TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

deberejstesklub.dk

TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

juni 2007 / nr. 28

Globen

MedleMsblad for de berejstes Klub

TEMA:

BJERGLANDE

ViLDE

BERETNiNGER

fRA VERDENs

ToppE


2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

16

TEMA

6 LEsoTho: LANDET oPPE

UNDER sKYERNE

Af Simon Staun

Med firhjulstrækker gennem Lesotho

- Afrikas mindste bjergland.

10 TEMA: FEM bERYgTEDE

bjERgE

Af Jakob Øster

Fokus på fem legendariske toppe og

tre vilde vovehalse.

20 TIbET: TREKKINg PÅ

VERDENs TAg

Af Lars Gundersen

En hyldest til Tibet fra vor rejseleder og

bjergekspert.

30 gRØNLAND: ThE NoRThERN

PLAYgRoUND

Af Claus Virmer

Eventyrlig bjergbestigning i uudforsket

territorium i Østgrønland.

34 KINA: hEAVEN bY bIKE

Af Martin Adserballe

Medrivende beretning om verdens højeste

cykeltur på Mt. Mustagh Ata.

42 FRANKRIg: bEsTIgNINg AF

MoNT bLANC

Af Kenneth Hvolbøl

Tag med når Kenneth prøver kræfter

med Europas kæmpe.

46 KIRgIsIsTAN: MED NAUM PÅ

EKsPEDITIoN I KIRgIsIsTAN

Af Gerner Thomsen

Underholdende beretning fra bjergperlen

i det kaotiske ex-Sovjet.

26

51 TIbET: PoRTEN TIL hELVEDE

Af Jakob Øster

Røverhistorie om spioner og hemmeligt

politi på verdens tag.

56 CAMERoUN: MoUNT CAMERoUN

Af Lars Munk

På bjergvandring iført Brøndby trøje og

med en Guinness i lommen.

ARTIKLER

12 VEsTAFRIKA: TID ER PENgE -

MEN IKKE I AFRIKA

Af Per Allan Jensen

Betragtninger fra rejser gennem nogle

af verdens fattigste lande.

16 YEMEN: PoLITI-bLAF I YEMEN

Af Claus Qvist Jessen

Med bevæbnet eskorte fra checkpoint

til checkpoint og en tur i kachotten.

24 bAhAMAs: ET sTED I CARIbIEN

Af Arne Runge

Arne møder en engel, drikker rom og må

sågar en tur i kirke.

40 bUKAREsT/RUMÆNIEN:

ET LAND/EN bY

Af Niels J.L. Iversen

41

5 ting du må vide om Bukarest - og

en billedrejse rundt i Rumænien

KLUbbEN

4 Leder

Dette nummer af Globen er viet til

beretninger om oplevelser i bjerglande.

5 Næste Tema

Aloha! Fortæl dine historier fra paradis når

vi sætter fokus på Stillehavet.

9 Rejsefolkets ultimative top20

Giv dit bud på dine personlige favorit-

steder på kloden.

22 Nekrolog

DBK medlem og TV producer

Mogens Rasmussen er død.

23 Forside kandidater

Se de flotte fotos der var med i opløbet

om at komme på forsiden.

29 svend g runder 100 lande

Portræt af Svend Garbarsch der har

rundet et skarpt hjørne.

39 bliv passivt medlem af DbK

Introduktionstilbud for nye medlemmer.

61 Konkurrence

De bedste artikler i konkurrencen:

En uforglemmelig overnatning på rejsen.

64 Nye medlemmer

Se de sidste nye ansigter i klubben.

66 Klubbens Kontaktpersoner

46


Medlemsblad for De Berejstes Klub

Redaktion:

Jakob Øster (ansv.), Jon Berghof,

Per Allan Jensen, Gerner Thomsen

Adresser s. 66

Indsendelse:

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:

globen@berejst.dk

Tekst / fotos:

Medlemmer af De Berejstes Klub

Forsidefoto:

Rasmus Krath

Aften i Ali Camp i Karakorambjergene før

opstigning til Gondogoro La-passet, Pakistan.

Scan af billeder: Per Danielsen

Tryk:

Scanprint

Jens Juuls Vej 2

DK-8260 Viby J

Oplag: 500

ISSN: 1603-1458

Deadline til næste nummer:

5. august 2007

Tema: Stillehavet

Annoncer:

annoncer@berejst.dk

Medlemskab:

www.berejst.dk

Formand:

Søren Padkjær, adresse s. 66

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i

bladet, er derfor skribentens synspunkter og

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller

klubbens øvrige medlemmer.

INTRO Redaktørens forord

Den yderste grænse

”Fordi det er der”. Ikke det mest poetiske citat, og egentlig blot et svar givet i irritation

over at skulle blive ved med at svare på det samme spørgsmål fra forskellige

journalister. Alligevel står citatet i dag som et synonym med bjergbestigningen.

”Hvorfor i alverden vil du bestige verdens højeste bjerg?”. Sådan lød spørgsmålet

som den britiske bjergbestigningspioner George leigh Mallory tilbage i 1920’erne

fik stillet igen og igen.

Mallory døde på everest i 8.155 meters højde i år 1924. Det er uvist om han forinden,

næsten 30 år før Sir edmund Hillary, havde besteget bjerget og som den

første nået verdens top. I hvert fald havde han, da hans lig endelig blev fundet i

1999, ikke længere det billede af sin kone på sig, som han altid havde sagt han

ville placere på bjergets top, hvis det skulle lykkes for ham at nå derop.

bjergbestigning er en farlig sport, med alt for mange dødsofre, hvilket også fremgår

af dette nummers bjergopslag. I DBK-regi er de flestes erfaringer med bjerge

heldigvis af noget fredeligere karakter. læs i dette nummer om fredelige bestigninger

af Mount blanc, Kilimanjaro og Mount Cameroun samt om trekking i Tibet

og Kirgisistan.

Men der er også vovehalse blandt medlemmerne i DbK. Medlemmer, der presser

sig selv til den yderste grænse, men heldigvis formår at holde sig på den rigtige

side. I dette nummer kan du læse Claus Virmers klatretekniske artikel om førstebestigninger

i Østgrønland, Martin Anker nielsen konkurrencevindende artikel om

en uforudset overnatning i sneen i over 7.000 meters højde og Martin Adserballes

fremragende artikel, Heaven by bike, om verdens højeste cykeltur.

Som altid en stor tak til Jon Berghof for hans fremragende grafiske arbejde og for

med sine kontakter at muliggøre det, vi så længe har ønsket nemlig at bringe hele

Globen i farver.

God rejse og god fornøjelse med bladet.

Jakob Øster

NÆSTE TEMA STIllEhAvET

Stillehavet - historier fra paradis

Aloha! Kridhvide sandstrande, blomsterkranse,

drinks med paraplyer, sejlbåde der krydser

det azurblå hav og smilende, afslappede

mennesker. Fra Hawaii til Polynesien opfylder

øerne i Stillehavet folks drømme om Paradis.

nu har alle berejste chancen for at fortælle

om deres oplevelser på øerne i Stillehavet. Har

du sejlet mellem Stillehavets øer, været på

dykkerferie ud for en uberørt tropeø eller besøgt

nogle af verdens sidst opdagede folkeslag

på en af de mange tusinde små øer ude midt

i dette verdens største hav, så er det med at

fatte pennen og skrive ind.

Ud over alle de små klassiske øer ude i

Stillehavet - Hawaii, Galapagos, Fiji, Tahiti,

Samoa, Vanuatu, Mikronesien, Polynesien etc.

- har redaktionen for at så mange som muligt

kan skrive ind valgt at definere Stillehavets

øer til også at omfatte Japan, Taiwan og Papua

new Guinea. Til gengæld er Australien, new

Zealand og øerne i Sydøstasien ikke medtaget.

Redaktionen forsøger som altid at variere temaartiklerne

mest muligt. Send derfor gerne

en mail inden du begynder at skrive, især hvis

du vælger at skrive om oplagte destinationer

som Galapagos, Fiji og Påskeøen. Adressen

er som altid globen@berejst.dk. Deadline for

næste nummer er 5. august.

Kommende temaer

december 2007: Sydamerika

(deadline 5. november)

Marts 2008: Verdens vilde dyr

(deadline 5. februar)

juni 2008: Road trips

(deadline 5. maj)

Foto: Claus Qvist Jessen

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


TeksT og foTo: simon sTaun

det kræver tålmodighed, mod og faste baller at køre

gennem sanni-passet i sydafrika til kongeriget lesotho

Landet oppe

»Er I klar til en solid gang afrikansk

massage, råber guiden Steve, mens

motoren under firhjulstrækkeren

ryster, og vejen foran transformerer

sig fra hensynsfuld humplet til brutalt

bakket.«

under skyerne

Den kun 23-årige Steve Smith kender

bjergene som sin egen baghave. Han

har levet hele sit liv oppe under skyerne

og bruger al sin fritid på bjergbestigning,

fiskeri, jagt og mountainbiking. Så

hvert eneste bump, hvert eneste sving

og hver eneste klippeformation kender

han lige så grundigt som sit spejlbilledes

venlige træk.

Han øser af sit brede historiske kendskab

til områdets funktion som handelsvej,

dengang skind og huder blev bragt fra

lesotho til Sydafrika på menneskeryg og

frem til i dag, hvor Sanni-passet næsten

udelukkende bruges til at fragte eventyrlystne

turister mellem de to lande.

selvmordssvinget

- Wow, tjek lige den fugl der, afbryder

han sig selv, da en hollandsk døbt

“lammerfanger” indtager luftrummet

lige over hovedet på os.

oppe under skyerne svæver en af verdens

mest sjældne fugle og blærer sig

med sit vingefang på over to meter. Den

flyder majestætisk på de varme luftstrømme

langs bjergsiderne. Man hører

den ikke. Heller ikke den græssende flok

antiloper hundrede meter væk.

Det eneste, der bryder den totale stilhed,

er det vintertrætte græs, der sagte

hvisler, når bjergsiderne bugter sig som

matgrønne bølger.

- nu skal I holde fast, vi kører snart gennem

Whiskey-corneret, advarer Steve,

mens han hiver voldsomt i rattet.

Hvert eneste af de uretfærdigt mange

hårnålesving bærer sigende og sarkastiske

navne. Dette sving kræver,

at man drikker sig mod til. Det næste

hedder Selvmordssvinget. Så kommer

Slangesvinget. og efter det er man endelige

oppe ved grænseposten mellem

Sydafrika og lesotho, hvor Afrikas højest

beliggende pub “Sani Top Charlet”

byder på velfortjente øl.

Ølhytten

efter et stempel i passet og en øl indenbords

kører vi videre til landsbyen

Skeering, hvor et blafrende, hvidt flag

signalerer, at der brygges og sælges frisk

øl inde i den runde, lerklinede hytte.

Vi banker på og inviteres indenfor af

den kvindelige vært Makhotso, der med

et karakteristisk håndtryk byder os allesammen

velkommen. Det minder om

en hiphopperhilsen med tre forskellige

greb, der hedder Khotso, Pula og nala.

Fred, regn og rigdom. Fred er roden til

alle fremskridt, landbruget kræver regn,

og med de to faktorer er man godt på

vej mod rigdom.

33 Solopgang med ulmende røg fra afbrændinger

af rabatten. Brandbælter er uundværlige i så

tørt et klima.

53Selvfølgelig bliver man genert, når en helt

fremmed, hvid mand begynder at tage billeder.

5 Jeg blev tilbudt at få en gratis klipning men

takkede pænt nej. Saksen skræmte livet af

mig.

en simpel men forståelig symbolik, når

man befinder sig i et næsten vegetationsløst

og historisk set krigshærget

land.

Vi sætter os ned i halvmørket og får

serveret et krus øl i en rusten kop. Det

smager meget gæret og sødt. lidt som

en mild og anelse syrnet juice. Den indeholder

kun to procent alkohol og er

dejlig kold i modsætning til hyttens gulv.

Her midt ude i ingenting uden rindende

vand og elektricitet bliver vi meget

overrasket over at høre at der er indlagt

gulvvarme. Ja, gulvvarme.

Med et nøje udtænkt system har man

anbragt en stor sten under ildstedet.

»oppe under skyerne svæver en af verdens

mest sjældne fugle og blærer sig med sit

vingefang på over to meter.«

Ved siden af den en bunke mindre sten,

der breder sig ud til hyttens mur. over

dem placerer man en masse grus, så

varmen derved forplanter sig hele vejen

ud under det fladtstampede lergulv.

Udenfor fyger den bidende blæst

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7


hen over de golde højsletter. Indenfor

strømmer varmen op gennem trekking-

støvlerne. Fantastisk.

rusten frisør

Med optanket varme går vi rundt og

hilser på naboerne, der har tilsvarende

flag stående i andre farver. Et er rødt, et

andet gult og et tredje grønt.

Hos den ene sælges friskt kød, hos en

anden majsmel og en tredje grøntsager.

Gæt selv hvem?

Vi skyder billeder af de lokale, storsmi-

lende unger og pjatter med treårige

Thabana ntlenyana, hvis navn betyder

“Smukke, lille bjerg”. Hun hjælper

til med at klippe sin søster, der er for

genert over de hvide gæster til at ville

afsløre sit navn. Tanken om de tilbage-

stående afrikanere får lov at leve her.

billedet bag på kameraets display får

dem til at gå helt i koma. efterfølgende

tænker jeg, at vi heller ikke har set et

eneste fotografi i hytterne. Til gengæld

har vi set utallige smil. og på det område

kunne vi danskere jo godt karakteriseres

som tilbagestående mod de

turister, der kommer til vores land.

find svaret selv

Vi drager videre op i bjergenes intethed

og møder kun bidende kulde og tomme

skråninger.

Da vi efter en times kørsel hopper ud i

månelandskabet, flås kinderne ømme af

vinden, der er lige så tør som sandpapir.

Det føles som om læberne udtørrer,

inden man når at gribe efter pomaden

i jakkelommen. Her er intet andet end

53Sani Pass er en af verdens højeste grænseovergange.

3En lille doven landsby ligger i næsten tre

kilometers højde ved grænseovergangen. Selv

husdyrene slapper af.

3 Hvem kan stå for sådan en lille guldklump?

stilhed, kulde og klipper. Den sjældne

fornemmelse af at befinde sig helt derude,

helt deroppe, hvor naturen ene og

alene sætter dagordenen, begynder at

indfinde sig.

I 3300 meters højde med frit udsyn til

kongerigets top i 3482 meters højde

spekulerer man inderligt over, hvad

man dog bruger sin ferie på sådan et

sted. Men svaret er lige til. og hvis du

selv får kæmpet dig op gennem Sannipasset

og videre ind i lesothos stenede

kongerige, vil du også kende det.

KlUB TOP 20 hITlISTE

Rejsefolkets ultimative Top 20

Alle har vi vore favoritsteder rundt om

i verden. Galapagos i sommers var jo

federe end weekendturen til Harzen i

-83, og solnedgangen fra Kuta Beach

var altså også flottere end den fra

Vesterhavet.

Eller var den nu det, for uanset hvordan

man vender og drejer det, er folks

vurderinger af begrebet ”lækre steder”

yderst individuelt. Nogle rejsende tænder

vildt på eksotisk dyreliv eller en flot

og jomfruelig badestrand, mens andre

har det bedst på et museum eller en

markedsplads. Oveni har favoritter det

med at variere med tiden og sindsstemninger,

så den indre hitliste, man laver i

dag, ikke er den samme som den, man

laver om en måned eller tre.

lav din egen top 20!

Trods masser af forsøg er en egentlig

hitliste over verdens rejsefavoritter helt

umulig at lave. Det vil i bedste fald blive

et personligt øjebliksbillede af ”verdens

sandhed”, men hvad nu hvis vi samler

alle øjebliksbillederne og laver en samlet

liste? Hvis nu alle Danmarks mest

berejste laver deres egen prioriterede

liste med de 20 lækreste steder?

De berejstes Klub vil derfor gerne invitere

Alle aktive medlemmer til at lave

hver deres Top 20-liste over verdens

flotteste steder. Grav dybt i hjernekisten,

og lav en prioriteret liste over verdens

20 bedste rejsemål, og skriv gerne

et par linier eller tre til. Vi lavede en

gang for fem år siden et lignende (succesfuldt!)

tiltag, men taget i betragtning,

at DbK har mere end fordoblet sin

størrelse siden 2001, er det på tide at

lave en ny hitliste. om du så vælger en

kombination af syv badestrande, syv

storbyer og seks restauranter eller 10

markedspladser og 10 dykkerture eller

en liste med 19 safarioplevelser og

én flyvetur i en ballon, er helt op til dig

selv. Det kan sagtens være 20 steder

fra samme land eller 20 steder fra en

lang række forskellige lande og territorier.

Der er ikke noget, der er rigtigt

eller forkert – udover slet ikke at lave

nogen liste!

Kan du ikke finde 20 steder, så er det

helt ok at nøjes med 3, 10 eller 15 punkter;

det vigtigste er, at du laver en liste

og sender den af sted. Medmindre

du siger det modsatte, vil alle listerne

og kommentarer blive lagt på nettet, så

vi på den vis får en slags ”De berejstes

Guidebog” til fælles gavn og glæde.

Udover en masse statistik kan man bruge

andre medlemmers lister til inspiration

til egne fremtidige rejser.

Trods alle sine underlige regeringer

er Iran et ualmindeligt

farverigt og venligt land og

med god grund en oplagt

kandidat til en Top 20-liste hos

mange af de rejsende, der har

været der. Moskéen her stammer

fra Yazd i det centrale Iran.

Foto: Claus Qvist Jessen.

Alle lister sendes pr. mail til top20@berejst.dk,

meget gerne mærket ”Top 20”

i emnefeltet. Husk at angive navn og

medlemsnummer, og får du om tre måneder

lyst til at ændre din liste, sender

du bare en ny, og den gamle udgår.

Som en lille gulerod har bestyrelsen

lovet at udlodde tre lækre flasker vin

blandt de medlemmer, der indsender sin

liste med 20 lækre steder.

