25. Mad og drikke med modificeret konsistens - Hospitalsenhed Midt

hospitalsenhedmidt.dk

25. Mad og drikke med modificeret konsistens - Hospitalsenhed Midt

.

. . . . . . . . .

25. Mad og drikke

med modificeret

konsistens


.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 1

2. MAD KONSISTENSNIVEAU 4

2.1. KONSISTENSTRAPPE 5

2.2. SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS 6

2.3. GRATINKOST 10

2.4. BLØD KOST 18

Side

2.5. BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL TERAPEUTISK

SPISNING 23

3. DRIKKE – KONSISTENS 25

3.1. GELÉKONSISTENS 26

3.2. SIRUPSKONSISTENS 27

3.3. KAKAOMÆLKSKONSISTENS 28

3.4. OVERSIGT OVER ENERGI- OG PROTEININDHOLD I

DRIKKEVARER 29

4. GUIDEDE MELLEMMÅLTIDER 30

5. LITTERATURHENVISNINGER 31

BILAG 1 – TERAPEUTISK SPISNING 33

5.1. TERAPEUTISK SPISNING 34

5.2. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF ORAL TRANSPORT

35

5.3. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF TYGGEFUNKTION

36

5.4. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF SYNKEFUNKTION

37

5.5. BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL

TERAPEUTISKSPISNING 37

5.6. GELÉKOST 39


INDLEDNING

Afsnit: 1

Side: 1 af 40

Tygge- og synkebesvær i forbindelse med hjerneskade er et overset problem, der ofte

giver store vanskeligheder for den hjerneskaderamte og den nære familie (1).

Mange mennesker med hjerneskade og andre neurologiske lidelser får tygge- og

synkeproblemer. Dette kaldes med et lægefagligt udtryk dysfagi. Det er ubehageligt

at være ude af stand til at styre funktioner, som man fra barnsben er opdraget til: ikke

spilde, ikke tage for meget mad i munden, ikke hoste ubehersket, ikke have madrester

i ansigtet og omkring munden (1).

Dysfagi defineres i denne sammenhæng som problemer med at spise og drikke.

Patienter indlagt med en erhvervet hjerneskade får ofte problemer med at spise,

drikke og kommunikere. Udenlandske undersøgelser viser, at hyppigheden af dysfagi

i den hjerneskadede befolkning varierer. Inden for hospitalsrehabiliteringsenheder

skønnes frekvensen at ligge mellem 25-45 procent for patienter med traumatisk

hjerneskade (2,3,4)

Formålet med dette materiale er at tilbyde patienter på Regionshospital Silkeborg og

Regionshospital Hammel Neurocenter mad og drikke, der svarer til patientens

funktionsniveau i mund og svælg. Patienter med nedsat tygge- og synkefunktion, skal

tilbydes samme ernæringsmæssige behandling som andre diætkrævende patienter.

Kosten med modificeret konsistens skal være lige så indbydende som almindelig

mad.

Mad og drikke med modificeret konsistens anvendes til personer med nedsat tygge-

og synkefunktion. For at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi og protein er det

vigtigt, at madens konsistens er tilpasset den enkelte patients funktion og behov.

Denne patientgruppe udviser særlig stor risiko for ernæringsproblemer. Ved at

modificere konsistens og sammensætning af mad og drikke, nedsættes risikoen for

aspiration (fejlsynkning).

Det er altafgørende for et optimalt rehabiliteringsforløb at patienten får nok at spise

og drikke, så der er energi til den fysiske optræning. Den rette konsistens er ofte helt

afgørende for, om patienten får spist maden og f.eks. ikke får den i den gale hals,

udvikler lungebetændelse. Er patienten ikke i stand til at indtage tilstrækkelig

ernæring pr. os (via munden), skal patienten sondeernæres. Ved længerevarende

Side 1


ehov for non-oral ernæring (sonde) er den en stor fordel med en PEG-sonde (mave

sonde), da det giver mulighed for, at patienten både kan indtage noget via munden

f.eks. ved terapeutisk spisning og resten kan indtages via sonden. Ved hjælp af

kombinationen af den non-orale ernæring med den orale ernæring kan den orale

ernæring systematisk optrappes.

Målet er at patienten igen bliver i stand til at spise og drikke som før hjerneskaden.

Det er desværre ikke alle patienter, der når en fuld oral ernæring. Her betyder det

meget for livskvaliteten at der f.eks. gives smagsoplevelser på en kontrolleret måde

via munden og så kan resten af ernæringen gives via sonden.

Funktionsvurderingerne er baseret på undersøgelse af ansigt, mund og svælg –

inspireret af Coombes konceptet (F.O.T.T. – Facial Oral Tract Therapy)(8). Til

understøttelse af den kliniske undersøgelse kan der foretages instrumentelle

undersøgelser af synkefunktionen, som f.eks. F.E.E.S. (Fiberoptisk Endoskopisk

Evaluering af Synkefunktionen) Denne undersøgelse foretages på Hammel

Neurocenter af dysfagi teamet, der består af læger, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Desuden kan denne undersøgelse suppleres med en videofluroskopisk evaluering af

synkefunktionen, som er en radiologisk undersøgelse, der kan udføres på Røntgen R

på Universitetshospital Århus sygehus. Disse instrumentelle undersøgelser kan give

information om hvordan patienten beskytter sine luftveje, hvilken konsistens

patienten er i stand til at spise og drikke, hvilken siddestilling der kan anbefales, så

patienten ikke får noget i den gale hals og hvilken terapi der er behov for.

Beskrivelserne af konsistensniveau for mad er tænkt som en vejledning for

personalet. Den primære målgruppe er terapeuter og sygeplejepersonalet på

afdelingerne på Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus

samt personalet i Centralkøkkenet. Det samme gælder beskrivelserne af

konsistensniveau for drikke; her er den primære målgruppe terapeuter og

sygeplejepersonalet på afdelingerne.

