Anbefalinger fra møde i Advisory Board for Center of Excellence ...

Anbefalinger fra møde i 

Advisory Board for 

Center of Excellence, 

Regionshospitalet Silkeborg, 

Hospitalsenhed Midt, 

Den 24. januar 2012 

Deltagere 

Eksterne deltagere 

Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet 

Direktør Jes Søgaard, Dansk Sundheds Institut (DSI) (afbud) 

Professor, formand Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse 

Direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse 

Stadsdirektør Niels Højberg, Århus Kommune (indtil kl. 15:30) 

Sygeplejefaglig direktør Lisbeth Lagoni, Aalborg Sygehus (afbud) 

Direktør Ole Thomsen, Region Midtjylland (afbud) 

Gæst 

Praksiskoordinator Jens Gram-Hansen, Silkeborg (fra kl. 15:45) 

Deltagere fra Hospitalsenhed Midt 

Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen 

Cheflæge Christian Møller-Nielsen 

Chefsygeplejerske Tove Kristensen 

Ledende overlæge Ulrich Fredberg 

Oversygeplejerske Helle Andersen 

Ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsen (fra kl. 16:00) 

Ph.d.-studerende Thim Prætorius 

Projektleder Kirsten Fog 

Formål 

Formål med mødet var at få rådgivning om fremtidens muligheder for 

sundhedsvæsenet med henblik på, hvordan vi skal fortsætte vores 

arbejde som Center of Excellence. 

Form 

På baggrund af indledende præsentation og tre diskussionsoplæg 

Hospitalsenhed Midt 

Diagnostisk Center 

Falkevej 1-3 

Postboks 308 

DK-8600 Silkeborg 

Tel. +45 8722 2100 

Fax +45 8680 2376 

Rh.Diagnostiskcenter@rm.dk 

www.regionshospitalet-silkeborg.dk 

Den 22. februar 2012 

J.nr. 

Dir. tlf. +45 8722 2776 

Kirsten.Fog@silkeborg.rm.dk 

/ 

Side 1

lev en række emner drøftet. Indtryk fra emnerne er samlet 

herunder. Slides fra oplæggene vedlægges som bilag. 

Anbefalinger fra mødet 

Indledning 

Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen indledte mødet med at byde 

velkommen og orienterede om status for fusionen og 

omstillingsplanen i Region Midtjylland, herunder for konsekvenserne 

for den samlede Hospitalsenhed af omstillingen. 

Cheflæge Christian Møller-Nielsen redegjorde for specialeplanen og 

dens konsekvenser for Diagnostisk Center. Specialeplanlægningen 

trækker i retning af udvikling af sekvensforløb, mens Diagnostisk 

Centers kendemærke er udvikling af blokforløb. De to 

udviklingstendenser er delvist modsatrettede, og derfor er 

Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg udfordret. 

Ansøgning om regionsfunktioner til Diagnostisk Center, 

Regionshospitalet Silkeborg, vedlægges som bilag. 

Ledende overlæge Ulrich Fredberg redegjorde for de foreløbige 

erfaringer med og omfang af Diagnostisk Center, herunder de 

mangeartede tiltag, der er iværksat. Ulrich Fredberg orienterede om 

den succes, det har været at sammenlægge den tidligere medicinske 

afdeling med den tidligere radiologiske afdeling. Desuden orienterede 

Ulrich Fredberg om den massive pressedækning, opmærksomhed og 

mængde af besøg fra ind- og udland, som Diagnostisk Center i det 

seneste år har haft. Endelig fremlagde Ulrich Fredberg 

problematikken om den DRG-afregning, der har en negativ 

incitamentsstruktur i forhold til etablering af ambulante og/eller 

tværsektorielle forløb med ’hotelblod’ og radiologiske lægers 

henvisninger til yderligere undersøgelser som eksempler. 

Drøftelser af indlæg i indledning 

Problematikken om regionsfunktioner blev drøftet. Diagnostisk Center 

har brug for mange ’ting i værkstøjskassen’ for at kunne leve op til 

kravet om et velfungerende Diagnostisk Center. Der blev peget på, at 

en mulig løsning kunne være indgåelse af formaliserede 

samarbejdsaftaler om ’kvasiakutte’ funktioner mellem hospitaler 

(eksempelvis mellem Regionshospitalet Viborg og Diagnostisk 

Center), således at der er adgang til funktioner (fx biopsisvar) på 

felter, hvor man ikke selv har funktionen. 

Der blev peget på muligheden for at etablere to Diagnostiske Centre i 

regionen – et center, der er universitetsfunderet og et center, der har 

et bredere indgangsfelt for udredning af en mere uklar indikation. 

Side 2

Problemet om genvisitering blev drøftet. Det er et generelt problem, 

at hospitaler ikke ’stoler’ på andre hospitalers visitation. Derfor er 

forløbskoordination et godt tiltag, idet det hele tiden er klart, hvem 

der er tovholder for udredningen og fordi der er mulighed for at 

efterspørge helt specifikke undersøgelser. 

Problematikken om DRG-systemets omvendte incitamentsstruktur 

blev drøftet. Det blev fremført, at det ikke ser ud til, at praktiserende 

lægers henvisningsmønster har ændret sig (dvs. er øget) med 

muligheden for open acces til blodtransfusionsgivning på 

patienthotellet. 

Med hensyn til oprettelse af DRG-taktser for sammedagsudredning på 

det kardiologiske felt, blev det fremført, at det er uhørt, at et 

medicinsk selskab har vetoret, blandt andet med henvisning til at 

funktionen kun er etableret på en enkelt hospitalsafdeling. Der er 

også andre behandlinger, der kun fungerer på enkeltafdelinger. Det 

blev endvidere fremført, at problematikken bør eksponeres 

tydeligere. 

Brev til Sundhedsstyrelsen om ansøgning om oprettelse af takst til 

afregning af sammedagsudredning vedlægges. 

Frede Olesen fremførte, at det vil være hensigtsmæssigt for praksis 

og for Diagnostisk Center, hvis der bliver mere klarhed omkring 

udredningsstrukturen i følgende opdeling: 

• Praksis tager sig af den grundlæggende diagnostisk så langt, 

som det er muligt ud fra anvendelse af den tilgængelige 

teknologi i praksis 

• Diagnostisk Center påtager sig en mere avanceret diagnostisk 

for de forløb, der ikke kan klares i praksis, hvor der er brug for 

en (tværfaglig) speciallægekompetence eller hvor 

praksislæger ikke har det fornødne udstyr. Eksempelvis 

udredning for DVT. 