God fornøjelse

Bestyrelsen & CQJ

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


5 berygtede

bjerge

Vi er allesammen fascineret af dem, de høje bjerge. og alle

har på et eller andet tidspunkt i deres liv drømt om at stå på

toppen af et bjerg. for nogle er det blevet ved tanken. andre

har taget udfordringen op og nået toppen. Vi giver et bud på

bjerge, der er et absolut must for vovehalse.

kilde: Wikipedia og mounTains.dk

Sydamerika

Elbrus

Højde: 5.642 meter - Europas højeste bjerg

Først besteget: I 1874 af en britisk ekspedition

ledet af F. Crauford Grove.

Danskere på toppen: Over 100

Andre Facts: Om sommeren bestiger op til 100

mennesker pr. dag bjerget. Omkring 15-30 mennesker

dør på bjerget hvert år, hovedsageligt pga.

dårligt udstyr/organisering.

Kendte vilde vovehalse

reinhold Messner

en af verdens mest kendte nulevende

bjergbestigere. Fra den italienske del af

Sydtyrol og i dag 63 år gammel. Indehaver

af et hav af rekorder. I 1980 besteg han

som den første everest alene og uden brug

af ilt. I 1986 blev han den første, der besejrede

’Himalayas krone’, idet det da var

lykkedes ham at bestige alle Himalayas

14 bjerge, der er over 8000 meter høje.

Messner mistede i 1970 på tragisk vis sin

bror Günther under deres første ekspedition

til et 8000+ bjerg. broren døde under

nedstigningen to dage efter, at de havde

nået toppen af nanga Parbat. Messner blev

senere beskyldt for at have ladt sin bror

i stikken på bjerget. Messner selv sagde,

at han havde risikeret sit liv for at forsøge

at redde broren. I 2005 fandt man endelig

brorens lig, præcis hvor Messner havde

RUSLAND

sagt det ville kunne findes, og eksperter

har nu bekræftet Messners version af hændelserne.

Michael Knakkergaard jørgensen

besteg i 1995, blot 27 år gammel, som den

første dansker Mount everest. besluttede

på vejen ned at bestige verdens 5 højeste

bjerge: Mount everest (8.848 m.),

K2 (8.611 m.), Kanchenjunga (8.598 m.),

lhotse (8.501 m.) og Makalu (8.463 m.).

nåede tre af disse, før Makalu blev hans

skæbne. På Makalu mistede han i 1997 sin

danske klatreven Per lyhne, og opgav at

nå toppen. Da han i 1999 igen forsøgte at

bestige Makalu, omkom han selv på tragisk

vis under nedstigningen efter at have

nået toppen. Dødsårsagen var formentlig

et stenskred, der ramte ham under rappelling

langs en stejl klippevæg. Forfatter til

KINA

bogen: “Vejen er målet - drømmen om de

syv tinder”.

Göran Kropp

Svensk bjergbestiger og eventyrer. besteg

i 1992 Cho oyu. På toppen placerede han

sin kammerat Mats Dahlins billede og isøkse

pegende mod everest. Dahlin var omkommet

under træning i alperne forud for

turen til Cho oyu. besteg i 1993 som den

første skandinav K2. blev verdenskendt da

han 23. maj 1996 alene og uden ilt besteg

Mount everest efter at have cyklet hele vejen

fra Stockholm med al sin oppakning. Da

han havde besteget everest, cyklede han

tilbage til Stockholm igen. Göran Kropp

omkom i 2002 under en klatreulykke på

Sunshine Wall i Washington efter et fald

på 20 meter. Årsagen til ulykken menes at

være en defekt karabinhage.

Mount Everest

Aconcagua

Højde: 8.848 meter - verdens højeste

Først besteget: 29. maj 1953 af Tenzing

Norgay Nepal og Edmund Percival Hillary,

New Zealand.

Danskere på toppen: 1995 Michael

Knakkergaard Jørgensen, 1996 Lene

Gammelgaard, 2000 Mads Granlien, 2000

Højde: 6,962 meter - Sydamerikas og den sydlige

halvkugles højeste bjerg

Pik Lenin

K2

Asmus Nørreslet, 2001 Asmus Nørreslet,

2005 Søren Gudmann.

Først besteget: 14 januar 1897 af Matthias

Zurbriggen på en britisk ekspedition ledet af Edward

Højde: 7.134 meter

Først besteget: I 1928 af Karl Wien, Eugene

Højde: 8.611 meter - verdens næsthøjeste

bjerg.

Andre Facts: På tibetansk hedder bjerget

Qomolangma, der betyder ”Universets mor”.

Fitzgerald

Allwein og Erwin Schneider på en tysk ekspe-

Først besteget: 31. Juli, 1954.

På nepalesisk hedder bjerget Sagarmatha,

Danskere på toppen: Omkring 50

dition.

Ekspeditionen var ledet af Ardito Desio,

der betyder ”Helligt bjerg”. 2.238 personer

Andre Facts: Et teknisk let bjerg. Rekorden for

hurtigste bestigning lyder på blot 5 timer og 45

Danskere på toppen: 11, heriblandt DBK

medlemmer Martin Anker Nielsen og Lars

mens de to bestigere der nåede toppen var

Lino Lacedelli og Achille Compagnoni.

havde i 2004 besteget Everest, 186 var

omkommet under forsøget.

minutter. Aconcagua er det højeste bjerg uden

Hansen.

Danskere på toppen: Ingen (men en

for Asien.

Andre Facts: Bjerget er opkaldt efter Vladimir

halvdansker der bor i Sverige har besteget

Lenin. Under DBK bestigningen i 2004 nåede

bjerget).

2 ud af 7 deltagere toppen. På vej ned farer

Andre Facts: Et af verdens sværeste

Martin Anker Nielsen vild på ski og må over-

bjerge at bestige. I 2004 havde kun 246

natte i en snehule i over 7.000 meters højde og

besteget K2. Mindst 56 er omkommet

bliver efterlyst. Læs mere under konkurrencen i

under forsøget.

10 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

dette nummer.

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 11


Tid er penge

men ikke i Afrika...

Min lange rejse i Vestafrika i efteråret

200 konfronterede mig – gang på

gang – med situationer, der betød

markante brud med den i titlen nævnte

talemåde.

TeksT: per allan Jensen

foTo: per allan Jensen og Claus QvisT Jessen

For mange af os - relativt velhavende -

europæere, hvis dagligdag er godt fyldt

op med arbejde, er den resterende tid

et kostbart gode, og det er ikke spor

ualmindeligt, at vi er villige til at ofre

nogle penge på at få lidt mere tid til os

selv og vore nærmeste. nogle betaler

f.eks. for at få foretaget rengøring og

havearbejde, mens andre gladelig giver

3 Der er god tid til at hyggesnakke på et afrikansk

marked (Serekunda, Gambia).

God udnyttelse af køretøj (Burkina Faso).

Bussen kører først når der er kommet 7 eller

9 personer. Man kan risikere at vente en eller

flere timer på at bussen kører.

AFRIKA

afkald på en del af lønnen for at kunne

tage på lange rejser til fjerne egne af

verden.

Det kan være noget af et kulturchok at

opleve f.eks. vestafrikaneres helt anderledes

opfattelse af forholdet mellem

tid og penge, men samtidig også sundt

og lærerigt for os, der opfatter tilstedeværelsen

af penge (i hvert fald i et

vist omfang) som noget selvfølgeligt. At

se, hvordan livet former sig for mennesker,

for hvem besiddelsen af penge

er en absolut undtagelse, og begrebet

”fast arbejde” er en by i Rusland. Jeg vil

i det følgende fortælle om tre konkrete

personlige oplevelser, der meget godt

illustrerer disse forhold.

afrikansk transport

Det første eksempel, som man ikke kan

undgå at mærke på sin egen krop, er

transporten fra sted til sted. I store dele

af Vestafrika er passagergrundlaget for

lille til regelmæssig busdrift, og i stedet

varetages persontransporten af såkaldte

”bush-taxis”, dvs. halvstore personbiler

(der intet har med et vist statsoverhoved

at gøre). I disse - overvejende frankofile

- lande er der ofte tale om dieselbiler

af typen Peugeot 504, hvor halvdelen af

bagagerummet er inddraget til et ekstra

sæde, således at der er plads til i alt syv

passagerer, hvoraf den lokale betegnelse

”sept-place”. betegnelsen er dog kun

korrekt i Senegal og Gambia, for i de

andre lande propper de en ekstra pas-

12 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

Gambia

Mali

Burkina

Faso

»at se, hvordan livet former sig for mennesker,

for hvem besiddelsen af penge er en absolut

undtagelse, og begrebet ”fast arbejde” er en by

i rusland.«


sager ind på både for- og midtersæde,

og så sidder man altså ret tæt.

Det irriterende ved denne transport-

form er, at der ikke er noget bestemt

afgangstidspunkt, idet de først kører,

når der er kommet syv (eller ni) passa-

gerer. På mange ruter kører der kun en

bil pr. dag, så hvis man vil være sikker

på at komme med, er man altså nødt til

at stå op med hønsene og så i øvrigt -

som oftest - tilbringe en eller flere timer

med at sidde og vente (noget man bli-

ver bedre til med øvelsen) eller snakke

med folk (hvilket klart er sjovest, hvis

man kan lidt fransk). eller man kan

sidde og spekulere på, om afrikanere

»...måske med de fem eller ti kroner i lommen,

som deres varer i bedste fald har kunnet

indbringe.«

simpelthen er så dumme, at de ikke kan

se det smarte i at have et fast afgangstidspunkt.

Men sagen er jo den, at så

ville konsekvensen være en risiko for at

køre med en ikke-fyldt bil, og det ville

ikke kunne løbe rundt økonomisk. Hvis

man regner lidt på det, vil man hurtigt

opdage, at de samlede indtægter med

en fyldt bil ikke er ret meget større end

benzinudgiften (de gamle og udslidte biler

er ikke specielt brændstoføkonomiske),

og udgifter som arbejdsløn, slitage,

afskrivning, vægtafgift og forsikring

er minimale (eller ikke eksisterende) på

disse kanter. I Vesteuropa fungerer systemet

med faste afgangstidspunkter

fint, fordi vi er villige til at betale den

nødvendige merudgift ved at busser og

tog kører (nogenlunde) til tiden, selvom

der er masser af ledige pladser. Med andre

ord, fordi ”tid er penge” for os. Som

”rig” vesteuropæer kan man - alt efter

økonomi og temperament - undertiden

mindske generne af dette system ved

simpelthen at købe en ekstra plads, så

man dels afkorter ventetiden og dels får

en lidt mere komfortabel rejse. Jeg har

benyttet mig af dette trick nogle gange

og kun fået positive reaktioner fra de lokale

(der jo også har fordele af det).

lokale markeder

Det næste eksempel har at gøre med

salg af varer. I mange afrikanske byer er

der en ugentlig markedsdag, hvor folk

(i øvrigt langt flest kvinder) strømmer

til fra nær og fjern for at sælge nogle

af deres lokalt producerede varer. Det

kan f.eks. være en stor klase bananer,

en bakke æg, en høne eller - i sjældne

tilfælde - en ged (men så er det til gengæld

et mandejob). De nævnte ting kan

(lige på nær geden) bæres på hovedet,

og således belæsset går de gerne 5-10

kilometer ind til markedet. Her finder de

en plads, slår sig ned på et stykke klæde

eller plastik og lægger deres varer

frem, ved siden af de hundredvis af andre,

der er gået lige så langt og i øvrigt

faldbyder stort set de samme varer. og

her sidder de så i timevis, indtil deres

varer (måske) er solgt, og hen på dagen

går de den lange vej tilbage. Måske

med de usolgte varer på hovedet, måske

med de fem eller ti kroner i lommen,

som deres varer i bedste fald har kunnet

indbringe.

og her er det så den privilegerede vesteuropæer

spørger sig selv, om det nu

virkelig er umagen værd at gå så langt

og ofre en hel dag på - muligvis - at tjene

nogle få kroner. Men naturligvis er

det umagen værd, for hvad er alternativet?

Mere tid til sig selv og familien ja,

men tiden er jo det eneste de har i næsten

ubegrænsede mængder, hvorimod

de få kontanter måske kan skaffe dem

nogle af de livsfornødenheder, som de

ikke selv kan dyrke eller bytte sig til.

optimal udnyttelse

af kålsække

Det sidste eksempel oplevede jeg i

Guinea, mens jeg sad og ventede på at

få repareret en motorcykel, der skulle

fragte mig - og en lokal guide - ud på

en tur i det smukke Futa Djalon højland.

Ved siden af værkstedet var der et slags

opsamlingssted for lokale grøntsager,

53En ældre afrikansk kvinde benytter sig af en

langsom men billig transport (Timbuktu, Mali).

Hvis man venter længe nok, kommer der en

båd med turister, der har tomme plastikflasker

til overs (Nigerfloden, Mali).

der skulle fragtes ned til det varme lavland,

hvor den slags ikke kan dyrkes.

en kvinde var beskæftiget med at fylde

kålhoveder i lærredssække, en opgave,

der blev taget særdeles alvorligt.

Da sækken var næsten fuld, blev de sidste

kålhoveder udvalgt meget nøje efter

størrelse, så der kunne presses flest

muligt ned i sækken. Til sidst var der

nærmest top på, og jeg sad spændt og

spekulerede på, hvordan pokker hun nu

ville få den lukket, så den kunne flyttes

op på den en lastbil, uden at det hele løb

ud igen. Men her kom så overraskelsen,

idet en anden kvinde dukkede op med

noget solidt sejlgarn og en kæmpestor

nål, hvormed hun simpelthen syede et

grovmasket net henover toppen af sækken.

Det tog hende vel ti minutter, og

den logiske tanke, der umiddelbart dukker

op i en vesteuropæiske hjerne, er

naturligvis, at hvis sækken nu kun blev

fyldt tre kvart op, så kunne man - på få

sekunder - have brugt det samme stykke

sejlgarn til at slå en solid knude med,

og - vupti - ti minutters arbejde sparet.

Men set med afrikanske øjne giver det

absolut mening. På en otte timers arbejdsdag

kan der sys låg hen over 48

sække, hvorimod ”knudeløsningen” ville

have krævet 60 sække, og - vupti igen -

12 sække sparet. Jeg ved ikke, hvad så-

»men her kom så overraskelsen, idet en anden

kvinde dukkede op med noget solidt sejlgarn og

en kæmpestor nål.«

dan en sæk koster, men selv hvis vi sætter

prisen så lavt som en krone, så er

det - i en fattig og arbejdsløs afrikaners

øjne - en aldeles udmærket dagløn der

kan tjenes ved denne fremgangsmåde.

Det var tre eksempler på, hvordan man

- ved at rejse i fattige vestafrikanske

lande - kan få vendt op og ned på opfattelser,

der er dybt rodfæstede i vort

eget velfærdssamfund. og det er vel i

grunden ganske sundt - og en vigtig del

af det at rejse og opleve anderledes kulturer.

1 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1


Politi-blaf i Yemen

TeksT og foTo: Claus QvisT Jessen

at blaffe er herligt! det er en let og billig og meget ofte den eneste

måde at komme fra a til b. oveni er det nærmest sjældent, at en

blaffertur mellem to punkter udvikler sig helt, som man kunne

forudse. af og til strander man midt i langtbortistan, og andre gange

bliver man inviteret til at bo i chaufførens landsby i dagevis. blafferliv

er i det hele taget for folk med god tid og hang til det uforudsigelige.

Men selv det uforudsigelige har sine grænser, og sjældent har jeg fået

overskredet mine egne grænser, som da jeg en herlig decemberdag

for halvandet år siden stod på al-Mukalla bus station og forsøgte at

komme vestpå.

bussen vestpå, med kurs mod Aden,

var naturligvis forsinket, og ventetiden

blev fordrevet i selskab med det sydlige

Yemens absolut eneste, anden turist:

en ung amerikaner ved navn Graham

Hopley, et helt igennem sympatisk og

meget alternativt bekendtskab. Han var

opvokset i Moskva under Sovjets sidste

dage, og gennem sin russiske skolegang

var han om nogen tosproget. Faktisk

nærmere tresproget, for at han overho-

vedet var havnet i Yemen, var fordi, at

han ville studere arabisk i Sana. Hans

fire studiemåneder havde gjort ham

nærmest flydende, og turen østpå til

Hadramawt og Mukalla var bare lidt

”ferie” midt i studierne. Han blev min

rejsekammerat den næste uges tid – i

hvert fald fem dage længere, end nogen

af os havde forudset.

SAUDI ARABIEN

ADEN BUGTEN

»der stod en kampklar bil ladet med en

maskinkanon og et par storsmilende

Kalashnikovsvingere klar til os.«

shishas og Kalashnikovs

To timer vestpå stod vi begge af ved

landsbyen bir Ali, Yemens svar på et

ingenting-sted. en lille landsby befolket

med glade fiskere, en flot sandstrand af

den slags, der alle andre steder i verden

ville være blevet til fluepapir, og

3-4-5 km længere vestpå et par simple

halvtag, som kaldte sig ”camping”. Der

33 Dagens tredje politilift og bestemt en af de

mere fotogene. Normalt er det dybt forbudt

at tage billeder af Mellemøstens militær, men

efter en times ørkenfræs kendte vi ligesom

hinanden, og alle poserede stolt. Nyd maskinkanonen

på ladet - den virker!

3 Yemen er et vildt land fuldt af vilde mennesker,

og selv en turist kan komme til at se helt lokal

ud efter passende udklædning. Forfatterens

outfit skyldes en glad medpassager i bussen

fra Salalah (Oman) til Hadramawt i Yemen.

DET ARABISKE HAV

brugte vi døgnets lyse timer til at myldre

rundt i landsbyen og nyde både fisk

og folk.

lidt ved tilfældighedernes hjælp fandt

vi sent på førstedagen en lille, lusket

vandpibebar, hvor det meste af bir Alis

mandlige befolkning lå og flød med en

kop te i den ene hånd og en boblende

shisha i den anden, altimens byens eneste,

sort-hvide TV flimrede løs med diverse

soap-operas. Ikke noget dårligt

sted at finde nye venner, og efter et

par piber æbletobak kendte vi nærmest

hele byen.

