TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

juni 2007 / nr. 28
Globen
MedleMsblad for de berejstes Klub
TEMA:
BJERGLANDE
ViLDE
BERETNiNGER
fRA VERDENs
ToppE

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
16
TEMA
6 LEsoTho: LANDET oPPE
UNDER sKYERNE
Af Simon Staun
Med firhjulstrækker gennem Lesotho
- Afrikas mindste bjergland.
10 TEMA: FEM bERYgTEDE
bjERgE
Af Jakob Øster
Fokus på fem legendariske toppe og
tre vilde vovehalse.
20 TIbET: TREKKINg PÅ
VERDENs TAg
Af Lars Gundersen
En hyldest til Tibet fra vor rejseleder og
bjergekspert.
30 gRØNLAND: ThE NoRThERN
PLAYgRoUND
Af Claus Virmer
Eventyrlig bjergbestigning i uudforsket
territorium i Østgrønland.
34 KINA: hEAVEN bY bIKE
Af Martin Adserballe
Medrivende beretning om verdens højeste
cykeltur på Mt. Mustagh Ata.
42 FRANKRIg: bEsTIgNINg AF
MoNT bLANC
Af Kenneth Hvolbøl
Tag med når Kenneth prøver kræfter
med Europas kæmpe.
46 KIRgIsIsTAN: MED NAUM PÅ
EKsPEDITIoN I KIRgIsIsTAN
Af Gerner Thomsen
Underholdende beretning fra bjergperlen
i det kaotiske ex-Sovjet.
26
51 TIbET: PoRTEN TIL hELVEDE
Af Jakob Øster
Røverhistorie om spioner og hemmeligt
politi på verdens tag.
56 CAMERoUN: MoUNT CAMERoUN
Af Lars Munk
På bjergvandring iført Brøndby trøje og
med en Guinness i lommen.
ARTIKLER
12 VEsTAFRIKA: TID ER PENgE -
MEN IKKE I AFRIKA
Af Per Allan Jensen
Betragtninger fra rejser gennem nogle
af verdens fattigste lande.
16 YEMEN: PoLITI-bLAF I YEMEN
Af Claus Qvist Jessen
Med bevæbnet eskorte fra checkpoint
til checkpoint og en tur i kachotten.
24 bAhAMAs: ET sTED I CARIbIEN
Af Arne Runge
Arne møder en engel, drikker rom og må
sågar en tur i kirke.
40 bUKAREsT/RUMÆNIEN:
ET LAND/EN bY
Af Niels J.L. Iversen
41
5 ting du må vide om Bukarest - og
en billedrejse rundt i Rumænien
KLUbbEN
4 Leder
Dette nummer af Globen er viet til
beretninger om oplevelser i bjerglande.
5 Næste Tema
Aloha! Fortæl dine historier fra paradis når
vi sætter fokus på Stillehavet.
9 Rejsefolkets ultimative top20
Giv dit bud på dine personlige favorit-
steder på kloden.
22 Nekrolog
DBK medlem og TV producer
Mogens Rasmussen er død.
23 Forside kandidater
Se de flotte fotos der var med i opløbet
om at komme på forsiden.
29 svend g runder 100 lande
Portræt af Svend Garbarsch der har
rundet et skarpt hjørne.
39 bliv passivt medlem af DbK
Introduktionstilbud for nye medlemmer.
61 Konkurrence
De bedste artikler i konkurrencen:
En uforglemmelig overnatning på rejsen.
64 Nye medlemmer
Se de sidste nye ansigter i klubben.
66 Klubbens Kontaktpersoner
46

Medlemsblad for De Berejstes Klub
Redaktion:
Jakob Øster (ansv.), Jon Berghof,
Per Allan Jensen, Gerner Thomsen
Adresser s. 66
Indsendelse:
Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:
globen@berejst.dk
Tekst / fotos:
Medlemmer af De Berejstes Klub
Forsidefoto:
Rasmus Krath
Aften i Ali Camp i Karakorambjergene før
opstigning til Gondogoro La-passet, Pakistan.
Scan af billeder: Per Danielsen
Tryk:
Scanprint
Jens Juuls Vej 2
DK-8260 Viby J
Oplag: 500
ISSN: 1603-1458
Deadline til næste nummer:
5. august 2007
Tema: Stillehavet
Annoncer:
annoncer@berejst.dk
Medlemskab:
www.berejst.dk
Formand:
Søren Padkjær, adresse s. 66
De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt
stof og alle meninger, der kommer til udtryk i
bladet, er derfor skribentens synspunkter og
deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller
klubbens øvrige medlemmer.
INTRO Redaktørens forord
Den yderste grænse
”Fordi det er der”. Ikke det mest poetiske citat, og egentlig blot et svar givet i irritation
over at skulle blive ved med at svare på det samme spørgsmål fra forskellige
journalister. Alligevel står citatet i dag som et synonym med bjergbestigningen.
”Hvorfor i alverden vil du bestige verdens højeste bjerg?”. Sådan lød spørgsmålet
som den britiske bjergbestigningspioner George leigh Mallory tilbage i 1920’erne
fik stillet igen og igen.
Mallory døde på everest i 8.155 meters højde i år 1924. Det er uvist om han forinden,
næsten 30 år før Sir edmund Hillary, havde besteget bjerget og som den
første nået verdens top. I hvert fald havde han, da hans lig endelig blev fundet i
1999, ikke længere det billede af sin kone på sig, som han altid havde sagt han
ville placere på bjergets top, hvis det skulle lykkes for ham at nå derop.
bjergbestigning er en farlig sport, med alt for mange dødsofre, hvilket også fremgår
af dette nummers bjergopslag. I DBK-regi er de flestes erfaringer med bjerge
heldigvis af noget fredeligere karakter. læs i dette nummer om fredelige bestigninger
af Mount blanc, Kilimanjaro og Mount Cameroun samt om trekking i Tibet
og Kirgisistan.
Men der er også vovehalse blandt medlemmerne i DbK. Medlemmer, der presser
sig selv til den yderste grænse, men heldigvis formår at holde sig på den rigtige
side. I dette nummer kan du læse Claus Virmers klatretekniske artikel om førstebestigninger
i Østgrønland, Martin Anker nielsen konkurrencevindende artikel om
en uforudset overnatning i sneen i over 7.000 meters højde og Martin Adserballes
fremragende artikel, Heaven by bike, om verdens højeste cykeltur.
Som altid en stor tak til Jon Berghof for hans fremragende grafiske arbejde og for
med sine kontakter at muliggøre det, vi så længe har ønsket nemlig at bringe hele
Globen i farver.
God rejse og god fornøjelse med bladet.
Jakob Øster
NÆSTE TEMA STIllEhAvET
Stillehavet - historier fra paradis
Aloha! Kridhvide sandstrande, blomsterkranse,
drinks med paraplyer, sejlbåde der krydser
det azurblå hav og smilende, afslappede
mennesker. Fra Hawaii til Polynesien opfylder
øerne i Stillehavet folks drømme om Paradis.
nu har alle berejste chancen for at fortælle
om deres oplevelser på øerne i Stillehavet. Har
du sejlet mellem Stillehavets øer, været på
dykkerferie ud for en uberørt tropeø eller besøgt
nogle af verdens sidst opdagede folkeslag
på en af de mange tusinde små øer ude midt
i dette verdens største hav, så er det med at
fatte pennen og skrive ind.
Ud over alle de små klassiske øer ude i
Stillehavet - Hawaii, Galapagos, Fiji, Tahiti,
Samoa, Vanuatu, Mikronesien, Polynesien etc.
- har redaktionen for at så mange som muligt
kan skrive ind valgt at definere Stillehavets
øer til også at omfatte Japan, Taiwan og Papua
new Guinea. Til gengæld er Australien, new
Zealand og øerne i Sydøstasien ikke medtaget.
Redaktionen forsøger som altid at variere temaartiklerne
mest muligt. Send derfor gerne
en mail inden du begynder at skrive, især hvis
du vælger at skrive om oplagte destinationer
som Galapagos, Fiji og Påskeøen. Adressen
er som altid globen@berejst.dk. Deadline for
næste nummer er 5. august.
Kommende temaer
december 2007: Sydamerika
(deadline 5. november)
Marts 2008: Verdens vilde dyr
(deadline 5. februar)
juni 2008: Road trips
(deadline 5. maj)
Foto: Claus Qvist Jessen
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

TeksT og foTo: simon sTaun
det kræver tålmodighed, mod og faste baller at køre
gennem sanni-passet i sydafrika til kongeriget lesotho
Landet oppe
»Er I klar til en solid gang afrikansk
massage, råber guiden Steve, mens
motoren under firhjulstrækkeren
ryster, og vejen foran transformerer
sig fra hensynsfuld humplet til brutalt
bakket.«
under skyerne
Den kun 23-årige Steve Smith kender
bjergene som sin egen baghave. Han
har levet hele sit liv oppe under skyerne
og bruger al sin fritid på bjergbestigning,
fiskeri, jagt og mountainbiking. Så
hvert eneste bump, hvert eneste sving
og hver eneste klippeformation kender
han lige så grundigt som sit spejlbilledes
venlige træk.
Han øser af sit brede historiske kendskab
til områdets funktion som handelsvej,
dengang skind og huder blev bragt fra
lesotho til Sydafrika på menneskeryg og
frem til i dag, hvor Sanni-passet næsten
udelukkende bruges til at fragte eventyrlystne
turister mellem de to lande.
selvmordssvinget
- Wow, tjek lige den fugl der, afbryder
han sig selv, da en hollandsk døbt
“lammerfanger” indtager luftrummet
lige over hovedet på os.
oppe under skyerne svæver en af verdens
mest sjældne fugle og blærer sig
med sit vingefang på over to meter. Den
flyder majestætisk på de varme luftstrømme
langs bjergsiderne. Man hører
den ikke. Heller ikke den græssende flok
antiloper hundrede meter væk.
Det eneste, der bryder den totale stilhed,
er det vintertrætte græs, der sagte
hvisler, når bjergsiderne bugter sig som
matgrønne bølger.
- nu skal I holde fast, vi kører snart gennem
Whiskey-corneret, advarer Steve,
mens han hiver voldsomt i rattet.
Hvert eneste af de uretfærdigt mange
hårnålesving bærer sigende og sarkastiske
navne. Dette sving kræver,
at man drikker sig mod til. Det næste
hedder Selvmordssvinget. Så kommer
Slangesvinget. og efter det er man endelige
oppe ved grænseposten mellem
Sydafrika og lesotho, hvor Afrikas højest
beliggende pub “Sani Top Charlet”
byder på velfortjente øl.
Ølhytten
efter et stempel i passet og en øl indenbords
kører vi videre til landsbyen
Skeering, hvor et blafrende, hvidt flag
signalerer, at der brygges og sælges frisk
øl inde i den runde, lerklinede hytte.
Vi banker på og inviteres indenfor af
den kvindelige vært Makhotso, der med
et karakteristisk håndtryk byder os allesammen
velkommen. Det minder om
en hiphopperhilsen med tre forskellige
greb, der hedder Khotso, Pula og nala.
Fred, regn og rigdom. Fred er roden til
alle fremskridt, landbruget kræver regn,
og med de to faktorer er man godt på
vej mod rigdom.
33 Solopgang med ulmende røg fra afbrændinger
af rabatten. Brandbælter er uundværlige i så
tørt et klima.
53Selvfølgelig bliver man genert, når en helt
fremmed, hvid mand begynder at tage billeder.
5 Jeg blev tilbudt at få en gratis klipning men
takkede pænt nej. Saksen skræmte livet af
mig.
en simpel men forståelig symbolik, når
man befinder sig i et næsten vegetationsløst
og historisk set krigshærget
land.
Vi sætter os ned i halvmørket og får
serveret et krus øl i en rusten kop. Det
smager meget gæret og sødt. lidt som
en mild og anelse syrnet juice. Den indeholder
kun to procent alkohol og er
dejlig kold i modsætning til hyttens gulv.
Her midt ude i ingenting uden rindende
vand og elektricitet bliver vi meget
overrasket over at høre at der er indlagt
gulvvarme. Ja, gulvvarme.
Med et nøje udtænkt system har man
anbragt en stor sten under ildstedet.
»oppe under skyerne svæver en af verdens
mest sjældne fugle og blærer sig med sit
vingefang på over to meter.«
Ved siden af den en bunke mindre sten,
der breder sig ud til hyttens mur. over
dem placerer man en masse grus, så
varmen derved forplanter sig hele vejen
ud under det fladtstampede lergulv.
Udenfor fyger den bidende blæst
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7

hen over de golde højsletter. Indenfor
strømmer varmen op gennem trekking-
støvlerne. Fantastisk.
rusten frisør
Med optanket varme går vi rundt og
hilser på naboerne, der har tilsvarende
flag stående i andre farver. Et er rødt, et
andet gult og et tredje grønt.
Hos den ene sælges friskt kød, hos en
anden majsmel og en tredje grøntsager.
Gæt selv hvem?
Vi skyder billeder af de lokale, storsmi-
lende unger og pjatter med treårige
Thabana ntlenyana, hvis navn betyder
“Smukke, lille bjerg”. Hun hjælper
til med at klippe sin søster, der er for
genert over de hvide gæster til at ville
afsløre sit navn. Tanken om de tilbage-
stående afrikanere får lov at leve her.
billedet bag på kameraets display får
dem til at gå helt i koma. efterfølgende
tænker jeg, at vi heller ikke har set et
eneste fotografi i hytterne. Til gengæld
har vi set utallige smil. og på det område
kunne vi danskere jo godt karakteriseres
som tilbagestående mod de
turister, der kommer til vores land.
find svaret selv
Vi drager videre op i bjergenes intethed
og møder kun bidende kulde og tomme
skråninger.
Da vi efter en times kørsel hopper ud i
månelandskabet, flås kinderne ømme af
vinden, der er lige så tør som sandpapir.
Det føles som om læberne udtørrer,
inden man når at gribe efter pomaden
i jakkelommen. Her er intet andet end
53Sani Pass er en af verdens højeste grænseovergange.
3En lille doven landsby ligger i næsten tre
kilometers højde ved grænseovergangen. Selv
husdyrene slapper af.
3 Hvem kan stå for sådan en lille guldklump?
stilhed, kulde og klipper. Den sjældne
fornemmelse af at befinde sig helt derude,
helt deroppe, hvor naturen ene og
alene sætter dagordenen, begynder at
indfinde sig.
I 3300 meters højde med frit udsyn til
kongerigets top i 3482 meters højde
spekulerer man inderligt over, hvad
man dog bruger sin ferie på sådan et
sted. Men svaret er lige til. og hvis du
selv får kæmpet dig op gennem Sannipasset
og videre ind i lesothos stenede
kongerige, vil du også kende det.
KlUB TOP 20 hITlISTE
Rejsefolkets ultimative Top 20
Alle har vi vore favoritsteder rundt om
i verden. Galapagos i sommers var jo
federe end weekendturen til Harzen i
-83, og solnedgangen fra Kuta Beach
var altså også flottere end den fra
Vesterhavet.
Eller var den nu det, for uanset hvordan
man vender og drejer det, er folks
vurderinger af begrebet ”lækre steder”
yderst individuelt. Nogle rejsende tænder
vildt på eksotisk dyreliv eller en flot
og jomfruelig badestrand, mens andre
har det bedst på et museum eller en
markedsplads. Oveni har favoritter det
med at variere med tiden og sindsstemninger,
så den indre hitliste, man laver i
dag, ikke er den samme som den, man
laver om en måned eller tre.
lav din egen top 20!
Trods masser af forsøg er en egentlig
hitliste over verdens rejsefavoritter helt
umulig at lave. Det vil i bedste fald blive
et personligt øjebliksbillede af ”verdens
sandhed”, men hvad nu hvis vi samler
alle øjebliksbillederne og laver en samlet
liste? Hvis nu alle Danmarks mest
berejste laver deres egen prioriterede
liste med de 20 lækreste steder?
De berejstes Klub vil derfor gerne invitere
Alle aktive medlemmer til at lave
hver deres Top 20-liste over verdens
flotteste steder. Grav dybt i hjernekisten,
og lav en prioriteret liste over verdens
20 bedste rejsemål, og skriv gerne
et par linier eller tre til. Vi lavede en
gang for fem år siden et lignende (succesfuldt!)
tiltag, men taget i betragtning,
at DbK har mere end fordoblet sin
størrelse siden 2001, er det på tide at
lave en ny hitliste. om du så vælger en
kombination af syv badestrande, syv
storbyer og seks restauranter eller 10
markedspladser og 10 dykkerture eller
en liste med 19 safarioplevelser og
én flyvetur i en ballon, er helt op til dig
selv. Det kan sagtens være 20 steder
fra samme land eller 20 steder fra en
lang række forskellige lande og territorier.
Der er ikke noget, der er rigtigt
eller forkert – udover slet ikke at lave
nogen liste!
Kan du ikke finde 20 steder, så er det
helt ok at nøjes med 3, 10 eller 15 punkter;
det vigtigste er, at du laver en liste
og sender den af sted. Medmindre
du siger det modsatte, vil alle listerne
og kommentarer blive lagt på nettet, så
vi på den vis får en slags ”De berejstes
Guidebog” til fælles gavn og glæde.
Udover en masse statistik kan man bruge
andre medlemmers lister til inspiration
til egne fremtidige rejser.
Trods alle sine underlige regeringer
er Iran et ualmindeligt
farverigt og venligt land og
med god grund en oplagt
kandidat til en Top 20-liste hos
mange af de rejsende, der har
været der. Moskéen her stammer
fra Yazd i det centrale Iran.
Foto: Claus Qvist Jessen.
Alle lister sendes pr. mail til top20@berejst.dk,
meget gerne mærket ”Top 20”
i emnefeltet. Husk at angive navn og
medlemsnummer, og får du om tre måneder
lyst til at ændre din liste, sender
du bare en ny, og den gamle udgår.
Som en lille gulerod har bestyrelsen
lovet at udlodde tre lækre flasker vin
blandt de medlemmer, der indsender sin
liste med 20 lækre steder.
God fornøjelse
Bestyrelsen & CQJ
8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

5 berygtede
bjerge
Vi er allesammen fascineret af dem, de høje bjerge. og alle
har på et eller andet tidspunkt i deres liv drømt om at stå på
toppen af et bjerg. for nogle er det blevet ved tanken. andre
har taget udfordringen op og nået toppen. Vi giver et bud på
bjerge, der er et absolut must for vovehalse.
kilde: Wikipedia og mounTains.dk
Sydamerika
Elbrus
Højde: 5.642 meter - Europas højeste bjerg
Først besteget: I 1874 af en britisk ekspedition
ledet af F. Crauford Grove.
Danskere på toppen: Over 100
Andre Facts: Om sommeren bestiger op til 100
mennesker pr. dag bjerget. Omkring 15-30 mennesker
dør på bjerget hvert år, hovedsageligt pga.
dårligt udstyr/organisering.
Kendte vilde vovehalse
reinhold Messner
en af verdens mest kendte nulevende
bjergbestigere. Fra den italienske del af
Sydtyrol og i dag 63 år gammel. Indehaver
af et hav af rekorder. I 1980 besteg han
som den første everest alene og uden brug
af ilt. I 1986 blev han den første, der besejrede
’Himalayas krone’, idet det da var
lykkedes ham at bestige alle Himalayas
14 bjerge, der er over 8000 meter høje.
Messner mistede i 1970 på tragisk vis sin
bror Günther under deres første ekspedition
til et 8000+ bjerg. broren døde under
nedstigningen to dage efter, at de havde
nået toppen af nanga Parbat. Messner blev
senere beskyldt for at have ladt sin bror
i stikken på bjerget. Messner selv sagde,
at han havde risikeret sit liv for at forsøge
at redde broren. I 2005 fandt man endelig
brorens lig, præcis hvor Messner havde
RUSLAND
sagt det ville kunne findes, og eksperter
har nu bekræftet Messners version af hændelserne.
Michael Knakkergaard jørgensen
besteg i 1995, blot 27 år gammel, som den
første dansker Mount everest. besluttede
på vejen ned at bestige verdens 5 højeste
bjerge: Mount everest (8.848 m.),
K2 (8.611 m.), Kanchenjunga (8.598 m.),
lhotse (8.501 m.) og Makalu (8.463 m.).
nåede tre af disse, før Makalu blev hans
skæbne. På Makalu mistede han i 1997 sin
danske klatreven Per lyhne, og opgav at
nå toppen. Da han i 1999 igen forsøgte at
bestige Makalu, omkom han selv på tragisk
vis under nedstigningen efter at have
nået toppen. Dødsårsagen var formentlig
et stenskred, der ramte ham under rappelling
langs en stejl klippevæg. Forfatter til
KINA
bogen: “Vejen er målet - drømmen om de
syv tinder”.
Göran Kropp
Svensk bjergbestiger og eventyrer. besteg
i 1992 Cho oyu. På toppen placerede han
sin kammerat Mats Dahlins billede og isøkse
pegende mod everest. Dahlin var omkommet
under træning i alperne forud for
turen til Cho oyu. besteg i 1993 som den
første skandinav K2. blev verdenskendt da
han 23. maj 1996 alene og uden ilt besteg
Mount everest efter at have cyklet hele vejen
fra Stockholm med al sin oppakning. Da
han havde besteget everest, cyklede han
tilbage til Stockholm igen. Göran Kropp
omkom i 2002 under en klatreulykke på
Sunshine Wall i Washington efter et fald
på 20 meter. Årsagen til ulykken menes at
være en defekt karabinhage.
Mount Everest
Aconcagua
Højde: 8.848 meter - verdens højeste
Først besteget: 29. maj 1953 af Tenzing
Norgay Nepal og Edmund Percival Hillary,
New Zealand.
Danskere på toppen: 1995 Michael
Knakkergaard Jørgensen, 1996 Lene
Gammelgaard, 2000 Mads Granlien, 2000
Højde: 6,962 meter - Sydamerikas og den sydlige
halvkugles højeste bjerg
Pik Lenin
K2
Asmus Nørreslet, 2001 Asmus Nørreslet,
2005 Søren Gudmann.
Først besteget: 14 januar 1897 af Matthias
Zurbriggen på en britisk ekspedition ledet af Edward
Højde: 7.134 meter
Først besteget: I 1928 af Karl Wien, Eugene
Højde: 8.611 meter - verdens næsthøjeste
bjerg.
Andre Facts: På tibetansk hedder bjerget
Qomolangma, der betyder ”Universets mor”.
Fitzgerald
Allwein og Erwin Schneider på en tysk ekspe-
Først besteget: 31. Juli, 1954.
På nepalesisk hedder bjerget Sagarmatha,
Danskere på toppen: Omkring 50
dition.
Ekspeditionen var ledet af Ardito Desio,
der betyder ”Helligt bjerg”. 2.238 personer
Andre Facts: Et teknisk let bjerg. Rekorden for
hurtigste bestigning lyder på blot 5 timer og 45
Danskere på toppen: 11, heriblandt DBK
medlemmer Martin Anker Nielsen og Lars
mens de to bestigere der nåede toppen var
Lino Lacedelli og Achille Compagnoni.
havde i 2004 besteget Everest, 186 var
omkommet under forsøget.
minutter. Aconcagua er det højeste bjerg uden
Hansen.
Danskere på toppen: Ingen (men en
for Asien.
Andre Facts: Bjerget er opkaldt efter Vladimir
halvdansker der bor i Sverige har besteget
Lenin. Under DBK bestigningen i 2004 nåede
bjerget).
2 ud af 7 deltagere toppen. På vej ned farer
Andre Facts: Et af verdens sværeste
Martin Anker Nielsen vild på ski og må over-
bjerge at bestige. I 2004 havde kun 246
natte i en snehule i over 7.000 meters højde og
besteget K2. Mindst 56 er omkommet
bliver efterlyst. Læs mere under konkurrencen i
under forsøget.
10 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
dette nummer.
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 11

Tid er penge
men ikke i Afrika...
Min lange rejse i Vestafrika i efteråret
200 konfronterede mig – gang på
gang – med situationer, der betød
markante brud med den i titlen nævnte
talemåde.
TeksT: per allan Jensen
foTo: per allan Jensen og Claus QvisT Jessen
For mange af os - relativt velhavende -
europæere, hvis dagligdag er godt fyldt
op med arbejde, er den resterende tid
et kostbart gode, og det er ikke spor
ualmindeligt, at vi er villige til at ofre
nogle penge på at få lidt mere tid til os
selv og vore nærmeste. nogle betaler
f.eks. for at få foretaget rengøring og
havearbejde, mens andre gladelig giver
3 Der er god tid til at hyggesnakke på et afrikansk
marked (Serekunda, Gambia).
God udnyttelse af køretøj (Burkina Faso).
Bussen kører først når der er kommet 7 eller
9 personer. Man kan risikere at vente en eller
flere timer på at bussen kører.
AFRIKA
afkald på en del af lønnen for at kunne
tage på lange rejser til fjerne egne af
verden.
Det kan være noget af et kulturchok at
opleve f.eks. vestafrikaneres helt anderledes
opfattelse af forholdet mellem
tid og penge, men samtidig også sundt
og lærerigt for os, der opfatter tilstedeværelsen
af penge (i hvert fald i et
vist omfang) som noget selvfølgeligt. At
se, hvordan livet former sig for mennesker,
for hvem besiddelsen af penge
er en absolut undtagelse, og begrebet
”fast arbejde” er en by i Rusland. Jeg vil
i det følgende fortælle om tre konkrete
personlige oplevelser, der meget godt
illustrerer disse forhold.
afrikansk transport
Det første eksempel, som man ikke kan
undgå at mærke på sin egen krop, er
transporten fra sted til sted. I store dele
af Vestafrika er passagergrundlaget for
lille til regelmæssig busdrift, og i stedet
varetages persontransporten af såkaldte
”bush-taxis”, dvs. halvstore personbiler
(der intet har med et vist statsoverhoved
at gøre). I disse - overvejende frankofile
- lande er der ofte tale om dieselbiler
af typen Peugeot 504, hvor halvdelen af
bagagerummet er inddraget til et ekstra
sæde, således at der er plads til i alt syv
passagerer, hvoraf den lokale betegnelse
”sept-place”. betegnelsen er dog kun
korrekt i Senegal og Gambia, for i de
andre lande propper de en ekstra pas-
12 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1
Gambia
Mali
Burkina
Faso
»at se, hvordan livet former sig for mennesker,
for hvem besiddelsen af penge er en absolut
undtagelse, og begrebet ”fast arbejde” er en by
i rusland.«