Patientgruppen er i dette tilfælde patienter med hjerneskader, men også andre store

patientgrupper som f.eks. patienter med cancer, demens, muskelsvind har problemer

med at tygge- og synke og derved behov for mad og drikke med modificeret

konsistens.

Vi håber, disse definitioner og beskrivelser af konsistensniveau for tygge- og

synkevenlig mad og drikke kan medvirke til, at patienter der har problemer med at

spise og drikke tilbydes samme ernæringsmæssige behandling, som andre

diætkrævende patienter.

Side 2


Det er ikke kun på Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg

Centralsygehus at der er fokus på kost tilbud til patienter med dysfag.

I 2007 afsluttede de australske diætister og talepædagoger arbejdet med national

retningslinjer (9 + 10) Hvor de ensarter retningslinjer for mad og drikkes konsistens.

Ligeledes har de britiske diætister arbejdet på nationale retningslinier. (11)

Der har været rette henvendelse til foreningerne for kliniske diætister samt

ergoterapeut foreningen her i Danmark med et ønske om at der tages initiativ til

danske nationale retningslinier.

Det er ønskværdigt at vi få nationale retningslinier på mad og drikke konsistenser,

hvormed alle med dysfagi kan få ensrettede ernæringstilbud.

Side 3


MAD - KONSISTENS

2.1 Konsistens niveau

2.2 Sammenhængende konsistens

2.3 Gratinkost

2.4 Blød kost

Afsnit: 2

Side: 4 af 40

Side 4


KONSISTENS NIVEAU

MAD

Afsnit: 2.1.

Side: 5 af 40

Konsistenstrappen viser sammenhængen mellem de funktionskrav, der stilles til både

tygge og synkeproces, og kostens konsistens. (8)

DRIKKE

TYNDE

DRIKKE

I SONDEN

GELE

KONSISTENS

SIRUP

KONSISTENS

KAKAOMÆLK

KONSISTENS

SUPPLEMENT

Mad og drikke niveau følges ikke naturligt ad; men skal vurderes individuelt

NORMAL

KONSISTENS

Side 5


SAMMENHÆNGENDE

KONSISTENS

Afsnit: 3.2.

Side: 6 af 40

Indikation:

Sammenhængende/puré konsistens kan anvendes til patienter der kan indtage mere

end nogle få skefulde gelékost (8 + bilag 1). Patienten behøver ikke kunne tygge,

men skal være i stand til nogen tungetransport og spontan eller faciliteret synkning.

Definition:

Sammenhængende/Puré konsistens indeholder mad med en cremet, ensartet og tyk

konsistens, som ikke kræver tygning og som uden anstrengelse kan danne en bolus

(sammenhængende konsistens), der gør det let at synke maden. Til patienter med

hjerneskader anvendes sammenhængende/puré konsistens ofte ikke som fuldgyldig

ernæring; men som den første konsistens patienten er i stand til at spise og

kombineres med sondeernæring. Sondeernæringen er ofte den primære og den orale

ernæring den sekundære.

Sammenhængende/Puré konsistens kan anvendes som:

• En del af terapeutisk spisning (træning af bl.a. synkefunktion/oplevelse med

mad) (8 + bilag 1)

• Supplement til sondeernæring

• Fuldgyldig kost (se dagskost forslag)

Principper:

Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for

patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i

mod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god

smagsoplevelse.

Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved

at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som

giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt og når der er nedsat funktion

her kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får

patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til

at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på

tungen.

Energiindhold:

Side 6


Er sammenhængende/puré konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsindholdet svare

til næringsstofindholdet i Sygehuskosten. Det anbefales at anvende energi- og

proteinrige drikke til mellemmåltider, evt. med fortykningsmiddel – Drikke

konsistens vurderes i forhold til den enkelte patient.

Anvendes sammenhængende/puré konsistens til terapeutisk spisning (8 + bilag 1)

eller som supplement, bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal vurderes

for stillingtagen til evt. supplering.

Energiindholdet skal kunne dække den enkelte patients behov, da en del af kroppens

protein ellers vil blive brugt til energi. Der skal evt. suppleres med sondeernæring.

Energibehovet bør vurderes individuelt, ud fra patientens vægt/højde (BMI) og

aktivitetsniveau.

Måltidsmønster:

Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4

mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør

anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens

synkefunktion.

Valg af levnedsmidler:

Brød, mel og gryn:

Kan indgå i tyktflydende retter som f.eks. øllebrød, havregrød, risengrød (kogt

risengrød kan blendes og serveres med kanel og sukker) og rismelsvælling.

Grønsager og frugt:

Kan indgå i blendede, purerede grønsagssupper/frugtsupper.

Mælk og mælkeprodukter:

Alle flydende mælkeprodukter kan anvendes f.eks. surmælksprodukter, kvark,

piskefløde, kakaomælk, flødeis og milkshake. Mælkeprodukterne kan anvendes til

fremstilling af fromage, budding og mousse – altid uden frugtstykker/nødder osv. og

med fromage konsistens. Is uden nødder, chokolade- og frugtstykker. Sorbet is.

Kød, fisk og fjerkræ:

Skal være findelt og pureret før tilberedning.

Æg:

Æg indeholder mange næringsstoffer og er rig på proteiner. Æg kan indgå i f.eks.

koldskål, fromage, energi/protein drikke og til legering af supper.

Fedtstoffer:

Side 7


Kan anvendes frit. Der anvendes vegetabilske fedtstoffer f.eks. olie og

plantemargarine – med højt indhold af umættede fedtstoffer.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

Gerne energi/protein beriget drikke

Fravalg af levnedsmidler:

Brød, mel og gryn:

Brød og gryn der indeholder hele skaller, frø og kerner.

