Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

70
Unge og alkohol - En baggrundsrapport
Alkohol som del af overgangen fra barn til voksen
Flere forskere har undersøgt alkohol som del af overgangen fra barn til voksen.
Milne et al. fi nder blandt andet, at det at drikke og eksperimentere med alkohol
ofte af samfundet ses som en normal del af unges udvikling fra barn til voksen.
Da denne alkoholadfærd netop opfattes som en naturlig del af overgangen fra
barn til voksen, kan den være vanskelig at ændre på blandt de unge (86). Schulenberg
& Maggs fi nder frem til lignende konklusioner, idet deres undersøgelse
viser, at især de unges overgang fra ungdomsuddannelse til universitetet indebærer
store individuelle og kontekstuelle ændringer i livet, hvorfor unge i denne
udviklingsperiode er særligt sårbare overfor at udvikle et stort alkoholforbrug
(87). I forlængelse af dette fi nder Carter et al., at universitetsstuderende generelt
drikker hyppigere og mere end deres ikke-universitets studerende kammerater.
Endvidere drikker de yngre unge mere end ældre unge, set både i forhold til universitetsstuderende
og ikke-universitetsstuderende (88).
Depression og aggression
Sammenhængen mellem alkohol og depression samt alkohol og aggression hos
unge er ligeledes blevet undersøgt. Galaif et al. fi nder blandt andet, at alkoholforbrug
er meget udbredt blandt teenagere, samt at der kan anspores en sammenhæng
mellem alkohol og depression (89). White ser på sammenhængen mellem
unge og deres alkoholforbrug i forhold til aggression, men fi nder ingen direkte
sammenhæng mellem disse. I stedet konkluderes det, at både alkoholadfærd og
aggression, i højere grad bestemmes af individuelle, familiemæssige samt miljømæssige
faktorer (90).
Manglende alkoholpolitik og tilgængelighed
En asiatisk undersøgelse foretaget af Karam et al. viser, at forekomsten af ’hazardous
drinking’ blandt universitetsstuderende i Australien, Europa, Sydamerika
og Nordamerika er den samme, mens den er lavere i Afrika og Asien og antyder,
at dette i fl ere tilfælde skyldes en manglende alkoholpolitik, relevante forebyggelsesprogrammer,
samt at tilgængeligheden i forhold til alkohol er for stor (91).
Lignende konklusioner fi nder Barrett & Padchos, der også påpeger, at alkohol er
for bredt tilgængeligt (92).
Reklamer og markedsføring
En anden determinant, der kan have indfl ydelse på unges alkoholadfærd, er reklamer
og markedsføringen af alkohol. Anderson et al. fi nder, at det at være eksponeret
for medier og kommerciel kommunikation omhandlende alkohol øger
risikoen for, at unge begynder at drikke alkohol. Derudover viser undersøgelsen,
at reklamer og markedsføring af alkohol øger sandsynligheden for, at unge begynder
at drikke alkohol, samt at de unge, der er begyndt at drikke alkohol vil
drikke mere (93). Hasting et al. fi nder lignende resultater, nemlig at markedsføring
af alkohol har en betydelig effekt på unges drikkevaner (94). Nunez-Smithet
al. fi nder endvidere en sammenhæng mellem øget medieeksponering og hen-