sager ind på både for- og midtersæde,
og så sidder man altså ret tæt.
Det irriterende ved denne transport-
form er, at der ikke er noget bestemt
afgangstidspunkt, idet de først kører,
når der er kommet syv (eller ni) passa-
gerer. På mange ruter kører der kun en
bil pr. dag, så hvis man vil være sikker
på at komme med, er man altså nødt til
at stå op med hønsene og så i øvrigt -
som oftest - tilbringe en eller flere timer
med at sidde og vente (noget man bli-
ver bedre til med øvelsen) eller snakke
med folk (hvilket klart er sjovest, hvis
man kan lidt fransk). eller man kan
sidde og spekulere på, om afrikanere
»...måske med de fem eller ti kroner i lommen,
som deres varer i bedste fald har kunnet
indbringe.«
simpelthen er så dumme, at de ikke kan
se det smarte i at have et fast afgangstidspunkt.
Men sagen er jo den, at så
ville konsekvensen være en risiko for at
køre med en ikke-fyldt bil, og det ville
ikke kunne løbe rundt økonomisk. Hvis
man regner lidt på det, vil man hurtigt
opdage, at de samlede indtægter med
en fyldt bil ikke er ret meget større end
benzinudgiften (de gamle og udslidte biler
er ikke specielt brændstoføkonomiske),
og udgifter som arbejdsløn, slitage,
afskrivning, vægtafgift og forsikring
er minimale (eller ikke eksisterende) på
disse kanter. I Vesteuropa fungerer systemet
med faste afgangstidspunkter
fint, fordi vi er villige til at betale den
nødvendige merudgift ved at busser og
tog kører (nogenlunde) til tiden, selvom
der er masser af ledige pladser. Med andre
ord, fordi ”tid er penge” for os. Som
”rig” vesteuropæer kan man - alt efter
økonomi og temperament - undertiden
mindske generne af dette system ved
simpelthen at købe en ekstra plads, så
man dels afkorter ventetiden og dels får
en lidt mere komfortabel rejse. Jeg har
benyttet mig af dette trick nogle gange
og kun fået positive reaktioner fra de lokale
(der jo også har fordele af det).
lokale markeder
Det næste eksempel har at gøre med
salg af varer. I mange afrikanske byer er
der en ugentlig markedsdag, hvor folk
(i øvrigt langt flest kvinder) strømmer
til fra nær og fjern for at sælge nogle
af deres lokalt producerede varer. Det
kan f.eks. være en stor klase bananer,
en bakke æg, en høne eller - i sjældne
tilfælde - en ged (men så er det til gengæld
et mandejob). De nævnte ting kan
(lige på nær geden) bæres på hovedet,
og således belæsset går de gerne 5-10
kilometer ind til markedet. Her finder de
en plads, slår sig ned på et stykke klæde
eller plastik og lægger deres varer
frem, ved siden af de hundredvis af andre,
der er gået lige så langt og i øvrigt
faldbyder stort set de samme varer. og
her sidder de så i timevis, indtil deres
varer (måske) er solgt, og hen på dagen
går de den lange vej tilbage. Måske
med de usolgte varer på hovedet, måske
med de fem eller ti kroner i lommen,
som deres varer i bedste fald har kunnet
indbringe.
og her er det så den privilegerede vesteuropæer
spørger sig selv, om det nu
virkelig er umagen værd at gå så langt
og ofre en hel dag på - muligvis - at tjene
nogle få kroner. Men naturligvis er
det umagen værd, for hvad er alternativet?
Mere tid til sig selv og familien ja,
men tiden er jo det eneste de har i næsten
ubegrænsede mængder, hvorimod
de få kontanter måske kan skaffe dem
nogle af de livsfornødenheder, som de
ikke selv kan dyrke eller bytte sig til.
optimal udnyttelse
af kålsække
Det sidste eksempel oplevede jeg i
Guinea, mens jeg sad og ventede på at
få repareret en motorcykel, der skulle
fragte mig - og en lokal guide - ud på
en tur i det smukke Futa Djalon højland.
Ved siden af værkstedet var der et slags
opsamlingssted for lokale grøntsager,
53En ældre afrikansk kvinde benytter sig af en
langsom men billig transport (Timbuktu, Mali).
Hvis man venter længe nok, kommer der en
båd med turister, der har tomme plastikflasker
til overs (Nigerfloden, Mali).
der skulle fragtes ned til det varme lavland,
hvor den slags ikke kan dyrkes.
en kvinde var beskæftiget med at fylde
kålhoveder i lærredssække, en opgave,
der blev taget særdeles alvorligt.
Da sækken var næsten fuld, blev de sidste
kålhoveder udvalgt meget nøje efter
størrelse, så der kunne presses flest
muligt ned i sækken. Til sidst var der
nærmest top på, og jeg sad spændt og
spekulerede på, hvordan pokker hun nu
ville få den lukket, så den kunne flyttes
op på den en lastbil, uden at det hele løb
ud igen. Men her kom så overraskelsen,
idet en anden kvinde dukkede op med
noget solidt sejlgarn og en kæmpestor
nål, hvormed hun simpelthen syede et
grovmasket net henover toppen af sækken.
Det tog hende vel ti minutter, og
den logiske tanke, der umiddelbart dukker
op i en vesteuropæiske hjerne, er
naturligvis, at hvis sækken nu kun blev
fyldt tre kvart op, så kunne man - på få
sekunder - have brugt det samme stykke
sejlgarn til at slå en solid knude med,
og - vupti - ti minutters arbejde sparet.
Men set med afrikanske øjne giver det
absolut mening. På en otte timers arbejdsdag
kan der sys låg hen over 48
sække, hvorimod ”knudeløsningen” ville
have krævet 60 sække, og - vupti igen -
12 sække sparet. Jeg ved ikke, hvad så-
»men her kom så overraskelsen, idet en anden
kvinde dukkede op med noget solidt sejlgarn og
en kæmpestor nål.«
dan en sæk koster, men selv hvis vi sætter
prisen så lavt som en krone, så er
det - i en fattig og arbejdsløs afrikaners
øjne - en aldeles udmærket dagløn der
kan tjenes ved denne fremgangsmåde.
Det var tre eksempler på, hvordan man
- ved at rejse i fattige vestafrikanske
lande - kan få vendt op og ned på opfattelser,
der er dybt rodfæstede i vort
eget velfærdssamfund. og det er vel i
grunden ganske sundt - og en vigtig del
af det at rejse og opleve anderledes kulturer.
1 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

Politi-blaf i Yemen
TeksT og foTo: Claus QvisT Jessen
at blaffe er herligt! det er en let og billig og meget ofte den eneste
måde at komme fra a til b. oveni er det nærmest sjældent, at en
blaffertur mellem to punkter udvikler sig helt, som man kunne
forudse. af og til strander man midt i langtbortistan, og andre gange
bliver man inviteret til at bo i chaufførens landsby i dagevis. blafferliv
er i det hele taget for folk med god tid og hang til det uforudsigelige.
Men selv det uforudsigelige har sine grænser, og sjældent har jeg fået
overskredet mine egne grænser, som da jeg en herlig decemberdag
for halvandet år siden stod på al-Mukalla bus station og forsøgte at
komme vestpå.
bussen vestpå, med kurs mod Aden,
var naturligvis forsinket, og ventetiden
blev fordrevet i selskab med det sydlige
Yemens absolut eneste, anden turist:
en ung amerikaner ved navn Graham
Hopley, et helt igennem sympatisk og
meget alternativt bekendtskab. Han var
opvokset i Moskva under Sovjets sidste
dage, og gennem sin russiske skolegang
var han om nogen tosproget. Faktisk
nærmere tresproget, for at han overho-
vedet var havnet i Yemen, var fordi, at
han ville studere arabisk i Sana. Hans
fire studiemåneder havde gjort ham
nærmest flydende, og turen østpå til
Hadramawt og Mukalla var bare lidt
”ferie” midt i studierne. Han blev min
rejsekammerat den næste uges tid – i
hvert fald fem dage længere, end nogen
af os havde forudset.
SAUDI ARABIEN
ADEN BUGTEN
»der stod en kampklar bil ladet med en
maskinkanon og et par storsmilende
Kalashnikovsvingere klar til os.«
shishas og Kalashnikovs
To timer vestpå stod vi begge af ved
landsbyen bir Ali, Yemens svar på et
ingenting-sted. en lille landsby befolket
med glade fiskere, en flot sandstrand af
den slags, der alle andre steder i verden
ville være blevet til fluepapir, og
3-4-5 km længere vestpå et par simple
halvtag, som kaldte sig ”camping”. Der
33 Dagens tredje politilift og bestemt en af de
mere fotogene. Normalt er det dybt forbudt
at tage billeder af Mellemøstens militær, men
efter en times ørkenfræs kendte vi ligesom
hinanden, og alle poserede stolt. Nyd maskinkanonen
på ladet - den virker!
3 Yemen er et vildt land fuldt af vilde mennesker,
og selv en turist kan komme til at se helt lokal
ud efter passende udklædning. Forfatterens
outfit skyldes en glad medpassager i bussen
fra Salalah (Oman) til Hadramawt i Yemen.
DET ARABISKE HAV
brugte vi døgnets lyse timer til at myldre
rundt i landsbyen og nyde både fisk
og folk.
lidt ved tilfældighedernes hjælp fandt
vi sent på førstedagen en lille, lusket
vandpibebar, hvor det meste af bir Alis
mandlige befolkning lå og flød med en
kop te i den ene hånd og en boblende
shisha i den anden, altimens byens eneste,
sort-hvide TV flimrede løs med diverse
soap-operas. Ikke noget dårligt
sted at finde nye venner, og efter et
par piber æbletobak kendte vi nærmest
hele byen.
1 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 17
Aden
YEMEN
BIR ALI
Al Mukalla

Rygterne løber desværre også hurtigt i
bir Ali, for da vi på andendagen skulle
gentage vandpibesuccesen, blev vi med
det samme hentet af det stedlige politi
og deporteret tilbage til strandhytten.
Det var skam alt for farligt, eller i hvert
fald for uvant, at have to turister siddende
og boble sammen med en flok
lokale fiskere, så vi og vores rygende
shishas blev læsset op i ladet på politijeepen
og sat af ”hjemme” ved strandens
halvtag. Dyb undren, men som
vi senere skulle få skåret ud i pap, er
Yemens politi overhovedet ikke gearet
til det usædvanlige.
at fange en bus
Deportationen fra shishaklubben gav os
en god undskyldning for at forlade bir
Ali og fortsætte kursen mod Aden. Der
var jo direkte busser fra Al-Mukalla til
Aden, og de måtte nødvendigvis stoppe
ved bir Ali, så kl. 9 var vi på plads ved
politistoppet ved hovedvejen og ventede
på bussen fra Mukalla. Men også der
viste bir Alis politi sit underlige væsen.
bussen kom naturligvis en time for sent,
men søreme om ikke de skøre betjente
bare vinkede den videre. De ville åbenlyst
helst være fri for os i bir Ali, men
tage med bussen måtte vi ikke, og vores
temperament blev ikke mildere stemt,
da vi autonomt forsøgte at stoppe et
par tomme minibusser. Hver gang vi fik
stoppet en bil, kom en emsig betjent
med sin skarpladte Kalashnikov for at
tydeliggøre, at chaufføren absolut ikke
skulle bryde sig om at tage os med!
Det blev hurtigt for meget, og efter i et
par timer at have misset flere på hin-
anden følgende blaffebiler opgav vi og
begyndte ganske enkelt at gå. Piece of
cake. Der var kun 600 km til Aden, og
alene at komme udenfor betjentenes
syns- og skudvidde ville i hvert fald gøre
det en del lettere at blaffe en venlig bil.
Police lift nr.1
Så skete der noget! Checkpostens eneste
tilnærmelsesvis intelligente væsen
kunne pludselig godt se, at det ikke var
muligt at skille sig af med de underlige
turister uden at acceptere, at vi hoppede
på en eller anden slags køretøj.
Sekunder efter kom den samme røde
pickup-truck, som havde deporteret os
dagen før, og vi blev kommanderet op
på ladet. Trucken skulle ”helt tilfældigt”
vestpå, og pludselig var vi undervejs
– siddende på bagsmækken af en hurtigtfræsende
Toyota landcruiser-pickup
med to yderst velbevæbnede bodyguards
i kabinen. Dybt weird.
og det skulle blive endnu mere weird,
for efter en del ræs og en tepause fattede
de to venlige betjente deres politiradio
og kaldte op til næste check-post,
små 100 km ude ad landevejen. Floder
af paranoide tanker begyndte igen at
flyde gennem vores hoveder, men helt
uden grund. Vore to udvalgte bodyguards
havde såmænd bare sikret sig,
at der ved næste stop stod endnu en
kampklar politijeep parat til os, og så
var det bare at hoppe fra det ene lad
til det andet og fortsætte liften vestpå
med to nye bodyguards!
og sådan fortsatte det! Hver eneste
gang, vi nærmede os en ny check-
33 En af vore mange bevæbnede eskorter “skudt”
på bagsiden af et trucklad med 100 km i timen.
Bemærk, at soldaten ligefrem har våde øjne
pga. den kraftige fartvind, ikke fordi han lige
har set “Titanic”.
5 En af mange, ramponerede check-posts, hvor
der var “vagtskifte”. Vi hoppede af ladet på
den ene og over i den næste, ventende polititruck,
som først stoppede 100 km længere
østpå. Manglen på soldater skyldes, at det
er ulovligt at tage billeder af nogetsomhelst
militært - inkl. soldater.
5Rejsens slutmål var Yemens næststørste by,
Aden, landets absolut mest frisindede by, hvilket
dog ikke altid fremgår så tydeligt i gadebilledet.
Det er i hvert fald svært at forestille sig
mere indpakkede kvinder end de yemenitiske.
Afghanistans burqa, måske.
En af mange nysgerrige fiskerkoner fra Bir Ali.
Turister er ikke hverdagskost på de kanter, og
trods befolkningens store venlighed havde det
lokale politi det ikke let med udlændinge på
shisha-bar. Efter to nætter blev vi nærmest
deporteret. Bemærk i øvrigt, at kvinden er
meget “sort”, hvilket er ganske almindeligt
for yemenitter i kystregionerne. Afstanden til
Afrika er ikke lang, og blodet er blevet blandet
gennem generationer.
post, sørgede politiradioen for, at der
stod en kampklar bil ladet med en
maskinkanon og et par storsmilende
Kalashnikovsvingere klar til os, og så
gik det eller af sted igen-igen. Hver eneste
gang skete det til store smil, varme
håndtryk og max. 2 minutters stilstand,
og da vi omkring kl.18 befandt os ved
den sidste, store check-post nogle kilometer
udenfor Aden, var det lykkedes
os at lifte ikke mindre end 10 gratis politivogne
i rap! Sandsynligvis en slags
verdensrekord.
”under arrest, sir!”
Men ”alting har en ende, og en regnorm
den har to”, og ved Adens store checkpost
blev vi straks passet op af en bistert
udseende officer i civil. To turister,
der stiger ud af en politibil, må bestemt
være arresterede, så var vi det ikke allerede,
blev vi det. Vores pas forsvandt
sammen med den vrede ignorant, og
selv ikke Grahams flydende arabiske
var nok til at forklare, at vi ”bare blaffede
fra bir Ali til Aden”. Den hoppede
de ikke på. Halvanden nervøs time efter
kom vor lift nr.11, denne gang uden smil
og venlige håndtryk, og i stedet blev
vi smidt ind på bagsædet med hver sin
bevæbnede vagt og hermetisk lukkede
døre. Kursen var Adens hovedpolitistation,
hvor vi blev modtaget af selveste
chefen og et kobbel stupide betjente,
der alle var helt overbeviste om, at vi
var spioner. To turister uden gruppe, og
den ene snakkede både russisk og arabisk,
mens den anden rendte rundt med
seks fiskestænger og tre kameraer. Alt
sammen meget mistænkeligt.
Så startede grillningen.” Hvor kom vi
fra?”, ”Hvad ville vi?”, ”Hvorfor var vi
ikke i en gruppe ligesom alle andre turister?”,
”Hvorfor alle stængerne og de
tre kameraer?”, ”Hvad var der på mine
film?”. Spørgsmålene haglede ned fra
især to af betjentene, som tydeligvis
var blevet trænet i at stille krydsrefererende
spørgsmål for på den vis at afsløre
usandheder. Men der var bare ikke
noget at afsløre. både Graham og jeg
var håbløst ærlige, men lige meget hjalp
det. Historien om en arabisk-studerende,
en lalleglad lystfisker og et forbud
mod at ryge vandpibe i bir Ali var bare
for skøre til at være sande, så forhørslederne
var naturligvis helt ligeglade med
vore svar. De havde på forhånd besluttet
sig til, at vi var spioner. et par mand-
lige reinkarnationer af Mata Hari, og forfremmelserne
lurede lige om hjørnet.
Klokken blev over midnat, inden det
faldt chefen ind, at selv spioner kan
blive både sultne og tørstige, og vi fik
et par kopper tiltrængt te plus noget
fast-food fra en nærliggende biks. Det
løsnede stemningen så meget, at vore
plageånder nærmest blev venlige, men
ikke mere venlige end at vi hele tiden
fik små spørgende prik: ”Hvad laver I
her?”, ”Hvorfor tager du så mange billeder?”,
osv. osv. Aldrig et øjebliks fred.
Klokken var næsten 3 om natten, da
de omsider slap os ud og via dagens
12. politivogn blev sat af ved et hotel
downtown. naturligvis uden vores pas
og med strenge ordrer til portieren om
at rapportere til politiet, hvis vi foretog
os noget underligt. Vi var ikke i fængsel,
men nærmere en slags husarrest med
ret til at myldre rundt i Aden, men med
klare ordrer om ikke at forlade byen.
danmark og Muhammed
Morgenen efter var det hele som en
ond drøm, men den var sgu god nok.
Passene var konfiskerede, vi var stadig
i husarrest, og Aden begyndte at ligne
et hadested, allerede før jeg overhovedet
havde set noget af byen. Fatteevnen
havde vi heldigvis stadigvæk, så mens
Graham med ringe succes forsøgte at
aktivere Den Amerikanske Ambassade,
trak jeg med større held i trådene til
Det Danske Konsulat i Taizz. en venlig
og kompetent, pakistansk forrentningsmand
lyttede til hele vores historie og
mente, at han nok skulle forsøge at løse
vores lille problem.
Og det skete sgu. Konsulen fik fat i
Yemens Indenrigsministerium og kom
derfra videre til det hemmelige politi,
som pludselig blev pudset på sagen med
det resultat, at vi et par dage senere fik
besøg af to civile betjente i besiddelse
af noget så u-yemenitisk som intelligens
og fatteevne. De lyttede andægtigt til
vores jammerhistorie og fremstod undervejs
som en slags første divisions
politi, mens de stupide idioter på den
lokale politistation (inkl. chefen) mere
og mere fremstod som røven af fjerde
division.
Allerede same aften kom de to, ikke længere
så hemmelige politifolk tilbage med
begge pas og en meget lang undskyldning.
Mange tak, men ni timers krydsforhør
og tre dage i husarrest havde alligevel
sat visse spor, så da jeg næste
morgen ringede tilbage til konsulatet for
at sige ”mange tak”, blev vi hurtigt enige
om, at hele historien hurtigst muligt
skulle ende som en officiel dansk klage
til Yemen. Konsulen nærmest godtede
sig ved tanken om, at Adens politichef
ville få numsen i klaskehøjde.
Og officielle klager kom der masser af,
men bare den modsatte vej! Fire uger
efter eksploderede Muhammedkrisen,
og Yemens regering var en af de mest
aktive i fordømmelsen af den europæiske
ytringsfrihed – godt hjulpet af
Fætter Thøger, Onkel Rifbjerg og flere
andre fra den selvbestaltede danske
kulturelite, der alle sammen lever af den
ytringsfrihed, de havde så travlt med at
tage afstand fra. Verden er nu engang
et underlig sted at være.
18 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

TibeT
Trekking på verdens Tag
tibet irriterer, tibet støver, tibet giver
rejsemæssige problemer. tibet er umulig
- men fængsler i en grad, der er ukendt
for andre lande
TeksT og foTo: lars gundersen
tibet - et rejseland?
engang var Tibet alle eventyreres drøm-
memål – og er det vel stadig på sine egne
præmisser. Dagene med et feudalt præ-
stestyre er ovre, men slemt er blevet
mange gange værre siden da. Himlen er
sort og udsigterne mørke. Tibetanerne
lever i et besat land. og desværre for
et af verdens mest forunderlige kulturfolk,
så har det ingen udsigt til at ændre
sig. Det er paradoksalt og sørgeligt, at
Tibet nu er regeret af et folk, der - under
påskud af en befrielse - ikke har den
ringeste interesse i landets rige kulturarv,
religion og sprog. endsige i tibetanernes
økonomiske og arbejdsmæssige
livsvilkår. Regimet er hårdt og ubarmhjertigt
- i Tibet lever apartheid i bedste
velgående. At tibetanerne alligevel har
bevaret både sprog, religion og kulturel
identitet er et mirakel, og tager man ud
på landet vil man opleve det selv, endda
på allernærmeste hold.
Tibet – storslået, men ikke lige at gå til
Kineserne har en aldeles inkonsekvent
turistpolitik, når det gælder Tibet. I perioden
1989-93 forsøgte jeg flere gange
at komme til Tibet, dog uden held.
Senere er det lykkedes mig både som
rejseleder for grupper, såvel som på
egen hånd. Grænsen er stadig ganske
ofte lukket for individuelle rejsende.
I disse perioder kræver kineserne, at
man skal have fuldt rejsearrangement
alle dage i Tibet. og det er en dyr omgang,
hurtigt 1.200 kr. i døgnet. Skal
33 Nyechentangla-bjergene nord for Lhasa udgør
skellet til det store barske Changtang-plateau
og længere mod nord Kunlun-bjergene.
53Lhasa, eventyrets glemte by, i dag blot endnu
en kinesisk satelit. Men Lhasa har sine vidunderlige
skjulte steder, som her, den lille bydel
ved Jernbjerget, Chagpo Ri, hvor Potala skjuler
sig bag bedeflagene.
5 Sække fyldt med ris i handelskvarteret på den
gamle pilgrimsrute, Lingkhor, rundt om Jokhang-templet
i Lhasa, det vigtigste buddhistiske
tempel i Tibet.
man til Tibet som individuel, er det om
at tage til grænsen og håbe på det bedste.
Kommer man ikke ind, kan man
lige så godt indstille sig på en ferie i det
pragtfulde naboland mod syd, nepal.
Mine ture i Tibet dækker over rygsækrejser,
kulturrejser, ture som rejseleder
og på egen hånd, trekkingture og forsøg
på at bestige det 8.046 meter høje bjerg
Shisha Pangma. og senest i sensommeren
2006 med Himmeltoget fra beijing
til lhasa.
Men de største oplevelser findes efter
min mening stadig på stierne og i de
små landsbyer. Der hvor der så umådelig
sjældent kommer turister forbi,
og hvor man føler sig langt hjemmefra.
og et af de mange, store oplevelsesområder
er i det centrale Tibet, nord for
Nepal, i egne med små, fine samfund
beliggende i en vidtstrakt natur.
tibetanske bjergperler
Vi er på det tibetanske plateau. Himlen
er klar og smuk, ren tibetansk idyl. I horisonten
stråler toppen af everest, ved
siden af Cho oyu. Tingri er en vindblæst
20 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 21
NEPAL
INDIEN
TIBET
KINA
LHASA
BHUTAN

landsby beliggende ved en enlig bakke
på en stor sælsom slette. Der er cirka
100 huse i den gamle tibetanske del,
tyve kinesiske militærbarakker og to
gæstehuse til lastbilchauffører og turister.
lokalt hedder byen Ganggar, og på
bakken over byen lå engang et dzong,
fort. Det var en del af det store forsvarsværk
tibetanerne byggede som værn
mod gurkhaerne i nepal. Man ser stadig
rester af denne mur mellem Gutsuo og
Shegar i Sydtibet. Herfra er der et væld
af gode og smukke vandreoplevelser.
Stien fører stik syd, henover det kæmpemæssige
og - efter tibetanske forhold
- frodige plateau. Det er flad vandring,
hvor man ikke føler fremskridt. Dog er
der en opmuntrende gnaver her og der,
en bjerghare og ikke mindst den majestætiske
lammegrib højt på himlen. Vi
raster i landsbyen Ghyndaphu beliggende
neden for en bakketop. Det er
en smuk lille landsby med 20 huse. Vi
kommer ind til en familie, spiser frokost
og forhører os om livets gang udenfor
kinesisk indflydelse.
Udsigten på denne kæmpemæssige
slette, hvor jeg føler mig forvandlet til
en mikromus i et makrolandskab, er fabelagtig.
Foran os tårner Cho oyu sig op
mod himlen – i 2008 arrangerer jeg en
ekspedition til denne kæmpe, verdens
sjettehøjeste bjerg. Højdeforskellen er
tydelig, vi går på en flad mark, og brat
rejser denne verdens kæmpemæssige
bjerge sig mod himlen.
efter nogle hårde og kolde vandredage
er vi ved at være trætte, foråret har
budt på hele tre længere Himalaya-vandreture
og nu altså Tibet. et ganske kort
øjeblik efter går det opad igen, og endelig
begynder everest at give sig til kende
– dog kun som en lille top i horisonten.
Men det er et fantastisk øjeblik, som en
ren vitaminindsprøjtning, og jeg sætter
tempoet op. Den gigantiske nordside
- det lå så uendeligt langt væk og var
så påtrængende virkeligt, at jeg følte et
sug i maven. everest, her er vi med vore
planer om at bestige en af dine noget
mindre naboer. Formen har været god
og intet kan stoppe os i de videre planer
med vores mål.
Det viser sig, at der stadig er et godt
stykke vej til Rongbuk klosteret i selve
dalen. Først går jeg gennem en kani
(indgangsportal). Det må være et rensende
og lykkebringende øjeblik. Vi
møder nogle yak-hyrder, der er kom-
met ned fra lejr III på everest og raster
med dem. Kort efter drejer jeg om
en grustop, og selve Rungbuk-klosteret
kommer til syne. De næste par timer går
jeg lidt rundt og ser klosterets opbygning.
Her er mange ødelagte bygninger,
og Rongbuk er kun cirka halv størrelse
af det, som Klavs becker-larsens billeder
fra 1951 viser. Der er ikke mange
spindende bedemøller eller pilgrimme,
men stedet har alligevel bibeholdt en
del af sin fascination.
Udenfor klosterbygningernes ro er en
kuldskærende blæst, der går gennem
marv og ben på få sekunder. over os
er everest i glødende rødt, solens sidste
stråler gør stedet mere uvirkeligt, end
det er i forvejen. everest er alligevel
noget større, end jeg først havde forestillet
mig. Her er noget uforklarligt, jeg
mærker historiens vingesus, og oplevelsesmomentet
er storsindet mod mig.
Dalen er ganske snæver, ikke som ved
Shisha Pangma’s basislejr, hvor højsletten
fortsætter så langt øjet rækker.
Dagen efter fortsætter vi i en kort march
til everest base camp. Vi er de eneste,
der dette år har gået til basislejren, og vi
bliver vartet op af alle ekspeditionerne
på fineste vis. Vi er i det Everest-skæbnesvangre
år 1996, og bare ti dage senere
skulle idyllen vise sig at blive vendt
til dødelig alvor med ni døde højt på
bjerget. Der i blandt to af de indere, der
trakterede os så vel. Jo, bjergbestigning
på så høje bjerge er en alvorlig sag. og
everest berygtede og berømte nordside
har kostet alt for mange liv. Én dansker
er kommet op denne vej. Én er død. Det
n e K r o l o g
DbK medlem og TV-producer
Mogens Rasmussen døde den 6.
april efter lang tids sygdom. Han var
kun 53 år gammel.
Mogens Rasmussen havde en lang
karriere som journalist i Danmark
bag sig. Han blev kendt landet over
med den populære tv-serie ”forsvundne
danskere”.
Mogens Rasmussen havde i forbindelse
med sit journalistarbejde
mulighed for at rejse verden rundt i
et omfang, de fleste kun ville kunne
drømme om. nogle gange rejste
han sammen med sin kone og sine
voksne børn, som også var ved
er ikke meget at lave statistik på, men
god er den ikke.
et turistland – næppe i gængs forstand
De fleste tænker på Tibet som det høje,
kolde og storslåede plateau med kæmpemæssige
himmelstræbende bjergtinder.
og nord for Himalaya, f.eks. ved
Shisha Pangma, Cho oyu og everest,
er det rigtigt. because it is there – ikke
bare everest, men Tibet. og hvor er det
ærketypisk for Tibet – de store oplevelser
venter, de skal gribes – men er ikke
lige til at gå til. et turistland?? næppe i
gængs forstand.
”because it is there” – ordene af navnkundige
George leigh Mallory fra 1924
hænger stadig i luften og dækker på sin
egen måde stadig over bjergbestigningen
som fænomen. Men kunne også fint
dække over vandring, som Tibet netop
byder på for ikke-bjergbestigere. Man
kan godt rejse til Tibet uden at tage
stilling på forhånd, men man kommer
ikke hjem igen uden at være dybt påvirket.
Det fængsler i en grad, der er mig
ukendt for andre lande.
appendix:
ovenstående artikel, uden diverse opdateringer,
blev bragt i Marianne leth’s
fantastiske bog, Tibetanske Hjerter fra
2001.
Himalayatoppe og dansk
bjergbestigningshistorie
Se www.mountains.dk for den mest
komplette oversigt over danske forsøg
og bestigninger i Himalaya startende i
1951 med opdateringer og ruter.
hans side under hans sidste timer i
Danmark.
I 2005 flyttede Mogens Rasmussen
sin tv-produktionsvirksomhed, MR
Production, til Thailand.
Sidste efterår måtte han rejse
tilbage til Danmark for at undergå
behandling mod kræft. Han blev erklæret
helbredt, men fik tilbagefald
og overvandt det ikke.
Mogens Rasmussen vil blive husket
af venner og bekendte i Danmark og
Thailand for sit gode humør og sit gå
på mod.
”Billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt mange indsendte bjergmotiver.
Det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden
kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.”
FORSIDE KANDIDATER
22 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2
GLOBEN nr. 25 / September 2006
SEPTEMBER JUnI 006 007 / nR. nR. 58
Globen
Klatreekspedition Østgrønland
Foto: Claus Virmer
MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB
GLOBEN nr. 25 / September 2006
SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28
Globen
Bestigning Mont Blanc
Foto: Kenneth Hvolbøl
MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB
GLOBEN nr. 25 / September 2006
SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28
Globen
MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB
GLOBEN nr. 25 / September 2006
Trekking Kirgisistan
Foto: Gerner Thomsen
SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28
Globen
MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB
Laila Peak, Pakistan
Foto: Rasmus Krath