Øllebrød tilberedt af fuldkornsbrød.

Grød med f.eks. mælk på – da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved

serveringen.

Grønsager og frugt:

Det bør undgås at bruge trevlede grønsager som f.eks. asparges og bønner. Ingen

grønsager med skaller som f.eks. majs og ærter.

Frugtgrød med f.eks. mælk på – da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved

serveringen.

Mælk og mælkeprodukter:

Mælk – og mælkeprodukter med frugtstykker.

Is med nødder, chokolade- og frugtstykker.

Kød, fisk og fjerkræ:

Det bør undgås at bruge hårde kød-, fisk- og fjerkræprodukter.

Fedtstoffer:

Fedtstoffer med et højt indhold af mættede fedtsyrer.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

Læskedrikke bør begrænses.

OPSKRIFTER

Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9) samt hæftet ”Mad

uden besvær” (10)

Side 8


DAGSKOSTFORSLAG TIL SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS

Alle retter til sammenhængende konsistens bestilles online til opbevaring i

afdelingens fryser og køleskab (lager)

BESTILLING

MORGEN: 2 dl. øllebrød med ½ dl. fløde, blandes

så det får en ensartet konsistens eller

2 dl. havregrød med sukker og smør

eller

2 dl. surmælksprodukt med sukker

1½ dl. sødmælk

FORMIDDAG: 2 dl. energi/proteinrig drik

MIDDAG: 2 dl. blomkålssuppe

2 dl. Drikke Cultura

EFTERMIDDAG: 1 dl. Juice

2 dl. energi/proteinrig drik

AFTEN: 2 dl. Grønsagssuppe

2 dl. sødmælk

SEN AFTEN: 2 dl. Fromage

GODNAT DRIK: 2 dl. energi/proteinrig drik

Online

bestilling

Kol/Mælk

Mælk

Mælk

Afdelings

lager

X

X

Sp X

Flyd

Sp

Drik

Sp

Flyd

Mælk

X

X

X

X

X

X

Flyd X

Sp x

Ud over ovenstående forslag, skal patienten tilbydes vand eller andre drikkevarer.

Forkortelser, bestilling:

Drik=Drikkevarer

Flyd=Flydende retter

Mo= Morgenbestilling

Mælk= Mælkebestilling

Sp=Specialernæring

Side 9


GRATIN KONSISTENS

Afsnit: 2.3.

Side: 10 af 40

Indikation:

Gratin konsistens kan anvendes til patienter der har nogen tyggefunktion, nogen

tungetransport og spontan synkning.

Definition:

Gratin konsistens indeholder mad, der har en blød/ensartet/sammenhængende

konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en bolus. Det består af

purerede råvarer. Det anvendes ofte som en overgangskost fra det mere

sammenhængende/puré/grødagtige til en kost der er fastere i konsistensen og med en

højere energitæthed. Til patienter med hjerneskader anvendes gratin konsistens ofte

som næsten fuldgyldig ernæring og kombineres så med sondeernæring til væske. Den

orale ernæring er ofte den primære og sondeernæringen den sekundære.

Gratinkost kan anvendes som:

• Terapeutisk spisning/spisetræning (8 + bilag 1)

• Supplement til sondeernæring

• Fuldgyldig kost – se dagskostforslag

Principper:

Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for

patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i

mod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god

smagsoplevelse.

Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved

at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som

giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt og når der er nedsat funktion

her kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får

patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til

at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på

tungen.

Der stilles store krav til tilberedning af denne kostform. Der må ikke være nogen

form for klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens. Alle levnedsmidler skal

være findelt og pureret før tilberedning.

Energiindhold:

Anvendes gratin konsistens til terapeutisk spisning/spisetræning eller som

supplement til sondeernæring, bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal

vurderes.

Side 10


Er gratin konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsindholdet svare til

næringsstofindholdet i sygehuskost (menu 3). Det anbefales at anvende energi- og

proteinrige drikke til mellemmåltider evt. med fortykningsmiddel.

Energiindholdet skal kunne dække den enkelte patients behov, da en del af kroppens

protein ellers vil blive brugt til energi. Der kan evt. suppleres med sondeernæring.

Energibehovet bør vurderes individuelt, ud fra patientens vægt/højde (BMI) og

aktivitetsniveau. Er patienten overvægtig skal der tages højde for dette.

Måltidsmønster:

Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4

mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør

anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens

synkefunktion.

Valg af levnedsmidler:

Der må kun serveres levnedsmidler/retter med en naturlig blød og ensartet konsistens.

Retterne skal fremstilles, så det er muligt at servere dem hver for sig på tallerkenen.

Der anvendes grønsagspurér til selvstændige retter og som komponenter til andre

retter. Husk... retterne må gerne smages godt til med krydderier.

Brød, mel og gryn:

Gelérugbrød, alm. mørkt rugbrød uden skorper. Franskbrød uden kerner og skorper.

Øllebrød af almindelig mørkt rugbrød.

Grød af ”fine” gryn.

OPSKRIFT PÅ GELÉRUGBRØD:

1 rugbrød = 1 kg:

22 g husblas

7 dl vand

280 g mørkt rugbrød

½ tsk salt

1. En rugbrødsform smøres med olie eller margarine.

2. Husblas sættes i blød i vand i 5 minutter.

3. Rugbrød, vand og salt koges og blendes.

4. Den udblødte husblas tilsættes.

5. Der røres indtil husblas er opløst.

6. Gelérugbrødet hældes i rugbrødsformen.

7. Rugbrødet sættes i køleskab til det er stivnet.

8. Rugbrødet kan dernæst skæres i skiver og nedfryses.

Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9)

Side 11


Kartofler, ris og pasta:

Kartoffelmos – kan med fordel blandes med grønsagspure.

Bagt kartoffelmos – gerne smagt til med grønsagspure.