1 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 17

Aden

YEMEN

BIR ALI

Al Mukalla


Rygterne løber desværre også hurtigt i

bir Ali, for da vi på andendagen skulle

gentage vandpibesuccesen, blev vi med

det samme hentet af det stedlige politi

og deporteret tilbage til strandhytten.

Det var skam alt for farligt, eller i hvert

fald for uvant, at have to turister siddende

og boble sammen med en flok

lokale fiskere, så vi og vores rygende

shishas blev læsset op i ladet på politijeepen

og sat af ”hjemme” ved strandens

halvtag. Dyb undren, men som

vi senere skulle få skåret ud i pap, er

Yemens politi overhovedet ikke gearet

til det usædvanlige.

at fange en bus

Deportationen fra shishaklubben gav os

en god undskyldning for at forlade bir

Ali og fortsætte kursen mod Aden. Der

var jo direkte busser fra Al-Mukalla til

Aden, og de måtte nødvendigvis stoppe

ved bir Ali, så kl. 9 var vi på plads ved

politistoppet ved hovedvejen og ventede

på bussen fra Mukalla. Men også der

viste bir Alis politi sit underlige væsen.

bussen kom naturligvis en time for sent,

men søreme om ikke de skøre betjente

bare vinkede den videre. De ville åbenlyst

helst være fri for os i bir Ali, men

tage med bussen måtte vi ikke, og vores

temperament blev ikke mildere stemt,

da vi autonomt forsøgte at stoppe et

par tomme minibusser. Hver gang vi fik

stoppet en bil, kom en emsig betjent

med sin skarpladte Kalashnikov for at

tydeliggøre, at chaufføren absolut ikke

skulle bryde sig om at tage os med!

Det blev hurtigt for meget, og efter i et

par timer at have misset flere på hin-

anden følgende blaffebiler opgav vi og

begyndte ganske enkelt at gå. Piece of

cake. Der var kun 600 km til Aden, og

alene at komme udenfor betjentenes

syns- og skudvidde ville i hvert fald gøre

det en del lettere at blaffe en venlig bil.

Police lift nr.1

Så skete der noget! Checkpostens eneste

tilnærmelsesvis intelligente væsen

kunne pludselig godt se, at det ikke var

muligt at skille sig af med de underlige

turister uden at acceptere, at vi hoppede

på en eller anden slags køretøj.

Sekunder efter kom den samme røde

pickup-truck, som havde deporteret os

dagen før, og vi blev kommanderet op

på ladet. Trucken skulle ”helt tilfældigt”

vestpå, og pludselig var vi undervejs

– siddende på bagsmækken af en hurtigtfræsende

Toyota landcruiser-pickup

med to yderst velbevæbnede bodyguards

i kabinen. Dybt weird.

og det skulle blive endnu mere weird,

for efter en del ræs og en tepause fattede

de to venlige betjente deres politiradio

og kaldte op til næste check-post,

små 100 km ude ad landevejen. Floder

af paranoide tanker begyndte igen at

flyde gennem vores hoveder, men helt

uden grund. Vore to udvalgte bodyguards

havde såmænd bare sikret sig,

at der ved næste stop stod endnu en

kampklar politijeep parat til os, og så

var det bare at hoppe fra det ene lad

til det andet og fortsætte liften vestpå

med to nye bodyguards!

og sådan fortsatte det! Hver eneste

gang, vi nærmede os en ny check-

33 En af vore mange bevæbnede eskorter “skudt”

på bagsiden af et trucklad med 100 km i timen.

Bemærk, at soldaten ligefrem har våde øjne

pga. den kraftige fartvind, ikke fordi han lige

har set “Titanic”.

5 En af mange, ramponerede check-posts, hvor

der var “vagtskifte”. Vi hoppede af ladet på

den ene og over i den næste, ventende polititruck,

som først stoppede 100 km længere

østpå. Manglen på soldater skyldes, at det

er ulovligt at tage billeder af nogetsomhelst

militært - inkl. soldater.

5Rejsens slutmål var Yemens næststørste by,

Aden, landets absolut mest frisindede by, hvilket

dog ikke altid fremgår så tydeligt i gadebilledet.

Det er i hvert fald svært at forestille sig

mere indpakkede kvinder end de yemenitiske.

Afghanistans burqa, måske.

En af mange nysgerrige fiskerkoner fra Bir Ali.

Turister er ikke hverdagskost på de kanter, og

trods befolkningens store venlighed havde det

lokale politi det ikke let med udlændinge på

shisha-bar. Efter to nætter blev vi nærmest

deporteret. Bemærk i øvrigt, at kvinden er

meget “sort”, hvilket er ganske almindeligt

for yemenitter i kystregionerne. Afstanden til

Afrika er ikke lang, og blodet er blevet blandet

gennem generationer.

post, sørgede politiradioen for, at der

stod en kampklar bil ladet med en

maskinkanon og et par storsmilende

Kalashnikovsvingere klar til os, og så

gik det eller af sted igen-igen. Hver eneste

gang skete det til store smil, varme

håndtryk og max. 2 minutters stilstand,

og da vi omkring kl.18 befandt os ved

den sidste, store check-post nogle kilometer

udenfor Aden, var det lykkedes

os at lifte ikke mindre end 10 gratis politivogne

i rap! Sandsynligvis en slags

verdensrekord.

”under arrest, sir!”

Men ”alting har en ende, og en regnorm

den har to”, og ved Adens store checkpost

blev vi straks passet op af en bistert

udseende officer i civil. To turister,

der stiger ud af en politibil, må bestemt

være arresterede, så var vi det ikke allerede,

blev vi det. Vores pas forsvandt

sammen med den vrede ignorant, og

selv ikke Grahams flydende arabiske

var nok til at forklare, at vi ”bare blaffede

fra bir Ali til Aden”. Den hoppede

de ikke på. Halvanden nervøs time efter

kom vor lift nr.11, denne gang uden smil

og venlige håndtryk, og i stedet blev

vi smidt ind på bagsædet med hver sin

bevæbnede vagt og hermetisk lukkede

døre. Kursen var Adens hovedpolitistation,

hvor vi blev modtaget af selveste

chefen og et kobbel stupide betjente,

der alle var helt overbeviste om, at vi

var spioner. To turister uden gruppe, og

den ene snakkede både russisk og arabisk,

mens den anden rendte rundt med

seks fiskestænger og tre kameraer. Alt

sammen meget mistænkeligt.

Så startede grillningen.” Hvor kom vi

fra?”, ”Hvad ville vi?”, ”Hvorfor var vi

ikke i en gruppe ligesom alle andre turister?”,

”Hvorfor alle stængerne og de

tre kameraer?”, ”Hvad var der på mine

film?”. Spørgsmålene haglede ned fra

især to af betjentene, som tydeligvis

var blevet trænet i at stille krydsrefererende

spørgsmål for på den vis at afsløre

usandheder. Men der var bare ikke

noget at afsløre. både Graham og jeg

var håbløst ærlige, men lige meget hjalp

det. Historien om en arabisk-studerende,

en lalleglad lystfisker og et forbud

mod at ryge vandpibe i bir Ali var bare

for skøre til at være sande, så forhørslederne

var naturligvis helt ligeglade med

vore svar. De havde på forhånd besluttet

sig til, at vi var spioner. et par mand-

lige reinkarnationer af Mata Hari, og forfremmelserne

lurede lige om hjørnet.

Klokken blev over midnat, inden det

faldt chefen ind, at selv spioner kan

blive både sultne og tørstige, og vi fik

et par kopper tiltrængt te plus noget

fast-food fra en nærliggende biks. Det

løsnede stemningen så meget, at vore

plageånder nærmest blev venlige, men

ikke mere venlige end at vi hele tiden

fik små spørgende prik: ”Hvad laver I

her?”, ”Hvorfor tager du så mange billeder?”,

osv. osv. Aldrig et øjebliks fred.

Klokken var næsten 3 om natten, da

de omsider slap os ud og via dagens

12. politivogn blev sat af ved et hotel

downtown. naturligvis uden vores pas

og med strenge ordrer til portieren om

at rapportere til politiet, hvis vi foretog

os noget underligt. Vi var ikke i fængsel,

men nærmere en slags husarrest med

ret til at myldre rundt i Aden, men med

klare ordrer om ikke at forlade byen.

danmark og Muhammed

Morgenen efter var det hele som en

ond drøm, men den var sgu god nok.

Passene var konfiskerede, vi var stadig

i husarrest, og Aden begyndte at ligne

et hadested, allerede før jeg overhovedet

havde set noget af byen. Fatteevnen

havde vi heldigvis stadigvæk, så mens

Graham med ringe succes forsøgte at

aktivere Den Amerikanske Ambassade,

trak jeg med større held i trådene til

Det Danske Konsulat i Taizz. en venlig

og kompetent, pakistansk forrentningsmand

lyttede til hele vores historie og

mente, at han nok skulle forsøge at løse

vores lille problem.

Og det skete sgu. Konsulen fik fat i

Yemens Indenrigsministerium og kom

derfra videre til det hemmelige politi,

som pludselig blev pudset på sagen med

det resultat, at vi et par dage senere fik

besøg af to civile betjente i besiddelse

af noget så u-yemenitisk som intelligens

og fatteevne. De lyttede andægtigt til

vores jammerhistorie og fremstod undervejs

som en slags første divisions

politi, mens de stupide idioter på den

lokale politistation (inkl. chefen) mere

og mere fremstod som røven af fjerde

division.

Allerede same aften kom de to, ikke længere

så hemmelige politifolk tilbage med

begge pas og en meget lang undskyldning.

Mange tak, men ni timers krydsforhør

og tre dage i husarrest havde alligevel

sat visse spor, så da jeg næste

morgen ringede tilbage til konsulatet for

at sige ”mange tak”, blev vi hurtigt enige

om, at hele historien hurtigst muligt

skulle ende som en officiel dansk klage

til Yemen. Konsulen nærmest godtede

sig ved tanken om, at Adens politichef

ville få numsen i klaskehøjde.

Og officielle klager kom der masser af,

men bare den modsatte vej! Fire uger

efter eksploderede Muhammedkrisen,

og Yemens regering var en af de mest

aktive i fordømmelsen af den europæiske

ytringsfrihed – godt hjulpet af

Fætter Thøger, Onkel Rifbjerg og flere

andre fra den selvbestaltede danske

kulturelite, der alle sammen lever af den

ytringsfrihed, de havde så travlt med at

tage afstand fra. Verden er nu engang

et underlig sted at være.

18 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1


TibeT

Trekking på verdens Tag

tibet irriterer, tibet støver, tibet giver

rejsemæssige problemer. tibet er umulig

- men fængsler i en grad, der er ukendt

for andre lande

TeksT og foTo: lars gundersen

tibet - et rejseland?

engang var Tibet alle eventyreres drøm-

memål – og er det vel stadig på sine egne

præmisser. Dagene med et feudalt præ-

stestyre er ovre, men slemt er blevet

mange gange værre siden da. Himlen er

sort og udsigterne mørke. Tibetanerne

lever i et besat land. og desværre for

et af verdens mest forunderlige kulturfolk,

så har det ingen udsigt til at ændre

sig. Det er paradoksalt og sørgeligt, at

Tibet nu er regeret af et folk, der - under

påskud af en befrielse - ikke har den

ringeste interesse i landets rige kulturarv,

religion og sprog. endsige i tibetanernes

økonomiske og arbejdsmæssige

livsvilkår. Regimet er hårdt og ubarmhjertigt

- i Tibet lever apartheid i bedste

velgående. At tibetanerne alligevel har

bevaret både sprog, religion og kulturel

identitet er et mirakel, og tager man ud

på landet vil man opleve det selv, endda

på allernærmeste hold.

Tibet – storslået, men ikke lige at gå til

Kineserne har en aldeles inkonsekvent

turistpolitik, når det gælder Tibet. I perioden

1989-93 forsøgte jeg flere gange

at komme til Tibet, dog uden held.

Senere er det lykkedes mig både som

rejseleder for grupper, såvel som på

egen hånd. Grænsen er stadig ganske

ofte lukket for individuelle rejsende.

I disse perioder kræver kineserne, at

man skal have fuldt rejsearrangement

alle dage i Tibet. og det er en dyr omgang,

hurtigt 1.200 kr. i døgnet. Skal

33 Nyechentangla-bjergene nord for Lhasa udgør

skellet til det store barske Changtang-plateau

og længere mod nord Kunlun-bjergene.

53Lhasa, eventyrets glemte by, i dag blot endnu

en kinesisk satelit. Men Lhasa har sine vidunderlige

skjulte steder, som her, den lille bydel

ved Jernbjerget, Chagpo Ri, hvor Potala skjuler

sig bag bedeflagene.

5 Sække fyldt med ris i handelskvarteret på den

gamle pilgrimsrute, Lingkhor, rundt om Jokhang-templet

i Lhasa, det vigtigste buddhistiske

tempel i Tibet.

man til Tibet som individuel, er det om

at tage til grænsen og håbe på det bedste.

Kommer man ikke ind, kan man

lige så godt indstille sig på en ferie i det

pragtfulde naboland mod syd, nepal.

Mine ture i Tibet dækker over rygsækrejser,

kulturrejser, ture som rejseleder

og på egen hånd, trekkingture og forsøg

på at bestige det 8.046 meter høje bjerg

Shisha Pangma. og senest i sensommeren

2006 med Himmeltoget fra beijing

til lhasa.

Men de største oplevelser findes efter

min mening stadig på stierne og i de

små landsbyer. Der hvor der så umådelig

sjældent kommer turister forbi,

og hvor man føler sig langt hjemmefra.

og et af de mange, store oplevelsesområder

er i det centrale Tibet, nord for

Nepal, i egne med små, fine samfund

beliggende i en vidtstrakt natur.

tibetanske bjergperler

Vi er på det tibetanske plateau. Himlen

er klar og smuk, ren tibetansk idyl. I horisonten

stråler toppen af everest, ved

siden af Cho oyu. Tingri er en vindblæst

20 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 21

NEPAL

INDIEN

TIBET

KINA

LHASA

BHUTAN


landsby beliggende ved en enlig bakke

på en stor sælsom slette. Der er cirka

100 huse i den gamle tibetanske del,

tyve kinesiske militærbarakker og to

gæstehuse til lastbilchauffører og turister.

lokalt hedder byen Ganggar, og på

bakken over byen lå engang et dzong,

fort. Det var en del af det store forsvarsværk

tibetanerne byggede som værn

mod gurkhaerne i nepal. Man ser stadig

rester af denne mur mellem Gutsuo og

Shegar i Sydtibet. Herfra er der et væld

af gode og smukke vandreoplevelser.

Stien fører stik syd, henover det kæmpemæssige

og - efter tibetanske forhold

- frodige plateau. Det er flad vandring,

hvor man ikke føler fremskridt. Dog er

der en opmuntrende gnaver her og der,

en bjerghare og ikke mindst den majestætiske

lammegrib højt på himlen. Vi

raster i landsbyen Ghyndaphu beliggende

neden for en bakketop. Det er

en smuk lille landsby med 20 huse. Vi

kommer ind til en familie, spiser frokost

og forhører os om livets gang udenfor

kinesisk indflydelse.

Udsigten på denne kæmpemæssige

slette, hvor jeg føler mig forvandlet til

en mikromus i et makrolandskab, er fabelagtig.

Foran os tårner Cho oyu sig op

mod himlen – i 2008 arrangerer jeg en

ekspedition til denne kæmpe, verdens

sjettehøjeste bjerg. Højdeforskellen er

tydelig, vi går på en flad mark, og brat

rejser denne verdens kæmpemæssige

bjerge sig mod himlen.

efter nogle hårde og kolde vandredage

er vi ved at være trætte, foråret har

budt på hele tre længere Himalaya-vandreture

og nu altså Tibet. et ganske kort

øjeblik efter går det opad igen, og endelig

begynder everest at give sig til kende

– dog kun som en lille top i horisonten.

Men det er et fantastisk øjeblik, som en

ren vitaminindsprøjtning, og jeg sætter

tempoet op. Den gigantiske nordside

- det lå så uendeligt langt væk og var

så påtrængende virkeligt, at jeg følte et

sug i maven. everest, her er vi med vore

planer om at bestige en af dine noget

mindre naboer. Formen har været god

og intet kan stoppe os i de videre planer

med vores mål.

Det viser sig, at der stadig er et godt

stykke vej til Rongbuk klosteret i selve

dalen. Først går jeg gennem en kani

(indgangsportal). Det må være et rensende

og lykkebringende øjeblik. Vi

møder nogle yak-hyrder, der er kom-

met ned fra lejr III på everest og raster

med dem. Kort efter drejer jeg om

en grustop, og selve Rungbuk-klosteret

kommer til syne. De næste par timer går

jeg lidt rundt og ser klosterets opbygning.

Her er mange ødelagte bygninger,

og Rongbuk er kun cirka halv størrelse

af det, som Klavs becker-larsens billeder

fra 1951 viser. Der er ikke mange

spindende bedemøller eller pilgrimme,

men stedet har alligevel bibeholdt en

del af sin fascination.

Udenfor klosterbygningernes ro er en

kuldskærende blæst, der går gennem

marv og ben på få sekunder. over os

er everest i glødende rødt, solens sidste

stråler gør stedet mere uvirkeligt, end

det er i forvejen. everest er alligevel

noget større, end jeg først havde forestillet

mig. Her er noget uforklarligt, jeg

mærker historiens vingesus, og oplevelsesmomentet

er storsindet mod mig.

Dalen er ganske snæver, ikke som ved

Shisha Pangma’s basislejr, hvor højsletten

fortsætter så langt øjet rækker.