Miami
Grand Bahama
Island
Bimini
The Berry Islands
Andros
The Abacos
NASSAU/PARADISE
ISLAND
Eleuthera/Harbour
Island
The Exumas
bahamas
Cat Island
et eller andet sted i Caribien
BAHAMAS
ØERNE
San Salvador
Long Island
Acklins/Crooked
Island
Inagua
Mayaguana
Lille Danmark kan sommetider være svær at finde på et
verdenskort, men med Bahamas er det endnu værre. De fleste
har en ide om hvor bahamas ligger, sådan et eller andet sted i
Caribien, men på landkortet er bahamas faktisk bare en række
små prikker, 700 i alt, der går i en lang række, fra Miami i
florida ned til Cuba. bahamas areal er, når man lægger alle
øerne sammen, en tredjedel af danmarks, og der bor også
bare en kvart million mennesker. i øvrigt forsvinder halvdelen
af øerne når det er højvande.
TeksT og foTo: arne runge
Der sad en sort neger ved siden af mig
i flyet fra Miami til Bahamas. Han sad
og sang salmer. Jeg smilte til ham og
sagde, han havde en god stemme. Han
blev glad for komplimentet og smilede
tilbage. Så åbnede jeg min guidebog
over bahamas og slog op under budget
hoteller. Jeg havde ikke forberedt mig
overhovedet og tænkte, at de niogfyrre
minutter det tog at flyve fra Miami til
nassau på bahamas, var tid nok til at
bestemme mig for, hvor jeg ville overnatte.
Jeg havde jo min lonely Planet
guidebog, alle backpackers bibel, men
jeg havde helt undervurderet bahamas.
bahamas er ikke et tredjeverdensland,
som landene i Syd- og Mellemamerika.
Den tidligere britiske kronkoloni er
et sted for luksus turisme, hvor flere
enorme krydstogtskibe ankommer dagligt.
et enormt turist mekka. På Paradis
Island, et taxfree paradis for multi milliardærer,
som er adskilt fra downtown
nassau, med to ensrettede broer, bor
blandt andre multimilliardærer som
ophrah Winfrey, Michael Jordan og Sean
Connery. De billigste hoteller kostede
100 dollar per nat, ikke bare i hovedstaden
nassau, men simpelthen på alle
øerne. Det var godtnok for et dobbeltværelse,
men selv om man rejser alene,
måtte man stadig betale for et dobbeltværelse.
De kan ikke lide fattigrøve,
langhårede, hippier og rygsæksturister.
Det var bestemt ikke fair, men intet er
fair på bahamas, alt er business.
Jeg viste guidebogen til den syngende
neger og spurgte, om der ikke fandtes
nogen hostels eller gæstehuse, der var
billigere end hotellerne i guidebogen.
nej, det tror jeg ikke, det er vist pris-
33 New Providence er forbundet med den lille
nabo-ø Paradise Island med to broer. Her har
nogle af verdens rigeste mennesker valgt at slå
sig ned.
3 “What would you like to try”, spurgte bartenderen
på Bacardi-destilleriet, og der var
bestemt meget, jeg gerne ville prøve.
lejet her på The bahamas, svarede han
og smilede. Jeg var allerede begyndt at
spekulere på Frelserens hær, som før
har hjulpet mig med et billigt overnatningssted,
og hvis de ikke kunne hjælpe,
så måske Anonyme Alkoholikere, som
hjælper hinanden med at holde sig ædru.
Hvis jeg nu sagde, jeg var medlem af AA
og fra Danmark, og at hotelpriserne var
så dyre, at de var ved at sende mig på
druk, mon så ikke en af dem ville tilbyde
mig at bo hos ham, eller hende,
så jeg ikke fik et tilbagefald, alle anonyme
alkoholikeres skræk? Jeg tænkte
så det bragede. Hvor er du egentlig fra,
spurgte Mr. Armbrister, som negeren
hed. Fra Danmark, svarede jeg. oh my
God, sagde han, jeg har en datter, der
bor i Silkeborg.
Han fortalte stolt om sin datter, der
var gift med bagermester Michael fra
Silkeborg, og nu hed Jensen til efternavn.
Han vidste flere sjove ting
om Danmark. For eksempel at vi drak
mange bajere, og gik for lidt i kirke. Vi
grinede og blev rigtig gode venner. Da
flyet landede, spurgte han, om jeg havde
fundet ud af, hvad jeg ville gøre med
mit hotelproblem. Ikke rigtigt, svarede
jeg. Well, sagde han, nogen gange sender
Vorherre en engel og pegede på sig
selv. Follow me, så finder vi ud af noget.
Det endte med at jeg boede i hans hus,
sammen med hans dejlige familie, i den
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2

lille hyggelige landsby Foxhill, i alle de
tre uger jeg var på bahamas. Som byens
eneste hvide mand.
led mig ikke i fristelsen
Der var to værelser i stueetagen i familiens
Armbristers smukke hus. Det ene
stod tomt, det fik jeg, i det andet værelse
boede deres barnebarn Anna, en sød
sort pige på sytten år, med sin lille henrivende
søn på tre måneder. Hun boede
hos bedsteforældrene, fordi hendes mor
var død. Mister og Misses Armbrister
boede ovenpå, på første etage. Alt var
den rene idyl. Vorherre passede på os.
normalt passer jeg rigtig godt på mit
pengebælte, når jeg bor på hotel og hostel,
men nu hvor jeg boede hos en religiøs
baptistfamilie, tænkte jeg overhovedet
ikke på at passe på mine værdier.
Så jeg glemte at tage mit pengebælte
med, da jeg gik i bad. Jeg havde lagt
det frit fremme, oven på min seng i mit
værelse. Da jeg kom tilbage fra badet,
stod pengebæltet åbent. Hvad fanden,
tænkte jeg, og talte straks mine dollars
sedler. Der manglede 240 dollars. Det
kunne kun være Anna. Jeg fór ind på
hendes værelse, vild i hovedet som en
viking, og råbte, ”du har stjålet mine
penge, hvis du ikke afleverer øjeblikkelig,
snakker jeg med dine bedsteforældre!”.
De sad ude i haven. Hun blev
selvfølgelig meget forskrækket. Sorry,
sagde hun, og afleverede straks pengene,
mens tårerne trillede langsomt ned
af hendes sorte kinder.
Herrens veje er uransagelige
Før Columbus, sidst i fjortenhundredetallet,
opdagede øerne, var de beboet
Jeg fik et værelse lige overfor Mister Armbristers barnebarn Anna, en sød sort pige
på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder.
af arawak-indianerne, som havde levet
fredeligt sammen i over femhundrede
år, i lykkelig uvidenhed om hjulet og
den dybe tallerken. De havde ikke engang
trækdyr. Men de havde store fødder.
Fra deres sprog har vi stadig ord
som Hammock, Tobak, Kano, Kannibal,
og Hurricane. Man kan sagtens forestille
sig et samfund, som hele dagen lå i
bløde hængekøjer og røg store cigarer,
og sejlede ud og fangede lidt fisk hen
ad eftermiddagen i en kano. et samfund
hvor alle opførte sig ordentligt, for ellers
blev de spist. Men engang i mellem
drillede Vorherre dem lidt og ligesom
vi kan finde på at sparke til en myretue,
pustede han en orkan hen over
øerne. På et tidspunkt pustede han osse
Christoffer Columbus, som egentlig var
på vej til Asien, hen over Atlanterhavet,
til bahamas og lige ind på Shirley Street,
hvor man nu har placeret en statue af
ham, med sin berømte hat skuende ud
over byen. Columbus navngav nogle af
øerne, og huggede hovedet af halvdelen
af de måbende rødhuder. Men ellers viste
han ikke den store interesse for øerne.
Der var intet guld. Så han fortsatte
til Cuba, hvor han gentog succesen.
Med sværdet i den ene hånd og biblen i
den anden, huggede han hovedet af en
masse måbende rødhuder i hans søgen
efter guld.
Spanierne fandt rigtig meget guld i den
nye verden, som de sejlede hjem til den
spanske krone. I 1700-tallet udsendte
england, som ikke havde del i guldræset,
statslønnede piratskibe for at sjæle
guldet fra de spanske lastskibe. Så piraterne
var altså altid englændere og
når vi snakker pirater eller englændere,
er det de samme mennesker, vi snakker
om. Piraterne var englændere, og
englænderne var pirater. Så har vi fået
det på plads. errol Flynn har ikke levet
forgæves. ligesom vi er stolte af vores
vikinger, så er de stolte af deres pirater.
bahamas blev senere en engelsk koloni,
indtil de i 1973 opnåede fuld selv-
3 Well, sagde Mister Armbrister, nogen gange
sender Vorherre en engel og pegede på sig
selv. Follow me, så finder vi ud af noget.
Christoffer Columbus på Shirley Street, med
sin berømte hat, skuende ud over byen.
stændighed, som en del af det britiske
commonwealth. I dag lever bahamas af
luksusturisme og de fortæller grinende
turisterne, at de fik besøg af den første
turist, i nittenhundrede og tyverne,
da Vorherre indførte forbudstiden i
USA. De lever stadig af at sælge sprut
til Yankee’erne, nu hedder det taxfree.
Hovedøen på bahamas, er den forholdsvis
lille ø midt i det hele, new Providence,
som betyder ”forsynet” på dansk, og her
ligger osse hovedstaden nassau. Alle de
andre øer, bliver kaldt familie-øerne.
Hvorfor de blev kaldt familie øerne, fandt
jeg aldrig ud af. Ingen vidste det. Det
hed de bare. nassau er en af de mest
populære anløbshavne for amerikanske
krydstogtlinere. Der ankommer daglig
tre, fire enorme skibe med i tusindvis af
rige amerikanske og Canadiske turister.
De kommer for at nyde solen, dykke,
spise konkylier, købe taxfree spiritus og
ryge cubanske cigarer.
der er kun en Gud
på bahamas
Folk er meget religiøse på bahamas.
Kristendommen styrer fuldstændig de
fleste mennesker liv. Det er meget almindeligt,
at man kommer op i en bus
med ordene ”Praise God”, og forlader
den med “Jesus loves you”. Alle kristne
sekter er repræsenteret. og alle går i
kirke hver søndag. baptister, syvendedagadventister,
Jehovas vidner, pentecostere,
metodister, you name it, og flere
sekter, jeg slet ikke kendte til. Familien
Armbrister var osse dybt religiøs, selv
om jeg mistænker Mister Armbrister for
at være lidt af en hykler. Hans barnebarn
Anna fortalte mig, at han levede
et dobbeltliv og bedrev hor, han havde
op til flere elskerinder, sagde hun. Uha
da da. Men han var forretningsmand,
så han var vel nødt til at enten at være
eller spille kristen for at kunne sælge
noget til de religiøse bahamabavianer.
Han ytrede sig konstant under gudstjenesterne,
og når præsten konstaterede
noget, sad han altid og sagde ”oh yes,
oh yes”, med hans smukke dybe gennemtrængende
Gustav Winckler-stemme.
Så alle kunne høre det. oh yes.
Det var ikke kun Mister Armbrister, alle
deltog højlydt og kommenterede præstens
ord. Folk var i deres fineste tøj,
herrerne i jakkesæt, hvid skjorte og
slips og damerne havde fine store hatte
på i forskellige farver, der matchede til
deres fine kjoler. Der var både trompeter,
saxofoner, orgel, klaver og trommer
i koret, og mange medbragte tamburiner,
som de stod og viftede med, når de
sang gospel. Der var fan’me gang i den.
Hvem sang højest, hvem af damerne
havde den fineste hat, hvem turde gå
op og læse noget fra biblen?
Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var
ligesom nødt til at opføre mig ordentlig,
og fulgte troskyldigt med i kirke hver
søndag. Gu’skelov jeg var holdt op med
at ryge. Det var et ikke-ryger hus, ingen
i familien røg. På nær Anna. Det foregik
ude i haven, bag bananplanterne, sent
om aftenen efter hendes bedsteforældre
var gået til ro på førstesal. Men det
var ikke almindelige smøger hun røg. De
lignede små cerutter, men var faktisk
en marihuanajoint, med et tobaksblad
viklet omkring. Jeg ved det, fordi hun
ofte ved midnatstid bankede forsigtigt
på min dør, og tilbød mig at ryge med.
Faktisk blev vi rigtig gode venner efter
den pinlige sag med mine dollar. Vi blev
en slags sammensvorne, og der er ingen
tvivl om, at Hr. og Fru Armbrister
kunne mærke, at vi havde noget sammen,
de ikke kendte til. Hun havde våde
øjne, da jeg den sidste morgen krammede
hendes lille søn og sagde farvel.
Det havde jeg osse. At rejse er at leve,
men at rejse er osse at miste.
Paradise island
new Providence er forbundet med den
lille nabo-ø Paradise Island med to
broer, og her har nogen af verdens rigeste
mennesker valgt at slå sig ned.
backetball-spilleren Michael Jordan,
bor lige over for Sean Connery, alias
Mister bond - Mister James bond. oprah
Winfrey, som lige donerede fyrre millioner
dollars til en pigeskole i Sydafrika,
mens jeg var der. Ann nicole, fotomodellen
der giftede sig med en niogfirsårig
multimilliardær, hvis voksne søn døde
på Doctors hospital i nassau, mens hun
lå inde og fødte ham en lillebror, bor her
osse. Kort tid efter døde nicole selv, og
nu kæmper fire elskere om, hvem der
er far til en af verdens rigeste babyer.
Ved siden af alle de fastboende milliardærer,
er øen fuld af dyre all-inclusive
hoteller. Jeg så hotelkomplekser med
gratis dykkerundervisning hver morgen
for hotellets gæster, som tilbød at gifte
folk under vandet blandt koraller, med
en indfødt dykkerpræst. Vær så god, at
kysse bruden, plask.
barcardi-bryggeriet - og
en sort canadisk familie
Da Fidel vandt revolutionen og indførte
kommunismen på Cuba, stak
de fleste rige familier af til Florida og
bahamas, hvor man stadig kunne være
millionær og hvor den fri ejendomsret
blev respekteret. Heriblandt familien
bacardi, som havde fremstillet rom under
deres familienavn på Cuba siden
midt i attenhundrede tallet. De valgte
new Providence og har nu destilleret
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 27

Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var ligesom nødt til at opføre
mig ordentlig, og fulgte troskyldigt med i kirke hver søndag.
bacardi-rom, made in The bahamas, i
snart halvtreds år. Der var dagligt gratis
rundture på destilleriet, og selvfølgelig
skulle jeg ud og opleve hvordan man laver
den berømte rom. Det kunne jo osse
være, de gav en lille én.
Jeg kom desværre for sent til rundturen,
så jeg blev bedt om at vente i baren.
“What would you like to try”, spurgte
bartenderen. Der var bestemt meget jeg
gerne ville prøve. Alle de dyre mærker
der havde ligget på gamle egetræsfade
og ventet på at jeg kom forbi. nogle i
seks år, andre i tolv år og nogle så længe
som fireogtyve år. Nu skulle de ikke
vente mere. Jeg gik i gang fra en ende
af. Små shots uden is. Smagsprøver på
nogle få centiliter.
Hej min ven, i glasset der
nu skal du ud og vandre,
du skal derned, du ved det godt
i maven til de andre
Da jeg kom til nummer ti, begyndte jeg
at blive i rigtig godt humør. en sort canadisk
familie, som havde sat sig ved et
bord lige ved baren, hvor jeg sad, syntes
osse de var interessante, de gamle flasker.
Kom ned til vores bord, sagde de.
De fortalte om deres liv i Vancouver og
at begge forældrene faktisk var født, på
bahamas. Men de var rejst med deres
familier til Canada, efter en orkan havde
udslettet deres landsby for mange
år siden, da de begge var børn. nu ville
de så vise deres to børn deres berømte
fødeø. Da vi havde været baren igen-
nem, spurgte de hvordan jeg kom tilbage
til nassau. Jeg går, sagde jeg, der
kommer sikkert en bil jeg kan få et lift
med. Vi har lejet en taxi for hele dagen,
svarede de, vil du ikke køre med os.
Det ville jeg gerne og fik en pragtfuld
ø-rundtur forærende. Hvis der har været
turister før, på de steder vi besøgte,
så er de, ligesom os, kommet i taxi eller
egen bil. Den lokale transport på new
FaK ta Bahamas
flybillet:
Jeg betalte kroner 8.300,- for en
returbillet København - Miami -
nassau - Kingston - København, med
American Airways, men hvis man kun
vil til bahamas, er det billigere bare
at købe en returbillet København-
Miami til godt 3.000 kroner og fra
Miami en retur returbillet til nassau
til cirka 300 dollars (1700 kroner).
Der går færge fra Ford lauderdale,
nord for Miami til bahamas, for omkring
det samme beløb. Der behøves
ikke visum, hverken i USA eller på
bahamas.
overnatning
overnatning på bahamas er dyrt,
meget dyrt, de billigste hoteller
koster omkring 100$ per nat og op til
flere tusinde dollars på all-inclusive
hoteller, på samtlige øer. Der findes
hverken vandrehjem, gæstehuse
eller campingpladser. backpackere
synes ikke at være velkomne.
transport
bustransport på bahamas er yderst
sparsom, de fleste turister lejer bil
Providence er yderst sparsom. Alle har
jo bil, siger de, så har de jo heller ikke
brug for busser. og husk rige hjælper
rige og fattige hjælper fattige, så det
gælder om at have den rigtige kasket
på til lejligheden. Hvide mænd i beskidte
shorts kan roligt gå ind på hotel
Hilton, mens en sort mand i jakkesæt vil
blive tjekket. Fanden hytter sine, for at
bruge et bibelsk ord. Apropos bibelen.
Jeg sad en aften med Misses Armbrister
og snakkede humor. Jeg fortalte en typisk
dansk vittighed, du ved, den med
manden der er oppe hos lægen og så
siger lægen, gå lige over til vinduet og
ræk tungen ud. Hvorfor skal jeg gå hen
ved vinduet, spørger patienten, hvortil
lægen svarer, fordi jeg ikke kan fordrage
den nysgerrige kælling der bor
lige overfor. bagefter bad jeg misses
Armbrister fortælle en typisk bahamiansk
joke.
Jo, sagde hun, der var en aften en
mand der bad sin kone om at lave kaffe,
hvortil konen svarede, nej, det skal du
gøre, det står i biblen. I biblen, sagde
manden overrasket, hvor fanden i biblen
står det. Hun slog op og viste ham
flere steder, hvor der stod Hebrew. Hvis
jeg skulle have lavet kaffe, sagde hun,
havde der vel stået Shebrew.
eller scooter. Men der går minibusser
mellem de fleste større byer, dog
ikke til barcardi-destilleriet og til og
fra lufthavnen.
oplevelser
Der er masser af rejseagenter der
arrangerer ture, som for eksempel
dykning, hesteridning, bådture og
jetskiture. og det er meget populært
at blive gift på bahamas under de
mest eksotiske forhold, for eksempel
under havet med dykkerudstyr og
med en dykkerpræst. For børnefamilier
er en sightseeing-tur rundt i
hovedstaden nassau med hestevogn
og et besøg på Atlantis resort på
Paradise Island et must.
fortæring
Østers, hummer, krabber, rejer,
konkylier, eksotiske fisk i de smukkeste
farver og salater, med taxfree
alkohol. og til dessert måske en
bahamas-romkage. og så selvfølgelig
en kop kaffe med et glas mørk
rom og en Havanna-cigar. Prøv de
små restauranter i dokken under
Paradise Island-broerne.
KlUB 100 lANDE
Svend Garbarsch
runder de 100 lande
Vort medlem Svend Garbarsch, der sidste
år rundede de 100 lande, har ikke
blot stor appetit på at se verden – han
mindes også dagligt på en meget nærværende
måde om, at der er en verden
uden for Danmark: Han er nemlig gift
med en japaner. Jeg mødte Svend
første gang for omkring 40 år siden, da
jeg gjorde min entré som journalist på
Ritzaus bureau – han blev ansat dér ét
år før mig. Allerede inden da havde han
været på jordomrejse og havde besøgt
mange lande. Han har udfordret skæbnen
og fremhæver gerne, at han har
oplevet at blive udvist af burundi, og
at han blev tvangsklippet ved indrejse
i Albanien (ak ja, det var dengang man
kunne komme ud for kuriøse regler om
udseende i europa).
de første rejseår
Fra han var 17 til 27 år rejste han udelukkende
som blaffer. Selv påstår han,
at han har ’tomlet sig frem’ via omkring
10.000 biler! Rundt i Sydøstasien
og Afrika. Da han på et tidspunkt
løb tør for penge i Indien, var han så
heldig at møde en australsk journalist,
som skaffede ham ansættelse ved den
australske presse. opholdstilladelse
var dengang ikke noget problem. Som
så mange lidt mere bedagede journalister
har han en anden uddannelse bag
sig, han er handelsuddannet. og som
sig hør og bør trådte han sine første
spor som skrivende ved den danske
provinspresse.
egen forretning
Som en rigtig skrivekugle med mange
strenge på buen tror jeg også, at han
en overgang var lokket af frasen om, at
’journalistik kan føre til alting, hvis man
springer fra i tide’. efter i en periode
at have skrevet meget om elektronik
– dengang da man stadig talte om
datamater og få havde rigtig forstand
på dem – sprang han i hvert fald ud i
at forhandle dette nymodens grej fra
Et billede fra én af Svend Garbarsch’s utallige ture. Her er
han på en tur til Tibet.
egen forretning. Han fik afløb for sin
skrivelyst ved at begå en stribe bøger
om computere, men det blev også til
en rejsebog: ”Turen går til egypten”.
Fremdeles er han ivrigt skrivende som
freelancer.
Mange oplevelser
Svend, som nu er 74 år, har mange
interesser og har prøvet meget forskelligt
– også at være rejseleder (30
gange i egypten). og så er han en
habil visesanger. Fra én af sine rejser
hjembragte han engang en halvabe!
Den holdt ud i godt tre år i det danske
klima. Jeg har selv været på rejse med
ham et par gange – vi deler bl.a. en
glubende interesse for udenrigspolitik,
såvel som vi er medlemmer af et par
foreninger. Svend har en mani for langstrakte
fortællinger, så det kan være
nødvendigt at bremse talestrømmen
for at nå frem til pointen (men, ok, jeg
hører heller ikke selv til de tavse). Det
skal også lige med, at han har været i
Antarktis og som det eneste medlem
sat sin fod på nordpolen – selv i vor
eksklusive kreds kan det kaldes usædvanligt.
Henrik Døcker
28 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2

The Northern Playground
en bereTning om bjergbesTigning
på ØsTgrØnland
i begyndelsen af 1 00-tallet skrev den engelske bjergbestigningspioner
W.C. slingsby bogen ”the northern Playground” om de uudtømmelige
muligheder for nybestigninger i norge. På daværende tidspunkt var
de fleste af de store ruter i alperne allerede gået, og klatrere som ville
lave nybestigninger måtte finde andre områder i verden. Slingsby fandt
– ligesom danskeren Carl Hall – det dengang uopdagede norge. slingsby’s
betegnelse dækker i dag godt over mulighederne i Østgrønland.
Narsarsuaq
GRØNLAND
Kulusuk
Nuuk
ISLAND
Motivationen
Modsat hvad mange forestiller sig, er de
fleste bjergbestigere sjældent tiltrukket
af et bjerg, blot fordi det er højt – det
der i stedet trækker, er de klatretekniske
udfordinger undervejs, bjergets og
den valgte rutes status blandt ligesindede
og sidst - og det mest ultimative
- har det været besteget før?
I dag er det de færreste steder i verden,
hvor det er muligt at foretage nybestigninger.
Pyrenæerne, Alperne,
Kaukasus, Tatra og de øvrige østeuropæiske
bjerge, bjergene i Afrika, new
Zealand Alps, de norske fjelde og de
fleste nordamerikanske bjerge er alle
besteget på kryds og tværs. Kun i afsides
egne af Andesbjergene, tilsvarende
i Himalaya og så i de antarktiske og arktiske
områder er der muligheder for at
få nybestigninger på visitkortet.
Som arrangør Dansk bjergklubs 50årsjubilæumsekspedition
i 2001 var
Østgrønland derfor et naturligt valg.
Grønland er det eneste danske klatreområde,
og et af de få steder i verden,
hvor det er muligt at være det første
menneske til at sætte foden på toppen
eller lave en ny rute på et bjerg, der kun
har været besteget en gang eller to før.
og så er der masser af udfordringer,
både med at få stablet en ekspedition på
benene, og så sandelig også i det rent
klatremæssige. området er præget af
højdemæssigt små bjerge - kun få over
2.000 meter - til gengæld starter man
også lavt - vores udgangspunkt lå 500
moh. Så klatremæssigt var der masser
af udfordrende højdemeter.
Vi var 7 danske klatrere, der satsede på
godt vejr i Arktis den sommer.
imara, det Glemte bjerg
eller forgotten Peak eller...
”Kan du se topvæggen”- jeg aner Peters
stemme 50 meter under mig. Jeg kan
ikke se ham, skjult af en skrå linie og
diverse hyldeformationer kommer lyden
kun svagt igennem. ”nej, men vi kan
søge ud på graten”… Pause… ”Gentag”
lyder det nedefra. Jeg prøver igen, men
opgiver. Jeg får etableret mig færdig på
standpladsen. ”Du kan klatre” mit råb
bliver kastet tilbage af væggen på tvillingetårnet
nogle hundrede meter væk.
Kort efter står Peter ved siden af mig,
og vi diskuterer den bedste vej opad. Vi
befinder os cirka 150 højdemeter under
toppen af Imara (måske - på grønlandsk)
eller Det Glemte bjerg eller Forgotten
Peak eller hvad vi nu beslutter at kalde
bjerget. Som stort set alt andet i området
er toppen unavngivet. Kun én af
de ni andre toppe på sydsiden af ”16.
September Gletscher” har et navn.
Sydgraten på Imara, som er den linie
vi har valgt, er som det meste andet i
området ubeskrevet, men klatret før. At
dømme efter det efterladte abseiltape
et par steder og de store let mørnede
trækiler blot en enkelt gang før - formentlig
i 1960’erne. Anvendelsen af
tape kombineret med trækiler kan senest
have fundet sted omkring 1970.
Vi var en lille bitte smule skuffede. en
førstebestigning ville jo være ærefuld,
men på den anden side så er første og
eneste repetition på - lad os sige - 30 år
vel heller ikke at foragte.
5Den smukke gletchersø ved lejren – bemærk
det specielle forhold ved en gletchersø – at der
er is i bunden af søen.
5 Klatring på Imara – bjerget blev iflg. gamle
ekspeditionsrapporter først besteget i 1969
– vores bestigning var den første repetition.
Helikopterlanding kl. 02.00 med klatregrej og
proviant – og en wienerbrødsstang.
»Kort efter står Peter ved siden af mig, og vi
diskuterer den bedste vej opad. Vi befinder os
cirka 1 0 højdemeter under toppen af imara.«
TeksT: Claus virmer
foTo: Claus virmer og peTer fasT nielsen
0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