Grønsager og frugt:

Grønsagspure – gerne tilberedt som gratin eller terrin og som gelé til pynt til brødet.

Blendet grønsagssuppe.

Frugtpure – enten som kompot eller frugtgrød eller som tilbehør til en dessert.

Grønsags- og frugtjuice.

Mælk og mælkeprodukter:

Anvend surmælksprodukter uden frugtstykker – gerne på sødmælksbasis.

Forskellige smøreoste uden klumper – gerne med krydderier.

Fløde og creme fraiche.

Kød, fisk, fjerkræ og æg:

Kød-, indmad, - fisk- og fjerkræspure serveres som gratin eller postej.

Æg – som æggestand og røræg. Smøre pålægspølser af kød/fisk og fjerkræ til brødet.

Fedtstof:

Anvend plantefedtstoffer, olie med et højt indhold af umættede fedtsyrer. Smør.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

Fravalg af levnedsmidler:

Brød, mel og gryn:

Brød med alle former for kerner. ”Risengrød”

Kartofler, ris og pasta:

Pasta og ris. Chips.

Grønsager og frugt:

Asparges, bønner, champignon og grøn salat.

Mælk og mælkeprodukter:

Mælkeprodukter med frugtstykker. Skiveskåren ost.

Kød, fisk, fjerkræ og æg:

Side 12


Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ.

Fedtstof:

Fedtstof med et højt indhold af mættet fedt.

Diverse:

Nødder, mandler og popkorn.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

OPSKRIFTER

Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9) samt hæftet ”Mad

uden besvær” (10)

Side 13


DAGSKOSTFORSLAG TIL GRATIN KONSISTENS

BESTILLING

Kolex = kolonialvarer ekstra, som kun få afd. på SC har

mulighed for at bestille fra. Brug i stedet ”beskeder”

MORGEN: 2½ dl. øllebrød med ½ dl. fløde

2 dl. sødmælk

Brød uden skorpe m/smør

Smøreost og/eller røræg

Marmelade/gele uden hel frugt

Kaffe/te

FORMIDDAG: Energi/proteinrig drik

Frugtjuice

MIDDAG: Kød-, fisk- eller fjerkræspure som

gratin

Kartoffelmos

Grønsagspure

Sovs

Biret: Dessert/fromage og/eller

frugtpure

Vand, saftevand, mælk

EFTERMIDDAG: ”Kage”, fromage, is

Energi/proteinrig drik

Kaffe/te

AFTENBUFFET: Suppe fra buffeten eller de

flydende supper fra frost.

Gelebrød/brød uden skorpe m/smør

Specielle pålægspølser af kød og fisk.

Æggestand/røræg. Gratinpålæg.

Smøreost

Pynt som gele af grønsager og frugt.

Mælk

Te

SEN AFTEN: Energi/proteinrig drik

Fromage, is.

Brød uden skorpe m/smør

Smøreost, marmelade.

Kaffe/te

Online

bestilling

Kol/Mælk

Mælk

Mo/Sp

Kol

Kol/Flyd

Kol

Sp

Drik

Middag

Middag

Middag

Middag

Middag

Drik/Mælk

Flyd

Sp

Kol

Aften

Flyd

Aften/Sp

Sp

Ugepk.

Kolex

Sp

Mælk

Kol

Sp

Flyd

Aften

Kolex/Flyd

Kol

Afdelings

lager

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Side 14


GRATIN KONSISTENS – UGEPAKKE A:

Ugepakke A består af:

• Oksegratin

• Fiskegratin

• Skinkegratin

• Æggestand

• Broccoligratin

• Leverpostej

• Peberrodssalat

• Citronsky

• Rødbedesky

• Tomatsky

• Ribsgelé

• Smøreost

• Nutella

• Smør

Side 15


GRATIN KONSISTENS – UGEPAKKE B:

Ugepakke B består af:

• Kalvegratin

• Kyllingegratin

• Gulerodsgratin

• Torskerognsmousse

• Æggestand

• Leverpostej

• Rødkålssky

• Citronsky

• Tomatsky

• Sky

• Smøreost

• Nutella

• Smør

Side 16


EKSEMPEL PÅ GRATIN KONSISTENS - HOVEDRET

EKSEMPEL PÅ GRATIN KONSISTENS - BIRET

Side 17


BLØD KONSISTENS

Afsnit: 2.4.

Side: 18 af 40

Indikation:

Blød konsistens anvendes til patienter med motoriske og/eller sensoriske

funktionsnedsættelser i munden samt dårlig tandstatus (f.eks. manglende tænder,

ømhed i munden, løse proteser). Det forudsætter at patienten har en næsten

fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungetransport samt en normal

synkefunktion.

Definition:

Blød konsistens består af findelte og/eller hakkede råvarer, som tilberedes dampet og

eller let stegt og serveres som en sammenhængende kost med en blød konsistens, som

ikke kræver en fuldstændig tyggefunktion. Det vil sige at patienten er i stand til at

spise godt kogte grøntsager og sovs, men at det er kødet som skal tilberedes specielt.

Blød kost anvendes som det sidste skridt på vejen inden fuldstændig oral ernæring.

Til patienter med hjerneskader anvendes blød konsistens ofte som fuldgyldig

ernæring og kombineres evt. med fortykkede drikkevarer.

Blød kost kan anvendes som:

• Fuldgyldig kost – se dagskosten.

Principper:

Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for

patientens nedsatte tyggefunktion.

Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i mod skal maden have en

kraftigere smag for at patienten skal få en god smagsoplevelse.

Der stilles store krav til tilberedningen af denne kostform. Der må ikke være nogen

form for hårde skorper og klumper i maden.

Energiindhold:

Anvendes blød konsistens til spisetræning eller som supplement til sondeernæring,

bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal vurderes for evt. supplement.