Dagen efter fortsætter vi i en kort march

til everest base camp. Vi er de eneste,

der dette år har gået til basislejren, og vi

bliver vartet op af alle ekspeditionerne

på fineste vis. Vi er i det Everest-skæbnesvangre

år 1996, og bare ti dage senere

skulle idyllen vise sig at blive vendt

til dødelig alvor med ni døde højt på

bjerget. Der i blandt to af de indere, der

trakterede os så vel. Jo, bjergbestigning

på så høje bjerge er en alvorlig sag. og

everest berygtede og berømte nordside

har kostet alt for mange liv. Én dansker

er kommet op denne vej. Én er død. Det

n e K r o l o g

DbK medlem og TV-producer

Mogens Rasmussen døde den 6.

april efter lang tids sygdom. Han var

kun 53 år gammel.

Mogens Rasmussen havde en lang

karriere som journalist i Danmark

bag sig. Han blev kendt landet over

med den populære tv-serie ”forsvundne

danskere”.

Mogens Rasmussen havde i forbindelse

med sit journalistarbejde

mulighed for at rejse verden rundt i

et omfang, de fleste kun ville kunne

drømme om. nogle gange rejste

han sammen med sin kone og sine

voksne børn, som også var ved

er ikke meget at lave statistik på, men

god er den ikke.

et turistland – næppe i gængs forstand

De fleste tænker på Tibet som det høje,

kolde og storslåede plateau med kæmpemæssige

himmelstræbende bjergtinder.

og nord for Himalaya, f.eks. ved

Shisha Pangma, Cho oyu og everest,

er det rigtigt. because it is there – ikke

bare everest, men Tibet. og hvor er det

ærketypisk for Tibet – de store oplevelser

venter, de skal gribes – men er ikke

lige til at gå til. et turistland?? næppe i

gængs forstand.

”because it is there” – ordene af navnkundige

George leigh Mallory fra 1924

hænger stadig i luften og dækker på sin

egen måde stadig over bjergbestigningen

som fænomen. Men kunne også fint

dække over vandring, som Tibet netop

byder på for ikke-bjergbestigere. Man

kan godt rejse til Tibet uden at tage

stilling på forhånd, men man kommer

ikke hjem igen uden at være dybt påvirket.

Det fængsler i en grad, der er mig

ukendt for andre lande.

appendix:

ovenstående artikel, uden diverse opdateringer,

blev bragt i Marianne leth’s

fantastiske bog, Tibetanske Hjerter fra

2001.

Himalayatoppe og dansk

bjergbestigningshistorie

Se www.mountains.dk for den mest

komplette oversigt over danske forsøg

og bestigninger i Himalaya startende i

1951 med opdateringer og ruter.

hans side under hans sidste timer i

Danmark.

I 2005 flyttede Mogens Rasmussen

sin tv-produktionsvirksomhed, MR

Production, til Thailand.

Sidste efterår måtte han rejse

tilbage til Danmark for at undergå

behandling mod kræft. Han blev erklæret

helbredt, men fik tilbagefald

og overvandt det ikke.

Mogens Rasmussen vil blive husket

af venner og bekendte i Danmark og

Thailand for sit gode humør og sit gå

på mod.

”Billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt mange indsendte bjergmotiver.

Det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.”

FORSIDE KANDIDATER

22 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2

GLOBEN nr. 25 / September 2006

SEPTEMBER JUnI 006 007 / nR. nR. 58

Globen

Klatreekspedition Østgrønland

Foto: Claus Virmer

MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB

GLOBEN nr. 25 / September 2006

SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28

Globen

Bestigning Mont Blanc

Foto: Kenneth Hvolbøl

MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB

GLOBEN nr. 25 / September 2006

SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28

Globen

MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB

GLOBEN nr. 25 / September 2006

Trekking Kirgisistan

Foto: Gerner Thomsen

SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28

Globen

MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB

Laila Peak, Pakistan

Foto: Rasmus Krath


Miami

Grand Bahama

Island

Bimini

The Berry Islands

Andros

The Abacos

NASSAU/PARADISE

ISLAND

Eleuthera/Harbour

Island

The Exumas

bahamas

Cat Island

et eller andet sted i Caribien

BAHAMAS

ØERNE

San Salvador

Long Island

Acklins/Crooked

Island

Inagua

Mayaguana

Lille Danmark kan sommetider være svær at finde på et

verdenskort, men med Bahamas er det endnu værre. De fleste

har en ide om hvor bahamas ligger, sådan et eller andet sted i

Caribien, men på landkortet er bahamas faktisk bare en række

små prikker, 700 i alt, der går i en lang række, fra Miami i

florida ned til Cuba. bahamas areal er, når man lægger alle

øerne sammen, en tredjedel af danmarks, og der bor også

bare en kvart million mennesker. i øvrigt forsvinder halvdelen

af øerne når det er højvande.

TeksT og foTo: arne runge

Der sad en sort neger ved siden af mig

i flyet fra Miami til Bahamas. Han sad

og sang salmer. Jeg smilte til ham og

sagde, han havde en god stemme. Han

blev glad for komplimentet og smilede

tilbage. Så åbnede jeg min guidebog

over bahamas og slog op under budget

hoteller. Jeg havde ikke forberedt mig

overhovedet og tænkte, at de niogfyrre

minutter det tog at flyve fra Miami til

nassau på bahamas, var tid nok til at

bestemme mig for, hvor jeg ville overnatte.

Jeg havde jo min lonely Planet

guidebog, alle backpackers bibel, men

jeg havde helt undervurderet bahamas.

bahamas er ikke et tredjeverdensland,

som landene i Syd- og Mellemamerika.

Den tidligere britiske kronkoloni er

et sted for luksus turisme, hvor flere

enorme krydstogtskibe ankommer dagligt.

et enormt turist mekka. På Paradis

Island, et taxfree paradis for multi milliardærer,

som er adskilt fra downtown

nassau, med to ensrettede broer, bor

blandt andre multimilliardærer som

ophrah Winfrey, Michael Jordan og Sean

Connery. De billigste hoteller kostede

100 dollar per nat, ikke bare i hovedstaden

nassau, men simpelthen på alle

øerne. Det var godtnok for et dobbeltværelse,

men selv om man rejser alene,

måtte man stadig betale for et dobbeltværelse.

De kan ikke lide fattigrøve,

langhårede, hippier og rygsæksturister.

Det var bestemt ikke fair, men intet er

fair på bahamas, alt er business.

Jeg viste guidebogen til den syngende

neger og spurgte, om der ikke fandtes

nogen hostels eller gæstehuse, der var

billigere end hotellerne i guidebogen.

nej, det tror jeg ikke, det er vist pris-

33 New Providence er forbundet med den lille

nabo-ø Paradise Island med to broer. Her har

nogle af verdens rigeste mennesker valgt at slå

sig ned.

3 “What would you like to try”, spurgte bartenderen

på Bacardi-destilleriet, og der var

bestemt meget, jeg gerne ville prøve.

lejet her på The bahamas, svarede han

og smilede. Jeg var allerede begyndt at

spekulere på Frelserens hær, som før

har hjulpet mig med et billigt overnatningssted,

og hvis de ikke kunne hjælpe,

så måske Anonyme Alkoholikere, som

hjælper hinanden med at holde sig ædru.

Hvis jeg nu sagde, jeg var medlem af AA

og fra Danmark, og at hotelpriserne var

så dyre, at de var ved at sende mig på

druk, mon så ikke en af dem ville tilbyde

mig at bo hos ham, eller hende,

så jeg ikke fik et tilbagefald, alle anonyme

alkoholikeres skræk? Jeg tænkte

så det bragede. Hvor er du egentlig fra,

spurgte Mr. Armbrister, som negeren

hed. Fra Danmark, svarede jeg. oh my

God, sagde han, jeg har en datter, der

bor i Silkeborg.

Han fortalte stolt om sin datter, der

var gift med bagermester Michael fra

Silkeborg, og nu hed Jensen til efternavn.

Han vidste flere sjove ting

om Danmark. For eksempel at vi drak

mange bajere, og gik for lidt i kirke. Vi

grinede og blev rigtig gode venner. Da

flyet landede, spurgte han, om jeg havde

fundet ud af, hvad jeg ville gøre med

mit hotelproblem. Ikke rigtigt, svarede

jeg. Well, sagde han, nogen gange sender

Vorherre en engel og pegede på sig

selv. Follow me, så finder vi ud af noget.

Det endte med at jeg boede i hans hus,

sammen med hans dejlige familie, i den

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2


lille hyggelige landsby Foxhill, i alle de

tre uger jeg var på bahamas. Som byens

eneste hvide mand.

led mig ikke i fristelsen

Der var to værelser i stueetagen i familiens

Armbristers smukke hus. Det ene

stod tomt, det fik jeg, i det andet værelse

boede deres barnebarn Anna, en sød

sort pige på sytten år, med sin lille henrivende

søn på tre måneder. Hun boede

hos bedsteforældrene, fordi hendes mor

var død. Mister og Misses Armbrister

boede ovenpå, på første etage. Alt var

den rene idyl. Vorherre passede på os.

normalt passer jeg rigtig godt på mit

pengebælte, når jeg bor på hotel og hostel,

men nu hvor jeg boede hos en religiøs

baptistfamilie, tænkte jeg overhovedet

ikke på at passe på mine værdier.

Så jeg glemte at tage mit pengebælte

med, da jeg gik i bad. Jeg havde lagt

det frit fremme, oven på min seng i mit

værelse. Da jeg kom tilbage fra badet,

stod pengebæltet åbent. Hvad fanden,

tænkte jeg, og talte straks mine dollars

sedler. Der manglede 240 dollars. Det

kunne kun være Anna. Jeg fór ind på

hendes værelse, vild i hovedet som en

viking, og råbte, ”du har stjålet mine

penge, hvis du ikke afleverer øjeblikkelig,

snakker jeg med dine bedsteforældre!”.

De sad ude i haven. Hun blev

selvfølgelig meget forskrækket. Sorry,

sagde hun, og afleverede straks pengene,

mens tårerne trillede langsomt ned

af hendes sorte kinder.

Herrens veje er uransagelige

Før Columbus, sidst i fjortenhundredetallet,

opdagede øerne, var de beboet

Jeg fik et værelse lige overfor Mister Armbristers barnebarn Anna, en sød sort pige

på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder.

af arawak-indianerne, som havde levet

fredeligt sammen i over femhundrede

år, i lykkelig uvidenhed om hjulet og

den dybe tallerken. De havde ikke engang

trækdyr. Men de havde store fødder.

Fra deres sprog har vi stadig ord

som Hammock, Tobak, Kano, Kannibal,

og Hurricane. Man kan sagtens forestille

sig et samfund, som hele dagen lå i

bløde hængekøjer og røg store cigarer,

og sejlede ud og fangede lidt fisk hen

ad eftermiddagen i en kano. et samfund

hvor alle opførte sig ordentligt, for ellers

blev de spist. Men engang i mellem

drillede Vorherre dem lidt og ligesom

vi kan finde på at sparke til en myretue,

pustede han en orkan hen over

øerne. På et tidspunkt pustede han osse

Christoffer Columbus, som egentlig var

på vej til Asien, hen over Atlanterhavet,

til bahamas og lige ind på Shirley Street,

hvor man nu har placeret en statue af

ham, med sin berømte hat skuende ud

over byen. Columbus navngav nogle af

øerne, og huggede hovedet af halvdelen

af de måbende rødhuder. Men ellers viste

han ikke den store interesse for øerne.

Der var intet guld. Så han fortsatte

til Cuba, hvor han gentog succesen.

Med sværdet i den ene hånd og biblen i

den anden, huggede han hovedet af en

masse måbende rødhuder i hans søgen

efter guld.

Spanierne fandt rigtig meget guld i den

nye verden, som de sejlede hjem til den

spanske krone. I 1700-tallet udsendte

england, som ikke havde del i guldræset,

statslønnede piratskibe for at sjæle

guldet fra de spanske lastskibe. Så piraterne

var altså altid englændere og

når vi snakker pirater eller englændere,

er det de samme mennesker, vi snakker

om. Piraterne var englændere, og

englænderne var pirater. Så har vi fået

det på plads. errol Flynn har ikke levet

forgæves. ligesom vi er stolte af vores

vikinger, så er de stolte af deres pirater.

bahamas blev senere en engelsk koloni,

indtil de i 1973 opnåede fuld selv-

3 Well, sagde Mister Armbrister, nogen gange

sender Vorherre en engel og pegede på sig

selv. Follow me, så finder vi ud af noget.

Christoffer Columbus på Shirley Street, med

sin berømte hat, skuende ud over byen.

stændighed, som en del af det britiske

commonwealth. I dag lever bahamas af

luksusturisme og de fortæller grinende

turisterne, at de fik besøg af den første

turist, i nittenhundrede og tyverne,

da Vorherre indførte forbudstiden i

USA. De lever stadig af at sælge sprut

til Yankee’erne, nu hedder det taxfree.

Hovedøen på bahamas, er den forholdsvis

lille ø midt i det hele, new Providence,

som betyder ”forsynet” på dansk, og her

ligger osse hovedstaden nassau. Alle de

andre øer, bliver kaldt familie-øerne.

Hvorfor de blev kaldt familie øerne, fandt

jeg aldrig ud af. Ingen vidste det. Det

hed de bare. nassau er en af de mest

populære anløbshavne for amerikanske

krydstogtlinere. Der ankommer daglig

tre, fire enorme skibe med i tusindvis af

rige amerikanske og Canadiske turister.

De kommer for at nyde solen, dykke,

spise konkylier, købe taxfree spiritus og

ryge cubanske cigarer.

der er kun en Gud

på bahamas

Folk er meget religiøse på bahamas.

Kristendommen styrer fuldstændig de

fleste mennesker liv. Det er meget almindeligt,

at man kommer op i en bus

med ordene ”Praise God”, og forlader

den med “Jesus loves you”. Alle kristne

sekter er repræsenteret. og alle går i

kirke hver søndag. baptister, syvendedagadventister,

Jehovas vidner, pentecostere,

metodister, you name it, og flere

sekter, jeg slet ikke kendte til. Familien

Armbrister var osse dybt religiøs, selv

om jeg mistænker Mister Armbrister for

at være lidt af en hykler. Hans barnebarn

Anna fortalte mig, at han levede

et dobbeltliv og bedrev hor, han havde

op til flere elskerinder, sagde hun. Uha

da da. Men han var forretningsmand,

så han var vel nødt til at enten at være

eller spille kristen for at kunne sælge

noget til de religiøse bahamabavianer.

Han ytrede sig konstant under gudstjenesterne,

og når præsten konstaterede

noget, sad han altid og sagde ”oh yes,

oh yes”, med hans smukke dybe gennemtrængende

Gustav Winckler-stemme.

Så alle kunne høre det. oh yes.

Det var ikke kun Mister Armbrister, alle

deltog højlydt og kommenterede præstens

ord. Folk var i deres fineste tøj,

herrerne i jakkesæt, hvid skjorte og

slips og damerne havde fine store hatte

på i forskellige farver, der matchede til

deres fine kjoler. Der var både trompeter,

saxofoner, orgel, klaver og trommer

i koret, og mange medbragte tamburiner,

som de stod og viftede med, når de

sang gospel. Der var fan’me gang i den.

Hvem sang højest, hvem af damerne

havde den fineste hat, hvem turde gå

op og læse noget fra biblen?

Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var

ligesom nødt til at opføre mig ordentlig,

og fulgte troskyldigt med i kirke hver

søndag. Gu’skelov jeg var holdt op med

at ryge. Det var et ikke-ryger hus, ingen

i familien røg. På nær Anna. Det foregik

ude i haven, bag bananplanterne, sent

om aftenen efter hendes bedsteforældre

var gået til ro på førstesal. Men det

var ikke almindelige smøger hun røg. De

lignede små cerutter, men var faktisk

en marihuanajoint, med et tobaksblad

viklet omkring. Jeg ved det, fordi hun

ofte ved midnatstid bankede forsigtigt

på min dør, og tilbød mig at ryge med.

Faktisk blev vi rigtig gode venner efter

den pinlige sag med mine dollar. Vi blev

en slags sammensvorne, og der er ingen

tvivl om, at Hr. og Fru Armbrister

kunne mærke, at vi havde noget sammen,

de ikke kendte til. Hun havde våde

øjne, da jeg den sidste morgen krammede

hendes lille søn og sagde farvel.

Det havde jeg osse. At rejse er at leve,

men at rejse er osse at miste.

Paradise island

new Providence er forbundet med den

lille nabo-ø Paradise Island med to

broer, og her har nogen af verdens rigeste

mennesker valgt at slå sig ned.

backetball-spilleren Michael Jordan,

bor lige over for Sean Connery, alias

Mister bond - Mister James bond. oprah

Winfrey, som lige donerede fyrre millioner

dollars til en pigeskole i Sydafrika,

mens jeg var der. Ann nicole, fotomodellen

der giftede sig med en niogfirsårig

multimilliardær, hvis voksne søn døde

på Doctors hospital i nassau, mens hun

lå inde og fødte ham en lillebror, bor her

osse. Kort tid efter døde nicole selv, og

nu kæmper fire elskere om, hvem der

er far til en af verdens rigeste babyer.

Ved siden af alle de fastboende milliardærer,

er øen fuld af dyre all-inclusive

hoteller. Jeg så hotelkomplekser med

gratis dykkerundervisning hver morgen

for hotellets gæster, som tilbød at gifte

folk under vandet blandt koraller, med

en indfødt dykkerpræst. Vær så god, at

kysse bruden, plask.

barcardi-bryggeriet - og

en sort canadisk familie

Da Fidel vandt revolutionen og indførte

kommunismen på Cuba, stak

de fleste rige familier af til Florida og

bahamas, hvor man stadig kunne være

millionær og hvor den fri ejendomsret

blev respekteret. Heriblandt familien

bacardi, som havde fremstillet rom under

deres familienavn på Cuba siden

midt i attenhundrede tallet. De valgte

new Providence og har nu destilleret

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 27


Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var ligesom nødt til at opføre

mig ordentlig, og fulgte troskyldigt med i kirke hver søndag.

bacardi-rom, made in The bahamas, i

snart halvtreds år. Der var dagligt gratis

rundture på destilleriet, og selvfølgelig

skulle jeg ud og opleve hvordan man laver

den berømte rom. Det kunne jo osse

være, de gav en lille én.

Jeg kom desværre for sent til rundturen,

så jeg blev bedt om at vente i baren.