næste reblængde starter blødt, men
udvikler sig til ren 5. grad. Peter er i fø-
rertrøjen, og han bander fælt over, at
han glemte at give mig rygsækken, da vi
skiftede standplads. Yderligere 50 me-
ter, og det bliver min tur til at finde en
god vej ud på topgraten. Jeg bander og
svovler, den umiddelbart nemme læng-
de snyder. Glatte slabs, hvor der lig-
ger mængder af småsten og grus, hver
gang der er noget der bare minder om
et ordentligt fodtrin. Jeg søger langt til
venstre, for til sidst at traversere på en
ubehagelig skrånende grushylde, med
et uendeligt dårligt rebtræk til følge.
Sikringsmulighederne er latterlige, men
jeg får placeret et par små kiler som
traverssikringer, og Peter følger efter.
Vi er kun 20 meter fra topgraten, så jeg
fortsætter traversen efter standpladsen
og etablerer en ny på graten. Herefter
følger to reblængder parallelklatring i 3.
grad mod toppen, som vi når ved 18-
tiden, efter tre timers gletscher-tilgang
fra vores basislejr og ti timers klatring.
Solen står endnu højt. Det er vindstil-
le, og trods det barske Østgrønlandske
klima, har vi kunnet klatre hele dagen i
T-shirt og fjeldbukser. ”Vi er nede ved
skiene ved midnatstid” siger jeg op-
timistisk. Vi ved erfaringsmæsssigt,
at det tager lang tid at komme ned.
Kombinationen af rutefinding uden nog-
le ”gamle” indikationer, nedklatring og
abseil over 700 højdemeter i 2. – 5. grad
Forfatteren på toppen af Imara kl. 6 om aftenen
– 8 timer senere var vi igen nede ved skiene.
tager tid. Peter er knap så positiv, men
bortset fra træthed er det ok, selvom
der går længere tid. Det bliver højst tus-
mørke i et par timer, og vejrudsigten vi
fik fra DMI over sattelittelefonen inden
vi begav os afsted, var vanen tro per-
fekt. et megahøjtryk over det centrale
Grønland ligger næsten stille og spreder
supervejr på anden uge over hele ver-
dens største ø.
Gennem isfyldte fjorde
og etablering af lejr 1
Ti dage tidligere havde vi forladt bygden
Kulusuk en times sejlads fra storbyen
Tasiilaq (Ammasalik) med 3.500 ind-
byggere. Vi var blevet en dag forsinket
af drivisen, som fyldte fjordene til bri-
stepunktet, men dagen efter gav vores
grønlandske bådførere ok på at komme
ind for et forsøg samme aften. Efter fire
fabelagtigt flotte (og iskolde) timer mel-
lem millioner af tons drivis og isbjerge
fra de kælvende bræer kom vi frem til
bestemmelsestedet - foden af Knud
Rasmussen gletscheren. Henrik, Rune,
Christian, Frederik og jeg selv slog telte
op og spiste en dobbelt portion travel-
lunch med en af de smukkeste udsig-
ter i verden. en kælvende megabræ
på Østgrønland omgivet af fantastiske
toppe. Peter og Inger havde småskader
og derfor trukket det korte strå, og ville
komme op til os andre tre dage senere
med helikopteren med mad og klatre-
grej. en uforglemmelig tur opad den
cirka fire km. brede Knud Rasmussen
Gletscher foregik relativt problemløst.
Første dag var på moræne og blåis, og
udover et par store spalteområder de
næste dage, kunne det meste krydses
let på ski.
onsdag aften udpegede vi en stor grusbunke
som basecamp, umiddelbart ikke
særlig indbydende, men Al Powells big-
Wall ekspedition to år tidligere havde
rost den i høje toner, og da vi kom tæt
på, viste de små kvaliteter sig i dette
toblerone-land. Mulighed for at sidde
på en sten (og ikke kun i sneen), rindende
vand fra en nærliggende gletschersø
og et formiddabelt panorama
over 16.september gletscheren. Vi slog
telte op og delte vores nu rationerede
mad. Helikopteren var gået i stykker,
og reservedelen var på vej, så Peter og
Inger (og al vores mad) ville først komme
torsdag. bulletinerne torsdag aften
var nedslående. over sattelittelefonen
fik vi besked om, at helikopteren ikke
kom før fredag, og parallelt var meldin-
gen fra DMI, at en storm var i anmarch.
Vi gik lidt slukørede i seng. Til morgenmad
havde vi delt de sidste mandler
og abrikoser. Fredag ville bunden være
skrabet, så det kunne gå hen at blive en
lang weekend.
Vi blev vækket af et chop-chop-chop
ved totiden om natten. Jeg kiggede
ud af teltåbningen. en rød bell 222
fra Air Alpha kom strygende op igennem
Slangen-passet på sydsiden af 16.
September Gletscheren. Den passerede
os i stor fart. Vi fik tændt en VHF-radio
og fandt raketter frem, og efter radiokommunikation
og opsendelse af tre
raketter fandt chopperen frem, og ud
sprang Peter og Inger med en frisk wienerbrødstang
fra bageren i Ammasalik
og al vores øvrige mad bestemt for
basecamp 1. Stormen satte ind som
varslet af DMI næste morgen, så det var
godt at Peter nærmest havde hoppet på
maven af staben hos Air Alpha for at få
helikopteren afsted om natten.
Klatringen ved 1 .
september gletscher
Jeg sad i mine egne tanker på den solbeskinnede
top og tænkte over ekspeditionen
indtil nu, men blev vækket af Peter.
”Vi skal nedad - lad os komme i gang”.
otte timer senere (klokken to om natten)
jammede vores reb sig for anden
gang - selvfølgelig på den allersidste abseil.
Jeg var færdig, så det var heldigvis
Peters nummer der kom ud, til at prusikke
sig op ad rebet og få det sikkert med
ned. Klokken 03:00 i de første solstråler
stod vi ved vores ski, og 26 timer efter vi
havde forladt vores lejr, krydsede vi igen
den lille gletscherflod, der afgrænsede
lejrområdet. Vi var godt møre, men så
havde vi jo automatisk fået vendt døgn.
Samme nat skulle vi starte vores flytning
af lejren til næste depot.
I den forløbne uge havde klatringen været
i højsædet. Alle tre reblag havde fået
lavet fine ture, og i alt syv forskellige
bjerge blev besteget, heraf to nye ruter
og fem repetitioner, hvoraf kun to var
beskrevne ruter. Klatringen i området
er trods den arktiske beliggenhed præget
af hård klippeklatring, med relativt
få alpine muligheder. Vi fandt klatring i
den lettere ende af graderingsskalaen,
og gik vel ikke noget, der var mere end
5+ på noget tidspunkt. Vejret var perfekt,
faktisk var det så godt vejr, at vi
på overliggerdage i lejren kunne nyde
dagene i fulde drag kun iført underbuk-
ser. De typiske projekter opstod ved at
udse sig et bjerg og finde en potentiel
rute til toppen. en del mere udfordrende
og tidskrævende end en traditionel
bjergtur til alperne med gode rutebeskrivelser,
efterladt udstyr til at lede en
på vej og etablerede abseilpister eller
beskrevne nedstigningsruter.
Basecamp-flytning
Vores basecamp-flytning var ekspeditionens
joker. Vi havde hjemmefra valgt et
koncept med kombinationen af rygsække
og dragbags (kraftige kanosække i glat
gummi). Konceptet havde vi prøvet af på
vores vintertræningstur i Jotunheimen
i Norge, hvor det fungerede fint, men
sneforholdende ville jo være anderledes.
Vi havde valgt at gå om natten, idet
gletschersprækker ville være markant
sikrere at krydse i nattens frost fremfor
i dagens solvarme stråler.
Med 40-45 kg. pr. mand fordelt på rygsæk
og dragbag og en enkelt pulk startede
vi til midnat. Vi skulle passere to
pas (Slangen og Deep Freeze), og var
forberedt på store problemer ved Deep
Freeze. Trods strabadserne med den
megen vægt gik flytningen over al forventning.
Vejret var som sædvanlig perfekt,
og vi indlagde en ekstra dag for at
få en førstebestigning med undervejs.
Således var hele ekspeditionen på toppen
af en alpin top, som vi omgående
døbte Jubilæumstoppen, en snowplod
med nogle få ispassager på små 600
klatrehøjdemeter. Nedfiringen gennem
Deep Freeze voldte som forventet problemer,
men alle syv var nede igennem
med vores mange kilo oppakning efter
fem drøje nattetimer. efter sammenlagt
tre nattemarcher + jubilæumstoppen
nåede vi frem til vores depot syd for
Trillingerne efter passage af den kraftigt
opsprækkede Karale-gletscher.
basecamp 2
Vejret blev gradvist ringere, uden dog
på noget tidspunkt at blive rigtig dårligt,
men klatremotivationen var dalende.
Peter, Rune og jeg toppede på
Pikkelhuen - en af de få to-tusindere i
området - efter overraskende vanskelig
mixet klatring de første fire reblængder,
og Henrik og Frederik lavede et ambitiøst
forsøg på den ene af Trillingetoppene,
men måtte vende om i tiltagende snevejr.
efter tre uger i disse fantastiske
omgivelser starede vi lidt forskudt vores
”load-ferrying” til Tasiilaq-fjorden
hvorfra vi skulle sejles ud. Hver reblag
brugte 2-3 dage på at slæbe, abseile og
vandre grejet til fjorden, hvor de sidste
dage blev spenderet med let vandring,
scrambling til nærliggende småtoppe,
torskefiskeri og almen hygge i selskab
med myggene!
ekspeditionen en
stor succés
Vi var ialt syv personer fra Dansk
bjergklub. ekspeditionen var 100%
planlagt af os selv, lige fra sponsorstøtte
til den samlede logistik. Det sidste
halve år røg der dagligt rigtig mange
mails rundt. Vi havde samlet vores ekspeditionsplanlægning
i et planlægningsdokument,
som vi på alle tidspunkter
holdt på cirka tyve sider indeholdende
alle konklusioner og udestående vedr.
proviant, medicin, kommunikationudstyr,
sponsorstøtte, tilladelser mv. Vi
fik sponsoreret al vores kommunikationsudstyr
, det meste af vores proviant
samt en del af vores udstyr, og DMI
sponsorerede en daglig specialvejrudsigt
for området. Det hjalp helt sikkert,
at kronprinsen var protektor for
ekspeditionen. Samlet set blev Dansk
bjergklubs 50 års Jubilæumsekspedition
til Østgrønland en stor succes. Vi nåede
vores overordnede mål, nemlig at
sætte Danmark på det klatremæssige
landkort på Østgrønland. Vi gennemrejste
en cirka 90 km. lang rute gennem
Schweizerland på ski, fik klatret elleve
toppe i alt, og fik med det forhåbentlig
lagt grunden til fremtidige danske ekspeditioner
til The northern Playground
på Østgrønland.
FaK ta Østgrønland
budget:
et af verdens absolut smukkeste
steder er Schweizerland, som er området
nord for Tasiilaq (Ammasalik).
området er let og relativt billigt at
komme til (rutefly til Kulusuk via
Reykjavik på Island). Trods vores
helikopterstøtte til indledningsvis
at forsyne vores to lejre med mad
og udstyr, holdt vi vores personlige
budget for en måneds ekspedition
på knap 15.000 kr., og det kan gøres
billigere, hvis man vælger et mere
fjordnært område, hvor proviant mv.
kan sejles ind.
3 For foden af Knud Rasmussen Gletcher - En af
verdens mest imponerende lejrpladser.
friluftsliv:
Mulighederne er uudtømmelige for de
fleste former for klatring, ligesom andre
former for seriøst aktivt friluftsliv
i form af sommerski-ekspeditioner,
vandring ved fjordene eller havkajaksejlads
for den erfarne er oplagte.
indbyggere:
Østgrønland har kun en storby,
nemlig Tasiilaq, med 3.500 indbyggere.
Derudover er der spredt en
række bygder i nærheden af Tasiilaq.
Al transport i området foregår med
båd eller helikopter (hvis man har råd
- og tålmodighed).
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

TeksT: marTin adserballe
foTo: marTin adserballe og siegfried verheiJke
Heaven by bike
Mt. Mustagh ata i Vestkina har lagt navn til en del særprægede
bestigningsforsøg. den store svenske opdagelsesrejsende sven Hedin lagde
ud i 18 , siddende på en yakokse. en amerikaner forsøgte sig siden hen
med sin hund spændt foran en pulk med grej. det umage par faldt ned i en
spalte, men blev reddet op uskadte. i år 2000 skulle det undrende bjerg så
lægge ryg til en flok cykelfanatikere.
Da jeg i 1999 cyklede Karakoram lande-
vejen mellem Pakistan og Kina, besøgte
jeg lejr 1 på det 7.546 meter høje, tek-
nisk lette bjerg. opstemt af den nemme
vandretur og de fascinerende beretnin-
ger, gik jeg i gang med at planlægge
en bestigning af denne gigant blandt
Pamir-bjergene det følgende år. over
Internettet fandt jeg en belgier, som
ville forsøge at slå den eksisterende
Guinness rekord i højdecykling på 6.962
meter, sat på Mt. Aconcagua i Argentina.
Rekorden, proklamerede Siegfried, ville
han sætte på toppen af Mustagh Ata.
“Kugleskør”, var min første tanke - ugen
efter var jeg deltager på ekspeditionen
som bjergcyklist. en tredje cyklist, belgieren
luc meldte, sig også under fanerne
- alle havde før prøvet at cykle i
over 5.200 meters højde i Tibet.
Holdet kom yderligere til at bestå af
to unge hollændere, Stijn og Peter, og
en 58-årig new Zealandsk matematiker,
Jim. Deres tilgangsvinkel var ren
bjergbestigning, og de var med rette en
smule skeptiske overfor cykeleventyret.
Holdet mødtes d. 24. juli i Beijing og fløj
derfra til byen Kashgar i Vestkina, knudepunktet
på den gamle silkevej. luc,
som forinden havde cyklet Karakoram
landevejen, sluttede sig til os her. De
næste par dage gik med at forberede de
sidste logistiske detaljer.
rekordkuller
Undervejs i planlægningsforløbet havde
jeg fået et anfald af rekordkuller, og
koste hvad det ville, så skulle jeg altså
også sætte rekord i “størst højdeforskel
becyklet”. Desuden havde jeg en
vag forestilling om, at det var en “etisk”
mere korrekt måde at gennemføre projektet
på. Derfor ville jeg cykle de 240
km. op til basislejren. og mens en magelig
landcruiser kørte fra hotellet med
resten af teamet, stod jeg tilbage og forbandede
mig selv for min stivnakkethed.
Min cykel skulle samles, og først langt
ud på eftermiddagen kom jeg af sted.
Min plan om at cykle 130 km. den første
dag op til en kontrolpost med overnatningsmulighed
var nu umulig. Men
poppel-træernes svalende skygge og
kanalsystemernes rislende vand i landsbyerne
langs vejen fik hurtigt bragt mig i
godt humør, selvom himlen efterhånden
blev dækket af truende mørke skyformationer.
efter 60 km’s cykling havde
en middelsvær syndflod maltrakteret en
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
KIRGISISTAN
MUZTAG ATA
NEPAL
KINA
LHASA
BHUTAN
3 Jim forlader her lejr 2.5 efter at have båret en oppakning op
til cykeltrioen dagen før rekordforsøget.
5 Det var fysisk hårdt at kaste al energi ind i en kort cykelspurt
i den løse sne. For at spare vægt var der ingen saddel eller
saddelpind på min cykel.

o, som jeg kom over efter stort besvær.
Uheldigvis havde en større arm af
floden spærret vejen lidt længere fremme
og raspede yderligere et par timer af
min såkaldte tidsplan.
For at gennemføre noget, der mindede
om en dagsmarch, cyklede jeg til mørkets
frembrud. Her i 1.600 meters højde
var der ingen beboelse, så jeg smed mig
på mit liggeunderlag nær en bæk (pga.
min vægtfanatisme var resten af grejet
sendt med de andre op til basislejeren).
Selvfølgelig regnede det om natten. Våd
og fortumlet af mangel på søvn begyndte
jeg at cykle ved solopgang for at få varme
i kroppen. Planen var klar. Jeg skulle
op til Kara Kul søen nær Mustagh Ata,
hvor der lå et såkaldt hotel. Det skulle
være overkommeligt, men jeg havde
gjort regning uden vært, for denne dag
blev min værste under hele ekspeditionen.
landskabet gled langsomt over i
bjerge, efter en lang sandet strækning
i yderkanten af Taklamakan-ørkenen.
Her havde store mængder regn mørnet
bjergsiderne og sendt kaskader af sten
ned over Karakoram-landevejen.
Helvede på Karakoram-vejen
efter at have passeret en bortskyllet bro,
ankom jeg midt på dagen til den forjættede
kontrolpost. En høj rank politiofficer
med de sædvanlige overdimensionerede
solbriller studerede nøje mit pas,
mens han henkastet fortalte, at seks udlændinge
om morgenen var omkommet,
da deres landcruiser styrtede ned i en
kløft. Hurtige tanker for gennem mit hoved,
men logisk set kunne det ikke være
Siegfried og kompagni. efter et hurtigt
måltid cyklede jeg videre op gennem
den stejle ”Tigermund”-kløft. Adskillige
gange tordnede massive mudderlaviner
ned over vejen få hundrede meter foran
en skræmt cyklist, som interesserede
sig umådeligt meget mere for bjergsider
end vejen lige foran. et sted var en halv
kilometer af vejen dækket af en halv meter
masse af mudder og sten, men pga.
min rekordiver smed jeg al forsigtighed
over bord og vadede igennem, mens jeg
intenst lyttede efter mulige fatale lyde
fra de skydækkede bjergsider.
langt om længe kom jeg ud i åbent
landskab igen, mens vejen drejede i en
lang kurve rundt om Mt. Kongur Shan.
Herfra skulle jeg videre op til Kara Kul
hotellet, for ingen steder var der overnatningsmuligheder
i sigte. Dagen ebbede
ud, og de kommende kolde timer
blev markeret af stjerner klarere end aldrig
før. I min iver for at cykle uden lys i
buldrende mørke, endte det selvfølgelig
med, at jeg passerede hotellet. Da fejltagelsen
endelig gik op for mig, var jeg
fuldstændig udmattet og desperat ved
tanken om, efter 18 timers cykling, at
skulle overnatte i det fri, her to kilometer
højere end gårsdagen. efter et forsøg
på at finde ly ved en militærpost, blot for
at blive jaget på flugt af råbende soldater
og glubske hunde, søgte jeg ly i et
ulåst bygningskompleks for vejarbejdere,
fandt et tæppe i en bordtennishal(!)
og lagde mig tilrette på liggeunderlaget,
som tilsyneladende var punkteret.
Peters højdesyge
Da en flok harme vejarbejdere tidligt
næste morgen opdagede cyklisten,
blev den ubudne gæst smidt for porten.
Der kom en behagelig souvenir ud af
anstrengelserne efter lidt papirarbejde
og to vidneerklæringer på rekorden.
33 Hænger ud på min cykel, mens Luc glatter vores
”cykelsti” ud med et liggeunderlag.
3 Det ser let ud, men vi havde alvorlige problemer
ved at cykle i den løse sne, selvom vi brugte
meget tid på at trampe en ”cykelsti”.
Iført et par standardstøvler til Everest og med et
par snesko i rygsækken. I baggrunden ses 7649
meter høje Mt. Kongur Shan og Karakul søen.
Groggy cyklede jeg tilbage til hotellet
for en hvile- og akklimatiseringsdag. Her
fandt jeg til min forbløffelse Stijn, som
bekymret fortalte, at Peter havde klare
tegn på højdesyge og derfor omgående
skulle ned i lavere højde. Sammen fandt
vi en uighurisk lastbilschauffør, som
- mod en horribel pris - var villig til at
tage de to med.
Jeg mødte også en hollandsk ekspeditionsleder,
som med store armbevægelser
kunne fortælle, at en flok gale
cyklister var på vej til basislejren for at
bestige bjerget med deres cykler. lidet
overbevisende forsøgte jeg at forklare,
at de sørme ikke var så gale endda. Han
fortalte også, at ingen gennem de to
foregående uger havde nået toppen pga.
dårligt vejr, og at en Slovener var død
af udmattelse i sit telt i 7.000 meters
højde. Det andet dødsfald på Mustagh
Ata nogensinde. Med det i baghovedet
cyklede jeg næste dag op ad en smal
stenet sti til basislejren i 4.430 meters
højde, hvor resten af teamet vantro lyttede
til min fantasifulde beretning om
Karakoram landevejen – de havde knap
nok mødt en vandpyt.
Cykelvandring
basislejren var i sig selv et gråtrist sted,
hvor de lokale kamel- og æseldrivere
kedede sig så bravt, at de have slæbt
et billardbord derop. Vores messetelt,
lejet af det kinesiske bjergbestigerforbund,
viste sig at være et rustent
vindblæst blikskur, men var fortrinligt
som cykelværksted til at gå amok i en
rus af vægtbesparelse ved nådeløst at
fjerne alt overflødigt, inklusiv bremser,
gear og saddel. Luc’s hardcore filosofi
var derimod: At rippe sin cykel for tre
kilo ikke ville være udslagsgivende for,
hvorvidt han kunne sætte rekord el-
ler ej. Imens huserede kirgisiske tæp-
pehandlere rundt om i lejren blandt
de mange ekspeditionsteams og lagde
ihærdige forsøg for dagen på at hånd-
hæve de stolte handelstraditioner her
ved den gamle silkevej.
Mens jeg akklimatiserede i basislejren,
vandrede Siegfried og luc med deres
cykler næste dag op til lejr 1, der lå
klods op af snegrænsen i 5.470 meters
højde. For at Guinness rekordbog kunne
anerkende rekorden, skulle vi transportere
cyklerne op ved egen kraft, hvilket
var nemmest gjort ved at fæstne dem
i adskilt tilstand bagpå rygsækkene. At
cykle op af den stejle sti mod lejr 1 kunne
ikke lade sig gøre.
Dagen efter vandrede Steijn og jeg sammen
op med et læs grej til lejr 1, som en
del af vores akklimatisering. Peter var
kommet sig over sine højdeproblemer
og var taget op til basislejren sammen
med Steijn, men akklimatiserede for en
sikkerheds skyld en ekstra dag i lejren.
På det tidspunkt havde Jim allerede indkvarteret
sig i lejr 1 og blev i kraft af sin
lange klatrekarriere rådgiver og mentor
for de håbefulde og rekordhungrende
cyklister.
Planmæssigt rykkede jeg derefter op til
lejr 1, hvor den øvrige del af cykelbanden
tog en hviledag. Fordi jeg ankom til
basislejren en dag senere end resten af
teamet, var jeg under den første del af
ekspeditionen konstant småbekymret
for, hvorvidt jeg kunne indhente det
tabte, så vi kunne sætte rekorden sammen.
I værste fald kunne mine cykeludskejelser
i lavere højde koste meget
dyrt i tabt tid, og for de kræfter jeg ville
få brug for højere oppe.
Derfor var det med nogen ængstelse jeg
tog en hviledag, mens cykelduetten sigtede
efter lejr 2 i 6.200 meters højde.
For at komme dertil skulle de igennem
et isfald midt mellem lejr 1 og 2, hvor
dybe sorte spalter sultent gabte ud efter
uforsigtige bjergbestigere. Heldigvis
havde flere forudgående kommercielle
ekspeditioner markeret en sikker rute
gennem området. luc og Siegfried startede
dog først sent på formiddagen og
endte med at etablere en lejr 1.5 midt
i is-faldet.
livet i en hvid verden
en stor del af Mustagh Ata eventyrerne
bestiger bjerget på ski, men for cyklister
uden denne ekspertise er alternativet
snesko. Min manglende erfaring be-
tød, at jeg havde tilranet mig et par til
almindelig vandring, og alle på bjerget
gloede, da jeg kom vraltende på mine
nyerhvervede andefødder med min cykel
på ryggen på vej mod lejr 2. I det
mindste kunne jeg trøste mig med, at
de lokale beboere omkring Mustagh Ata
også betragter skiløberne på Mustagh
Ata som halvgale.
et par dage senere var cykel-duetten
blevet en cykel-trio, efter at vi havde
kæmpet det sidste stykke vej op til lejr
2 med vores cykler, grej og mad. Dog
brugte jeg en halv hviledag på at hente
min cykel, som jeg havde opmagasineret
i isfaldet. Her mødte jeg Steijn og
Peter på vej op mod lejr 2, og sammen
stavrede vi det sidste stykke i begyndende
white-out forhold. Forinden
havde Jim til vores store forbløffelse
allerede nået toppen i et fænomenalt
soloryk direkte fra lejr 2 med start kl.
5.45 om morgenen. normalt etableres
en lejr 3 i omkring 6.800 meters højde
før et top-forsøg. Det kom os til gode,
for da vi skulle fortsætte vores videre
færd mod lejr 3 var Jim så uselvisk at
agere pakæsel ved at transportere telte
og soveposer for os. Desværre slog vores
komfort-gener til igen, og vi endte
med at starte sent op ad formiddagen.
Siegfried havde en meget dårlig dag, og
jeg var en overgang en smule i tvivl, om
han ville kunne være i stand til at sætte
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7