Er blød konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsstofindholdet svare til

næringsstofindholdet i sygehuskost (menu 3). Det anbefales at anvende energi- og

proteinrige drikke til mellemmåltiderne. Energibehovet bør vurderes individuelt, ud

fra patientens vægt/højde (BMI) og aktivitetsniveau.

Er patienten overvægtig skal der tages højde for det.

Side 18


Måltidsmønster:

Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4

mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør

anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens

synkefunktion.

Valg af levnedsmidler:

Der må kun anvendes levnedsmidler/retter med en naturlig blød og ensartet

konsistens. Retterne skal fremstilles, så det er muligt at servere dem hver for sig på

tallerkenen.

Husk... retterne må gerne smages godt til med krydderier.

Brød, mel og gryn:

Brød evt. uden skorpe. Gerne grød og øllebrød.

Kartofler, ris og pasta:

Hele kogte kartofler der kan moses med en gaffel.

Ris og pasta som er blandet med sovs.

Grønsager og frugt:

Kogte grønsager der kan moses med en gaffel.

Kogt frugt - enten som kompot eller frugtgrød.

Mælk og mælkeprodukter:

Alle former for mælk og mælkeprodukter.

Kød, fisk, fjerkræ og æg:

Kød, indmad, fisk og fjerkræ hakkes før tilberedning, serveres gerne som farsretter.

Dampes eller steges let.

Kødet må ikke hakkes efter tilberedningen.

Fedtstoffer:

Anvend fedtstoffer, olie med et højt indhold af umættede fedtstoffer. Smør.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

Side 19


Fravalg af levnedsmidler

Brød, mel og gryn:

Tørt og hårdt brød.

Kartofler:

Hårdt stegte kartofler, f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler

Grønsager og frugt:

Bønner, asparges, champignon og grøn salat. Ananas og andre trevlede frugter.

Kød, fisk, fjerkræ og æg:

Helt hårdt stegt kød, fisk og fjerkræ.

Fedtstoffer:

Fedtstoffer med et højt indhold af mættet fedt.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

OPSKRIFTER

Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (12) samt hæftet ”Mad

uden besvær” (13)

Side 20


DAGSKOSTFORSLAG TIL BLØD KONSISTENS

BESTILLING

MORGEN: 2½ dl. øllebrød

2 dl. sødmælk

1 stk. franskbrød evt. uden skorpe

m/smør

Ost 45+

2 dl. juice

Kaffe/te

FORMIDDAG: 2 dl. energi/proteinrig drik

MIDDAG: Kød-, fisk- eller fjerkræ hakket før

tilberedning

Kartofler og grønsager

sovs

Biret: frugtgrød m/sødmælk

Vand, saftevand

EFTERMIDDAG: Kage, franskbrød, boller, frugt

Kaffe/te

AFTENBUFFET: Lun ret eller suppe

3 halve stykker almindelig mørkt

rugbrød m/margarine

½ stk. franskbrød m/smør

Pålæg af hakket kød, fisk, æg og ost

Kogte grønsager som pynt

2 dl. kærnemælk

SEN AFTEN: Energi/proteinrig drik

1 stk. grovbrød m/smør

Ost

Kaffe/te

Online

bestilling

Kol

Mælk

Mo

Mo

Drik

Kol

Afdelings

lager

X

X

X

Sp X

Middag

Middag

Middag

Flyd/Mælk

Drik

Eftermid

Kol

Aften

Aften

Aften

Sp

Aften

Mælk

Sp

Sen aften

Sen aften

Kol

X

X

X

X

X

X

X

Side 21


EKSEMPEL PÅ BLØD KONSISTENS – HOVEDRET

EKSEMPEL PÅ BLØD KONSISTENS – BIRET

Side 22


BESTILLING AF

LEVNEDSMIDLER TIL

TERAPEUTISK SPISNING

Afsnit: 2.5

Side: 23 af 40

Terapeutisk spisning

Det er ikke et måltid; men en oplevelse med mad, i en kontrolleret situation.

Terapeutisk spisning anvendes til undersøgelse og behandling af orale funktioner:

transport, tygge- og synkefunktion.

Ved terapeutisk spisning arbejdes der med at hæmme de uhensigtsmæssige mønstre

som f.eks. sutte- og bid refleks samt at fremme til de normale bevægelser, som vi

bruger, når vi spiser og drikker.(8 + Bilag 1)

Bestilling af levnedsmidler til terapeutisk spisning.

Disse bestillinger sker i Centralkøkkenet via online. Der er en oversigt over mulige

bestillinger. Som afkrydses efter ønske. Vedlagt på næste side, en oversigt over

mulige bestillinger.

*Kun enkelte afdelinger på Silkeborg Centralsygehus, har mulighed for at bestille ekstra

kolonialvarer, skriv derfor i beskeder, hvis der er noget afdelingen gerne vil have.

**Skriv i beskeder, at frugtgrøden skal være blendet. De frosne retter bestilles i Centralkøkkenet og

opbevares i fryseren på afdelingerne. Supper bestilles under flydende!

Side 23


Bestillinger

Bestilles via online

I Centralkøkkenet

Afdelingen skaffer

selv

Blegselleri, stykker af 10 cm x

Peberfrugt, Kolonial ekstra*

Agurk, stykker af 5 cm Kolonial ekstra*

Lufttørret skinke/røget filet, 2 cm tykke x x

Frisk ananas fast ikke for moden, 2 ringe Kolonial ekstra*

Rå æble, i stykker Kolonial ekstra*

Rå pære, i stykker Kolonial ekstra*

Tørret abrikos, i stykker x x

Tørret figen, i stykker x

Tørret dadler, i stykker x

Vingummi X x

Lakrids X x

Lillebror yoghurt, i bæger x

Danone, i bæger x

Blendet frugtgrød uden klumper

Flydende retter**

Kartoffelmos, klumpefri fra middagsvognen Middag

Gelekost, bestilles som en diæt Flydende retter

Frosne retter:

Vanilieis i bæger Flydende retter

Citronfromage i bæger Flydende retter

Hindbærfromage Flydende retter

Chokolademousse x

Følgende er der forslag til hvilke levnedsmidler der er anvendelige ved terapeutisk

spisning samt hvordan de pågældende levnedsmidler rekvireres.