“What would you like to try”, spurgte

bartenderen. Der var bestemt meget jeg

gerne ville prøve. Alle de dyre mærker

der havde ligget på gamle egetræsfade

og ventet på at jeg kom forbi. nogle i

seks år, andre i tolv år og nogle så længe

som fireogtyve år. Nu skulle de ikke

vente mere. Jeg gik i gang fra en ende

af. Små shots uden is. Smagsprøver på

nogle få centiliter.

Hej min ven, i glasset der

nu skal du ud og vandre,

du skal derned, du ved det godt

i maven til de andre

Da jeg kom til nummer ti, begyndte jeg

at blive i rigtig godt humør. en sort canadisk

familie, som havde sat sig ved et

bord lige ved baren, hvor jeg sad, syntes

osse de var interessante, de gamle flasker.

Kom ned til vores bord, sagde de.

De fortalte om deres liv i Vancouver og

at begge forældrene faktisk var født, på

bahamas. Men de var rejst med deres

familier til Canada, efter en orkan havde

udslettet deres landsby for mange

år siden, da de begge var børn. nu ville

de så vise deres to børn deres berømte

fødeø. Da vi havde været baren igen-

nem, spurgte de hvordan jeg kom tilbage

til nassau. Jeg går, sagde jeg, der

kommer sikkert en bil jeg kan få et lift

med. Vi har lejet en taxi for hele dagen,

svarede de, vil du ikke køre med os.

Det ville jeg gerne og fik en pragtfuld

ø-rundtur forærende. Hvis der har været

turister før, på de steder vi besøgte,

så er de, ligesom os, kommet i taxi eller

egen bil. Den lokale transport på new

FaK ta Bahamas

flybillet:

Jeg betalte kroner 8.300,- for en

returbillet København - Miami -

nassau - Kingston - København, med

American Airways, men hvis man kun

vil til bahamas, er det billigere bare

at købe en returbillet København-

Miami til godt 3.000 kroner og fra

Miami en retur returbillet til nassau

til cirka 300 dollars (1700 kroner).

Der går færge fra Ford lauderdale,

nord for Miami til bahamas, for omkring

det samme beløb. Der behøves

ikke visum, hverken i USA eller på

bahamas.

overnatning

overnatning på bahamas er dyrt,

meget dyrt, de billigste hoteller

koster omkring 100$ per nat og op til

flere tusinde dollars på all-inclusive

hoteller, på samtlige øer. Der findes

hverken vandrehjem, gæstehuse

eller campingpladser. backpackere

synes ikke at være velkomne.

transport

bustransport på bahamas er yderst

sparsom, de fleste turister lejer bil

Providence er yderst sparsom. Alle har

jo bil, siger de, så har de jo heller ikke

brug for busser. og husk rige hjælper

rige og fattige hjælper fattige, så det

gælder om at have den rigtige kasket

på til lejligheden. Hvide mænd i beskidte

shorts kan roligt gå ind på hotel

Hilton, mens en sort mand i jakkesæt vil

blive tjekket. Fanden hytter sine, for at

bruge et bibelsk ord. Apropos bibelen.

Jeg sad en aften med Misses Armbrister

og snakkede humor. Jeg fortalte en typisk

dansk vittighed, du ved, den med

manden der er oppe hos lægen og så

siger lægen, gå lige over til vinduet og

ræk tungen ud. Hvorfor skal jeg gå hen

ved vinduet, spørger patienten, hvortil

lægen svarer, fordi jeg ikke kan fordrage

den nysgerrige kælling der bor

lige overfor. bagefter bad jeg misses

Armbrister fortælle en typisk bahamiansk

joke.

Jo, sagde hun, der var en aften en

mand der bad sin kone om at lave kaffe,

hvortil konen svarede, nej, det skal du

gøre, det står i biblen. I biblen, sagde

manden overrasket, hvor fanden i biblen

står det. Hun slog op og viste ham

flere steder, hvor der stod Hebrew. Hvis

jeg skulle have lavet kaffe, sagde hun,

havde der vel stået Shebrew.

eller scooter. Men der går minibusser

mellem de fleste større byer, dog

ikke til barcardi-destilleriet og til og

fra lufthavnen.

oplevelser

Der er masser af rejseagenter der

arrangerer ture, som for eksempel

dykning, hesteridning, bådture og

jetskiture. og det er meget populært

at blive gift på bahamas under de

mest eksotiske forhold, for eksempel

under havet med dykkerudstyr og

med en dykkerpræst. For børnefamilier

er en sightseeing-tur rundt i

hovedstaden nassau med hestevogn

og et besøg på Atlantis resort på

Paradise Island et must.

fortæring

Østers, hummer, krabber, rejer,

konkylier, eksotiske fisk i de smukkeste

farver og salater, med taxfree

alkohol. og til dessert måske en

bahamas-romkage. og så selvfølgelig

en kop kaffe med et glas mørk

rom og en Havanna-cigar. Prøv de

små restauranter i dokken under

Paradise Island-broerne.

KlUB 100 lANDE

Svend Garbarsch

runder de 100 lande

Vort medlem Svend Garbarsch, der sidste

år rundede de 100 lande, har ikke

blot stor appetit på at se verden – han

mindes også dagligt på en meget nærværende

måde om, at der er en verden

uden for Danmark: Han er nemlig gift

med en japaner. Jeg mødte Svend

første gang for omkring 40 år siden, da

jeg gjorde min entré som journalist på

Ritzaus bureau – han blev ansat dér ét

år før mig. Allerede inden da havde han

været på jordomrejse og havde besøgt

mange lande. Han har udfordret skæbnen

og fremhæver gerne, at han har

oplevet at blive udvist af burundi, og

at han blev tvangsklippet ved indrejse

i Albanien (ak ja, det var dengang man

kunne komme ud for kuriøse regler om

udseende i europa).

de første rejseår

Fra han var 17 til 27 år rejste han udelukkende

som blaffer. Selv påstår han,

at han har ’tomlet sig frem’ via omkring

10.000 biler! Rundt i Sydøstasien

og Afrika. Da han på et tidspunkt

løb tør for penge i Indien, var han så

heldig at møde en australsk journalist,

som skaffede ham ansættelse ved den

australske presse. opholdstilladelse

var dengang ikke noget problem. Som

så mange lidt mere bedagede journalister

har han en anden uddannelse bag

sig, han er handelsuddannet. og som

sig hør og bør trådte han sine første

spor som skrivende ved den danske

provinspresse.

egen forretning

Som en rigtig skrivekugle med mange

strenge på buen tror jeg også, at han

en overgang var lokket af frasen om, at

’journalistik kan føre til alting, hvis man

springer fra i tide’. efter i en periode

at have skrevet meget om elektronik

– dengang da man stadig talte om

datamater og få havde rigtig forstand

på dem – sprang han i hvert fald ud i

at forhandle dette nymodens grej fra

Et billede fra én af Svend Garbarsch’s utallige ture. Her er

han på en tur til Tibet.

egen forretning. Han fik afløb for sin

skrivelyst ved at begå en stribe bøger

om computere, men det blev også til

en rejsebog: ”Turen går til egypten”.

Fremdeles er han ivrigt skrivende som

freelancer.

Mange oplevelser

Svend, som nu er 74 år, har mange

interesser og har prøvet meget forskelligt

– også at være rejseleder (30

gange i egypten). og så er han en

habil visesanger. Fra én af sine rejser

hjembragte han engang en halvabe!

Den holdt ud i godt tre år i det danske

klima. Jeg har selv været på rejse med

ham et par gange – vi deler bl.a. en

glubende interesse for udenrigspolitik,

såvel som vi er medlemmer af et par

foreninger. Svend har en mani for langstrakte

fortællinger, så det kan være

nødvendigt at bremse talestrømmen

for at nå frem til pointen (men, ok, jeg

hører heller ikke selv til de tavse). Det

skal også lige med, at han har været i

Antarktis og som det eneste medlem

sat sin fod på nordpolen – selv i vor

eksklusive kreds kan det kaldes usædvanligt.

Henrik Døcker

28 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 2


The Northern Playground

en bereTning om bjergbesTigning

på ØsTgrØnland

i begyndelsen af 1 00-tallet skrev den engelske bjergbestigningspioner

W.C. slingsby bogen ”the northern Playground” om de uudtømmelige

muligheder for nybestigninger i norge. På daværende tidspunkt var

de fleste af de store ruter i alperne allerede gået, og klatrere som ville

lave nybestigninger måtte finde andre områder i verden. Slingsby fandt

– ligesom danskeren Carl Hall – det dengang uopdagede norge. slingsby’s

betegnelse dækker i dag godt over mulighederne i Østgrønland.

Narsarsuaq

GRØNLAND

Kulusuk

Nuuk

ISLAND

Motivationen

Modsat hvad mange forestiller sig, er de

fleste bjergbestigere sjældent tiltrukket

af et bjerg, blot fordi det er højt – det

der i stedet trækker, er de klatretekniske

udfordinger undervejs, bjergets og

den valgte rutes status blandt ligesindede

og sidst - og det mest ultimative

- har det været besteget før?

I dag er det de færreste steder i verden,

hvor det er muligt at foretage nybestigninger.

Pyrenæerne, Alperne,

Kaukasus, Tatra og de øvrige østeuropæiske

bjerge, bjergene i Afrika, new

Zealand Alps, de norske fjelde og de

fleste nordamerikanske bjerge er alle

besteget på kryds og tværs. Kun i afsides

egne af Andesbjergene, tilsvarende

i Himalaya og så i de antarktiske og arktiske

områder er der muligheder for at

få nybestigninger på visitkortet.

Som arrangør Dansk bjergklubs 50årsjubilæumsekspedition

i 2001 var

Østgrønland derfor et naturligt valg.

Grønland er det eneste danske klatreområde,

og et af de få steder i verden,

hvor det er muligt at være det første

menneske til at sætte foden på toppen

eller lave en ny rute på et bjerg, der kun

har været besteget en gang eller to før.

og så er der masser af udfordringer,

både med at få stablet en ekspedition på

benene, og så sandelig også i det rent

klatremæssige. området er præget af

højdemæssigt små bjerge - kun få over

2.000 meter - til gengæld starter man

også lavt - vores udgangspunkt lå 500

moh. Så klatremæssigt var der masser

af udfordrende højdemeter.

Vi var 7 danske klatrere, der satsede på

godt vejr i Arktis den sommer.

imara, det Glemte bjerg

eller forgotten Peak eller...

”Kan du se topvæggen”- jeg aner Peters

stemme 50 meter under mig. Jeg kan

ikke se ham, skjult af en skrå linie og

diverse hyldeformationer kommer lyden

kun svagt igennem. ”nej, men vi kan

søge ud på graten”… Pause… ”Gentag”

lyder det nedefra. Jeg prøver igen, men

opgiver. Jeg får etableret mig færdig på

standpladsen. ”Du kan klatre” mit råb

bliver kastet tilbage af væggen på tvillingetårnet

nogle hundrede meter væk.

Kort efter står Peter ved siden af mig,

og vi diskuterer den bedste vej opad. Vi

befinder os cirka 150 højdemeter under

toppen af Imara (måske - på grønlandsk)

eller Det Glemte bjerg eller Forgotten

Peak eller hvad vi nu beslutter at kalde

bjerget. Som stort set alt andet i området

er toppen unavngivet. Kun én af

de ni andre toppe på sydsiden af ”16.

September Gletscher” har et navn.

Sydgraten på Imara, som er den linie

vi har valgt, er som det meste andet i

området ubeskrevet, men klatret før. At

dømme efter det efterladte abseiltape

et par steder og de store let mørnede

trækiler blot en enkelt gang før - formentlig

i 1960’erne. Anvendelsen af

tape kombineret med trækiler kan senest

have fundet sted omkring 1970.

Vi var en lille bitte smule skuffede. en

førstebestigning ville jo være ærefuld,

men på den anden side så er første og

eneste repetition på - lad os sige - 30 år

vel heller ikke at foragte.

5Den smukke gletchersø ved lejren – bemærk

det specielle forhold ved en gletchersø – at der

er is i bunden af søen.

5 Klatring på Imara – bjerget blev iflg. gamle

ekspeditionsrapporter først besteget i 1969

– vores bestigning var den første repetition.

Helikopterlanding kl. 02.00 med klatregrej og

proviant – og en wienerbrødsstang.

»Kort efter står Peter ved siden af mig, og vi

diskuterer den bedste vej opad. Vi befinder os

cirka 1 0 højdemeter under toppen af imara.«

TeksT: Claus virmer

foTo: Claus virmer og peTer fasT nielsen

0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1


næste reblængde starter blødt, men

udvikler sig til ren 5. grad. Peter er i fø-

rertrøjen, og han bander fælt over, at

han glemte at give mig rygsækken, da vi

skiftede standplads. Yderligere 50 me-

ter, og det bliver min tur til at finde en

god vej ud på topgraten. Jeg bander og

svovler, den umiddelbart nemme læng-

de snyder. Glatte slabs, hvor der lig-

ger mængder af småsten og grus, hver

gang der er noget der bare minder om

et ordentligt fodtrin. Jeg søger langt til

venstre, for til sidst at traversere på en

ubehagelig skrånende grushylde, med

et uendeligt dårligt rebtræk til følge.

Sikringsmulighederne er latterlige, men

jeg får placeret et par små kiler som

traverssikringer, og Peter følger efter.

Vi er kun 20 meter fra topgraten, så jeg

fortsætter traversen efter standpladsen

og etablerer en ny på graten. Herefter

følger to reblængder parallelklatring i 3.

grad mod toppen, som vi når ved 18-

tiden, efter tre timers gletscher-tilgang

fra vores basislejr og ti timers klatring.

Solen står endnu højt. Det er vindstil-

le, og trods det barske Østgrønlandske

klima, har vi kunnet klatre hele dagen i

T-shirt og fjeldbukser. ”Vi er nede ved

skiene ved midnatstid” siger jeg op-

timistisk. Vi ved erfaringsmæsssigt,

at det tager lang tid at komme ned.

Kombinationen af rutefinding uden nog-

le ”gamle” indikationer, nedklatring og

abseil over 700 højdemeter i 2. – 5. grad

Forfatteren på toppen af Imara kl. 6 om aftenen

– 8 timer senere var vi igen nede ved skiene.

tager tid. Peter er knap så positiv, men

bortset fra træthed er det ok, selvom

der går længere tid. Det bliver højst tus-

mørke i et par timer, og vejrudsigten vi

fik fra DMI over sattelittelefonen inden

vi begav os afsted, var vanen tro per-

fekt. et megahøjtryk over det centrale

Grønland ligger næsten stille og spreder

supervejr på anden uge over hele ver-

dens største ø.

Gennem isfyldte fjorde

og etablering af lejr 1

Ti dage tidligere havde vi forladt bygden

Kulusuk en times sejlads fra storbyen

Tasiilaq (Ammasalik) med 3.500 ind-

byggere. Vi var blevet en dag forsinket

af drivisen, som fyldte fjordene til bri-

stepunktet, men dagen efter gav vores

grønlandske bådførere ok på at komme

ind for et forsøg samme aften. Efter fire

fabelagtigt flotte (og iskolde) timer mel-

lem millioner af tons drivis og isbjerge

fra de kælvende bræer kom vi frem til

bestemmelsestedet - foden af Knud

Rasmussen gletscheren. Henrik, Rune,

Christian, Frederik og jeg selv slog telte

op og spiste en dobbelt portion travel-

lunch med en af de smukkeste udsig-

ter i verden. en kælvende megabræ

på Østgrønland omgivet af fantastiske

toppe. Peter og Inger havde småskader

og derfor trukket det korte strå, og ville

komme op til os andre tre dage senere

med helikopteren med mad og klatre-

grej. en uforglemmelig tur opad den

cirka fire km. brede Knud Rasmussen

Gletscher foregik relativt problemløst.

Første dag var på moræne og blåis, og

udover et par store spalteområder de

næste dage, kunne det meste krydses

let på ski.

onsdag aften udpegede vi en stor grusbunke

som basecamp, umiddelbart ikke

særlig indbydende, men Al Powells big-

Wall ekspedition to år tidligere havde

rost den i høje toner, og da vi kom tæt

på, viste de små kvaliteter sig i dette

toblerone-land. Mulighed for at sidde

på en sten (og ikke kun i sneen), rindende

vand fra en nærliggende gletschersø

og et formiddabelt panorama

over 16.september gletscheren. Vi slog

telte op og delte vores nu rationerede

mad. Helikopteren var gået i stykker,

og reservedelen var på vej, så Peter og

Inger (og al vores mad) ville først komme

torsdag. bulletinerne torsdag aften

var nedslående. over sattelittelefonen

fik vi besked om, at helikopteren ikke

kom før fredag, og parallelt var meldin-

gen fra DMI, at en storm var i anmarch.

Vi gik lidt slukørede i seng. Til morgenmad

havde vi delt de sidste mandler

og abrikoser. Fredag ville bunden være

skrabet, så det kunne gå hen at blive en

lang weekend.

Vi blev vækket af et chop-chop-chop

ved totiden om natten. Jeg kiggede

ud af teltåbningen. en rød bell 222

fra Air Alpha kom strygende op igennem

Slangen-passet på sydsiden af 16.

September Gletscheren. Den passerede

os i stor fart. Vi fik tændt en VHF-radio

og fandt raketter frem, og efter radiokommunikation

og opsendelse af tre

raketter fandt chopperen frem, og ud

sprang Peter og Inger med en frisk wienerbrødstang

fra bageren i Ammasalik

og al vores øvrige mad bestemt for

basecamp 1. Stormen satte ind som

varslet af DMI næste morgen, så det var

godt at Peter nærmest havde hoppet på

maven af staben hos Air Alpha for at få

helikopteren afsted om natten.

Klatringen ved 1 .

september gletscher

Jeg sad i mine egne tanker på den solbeskinnede

top og tænkte over ekspeditionen

indtil nu, men blev vækket af Peter.

”Vi skal nedad - lad os komme i gang”.

otte timer senere (klokken to om natten)

jammede vores reb sig for anden

gang - selvfølgelig på den allersidste abseil.