• De mest avancerede udredningsforløb varetages af 

pakkeforløb 

For at ’hjælpe’ praksis bedst muligt, kan en funktion for Diagnostisk 

Center være at foretage undersøgelser og svare praksis på helt 

specifikke problemstillinger (give ja-eller-nej svar), så praksis kan 

opretholde tovholderfunktionen og komme videre i udredningsforløbet 

– herunder også den videre udredning af tilstande, der ikke har en 

direkte somatisk årsag, samt adgang til hurtig diagnostik på en 

række områder fx vaginalscanning, skopier m.v. 

Anbefalinger 

• Etabler samarbejdsaftaler med andre hospitaler på områder, 

hvor Diagnostisk Center ikke selv har funktionen 

Side 3

• Udvikl tovholderfunktionen af patientforløb på tværs af 

hospitaler 

• Eksponer problematikken om DRG-systemets 

uhensigtsmæssige incitamentsstruktur i forhold til 

sammedagsforløb tydeligere 

• Opret undersøgelser, der giver praksis ja-eller-nej svar 

Tema 1 

Diagnostisk Center – det (næsten) sengeløse hospital 

Projektleder Kirsten Fog redegjorde for de intentioner, der hidtil har 

været med de indsatser, som Diagnostisk Center har etableret, og 

orienterede om de overvejelser, som centeret har for de 

fremadrettede indsatser. Det drejer sig eksempelvis om indsatser der 

retter sig mod specifikke patientgrupper: den ældre, medicinske 

patient med multisygdom, kroniske og psykiatriske patienter. Der 

blev endvidere lagt op til drøftelse af, om Diagnostisk Center skal 

etablere sig som en slags Kaiser Permanente, hvor patienters 

indlæggelse i høj grad er minimeret til fordel for ambulante besøg 

kombineret med massiv tværsektoriel indsats i patientens eget hjem. 

Drøftelser 

Det blev drøftet, om strategien for Diagnostik Center fremadrettet 

kan være at etablere ’det (næsten) sengeløse hospital’ eller om 

strategien i stedet med fordel kunne være at arbejde på at etablere 

’det integrerede sundhedsvæsen’. Sidstnævnte f.eks. efter model fra 

London med fælles ledelse, kommunale sengepladser, indlæggelse i 

eget hjem m.v. Herunder også drøftelse af, om de tiltag, der skal 

etableres fortsat skal være tiltag, der understøtter de praktiserende 

læger (undersøgelser, der kan ses som et supplement til praksis) 

eller om der primært skal etableres yderligere udvikling af 

korttidsbehandling. Eller en både/og-strategi. Der blev opfordret til at 

tænke i, hvad de praktiserende læger (og de kroniske patienter) har 

behov for. Generelt vil det, som de praktiserende læger efterlyser 

være: 

• Hjælp til komplekse patienter 

• Akut hjælp til hvad patienten fejler (ja-eller-nej til sygdom) 

• Second opinion/årsstatus 

På grund af praksislægernes forskellige struktur (enmandspraksisser 

vs. lægehuse med flere læger og funktioner) og fysiske placering (tæt 

på hospital vs. landpraksis), anbefales det, at vi ikke tænker i, at 

praksis henlægger dele af sin praksis til hospitalet, men i stedet 

tænker i hurtig, tværfaglig udredning på komplekse problemstillinger. 

Det anbefales, at vi i stedet dels bruger mulighederne i 

sundhedsaftalesystemet kombineret med innovationsmidler til at 

Side 4

udvikle nye funktioner på nye områder - også der, hvor det er svært. 

Desuden vil vi med fordel kunne satse mere på stratificering i forhold 

til, hvem der kan klare sig med hjælp i begrænset omfang, hvem der 

tilbydes integreret hjælp (tværsektoriel indsats), og hvem der har 

brug for den specialiserede indsats. 

Generelt vil en tydeligere retning i tiltagene i Center of Excellence 

være en styrke for centeret, ligesom forsknings- og 

dokumentationsdelen er vigtig. 


• Overvej at etablere tværsektoriel funktion efter model fra 

London med blandt andet fælles ledelsesstruktur 

• Tilbyd det, som de praktiserende læger har brug for 

• Vær forsigtig med indsatser, hvor praksislæger har funktion på 

hospitalet 

• Udvikl stratificeringsmodeller for behov for tværsektoriel 

indsats 

• Styrk retningen og forsknings- og dokumentationen af 

tiltagene. 

Tema 2 

Samarbejde med praktiserende læger om innovative løsninger 

på tværs af sektorerne 

Praksiskoordinator Jens Gram-Hansen indledte drøftelsen med en 

fremlæggelse af almen praksis’ muligheder for at indgå i udvikling af 

forløb. Almen praksis er en selvstændig tværfaglig driftsenhed bundet 

op dels af faglige organisationer, dels af nationale reguleringer fx fra 

Sundhedsstyrelsen, og endelig dels af regionale krav om deltagelse i 

en række indsatser. Sidstnævnte eksempelvis deltagelse i ’cancer i 

praksis’ og kronikerkompasset. Der er en kapacitetsgrænse for, hvor 

mange forskellige instanser og krav praksis kan håndtere. 

Almen praksis’ ønsker til det sammenhængende sundhedsvæsen og 

specielt til hospitalsydelser er høj tilgængelighed, smidig diagnostik, 

kompetente overleveringer, Shared Care, tværfaglighed, hjælp til 

komplekse patienter eksempelvis i form af second opinion både 

tværfagligt og socialmedicinsk til blandt andet liaisonpatienter og 

multisygdom, samt målrettet kommunikation. 

Drøftelse 

Det drøftes, om der kan oprettes en funktion i lighed med den fælles 

akutmodtagelse, blot for patienter, der ikke har brug for at blive 

Side 5

indlagt, og eventuelt med separat fokus også på de psykiatriske 

patienter. 

Det drøftes, om der skal oprettes en socialmedicinsk indsats i 

Diagnostisk Center. 

