NYHEDSBREV - Aasted Consult

8
Ejendomsavance - blandet benyttet ejendom - halvdelsregel - avance - hele ejendommen
contra erhvervsdel
Byretten har afsagt dom i en sag, der vedrørte sagsøgerens afståelse af en blandet benyttet ejendom i 2003.
Der var mellem parterne enighed om, at den del af fortjenesten ved salget, der vedrørte ejerboligen, var skattefri,
jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2.
Uenigheden i sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvordan fordelingen af den samlede anskaffelsessum på
henholdsvis ejerboligen og erhvervsdelen skulle foretages samt hvorvidt halvdelsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, nr. 2, i den konkrete sag fandt anvendelse.
Byretten gav sagsøgeren medhold.
Retten tillagde ved sin bedømmelse af sagen det afgørende betydning, at den af SKAT foretagne forhøjelse af
sagsøgeren på kr. 140.500,- oversteg den fortjeneste, som umiddelbart kunne opgøres for hele ejendommen.
Retten fandt således ikke, at der i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er hjemmel til at beskatte en
højere avance for erhvervsdelen end den, der kan opgøres for den samlede ejendom.
Rettens begrundelse og resultat (direkte citat)
»Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes
til den skattepligtige indkomst.
I § 4 fastsættes hvorledes den skattepligtige fortjeneste skal opgøres.
Som en undtagelse fra den almindelige regel i § 1 stk. 1, er der i § 9 indsat en bestemmelse, der har til formål
at lempe beskatningen for ejendomme, der har tjent til bolig for ejeren i en periode.
Efter bestemmelsens forarbejder har det med bestemmelsen været meningen at tilvejebringe et grundlag for
"en egentlig friholdelse af den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset henholdsvis ejerboligen".
Det kan hverken efter bestemmelsen forarbejder eller ordlyd antages, at § 9 selvstændigt skulle give hjemmel
til opgørelse af en skattepligtig fortjeneste, som ikke ville fremkomme, hvis opgørelsesreglen i § 4 var blevet
anvendt.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 9 giver således ikke hjemmel til at beskatte en blandet benyttet ejendom
hårdere, end hvis den pågældende ejendom var betragtet som ren erhvervsejendom.
Med en salgspris for hele ejendommen på 3.150.000 kr. og en ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 på 2.750.000
kr. fremkommer en skattepligtig fortjeneste på kun 25.000 kr., hvis opgørelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 1, benyttes.
Da denne fortjeneste er mindre end bundfradraget er det herefter unødvendigt at fordele fortjenesten på erhvervsdelen
og boligdelen.
Sagsøgerens påstand tages herefter til følge.
Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsøgeren sagsomkostninger.
Sagsomkostningsbeløbet 24.000 kr er fastsat således, at 4.000 kr. skal dække retsafgiften, mens 20.000 kr.
skal dække sagsøgerens udgifter til advokat incl. moms.«
Referencer og links:
Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3
Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2
Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E.J.2.2.2.1.1 + afsnit E.J.2.3.3.3
Link til byrettens dom af 13.10.2008: SKM2008.852.BR, offentliggjort den 28.10.2008