Side 24


DRIKKE - KONSISTENS

3.1. Gelékonsistens

3.2. Sirupskonsistens

3.3. Kakaomælkskonsistens

Afsnit: 3

Side: 25 af 40

3.4. Oversigt over energi- og proteinindhold i drikkevarer

Side 25


GELÉKONSISTENS

Afsnit: 3.1.

Side: 26 af 40

Indikation:

Gelékonsistens kan anvendes til patienter der kan synke eget spyt, har en spontan

hoste og som ikke aspirerer (fejlsynker).

Definition:

Gelékonsistens er så tykt at det kan spises med en ske ( se også beskrivelse af

gelékost under bilag 1)

Gelékonsistens kan anvendes som:

• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af

tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad

• Supplement til tynde drikke i sonden

Principper:

Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med

synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede

drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at

opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.

Energiindhold:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Valg af levnedsmidler:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmidler.

Fortykningsmidlet ”Nutilis”(14) bestilles af afdelingens personale via online

bestilling i Centralkøkkenet, under Specialernæring.

Side 26


SIRUPSKONSISTENS

Afsnit: 3.2.

Side: 27 af 40

Indikation:

Sirupskonsistens kan anvendes når patienten er i stand til at ”drikke” gelékonsistens

uden at hoste / aspirere (fejlsynke).

Definition:

Sirupskonsistens kan drikkes af et glas; men det ”løber” meget langsomt.

Konsistensen er ensartet og er så tyk at et sugerør kan stå alene i glasset.

Sirupskonsistens kan anvendes som:

• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af

tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad

• Supplement til tynde drikke i sonden

Principper:

Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med

synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede

drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at

opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.

Energiindhold:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Valg af levnedsmidler:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmidler.

Fortykningsmidlet ”Nutilis” (14) bestilles af afdelingens personale via online

bestilling i Centralkøkkenet.

Side 27


KAKAOMÆLKSKONSISTENS

Afsnit: 3.3.

Side: 28 af 40

Indikation:

Kakaomælkskonsistens anvendes når patienten er i stand til at ”drikke” sirups-

konsistens uden at hoste / aspirere (fejlsynke).

Definition:

Kakaomælkskonsistens drikkes af et glas; men det ”løber” langsommere end normale

tynde drikke.

Kakaomælks konsistens kan anvendes som:

• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af

tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad

• Supplement til tynde drikke i sonden

Principper:

Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med

synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede

drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at

opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.

Energiindhold:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Valg af levnedsmidler:

Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold

Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmiddel.

Fortykningsmidlet ”Nutilis” (14) bestilles af afdelingens personale via online

bestilling i Centralkøkkenet, under Specialernæring.

Side 28


OVERSIGT OVER ENERGI-

OG PROTEININDHOLD I

DRIKKEVARER

Drikkevarer i alfabetisk rækkefølge Energi i kJ

pr. 100 ml

Afsnit: 3.4

Side: 29 af 40

Protein i g

pr.100 ml

Bestilles via

Nutridrik juice style – energi- og

proteindrik

640 4 Specialernæring

Appelsinjuice, konc. 1 liter 182 1 Drikkevarer

Cultura, drikke, 1 liter 273 4 Mælkebestilling

Frugtsaft blandet, 12 liter 144 0 Drikkevarer

Frugtsaft blandet, kunstig sødet 29 0 Drikkevarer

Kakaomælk, sød, brik 301 4 Specialernæring

Kakaomælk, 1 liter 301 4 Mælkebestilling

Koldskål 1 liter 230 3 Mælkebestilling

Kærnemælk 1 liter 153 3 Mælkebestilling

Letmælk, 1 liter 204 4 Mælkebestilling

Minimælk, 1 liter 160 3 Mælkebestilling

Piskefløde ¼ liter 1538 2 Mælkebestilling

Proteindrikke fra Arla 530 6 Specialernæring

Nutridrik protein, energi- og proteindrik 630 10 Specialernæring

Nutridrik yoghurt style, fuldgyldig

ernæring

630 6 Specialernæring

Nutridrik multi fibre, fuldgyldig ernæring 630 6 Specialernæring

Skummetmælk, 1liter 151 4 Mælkebestilling

Sveskejuice, 1 liter 170 0 Drikkevarer

Sødmælk, 1 liter 266 3 Mælkebestilling

The, 25 breve rød eller sort 0 0 Kolonialvarer

Æblejuice, koncentreret, 1 liter 204 0 Drikkevarer

Side 29


GUIDEDE MELLEMMÅLTIDER

Afsnit: 4

Side: 30 af 40

Mellemmåltider, hvor patienten kan guides til at deltage aktiviteten. Velegnet til patienter

hvor behandlingen har fokus på den præorale fase i synkningen.

Milkshake Græskyoghurt 10 % røres op med

Frugtpure eller banan.

Græsk yoghurt 38% røres op med

Frugtpure eller banan

Skummetmælks kakao blendes med

Almindelig vanilie is

Letmælks kakao blendes med

Køkkenets super is

Råcreme Nutridrik fryses ½ time.

Piskes med håndmixer tl tyk creme

Pisket Nutridrik kan blandes

Frugt pure som frugtmousse.

Nutridrik kan også fryses. Optøs

Ca. 45 min og blendes med frugt.

Herved opnås softice konsistens

Tilsæt evt. lidt flødeskum.