Det drøftes, om der kan være grundlag for at etablere en direct 

access for ’kompetente’ patienter, der på baggrund af fastlagte 

kriterier kan selvhenvise til fx radiologiske undersøgelser. Der er 

enighed om, at førsteprioritet er, at praksislægen skal have adgang til 

diagnostik, når han vurderer, at der er behov for det. Det foreslås, at 

sætte projektet i gang med henblik på erfaringsopsamling. 


• Overvej om der kan etableres en fælles akut modtagelse for 

patienter, der ikke indlægges 

• Overvej socialmedicinsk indsats i Diagnostisk Center 

• Overvej igangsættelse af projekt om patienters 

egenhenvisning 

Tema 3 

Opbakning fra andre hospitaler 

Direktør Leif Vestergaard Pedersen præsenterede en række idéer til, 

hvordan Diagnostisk Center sikrer opbakning fra andre hospitaler om 

den specifikke opgave, som Center of Excellence har. 

De muligheder, som centeret har, er blandt andet at skabe politisk 

opbakning, herunder opbakning fra Regionsrådet. Regionsrådets 

opfattelse af at have opfundet Center of Excellence, betyder, at rådet 

har brug for at se, at centeret gør en forskel. Desuden er det vigtigt, 

at praktiserende læger (både regionalt og lokalt) finder, at Center of 

Excellence giver en god service. Endelig er det vigtigt, at centeret er 

åbent overfor andre konstellationer, eksempelvis ved at undgå at 

kæmpe om monopolrettigheder. 

For at skabe opbakning bør Center of Excellence etablere alliancer 

med universitetshospitaler og samspil med andre hospitaler. Desuden 

bør Center of Excellence etablere samarbejde med Diagnostiske 

Centre i de øvrige regioner. Endelig er der en stor opgave i at sikre 

dokumentation af centerets aktiviteter, effekter m.v., samt at 

undersøge mulighederne for at vælge en optimal henvisningsstrategi, 

hvis der i dag henvises for få patienter. 

Side 6

Drøftelse 

Det blev drøftet, hvordan Center of Excellence kan sikre opbakning 

fra omgivelserne blandt andet ved etablering af forskningstilknytning 

til forskellige forskningsinstitutioner og fonde. Vedrørende 

dokumentation blev det drøftet, om der er muligheder for at forske i 

og udvikle diagnostiske strategier, herunder at operationalisere 

områder som ’lægekunst’ og ’gut-feeling’. 


• Bevar respekt for kollegaerne (også de dogmatisk kritiske) 

• Dokumenter og hold fast i resultater 

• Undgå at kæmpe for monopolrettigheder 

• Arbejd på at etablere alliancer eller samarbejdsaftaler med 

universitetshospitalet, eksempelvis om visitation af patienter 

til behandling og videre diagnostik, om udvikling og om 

uddannelses- og forskningssamarbejde 

• Bevar praktiserende lægers ret til det fri valg 

• Sørg for at behandlingskrævende patienter kommer 

’ordentligt’ hjem til eget hospital 

• Dokumenter effekter, fx med hensyn til om den diagnostiske 

udredning giver flere undersøgelser, bedre behandling m.v. 

• Sørg for at etablere patientevalueringer evt. sammen med 

Kræftens Bekæmpelse eller Forskningsenheden for Almen 

Praksis. 

• Undersøg, om der kan etableres en mere hensigtsmæssig 

henvisningsstrategi, hvis der i dag henvises for få patienter 

• Skaf midler til dokumentation: 

o Til kliniske læger i uddannelsesstillinger 

o Etabler medvejledere i de kliniske afdelinger 

o Skaf midler til ’kuvøse’-forskning fx fra regionens 

forskningsråd 

o Udnyt window of opportunity (ny dekan i klinisk 

forskning) 

o Etabler kontakt til fx Trygfonden, der har 

forskningsmidler i forhold til det primære 

forskningsvæsen 

• Lav et forum for de praktiserende læger i hele regionen, hvor 

det drøftes, hvordan vi kan blive de praktiserende lægers 

hospital i hele regionen. 

Side 7

Bilag 

Oplæg fra hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen 

Oplæg fra cheflæge Christian Møller-Nielsen 

Oplæg fra ledende overlæge Ulrich Fredberg 

Oplæg fra projektleder Kirsten Fog 

Oplæg fra praksiskoordinator Jens Gram-Hansen 

Oplæg fra direktør Leif Vestergaard Pedersen 

Ansøgning om oprettelse af takst til afregning af 

sammedagsudredning 

Side 8

Advisory Board CoE 

den 24. januar 2012 

Status for fusion og omstilling 


Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Myter om offentlige fusioner 

(modsat private virksomhedsfusioner) 

• Beslutningsprocessen: 

– Fusionerne kræver lang tids administrativ forberedelse 

– Fusionerne er flere år om at blive besluttet 

– Fusioner er omgærdet af stor offentlig interesse 

– Fusionerne skal have bred politisk opbakning 

• Resultaterne: 

– Fusionerne giver ikke de forventede og lovede økonomiske 

gevinster 

Omstillingsplanen i Region Midtjylland 

gjorde op med alle disse myter 



2010 

Beslutningsprocessen for 

omstillingsplan 2011 

• 8.9. Smalt budgetforlig i Regionsrådet (Budgetter skal holdes..) 

• 28.10. Notat om vanskeligt styrbare områder (RM mangler 500 

millioner årligt fra 2012..) 

• 17.11. Regionsrådet beder administrationen udarbejde 

sparekatalog 

• Nov-dec Koncernledelsen udarbejder forslag på 27 områder 

2011 

• 10.1 Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen offentliggøres 

• ->19.1 Høring i HMU og RMU 

• 31.1 Smalt politisk forlig med besparelser på 455 mio fra 2012 og 

strukturelle ændringer, herunder fusion i Århus og Midt. 

