Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

68
Unge og alkohol - En baggrundsrapport
depression og aggression. Hernæst fokuseres på mere strukturelle faktorer, der kan
have betydning for de unges alkoholadfærd, herunder manglende alkoholpolitik og
tilgængelighed samt reklamer og markedsføring.
Sociale, demografi ske og miljømæssige faktorer
Sociale, demografi ske samt miljømæssige forhold ses gennemgående i den internationale
litteratur, som havende determinerende betydning for unges alkoholadfærd.
De tre kategorier er i litteraturen ofte overlappende, hvorfor de i det
følgende vil gennemgås ligeledes.
Sociale faktorers betydning i forhold til unges alkoholadfærd ses blandt andet i en
undersøgelse, foretaget af Kuntsche et al., der viser, at de fl este unge drikker
med udgangspunkt i sociale motiver (70). Disse motiver er ofte forbundet med
et moderat forbrug af alkohol, men kan udvikle sig til et massivt forbrug (heavy
drinking). Derudover drikker unge ofte på baggrund af forbedringsmotiver 12 eller
for at passe ind blandt deres jævnaldrende (coping motiver) (70). Wiers et al.
fi nder ligeledes, at unge primært indtager alkohol i sociale kontekster (71), hvorfor
det primært er her, at alkohol får en betydning for de unges sociale relationer.
Lignende konklusion drager Kuntsche, Rehm & Gmel (72), der beskriver, at unges
motiver for alkoholindtag er præget af et socialt incitament, idet de oplever
et gruppepres fra jævnaldrende, der har stor påvirkning på de unge. Endvidere er
de unge præget af selve spændingen omkring det at drikke alkohol (72).
Demografi ske faktorer er ligeledes et vigtigt element i forklaringen af unges alkoholadfærd.
Saraceno et al. konkluderer således, at det er relevant fokusere på
de interaktioner, som fi nder sted mellem generne og miljøet, når udviklingen
af alkoholproblemer blandt unge undersøges (73). På samme måde har Schulte
et al. undersøgt, hvorledes biologiske faktorer imellem de to køn påvirker alkoholadfærden
hos unge, og fi nder at enkelte biologiske karakteristika, som genetisk
risiko og visse psykosociale, samt personlighedskarakteristika, påvirker piger
og drenge ens. I modsætning hertil, fi nder Schulte et al. endvidere, at fysiologiske
og sociale ændringer påvirker drenge og piger forskelligt i overgangen til voksenalderen.
Specielt begynder drengene at oparbejde en øget tolerance i forhold
til alkohol samt socialiseres ind i de traditionelle kønsrollemønstre, hvilket øger
deres risiko for et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug (74). Kuntsche et al undersøger
ligeledes kønsforskellene i de unges alkoholadfærd (75), og fi nder at følelsessøgende
drenge indtager alkohol pga. forbedringsmotiver, mens neurotiske,
nervøse piger ofte drikker alkohol pga. coping motiver.
Miljømæssige faktorer har ligeledes betydning for de unges alkoholadfærd. Hughes
et al. fi nder at personlige og sociale faktorer er forbundet med højere niveauer
af alkoholforbrug og alkoholskader i miljøer, hvor der drikkes alkohol. De mil-
12 Forbedret social interaktion imellem kønnene.