Jeg var færdig, så det var heldigvis

Peters nummer der kom ud, til at prusikke

sig op ad rebet og få det sikkert med

ned. Klokken 03:00 i de første solstråler

stod vi ved vores ski, og 26 timer efter vi

havde forladt vores lejr, krydsede vi igen

den lille gletscherflod, der afgrænsede

lejrområdet. Vi var godt møre, men så

havde vi jo automatisk fået vendt døgn.

Samme nat skulle vi starte vores flytning

af lejren til næste depot.

I den forløbne uge havde klatringen været

i højsædet. Alle tre reblag havde fået

lavet fine ture, og i alt syv forskellige

bjerge blev besteget, heraf to nye ruter

og fem repetitioner, hvoraf kun to var

beskrevne ruter. Klatringen i området

er trods den arktiske beliggenhed præget

af hård klippeklatring, med relativt

få alpine muligheder. Vi fandt klatring i

den lettere ende af graderingsskalaen,

og gik vel ikke noget, der var mere end

5+ på noget tidspunkt. Vejret var perfekt,

faktisk var det så godt vejr, at vi

på overliggerdage i lejren kunne nyde

dagene i fulde drag kun iført underbuk-

ser. De typiske projekter opstod ved at

udse sig et bjerg og finde en potentiel

rute til toppen. en del mere udfordrende

og tidskrævende end en traditionel

bjergtur til alperne med gode rutebeskrivelser,

efterladt udstyr til at lede en

på vej og etablerede abseilpister eller

beskrevne nedstigningsruter.

Basecamp-flytning

Vores basecamp-flytning var ekspeditionens

joker. Vi havde hjemmefra valgt et

koncept med kombinationen af rygsække

og dragbags (kraftige kanosække i glat

gummi). Konceptet havde vi prøvet af på

vores vintertræningstur i Jotunheimen

i Norge, hvor det fungerede fint, men

sneforholdende ville jo være anderledes.

Vi havde valgt at gå om natten, idet

gletschersprækker ville være markant

sikrere at krydse i nattens frost fremfor

i dagens solvarme stråler.

Med 40-45 kg. pr. mand fordelt på rygsæk

og dragbag og en enkelt pulk startede

vi til midnat. Vi skulle passere to

pas (Slangen og Deep Freeze), og var

forberedt på store problemer ved Deep

Freeze. Trods strabadserne med den

megen vægt gik flytningen over al forventning.

Vejret var som sædvanlig perfekt,

og vi indlagde en ekstra dag for at

få en førstebestigning med undervejs.

Således var hele ekspeditionen på toppen

af en alpin top, som vi omgående

døbte Jubilæumstoppen, en snowplod

med nogle få ispassager på små 600

klatrehøjdemeter. Nedfiringen gennem

Deep Freeze voldte som forventet problemer,

men alle syv var nede igennem

med vores mange kilo oppakning efter

fem drøje nattetimer. efter sammenlagt

tre nattemarcher + jubilæumstoppen

nåede vi frem til vores depot syd for

Trillingerne efter passage af den kraftigt

opsprækkede Karale-gletscher.

basecamp 2

Vejret blev gradvist ringere, uden dog

på noget tidspunkt at blive rigtig dårligt,

men klatremotivationen var dalende.

Peter, Rune og jeg toppede på

Pikkelhuen - en af de få to-tusindere i

området - efter overraskende vanskelig

mixet klatring de første fire reblængder,

og Henrik og Frederik lavede et ambitiøst

forsøg på den ene af Trillingetoppene,

men måtte vende om i tiltagende snevejr.

efter tre uger i disse fantastiske

omgivelser starede vi lidt forskudt vores

”load-ferrying” til Tasiilaq-fjorden

hvorfra vi skulle sejles ud. Hver reblag

brugte 2-3 dage på at slæbe, abseile og

vandre grejet til fjorden, hvor de sidste

dage blev spenderet med let vandring,

scrambling til nærliggende småtoppe,

torskefiskeri og almen hygge i selskab

med myggene!

ekspeditionen en

stor succés

Vi var ialt syv personer fra Dansk

bjergklub. ekspeditionen var 100%

planlagt af os selv, lige fra sponsorstøtte

til den samlede logistik. Det sidste

halve år røg der dagligt rigtig mange

mails rundt. Vi havde samlet vores ekspeditionsplanlægning

i et planlægningsdokument,

som vi på alle tidspunkter

holdt på cirka tyve sider indeholdende

alle konklusioner og udestående vedr.

proviant, medicin, kommunikationudstyr,

sponsorstøtte, tilladelser mv. Vi

fik sponsoreret al vores kommunikationsudstyr

, det meste af vores proviant

samt en del af vores udstyr, og DMI

sponsorerede en daglig specialvejrudsigt

for området. Det hjalp helt sikkert,

at kronprinsen var protektor for

ekspeditionen. Samlet set blev Dansk

bjergklubs 50 års Jubilæumsekspedition

til Østgrønland en stor succes. Vi nåede

vores overordnede mål, nemlig at

sætte Danmark på det klatremæssige

landkort på Østgrønland. Vi gennemrejste

en cirka 90 km. lang rute gennem

Schweizerland på ski, fik klatret elleve

toppe i alt, og fik med det forhåbentlig

lagt grunden til fremtidige danske ekspeditioner

til The northern Playground

på Østgrønland.

FaK ta Østgrønland

budget:

et af verdens absolut smukkeste

steder er Schweizerland, som er området

nord for Tasiilaq (Ammasalik).

området er let og relativt billigt at

komme til (rutefly til Kulusuk via

Reykjavik på Island). Trods vores

helikopterstøtte til indledningsvis

at forsyne vores to lejre med mad

og udstyr, holdt vi vores personlige

budget for en måneds ekspedition

på knap 15.000 kr., og det kan gøres

billigere, hvis man vælger et mere

fjordnært område, hvor proviant mv.

kan sejles ind.

3 For foden af Knud Rasmussen Gletcher - En af

verdens mest imponerende lejrpladser.

friluftsliv:

Mulighederne er uudtømmelige for de

fleste former for klatring, ligesom andre

former for seriøst aktivt friluftsliv

i form af sommerski-ekspeditioner,

vandring ved fjordene eller havkajaksejlads

for den erfarne er oplagte.

indbyggere:

Østgrønland har kun en storby,

nemlig Tasiilaq, med 3.500 indbyggere.

Derudover er der spredt en

række bygder i nærheden af Tasiilaq.

Al transport i området foregår med

båd eller helikopter (hvis man har råd

- og tålmodighed).

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


TeksT: marTin adserballe

foTo: marTin adserballe og siegfried verheiJke

Heaven by bike

Mt. Mustagh ata i Vestkina har lagt navn til en del særprægede

bestigningsforsøg. den store svenske opdagelsesrejsende sven Hedin lagde

ud i 18 , siddende på en yakokse. en amerikaner forsøgte sig siden hen

med sin hund spændt foran en pulk med grej. det umage par faldt ned i en

spalte, men blev reddet op uskadte. i år 2000 skulle det undrende bjerg så

lægge ryg til en flok cykelfanatikere.

Da jeg i 1999 cyklede Karakoram lande-

vejen mellem Pakistan og Kina, besøgte

jeg lejr 1 på det 7.546 meter høje, tek-

nisk lette bjerg. opstemt af den nemme

vandretur og de fascinerende beretnin-

ger, gik jeg i gang med at planlægge

en bestigning af denne gigant blandt

Pamir-bjergene det følgende år. over

Internettet fandt jeg en belgier, som

ville forsøge at slå den eksisterende

Guinness rekord i højdecykling på 6.962

meter, sat på Mt. Aconcagua i Argentina.

Rekorden, proklamerede Siegfried, ville

han sætte på toppen af Mustagh Ata.

“Kugleskør”, var min første tanke - ugen

efter var jeg deltager på ekspeditionen

som bjergcyklist. en tredje cyklist, belgieren

luc meldte, sig også under fanerne

- alle havde før prøvet at cykle i

over 5.200 meters højde i Tibet.

Holdet kom yderligere til at bestå af

to unge hollændere, Stijn og Peter, og

en 58-årig new Zealandsk matematiker,

Jim. Deres tilgangsvinkel var ren

bjergbestigning, og de var med rette en

smule skeptiske overfor cykeleventyret.

Holdet mødtes d. 24. juli i Beijing og fløj

derfra til byen Kashgar i Vestkina, knudepunktet

på den gamle silkevej. luc,

som forinden havde cyklet Karakoram

landevejen, sluttede sig til os her. De

næste par dage gik med at forberede de

sidste logistiske detaljer.

rekordkuller

Undervejs i planlægningsforløbet havde

jeg fået et anfald af rekordkuller, og

koste hvad det ville, så skulle jeg altså

også sætte rekord i “størst højdeforskel

becyklet”. Desuden havde jeg en

vag forestilling om, at det var en “etisk”

mere korrekt måde at gennemføre projektet

på. Derfor ville jeg cykle de 240

km. op til basislejren. og mens en magelig

landcruiser kørte fra hotellet med

resten af teamet, stod jeg tilbage og forbandede

mig selv for min stivnakkethed.

Min cykel skulle samles, og først langt

ud på eftermiddagen kom jeg af sted.

Min plan om at cykle 130 km. den første

dag op til en kontrolpost med overnatningsmulighed

var nu umulig. Men

poppel-træernes svalende skygge og

kanalsystemernes rislende vand i landsbyerne

langs vejen fik hurtigt bragt mig i

godt humør, selvom himlen efterhånden

blev dækket af truende mørke skyformationer.

efter 60 km’s cykling havde

en middelsvær syndflod maltrakteret en

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

KIRGISISTAN

MUZTAG ATA

NEPAL

KINA

LHASA

BHUTAN

3 Jim forlader her lejr 2.5 efter at have båret en oppakning op

til cykeltrioen dagen før rekordforsøget.

5 Det var fysisk hårdt at kaste al energi ind i en kort cykelspurt

i den løse sne. For at spare vægt var der ingen saddel eller

saddelpind på min cykel.


o, som jeg kom over efter stort besvær.

Uheldigvis havde en større arm af

floden spærret vejen lidt længere fremme

og raspede yderligere et par timer af

min såkaldte tidsplan.

For at gennemføre noget, der mindede

om en dagsmarch, cyklede jeg til mørkets

frembrud. Her i 1.600 meters højde

var der ingen beboelse, så jeg smed mig

på mit liggeunderlag nær en bæk (pga.

min vægtfanatisme var resten af grejet

sendt med de andre op til basislejeren).

Selvfølgelig regnede det om natten. Våd

og fortumlet af mangel på søvn begyndte

jeg at cykle ved solopgang for at få varme

i kroppen. Planen var klar. Jeg skulle

op til Kara Kul søen nær Mustagh Ata,

hvor der lå et såkaldt hotel. Det skulle

være overkommeligt, men jeg havde

gjort regning uden vært, for denne dag

blev min værste under hele ekspeditionen.

landskabet gled langsomt over i

bjerge, efter en lang sandet strækning

i yderkanten af Taklamakan-ørkenen.

Her havde store mængder regn mørnet

bjergsiderne og sendt kaskader af sten

ned over Karakoram-landevejen.

Helvede på Karakoram-vejen

efter at have passeret en bortskyllet bro,

ankom jeg midt på dagen til den forjættede

kontrolpost. En høj rank politiofficer

med de sædvanlige overdimensionerede

solbriller studerede nøje mit pas,

mens han henkastet fortalte, at seks udlændinge

om morgenen var omkommet,

da deres landcruiser styrtede ned i en

kløft. Hurtige tanker for gennem mit hoved,

men logisk set kunne det ikke være

Siegfried og kompagni. efter et hurtigt

måltid cyklede jeg videre op gennem

den stejle ”Tigermund”-kløft. Adskillige

gange tordnede massive mudderlaviner

ned over vejen få hundrede meter foran

en skræmt cyklist, som interesserede

sig umådeligt meget mere for bjergsider

end vejen lige foran. et sted var en halv

kilometer af vejen dækket af en halv meter

masse af mudder og sten, men pga.

min rekordiver smed jeg al forsigtighed

over bord og vadede igennem, mens jeg

intenst lyttede efter mulige fatale lyde

fra de skydækkede bjergsider.

langt om længe kom jeg ud i åbent

landskab igen, mens vejen drejede i en

lang kurve rundt om Mt. Kongur Shan.

Herfra skulle jeg videre op til Kara Kul

hotellet, for ingen steder var der overnatningsmuligheder

i sigte. Dagen ebbede

ud, og de kommende kolde timer

blev markeret af stjerner klarere end aldrig

før. I min iver for at cykle uden lys i

buldrende mørke, endte det selvfølgelig

med, at jeg passerede hotellet. Da fejltagelsen

endelig gik op for mig, var jeg

fuldstændig udmattet og desperat ved

tanken om, efter 18 timers cykling, at

skulle overnatte i det fri, her to kilometer

højere end gårsdagen. efter et forsøg

på at finde ly ved en militærpost, blot for

at blive jaget på flugt af råbende soldater

og glubske hunde, søgte jeg ly i et

ulåst bygningskompleks for vejarbejdere,

fandt et tæppe i en bordtennishal(!)

og lagde mig tilrette på liggeunderlaget,

som tilsyneladende var punkteret.

Peters højdesyge

Da en flok harme vejarbejdere tidligt

næste morgen opdagede cyklisten,

blev den ubudne gæst smidt for porten.

Der kom en behagelig souvenir ud af

anstrengelserne efter lidt papirarbejde

og to vidneerklæringer på rekorden.

33 Hænger ud på min cykel, mens Luc glatter vores

”cykelsti” ud med et liggeunderlag.

3 Det ser let ud, men vi havde alvorlige problemer

ved at cykle i den løse sne, selvom vi brugte

meget tid på at trampe en ”cykelsti”.

Iført et par standardstøvler til Everest og med et

par snesko i rygsækken. I baggrunden ses 7649

meter høje Mt. Kongur Shan og Karakul søen.

Groggy cyklede jeg tilbage til hotellet

for en hvile- og akklimatiseringsdag. Her

fandt jeg til min forbløffelse Stijn, som

bekymret fortalte, at Peter havde klare

tegn på højdesyge og derfor omgående

skulle ned i lavere højde. Sammen fandt

vi en uighurisk lastbilschauffør, som

- mod en horribel pris - var villig til at

tage de to med.

Jeg mødte også en hollandsk ekspeditionsleder,

som med store armbevægelser

kunne fortælle, at en flok gale

cyklister var på vej til basislejren for at

bestige bjerget med deres cykler. lidet

overbevisende forsøgte jeg at forklare,

at de sørme ikke var så gale endda. Han

fortalte også, at ingen gennem de to

foregående uger havde nået toppen pga.

dårligt vejr, og at en Slovener var død

af udmattelse i sit telt i 7.000 meters

højde. Det andet dødsfald på Mustagh

Ata nogensinde. Med det i baghovedet

cyklede jeg næste dag op ad en smal

stenet sti til basislejren i 4.430 meters

højde, hvor resten af teamet vantro lyttede

til min fantasifulde beretning om

Karakoram landevejen – de havde knap

nok mødt en vandpyt.

Cykelvandring

basislejren var i sig selv et gråtrist sted,

hvor de lokale kamel- og æseldrivere

kedede sig så bravt, at de have slæbt

et billardbord derop. Vores messetelt,

lejet af det kinesiske bjergbestigerforbund,

viste sig at være et rustent

vindblæst blikskur, men var fortrinligt

som cykelværksted til at gå amok i en

rus af vægtbesparelse ved nådeløst at

fjerne alt overflødigt, inklusiv bremser,

gear og saddel. Luc’s hardcore filosofi

var derimod: At rippe sin cykel for tre

kilo ikke ville være udslagsgivende for,

hvorvidt han kunne sætte rekord el-

ler ej. Imens huserede kirgisiske tæp-

pehandlere rundt om i lejren blandt

de mange ekspeditionsteams og lagde

ihærdige forsøg for dagen på at hånd-

hæve de stolte handelstraditioner her

ved den gamle silkevej.

Mens jeg akklimatiserede i basislejren,

vandrede Siegfried og luc med deres

cykler næste dag op til lejr 1, der lå

klods op af snegrænsen i 5.470 meters

højde. For at Guinness rekordbog kunne

anerkende rekorden, skulle vi transportere

cyklerne op ved egen kraft, hvilket

var nemmest gjort ved at fæstne dem

i adskilt tilstand bagpå rygsækkene. At

cykle op af den stejle sti mod lejr 1 kunne

ikke lade sig gøre.

Dagen efter vandrede Steijn og jeg sammen

op med et læs grej til lejr 1, som en

del af vores akklimatisering. Peter var

kommet sig over sine højdeproblemer

og var taget op til basislejren sammen

med Steijn, men akklimatiserede for en

sikkerheds skyld en ekstra dag i lejren.

På det tidspunkt havde Jim allerede indkvarteret

sig i lejr 1 og blev i kraft af sin

lange klatrekarriere rådgiver og mentor

for de håbefulde og rekordhungrende

cyklister.

Planmæssigt rykkede jeg derefter op til

lejr 1, hvor den øvrige del af cykelbanden

tog en hviledag. Fordi jeg ankom til

basislejren en dag senere end resten af

teamet, var jeg under den første del af

ekspeditionen konstant småbekymret

for, hvorvidt jeg kunne indhente det

tabte, så vi kunne sætte rekorden sammen.

I værste fald kunne mine cykeludskejelser

i lavere højde koste meget

dyrt i tabt tid, og for de kræfter jeg ville

få brug for højere oppe.

Derfor var det med nogen ængstelse jeg

tog en hviledag, mens cykelduetten sigtede

efter lejr 2 i 6.200 meters højde.