• 23.2 Regionsrådet beslutter aftalen 

• 1.4 Fusioner træder i kraft 

• 1.10 Alle forslag fuldt gennemført 



Lemvig 

Ringkøbing 

Holstebro 

HOSPITALSENHEDEN 

VEST 

Region Midtjylland 

Herning 

Skive 

Viborg 

HOSPITALSENHED 

MIDT 

2012 

Silkeborg 

Randers 

Hammel 

Horsens 


HORSENS 


RANDERS 

Skanderborg 

Aarhus 

(Aarhus Universitetshospital) 

Samsø 

Grenaa 






Tal og fakta 

• Hovedfunktion Viborg, Silkeborg og Skive Kommune (235.000) 

• Regionsfunktioner (op til 600.000 indbyggere) og 

• Højt specialiserede funktioner (2,3 mio indbyggere) 

• Ansatte: 4.400 

Viborg: 2.500 – Silkeborg: 1.200 – Hammel: 500 – Skive: 200 

• Antal senge: 702 

• Udskrivninger årligt: 54.000 

• Ambulante besøg årligt: 402.000 

• Fødsler årligt: 3.000 

• Budget: 2,35 mia. kroner (2012) 



Fusionslitteraturens anbefalinger 

• Ledelse skal kommunikere vision og have en plan 

• Ledelsens skal træffe hurtige beslutninger og få overordnede 

strukturer på plads for at minimere usikkerhed 

• Ledelsen skal informere, kommunikere åbent og ærligt og lyttende 

• Ledelsen skal medinddrage relevante interessenter 

• Fra: Digmann og Hughes: Fusioner i det offentlige, Børsens Forlag, 

2007 



Formulering af vision og plan 

• En fusion mellem to stærke hospitalsenheder 

– Hospitalsenhed Viborg-Skive og 

– Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter 

• Fælles hospitalsledelse og afdelings-/centerledelser fra 1. 

april 2011 

• Flere samarbejdende funktioner før fusionen 

– Apotek, Mikrobiologi, ØNH, Ortopædkirurgi, Skopi, 

Reumatologi, mv. 

• Hospitalsfusion med store potentialer 

• Mange synergieffekter: 

– Store specialiserede funktioner på alle enheder 

– Stærke akutte og elektive funktioner 

– Neurorehabilitering med funktioner på alle 4 enheder 

• Et navn der favner alle dele af hospitalsenheden 



Fusionens umiddelbare 

udfordringer 

(formuleret før 1. april 2011) 

• Gennemføre omstillingsplanens mange elementer 

– Organisatorisk 

– Økonomisk 

– Personalemæssigt 

• Få ledelsesstrukturen (HL og AL/CL) på plads 

• Sikre budgetoverholdelse i 2011 og frem 

• Opretholde forudsatte aktivitet i alle enheder 

• Øge produktivitet fra 100 i 2009 -> minimum 106 i 2012 

• Iværksætte processer: 

– Fælles vision og mission for fusionerede hospitalsenhed 

– Fortsat udvikling af faglige, organisatoriske og 

patientoplevede kvaliteter 

– Systemmæssig integration (it, EPJ, kliniske systemer 

osv.) 



”Formulering af vision og plan” 

Flere stærke profiler på Hospitalsenhed Midt 

• Fuldt udbygget akuthospital i Viborg med mange lægefaglige 

specialer 

• Mange dominerende specialfunktioner 

• Stort Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg 

• Stort Diagnostisk Center i Silkeborg 

Højtspecialiserede funktioner: 

• Hammel Neurocenter 

• Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Viborg 

Bindes sammen i faglige fælles-skaber 



Overordnede strukturer på plads 

Omstillingsplanens fusioner på 

afdelings-/centerniveau 

• Administration Viborg og Silkeborg 

• Teknisk afdeling Viborg og Silkeborg 

• Klinisk Biokemisk afdeling Viborg og Silkeborg 

• Gyn/Obs, Silkeborg og Kvindeafdeling, Viborg 

• Center for planlagt kirurgi: Ortopædkirurgi og 

Anæstesi/Intensiv Silkeborg og Friklinik fra Brædstrup 

• Diagnostisk Center: Medicinsk afdeling og Radiologisk 

Afdeling Silkeborg og Livsstilscenter fra Brædstrup 

• Øre-, næse-, halsafdeling Viborg og Vest (Holstebro) 

• Mammakirurgi Vest (Holstebro) og Viborg 

• Onkologi Viborg og Vest (Herning) 

• Fælles ledelse af klinisk mikrobiologi Viborg og Vest 

• Klinisk immunologi Viborg, Vest og Skejby 



Organisation 


(Silkeborg) 

Center for Planlagt 

Kirurgi (Silkeborg) 

Hammel Neurocenter 

Ortopædkirurgisk 

afdeling 

Kirurgisk 

afdeling 

Karkirurgisk 

afdeling 

Neurologisk 

afdeling 

Medicinsk 

afdeling 

Kvindeafdeling 

Børneafdeling 

Billeddiagnostisk 

afdeling 

Anæstesi- og 

operationsafdeling 

Hospitalsledelse 

Projektafdeling 

Patologisk institut 

Klinisk biokemisk 

afdeling 

Klinisk fysiologisk 

afdeling 

Klinisk mikrobiologisk 

afdeling 

Hospitalsapotek 

Fysio- og ergoterapi 

Regional 

specialtandpleje 

Administration 

Driftsafdeling 

Teknisk afdeling 



Forskelle mellem fusioner i 

Hospitalsenhed Midt og Århus 

Universitetshospital 

• Budget 2012 

– Aarhus Universitetshospital 6,4 mia 

– Hospitalsenhed Midt 2,4 mia 

• Ledelsesstruktur 

– AUH 4 niveauer: HL – CL – AL - FL 

– MIDT 3 niveauer: HL –CL/AL –FL 

• Perspektiv på sammenhæng 

• Osv. 

– AUH Fælles sammenhængende hospitalsby 

– MIDT Udbygning på 4 matrikler 



2.000.000 

1.500.000 

1.000.000 

Reducerede udgifter 

500.000 

0 

Udgifter januar‐ december 

-6,3% 

-8,8% 

Silkeborg‐Hammel Viborg‐ Skive 

Silkeborg- 

Hammel Viborg-Skive 

2010 865.649 1.587.070 

2011 811.031 1.447.289 

Forskel -54.618 -139.781 

2010 

2011 

Samlet reduktion af 

udgifter 194,4 mio. kr. 