Frugtsuppe Nutridrik juice style med frugt

varmes, fortykningsmiddel røres i til

passende konsistens.

Frugtsuppen kan serveres med

Råcreme fra nutridrik

Fromage skal stå ca. ½ time ved stuetemperatur inden servering

Hjemmelavet is skal stå ca. 5 min inden servering.

Energitæt Normal Online

bestilling

X Sp

Flyd/kol

X Sp

Flyd/kol

X Mælk

Kol

X Mælk

Flyd

X Sp

X Sp

Flyd

X Sp

X Sp

X Sp

Sp

Afdeling

lager

Græsk yoghurt indeholder pr. 100 g 560 kj 10 g protein

Letmælks kakao pr.100 g 280 kj 3,5 g protein

Side 30


LITTERATURHENVISNINGER

Afsnit: 6

Side: 31 af 40

1. DYSFAGI – om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi –

tygge- og synkebesvær.... Pjece udgivet af Hjerneskadeforeningen, 1999.

2. Winstein CJ. Neurogenic Dysphagia. Frequency, Progression and outcome in

Adults Following Head Injury. Phys Ther. 1983;63: 1992-6.

3. Cherney LR, Halper AS. Swallowing Problems in Adults with Traumatic

Brain Injury. Seminars in neurology, Vol. 16. no.4, December 1996: 349-53.

4. Schurr MR. Ebner KA, Maser AL, Sperling KB, Helgerson RB, Harms B.

Formal Swallowing Evaluation and Therapy after Traumatic Brain Injury

Improves Dysphagia Outcome. The Journal of Trauma: Injury, and Citical

Care. Vol. 46. No 5. May 1999: 817-23.

5. Anbefalinger fra Dansk Institutionskost. Levnedsmiddelstyrelsen. Udgivet af

Sundhedsministeriet, 1999.

6. Hammel Neurocenters Gastrostomimanual

7. Levnedsmiddeltabeller fra Levnedsmiddelstyrelsen, 1996.

8. A. Kjærsgaard, ”Ansigt, mund og svælg – Undersøgelse og behandling efter

Coombes Konceptet, 2005. FADL’s forlag

9. ”Australian standarts for texture modified foods and fluids”

Dietitians association of Australien

10. “texture-modified foods and thickened fluids as used for individuals with

dysfagia” Australian standardised labels and definistions Nutrition &

Dieteties 2007; 64(suppl.2): s53-s76

11. “National Descriptor for texture modification in adults” The British dietetic

association 2003

12. Findus Diæt – opskrifter og tilberedning. www.findus.dk

Side 31


13. Mad uden besvær. Bogen er skrevet af Line Bak og Nanna Strange. Udgivet

af Muskelsvindfonden, 1999.

14. www.nutricia.dk

Side 32


Bilag 1

TERAPEUTISK SPISNING

5.1 TERAPEUTISK SPISNING

Bilag 1

Side:33 af 40

5.2 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF ORAL TRANSPORT

5.3 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF TYGGEFUNKTIONEN

5.4 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF SYNKEFUNKTIONEN

5.5 BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL TERAPEUTISK SPISNING

5.6 GELÉKOST

Side 33


5.1 TERAPEUTISK SPISNING

Bilag 1

Side: 34 af 40

Indikation:

Der kan påbegyndes terapeutisk spisning når patientens almene tilstand er således at

patienten kan:

Holde en siddende stilling + understøttelse

Holde hagen mod brystet (kort nakke) + støtte

Er vågen

Og når patienten har en:

Oral transport af sekret (dvs. nogen tunge transport)

Spontan synkning af spyt

Spontan hoste

Definition:

Terapeutisk spisning

Det er ikke et måltid; men en oplevelse med mad, i en kontrolleret situation.

Hvor man inhiberer (hæmmer) uhensigtsmæssige mønstre som f.eks. sutte- og bide

refleks og tunge pres og hvor der bliver faciliteret (fremmet) til de bevægelser, som

vi bruger, når vi spiser og drikker.

Terapeutisk spisning er ikke kun sammen med terapeuter, men det er ofte en terapeut

der foretager undersøgelsen og hvis der så vurderes at patienten kan starte terapeutisk

spisning, kan det også betyde, at det kan foregå sammen med andre faggrupper. Men

det vil altid fremgå af den enkelte patients spiseinformation f.eks. hvem der må spise

sammen med patienten, hvilken udgangsstilling ifm. spisning, konsistensniveau osv.

Terapeutisk spisning kan anvendes som:

• Til undersøgelse og behandling af oral transport, tygge- og synkefunktion

• Samt som en oplevelse med mad.

Side 34


Terapeutisk spisning opdeles i 3 forskellige funktioner:

5.2. Undersøgelse og behandling af oral transport:

Patienten bliver tilbudt 3 – 4 spiseskefulde, af en ensartet og tyk konsistens, på

en flad plastik ske.

Følgende fødeemner er egnet:

• yoghurt uden bær – ensartet konsistens – f.eks. lillebror yoghurt, Danone –

helst i et bæger, så man kan guide patienten til at åbne bægeret.

• chokolademousse – også gerne i bæger

• fromager – uden bær/klumper

• is – gerne sorbet is – uden bær/klumper/nødder/chokoladestykker

• blendet æblegrød og andre frugtgrød –evt. fremstillet af FINDUS frugtpuré

• kartoffelmos – uden klumper/fyld

• gelékost – se særskilt beskrivelse (bilag 1.2)

Hvis patienten har meget tyktflydende slim, er det ikke hensigtsmæssigt at vælge

yoghurt eller andre syrnede mælkeprodukter, MEN vælg da gerne f.eks. en sorbet is

af tropiske frugter f.eks. papaja og mango.

Undersøgelse af oral transport

Side 35


5.3. Undersøgelse og behandling af tyggefunktion:

Patienten bliver tilbudt nogle af følgende konsistenser – udskåret og indpakket i

bomuldsgaze.