For at komme dertil skulle de igennem

et isfald midt mellem lejr 1 og 2, hvor

dybe sorte spalter sultent gabte ud efter

uforsigtige bjergbestigere. Heldigvis

havde flere forudgående kommercielle

ekspeditioner markeret en sikker rute

gennem området. luc og Siegfried startede

dog først sent på formiddagen og

endte med at etablere en lejr 1.5 midt

i is-faldet.

livet i en hvid verden

en stor del af Mustagh Ata eventyrerne

bestiger bjerget på ski, men for cyklister

uden denne ekspertise er alternativet

snesko. Min manglende erfaring be-

tød, at jeg havde tilranet mig et par til

almindelig vandring, og alle på bjerget

gloede, da jeg kom vraltende på mine

nyerhvervede andefødder med min cykel

på ryggen på vej mod lejr 2. I det

mindste kunne jeg trøste mig med, at

de lokale beboere omkring Mustagh Ata

også betragter skiløberne på Mustagh

Ata som halvgale.

et par dage senere var cykel-duetten

blevet en cykel-trio, efter at vi havde

kæmpet det sidste stykke vej op til lejr

2 med vores cykler, grej og mad. Dog

brugte jeg en halv hviledag på at hente

min cykel, som jeg havde opmagasineret

i isfaldet. Her mødte jeg Steijn og

Peter på vej op mod lejr 2, og sammen

stavrede vi det sidste stykke i begyndende

white-out forhold. Forinden

havde Jim til vores store forbløffelse

allerede nået toppen i et fænomenalt

soloryk direkte fra lejr 2 med start kl.

5.45 om morgenen. normalt etableres

en lejr 3 i omkring 6.800 meters højde

før et top-forsøg. Det kom os til gode,

for da vi skulle fortsætte vores videre

færd mod lejr 3 var Jim så uselvisk at

agere pakæsel ved at transportere telte

og soveposer for os. Desværre slog vores

komfort-gener til igen, og vi endte

med at starte sent op ad formiddagen.

Siegfried havde en meget dårlig dag, og

jeg var en overgang en smule i tvivl, om

han ville kunne være i stand til at sætte

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7


Udmattede ankom vi til basislejren efter en lang

nedstigning. Luc tv., Siegfried th. I baggrunden

ses vores uundværlige blikskur.

rekorden. Til sidst var vi nødt til at etab-

lerede en lejr 2.5 i 6.500 meters højde

– 100 meter højere end min gamle høj-

derekord på nordsiden af everest. Her

kunne vi i det skyfri vejr se langt ind

i Tadjikistan beliggende kun ca. 30 km

væk mod vest, og vi kunne endda ane

Vaham-korridoren i Afghanistan knap

110 km væk.

de ti små cyklister

Der var altså stadigvæk cirka 1.050 me-

ter til toppen fordelt over en lang flad

vandring. Den barske sandhed begynd-

te at stå lysende klar - toppen lå me-

get langt borte, når vores cykler skulle

medbringes. For at det ikke skulle ende

som i sangen om de ti små cyklister,

indgik vi en musketer-ed om at sætte

rekorden sammen, når blot vi kom over

de 7.000 meter. Forud havde jeg haft en

heftig målkonflikt - toppen eller rekor-

den, men hjertet valgte den tohjulede

løsning, selvom jeg nok kunne have

nået toppen uden cykel. næste dag ønskede

Jim at teste, om han efter sin første

bestigning ville være i stand til at nå

toppen igen, når han nu var bedre akklimatiseret,

men fysisk mere nedbrændt

af opholdet i højden. Han startede igen

kl. 5.45 om morgenen fra lejr 2 og passerede

de magelige cyklister i lejr 2.5

kl. 7.15. Til vores held betød det, at han

trampede spor for os i den løse sne.

Cykling i 7008 meters højde

Vi fastgjorde vores cykler og begyndte

vandringen op mod de magiske 7.000

meter sammen med Steijn, som uventet

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

dukkede op til et topforsøg, mens Peter

blev tilbage i lejr 2. Hurtigt stod det

klart, at rollefordelingen var byttet om.

Siegfried var som forvandlet og vandrede

sammen med Steijn raskt op foran

luc og mig. luc havde virkelig problemer,

men stille og roligt fik jeg snakket

ham med op til et fladt område, hvor de

andre ventede. GPS-målingerne lå her

i intervallet 7.008 - 7.030 meter, så vi

satte så højden til 7.008 meter ud fra et

konservativt skøn. Jim havde opgivet sit

top-forsøg, da han var meget langsommere

denne gang, og Steijn havde også

indset, at han ikke ville nå toppen, så

begge ventede også her. Jim var igen

ovenud hjælpsom og havde udjævnet

en cykelsti i den løse sne til os.

Selve rekordforsøget var et kapitel for,

sig da den dybe sne - selv ned ad bakke

- gjorde det alt andet end nemt at cykle,

og vi lignede mest af alt noget taget

ud af Mister beans eskapader. efter to

timer og utallige forsøg havde vi alle

mindst ved en lejlighed præsteret noget,

vi mente kunne defineres som ”at

cykle” og dokumenteret det med videokamera

samt to vidner som krævet af

Guinness Rekordbog.

den hårde nedstigning

Da vi påbegyndte nedstigningen kl. 16,

var jeg komplet drænet for energi, stoppede

ustandselig for at hvile og dinglede

som den sidste ned til lejr 2.5 ved mørkets

frembrud. Den komfortable dagtemperatur

blev her lynhurtigt efterfulgt

af en isnende kulde, der lagde sig som

en knugende hånd om det spinkle telt.

Jeg var fuldstændig udbrændt om morgenen,

og pakningen af grejet blev besværliggjort

af, at fugtigheden fra vores

ånde var frosset til et tyndt lag is

overalt i teltet om natten. Siegfried var

stadigvæk - næsten på irriterende vis

- utrolig frisk og gav luc og mig moralsk

opbakning, mens vi apatisk stavrede

ned til lejr 2, indhyllet i vores små

verdener af ulidelig træthed. Jeg valgte

at tage en hviledag her i lejren, som var

vokset betragteligt med et inferno af

skrigende teltfarver gennem de sidste

dage med godt vejr. Siegfried overtalte

dog en meget træt luc til at fortsætte

ned til lejr 1 og brugte en del tid under

nedstigning på at fastslå, at teltet skulle

slås op i lejr 1 og ikke før.

næste morgen var en kinesisk bjergbestiger

alvorligt højdesyg i lejr 2. Steijn

og Peter meldte sig til at hjælpe ham

ned på en improviseret slæde til lejr 1,

som havde adskillige læger. Jeg bidrog

beskedent ved at trampe spor, mens jeg

slæbte min cykel og to rygsække. Steijn

og Peter gav senere toppen en chance

igen, men desværre faldt der efterfølgende

en del sne, som forhindrede dem

i at nå derop. I lejr 1 fandt jeg til min

overraskelse luc, som ventede på ankomst

af et æsel, som Siegfried ville

sende op for at hente bagage, når han

selv nåede basislejren. Vi kom dog til

at vente lidt, for den højdesyge kineser

blev fragtet ned til basislejren på æslet,

og først sidst på dagen ankom vi til

basislejren. Turen havde tæret hårdt

på mig: På de 16 dage vi var væk fra

Kashgar havde jeg tabte otte kilo – et

kilo mere end vægten af min cykel.

afslutning

næste dag var et underligt antiklimaks,

da vi slog følge med vores kamelkaravane

fra basislejren ned mod

Karakoram-vejen. eventyret var slut, og

rulleteksterne løb ned over skærmen.

Undervejs spekulerede jeg her på Sven

Hedins kamp for at bringe Yakokser op

ad Mustagh Ata - et forsøg, som stoppede

ved 6.000 meter højde. Hvis nutidens

bjergbestigere betragtede os cyklister

som smågale, hvad havde datidens beboere

så mon tænkt, da Hedin bekendtgjorde,

at han ville bringe Yakokser op

mod toppen af Mustagh Ata, ”faderen

til alle isbjerge” som kirgiserne kalder

det?

epilog

Et halv år senere blev vores rekord officielt

anerkendt af Guinness Rekordbog,

og den står stadigvæk. om jeg rent

faktisk yderligere satte en uofficiel rekord,

det aner jeg ikke, men 5.700 meters

højdeforskel “becyklet” er vel også

værd at nævne. Siegfried hjembragte

sig en portion hæmorider som ekstrabonus

før starten på sit nye job som

belgisk handelskommissær i beijing.

For Jims vedkommende gav turen ham

mod på højere bjerge, og han nåede for

et par år siden op i 8.500 meters højde

i en alder af 62 år under sin selvorganiserede

everest-ekspedition. For mit

eget vedkommende var det starten på

en altomfattende besættelse af cykling

i højder, som indtil videre har bragt mig

over 16.000 kilometer rundt på det tibetanske

plateau gennem de senere år

og gjort mig til den mest erfarne Tibetcyklist

på markedet.

Globen

MEdlEMSBlad foR dE BEREjSTES KluB

TEMA:

STORBYER

ET indBlik

i dE MEST

SPÆndEndE

AF SlAGSEn

SkRiBEnT

kOnkURREnCE

Hvem har skrevet de

bedste artikler til Globen

ET lAnd, En BY

5 bud på hvad du skal

se i Rio og 9 der er et

must i Brasilien

SEPTEMBER 2006 / nR. 25

Globen

MEDlEMsBlaD foR DE BEREjstEs KluB

MARTS 2007 / nR. 27

Globen

MedleMSblAd foR de beRejSTeS Klub

TEMA:

Uforglemmelige

togrejser

Udstyr til alle der

deler facinationen af,

hvad der ligger rundt

om det næste hjørne!

DECEMBER 2006 / nR. 26

Medlemsrabat 15%. Gps og

kano/kajak er undtaget fra

rabatordningen. Medlemskort

med billede skal fremvises.

www.friluftsland.dk

BLiV pAssiVT MEDLEM Af DE BEREJsTEs KLUB:

få 4 numre af Globen

for kun 150 kr.

andre fordele

Alt dette får du med vores introduktionstilbud:

• Passivt medlemskab af DBK året ud

• Medlemsbladet Globen tilsendt hvert kvartal (60-80 sider spækket med spændende rejsestof)

• Du får to tidligere og to kommende numre af Globen

• 10% rabat på udvalgte rejser hos Penguin Travel

• 15% rabat på vaccinationer hos ‘Rejseklinikken’ i Charlottenlund

• 10% på vaccinationer hos Udlandsvaccinationen på Skejby Sygehus

• 15% rabat på køb hos ‘Friluftsland’ (forevis medlemskort)

• 25% rabat på køb af rejsebøger og kort hos ‘Scanvik Books’

• 5 kr’s rabat pr. genstand i ‘Café Globen’

• Mulighed for at deltage i specielle arrangementer (visse møder, grupperejser etc.)

så nemt er det:

1. Klik ind på vores hjemmeside berejst.dk og klik på bliv passivt medlem eller

2. Send en mail til passiv@berejst.dk med dine oplysninger

OBS! Tilbuddet gælder ved indmeldelse inden 1. September 2007.

Efter introduktionstilbuddet koster fortsat medlemskab kr. 300 pr år.

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24


ting du ifølge niels

j.l. iversen skal vide

om bukarest

1 2 3 4

Ceaucescu

Den kommunistiske diktator

nicolae Ceaucescu

regerede Rumænien

med jernhånd fra 1965

til 1989, hvor det

omsider lykkedes at få

ham afsat og henrettet.

Han var populær hos

vestlige ledere på grund

af sin uafhængige kurs i

forhold til Moskva. efter

den blodige revolution

i 1989 blev han afløst

af Ioan Iliescu, som

heller ikke var noget

udpræget demokratisk

dydsmønster.

BuKArest

Palatul

Poporului

Ceaucescu lod en sjettedel

af den gamle

bykerne i Bucureşti

rive ned og fik i stedet

anbragt et uhyrligt

kæmpeskrummel

(‘Folkets palads’) på

tomten. Til komplekset

hører også en pragtboulevard,

der er lidt

bredere og lidt længere

end Champs d’Élysées.

Da der også manglede

en flod, fik han lige

vupti vupti gravet sådan

en lige ved siden af

slottet.

dracula

landets nationalhelt

hedder Vlad Ţepeş,

også kendt som Vlad

Spidderen eller Dracula.

Han regerede landet

i to korte perioder i

1400-tallet, hvor det

reelt var under tyrkisk

overherredømme. Vlad

hadede tyrkerne, så

han dræbte dem, når

han havde chancen.

engang lod han 30.000

spidde på én gang. Men

han var ikke vampyr

(det fandt bram Stoker

på).

Økonomi

Under den kolde krig

blev Østeuropa fjernstyret

fra Moskva.

Rumænien skulle kun

producere landbrugsvarer,

men Ceaucescu fik

bygget en del industrikomplekser,

- ofte

ude på bøhlandet,

hvor de nu ligger som

osende kolosser, hvis

de ikke er gået fallit.

Udenom kører ludfattige

bønder stadig rundt

i deres hestevogne og

slår korn med le. Det

nybagte medlem af eU

har ganske meget at

indhente.

5limba

româna

Rumænerne taler

naturligvis rumænsk,

som er et romansk

sprog ligesom fransk,

spansk og italiensk,

men ikke umiddelbart

forståeligt, selv hvis

man kan et af disse.

Mange rumænere af ældre

dato forstår fransk

eller russisk, mens engelsk

er det foretrukne

fremmedsprog blandt

yngre mennesker.

Bogstaverne ţ, ş, ă,

â/î udtales som hhv. ts,

sh, mumle-ø og et lidt

rumænien

Bukarest zoo

Her går en dyrepasser i

zoo tur med tigerungen

buna.

Høstakke

Sådan ser høstakke altså ud

i Rumænien. Disse står tæt

ved kongeslottene i Sinaia.

Draculas fødehjem

I dette hus i Sighisoara blev

Vlad Spidderen født. nu

sælges der blodige bøffer.

Killer Chicken

Rumænerne har lært fast

food-kulturens velsignelser

at kende. Her Killer Chicken.

Peleş, Sinaia

Sinaia er kendt for skisport

og kongeslotte, hvoraf Peleş

er det mest overdådige.

Hestevogn

Dette var min udsigt, da

toget holdt stille en time

udenfor Sighişoara.

Bogboder

bogboderne på Calea Universitatea

er vist inspireret af

boderne ved Seinen i Paris.

Sighişoara

Sighişoara er en af

Rumæniens bedst bevarede

middelalderbyer.

Smedje, Sibiu

Sibiu, der er kulturhovedstad

i 2007, har et stort frilandsmuseum

ved navn Astra.

slapt y.

0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. nr. 28 28 / / Juni Juni 2007 2007 1


FRANKRIG

besTigning af

monT blanc

Mont blanc er beliggende i det sydlige frankrig midt i alpemassivet og

har status som Vesteuropas højeste bjerg. Kæmpen på 810 meter

tiltrækker hvert år horder af bjergbestigere, som har en drøm om at nå

toppen. det lykkes langtfra for alle.

en lille gruppe bestående af Kristian Mody, Morten Vedersø, lars Munk,

thomas Meinecke og undertegnede, Kenneth Hvolbøl, havde sat kurs

mod eventyret. for at spare på udgifter til bagageovervægt møder vi alle

op i lufthavnen iført adskillige lag tøj, 10 kilo tung håndbagage og de 2

kilo tunge bjergstøvler. Vel ankommet til Chamonix finder vi en billig og

udmærket campingplads, les arolles, i udkanten af byen.

Chamonix

MONT BLANC

ITALIEN

TeksT: kenneTh hvolbøl

foTo: Thomas meineCke

SCHWEIZ

For at kontrollere den fysiske form klatrer

vi dagen efter 1500 højdemeter op

til ”le brevent”. et skilt for foden af stigningen

fortæller, at det bør tage 4 timer

og 45 minutter. Vi gør det på 3 timer,

selvom ”knægtene” af og til utålmodigt

må vente på mig. Fra le brevent tager

vi os god tid til at nyde en fabelagtig

udsigt over til Mont blanc og beslutter,

at i morgen skal det være.

Whiteout

Vi tager liften op til Aiguille du Midi for

derfra at angribe Mont blanc via Tacul

og Maudit. Derved kommer man over

hele 3 alpetoppe over 4000 meter. Vi

iklæder os bjergudstyret, etablerer et

reb-lag og forlader liftområdet gennem

en istunnel. Herfra går det direkte ud på

en ca. 50 cm smal bjergkam med flere

hundrede meters fald på begge sider.

Flere gange maser vi os forbi andre reblag,

som er på vej tilbage til Aguille de

Midi. Der er simpelthen ingen plads til at

passere, så vi må af og til balancere lidt

ned ad skråningen for at gøre plads.

efter et par timers gang når vi til en passende

lokation for etablering af vores

camp. Det blæser lidt, så vi bygger en

snevold rundt om campen for at skabe

læ. Vi finder nogle klippestykker til at

stabilisere teltene. nogle af klippestykkerne

banker vi ned i sneen og binder

teltsnorene omkring dem. Andre stabler

vi på teltenes footprints og fylder op

med sne. Disse foranstaltninger skulle

få teltene til at klare selv den værste

snestorm. For en sikkerheds skyld tøjrer

vi også teltene til hinanden. Vinden tager

til, og skyerne samler sig langsomt

omkring bjergtoppene. Ved 19-tiden er

det hundekoldt, så vi spiser et hurtigt

pulvermåltid og kryber i soveposerne. I

løbet af natten trækker det op til storm.

3 Det sidste seje træk mod toppen. Flere har allerede opgivet

at nå toppen og er på vej ned. Nu er det ren vilje der

skal få os til toppen.

53Ruten går på kanten af afgrunden, og det er vigtigt at man

bevarer koncentrationen.

5 Vores telte efter en kold og blæsende nat. Vi har for en

sikkerheds skyld tøjret dem til hinanden.

Vinden pisker fra Italien hen over Col du

Midi og begraver vores lille lejr i sne.

om morgenen gør det ondt i hele kroppen

af at ligge ned, så vi kryber ud af

teltet, trodser vinden og går op ad Tacul.

Vinden og sneen pisker os i ansigtet, det

er ubehageligt at gå, men vi går alligevel

videre og kommer hurtigt højt op ad

bjerget. Vi når til en kæmpe gletscherspalte

midt på bjerget, hvor der går en

smal snebro henover. Morten er først

ovre, og jeg er den næste, men tøver.