Svarende til 7,9% 



1.900.000 

1.880.000 

1.860.000 

1.840.000 

1.820.000 

1.800.000 

1.780.000 

1.760.000 

Januar 

Lønudviklingen 

HEM: Lønudvikling i et 12 måneders rul 

februar 

marts 

april 

maj 

juni 

Faktisk løn 

juli 

august 

september 

oktober 

november 

december 

Faktisk løn 



Antal fuldtidsansatte 

4.200 

4.100 

4.000 

3.900 

3.800 

3.700 

3.600 

januar 

februar 

marts 

april 

Fuldtidsstillinger jan-okt 2011 

HE Midt 

maj 

juni 

juli 

august 

september 

oktober 

Fuldtidsstillinger 



18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Aktivitet og forbrug 

Antal behandlede CPR-numre 

Januar-oktober – 2010 & 2011 

-3,1% 

Silkeborg- 

Hammel 

-7,5% 

Viborg-Skive 

2010 

2011 



På plussiden 

Status i dag 

• Alle fusioner og forudsatte besparelser er gennemført 

• Budgetoverholdelse 2011 (udgifter og aktiviteter) 

• Helhedsplan 2012 – realisere yderligere 60 mio ved mere 

”gratis” meraktivitet og 2%-reduktion på ikke kliniske afd. 

• Accept af nødvendighed 

Fortsat opmærksomhed 

• Fusioner rammer forskelligt (reelt, individuelt, gruppevis, 

tidsmæssigt) 

• Voldsom centralisering har en pris for medarbejdere og ledere 

• Fortsat arbejde med at skabe fælles kultur 

• Ny-orientering af ledelse og medarbejderinddragelse 



Specialeansøgning fra 


Regionshospitalet Silkeborg 




Kært barn – mange navne ! 

• Sundhedsstyrelsen: 

– Ingen entydig definition 

– Fokus på forløbskoordination og at udredning forankres i 

et multidisciplinært team 

• Kræftens Bekæmpelse 

– Fokus på blokdiagnose – altså en undersøgelsesserie, 

der udføres umiddelbart efter hinanden og sideløbende. 

Modsat sekvensdiagnose, hvor der er ventetid mellem 

de enkelte undersøgelser 



• Landspolitikerne: 

– Kræftplan III omfatter bl.a. aftale om at styrke den 

tidlige diagnostik 

– Almen praksis skal have let og fleksibel adgang til 

henvisning til specialiseret behandling 

– 1. april 2012 skal de diagnostiske pakkeforløb være 

implementeret 



• Regionpolitikere: 

– Diagnostisk Center i Silkeborg skal være frontløber og 

nytænkende vedrørende patientforløb; for eksempel 

”okkult cancer” 

• Diagnostisk Center: 

– Udvikle bedre service og kvalitet til borgerne ved bl.a. 

at tilbyde praktiserende læger flere forskellige 

henvisningsmuligheder 

– Optimal planlægning i turbo-pakkeforløb 

– Sikre evidens via forskning 



To delvist modsatrettede 

udviklingstendenser 

• Specialeplanlægning 

- hovedfunktion 

- regionsfunktion – højst tre matrikler i hver region. 

- højt specialiseret funktion – højst tre steder i Danmark 

• Diagnostisk Center kan ikke fungere med udelukkende 

hovedfunktionsniveau 

• Sundhedsvæsenets centralisering øger stedvist risikoen for 

fragmentering af patientforløb på afdelinger/matrikler 



• Sat på spidsen: 

– Specialeplanlægningens centralisering trækker 

udviklingen mod sekvensforløb 

– Diagnostisk Center trækker udviklingen mod blokforløb 

• De to udviklingstendenser er delvist modsatrettede 

• Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg er 

udfordret af specialeplanlægningen –det vidste vi ikke i maj 

2007 ! 

• Endelig konklusion formentlig senest i april 2012 



Diagnostiske Center 


Ulrich Fredberg, ledende overlæge

Diagnostisk Center, Silkeborg 

2007: ”Regionshospitalet Silkeborg skal udbygge styrkepositionen på 

det medicinske område som Center of Excellence, hvor målet er at 

udvikle metoder til omstilling fra akutte medicinske patientforløb til 

elektive og subakutte patientforløb og samtidig være de praktiserende 

lægers hospital”. 

2009: Herudover skal afdelingen varetage udredning af okkult cancer i 

Region Midtjylland.” 

2011: Fusion af Medicinsk Afdeling og Radiologisk Afdeling

Hvad er et 

Center of Excellence, 

CoE ? 

Center of Excellence: 53.600.000 resultater 

Center of Excellence Silkeborg: 406.000 resultater 

Definition: Whatever you call them, a Center of Excellence (CoE) should, 

at a most basic level consist of: A team of people that promote collaboration 

and using best practices around a specific focus area to drive business results. 

"Centers of Excellence affect on-target, on-value performance when they manage all 

processes and functions from problem definition to resolution." 

Centers of Excellence will help companies to "stay ahead of the business intelligence curve."

Diagnostisk Center, Silkeborg 

Diagnostisk Center er en fusion af 

Medicinsk Afdeling (hvor alle de medicinske specialer er 

samlet + onkolog) 

Radiologisk Afdeling 

Livstilscentret 

Centerledelsen i Diagnostisk Center består af en 

Oversygeplejerske (Helle Andersen) og 

2 ledende overlæger (Agnete Hedemann Nielsen & Ulrich Fredberg)

Hospitalsafdelinger – mange ledelser 

Kardiologisk afdeling 

Lungemedicinsk afdeling 

Reumatologisk afdeling 

Endokrinologisk afdeling 

Gastroenterologisk afdeling 

Infektionsmedicinsk afdeling 

Hæmatologisk afdeling 

Nefrologisk afdeling 

Radiologisk afdeling 

Gynækologisk afdeling 

Vægttab 

Blodmangel 

Leddegigt

Diagnostisk Center – én ledelse 

Geriatri 

Infektionsmedicin 

Nefrologi 

Gynækologi 

Vægttab, feber ---kræft? 

Endokrinologi 

Hæmatologi 

Åndenød, ledsmerter ---diagnose? 