Følgende fødeemner er egnede:

• æble, pære

• blegselleri, peberfrugt

• agurk

• frisk ananas – fast ikke for moden

• lufttørret skinke eller røget filet – 2 cm tykke

• tørret abrikos

• tørret figen

• tørrede dadler

• vingummi

• lakrids

• ........ og andre faste konsistenser. Men det er vigtigt at der ikke kommer noget

ud gennem gazen, når patienten tygger sammen, for så er det ikke længere en

kontrolleret situation.

Undersøgelse af tyggefunktion

Side 36


5.4. Undersøgelse og behandling af synkefunktion:

Patienten bliver tilbudt få dråber af tynde væsker i et sugerør (som en pipette)

Følgende drikkevarer er egnet:

• afhænger af patienten, hvad han/hun tidligere har kunnet lide det kunne f.eks.

være cola, kaffe, te, kakaomælk

Undersøgelse af synkefunktion

5.5 Bestilling af levnedsmidler til terapeutisk spisning.

Disse bestillinger sker i Centralkøkkenet via online. Der er en oversigt over mulige

bestillinger. Som afkrydses efter ønske. Vedlagt på næste side, en oversigt over

mulige bestillinger.

Side 37


Bestillinger

Bestilles via online

I Centralkøkkenet

Afdelingen skaffer

selv

Blegselleri, stykker af 10 cm x

Peberfrugt, Kolonial ekstra*

Agurk, stykker af 5 cm Kolonial ekstra*

Lufttørret skinke/røget filet, 2 cm tykke x x

Frisk ananas fast ikke for moden, 2 ringe Kolonial ekstra*

Rå æble, i stykker Kolonial ekstra*

Rå pære, i stykker Kolonial ekstra*

Tørret abrikos, i stykker x

Tørret figen, i stykker x

Tørret dadler, i stykker x

Vingummi x

Lakrids x

Lillebror yoghurt, i bæger x

Danone, i bæger x

Blendet frugtgrød uden klumper

Flydende retter**

Kartoffelmos, klumpefri fra middagsvognen Middag

Gelekost, bestilles som en diæt Flydende retter

Frosne retter:

Vanilieis i bæger Flydende retter

Citronfromage i bæger Flydende retter

Ymerfromage med hindbærpure i bæger Flydende retter

Ymerfromage med jordbærpure i bæger Flydende retter

Sorbetis i bæger Flydende retter

Chokolademousse x

*Kun enkelte afdelinger på Silkeborg Centralsygehus, har mulighed for at bestille ekstra

kolonialvarer, skriv derfor i beskeder, hvis der er noget afdelingen gerne vil have.

**Skriv i beskeder, at frugtgrøden skal være blendet. De frosne retter bestilles i Centralkøkkenet og

opbevares i fryseren på afdelingerne. Supper bestilles under flydende!

Side 38


5.6 GELÉKOST

Bilag: .1.2.

Side: 37 af 40

Indikation:

Gelékost kan anvendes som en del af terapeutisk spisning

– dvs. i en kontrolleret situation f.eks. i forbindelse med vurdering af oral transport.

Desuden kan det anvendes til patienter som har nedsat funktion i mund og svælg

området; men som er i stand til at mærke, hvis noget skulle gå i den gale hals.

Definition:

Gelékosten er særlig nem at synke, da gele smelter ved kropstemperatur og derved i

sig selv glider i svælg/spiserør. Tilbydes gelékosten forudsættes det, at patienten har

en normal sensibilitet (følesans) i svælget og at patienten er vågen og klar over, hvad

der sker omkring ham/hende, da der eller er risiko for fejlsynkning. Gelékost er ikke

en fuldgyldig ernæring.

Gelékost kan anvendes som:

• En del af terapeutisk spisning (8). Til undersøgelse og behandling af oral

transport og som en oplevelse med mad.

Principper:

Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for

patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men

derimod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god

smagsoplevelse.

Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved

at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som

giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt. Når der er nedsat funktion

her, kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får

patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til

at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på

tungen.

Basis i gelékosten er meget fint pureret frugt, grønsager, kød, fisk og fjerkræ, som

derved stivnes (geleres) under tilberedning. Geleén smelter ved kropstemperatur (37

grader)

Energiindhold:

Energiindholdet kan ikke være fuldgyldigt, der skal sondeernæres.

Valg af levnedsmidler:

Side 39


Meget fint purerede levnedsmidler, der må ikke være nogen form for klumper eller

trevler i råvarerne.

Brød, mel og gryn:

Gelerugbrød ellers ingen former.

Grønsager og frugt:

Forskellige grønsags- og frugtpureér samt grønsags- og frugtjuice og frugtsaft der

geleres.

Mælk og mælkeprodukter:

Mælk og mælkeprodukter uden nogen form for klumper og koldskål.

Mælkefromager gerne af surmælksprodukter.

Kød, fisk, fjerkræ og æg:

Pureret kød, fisk og fjerkræ stivnes og smages til under tilberedning.

DRIKKEVARER:

Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om

synkevenlige drikke.

OPSKRIFT PÅ GELÉRUGBRØD:

1 rugbrød = 1 kg:

22 g husblas

7 dl vand

280 g mørkt rugbrød

½ tsk salt

9. En rugbrødsform smøres med olie eller margarine.

10. Husblas sættes i blød i vand i 5 minutter.

11. Rugbrød, vand og salt koges og blendes.

12. Den udblødte husblas tilsættes.

13. Der røres indtil husblas er opløst.

14. Gelérugbrødet hældes i rugbrødsformen.

15. Rugbrødet sættes i køleskab til det er stivnet.

16. Rugbrødet kan dernæst skæres i skiver og nedfryses.

Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9)

Side 40

More magazines by this user
Similar magazines