Udmattede ankom vi til basislejren efter en lang
nedstigning. Luc tv., Siegfried th. I baggrunden
ses vores uundværlige blikskur.
rekorden. Til sidst var vi nødt til at etab-
lerede en lejr 2.5 i 6.500 meters højde
– 100 meter højere end min gamle høj-
derekord på nordsiden af everest. Her
kunne vi i det skyfri vejr se langt ind
i Tadjikistan beliggende kun ca. 30 km
væk mod vest, og vi kunne endda ane
Vaham-korridoren i Afghanistan knap
110 km væk.
de ti små cyklister
Der var altså stadigvæk cirka 1.050 me-
ter til toppen fordelt over en lang flad
vandring. Den barske sandhed begynd-
te at stå lysende klar - toppen lå me-
get langt borte, når vores cykler skulle
medbringes. For at det ikke skulle ende
som i sangen om de ti små cyklister,
indgik vi en musketer-ed om at sætte
rekorden sammen, når blot vi kom over
de 7.000 meter. Forud havde jeg haft en
heftig målkonflikt - toppen eller rekor-
den, men hjertet valgte den tohjulede
løsning, selvom jeg nok kunne have
nået toppen uden cykel. næste dag ønskede
Jim at teste, om han efter sin første
bestigning ville være i stand til at nå
toppen igen, når han nu var bedre akklimatiseret,
men fysisk mere nedbrændt
af opholdet i højden. Han startede igen
kl. 5.45 om morgenen fra lejr 2 og passerede
de magelige cyklister i lejr 2.5
kl. 7.15. Til vores held betød det, at han
trampede spor for os i den løse sne.
Cykling i 7008 meters højde
Vi fastgjorde vores cykler og begyndte
vandringen op mod de magiske 7.000
meter sammen med Steijn, som uventet
8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
dukkede op til et topforsøg, mens Peter
blev tilbage i lejr 2. Hurtigt stod det
klart, at rollefordelingen var byttet om.
Siegfried var som forvandlet og vandrede
sammen med Steijn raskt op foran
luc og mig. luc havde virkelig problemer,
men stille og roligt fik jeg snakket
ham med op til et fladt område, hvor de
andre ventede. GPS-målingerne lå her
i intervallet 7.008 - 7.030 meter, så vi
satte så højden til 7.008 meter ud fra et
konservativt skøn. Jim havde opgivet sit
top-forsøg, da han var meget langsommere
denne gang, og Steijn havde også
indset, at han ikke ville nå toppen, så
begge ventede også her. Jim var igen
ovenud hjælpsom og havde udjævnet
en cykelsti i den løse sne til os.
Selve rekordforsøget var et kapitel for,
sig da den dybe sne - selv ned ad bakke
- gjorde det alt andet end nemt at cykle,
og vi lignede mest af alt noget taget
ud af Mister beans eskapader. efter to
timer og utallige forsøg havde vi alle
mindst ved en lejlighed præsteret noget,
vi mente kunne defineres som ”at
cykle” og dokumenteret det med videokamera
samt to vidner som krævet af
Guinness Rekordbog.
den hårde nedstigning
Da vi påbegyndte nedstigningen kl. 16,
var jeg komplet drænet for energi, stoppede
ustandselig for at hvile og dinglede
som den sidste ned til lejr 2.5 ved mørkets
frembrud. Den komfortable dagtemperatur
blev her lynhurtigt efterfulgt
af en isnende kulde, der lagde sig som
en knugende hånd om det spinkle telt.
Jeg var fuldstændig udbrændt om morgenen,
og pakningen af grejet blev besværliggjort
af, at fugtigheden fra vores
ånde var frosset til et tyndt lag is
overalt i teltet om natten. Siegfried var
stadigvæk - næsten på irriterende vis
- utrolig frisk og gav luc og mig moralsk
opbakning, mens vi apatisk stavrede
ned til lejr 2, indhyllet i vores små
verdener af ulidelig træthed. Jeg valgte
at tage en hviledag her i lejren, som var
vokset betragteligt med et inferno af
skrigende teltfarver gennem de sidste
dage med godt vejr. Siegfried overtalte
dog en meget træt luc til at fortsætte
ned til lejr 1 og brugte en del tid under
nedstigning på at fastslå, at teltet skulle
slås op i lejr 1 og ikke før.
næste morgen var en kinesisk bjergbestiger
alvorligt højdesyg i lejr 2. Steijn
og Peter meldte sig til at hjælpe ham
ned på en improviseret slæde til lejr 1,
som havde adskillige læger. Jeg bidrog
beskedent ved at trampe spor, mens jeg
slæbte min cykel og to rygsække. Steijn
og Peter gav senere toppen en chance
igen, men desværre faldt der efterfølgende
en del sne, som forhindrede dem
i at nå derop. I lejr 1 fandt jeg til min
overraskelse luc, som ventede på ankomst
af et æsel, som Siegfried ville
sende op for at hente bagage, når han
selv nåede basislejren. Vi kom dog til
at vente lidt, for den højdesyge kineser
blev fragtet ned til basislejren på æslet,
og først sidst på dagen ankom vi til
basislejren. Turen havde tæret hårdt
på mig: På de 16 dage vi var væk fra
Kashgar havde jeg tabte otte kilo – et
kilo mere end vægten af min cykel.
afslutning
næste dag var et underligt antiklimaks,
da vi slog følge med vores kamelkaravane
fra basislejren ned mod
Karakoram-vejen. eventyret var slut, og
rulleteksterne løb ned over skærmen.
Undervejs spekulerede jeg her på Sven
Hedins kamp for at bringe Yakokser op
ad Mustagh Ata - et forsøg, som stoppede
ved 6.000 meter højde. Hvis nutidens
bjergbestigere betragtede os cyklister
som smågale, hvad havde datidens beboere
så mon tænkt, da Hedin bekendtgjorde,
at han ville bringe Yakokser op
mod toppen af Mustagh Ata, ”faderen
til alle isbjerge” som kirgiserne kalder
det?
epilog
Et halv år senere blev vores rekord officielt
anerkendt af Guinness Rekordbog,
og den står stadigvæk. om jeg rent
faktisk yderligere satte en uofficiel rekord,
det aner jeg ikke, men 5.700 meters
højdeforskel “becyklet” er vel også
værd at nævne. Siegfried hjembragte
sig en portion hæmorider som ekstrabonus
før starten på sit nye job som
belgisk handelskommissær i beijing.
For Jims vedkommende gav turen ham
mod på højere bjerge, og han nåede for
et par år siden op i 8.500 meters højde
i en alder af 62 år under sin selvorganiserede
everest-ekspedition. For mit
eget vedkommende var det starten på
en altomfattende besættelse af cykling
i højder, som indtil videre har bragt mig
over 16.000 kilometer rundt på det tibetanske
plateau gennem de senere år
og gjort mig til den mest erfarne Tibetcyklist
på markedet.
Globen
MEdlEMSBlad foR dE BEREjSTES KluB
TEMA:
STORBYER
ET indBlik
i dE MEST
SPÆndEndE
AF SlAGSEn
SkRiBEnT
kOnkURREnCE
Hvem har skrevet de
bedste artikler til Globen
ET lAnd, En BY
5 bud på hvad du skal
se i Rio og 9 der er et
must i Brasilien
SEPTEMBER 2006 / nR. 25
Globen
MEDlEMsBlaD foR DE BEREjstEs KluB
MARTS 2007 / nR. 27
Globen
MedleMSblAd foR de beRejSTeS Klub
TEMA:
Uforglemmelige
togrejser
Udstyr til alle der
deler facinationen af,
hvad der ligger rundt
om det næste hjørne!
DECEMBER 2006 / nR. 26
Medlemsrabat 15%. Gps og
kano/kajak er undtaget fra
rabatordningen. Medlemskort
med billede skal fremvises.
www.friluftsland.dk
BLiV pAssiVT MEDLEM Af DE BEREJsTEs KLUB:
få 4 numre af Globen
for kun 150 kr.
andre fordele
Alt dette får du med vores introduktionstilbud:
• Passivt medlemskab af DBK året ud
• Medlemsbladet Globen tilsendt hvert kvartal (60-80 sider spækket med spændende rejsestof)
• Du får to tidligere og to kommende numre af Globen
• 10% rabat på udvalgte rejser hos Penguin Travel
• 15% rabat på vaccinationer hos ‘Rejseklinikken’ i Charlottenlund
• 10% på vaccinationer hos Udlandsvaccinationen på Skejby Sygehus
• 15% rabat på køb hos ‘Friluftsland’ (forevis medlemskort)
• 25% rabat på køb af rejsebøger og kort hos ‘Scanvik Books’
• 5 kr’s rabat pr. genstand i ‘Café Globen’
• Mulighed for at deltage i specielle arrangementer (visse møder, grupperejser etc.)
så nemt er det:
1. Klik ind på vores hjemmeside berejst.dk og klik på bliv passivt medlem eller
2. Send en mail til passiv@berejst.dk med dine oplysninger
OBS! Tilbuddet gælder ved indmeldelse inden 1. September 2007.
Efter introduktionstilbuddet koster fortsat medlemskab kr. 300 pr år.
KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4
ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30
AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50
2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24

ting du ifølge niels
j.l. iversen skal vide
om bukarest
1 2 3 4
Ceaucescu
Den kommunistiske diktator
nicolae Ceaucescu
regerede Rumænien
med jernhånd fra 1965
til 1989, hvor det
omsider lykkedes at få
ham afsat og henrettet.
Han var populær hos
vestlige ledere på grund
af sin uafhængige kurs i
forhold til Moskva. efter
den blodige revolution
i 1989 blev han afløst
af Ioan Iliescu, som
heller ikke var noget
udpræget demokratisk
dydsmønster.
BuKArest
Palatul
Poporului
Ceaucescu lod en sjettedel
af den gamle
bykerne i Bucureşti
rive ned og fik i stedet
anbragt et uhyrligt
kæmpeskrummel
(‘Folkets palads’) på
tomten. Til komplekset
hører også en pragtboulevard,
der er lidt
bredere og lidt længere
end Champs d’Élysées.
Da der også manglede
en flod, fik han lige
vupti vupti gravet sådan
en lige ved siden af
slottet.
dracula
landets nationalhelt
hedder Vlad Ţepeş,
også kendt som Vlad
Spidderen eller Dracula.
Han regerede landet
i to korte perioder i
1400-tallet, hvor det
reelt var under tyrkisk
overherredømme. Vlad
hadede tyrkerne, så
han dræbte dem, når
han havde chancen.
engang lod han 30.000
spidde på én gang. Men
han var ikke vampyr
(det fandt bram Stoker
på).
Økonomi
Under den kolde krig
blev Østeuropa fjernstyret
fra Moskva.
Rumænien skulle kun
producere landbrugsvarer,
men Ceaucescu fik
bygget en del industrikomplekser,
- ofte
ude på bøhlandet,
hvor de nu ligger som
osende kolosser, hvis
de ikke er gået fallit.
Udenom kører ludfattige
bønder stadig rundt
i deres hestevogne og
slår korn med le. Det
nybagte medlem af eU
har ganske meget at
indhente.
5limba
româna
Rumænerne taler
naturligvis rumænsk,
som er et romansk
sprog ligesom fransk,
spansk og italiensk,
men ikke umiddelbart
forståeligt, selv hvis
man kan et af disse.
Mange rumænere af ældre
dato forstår fransk
eller russisk, mens engelsk
er det foretrukne
fremmedsprog blandt
yngre mennesker.
Bogstaverne ţ, ş, ă,
â/î udtales som hhv. ts,
sh, mumle-ø og et lidt
rumænien
Bukarest zoo
Her går en dyrepasser i
zoo tur med tigerungen
buna.
Høstakke
Sådan ser høstakke altså ud
i Rumænien. Disse står tæt
ved kongeslottene i Sinaia.
Draculas fødehjem
I dette hus i Sighisoara blev
Vlad Spidderen født. nu
sælges der blodige bøffer.
Killer Chicken
Rumænerne har lært fast
food-kulturens velsignelser
at kende. Her Killer Chicken.
Peleş, Sinaia
Sinaia er kendt for skisport
og kongeslotte, hvoraf Peleş
er det mest overdådige.
Hestevogn
Dette var min udsigt, da
toget holdt stille en time
udenfor Sighişoara.
Bogboder
bogboderne på Calea Universitatea
er vist inspireret af
boderne ved Seinen i Paris.
Sighişoara
Sighişoara er en af
Rumæniens bedst bevarede
middelalderbyer.
Smedje, Sibiu
Sibiu, der er kulturhovedstad
i 2007, har et stort frilandsmuseum
ved navn Astra.
slapt y.
0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. nr. 28 28 / / Juni Juni 2007 2007 1

FRANKRIG
besTigning af
monT blanc
Mont blanc er beliggende i det sydlige frankrig midt i alpemassivet og
har status som Vesteuropas højeste bjerg. Kæmpen på 810 meter
tiltrækker hvert år horder af bjergbestigere, som har en drøm om at nå
toppen. det lykkes langtfra for alle.
en lille gruppe bestående af Kristian Mody, Morten Vedersø, lars Munk,
thomas Meinecke og undertegnede, Kenneth Hvolbøl, havde sat kurs
mod eventyret. for at spare på udgifter til bagageovervægt møder vi alle
op i lufthavnen iført adskillige lag tøj, 10 kilo tung håndbagage og de 2
kilo tunge bjergstøvler. Vel ankommet til Chamonix finder vi en billig og
udmærket campingplads, les arolles, i udkanten af byen.
Chamonix
MONT BLANC
ITALIEN
TeksT: kenneTh hvolbøl
foTo: Thomas meineCke
SCHWEIZ
For at kontrollere den fysiske form klatrer
vi dagen efter 1500 højdemeter op
til ”le brevent”. et skilt for foden af stigningen
fortæller, at det bør tage 4 timer
og 45 minutter. Vi gør det på 3 timer,
selvom ”knægtene” af og til utålmodigt
må vente på mig. Fra le brevent tager
vi os god tid til at nyde en fabelagtig
udsigt over til Mont blanc og beslutter,
at i morgen skal det være.
Whiteout
Vi tager liften op til Aiguille du Midi for
derfra at angribe Mont blanc via Tacul
og Maudit. Derved kommer man over
hele 3 alpetoppe over 4000 meter. Vi
iklæder os bjergudstyret, etablerer et
reb-lag og forlader liftområdet gennem
en istunnel. Herfra går det direkte ud på
en ca. 50 cm smal bjergkam med flere
hundrede meters fald på begge sider.
Flere gange maser vi os forbi andre reblag,
som er på vej tilbage til Aguille de
Midi. Der er simpelthen ingen plads til at
passere, så vi må af og til balancere lidt
ned ad skråningen for at gøre plads.
efter et par timers gang når vi til en passende
lokation for etablering af vores
camp. Det blæser lidt, så vi bygger en
snevold rundt om campen for at skabe
læ. Vi finder nogle klippestykker til at
stabilisere teltene. nogle af klippestykkerne
banker vi ned i sneen og binder
teltsnorene omkring dem. Andre stabler
vi på teltenes footprints og fylder op
med sne. Disse foranstaltninger skulle
få teltene til at klare selv den værste
snestorm. For en sikkerheds skyld tøjrer
vi også teltene til hinanden. Vinden tager
til, og skyerne samler sig langsomt
omkring bjergtoppene. Ved 19-tiden er
det hundekoldt, så vi spiser et hurtigt
pulvermåltid og kryber i soveposerne. I
løbet af natten trækker det op til storm.
3 Det sidste seje træk mod toppen. Flere har allerede opgivet
at nå toppen og er på vej ned. Nu er det ren vilje der
skal få os til toppen.
53Ruten går på kanten af afgrunden, og det er vigtigt at man
bevarer koncentrationen.
5 Vores telte efter en kold og blæsende nat. Vi har for en
sikkerheds skyld tøjret dem til hinanden.
Vinden pisker fra Italien hen over Col du
Midi og begraver vores lille lejr i sne.
om morgenen gør det ondt i hele kroppen
af at ligge ned, så vi kryber ud af
teltet, trodser vinden og går op ad Tacul.
Vinden og sneen pisker os i ansigtet, det
er ubehageligt at gå, men vi går alligevel
videre og kommer hurtigt højt op ad
bjerget. Vi når til en kæmpe gletscherspalte
midt på bjerget, hvor der går en
smal snebro henover. Morten er først
ovre, og jeg er den næste, men tøver.
Faktisk har jeg overhovedet ikke lyst
til at passere snebroen. Skyerne fejer
hen over bjerget og forringer sigtbarheden.
Af og til kan jeg skimte den blåsorte
sammenpressede is langt nede i
dybet. De andre hepper entusiastisk på
mig. Jeg tager mig sammen og småløber
over snebroen. Resten følger ubekymrede
efter, og vi bevæger os videre
opad. Vinden tager yderligere til, og jeg
melder klart ud, at jeg mener det er
uforsvarligt at gå videre. Sigtbarheden
er omkring 5 meter, og vi har ingen mulighed
for at orientere os. efter en kort
diskussion beslutter vi os for at vende
om. Vi prøver at følge vores spor, men
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

Solopgang på topdagen. Det er bitterligt
koldt. Men vi bruger lige 5 minutter på at
kigge på det storslåede syn.
de er allerede føget til. Der er hvidt i alle
retninger, og jeg kan knap se frem til
næste mand i reblaget. Vi har Whiteout.
Vores eneste orienteringsmulighed er, at
terrænet går nedad, men vi har ingen
anelse om, hvor vores lejr befinder sig.
Så kommer der et lille hul i skyerne, og
vi kan et kort øjeblik skimte teltene på
Col du Midi. Med en vis lettelse når vi til-
bage til teltene, og kort efter passerer en
flok tjekkere vores lejr. Vi er alle uigen-
kendeligt indhyllet i tøj fra top til tå, og
som en flok mumier løfter vi en stiv arm
til hilsen. De har etableret camp et par
hundrede meter fra os. De har brugt en
masse tid på at bygge en ca. 1,5 meter
høj snemur i teltenes vindretning, så de
har det rimeligt bekvemt bag muren. Vi
tager hul på endnu et uinspirerende pul-
vermåltid og kryber til køjs længe inden
mørkets frembrud.
tilbage til Chamonix
Vi ligger spærret inde i teltet i 21 timer
og er temmelig frustrerede, så noget
må ske. Vinden har begravet vores telte
i sneen. Vi graver os fri, og efter en kort
rådslagning beslutter vi at gå ned til
Chamonix. Hovedårsagen er, at tjekker-
ne har hørt, at det først vil klare op om-
kring lørdag. Det betyder, at de næste 3
dage skal tilbringes i de trange telte, og
det er vi afgjort ikke indstillet på. Vi bru-
ger derefter lang tid på at grave teltene
helt fri for at pakke sammen. Tjekkerne
derimod kommer af sted længe før os på
grund af deres grundige forarbejde med
snemuren. belæsset med bagage går vi
langsomt op mod Aguille du Midi. Vinden
hyler og pisker sylespidse iskrystaller
mod de få bare pletter blottet hud.
Jeg frygter den sidste stejle stigning op
imod liften, på den smalle grat, men det
går, og vi kan udmattede gå igennem
metallågen og is-tunnelen. En flok japanske
turister er taget op med liften
for at se på udsigten og bjergbestigere.
Udsigt er der ikke meget af i dag, så
vi får al opmærksomheden. Japanerne
skiftes under stor moro til at løfte de
næsten ufatteligt tunge rygsække, som
de danske vikinger slæber på. Det afføder
anerkendende udbrud, smil og nik.
Deres begejstring kender ingen ende,
da Morten fyrer nogle japanske gloser
af, hvorefter vi alle smilende trykker
hænder. Vejret i Chamonix er smilende
og solrigt. en næsten grotesk kontrast
til vores lejr på Col du Midi.
Vi prøver igen
Morgenmadspatruljen, lars og Mody,
møder gudhjælpemig Martin Anker
nielsen og lars Hansen fra sidste års
Pik lenin ekspedition. De er med en
gruppe taget til Schweiz for at bestige
Matterhorn. Dårligt vejr har tvunget
dem til at give op, hvorefter de har
vendt interessen mod Mont blanc. De er
dog i tidsnød, og har ikke nået at akklimatisere
sig.
Mens vi reviderer bestigningsplanerne,
ryster jorden under os. Det er et jordskælv.
Ikke helt almindeligt på de kanter,
fortæller campingpladsbestyreren
os. Vi gyser og tænker på, hvilke laviner
det udløser på bjerget. Jordskælvet bliver
målt til 4,6 på Richterskalaen, det
kraftigste i området siden 1905. et kig
på vejrudsigten overbeviser os om, at
vi må give det endnu en chance. Denne
gang beslutter vi os for at angribe bjerget
fra en anden side og tager bjergtoget
ad en usandsynlig flot rute op til Nid
D’aigle (Ørnereden) i 2372 meters højde.
Vi går de sidste 800 højdemeter op til
Tete’ Rousse’ hytten. Undervejs møder
vi en flok nordjyske højskoleelever på
vej ned. De har opgivet bestigningen på
grund af dårligt vejr. Vejret er vådt og
tåget, så vi beslutter at overnatte i Tete’
Rousse’-hytten, frem for at bruge teltene.
Den ambitiøse plan er at gå de 1700
højdemeter herfra direkte mod toppen i
nat. normalt går man fra Gouter hytten i
3867m, hvilket kun er en stigning på ca.
950 højdemeter. Morten og jeg går op
for at tage bestik af den frygtede Gran
Couloir. Det er et ca. 700 meters stejlt
område, hvor sten og klipper jævnligt
vælter ned. Mange bjergbestigere er
blevet dræbt her. Som regel ikke fordi
de er blevet ramt af de styrtende klipper,
men oftest fordi de har forsøgt at
undvige, tabt balancen og styrtet mange
hundrede meter ned. Derfor er det vigtigt
lige at kigge couloiren an i dagslys,
inden vi skal passere den i nat.
I et rigtigt møgvejr går Morten og jeg
derop. Igen møder vi klatrere, som har
opgivet en bestigning, og vi tvivler efterhånden
på, om projektet vil lykkes.
Morten og jeg kigger skeptisk hen over
den ca. 150 meter brede couloir. Der er
spændt en wire tværs over, som man
kan hægte sig på via slynger og karabiner,
men den hænger alt for højt til, at
nogen kan få glæde af den. et mindre
stenskred får os til at rynke brynene.
Vi vender tilbage til gruppen med vores
erfaringer.
”står på en alpetop”
lars Hansen er sammen med en ven
nået op til Tete’ Rousse’. De nåede ikke
det sidste tog op til nid D’aigle og er gået
hele vejen. De ligner da også noget, der
er løgn, og kryber hurtigt til køjs. Martin
og resten af gruppen har besluttet ikke
at forsøge en bestigning og venter nede
i Chamonix. Vi aftaler at stå op til morgenmad
kl. 01 og bese vejrsituationen.
Minimumkriteriet er, at vi kan se nogle
stjerner, ellers vil vi ikke tage mod toppen.
Vi hopper ud af uldtæpperne på det
aftalte tidspunkt, og jeg konstaterer, at
der ikke er nogen stjerner at se. Mody
er lidt mere tålmodig og får øje på en
enkelt, så én mere, og nu myldrer de
pludselig frem. Selvom det er fristende
at krybe tilbage under tæpperne, må vi
af sted. oppe ved Grand Couloir holder
frosten på klippestykkerne, så der er ingen
stenskred at høre. Vi ignorerer den
dårligt placerede wire, holder vejret og
småløber over couloiren. lars Hansen &
Co. overhaler os i et gevaldigt tempo,
som vi alle ryster på hovedet af. nu
går det stejlt opad, og der er fæstnet
hjælpe-wirere på klipperne. De er dog
ikke altid til at stole på, for flere steder
er boltene løse, så vi må nøje kontrollere
bæreevnen, hver gang vi hægter os
på. Vi går uden reb, da det er alt for
besværligt og langsommeligt. Klipperne
bliver snart sneglatte, og vi skifter til
steigeisen for at stå bedre fast. Der er
malet gule prikker på klipperne, men de
kan ikke ses i mørke og slet ikke under
nyfalden sne, så det er vanskeligt
at finde vej. Flere gange ender vi i en
blindgyde og må vende om.
Ved halvsekstiden ankommer vi anstrengt
til Gouterhytten. Herfra er der
ca. 950 højdemeter til toppen, og vi
kan se på pandelampernes lyskegler, at
de, som har overnattet her, allerede er
langt oppe ad bjerget. Fra Gouterhytten
begynder den dybe sne, og vi får brug
for skistavene. Vejret er klaret op, men
det er bitterligt koldt. Vi når Dome de
Gouter ved solopgang og bruger 5 minutter
på at forevige det storslåede syn.
Jeg er meget træt nu og hænger konstant
efter gruppen, men lars Munk er
en knag og venter tålmodigt på mig. Vi
er nu så højt oppe, at der ikke er læ for
vinden. Jeg lægger for sent mærke til,
at mine fingre er stivfrosne. Jeg stopper
op og finder med besvær et par
ekstra handsker frem af rygsækken.
Det hjælper ikke meget, fingrene er helt
følelsesløse. Jeg begynder at motionere
fingrene inden i handskerne mens jeg
går, og efter en halv times tid begynder
fingerspidserne at snurre og stikke,
pyha! Der var jeg godt nok nervøs for
alvorlige forfrysninger. Ved Vallot-nødhytten
i 4300 meters højde møder vi
lars Hansen siddende modløs i sneen.
Vennen har givet op og er på vej ned
med en fransk bjergguide. lars er på
nippet til selv at give op. Vi genetablerer
reb-laget og inviterer lars med. Vi
går videre forbi store gletscherspalter
og opad, tilsyneladende uden ende. Jeg
går langsomt og hænger igen. Jeg siger
til lars Munk at jeg ved, at jeg kan klare
det, det kommer bare til at tage tid. Han
nikker forstående og puffer mig opad.
Hele tiden tror vi, at det er toppen vi
kan se, men bliver gang på gang snydt.
endelig, d. 10. september kl. 10.25, står
vi på toppen af europa og omfavner lykkeligt
hinanden. Vi tager de uundgåeli-
ge gruppebilleder og glemmer helt lars
Hansen, som sidder i sneen og stirrer
apatisk ud over europa. Vores gruppe
har det alle fint. Trætte, men vi har ikke
skyggen af højdesyge. nogle begynder
ligefrem at synge Shubiduas ”Står på en
Alpetop, kigger på det sner. nu er jeg
end’lig kommet helt herop- Hva’ fa’en
sku’ jeg egentlig her?” Godt spørgsmål,
grubler jeg, mens en antiklimatisk
stemning breder sig indeni. Var det virkelig
det hele? Hvorfor er jeg ikke mere
ekstatisk? Jeg låner lars Munks mobiltelefon
og ringer hjem (jo, den er god
nok, man kan ringe hjem fra toppen).
Alexander tager telefonen, og pludselig
står det lysende klart for mig, hvad jeg
har opnået. Jeg bryder ud i hulkende
gråd af intens stolthed og livs-bekræftelse,
da jeg hører hans stemme. Intet
kan slå det jeg føler netop nu, og jeg
kan dele følelsen med min søn, der dog
ikke helt forstår, hvorfor far græder. Jeg
må overbevise ham om, at jeg, trods
gråden, har det fint. Rigtig, rigtig fint.
nedtur
efter en halv times tid på toppen begynder
vi nedstigningen. På vej nedad
slingrer lars Hansen faretruende. Han
mangler værdifuld akklimatisering og
har det tydeligvis ikke godt. Flere gange
vælter lars om i sneen og bliver liggende.
lars Munk må gang på gang samle
ham op. Jeg tager rebet fra lars Munk,
så han kan bære noget af lars Hansens
oppakning. lars Munk ”taler” lars
Hansen hele vejen ned til Gouterhytten.
Vi har ikke energi til at gå ned ad de
stejle klipper til Tete’ Rousse’, men kryber
i stedet ind under Gouterhyttens
lune uldtæpper.
Kl. 02.00 rumsterer grupper af klatrere i
hytten. De er ved at gøre klar til et topforsøg,
men det ignorerer vi, og vender
os tilfredse om på den anden side. efter
12 timer på madrassen er vi klar til at
gå det sidste stræk ned ad bjerget. lars
Hansen er allerede gået, da hans gruppe
i Chamonix var utålmodige efter at
komme hjem. Det viste sig, at de var så
utålmodige, at de rent faktisk var kørt
og havde efterladt lars et telt og en
flybillet. Noget tyder på, at personlige
ambitioner og gruppens aftaler ikke helt
var afstemt. Den slags kan have fatale
følger på et bjerg, hvor man uventet kan
blive afhængige af andres hjælp. Tilbage
på campingpladsen fortæller vi alle, der
gider høre på os, om bedrifterne på
bjerget. Senere fejres succesen på vores
”stamværtshus” The Jekyll, hvor vi
under indtagelse af øl og whisky praler
til alt og alle. nu er vi ligeglade, om de
vil høre på os, for det skal de sgu!
Vi har dog et enkelt hængeparti. Morten
har medbragt et Dannebrog, som vil
passe perfekt på væggen af den nye
hytte i Tete’ Rousse’. Mody og Thomas
er lige vel storskrydende og mener, at
de da sagtens kan smutte derop, hvis
altså bare det ikke koster noget. Resten
af gruppen smider prompte 40 euro på
bordet. nu sidder de i saksen og kan
ikke krybe udenom. Klokken meget tidligt
næste morgen vågner de to rapkæftede,
iklæder sig bjergudstyret og tager
bus, lift og bjergbanen for at gå de sidste
par timer op til Tete’ Rousse’. Ved siden
af det russiske og tibetanske flag banker
de Dannebrog op på væggen. Flaget er
signeret af fem bjergbestigere og påført
”Mt. blanc, 4810m, 10/9 kl. 10.25-2005”.
3 Endelig har vi nået toppen og vi får taget det
uundgåelige gruppebillede. Hele vores gruppe
har det meget fint. Vi er trætte, men ingen af
os har højdesyge.
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

med naum på ekspedition i
kirgisistan
TeksT og foTo: gerner Thomsen
Kirgisistan: Centralasiens bjergland nummer
ét – kun tangeret af naboen tadsjikistan.
Her krydser store bjergkæder som Pamir og
tian shan klinger i 7000 meters højde, mens
sneleoparder, fårehyrder og yetien kæmper
om pladsen på de stejle bjergskråninger.
tag med naum på ekspedition i dette
gudsbenåede bjergland, hvor 7 pct. af
territoriet dækkes af høje bjergområder.
tiden er skruet tilbage til de kaotiske år efter
sovjetunionens opløsning.
Det var ikke kun en kvælende varme,
der mødte mig udenfor lufthavnsbygningen
i Fergana. Det var også en lille irriterende
ukrainer ved navn naum. Visse
personer behøver man kun at kende i få
minutter, før de bliver trættende. naum
var én af den slags, og desværre viste
han sig også at være ”ekspeditionens”
leder. Fra første minut pralede han med
de mange medaljer, han havde vundet
i sin egenskab af ”Master of Sport” (en
sovjetisk hæderstitel, der blev givet indenfor
bl.a. bjergsport), men det stod
hurtigt klart, at det var laurbærrene,
han hvilede på. Af ydre var manden lille,
snusket og lettere fedladen, og bare den
lille tur over til bilen med min rygsæk
var ved at tage livet af ham. ”Du og Jens
er specialister, derfor har I fået turen til
spotpris”, nåede han pustende og støn-
nende at gentage fem-seks gange, før vi
sad i bilen. Det var 1992 – året efter kup-
pet mod Gorbatjov, og Sovjetunionen
var opløst i Rusland og 14 nye stater.
Usbekistan, hvor vi nu befandt os, var
et af de nye selvstændige lande, men
det var stadig svært at arrangere ting
som f.eks. visum til denne del af verden.
Derfor havde jeg lavet en blind date
med Jens og hans kæreste bente, som
jeg faktisk aldrig havde mødt før. Med
et dansk rejsebureau som mellemled
havde vi fundet sammen om et vandreprojekt
i Kirgisistan – med mødested og
udgangspunkt i Fergana og med naum
og hans ukrainske rejsebureau som ar-
rangør. Jens og bente havde brugt de
indledende uger på at rejse med tog
fra Ukraine til Usbekistan for at opleve
de gamle silkevejsbyer bukhara og
Samarkand. Jeg havde taget den hurtigere
løsning med fly via Moskva.
I gårdhaven under vinrankerne sad
bente og Jens og ventede spændt. Det
vil dog sige, det jeg først tolkede som
et spændt ansigt på Jens, viste sig at
være hans krampagtige forsøg på at
undgå endnu et toiletbesøg. Jens havde
tilranet sig en dårlig mave i Usbekistans
snuskede gadekøkkener, og bakterierne
fejrede fortsat store triumfer under
spektakulære slag i hans mave og
tarmkanaler. Vi faldt hurtigt i god snak
og blev på rekordtid enige om at være
trætte af naum.
På jagt efter bil og benzin
I gårdhaven sad også en russisk mor med
sin søn – det var dem, som ejede huset,
og som vi boede hos. Sønnen havde været
med i den sovjetiske Afghanistankrig,
men det var tydeligvis tabu. ”Den
slags er bedst at glemme”, gentog moren
flere gange, hver gang nogen berørte
emnet. Ved siden af Jens og bente
sad desuden tre andre ukrainere, som
viste sig alle at skulle med på vandreturen.
Der var nikolaj, en ung sympatisk
fyr fra landbrugsskolen i Kiev, og så var
der en ældre herre, der altid blev tiltalt
”Alexander Alexandrovitj” (dengang som
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7