Radiologi 

Reumatologi 

Kardiologi 

Gastroenterologi 

Lungemedicin


Tværfaglig Dagklinik 

Alle patienter med behov for akut indlæggelse tilbydes i 

stedet en ambulant tid samme eftermiddag eller dagen 

efter, hvor patienten bliver set af en erfaren læge og – 

om nødvendigt – af flere speciallæger samme dag

Patient 

Symptomdebut 


Patienter mistænkt for alvorlig sygdom (”Okkult cancer”) 

Egen læge 

Filterfunktion 

PhD – klinisk (prof P Vedsted), 

Forskningsenheden for Almen Praksis 

Diagnostiske Center 

Udredning 

Begrundet mistanke om kræft 

Henvist til pakkeforløb 

og comorbiditets vurdering 

DC 

DC 

DC 

Patient 

Afsluttes 

Patient henvises 

til specialeambulatorium 

eller anden afdeling 

PhD – klinisk (prof P Vedsted) 

Forskningsenheden for Almen Praksis 

PhD – organisatorisk (prof Keld Møller Pedersen, Syddansk Universitet) 

DC


Kardiologisk Samme-dags-udredning (SDU) 

Patienter henvist for ”hjertesygdom” udredes samme 

dag (eller i løbet af få dage) med 

Røntgen af hjerte-lunger 

Ekg (evt arbejds-ekg) 

Blodprøver 

EKKO evt TEE 

(Døgn)blodtryksmålinger 

Holter 

Samtale med hjertesygeplejerske 

Kardiologisk speciallægeundersøgelse 

CT-KAG – MR-hjerte 

EKKO-TTE 

EKKO-TEE 

Ekg 

Åndenød 

Røntgen 

Sygeplejesamatle 

Blodprøver 

Uregelmæssig hjerterytme 

Speciallægeundersøgelse 

Døgnblodtryk 

Holter 

CT-KAG


TCI-klinik 

Alle indlagte med TCI og let-moderat apoplexi 

Patienter > 60: Akut CT + CT-angio 

Patienter 50-60: Akut MR + CT-angio 

Patienter < 50: Akut MR + UL/CT(-angio) 

+ hjerteundersøgelse 

Alt sammen inden for 1 time. 

Resultater 

• TCI: Sengedage reduceret 61 % 

• Alle apoplexier: Sengedage reduceret 31%

DRG 


Hotelblod

Henviser til DVT-klinikken 



DVT-klinik 

Egen læge mistænker DVT 

 

 

Sygeplejersker måler 

Wells-score og Fibrin-D-dimer 

Hvis indikation opfyldt 

kl 08-21: UL-scan 

kl 21-08: Klenaxe og UL-scan næste morgen 

 

 

Hvis ikke DVT – Udskrives og ny 

UL-scan 7 dage senere. 

Hvis DVT – ses af læge, opstart af AK, 

udredes amb i DVT-klinikken.

Patient 

Symptomdebut 

 

Egen læge 

Begrundet mistanke 

1 ikke traumatisk hævet led 

> 14 dage 

Tidlig artritklinik 

 

Henvisning til 

Tidlig artrit klinik 

 

 

•4 måneders forsinket behandling fordobler ledskaderne efter 2 år. 

• Leddegigtpatienter har øget risiko for hjerte/lungesygdomme. 

• Tidlig diagnosticeret leddegigt kan behandles effektivt 

Artralgi 

Afsluttes til egen læge 

Artritis 

Komorbiditetsudredning 

Evt. opstart af behandling

I støbeskeen 

Multisygdoms-klinik – mulighed for praksislægen at 

sende komplekse patienter med multisygdom til 

vurdering. 

Inkl psykiatriske patienter 

A-fli-klinik – sygeplejestyret klinik for patienter med 

atrie-flimmer

”Sidste sted de nye tiltag 

implementeres er på 

nabosyghuset”

FREDERIKSBORG AMTS AVIS 

Herning Folkeblad 

Snoreklip for Akutklinik for Neurologiske 

Sygdomme, Neurologisk afdeling, Viborg 

I akutklinikken vil man bl.a. udrede patienter 

med små blodpropper i hjernen og med 

symptomer, der har varet mere end 48 

timer.

Presse

Hver anden kræftpatient aner ikke de har kræft 

Over halvdelen af landets kræftpatienter går til lægen med symptomer, de slet 

ikke forbinder med cancer. 

12:02, 16. nov 2011 | Sanne Rosbøg 

Hver syvende, der henvises på diagnostisk center i 

Silkeborg med uspecifikke symptomer, ender med en 

kræftdiagnose. Det er lige så mange som antallet af 

patienter, der henvises med mistanke om kræft.

Mennesker med gigt plages af følgesygdomme 

Hvis man har gigt, er der øget risiko 

for en lang række følgesygdomme og 

kroniske sygdomme. 

På Regionshospitalet Silkeborg har 

gigtlægerne udviklet et særligt 

pakkeforløb, hvor alle patienter med 

leddegigt både får stillet diagnose og 

undersøges for følgesygdomme.

DR-Nyhederne kl 21

Midtjyllands Avis 

Minister i Diagnostisk Centers 

hjerteklammer

Lederskribenter

Gigtforeningens medlemsblad LEDSAGER 3-2011 

Gigtforeningen mener: 

”Leddegigt er en hastesag. ….. Du kan læse om det 

særlige pakkeforløb for mennesker med leddegigt på 

Regionshospitalet i Silkeborg på side 36. Lene Witte, 

direktør”

Besøg

Nationale konference om 

Diagnostiske Centre 1.11.2011

Drøftelse af tema 1 


Det (næsten) sengeløse hospital 



Projektleder Kirsten Fog

Vi har villet det hele - 

Regionshospitalet 

Silkeborg


• Regionens Center of Excellence: Regionens 

udviklings- og innovationshospital (fra indlæggelser til 

ambulante forløb, korte forløb) 

• De praktiserende lægers hospital (fx hurtig udredning, 

nem adgang, selvbooking, ’et telefonnummer’) 

• Tværsektorielle patientforløb (fx hotelblod, åbne kar, 

overgange, shared care, palliation, tidlig 

fysioterapeutisk indsats) 

• Telemedicin og anvendelse af it-teknologi 

• Organisatoriske tiltag (fx idégenerator, 

patientinddragelse, SMS-indkaldelser) 


Silkeborg


• også været på tværs 

– af specialer 

– af afdelinger 

– af medarbejdergrupper 

– af sektorer 


Silkeborg


LEON i fremtidens 

sundhedsvæsen 

Høj specialisering 

Hospital 

Primær sektor 

Borger - selvforvaltning 


Silkeborg



Silkeborg


Primær 

praksis 

Hospital 

Primær 

praksis Kommune 

Hospital 

Kommune 

Men 

fællesnævneren er 

svær at opnå! 

