Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

5 • Determinanter for unges alkoholadfærd
Forældres forvaltning af regler og unges opfattelse af regler
Forældres forvaltning af regler omkring alkohol har stor betydning for, hvorledes
unges alkoholadfærd udvikler sig. Dette tema er med afsæt i kvalitativt data fra
PUNA blandt andet blevet belyst i to forskellige undersøgelser af henholdsvis
Ravn & Demant samt Järvinen & Østergaard.
Ifølge Ravn & Demant kan der som del af en neoliberal indgangsvinkel til unge
og alkohol, generelt anspores en modstand i forhold til at opstille konkrete alkoholregler
hos forældrene. Tillid ses i stedet som det centrale for forældrene i
kommunikationen med de unge, da tillid baserer sig på frivillighed og derfor er
i overensstemmelse med et demokratisk familieideal, der ønsker at opdrage de
unge til selvstændighed og ansvarlighed. I led med dette har forældrene ifølge
Järvinen & Østergaard tiltro til, at de unge selv afprøver grænser med alkohol og
herudfra udvikler en fornuftigt alkoholadfærd, uden indblanding fra forældre eller
andre voksne (51;69). Forældrene ønsker ikke at miste tillidsforholdet, da tillid
er den eneste legitime strategi forældrene kan vælge i forhold til deres relation til
den unge og alkohol. Frygten for at miste tillidsrelationen, kommer blandt andet
til udtryk ved, at forældrene generelt efterspørger meget få konkrete informationer
omkring de unges alkoholforbrug. Det er således lettere at tackle ingen viden
omkring den unges alkoholadfærd, da man ellers risikerer at blive konfronteret
med en række forhold, man potentielt skal agere på, hvilket kan have betydning
for det fremtidige tillidsfundament. Alt i alt bliver tillid en funktionel løsning for
forældrene, som er særlig karakteristisk i dansk sammenhæng og som kan være
med til at forklare, hvorfor danske unge fastholder et stort alkoholforbrug. For
det første fordi regler omkring alkohol fremstår som illegitime for fl ere forældre,
da det står i modsætning til deres ideal om udviklingen af en selvstændig og
ansvarlig teenager. For det andet fordi de unge agerer strategisk i forhold til den
tillid, forældrene kommunikerer samt den demokratiske relation parterne indgår
i, for derved at opnå størst muligt handlerum i forhold til deres praksis med alkohol
(69).
Järvinen & Østergaard fi nder endvidere, at de unge ikke selv mener, at regler
og monitorering kan hjælpe dem til et mindre alkoholforbrug og ser ligeledes
tillid som det centrale i relationen mellem ung og forælder. De unge defi nerer
forældreregler som decideret upassende og ineffektive, særligt når den unge har
nået 14-års alderen. De afviser dermed forældrestyring på alkoholområdet og
fremhæver i stedet selvstyring som den eneste acceptable og virksomme form for
kontrol i forhold til alkohol (51). Järvinen & Østergaard fi nder, at såfremt forældrestyringen
fortsætter efter 14-års alderen, ses det, af de unge, der er underlagt
mere lempelige regler, som et tegn på et dårligt forhold mellem den unge og
forældrene, da dette viser tegn på manglende tillid mellem de to parter. I stedet
fremhæves eftergivenhed i forhold til alkohol fra forældrenes side som tegn på,
at forældrene stoler på, har tillid til og respekterer deres børn. Järvinen & Østergaard
fremhæver endvidere, vanskeligheden for forældrene, der ønsker at op-
5
65