i dag er det almindelig høflighed at tiltale
ældre russiske personer med fadernav-
net). endelig var der Ivan, Alexanders
barnebarn på 15 år, der sagde så lidt, at
man blev i tvivl, om han var stum.
De næste dage gik med at finde en bil.
Den slags opgaver skal man aldrig under-
vurdere i ex-Sovjetiske lande – særligt
ikke når tiden skrues tilbage til de kao-
tiske 1990’ere, hvor alt lige fra toiletpa-
pir til spegepølse kunne være umuligt at
opdrive. naum og nikolaj måtte stemme
dørklokker i hele byen for at opdrive et
terrængående køretøj med plads til otte
personer. Da det endelig lykkedes, tog
det en dag mere at opdrive benzinen.
Forløsningen kom på eftersøgningens
andendag, da en skrotmoden skramlekasse
af en fåretransport rullede op foran
porten til gårdhaven. naum stod og
kommanderede på ukrainsk, mens alt
vores habengut blev smidt op på ladet
og blandede sig med fårelort. bagefter
satte vi os selv ovenpå rygsækkene – vi
var på vej! Fergana-dalens frodige landbrugsområder
og plantager gled forbi i
den lave aftensol, mens vi nød den kø-
lige brise fra ladet af vognen. På et tidspunkt
drejede vi væk fra hovedvejen, og
aften blev til nat, mens fåretransporten
hostede og hakkede sig op ad bjergvejene.
et eller andet sted i natten blev
Usbekistan til Kirgisistan, men ingen
lagde mærke til præcist hvor, for dengang
var grænserne endnu ikke bevogtet
mellem de to lande. Der var kun de
spredte landsbyer med hujende unger og
gøende hunde til at fjerne opmærksomheden
fra den funklende stjernehimmel.
et sted over midnat stoppede vejen – og
det samme gjorde chaufføren heldigvis.
Vi blev sat af og kunne for første gang i
vores liv betræde kirgisisk jord. Vi spottede
en forladt skurvogn, som gav husly
for resten af natten.
ekspeditionens første dage
Man kan sige meget skidt om naum,
men han havde trods alt valgt området
med omhu for passionerede bjergnørder.
Det var således svært holde begejstringen
tilbage, da vi næste morgen kunne
se, hvilket herligt sted vi var havnet. Vi
befandt os i en snæver floddal, midt i
Pamir-Alai-bjergkæden i det sydvestlige
3 Lejr nedenfor Kindik-passet (4482 m), der rejser sig i
baggrunden som en hvid snemur.
5Endelig dukker Naum op på toppen af Kindik-passet
– flere timer efter resten af gruppen.
5 Alexander Alexandrovitj har dækket ansigtet for at undgå
solskoldning i den store højde på vej mod Kindik-passet.
hjørne af Kirgisistan, med 3000-4000 m
høje bjerge på alle sider. området var
dengang som i dag stort set ukendt af
vestlige bjergturister, da al opmærksomhed
falder på det sydligere bjergmassiv
med Peak lenin. ”Selv russiske turister
har næppe nogensinde sat deres ben i
dette område”, erklærede naum med en
højtidelighed, som kun en ekspeditionsleder
kan udstråle, mens han foldede en
håndtegnet skitse ud over områdets tinder
og floder, der grangiveligt lignede et
skattekort fra Indiana Jones.
De næste dage gik vi østpå op gennem
floddalen, der hurtigt snævrede ind til
en kløft. overnatningen foregik i små
ekspeditionstelte af ukrainsk herkomst,
hvor oversejlet bestod af tynde plastikpresenninger,
og maden blev tilberedt
over bål ud fra dåsekonserveres, kartofler
og andet typisk russisk ”ekspeditionsmad”,
som naum havde fordelt
mellem deltagerne. en aften insisterede
naum af ukendte årsager på at slå lejr
for foden af en 100 m lodret klippevæg,
hvor det var tydeligt at klippestykker
jævnligt faldt ned. Jens, bente og jeg
forsøgte på diplomatisk vis at overtale
manden til at flytte lejren et par hundrede
meter væk, mens de øvrige deltager
på bedste russiske vis forholdt sig loyalt
til ekspeditionslederens ideer, hvor vanvittige
de end måtte være. naum endte
med at give sig, men der var sket en tillidsbrist,
og stemningen mellem ham og
os danskere blev herefter kun dårligere.
forhandling i hyrdeteltet
en dag stod det pludseligt klart, at vi ikke
længere kunne gå på Kichik Alai-flodens
venstre bred, som vi havde fulgt siden
starten af turen. en lodret klippevæg
over den frådende flod spærrede vores
videre fremfærd, som indtil da havde
været en ren picnic. naum kløede sig lidt
i det krøllede hår og forsøgte formentlig
at huske noget af alt det, han i fordums
tid havde lært i sin egenskab af ”Master
of Sport”. Pludselig lyste han op – løsningen
gik jo lige derovre på den modsatte
side af floden! To hyrdedrenge havde set
den usædvanlige flok af rygsækbærende
mennesker og var kommet ned til floden
for at opklare fænomenet. Floden larmede
så meget, at det var umuligt at råbe
dem op, men det var der råd for. Hurtigt
fik Naum og Nikolaj bundet et brev fast
til en lille sten sammen med et par bolsjer.
I brevet stod: ”Sig til jeres far, at
vi har brug for heste. Sig desuden, at vi
har vodka”. Stenen blev kastet over på
den anden side af floden, og de to hyrdedrenge
samlede den op, læste brevet og
forsvandt udenfor synsvidde.
efter højst 10 minutter kom der to
granvoksne hyrder ridende, som uden
problemer forcerede floden over til os.
naum trådte i karakter, og gav hyrderne
indtryk af, at vi var en stor international
ekspedition udsendt af Ukraines
præsident, og at de næppe ville komme
til at fortryde at hjælpe os over på den
USBEKISTAN
KASAKHSTAN
anden side af floden. Om aftenen sad
vi og drak grøn te i hyrdernes telt, der
var en stor rund jurte (filttelt) a la det,
som man finder i resten af Centralasien
og i Mongoliet. naum fortsatte med at
optræde som verdensmand og betone
ekspeditionens vigtighed og internationale
bevågenhed, mens han overrakte
sit visitkort til de venligt lyttende,
men tydeligvis uforstående hyrder. På
et tidspunkt, hvor hyrderne var ved at
tabe tråden, hev naum vodkaen frem
og bragte et emne på banen, der skulle
sikre ekspeditionens succes, selv med
hans egen dårlige kondition. ”Hjælp os
med at transportere rygsækkene over
det næste bjergpas, så får I vores vodka
og penge til gengæld”, sagde naum. De
to hyrder snakkede lidt sammen på deres
eget sprog – det var tydeligt, at de
var klar over, hvem som havde fat i den
tykke ende af rebet, og de udnyttede situationen
til at presse naum for endnu
flere penge og vodka. Til sidst var der en
aftale, og den sidste te blev drukket.
over Kichik-alai med
naum på slæb
om morgenen blev de to heste læsset
med syv store rygsække, og i langsom
Kirgisistan
gang bevægede vi os op mod Kichik-
Alai-passet (4158 m), mens de overlæssede
heste gik ved siden af os. Det var
første gang i mit liv, at jeg kom tæt på
nomadelivet, men jeg var klar over, at
det ikke blev den sidste. De to fårehyrder
udviste en ligevægt og selvtilfredshed,
der fik mig til at sværge, at jeg ville
være kirgisisk fårehyrde i mit næste liv.
Hvilket privilegium at kunne få lov til
at leve et afstressende liv i dette underskønne
landskab af kløftede bjerge
og græsgrønne enge, hvor dagligdagen
kun går ud på at drikke te, spise og
måske flytte lidt rundt på fåreflokken.
Hyrdernes hunde var store som ulve, og
det fik os til at spørge, om yetien nogen
sinde var blevet se på disse kanter. Det
var tydeligvis et spørgsmål, som blev
taget alvorligt. Den ene af hyrderne
kunne berette, at han havde set et glimt
af yetien i efteråret i et område tæt på
det sted, hvor vi gik nu.
Der blev holdt mange pauser på vej op
mod passet – ikke så meget på grund
af hestene eller os andre, men mest
på grund af naum, der hele tiden haltede
bagefter. Hver gang han kom op
til os andre, så spurgte han bente på sit
gebrokne engelske: ”ok, bente?”. Der
var ingen speciel grund til at bekymre
sig om Bente, der fulgte fint med, men
naum havde åbenbart et veludviklet beskyttergen
overfor kvinder, der måske
samtidig skulle skjule hans egen håbløse
formåen.
Sidst på dagen stod vi i toppen af passet
med udsigt til områdets høje tinder.
Mod sydøst knejsede Peak Skobeleva
(5051 m), mens grønne dalstrøg og et
utal af unavngivne toppe fortonede sig
i alle andre retninger, lige så langt øjet
rakte. Idyllen forsvandt dog på et splitsekund,
da en snebyge blæste ind over
8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
Fergana
Fårehyrdernes hunde er store som ulve og
sørger selv for maden.

Kamelerne trives glimrende i de store højder
og bruges af hyrderne som transportdyr.
området og ødelagde panoramaet for de
næste par timer. Hyrderne trak i deres
filtkåber, russerne i deres plastikpon-
choer, mens vi danskere trak hætten op
på vores goretex-jakker. lidt nedenfor
passet fandt vi en teltplads og sagde
farvel til hyrderne.
Ud på aftenen klarede vejret op, og vi
fandt de to primusbrændere frem, som
skulle bruges til madlavning over trægrænsen.
Som det var sket et par gange
tidligere, så kom der store stikflammer
op af den ene brænder, men det
plejede at gå i sig selv. Af uforklarlige
årsager gik der dog denne gang panik
i naum, selv om brænderen stod på
jorden langt fra noget brændbart. Han
greb resolut brænderen i sin hånd, og
kylede den ud i en nærliggende flod. Det
hjalp. Stikflammen forsvandt, men det
samme gjorde brænderen, som vi aldrig
så mere. bagefter kløede naum sig lidt
i håret, som han havde for vane, når
der opstod en uventet situation, mens
han pustede på hånden, der havde holdt
brænderen.
en kamel træder til
De næste dage bredte landskabet sig ud
i en stor åben dal, som gjorde det nemt
for alle andre end naum at holde et højt
tempo. På kanten af dalen tårnede de
høje toppe fra Pamir-Alai-bjergkæden
sig fortsat op, og selv om det kan lyde
åndssvagt, så dukkede der ind imellem
noget så malplaceret som kameler op i
dette bjerglandskab. Helt malplaceret
var de nu ikke, for de tilhørte som regel
en hyrdefamilie i nærheden og blev
brugt som transportdyr.
en dag kom vi til en lille landsby med
en halv snes jurter, hvor en hel klan af
fårehyrder boede. børnene var ved at
sprænges af nysgerrighed, mens de
voksne mere diskret fulgte ekspeditionens
indtog i landsbyen. naum fandt
klanens ældste medlem, der bar et
hvidt fipskæg på længde med Mogens
lykketofts i hans storhedstid. På hovedet
sad en stor kirgisisk fårehat, der
ifølge landets tradition skal være særlig
høj hos gamle personer for at kunne
rumme al den visdom, som kun ældre
kan opnå. naum begyndte sin sædvanlige
optræden med visitkort og omtale
af ekspeditionen som den største siden
Vasco da Gamas sørejser, mens hyrderne
lyttede andægtigt. Vi blev inviteret
til at overnatte i jurterne og fik friskbagt
pandebrød med syrnet yakoksemælk til
aftensmad.
naum var som sædvanligt på forkant
med de svære passager, og næste dag
havde han aftalt med hyrderne, at en
kamel skulle hjælpe os op til foden af
Kindik-passet i 4482 m. Jeg skal sent
glemme det billede af en overlæsset kamel,
der før solnedgang i et adstadigt
tempo bevægede sig op mod passet
med vores rygsække, mens den med
jævne mellemrum lagde en kamellort på
de smalle fårestier. Den store oppakning
ville formentlig kunne få enhver dyreven
på barrikaderne, men kamelen så ud
som om, at alt var normalt. Måske det
var rigtigt, at den kunne bære 600 kg,
som hyrderne påstod. efter en lang dag
blev rygsækkene sat af ved en gletsjersø
i cirka 4000 m’s højde. Kamelen stillede
sig op og drak et par hundrede liter
vand, mens hyrderne fik deres vodka og
penge. I baggrunden rejste Kindik-passet
sig, der mest af alt lignede en lodret
snevæg. Men stejle stigninger ser altid
værre ud på afstand, og nikolaj, Jens og
jeg brugte resten af dagen til at træde et
spor op gennem sneen til tæt på toppen
af passet, så det ville være nemmere at
indtage med rygsæk næste dag.
Hjemrejse med
falsk identitet
efter en kold nat i højden begyndte bestigningen
næste morgen i perfekt solskinsvejr
fra en skyfri himmel. naum
haltede som sædvanligt bagud, men
det var vi blevet så vant til, at vi knap
ænsede det. Det tog vel det meste af
tre-fire timer, før passet var indtaget ad
en zigzag rute, der tog brodden af den
værste stigning. Det største problem var
den dybe sne, men her var det tiltrådte
spor fra dagen før guld værd. Udsigten
fra toppen var storslået. Mod nord fangede
øjet de store toppe i Pamir-Alaibjergkæden
med Peak Skobeleva (5051
m) og andre unavngivne toppe i samme
højder. Mod syd – på den anden side
af den brede dal med Kyzil-Suu-floden
– rejste de høje toppe fra Pamir-massivet
sig med Peak lenin (7134 m) og
Peak Kommunisme (7495 m). naum så
vi som en lille mørk plet langt nede i
det fjerne på skråningen. Der gik vel en
time eller to, så endelig dukkede hans
krøllede hårtop op nede fra dybet. Det
første han sagde, var selvfølgelig: ”ok,
bente?”.
Sådan endte turen – stort set. Vi kom
ned på den anden siden af Kindik-passet,
hvor Jens de næste uger skulle
prøve kræfter med Peak lenin, som han
besteg på rekordtid. Jeg tog senere tilbage
til Ukraine sammen med naum og
de tre andre ukrainere for at fortsætte
mit sabbatår i ex-Sovjet.
I lufthavnen på vejen tilbage mod
Moskva forklarede naum, at han havde
købt min flybillet til russiske priser
(dengang var flybilletter til udlændinge
dyrere end til russere). Det eneste problem
var, at den var købt i en anden
russers navn, da mit selvsagt ikke lød
særligt russisk. naum havde dog forberedt
sig godt, så han udstyrede mig
med et ukrainsk pas, der stemte overens
med billetten, og bagefter gav han
mig et par udslidte træningsbukser og
russiske fletsandaler, som jeg blev bedt
om at iføre mig.
nikolaj tog mit kameraudstyr og andre
ting, der kunne give mistanke om min
falske identitet, og i ventesalen udstyrede
naum mig med en dugfrisk udgave
af avisen Pravda, som jeg fik besked
på at læse interesseret i. Hvis jeg blev
spurgt om noget, så skulle jeg blot svare
”da” eller ”njet” efter bedste skøn. Det
gik faktisk helt smertefrit og uden problemer
– og på den måde endte naums
ekspedition, der trods mandens utålelige
opførsel dog siden inspirerede mig
til flere gensyn med fårehyrderne på de
kirgisiske bjergskråninger.
TeksT og foTo: Jakob øsTer
Med politiet i hælene over verdens tag
Fra Lhasa til Kathmandu i firehjulstrækker gennem Himalayas
bjerge. umiddelbart lyder det besnærende, men læs her, hvordan
det lykkedes at blive stemplet som spioner, og om at rejse gennem
et af verdens smukkeste lande med den kinesiske ordensmagt
pustende os i nakken.
over Middle Hills til
Kathmandu
Det tager det meste af et rædselsfuldt
døgn at komme til Kathmandu. bussen
er et gammelt faldefærdigt monstrum af
en metalkasse. ‘namaste’ står der venligt
på siderne over to gyldne hænder,
der former den karakteristiske nepalesiske
hilsen - men hilsenen er det eneste
venlige ved denne bus. Chaufføren
er en ung sikh med et langt fuldskæg
og en kæmpe turban. Han griner ma-
nisk og snakker højlydt med de forreste
passagerer samtidig med, at han
med faretruende høj fart kaster bussen
rundt i hårnålesving efter hårnålesving
op over Middle Hills og mod Kathmandu
Valley. om natten opgiver vi at sove.
Fra bussens tag kommer underlige lyde
af levende væsener, der desperat tripper
hen over taget, mens bussen bare
svinger og svinger. Det viser sig, at
en passager har medbragt en flok geder,
som er bundet fast oppe på taget.
Panikslagne kæmper de sammentøjrede
geder for at holde balancen.
naturligvis er det den samme chauffør,
der kører hele turen kun afbrudt af to
timers pause, hvor han lægger sig til
at sove på sit sæde. Ved daggry ræser
vi nedad mod Kathmandu-dalen, igennem
de skarpe bjergsving, og kigger ud
over skrænter med flere hundrede meters
fald. Vi passerer vrag af busser og
lastbiler, der ligger sammenkrøllede for
0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

foden af skrænterne. Det er ikke me-
get, der skal til for at forvandle vores
store metalkasse til en dødsfælde, men
vores lokale medpassagerer virker helt
upåvirkede. Da vi endelig ankommer,
stavrer vi med stadig rystende knæ
rundt i Thamel, backpacker-ghettoen i
Kathmandu, finder hurtigt et hotel og
går i brædderne.
turplanlægning i
hustlernes hule
Thamel er en skøn blanding af hippier
og backpackere. Handlende i evig kon-
kurrence faldbyder deres varer til de alt
for få turister, der for tiden finder vej
til nepal. Vi bruger mange forbistrede
dage på at arrangere vores tur til Tibet,
men må sande, at det i dette kvarter er
lige så let at købe en individuel rejse til
Tibet, som at få klar besked om, hvornår
et pashmina-sjal er ægte. Sælgerne
bekymrer sig mest om, hvad kunderne
gerne vil høre og har et ganske liberalt
forhold til sandheden. Alt kan lade sig
gøre! Men at komme til Tibet fra nepal
uden at være del af en organiseret
gruppetur er trods løfter om det modsatte
ikke lige ud ad landevejen. De kinesiske
myndigheder er på vagt overfor
alle, der på egen hånd ønsker at rejse til
dette lukkede land. Man skal have både
visum til Kina og rejsetilladelse til Tibet
fra TTb – Tibet Tourism board. Kinesisk
visum fixer ambassaden - under den paradoksale
forudsætning, at man fortæller
dem, at man skal til Kina, men endelig
ikke til Tibet. Alt hvad vi desuden
skal bruge her i Kathmandu er en flybillet
– enkelt til lhasa - samt hjælp til at
skaffe individuel rejsetilladelse til Tibet.
Vi finder et skummelt bureau i Thamel,
der billigt kan klare begge dele.
Vores plan er at blive i lhasa længe
nok til både at kunne akklimatisere os
3 Vejen passerer i disse øde egne tæt forbi nogle
af verdens højeste bjerge. Kører man som her
ikke i kortege er det med at have benzin nok
på bilen.
3Med firehjulstrækker langs ’himmelens landevej’.
Vi er drejet fra Friendship Highway og
kører ad grusveje langs verdens tag.
til den højde, som byen ligger i, og nå
at se alle byens mange seværdigheder.
Derefter vil vi i lhasa booke os ind på
en firehjulstrækkertur over Himalaya,
forbi Mount everest base Camp – som
man i Tibet har været så elskværdige at
anlægge en vej helt op til, så man slipper
for at vandre i dagevis - og tilbage
til Kathmandu. Helt så let går det desværre
ikke. Vores skumle rejsebureau
meddeler os dagen før, vi skal flyve til
lhasa, at reglerne for individuel rejse
er ændrede, så de alligevel ikke kan udstede
flybilletter til os, med mindre vi vil
med på deres gruppetur. Det lugter lidt
af, at de hellere vil sælge os en komplet
pakkerejse end en billig flybillet. Da der
kun er ét fly om ugen fra Kathmandu
til lhasa, og vi ikke har nogle billetter,
ender vi med at strande i Kathmandu
en ekstra uge. efter et større skænderi
lykkes det os at få vores penge tilbage,
og i stedet køber vi billetter til ugen efter
med et andet selskab, der siger, at
de godt kan sende individuelle rejsende
til Tibet. Heller ikke dette forsøg viser
sig dog helt uproblematisk. Denne gang
er vores flybilletter gået i orden, men
nu er der åbenbart opstået problemer
med vores individuelle rejsetilladelse.
Vi får at vide, at der ’er en lille risiko
for at blive afvist i lufthavnen i lhasa,
men at vi nok vil blive sluppet ind mod
at betale en ‘bøde’ til immigrationspolitiet’.
Trætte af hustlere, trætte af
komplicerede regler, der åbenbart ændrer
sig med dags varsel, og trætte af
Kathmandu, tager vi chancen og tager
af sted.
den forbudte by
Flyveturen over Himalaya må kandidere
til titlen som verdens smukkeste: blå
himmel, høje sneklædte bjerge så langt
øjet rækker og udsigt til Mount everest
fra nært hold. Men vi kommer hurtigt
ned på jorden, da vi lander i lufthavnen
i lhasa, hvor alle individuelle rejsende
tilbageholdes. Det kommer dog ikke
helt bag på os – og det gør den efterfølgende
bøde på 60$ for at rejse ind
i landet på individuel basis heller ikke.
Men bekymringens sved begynder at
løbe, da de andre individuelle rejsende
lukkes ind i landet, og Charlotte og jeg
som de eneste bliver tilbageholdt yderligere
en time i immigrationen, mens der
højlydt diskuteres hen over hovederne
på os på uforståeligt kinesisk. Til sidst
bliver vi reddet af Chuda, den tibetanske
guide, der hører til det selskab, vi
har købt billetterne af. Vi lukkes endelig
ind i landet og en temmelig bekymret
Chuda insisterer på, at vi følger med i
hans lille gruppetursbus ind til centrum
af lhasa.
På vej ind til byen får vi de første glimt
af dette sære land. lhasa ligger på et
plateau i 3600 meters højde. På vejene
kører æselkærrer og vildt overlæssede
gamle traktorer ført af tibetanere med
bjørneskindshuer og røde frostsprængte
kinder. Fra lang afstand ser vi for
første gang det monumentale 13 etager
høje Potala trone sig majestætisk op
over byen. Potala, vinterpaladset, har
fungeret som hjemsted for 14 inkarnationer
af Dalai lamaer. Imens i bussen
prøver Chuda manisk at overtale os til
at tage med på hans gruppetur, der skal
føre hans gruppe med firehjulstrækkere
tilbage over Himalaya til Kathmandu. Vi
er ikke interesserede og forlader inde
i centrum resten af gruppen og en nu
nærmest panisk Chuda, der til vores
store forbløffelse løber efter os og midt
på gaden forsøger at rive den rejsetilladelse
vi har kæmpet så hårdt for i
stykker! et ildevarslende og temmelig
mystisk optrin.
blacklistede som spioner
lhasa er delt op i en tibetansk og en
kinesisk bydel. To forskellige verdener,
den ene religiøs, gammeldags og fattig,
den anden moderne og langt rigere.
om aftenen spiser vi på en restaurant i
den fattige tibetanske del af byen. over
en yak-bøf møder vi et par hårde halse,
der har fundet vej til dette lukkede land:
ottvar, en norsk solo-bjergbestiger, der
ugen forinden måtte give op lige før
camp 3 i 7400 meters højde på everest,
og langskæggede Paul, der er rejst alene
over land fra Skotland gennem Iran,
Afghanistan, Pakistan og Kina. I restauranten
er også et par kinesere med
pæne mapper og frakker. Vi har en sær
fornemmelse af at blive overvåget, og
det undrer os, hvad et par officielt udseende
kinesere laver i en billig, tibetansk
restaurant.
Svaret får vi, da det tidligt næste morgen
banker på døren til vores hotel-
værelse. Udenfor står Chuda med en
mobiltelefon. I røret er manageren
fra rejsebureauet i Kathmandu. Til vores
store forbløffelse er det første han
spørger om: ‘er I medlemmer af en
undergrundsbevægelse eller et politisk
parti?’. Jeg vælger at tro, at dette ikke
har noget at gøre med mit kortvarige
medlemskab af DSU i mine ganske unge
dage, og vi svarer benægtende. Men
manageren fortsætter: ‘I er blacklistede
i Tibet. I bliver holdt under opsyn både
af PSB og af TTB. Vores firma har taget
ansvaret for jer. Det er vigtigt, at I
bliver sammen med gruppen og opfører
jer ordentligt, ellers risikerer vores bureau
at miste vores licens til at sende
turister til Tibet. Havde der ikke været
en uge til det næste fly ud af Lhasa, var
I blevet sendt tilbage i går!’.
Du milde kineser, når vi at tænke, inden
det går op for os, at det er svært at
forestille sig en situation, hvor man har
mere brug for en mild kineser, end i denne
suppedas. Klokken er syv om morgenen.
Charlotte er kun iført silkepyjamas.
Jeg står i mine lange hvide hammerthor
og min Helly Hansen termoundertrøje.
Det er under 10 grader i værelset, jeg
har sovet under fem timer og mit hoved
dunker grundet højden lige så voldsomt
som efter en nat på Roskilde-festivalen.
TTb – Tibet Tourism board er ikke
til at spøge med. PSb – Public Service
bureau, det hemmelige kinesiske politi,
er slet, slet ikke til at spøge med.
tvunget med på gruppetur
Forklaringen på, hvad der har bragt os
i denne misere, går først rigtigt op for
os langt senere. Det viser sig, at det
rejsebureau, som vi blev uvenner med i
Kathmandu, har haft forbindelser til den
kinesiske ambassade og har angivet os
som mistænkelige aktivister! Vi er derfor
blevet blacklistede på ambassaden.
For at det ikke skal være løgn er ambassaden
derefter kommet til at bytte vores
bandlyste navne om med navnene
på et andet par. Kun derfor har det nye
rejsebureau fået lov til at sende os ind
i landet. nu hvor denne misforståelse
er gået op for myndighederne har det
nogle temmelig alvorlige konsekvenser.
I myndighedernes øjne er vi farlige
spioner, der aldrig skulle have været
lukket ind i landet, og nu skal holdes
under skarp overvågning, og under ingen
omstændigheder må rejse rundt i
landet på egen hånd…og i Kathmandu
sidder åbenbart et temmelig uheldigt
Munk af en meget fin orden foran Jokhang-templet i hjertet
af Lhasa. På pladsen ses et virvar af farvestrålende
religiøse personer.
par der – indtil misforståelsen opklares
– er bandlyst fra indrejse til Tibet!
Men i silkepyjamas, hammerthor og
med højdesyge har vi endnu ikke gennemskuet
dette mudrede scenarie. Det
eneste vi ved er, at det nok ikke er for
sjov, at der står tre gravalvorlige tibetanere
i vores rum klokken 7 om morgenen
med en desperat manager i røret.
omvendt aner vi ikke, hvad vi skulle
have gjort galt, og at følge manden med
flaget på gruppetur har aldrig været vores
kop grøn te. Men et nej tak er ikke
en option. Rejsebureauet tilbyder til vores
store forbløffelse, at vi kan komme
med gratis på deres firehjulstrækkertur
til Kathmandu, og de vil oven i købet
lave turen om for os og sende vores bil
op forbi everest base Camp. Sådan bliver
det, og pludselig er vi del af en pakkerejse
og skal i hæsblæsende tempo
rundt de næste to dage og se lhasas
mange attraktioner.
buddhismens højborg
lhasa er målet for horder af tibetanske,
buddhistiske pilgrimme. De valfarter til
kejserpaladset, Jokhang-templet og de
ældgamle klostre. Med vores gruppe
når vi på to dage at se flere templer end
vi selv ville have nået på en hel uge, og
flere Buddha-statuer end vi havde troet,
vi skulle nå at se på et helt liv. Vi defilerer
gennem Potalas utallige skæve,
mørke rum. Som i de fleste tibetanske
bygninger er her hverken el eller varme.
Paladset oplyses fra oven gennem små
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