7 ▪ www.regionmidtjylland.dk 


Silkeborg

Vi har villet det hele – og nu vil vi lidt 

mere! 

• Center for multisygdom? (Udredning før cancer behandling) 

• Center for udredning af komorbiditet hos psykiatriske 

patienter? 

• Kronikerhus? 

– Koordination af patientforløb internt? 

– Praksislæger henlægger praksis til hospitalet? 

– Klinik for udredning af komplicerede kroniske tilstande? 

Djævlens advokat: ”Hvordan hindrer vi, at vi kommer til at 

tage opgaver fra praksis til hospital?” 


Silkeborg

Vi har villet det hele – og nu vil vi lidt 

mere! 

• Skal vi være et lokalt Kaiser Permanente i Silkeborg? 

Et hospital (næsten) uden senge 

– Det vil bl.a. kræve: 

• Indlæggelser i hjemmet 

• Opfølgende hjemmebesøg 

• Tidlig kommunal indsats 

• Palliation 

•SharedCare 

• Telemedicin 

• Stratificering af patienter 

• Udskrivelseskoordinatorer 

Hvilke (økonomiske) incitamenter skal der til? 

Djævlens advokat: ”Er det virkelig samfundsøkonomisk billigere 

og bedre for patienten?” 


Silkeborg

Diagnostisk Center – det (næsten) 

sengeløse hospital 

• Hvordan ser et Center for multisygdom, komorbiditet 

og ’kronikerhus’ ud i Silkeborg? 

• Hvordan ser et lokalt Kaiser Permanente ud i 

Silkeborg? 

Ordet er frit! 


Silkeborg

ADVISORY BOARD, 

CoE, RSI-HM, RSI HM, TEMA 2. 

SAMARBEJDE MED PRAKTISERENDE 

LÆGER GER OM INNOVATIVE LØSNINGER L SNINGER PÅ P 

TVÆRS TV RS AF SEKTORERNE 

Jens Gram-Hansen, Gram Hansen, Praksiskoordinator. 

24/1 12

ALMEN PRAKSIS 

ORGANISATION 

DADL-PLO 

LOK 

PLO-REG. MIDT 

PLO-SILKEBORG 

KOMM.-LÆGE SU. 

LÆGEVAGT. 

AP. 

SELVSTÆNDIG 

TVÆRFAGLIG 

DRIFTSENHED 

SST 

PRAKSIS.DK 

DSAM 

FORSKNINGS- 

ENHEDER 

EU-GRUPPER 

NÆRE 

SUNDHEDSTILBUD 

PKO. KONSULENT- 

ORDNING 

CiP, CFK mfl.

TEMAER/ VISIONSPLANER 

I AP 

KRONIKERINDSATS. MULTISYGE 

TOVHOLDER I KRÆFTFORL 

KR FTFORLØB 

PROAKTIV FOREBYGGELSE 

KVALITETSUDVIKLING 

NÆRE RE SAMMENHÆNGENDE SAMMENH NGENDE SHV 

DEN ÆLDRE LDRE MEDICINSKE PT. 6D 

BEH. I EGET HJEM. EGENOMSORG 

LIAISON-PSYKIATRI 

LIAISON PSYKIATRI

KAN AP. KLARE MERE? 

DEMOGRAFI. ØKONOMI KONOMI 

KERNEYDELSER OG 

KVALITETSUDVIKLING 

SAMARBEJDE-være SAMARBEJDE re let, giv mening, se 

resultater 

OVERGANGE OG SKIFTENDE 

TOVHOLDER

HVAD KAN VI BRUGE? 

HØJ J TILGÆNGELIGHED. TILG NGELIGHED. LEON 

SMIDIG DIAGNOSTIK 

KOMPETENTE OVERLEVERINGER 

SHARED CARE. 

TVÆRFAGLIGHED 

TV RFAGLIGHED 

KOMPLEKSE PATIENTER ( multisyge, 

liaison, diagnostisk uafklarede/ MUS m.fl) 

MÅLRETTET LRETTET KOMMUNIKATION

Hvordan etablerer Diagnostisk Center 

opbakning fra andre hospitaler om den 

specifikke opgave, som centeret har?

Visionen om ”Center of Excellence” 

• De praktiserende lægers hospital 

– Hospitalet der fokuserer på at hjælpe de 

praktiserende læger med de patienter, som den 

praktiserende læge er i vildrede med. 

• Afhjælpning af de store hospitalers organisatoriske 

udfordring (på tværs af grenspecialer er 

ledelsesmæssigt svært) 

• Sikre øget fokus på sammenhæng mellem praksis‐ 

sektoren og hospitalssektoren

Kræftens Bekæmpelses 

baromterundersøgelse 

• Oplevede fejl under udredningen på sygehuset: 15% 

• De hyppigste oplevede fejl er: 

‐ svigt i procedurer/administration (halvdelen). Især prøvesvar der var blevet væk eller forsinkede men også at 

sygehuset ikke indkaldte til den undersøgelse, som den praktiserende læge havde henvist til, og at journalen 

manglede, da den skulle bruges. 

‐ Patientcitat: ”Hospitalet henviste til det andet hospital, da der manglede en undersøgelse, men de glemte at sende 

journalen med. Det blev først opdaget da jeg selv kontaktede hospitalet, og det medførte 1 måneds forsinkelse.” 