vinduer og nedefra af utallige bedelys
konstrueret af det harske, tørre smør
fra yak-oksen. Her er en umiskendelig
kvalmende lugt af råddent smør og våd
yak-okse. Det myldrer med tibetanske
pilgrimme. De velhavende er fint pyn-
tede med store, lykkebringende simili-
sten eller garndimser i deres flettede
hår. De fattige er uvaskede; håret ser
ud som om, det aldrig har været redt,
de sover i deres yak-pels og lugter ikke
ligefrem af blomstervand. Mange af dem
ser ud som om, de har vandret i ugevis
for at komme hertil. Alle drikker ‘butter-
tea’; te med yak-smør.
Ved klostrene rundt om i byen er sce-
nen næsten den samme. Endnu flere
buddha-statuer og bedelys. ludfattige,
vejrbidte tibetanere går messende
rundt med deres bedemøller. Her er
pyntet med farverige bedeflag påtrykt
buddhistiske mantraer. Med uret går
pilgrimmene den religiøse kora-rundtur
om templet, mens de drejer på de mange
bedemøller, der er ophængt langs
ruten. Vi ser de unge hidsigt debatterende
munke ved Sera-klostret, og de
ældre pilgrimme kaste sig med deres
træplader på hænderne i mediterende
bøn foran Jokhang-templet. Hele den tibetanske
del af byen er som i en anden
verden; omgærdet af mystik og gamle
ritualer.
i kortege over verdens tag
lidt uden for lhasa drejer vores lille
kortege med tre firehjulstrækkere fra
hovedvejen som kineserne, der ellers
ikke er kendt for deres venlighed overfor
tibetanerne, ironisk har døbt Friendship
Highway. Vi kører ad mindre bjergveje
gennem landet. Vi passerer turkise
søer, sneklædte tinder og kører over
vores første to pas i 5000 meters højde.
Passene er besmykkede med bedeflag,
fordi det er i højden, man er tættest på
buddha. omkring passene går de seje
yak-okser, der er det eneste trækdyr,
der kan fungere i disse højder.
Vi gør ophold i Gyantse og Shigatse,
tibetanske byer der er kendt for deres
hellige klostre, hvilket giver os lejlighed
til at betragte yderligere en røvfuld
buddha-statuer. I begge byer bor vi på
moderne kinesiske hoteller, men ellers
er den kinesiske tilstedeværelse i disse
byer meget mindre iøjnefaldende end i
lhasa. I Shigatse er stemningen i vores
gruppe helt i bund, og vi mindes om,
hvorfor vi normalt ikke rejser i grupper
med tilfældige fremmede. Vi er en
broget skare, og ikke alle bryder sig om
de mange timer i bil på grusveje langs
stejle skrænter gennem et land, der bliver
fattigere og barskere, jo længere vi
bevæger os væk fra lhasa. blandt vores
underlige rejsefæller er en yngre,
italiensk antropolog, der ligner professor
Snape fra Harry Potter. Han har en
udpræget interesse for det okkulte og
elsker de tibetanske markeder for deres
udvalg af underlige religiøse genstande.
efter at have købt en mystisk mørk stav,
som han kalder en buba, spørger han
os ’hvorfor vil I være lysets slaver, når
jeg kan hjælpe jer til at blive mørkets
mestre?’ Det kan man jo spørge sig selv
om, men vi vælger nu efterfølgende at
holde os lidt på afstand af denne italienske
mørkets fyrste…Vi har også en
53Munke på vej hjem gennem den majestætiske
hovedport til Tashilhunpo-klostret i Shigatse.
5 De imponerende templer og gravkamre i
Tashilhunpo-klostret i Shigatse er bygget op
langs Himalayas bjerge. Klostret slap næsten
intakt igennem kulturrevolutionen.
temmelig speciel midaldrende australsk
mand med på turen. efter at have klaget
over at have ondt i benet et par
dage proklamerer han, mens vi befinder
os i Shigatse: ’Jeg har selv-diagnosticeret
mig på Internettet. Jeg har en blodprop
i benet!’. en bombastisk udmelding
og hvis han har ret, befinder han sig
ikke det allerheldigste sted. Vi er midt
i Himalaya-bjergene, en dagsrejse fra
lhasa og tre dagsrejser fra Kathmandu.
Guiden overvejer at sende ham på hospitalet
i lhasa, men det vil han ikke,
og han har i øvrigt heller ikke en individuel
rejsetilladelse, så det ender med
at han planmæssigt må fortsætte med
os andre i vores lille konvoj gennem
Himalaya, selv om han helst så, at vi alle
kørte uden stop mod Kathmandu.
forfulgt af det
hemmelige politi
Public Service bureau kaldes ikke for
ingenting for Det Hemmelige Politi. De
opererer i det skjulte. I stedet for at
sætte os formodede farlige udenlandske
spioner under åbenlys politiovervågning,
foregår overvågningen bag
mørke solbriller, sindrige forklædninger
og sammenfoldede aviser. når vi kører
over bjergene er der ingen spor af PSb,
men i de byer vi overnatter ydes en koordineret
indsats. I lhasa sad en ’hotelvagt’
og observerede vores hoteldør
på en stol ude på gangen. Hver gang vi
åbnede døren, fór han forvirret op, og
prøvede at ligne en, der havde andet til
formål end at overvåge os. I de mindre
byer holdes der også øje med os. når
vi opholder os på hotellet sendes stuepigen
i pendulfart op til værelset for at
tilbyde os en opfyldt samovar og alverdens
andre ting og samtidig checke, at
vi begge befinder os på værelset. På et
tidspunkt banker det på døren. ’Are you
in room?’ spørger en venlig kineser, efter
vi har åbnet. Det skulle vi mene. Han
smiler, nikker og går straks igen. Går vi
på restaurant eller en tur på byens lokale
marked har vi altid selskab af lange
frakker og mørke briller. De få gange, vi
forsøger at bevæge os lidt væk fra markederne
og ind hvor de lokale bor, fordobles
antallet af folk med mørke briller
og sammenfoldede aviser hurtigt. Men
de holder sig altid på behørig hemmelig
afstand.
everest base Camp
næste eftermiddag kører vores bil op
til everest base Camp. Mount everest
har to base camps, en sydlig i nepal
og en nordlig i Tibet. Den i Tibet ligger
i 5200 meters højde, og man kan
køre hele vejen derop. Adskillige af verdens
højeste pas passerer vi her på den
snørklede vej på verdens tag, før vi når
base campen. I en stenblok står hugget
’Mt Qomolangma base Camp’, bjergets
tibetanske navn. everest er ikke
engang nævnt. Campen er helt ryddet.
Ingen biler. Ingen telte. Det ligner lidt
en stor grus-parkeringsplads. bag pladsen
stræber bjerget og alle dets 8850
meter mod himlen. Det er mærkeligt at
tænke på, at over 150 mennesker har
mistet livet i forsøget på at nå toppen
lige deroppe. efter at have snørklet os
tilbage, møder vi de andre i vores lejr
for natten i Tingri.
Tingri er en lille, fattig 100% tibetansk
one-street town. omkring byen bor nomader
i deres telte. Vores hotel redefinerer
betydningen af ordet spartansk.
Ingen varme, ingen el, intet rindende
vand. Fællestoilettet er et koldt, mørkt
rum uden tag med et ildelugtende hul
i midten. Det er af en sådan standard,
at moder natur klart er at foretrække.
Vores værelse er omkranset af kolde, rå
vægge. Der er ikke noget gulv, sengene
står direkte på jorden, og den spinkle
trædør ud til gården kan ikke lukkes.
I den frostklare nat måler vi temperaturen
til 0ºC inde i værelset lige før vi,
iført alt hvad vi har af tøj, lægger os til
at sove under tunge yakhårstæpper,
som presser os ned i den kolde madras.
Morgenmaden næste morgen består af
en kold pandekage, der smager af pap
med et vådt æg i midten. Fra Tingri kører
vi videre over flere af verdens højeste
pas. I alt passerer vi 10 pas, der er
over 5000 meter høje. Klimaet er barskt,
men udsigten fra Tong la i 5120 meters
højde er fænomenal. I alle retninger ser
vi uendelige rækker af sneklædte toppe
og bølgende dale. Vi sander endnu engang,
at der er bidende koldt på toppen,
og himlen er, som de andre dage, knaldblå.
‘Skyerne har svært ved at drive forbi
de høje bjerge, så de bliver for det
meste i nepal’, fortæller Chuda os og
fortsætter: ‘og i Tibet er der så koldt og
tørt, at der sjældent dannes skyer’.
nyalam - Porten til helvede
Vores sidste stop i Tibet er i nyalam,
som direkte oversat betyder ‘Porten
til Helvede’. en time før byen kører vi
tør for benzin, og da vores bil er den
bagerste i kortegen, opdager de andre
det uheldigvis ikke, så for at nå frem
må vi låne nogle liter lokal traktorbenzin,
som vores bil heldigvis kan køre på.
Ventetiden fordriver vi i selskab med et
stort antal nysgerrige tibetanere, både
børn der interesseret trykker deres
snottede næser flade mod vores bilruder,
og kvinder der fordriver den spændende
ventetid med at tage strikketøjet
frem. nyalam er endnu en beskidt, fattig,
hovedsagelig tibetansk one-street
town. navnet er angiveligt opstået, fordi
byen historisk set har været indgang for
mange rædselsfulde vandringer ind i de
ufremkommelige Himalaya-bjerge. Midt
i byen på den opkørte, mudrede vej ligger
resterne af en yak, som lige er blevet
slagtet med en økse på en beskidt
træplade. lidt væk står et får bundet
og venter på, at turen kommer til det.
Tibet må simpelthen råde over nogle af
verdens mindst elskelige byer.
Hotellet i nyalam har heldigvis døre, der
kan lukkes, så det bliver ikke så koldt på
værelset som den foregående nat. På
væggen hænger der et skilt med ordensregler
for hotellet. Skiltet er på kinesisk
med en tvivlsom engelsk oversættelse,
som vi morer os meget over. bl.a. står
der: ‘Der må ikke medbringes rådne ting
– herunder hunde! Radioaktive materialer
er forbudt! Det er forbudt at være
ubehøvlet, især efter at man har drukket
øl!’. om natten banker det på vores
dør. ‘You want hot water?’ bliver der
spurgt. To kinesiske agenter har åbenbart
fundet vej til denne udørk. I hvert
fald forsvinder de insisterende stemmer
ikke, før de har fået vækket os og hørt
begge vores stemmer.
Fra nyalam bugter vejen sig 30 km nedad.
Fra helvedets port stiger vi ned fra
Himalayas himmel, indtil vi når grænsen
til nepal ved Zhangmu. Ved grænsen
holder en bil fra rejsebureauet, der skal
køre vores uheldige australske rejsefælle
til hospitalet. Heldigvis ser han frisk
ud. Vi andre må vente fire timer på at
den bus, der skal køre os til Kathmandu,
endelig har afgang. Forsinkelsen finder
vi ud af skyldes, at vi må vente på et
par unge fyre, der er på vej den modsatte
vej, og er blevet afvist ved grænsen.
De havde ellers tænkt sig at rejse
gennem Tibet til Kina på individuelt visa
og med individuel rejsetilladelse, men i
dag gik den ikke, og de bliver nødt til at
returnere til Kathmandu. Synd for dem,
men ‘bureauet havde fortalt om risikoen’,
som den ene lakonisk fortæller.
Reglerne for indrejse til Tibet fra nepal
ændrer sig åbenbart, som den kolde
bjergvind blæser, og lhasa er stadig for
nogen den forbudte by.
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
NEPAL
KATHMANDU
Nyalam
TIBET
Tingri
Everest Base Camp
Shigatse
Gyantse
BHUTAN
LHASA

Mount Cameroun
bjergvandring med en
Guinness i baglommen
”How are you?”, spørger min afrikanske ven
fabian, mens jeg nærmest sidder midt i et
lejrbål kl. 0 :00 om morgenen på et bjerg i
Vestafrika og forsøger at få liv i min krop. ”Very,
very cold” stammer jeg, mens tænderne klaprer
løs og truer med at ryste sig løse af gummerne.
Vi har netop overnattet i en hytte på vej mod
toppen af vulkanen Mount Cameroun. fabian i
en dejlig varm sovepose – mig i en latterlig tynd
silkepose fra thailand… damn hvor jeg frøs…
TeksT og foTo: lars munk
sølvstrejf i en magisk nat
Scenen til rejsebrevsskrivning er sat.
Jeg har installeret mig selv på et ydmygt
hotel nogle få km nord for Ækvatorial
Guinea, på hvis svalegang jeg har ind-
rettet mig med bord, stearinlys og skri-
vegrej. Atlanterhavet ligger mindre end
50 m fra mine fødder, mørkt og usynligt,
men dets tilstedeværelse røbes kontinu-
erligt af brusen fra de kraftfulde bølger,
der banker ind mod strandbredden.
Af og til titter en noget forkølet nymå-
ne frem fra skydækket og kaster lidt
sølvskær ud over oceanet, og fra tid
til anden oplyses havet i korte glimt af
distante lyn. Herudover røber en enlig
lygte, at der er en fisker – eller måske
en smugler – på vandet, men ellers er
alting mørkt og usynligt. lyden af bølgernes
brænding suppleres på fornemmeste
vis af det obligatoriske insektkor,
der i dagens anledning har medbragt
discokugler og kulørte lamper i form af
ildfluer. Der er en summen, en fløjten,
en hvislen, en nynnen, en kvæden, en
raslen, en tisken – og en trommemaskine,
som synes at være ude af kontrol.
Månen er netop brudt gennem skylaget
og med dens sparsomme stråler i havoverfladen,
danner den en smuk bro,
som fører lige direkte fra horisonten og
til mig, lokkende om at jeg skal drage af
sted til drømmeland.
Men pludselig slår det mig, at jeg jo allerede
sidder midt i den verden, vi alle
fra tid til anden drager til, når vores
udlængsel eller virkelighedsflugt spiller
os et puds. et sted uden bekymrende
tanker, hvor man har fri fra hverdagens
ræs, og hvor der er tid til refleksioner
og tanker om livets store og små ting.
Et sted, hvor filosofiske tanker genereres,
hvor kreativitet katalyseres og hvor
drømmene leves. Men igen – livet leves
ikke kun gennem aftener på forbipasserende
eksotiske steder, men skal fan-
33 Fra venstre: Fabian, Power og forfatteren.
Brøndbytrøjerne skyldes, at Fabians bror er
proffesionel fodboldspiller i netop Brøndby-IF.
53Fabian (tættest) og Power. Toppen skimtes
i baggrunden. Vi er på afslutningen af turen
mod toppen.
5 Der er stejlt. Baggrunden: Vulkanen Pico de
Santa Isabel skyder i vejret fra øen Boko
(Ækvatorial Guinea).
ges, tygges og opleves i nuet – og min
camerounianske svalegang kunne for så
vidt lige så godt have været min altan i
Københavns nordvest-kvarter.
Mit hjem i Cameroun:
en professionel
fodboldspillers familie
Halvanden måned før min magiske aften
på svalegangen ved stranden, var
jeg ankommet til det fodboldgale land,
Cameroun. Hjemme i Danmark havde
jeg mødt den camerounianske foldboldspiller,
Joseph elanga (professionel i
brøndby-If), som uopfordret havde givet
mig sin mors kontakt i Cameroun,
og efter et par dage i landet kontaktede
jeg hende.
Josephs familie tog imod mig som et
familiemedlem, så jeg boede hos dem i
hovedstaden Yaoundé i en uges tid. Det
blev en uge med masser af fest og farver,
og det gik ikke stille af for sig, når
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7

familien og jeg gik i byen for at drikke øl
med vennerne.
Josephs bror - Fabian - er en stærk ung
mand med den sorteste hud og de hvideste
tænder, ja nærmest en tro kopi af
rockmusikeren lenny Kravitz – bare lidt
mørkere. Hans næve er så hård, at han
slog min til blods, når vi på rigtig ”street
manerer” slog næverne sammen. en
god fyr at være ven med, hvis man skulle
komme i problemer. Fabian fortalte
mig gentagne gange, at vi skulle tage ud
og rejse lidt i landet, og navnlig kunne
han godt tænke sig at forsøge at bestige
vulkanen Mount Cameroun (lokaldialekten:
Mongo-ma-lobo – Tordenbjerget)
– der, trods sine beskedne 4.100 m, er
Vestafrikas højeste bjerg. bestigningen
af Mount Cameroun var en af de få planer,
jeg havde med mig i rygsækken til
Cameroun, og det ville naturligvis være
herligt med lidt selskab på vej mod top-
pen, så en dag iførte vi os rygsækkene
og begav os mod bjerget. Vores fælles
sprog var dog yderst begrænset – Fabian
snakker ikke engelsk, og jeg snakker
overhovedet ikke fransk – men vi havde
alligevel en god fælles forståelse.
det minder lidt om irsk øl
Vi drog til den gamle hovedstad buea i
den vestlige del af Cameroun, ikke så
langt fra grænsen til nigeria. buea ligger
i friske og grønne omgivelser i 1.000
m’s højde og udgør startpunktet for bestigningen
af bjerget. byen har fungeret
»Vejreklamerne er på engelsk, og befolkningen
snakker engelsk. Hvilken lettelse at kunne
snakke naturligt med folk igen.«
som hovedstad for skiftende kolonimagter,
men det er den engelske kultur, der
har efterladt sig de største dønninger,
hvilket straks mærkes når man ankommer
til området: taxaernes radio har engelske
stemmer (80 % af Cameroun er
frankofone (taler fransk), men de resterende
20 % er anglofone (snakker engelsk)),
vejreklamerne er på engelsk, og
befolkningen snakker engelsk. Hvilken
lettelse at kunne snakke naturligt med
folk igen – selv om jeg befandt mig bare
1 times kørsel fra millionbyen Duala,
hvor stort set ingen taler engelsk.
Vel ankommet til byen blev vi budt velkommen
af et yderst fugtigt skydække,
der dels smed en masse vand i hovederne
på os, dels dækkede bjerget fuldstændigt,
så vi på ingen måde kunne se,
hvor vores færden skulle gå hen. Vi fik
hurtigt allieret os med en bjergguide, fik
købt mad ind til turen, og et par timer
efter vores ankomst påbegyndte vi erobringstogtet
af Mount Cameroun. De lokale
hilste os held og lykke på turen, om
end de rystede på hovederne af os over,
at vi startede opstigningen i regnvejr.
Vores bjergguide var bomstærk og tidligere
camerounsk mester i brydning i 90
kg klassen – til daglig kendt under navnet:
Michael Power. Power orienterede
os kort om de mange forskellige stier,
der fører til toppen. Jeg var dog på afslutningen
af min rejse, så jeg havde på
forhånd besluttet mig for, at vi skulle op
og ned så hurtigt som muligt. Valget af
rute var derfor let, og vi tog den korteste,
den stejleste og den mest berømte
sti, ”The Guinness trail”.
Forunderlig sky, som vi stødte på
under turen mod toppen.
blandt straffefangers
afgrøder
Den første del af turen tog os op gennem
byens marker, hvor mynte, majs og an-
dre ikke-eksotiske afgrøder blev dyrket
med stor omsorg… af fanger fra det lo-
kale åbne fængsel. Vi passerede fængs-
let, hvor 8-10 indsatte stod på nakken af
hinanden i deres celle og råbte efter os,
til stor morskab for Fabian og mig. Snart
slap markerne sit tag i os, og vi bevæ-
gede os op igennem et bredt regnskovs-
bælte. Godt nok var stierne fedtede og
mudrede, insekterne fløj om ørerne på
os, og luftfugtigheden var tæt på 100
%, men der er altså noget specielt over
regnskove. Træer med finurlige former,
overbegroet med mos og snyltere, stod
som soldater og overvågede vores fær-
den; bregner i brun, rød og grøn viftede i
de få og stille vinde, der af og til fandt vej
ned til den dunkle skovbund, og rødder i
størrelse XXl krydsede stien på kaotisk
vis og besværliggjorde vores fremdrift.
Vi stødte på små områder, hvor Cocarødder
blev dyrket (…. shhhh - dem stjal
vi lidt af …), passerede små åer, hvorfra
vi forsynede os med frisk vand; og gik
på kanten af småkløfter, hvis dyb var
skjult af vegetationsvæggen.
efter et par timers trav trådte vi ud af
regnskoven og kom ud på savannen,
hvor det høje græs umuliggjorde visuel
kontakt med den sti, der teoretisk set
burde befinde sig under vores fødder.
Savannestykket gav os en fantastisk
udsigt ud over buea, te-plantager og
Guinea Golfen, hvori en anden vulkan,
Pico de Santa Isabel, skyder i vejret
fra øen boko (Ækvatorial Guinea). Der
er tilsyneladende et eller andet over
Guinea Golfen, der tiltrækker vulkaner.
Græstæppet blev tyndere og lavere, og
efterhånden kunne vi rent faktisk se,
hvad vi placerede vores skosåler i, hvilket
førte til færre styrt. I takt med græssets
stigende ydmyghed steg stejlheden
af bjerget, og vi måtte arbejde hårdt for
hvert skridt vi tog. Vulkanen har generøst
forsynet området med massevis af
lavasten og sand, som bestemt ikke har
gjort opstigningen lettere. Vi kæmpede
for at komme opad, og vi følte til tider,
at vi havde taget en stige direkte op i
himlen. efter 4-5 timers hårdt slid kom
vi endelig til vores overnatningssted
– en hytte i 2.800 m på bjergsiden af
Mount Cameroun. Vi var gennemvædet
af sved, men idet hytten ikke lå i læ
af bjerget, rasede vinden kontinuerligt
omkring os, og tænderne begyndte hurtigt
at klapre i kulden.
I et appendiks til hytten tændte Power
op i et bål, hvorpå vi lavede kaffe, der
udgjorde et godt supplement til vores
dåsesardiner og baguettes. Stjernerne
var kastet op på nattehimlen med generøs
hånd, og de stod klare på deres
positioner i den kolde nat. De udgjorde
nærmest et spejlbillede af den udsigt vi
havde fra bjerget, idet byernes lys lyste
op i natten: Millionbyen Duala, buea,
limbe ved Atlanterhavets kyst osv. Det
var smukt.
Der var noget køligere på bjerget, end
jeg havde forestillet mig, så i løbet af
natten skiftede min hud farve til noget,
der må have mindet om smølfeblå – sådan
føltes det i hvert fald. Jeg frøs bravt
(vi havde lejet en sovepose til Fabian,
men jeg regnede fejlagtigt med, at mit
tøj var varmt nok). Kl. 04:00 havde
Power atter tændt op i bålet og lavede
kaffe, så mens jeg nærmest sad i selve
bålet i min kamp for at generobre varmen,
følte jeg, at min normale blege
farve vendte tilbage.
slutspurten mod toppen
Vi drejede næserne fra byernes lyshav
op mod stjernernes univers, hvori toppen
af Tordenbjerget måtte befinde sig,
og vi påbegyndte bestigningen af de
sidste 1.300 højdemeter. efter 1 times
klatring begyndte solens første stråler
at titte frem, og snart efter fulgte selve
solen, der badede området med dens
orangefarvede morgenstråler. Vi passerede
endnu en hytte (3.900 meters
højde), og derfra blev terrænet noget
blødere, og landskabet noget lettere at
bevæge sig rundt i, og snart efter kunne
vi se selve toppen af bjerget. Den sidste
del af turen var nærmest som en
vandretur i Dyrehaven – godt nok uden
»Vulkanen har generøst forsynet området med
massevis af lavasten og sand, som bestemt ikke
har gjort opstigningen lettere.«
træer og kronhjorte – og snart efter
stod vi på Vestafrikas højeste punkt.
Jeg sprang op på en sten og råbte i vilden
sky, mens Fabian satte sig ned og
bad en stille bøn. Sådan kan man jo reagere
så forskelligt.
På nedturen tog vi et par svinkeærinder,
hvor vi bl.a. stødte på et hul, hvorfra
dampen af lava stod op som røgen
fra en skorsten. Hvor eksotisk kan det
blive? Dampbad på en bjergskråning i
8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
AFRIKA
Cameroun
NIGERIA
Mount
Cameroun
CAMEROUN
ÆKVATORIAL
GUINEA