‐ forsinkelse i behandlingen fordi lægen troede, at patienten fejlede noget andet (en fjerdedel) 

• 

• Sammenhæng mellem oplevede fejl og antal afdelinger involveret: 

• Udredt på; 1‐2 afdelinger: 12% oplevede fejl; 

• 3‐4 afdelinger: 27% oplevede fejl; 

• 5 afdelinger eller flere: 49 % oplevede fejl

Centerets specifikke opgave 

• Hurtig vejledning til praktiserende læger om 

diagnose og behandling 

• Let og direkte adgang for den praktiserende 

læge til relevante diagnostiske undersøgelser 

• Hurtig udredning af alarmerende syge 

patienter uden specifikke alarmsymptomer 

• Den diagnostiske nød – (sammen med andre) 

• Dokumentation og forskning

Udfordringen ‐ modstanden 

• Janteloven –Vejle Sygehus 

• Tager de ”gode patienter” (den største sanktion 

mod en læge er at true med at tage hans 

patienter) 

• Løber med anseelsen 

• Nedbryder gate‐keeper funktionen og øger 

antallet af overflødige undersøgelser 

• Har det overhovedet nogen betydning (– de 

mange speciallæger i Silkeborg ville gøre mere 

gavn andre steder)

Mulighederne ‐ opbakningen 

• Regionsrådet skal være stolte ‐ af CoE 

• Praktiserende læger skal (lokalt og regionalt) 

være glade for CoE 

• Åbenhed overfor andre 

– Bevar respekt for kollegaer (også dogmatisk kritiske) 

– Vores måde er én –I kan gøre det på andre; men 

fokus på resultatet for patient/praksis 

– Undgå at kæmpe for monopolrettighed –medmindre 

specialeplanlægningen indebærer det

Mulighederne ‐ opbakning 

• Kan der laves en alliance med 

universitetshospitalet (der vil lide under 

antagelsen af opgaven naturligt hører til her) 

– Visitation af patienter til behandling 

– Udveksling 

– Uddannelses‐ og forsknings‐ samarbejde 

• Samspil med andre hospitaler 

– Bevar praktiserende læges ret til det frie valg (undgå 

aftaler, der begrænser dette) 

– Søg at få behandlingskrævende patienter ordentligt 

hjem til eget hospital.

Samarbejder i øvrigt 

• Alle regioner laver nu diagnostiske centre 

– Søg et samarbejde 

• Særligt samarbejde med de praktiserende 

læger (lokalt og regionalt)

Dokumentation 

• Aktivitet, forløbstider og resultater 

• Effekter (flere undersøgelser, bedre 

behandlinger m.v. – sammenlignet med 

andre) 

• Patientevalueringer 

• Udvikling af diagnostiske strategier (rationel 

klinik + ”lægekunst” – kan læge kunst 

operationaliseres mere) 

• (henvises der for få i dag –og hvordan vælges 

optimal henvisningsstrategi?)

Til Sundhedsøkonomi 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 

Att: Katarina Bjerg-Holm 

Vedr. sammedagspakker på det kardiologiske område 

Kære Katarina Bjerg-Holm 

Både i sundhedsfaglige kredse og på det politiske niveau, har der 

været bred enighed om behovet for hurtig udredning af eksempelvis 

de medicinske patienter, hvilket blandt andet har udmøntet sig i et 

Center of Excellence/Diagnostisk Center på Regionshospitalet 

Silkeborg. Kendetegnet ved dette Center er, at patienterne ses og 

udredes samme dag. Der arbejdes kontinuerligt på, at udbrede 

konceptet til dels at omfatte flere og flere patientgrupper, startende 

med hjerteområdet, og dels at udbrede praksis til andre hospitaler i 

Danmark. 

Da DRG-systemet ikke understøtter sådanne tiltag, er der en 

udfordring forbundet med at opfylde de DRG-mæssige aktivitetskrav 

og produktivitetskrav, som staten holder regionerne op imod, og 

dermed i sidste ende sikrer driften på sygehusene. 

I forbindelse med arbejdet omkring dannelse af sammedagspakker 

på hjerteområdet havde Regionshospitalet Silkeborg februar til april 

2011 i tæt samarbejde med Jens Lind Knudsen, Indenrigs- og 

sundhedsministeriet udarbejdet tre pakker, som skulle have været 

med i 2012-taksterne. Da vi ser nærmere på taksterne for 2012, ser 

vi med stor forundring, at pakkeforløbene ikke indgår. 

Derfor rettede vi den 14. september telefonisk henvendelse til jer, og 

fik at vide at Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) ikke havde godkendt 

taksterne, hvilket betød at I ikke kunne tage taksterne med i 2012. 

Umiddelbart efter vores samtale fremsendte I svaret fra DCS. 

Vi stiller os undrende over for flere forhold i denne proces; 

1. Vi undrer os over, at når I starter et samarbejde med os, og vi 

sammen bruger rigtig meget tid på at komme med forslag til 

takster, at I ikke på forhånd har clearet af med DCS at dette 


Økonomi & Plan 

Heibergs Allé 4 

Postboks 130 

DK-8800 Viborg 

Tel. +45 7844 0000 

post@viborg.rm.dk 

http://www.hospitalsenhedmidt.dk 

Dato 16. januar 2012 

Bjørn Christensen 

Bjoch@ rm.dk 

Tel. +45 7844 1413 

Katrine Gimm 

Katrine.Gimm@Viborg.RM.dk 

Tel. +45 7844 1416 

J.nr. 

Side 1

arbejde foregår. 

2. Vi er desuden uforstående overfor DCS´ argumenter i forhold 

til at de foreslåede pakker ikke er nødvendige, ud fra at det i 

øjeblikket kun efterspørges af et hospital. I det omfang 

takstsystemet ikke skal være til hindring for veltilrettelagte 

patientforløb og sammedagsudredning, er det vigtigt at 

taksterne i så vidt muligt omfang afspejler den kliniske 

virkelighed. Set i lyset af formålet med Center of 

Excellence/Diagnostisk Center giver det således kun god 

mening, at det er et af de steder, hvor ændrede behov i 

forbindelse med sammedagsudredning, først kan konstateres. 

3. En af jeres bevæggrunde for at involvere jer i processen var 

den, at I gerne ville finde en metode som let kunne bruges på 

andre pakkeforløb indenfor det medicinske speciale. 

Den sene tilbagemelding til He Midt om årsagen til, at 

sammedagspakkerne ikke var med i taksterne for 2012 og 

fremskyndelse af deadline for takster i 2013 betyder, at de først kan 

komme med i taksterne for 2014, hvilket vi finder uacceptabelt. 

Vi vil derfor gerne bede ministeriet om at de udarbejdede pakkeforløb 

medtages i taksterne i 2013, samt at der sikres en mere 

hensigtsmæssig proces i forbindelse med fremtidige takstforslag. 

Venlig hilsen 

Hospitalsledelsen 


Side 2

Anbefalinger fra møde i Advisory Board for Center of Excellence ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?