Cameroun… og et rart sted at gå hen,
hvis temperaturen skulle gå hen og blive
lidt barsk. Det kunne jeg godt have brugt
natten i forvejen. Vi smuttede også forbi
et krater fra et udbrud i år 2000, formet
af de 3 ugers hektiske aktivitet. ellers
er der ikke det store at berette om turen
ned, ud over, at mine ben følte sig
mere end normalt mærkede, da vi var
2/3 nede. Den skrappe opstigning havde
sat sit præg på lår-basserne. Vi nåede
ned igen i god behold, godt beskidte og
godt trætte efter et par dages hard-core
vandring på Mount Cameroun.
Guinness bjergmarathon
Men vi havde valgt at bestige Mount
Cameroun via Guinness-stien, og i mit
perspektiv kunne bestigningen af den
rute ikke være fuldendt uden også at
have smagt på drikken, som har lagt
navn til stien: Guinness. I Gabon og
Cameroun har man en afart af Guinness
i 66 cl. flasker, og det var med stor tilfredshed,
at vi hver kylede en Guinness
i svælget, da vi atter havde fladt underlag
under fødderne.
Men hvor er det lige, at navnet Guinness
stien sniger sig ind på et bjerg i Afrika?
er det mon her, Guinness-øllet gror? I
1973 var der nogle bindegale mennesker,
der fik den vanvittige ide, at man
lige så godt kunne lave et maratonløb på
bjerget. op og ned ad bjerget fra buea
passede nogenlunde med 42,195 km, og
idet camerounianerne af en eller anden
årsag er storforbrugere af Guinness,
besluttede bryggeriet at sponsere løbet
– heraf navnet: Guinness-stien.
”Race of hope”, ”Mount Cameroun
Marathon” eller ”Guinness bjergmarathon”,
afholdes i anden weekend i februar,
hvor omkring 500 løbere fra ind- og
udland altså knokler op igennem regnskov,
savanne og alpint landskab, for
derefter at drøne ned igen. Rekorden
er 4 timer og 20 min. Ufatteligt. Jeg har
F a K t a
rejsetidspunkt
bjergvandringen foregik under en
6 ugers rejse i Cameroun/Gabon i
efteråret 2006.
fly t/r:
Ca. 7.500 kr. til/fra Duala (største
by i Cameroun – dog ikke hovedstaden).
Visum er påkrævet. Dette
kan erhverves for ca. 700 kr. ved
konsulatet i Danmark. Konsulen er
i øvrigt den forhenværende byggematador
Axel Juhl-Jørgensen - tidligere
kompagnon med bøje nielsen.
3 Bjerget indeholder mindst fire klimabælter,
hvoraf et af dem er regnskov. Det er vådt, det
er klamt – det er charmerende.
5 På billedet ovenover kan man se en topsten på
Mount Cameroun.
godt nok selv løbet en marathon på omkring
¾ af den tid, men jeg skulle da
bruge mindst 4 gange rekordtiden på
Mount Cameroun Marathon. Jeg vil formentlig
have en langt større chance, når
det kommer til konkurrence i indtagelse
af øllet – Guiness-ølmarathon.
bølgerne buldrer stadig ind mod stranden,
insektkoret er stadig lige intenst,
men mens min rejsebrevskrivning har
stået på, er månen gået i seng. om få timer
vil solen stå op, og en ny dag på det
afrikanske kontinent vil tage sin start.
Jeg glæder mig allerede…
Axel har godt nok aldrig sat sin fod
i Cameroun, men derfor kan man jo
godt være konsul alligevel.
Vulkanen:
Mount Cameroun er Vestafrikas
højeste punkt (beskedne 4.100 m.).
Vulkanen er ofte i udbrud. Seneste
større udbrud var i år 2000, hvor
udbruddet varede i 3 uger.
Der er 1-1½ times kørsel med
bus fra Duala til foden af Mount
Cameroun – uhyre nemt at finde
derud.
Under DbKs klubtur til Pik lenin i 2004
nåede to deltagere toppen. Den ene var
denne beretnings forfatter, der efter et
mislykket forsøg på at stå på ski ned ad
en forkert rute på bagsiden af bjerget
måtte søge tilbage mod toppen for til
sidst at blive tvunget til at overnatte i
det fri nær toppen af et af regionens hø-
0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1
jeste bjerge.
1.Plads
af marTin anker nielsen
Sted: Sandsynligvis i Tadjikistan et
par hundrede meter fra grænsen til
Kirgisistan – cirka 7.000 meter over ha-
vet. Det var nu ikke fordi jeg på forhånd
havde planlagt at skulle overnatte under
åben himmel denne augustdag i 2004.
Jeg havde forventet at have et par milli-
meter nylon imellem soveposen og him-
melhvælvet, og desuden at være tilbage
i 4.400 meters højde. Havde jeg derud-
over kunnet forudse alle konsekven-
serne af udflugten, som overnatningen
blev en del af, så havde jeg nok heller
ikke valgt som jeg gjorde. Men hændt
er hændt, og jeg har nu minderne om en
overnatning ud over det sædvanlige.
Første forsøg gik ikke alt for godt. Jeg
havde beholdt plasticskallen på mine
støvler på, og det fungerede ikke rig-
tigt. Jeg frøs tæerne og lå generelt ad
helvede til. efter en kort omgang panik
før sengetid, som fik mig sendt på skiene
igen og som fik brugt de allersidste
kræfter på rekordtid, fik jeg dog tænkt
mig om, og jeg endte faktisk med at få
organiseret mig helt godt i min lille snerede.
Det var koldt, da kroppen skulle
smelte den sne, som lå på underlaget
eller som var røget med ned i soveposen,
da jeg møvede mig ned i den, mens
den allerede lå nede i det aflange hul i
sneen. Det gav lidt rysteture, men derefter
var det sgu meget godt. Faktisk
ligefrem behageligt. overvejede mine
muligheder for at slippe for den skræk-
KONKURRENCE:
”En uforglEmmElig
ovErnatning på rEjsEn”
Dommerkomiteen har denne gang valgt artiklen om en af de mest dramatiske nætter
i DBKs historie som konkurrencevinder. Desuden bringes 2 andre spændende artikler
der var med i opløbet.
Ud under åben himmel
kelige natpissertur, som jo alle campister
hader, men jeg vurderede mine
chancer til at være gode. Jeg havde
jo ikke fået meget væske, og havde
til gengæld brugt en del. Gode odds.
Stjernehimmelen var fantastisk, da jeg
slumrede hen, og ikke en vind rørte sig
her på læsiden af bjerget. Stor var derfor
min overraskelse, da jeg efter kun en
halv times søvn vågnede ved, at sneen
dalede ned i hovedet på mig. Pislort. Jeg
kunne også høre blæsten oppe fra kammen,
og jeg lå en stund og overvejede
min situation. Den var tilsyneladende
ikke værst, selvom snevejr havde været
min største frygt, da jeg lagde mig. Jeg
frøs ikke, selvom soveposen nu også
blev våd ovenfra. Den eneste gene var
egentlig, at jeg måtte snøre soveposen
helt til, og derefter kun kunne ligge på
siden. Det sneede ned i mit minimale
åndehul, hvis jeg lå på ryggen.
Jeg vågnede cirka hver halve time, hver
gang jeg i søvne havde vendt mig, så jeg
fik sne i hovedet, eller hvis jeg lå lidt dårligt.
På den måde fik jeg dog automatisk
mulighed for at følge med i vejrudviklingen.
Den var nu ganske nedslående.
Det sneede hver gang jeg vågnede hele
natten og morgenen igennem. Jeg stod
først op, da solen truede med at sende
snevejret væk. Det var jo trods alt også
min ferie, så der går det vel an at sove
længe. er dog glad for at jeg kom op, for
ellers have jeg måttet døje med lidt ekstra
smørelse af uvant karakter bagi, for
pludselig skulle det gå stærkt. Jeg havde
ikke noget toiletpapir, så en ekstra
skisok fra rygsækken måtte tage skraldet.
Jeg efterlod den deroppe, så hvis
nogen kommer forbi er man velkommen
til at tage den med hjem til makkeren,
som jeg gerne fremviser, hvis nogen har
mod på en eftersøgning. Jeg tror det
værste er frosset nu!
Forfatteren på vej mod lejr 3 i ca. 6100
meters højde i forrygende flot vejr.
Foto Lars Hansen
ovenstående beretning er i øvrigt skrevet
under en anden helt uforglemmelig
nattehimmel. Jeg ligger i åbningen af
mit telt i 4.100 meters højde og kigger
ud over Salar de Surire i nationalparken
Monumento natural Salar de Surire.
Det er et totalt mennesketomt område
i det nordligste Chile tæt på grænsen
til bolivia. Månen stod tidligere på aftenen
op i et væld af farver – som det
er månen uvant – ovre på den anden
side af saltsøen, og jeg ligger og skriver
i lyset fra den perfekte fuldmåne, som
står højt over søen nu. Jeg har placeret
mit telt, så det gerne skulle give en optimal
udsigt til solopgangen. Der er ingen
mennesker i miles omkreds, og det
er helt vindstille. Der er ikke en lyd at
høre. Det bliver en fantastisk nat.
Martin Anker Nielsen
vil få tilsendt fotobogen
”Lonely Planet - One
Planet” for hans spændende
vinderartikel.

KONKURRENCE:
Mig og Ib
af arne runge
Der er helt stille. Klokken er fem om
morgenen. Solen har stadig sand i øjnene.
Jeg er helt alene i verden. næsten.
Min nye ven, bådmotellets vagthund -
en stor rottweiler - ligger lige ved siden
af mig med den ene pote hvilende på
min venstre sandal. Vi er morgenmennesker
begge to. Jeg ved ikke hvad den
hedder, så jeg kalder den Ib. Det har
den accepteret.
Donau flyder stille og roligt forbi. Den
har heller ikke travlt. Ingen har travlt
lige nu. Tiden står stille. livet er gavmildt.
Jeg er i gang med den anden kop kaffe
og den ottende smøg. Ib kikker kælent
på mig. Det gjorde den ikke i går, da jeg
tjekkede ind på motellet. Da lå den og
fyldte hele landgangsbroen. Jeg stoppede
foran den og spurgte, om jeg måtte
komme forbi, så jeg kunne komme ind.
Den kikkede lidt på mig og rejste sig
halvt op, ørerne rejste sig osse. Det var
fan’me en stor hund. Jeg holdt vejret,
parat til at stikke af. Den kikkede lidt på
min rygsæk Så lagde den sig ned igen.
Det var næsten ligesom at gå igennem
tolden i Kastrup. Jeg fortsatte hen ad
gangbroen og ind i receptionen. Ib fulgte
mig med øjnene. Der var tomt, ikke
en sjæl i receptionen. Men jeg var ikke
meget for at gå tilbage forbi hunden en
gang til. Så jeg satte mig bare til at vente
til receptionisten kom.
Hi man, sagde han, da han kom ind
ad døren, I’m the boss – Sprechen sie
Deutz? Det gjorde jeg heldigvis. Det er
ellers efterhånden sjældent jeg taler
tysk. Langt de fleste tyske backpackere,
jeg møder, taler hellere engelsk end
tysk, både for at praktisere deres engelsk,
men helt sikkert osse for at være
backpacker. Hellere backpacker end
tysker. Så jeg takker engang imellem
min tysklærer fra skolen. Han fik ret,
da han sagde, at tysk var et meget vigtigt
sprog. Det var det i alt fald den nat
jeg boede på bådmotellet Kaj Klub på
Donau. ejeren hed bill, påstod han. Det
var nok løgn. Han havde sikkert et navn
man ikke kunne udtale, så han havde
valgt et navn alle kan sige. bill. Hi bill.
Jeg fik en kahyt med view. Viewet var
Der Schønen blauen Donau. om aftenen,
mens jeg sad og skrev dagbog,
bankede det pludselig på døren. På en
lidt klumpet måde. Jeg åbnede døren,
og der sad Ib og kikkede spørgende på
mig. Hej Ib, sagde jeg, og Ib luntede
ind og lagde sig på måtten ved siden
af sengen. To minutter senere sov den.
Ved midnatstid vækkede Ib mig for at
Min nye ven Ib, bådmotellets vagthund
”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn”
komme ud at recognicere, men da jeg
vågnede næste morgen, lå den og sov
udenfor min dør. Jeg tror den passede
på mig. Jeg var den eneste beboer på
motellet. Måske var sæsonen ikke begyndt
endnu. eller måske levede han af
de lokale, der om aftenen var gæster i
restauranten på første sal. og de gæster
der synes, at de lige skulle sove
branderten ud før de kørte hjem, eller
måske lige noget andet og derfor lejede
et værelse for et par timer. Hvad ved
jeg. Men der var faktisk andre gæster
på motellet, de kom bare meget sent og
de gik meget tidligt. Så jeg så dem aldrig,
men jeg hørte dem. og så har jeg
det med at havne på bordeller, fordi jeg
altid skal bo så helvedes billigt. bill og
jeg klarede hele verdenssituationen på
tysk. Han var vist en af de der nyrige,
eller osse var han alfons, og han var bestemt
tilhænger af de nye tider efter krigen.
Zehr gut, sagde han, business sehr
gut. Men han ønskede ikke at Serbien
kom ind i eU. Det var udmærket som
det var. Alles sehr gut. Det var jeg glad
for at høre. Ib forstod alt hvad vi snakkede
om. Den tog det osse helt roligt.
Den fulgte mig med øjnene, da jeg forlod
hotellet, og den logrede med halen,
da jeg vinkede. Jeg havde fået en ny ven
og en uforglemmelig overnatning på et
bådmotel på Donau, sammen med Ib.
KONKURRENCE:
”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn”
Sidste nat i St. Kilda
af Jakob øsTer
lyden af lynlåse der lynes. Hviskende
stemmer, mens rygsække pakkes.
larmende plasticposer og spænder der
klikkes. De fleste backpackere, der er
vant til sovesale, er blevet revet ud af
søvnen af disse lyde. For færgen, toget
eller bussen går altid før fanden får
sko på, og de der skal af sted har aldrig
nået at pakke aftenen før. Det lever man
med, mod at bo billigt og møde en hulens
masse spændende mennesker på sin vej.
Man lever også med fulderikkerne, der
kommer hjem midt om natten. Ikke altid
alene. en sjælden gang i mellem sættes
køjesengen i svingninger, mens overboen
muntrer sig med aftenens fangst
på øverste dæk. Sømænd med købekællinger
eller kåde unge englændere. De er
der alle sammen, og de er en del af de
historier man tager med sig.
Men min værste sovesalsnat var i
Melbourne. De første nætter sov jeg på et
ganske forfærdeligt hostel i Downtown.
Det mindede mistænkeligt om en skole
med klasseværelser, hvor man havde
proppet køjesenge ind i stedet for stole
og borde. Køjesengskvotienten var langt
højere end en normal elevkvotient, så
der var senge alle vegne. Der var også en
skøn forvirring af løsthængende ledninger,
tavler og kridt samt et virvar af backpackere
og håndværkere, der i larmende
symbiose prøvede at holde hinanden ud.
Ikke optimalt, tænkte jeg, og søgte derfor
tilflugt til St. Kilda, en efter sigende
hyggelig lille forstad til Melbourne. Her
ville jeg tilbringe mine sidste to nætter
på min ti måneder lange jordomrejse i
lidt fredeligere omgivelser.
Jeg finder frem til St. Kilda Coffee
Palace. et tilsyneladende hyggeligt lille
hostel med en herlig lille café. St. Kilda
er kendt for strandpromenade, hyggelige
restauranter og skæve eksistenser.
et billigt tilholdssted for kunstnere og
kreative tæt på storbyen. Men i vinterkolde
juni måned er der nu ikke meget
gang i den, hverken på stranden eller i
byen, så det er byens backpackere, jeg
hænger ud med på min sidste aften.
Klokken et om natten går jeg til ro for
Australierne må kun købe deres øl i Liquor Stores eller ”Bottle
Shops” som denne. Min værelseskammerat skulle nok have holdt
lidt igen under besøget herinde. Foto: Jakob Øster
at få lidt søvn inden jeg skal i lufthavnen
tidligt næste morgen. I min sovesal
er der heldigvis kun en køjeseng og to
almindelige senge, og selv om de andre
senge er tomme, forudser jeg ikke de
store problemer, da vi er så få der deler
værelset.
Men klokken 03.30 vågner jeg, fordi jeg
fornemmer en skikkelse, der står meget
tæt på mig. en dunst af spiritus slår ind
over sengen, mens jeg tåget forsøger at
orientere mig. Ved siden af min seng står
en dunkel og ildelugtende person. Jeg
rejser mig halvt op fra sengen og stirrer
forbløffet lige ind i hans blottede sjover,
som han lystigt svinger rundt under en
meter fra mig. Først da jeg ser strålen,
går sammenhængen op for mig. Idioten
er ved at pisse ud af vinduet ved siden
af min seng. Men vi bor jo på anden sal,
når jeg at tænke. Så går den frygtelige
sandhed op for mig. Vinduet er lukket!!!
Plask, plask, plask siger det, mens urinen
løber ned ad indersiden af vinduet
nÆste KonKurrenCe
”Farlige situationer på rejsen”
via vindueskarmen for slutteligt at danne
en sø på gulvtæppet. Min rygsæk er millimeter
fra at blive omsluttet af syndfloden.
Hvad fanden laver du, råber jeg og
vækker derved pigen, der sover i overkøjen
og temmelig forfærdet kigger ned
på dette bizarre optrin. Desværre har
opråbet ikke synderlig effekt på vores
plørefulde værelseskammerat, for den
eneste reaktion det aftvinger, er at han
dumsmilende lyner sine bukser, vender
røven til os og slår en prut, der lyder som
et tordenskrald. Derefter lægger han sig
tilbage i seng. I det øjeblik hans hoved
rammer puden begynder hans snorken.
Vi andre er i nattens resterende timer
ladt alene tilbage i selskab med et nu ret
ildelugtende gulvtæppe. Jeg spekulerer
over, om dette mon ikke var dråben, den
i bogstaveligste forstand sidste dråbe,
der skulle til for at få mig til at opgive
sovesale. Den eneste trøst er at jeg med
sikkerhed ved, at dette heldigvis bliver
min sidste nat i en sovesal i meget, meget
lang tid.
Konkurrence: bedste indsendte artikel vinder. Har du en munter røverhistorie
fx fra et gammelt propelfly, en sen aften i en mørk gyde eller et besøg i en
urohærget slyngelstat eller i et land præget af naturkatastrofer, så send os
dit bidrag. Artikler vurderes alene på tekst, men send meget gerne ét billede
med, der kan illustrere artiklen. Artikler må højst fylde 4.000 tegn.
Præmie: Tony Wheeler: badlands.
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

KlUB NYE MEDlEMMER
Nye medlemmer
: Morten nielsen
Født i Ålborg i 1975 og foretog ikke de store rejser de første 18
år. Det var primært i campingvogn med min familie. Fik første
gang blod på tanden for at rejse, da jeg efter gymnasiet var på
en 6 mdr. tur i Mellemøsten med en kammerat. Senest er det
bjergene, der har vakt min opmærksomhed. Det startede i nepal
i 2004, hvor jeg besteg Island Peak. Efter den tur har jeg flere
gange været i Frankrig, i Kaukasus og senest Tadsjikistan. Det
næste projekt er Kilimanjaro og Zanzibar.
: rene doctor olsen
Jeg er født i 1971 og har altid været vild med at rejse og
besøge fremmede lande og kulturer. lagde forsigtigt ud med
Interrail, derefter min første Australienstur og så var jeg for alvor
solgt. Udover min udprægede rejselyst er jeg aktiv dykker og
nyder stilheden og roen under vandet. Jeg arbejder i SAS som
flyveplanlægger og bliver derfor konstant mindet om, at der er
en kæmpestor verden, der venter derude! Desuden er jeg aktiv i
indsatsgruppen Det Danske Mobile nødhospital.
svend bergmann
Fra jeg var helt ung har jeg drømt om at rejse ud i verden.
Jeg har været så heldig, at jeg har haft mulighed for at
kombinere min rejselyst med arbejde. Jeg er godt i gang med
en international karriere indenfor Telekommunikation, hvor jeg
i en årrække var bosat i Seattle (USA) som regional manager.
lige for tiden bor jeg i Dubai, hvor jeg er områdeansvarlig for
Middle East & North Africa i et japansk firma, der sælger udstyr
til mobiltelefonselskaber.
7: rasmus jarlov
Født 1977. Folketingskandidat for Konservative. Uddannet cand.
merc., reserveofficer i flyvevåbnet og arbejder i Novo Nordisk. Jeg
har boet i USA, new Zealand, Frankrig og england med studier
og arbejde. og så har jeg i mit voksenliv brugt alle mine ferier på
at rejse. Det er heldigt, at verden er så stor, at man altid kan se
noget nyt. For tiden er jeg optaget af Sydamerika, som jeg først
for ganske nyligt har besøgt for første gang. Jeg glæder mig til at
opdage Andesbjergene.
8: jørgen oulund
Født i 1941. Startede de lange rejser som sejlerbums fra
Kanarieøerne til Caribien i 1990. Herfra med rygsæk gennem
Mellem- og Sydamerika. Senere gik rejserne til Sydøstasien. Så
trak havet igen. Krydsede Stillehavet - også for sejl - og kom ud
til de helt små prikker på det store hav. Derefter måtte Afrika
prøves af med gorillatrekking som højdepunktet. De sidste 17 år
har jeg rejst jævnligt og resten af livet fortsætter jeg, så længe
jeg kan få støvlerne på fødderne og rygsækken på nakken.
71: troels Munck
Jeg er født i 1974 og har altid ønsket at rejse, bo og arbejde i
det store udland. Jo mere jeg har set og oplevet, jo mere har jeg
fundet ud af, at jeg mangler at se og opleve. Mine favoritture er
til steder, hvor turismen ikke er slået igennem, steder hvor man
kan opleve lokalbefolkningen, som de virkelig er - ofte uhyre
gæstfrie. også naturoplevelser i uberørte omgivelser giver mig
et kick. Jeg er så heldig at have et job, der giver mulighed for at
rejse, og jeg er lige blevet far til en fantastisk datter.
72: iben lindemark
Det startede i det små med bilferier i europa med mine forældre,
fra jeg var et halvt år gammel. Første gang, jeg rejste alene, var
et år i USA som udvekslingsstudent. Senere rygsækrejser gik
til Israel, USA, Asien og Mellemamerika. De seneste år har jeg
primært rejst til lande, hvor jeg kan besøge familie og venner
– fx brasilien, Canada og Japan. Derudover rejser jeg gerne efter
naturoplevelser som fx den seneste tur til Tanzania med min
kæreste Christian Hansen, som også er medlem af DbK.
7 : Martin adserballe
Gal højdecyklist, som elsker at jage 5500+ meter pas og slæbe
sin cykel til umulige steder i Tibet og omegn. Har over 7 ture
cyklet 16.000 km på det Tibetanske plateau og har cyklet i 7008
meters højde i Vestkina. Rygsæktur med den transmongolske
jernbane i 95. Senere opdagede jeg cyklens fortræffeligheder,
mens jeg læste økonomi på Københavns Universitet. Har også
snust lidt til Sydamerika med en 1½ mdrs. cykeltur i Chile/
Argentina samt en bestigning af Mt. Aconcagua. næste rejsemål:
Tibet!
7 : Christer lænkholm
Født i 1976. Rejserne i min ungdom gik primært ned gennem
europa på bagsædet af familiens bil. Da jeg var 19 bosatte jeg
mig i München, og fik her første gang virkelig smag for livet i
udlandet. Siden er det blevet til længere ophold i både Tjekkiet og
bangladesh. Asien var tidligere mit foretrukne rejseområde, men
jeg begynder mere og mere at kunne lide Afrika. Jeg arbejder i en
nødhjælpsorganisation og kommer derfor ud til en masse spændende
steder. I min ferie backpacker jeg rundt sammen med min
kæreste 3-4 uger ad gangen.
70: ingo lorenz
Der var engang en tuareg i niger der fortalte mig, at har du
en gang krydset Sahara, bliver du i sadlen. Jeg er blevet godt
øm af at sidde der siden. Men jeg sidder i rejsesadlen, indtil
jeg falder af pga. alderdom. Jeg har kørt 70.000 km i min
landrover indrettet til ekspedition og eventyr - gennem Afrika,
Mellemøsten og Fjernøsten. Har ventet 10 dage på benzin i
Sahara, dykket ned i hovedet på en 4 m haj og rejst i Sudan
og Sydyemen, før området blev åbnet for turister.
7 : Marit nielsen
Jeg har rejst meget siden jeg fyldte 19. Jeg
har studeret i Wisconsin i USA og i Sydney
i Austrlien, arbejdet på krydstogtsskib,
hotel og bondegård i Schweiz. Jeg har
været på 3 interrailture. Jeg har arbejdet i
rejsebranchen i 16 år.
7 : Pernille Wessel buchwald
Min store glæde for rejser er helt sikkert blevet fremelsket
af at have en mor og en far der tog mig med ud på mange
rejser. efter at have kendt min kæreste nikolaj (medl.
212) i tre måneder tog vi toget til Kina, købte to cykler og
kastede os i sadlerne. Resultatet blev oplevelser som jeg
aldrig vil glemme og sammen rejste vi i alt 10 måneder
rundt i det meste af Asien. Siden har vi bl.a. været tilbage
i Kina, besøgt beduinerne i Tunesien, smagt Fish ’n’ Chips i
london, udforsket regnskovene på Cuba.
GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007
Klubbens kontaktpersoner
Søren Padkjær
info@berejst.dk
Skovagervej 22
8850 Bjerringbro
Tel. 86 68 36 63
Formand
Jakob Øster
globen@berejst.dk
Stavnsbjerg Allé 30
2730 Herlev
Tel. 32 11 31 11
Globen, ansv. redaktør
Per Danielsen
kasserer@berejst.dk
Rørholmsgade 7A, 5
1352 København K
Tel. 33 13 56 18
Kasserer
Gerner Thomsen
annoncer@berejst.dk
Marathonvej 21, 1.-5
2300 København
Tel. 3259 6095
PR-ansvarlig
Sponsorer
Jakob Linaa
toastmaster-west@berejst.dk
Katrinebjergvej 67, 2. th
8200 Århus N
Tel. 2086 7777
Toastmaster vest
Nikolaj Witte
nikolaj@wayout.dk
Balders Plads 4, 1 tv.
2200 København N
Tel. 86 18 11 36
22 79 03 84
- Juni 2007
Niels Iversen
webmaster@berejst.dk
Grøfthøjparken 162, 2.mf.
8260 Viby J
Tel. 86 28 18 56
Webmaster
Kirsten Kjærsgaard
nytmedlem@berejst.dk
Møllestien 34
8000 Århus C
Tel. 86 20 91 33
Medlemskontakter
Kira Leisau
kiraleisau@gmail.com
Lyøvej 21, 2tv
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 87 48 04
2633 2709
Sekretær
Lars K. Munk
toastmaster-east@berejst.dk
Smedetoften 24, 1. th
2400 København NV
Tel. 3834 8980
Næstformand og toastmaster øst
Per Allan Jensen
globen@berejst.dk
Bernhard Bangs Allé 51A, 2th
2000 København F
Tlf: 38 10 10 78
Jon Berghof
jonberghof@gmail.com
Brårupvej 145 E
7800 Skive
Tel. 20 68 55 16
Globen, grafisk design
UzbEKiStAN
Viktors Farmor
World-Wide Expeditions
iRAN
En rejse i Iran er en rejse til en civilisation, der grundlagdes for mere end 6000 år siden. De største
af de persiske imperier, arkæmenider, partere, sassanider, regerede i en stor del af det asiatiske
kontinent i mere end 450 år. De imponerende bygningsværker i Persepolis vidner om landets storhedstid
for 2500 år siden. En rejse i Iran giver mulighed for at opleve verdens smukkeste eksempler
på islamisk arkitektur. 14. til 21. oktober 2007 • 10.800 kr.
To uger i Iran; inkluderer også ørkenbyen Yazd: 14. til 28. oktober 2007 • 18.400 kr.
Silkevejen til Samarkand.
Størstedelen af to årtusinders handelsfolk fulgte Silkevejen, de gamle karavaneruter,
der strakte sig fra Kina til Middelhavet og som bragte velstand til byerne
langs ruten. Karavanerne kom ikke blot med silke, men også med varer som
porcelæn og krydderier. Og de gik den modsatte vej med guld og farvestrålende
glas. Tre af de store silkevejsbyer ligger i Uzbekistan: Samarkand, Bukhara og
Khiva. Den betagende arkitektur og kunst i disse byer afspejler de kulturelle
korsveje, som Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien og
Persien. 3. til 15. oktober 2007 • 16.800 kr.
tyRKiEt – tREKKiNG oG CRUiSE
Oldtidens Lykien, langs den sydlige Middelhavs-kyst, danner rammen om en kombination
af vandring og mini-krydstogt som både giver motion, kulturoplevelser og
afslapning.
Krydrede fyrreskove snor sig ned ad bjergsiderne til de røde klipper med små bugter
og sandstrande. Rejsen er tilrettelagt, så der hver dag er vandreture, ledet af
en danske rejseleder og en engelsktalende vandreguide. Undervejs besøger vi de
imponerende græsk-romerske levn fra den lykiske periode: Caunos, Letton, Pinara,
Xanthos. 8 dage, afgang 9. og 16. september • 9.800 kr.
KiNA – GUizhoU
Stammefolk og landsbyliv i det sydvestlige Kina.
Langt fra Kinas gængse turiststier er den bjergrige provins Guizhou med farverige stammefolk og
særprægede landskaber. Vi besøger landsbyer og træffer folk fra stammerne. Deres danse, klædedragter
og festivals har tusindårige rødder. Vi kan beundre deres broderede dragter og deres særprægede
hovedbeklædninger af sølv. Her er helt uspolerede naturscenerier med vandfald, floder,
kalkstenshuler og særpræget vegetation.
1. til 20. oktober 2007 • 22.800 kr.
MExiCo
Specialrejse med tog gennem Copper Canyon
samt Lacandon-jungletur
Rejsen er delt i to meget forskellige dele. Første del, togrejsen gennem Copper
Canyon, er nævnt i bogen”Unforgettable journeys to take before you die” fra BBC
2006, hvor den beskrives som ”the train ride of a lifetime”. Anden del af rejsen er
en ægte jungletur, hvor der også bliver besøg ved mayaernes gamle tempelområder
i Palenque, Chinkultik, Bonampak og Yaxchilán, sidstnævnte næsten helt
overgroet af regnskoven. 4 spektakulære bådture er indeholdt i programmet.
1. til 16. oktober 2007 • 24.600 kr.
SMÅ GRUPPER • DANSKE REJSELEDERE
Også rejser til: Jordan – Syrien - Libyen – Burma – Yemen – Namibia – Ethiopien – Ghana – Indien – Peru – New Zealand – Brasilien
www.viktorsfarmor.dk • 86 22 71 81 • info@viktorsfarmor.dk

NYHED
SOMMERTOGT I FILIPPINERNE
8 DAGE FRA 3.495,-
Nyd livet og det uspolerede øhav ved Visayas ombord på Jysk Rejsebureaus
eget skib Hans Christian Andersen.
Tropiske øer, øde strande og dykning i verdensklasse.
1 dyk med eget udstyr 160,-
6 dyk med eget udstyr 950,-
12 dyk med eget udstyr 1.895,-
Maribago Bluewater Beach Resort, Cebu 1 nat fra 460,-
Ankomstpakke, Manila inkl. 2 nætter fra 215,-
Læs mere på www.jysk-rejsebureau.dk
Århus 8618 2488 København 3311 1616 Aalborg 9812 3336 Odense 6312 1216
www.jysk-rejsebureau.dk