Faktisk har jeg overhovedet ikke lyst

til at passere snebroen. Skyerne fejer

hen over bjerget og forringer sigtbarheden.

Af og til kan jeg skimte den blåsorte

sammenpressede is langt nede i

dybet. De andre hepper entusiastisk på

mig. Jeg tager mig sammen og småløber

over snebroen. Resten følger ubekymrede

efter, og vi bevæger os videre

opad. Vinden tager yderligere til, og jeg

melder klart ud, at jeg mener det er

uforsvarligt at gå videre. Sigtbarheden

er omkring 5 meter, og vi har ingen mulighed

for at orientere os. efter en kort

diskussion beslutter vi os for at vende

om. Vi prøver at følge vores spor, men

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


Solopgang på topdagen. Det er bitterligt

koldt. Men vi bruger lige 5 minutter på at

kigge på det storslåede syn.

de er allerede føget til. Der er hvidt i alle

retninger, og jeg kan knap se frem til

næste mand i reblaget. Vi har Whiteout.

Vores eneste orienteringsmulighed er, at

terrænet går nedad, men vi har ingen

anelse om, hvor vores lejr befinder sig.

Så kommer der et lille hul i skyerne, og

vi kan et kort øjeblik skimte teltene på

Col du Midi. Med en vis lettelse når vi til-

bage til teltene, og kort efter passerer en

flok tjekkere vores lejr. Vi er alle uigen-

kendeligt indhyllet i tøj fra top til tå, og

som en flok mumier løfter vi en stiv arm

til hilsen. De har etableret camp et par

hundrede meter fra os. De har brugt en

masse tid på at bygge en ca. 1,5 meter

høj snemur i teltenes vindretning, så de

har det rimeligt bekvemt bag muren. Vi

tager hul på endnu et uinspirerende pul-

vermåltid og kryber til køjs længe inden

mørkets frembrud.

tilbage til Chamonix

Vi ligger spærret inde i teltet i 21 timer

og er temmelig frustrerede, så noget

må ske. Vinden har begravet vores telte

i sneen. Vi graver os fri, og efter en kort

rådslagning beslutter vi at gå ned til

Chamonix. Hovedårsagen er, at tjekker-

ne har hørt, at det først vil klare op om-

kring lørdag. Det betyder, at de næste 3

dage skal tilbringes i de trange telte, og

det er vi afgjort ikke indstillet på. Vi bru-

ger derefter lang tid på at grave teltene

helt fri for at pakke sammen. Tjekkerne

derimod kommer af sted længe før os på

grund af deres grundige forarbejde med

snemuren. belæsset med bagage går vi

langsomt op mod Aguille du Midi. Vinden

hyler og pisker sylespidse iskrystaller

mod de få bare pletter blottet hud.

Jeg frygter den sidste stejle stigning op

imod liften, på den smalle grat, men det

går, og vi kan udmattede gå igennem

metallågen og is-tunnelen. En flok japanske

turister er taget op med liften

for at se på udsigten og bjergbestigere.

Udsigt er der ikke meget af i dag, så

vi får al opmærksomheden. Japanerne

skiftes under stor moro til at løfte de

næsten ufatteligt tunge rygsække, som

de danske vikinger slæber på. Det afføder

anerkendende udbrud, smil og nik.

Deres begejstring kender ingen ende,

da Morten fyrer nogle japanske gloser

af, hvorefter vi alle smilende trykker

hænder. Vejret i Chamonix er smilende

og solrigt. en næsten grotesk kontrast

til vores lejr på Col du Midi.

Vi prøver igen

Morgenmadspatruljen, lars og Mody,

møder gudhjælpemig Martin Anker

nielsen og lars Hansen fra sidste års

Pik lenin ekspedition. De er med en

gruppe taget til Schweiz for at bestige

Matterhorn. Dårligt vejr har tvunget

dem til at give op, hvorefter de har

vendt interessen mod Mont blanc. De er

dog i tidsnød, og har ikke nået at akklimatisere

sig.

Mens vi reviderer bestigningsplanerne,

ryster jorden under os. Det er et jordskælv.

Ikke helt almindeligt på de kanter,

fortæller campingpladsbestyreren

os. Vi gyser og tænker på, hvilke laviner

det udløser på bjerget. Jordskælvet bliver

målt til 4,6 på Richterskalaen, det

kraftigste i området siden 1905. et kig

på vejrudsigten overbeviser os om, at

vi må give det endnu en chance. Denne

gang beslutter vi os for at angribe bjerget

fra en anden side og tager bjergtoget

ad en usandsynlig flot rute op til Nid

D’aigle (Ørnereden) i 2372 meters højde.

Vi går de sidste 800 højdemeter op til

Tete’ Rousse’ hytten. Undervejs møder

vi en flok nordjyske højskoleelever på

vej ned. De har opgivet bestigningen på

grund af dårligt vejr. Vejret er vådt og

tåget, så vi beslutter at overnatte i Tete’

Rousse’-hytten, frem for at bruge teltene.

Den ambitiøse plan er at gå de 1700

højdemeter herfra direkte mod toppen i

nat. normalt går man fra Gouter hytten i

3867m, hvilket kun er en stigning på ca.

950 højdemeter. Morten og jeg går op

for at tage bestik af den frygtede Gran

Couloir. Det er et ca. 700 meters stejlt

område, hvor sten og klipper jævnligt

vælter ned. Mange bjergbestigere er

blevet dræbt her. Som regel ikke fordi

de er blevet ramt af de styrtende klipper,

men oftest fordi de har forsøgt at

undvige, tabt balancen og styrtet mange

hundrede meter ned. Derfor er det vigtigt

lige at kigge couloiren an i dagslys,

inden vi skal passere den i nat.

I et rigtigt møgvejr går Morten og jeg

derop. Igen møder vi klatrere, som har

opgivet en bestigning, og vi tvivler efterhånden

på, om projektet vil lykkes.

Morten og jeg kigger skeptisk hen over

den ca. 150 meter brede couloir. Der er

spændt en wire tværs over, som man

kan hægte sig på via slynger og karabiner,

men den hænger alt for højt til, at

nogen kan få glæde af den. et mindre

stenskred får os til at rynke brynene.

Vi vender tilbage til gruppen med vores

erfaringer.

”står på en alpetop”

lars Hansen er sammen med en ven

nået op til Tete’ Rousse’. De nåede ikke

det sidste tog op til nid D’aigle og er gået

hele vejen. De ligner da også noget, der

er løgn, og kryber hurtigt til køjs. Martin

og resten af gruppen har besluttet ikke

at forsøge en bestigning og venter nede

i Chamonix. Vi aftaler at stå op til morgenmad

kl. 01 og bese vejrsituationen.

Minimumkriteriet er, at vi kan se nogle

stjerner, ellers vil vi ikke tage mod toppen.

Vi hopper ud af uldtæpperne på det

aftalte tidspunkt, og jeg konstaterer, at

der ikke er nogen stjerner at se. Mody

er lidt mere tålmodig og får øje på en

enkelt, så én mere, og nu myldrer de

pludselig frem. Selvom det er fristende

at krybe tilbage under tæpperne, må vi

af sted. oppe ved Grand Couloir holder

frosten på klippestykkerne, så der er ingen

stenskred at høre. Vi ignorerer den

dårligt placerede wire, holder vejret og

småløber over couloiren. lars Hansen &

Co. overhaler os i et gevaldigt tempo,

som vi alle ryster på hovedet af. nu

går det stejlt opad, og der er fæstnet

hjælpe-wirere på klipperne. De er dog

ikke altid til at stole på, for flere steder

er boltene løse, så vi må nøje kontrollere

bæreevnen, hver gang vi hægter os

på. Vi går uden reb, da det er alt for

besværligt og langsommeligt. Klipperne

bliver snart sneglatte, og vi skifter til

steigeisen for at stå bedre fast. Der er

malet gule prikker på klipperne, men de

kan ikke ses i mørke og slet ikke under

nyfalden sne, så det er vanskeligt

at finde vej. Flere gange ender vi i en

blindgyde og må vende om.

Ved halvsekstiden ankommer vi anstrengt

til Gouterhytten. Herfra er der

ca. 950 højdemeter til toppen, og vi

kan se på pandelampernes lyskegler, at

de, som har overnattet her, allerede er

langt oppe ad bjerget. Fra Gouterhytten

begynder den dybe sne, og vi får brug

for skistavene. Vejret er klaret op, men

det er bitterligt koldt. Vi når Dome de

Gouter ved solopgang og bruger 5 minutter

på at forevige det storslåede syn.

Jeg er meget træt nu og hænger konstant

efter gruppen, men lars Munk er

en knag og venter tålmodigt på mig. Vi

er nu så højt oppe, at der ikke er læ for

vinden. Jeg lægger for sent mærke til,

at mine fingre er stivfrosne. Jeg stopper

op og finder med besvær et par

ekstra handsker frem af rygsækken.

Det hjælper ikke meget, fingrene er helt

følelsesløse. Jeg begynder at motionere

fingrene inden i handskerne mens jeg

går, og efter en halv times tid begynder

fingerspidserne at snurre og stikke,

pyha! Der var jeg godt nok nervøs for

alvorlige forfrysninger. Ved Vallot-nødhytten

i 4300 meters højde møder vi

lars Hansen siddende modløs i sneen.

Vennen har givet op og er på vej ned

med en fransk bjergguide. lars er på

nippet til selv at give op. Vi genetablerer

reb-laget og inviterer lars med. Vi

går videre forbi store gletscherspalter

og opad, tilsyneladende uden ende. Jeg

går langsomt og hænger igen. Jeg siger

til lars Munk at jeg ved, at jeg kan klare

det, det kommer bare til at tage tid. Han

nikker forstående og puffer mig opad.

Hele tiden tror vi, at det er toppen vi

kan se, men bliver gang på gang snydt.

endelig, d. 10. september kl. 10.25, står

vi på toppen af europa og omfavner lykkeligt

hinanden. Vi tager de uundgåeli-

ge gruppebilleder og glemmer helt lars

Hansen, som sidder i sneen og stirrer

apatisk ud over europa. Vores gruppe

har det alle fint. Trætte, men vi har ikke

skyggen af højdesyge. nogle begynder

ligefrem at synge Shubiduas ”Står på en

Alpetop, kigger på det sner. nu er jeg

end’lig kommet helt herop- Hva’ fa’en

sku’ jeg egentlig her?” Godt spørgsmål,

grubler jeg, mens en antiklimatisk

stemning breder sig indeni. Var det virkelig

det hele? Hvorfor er jeg ikke mere

ekstatisk? Jeg låner lars Munks mobiltelefon

og ringer hjem (jo, den er god

nok, man kan ringe hjem fra toppen).

Alexander tager telefonen, og pludselig

står det lysende klart for mig, hvad jeg

har opnået. Jeg bryder ud i hulkende

gråd af intens stolthed og livs-bekræftelse,

da jeg hører hans stemme. Intet

kan slå det jeg føler netop nu, og jeg

kan dele følelsen med min søn, der dog

ikke helt forstår, hvorfor far græder. Jeg

må overbevise ham om, at jeg, trods

gråden, har det fint. Rigtig, rigtig fint.

nedtur

efter en halv times tid på toppen begynder

vi nedstigningen. På vej nedad

slingrer lars Hansen faretruende. Han

mangler værdifuld akklimatisering og

har det tydeligvis ikke godt. Flere gange

vælter lars om i sneen og bliver liggende.

lars Munk må gang på gang samle

ham op. Jeg tager rebet fra lars Munk,

så han kan bære noget af lars Hansens

oppakning. lars Munk ”taler” lars

Hansen hele vejen ned til Gouterhytten.

Vi har ikke energi til at gå ned ad de

stejle klipper til Tete’ Rousse’, men kryber

i stedet ind under Gouterhyttens

lune uldtæpper.

Kl. 02.00 rumsterer grupper af klatrere i

hytten. De er ved at gøre klar til et topforsøg,

men det ignorerer vi, og vender

os tilfredse om på den anden side. efter

12 timer på madrassen er vi klar til at

gå det sidste stræk ned ad bjerget. lars

Hansen er allerede gået, da hans gruppe

i Chamonix var utålmodige efter at

komme hjem. Det viste sig, at de var så

utålmodige, at de rent faktisk var kørt

og havde efterladt lars et telt og en

flybillet. Noget tyder på, at personlige

ambitioner og gruppens aftaler ikke helt

var afstemt. Den slags kan have fatale

følger på et bjerg, hvor man uventet kan

blive afhængige af andres hjælp. Tilbage

på campingpladsen fortæller vi alle, der

gider høre på os, om bedrifterne på

bjerget. Senere fejres succesen på vores

”stamværtshus” The Jekyll, hvor vi

under indtagelse af øl og whisky praler

til alt og alle. nu er vi ligeglade, om de

vil høre på os, for det skal de sgu!

Vi har dog et enkelt hængeparti. Morten

har medbragt et Dannebrog, som vil

passe perfekt på væggen af den nye

hytte i Tete’ Rousse’. Mody og Thomas

er lige vel storskrydende og mener, at

de da sagtens kan smutte derop, hvis

altså bare det ikke koster noget. Resten

af gruppen smider prompte 40 euro på

bordet. nu sidder de i saksen og kan

ikke krybe udenom. Klokken meget tidligt

næste morgen vågner de to rapkæftede,

iklæder sig bjergudstyret og tager

bus, lift og bjergbanen for at gå de sidste

par timer op til Tete’ Rousse’. Ved siden

af det russiske og tibetanske flag banker

de Dannebrog op på væggen. Flaget er

signeret af fem bjergbestigere og påført

”Mt. blanc, 4810m, 10/9 kl. 10.25-2005”.

3 Endelig har vi nået toppen og vi får taget det

uundgåelige gruppebillede. Hele vores gruppe

har det meget fint. Vi er trætte, men ingen af

os har højdesyge.

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


med naum på ekspedition i

kirgisistan

TeksT og foTo: gerner Thomsen

Kirgisistan: Centralasiens bjergland nummer

ét – kun tangeret af naboen tadsjikistan.

Her krydser store bjergkæder som Pamir og

tian shan klinger i 7000 meters højde, mens

sneleoparder, fårehyrder og yetien kæmper

om pladsen på de stejle bjergskråninger.

tag med naum på ekspedition i dette

gudsbenåede bjergland, hvor 7 pct. af

territoriet dækkes af høje bjergområder.

tiden er skruet tilbage til de kaotiske år efter

sovjetunionens opløsning.

Det var ikke kun en kvælende varme,

der mødte mig udenfor lufthavnsbygningen

i Fergana. Det var også en lille irriterende

ukrainer ved navn naum. Visse

personer behøver man kun at kende i få

minutter, før de bliver trættende. naum

var én af den slags, og desværre viste

han sig også at være ”ekspeditionens”

leder. Fra første minut pralede han med

de mange medaljer, han havde vundet

i sin egenskab af ”Master of Sport” (en

sovjetisk hæderstitel, der blev givet indenfor

bl.a. bjergsport), men det stod

hurtigt klart, at det var laurbærrene,

han hvilede på. Af ydre var manden lille,

snusket og lettere fedladen, og bare den

lille tur over til bilen med min rygsæk

var ved at tage livet af ham. ”Du og Jens

er specialister, derfor har I fået turen til

spotpris”, nåede han pustende og støn-

nende at gentage fem-seks gange, før vi

sad i bilen. Det var 1992 – året efter kup-

pet mod Gorbatjov, og Sovjetunionen

var opløst i Rusland og 14 nye stater.

Usbekistan, hvor vi nu befandt os, var

et af de nye selvstændige lande, men

det var stadig svært at arrangere ting

som f.eks. visum til denne del af verden.

Derfor havde jeg lavet en blind date

med Jens og hans kæreste bente, som

jeg faktisk aldrig havde mødt før. Med

et dansk rejsebureau som mellemled

havde vi fundet sammen om et vandreprojekt

i Kirgisistan – med mødested og

udgangspunkt i Fergana og med naum

og hans ukrainske rejsebureau som ar-

rangør. Jens og bente havde brugt de

indledende uger på at rejse med tog

fra Ukraine til Usbekistan for at opleve

de gamle silkevejsbyer bukhara og

Samarkand. Jeg havde taget den hurtigere

løsning med fly via Moskva.

I gårdhaven under vinrankerne sad

bente og Jens og ventede spændt. Det

vil dog sige, det jeg først tolkede som

et spændt ansigt på Jens, viste sig at

være hans krampagtige forsøg på at

undgå endnu et toiletbesøg. Jens havde

tilranet sig en dårlig mave i Usbekistans

snuskede gadekøkkener, og bakterierne

fejrede fortsat store triumfer under

spektakulære slag i hans mave og

tarmkanaler. Vi faldt hurtigt i god snak

og blev på rekordtid enige om at være

trætte af naum.

På jagt efter bil og benzin

I gårdhaven sad også en russisk mor med

sin søn – det var dem, som ejede huset,

og som vi boede hos. Sønnen havde været

med i den sovjetiske Afghanistankrig,

men det var tydeligvis tabu. ”Den

slags er bedst at glemme”, gentog moren

flere gange, hver gang nogen berørte

emnet. Ved siden af Jens og bente

sad desuden tre andre ukrainere, som

viste sig alle at skulle med på vandreturen.

Der var nikolaj, en ung sympatisk

fyr fra landbrugsskolen i Kiev, og så var

der en ældre herre, der altid blev tiltalt

”Alexander Alexandrovitj” (dengang som

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7


i dag er det almindelig høflighed at tiltale

ældre russiske personer med fadernav-

net). endelig var der Ivan, Alexanders

barnebarn på 15 år, der sagde så lidt, at

man blev i tvivl, om han var stum.

De næste dage gik med at finde en bil.

Den slags opgaver skal man aldrig under-

vurdere i ex-Sovjetiske lande – særligt

ikke når tiden skrues tilbage til de kao-

tiske 1990’ere, hvor alt lige fra toiletpa-

pir til spegepølse kunne være umuligt at

opdrive. naum og nikolaj måtte stemme

dørklokker i hele byen for at opdrive et

terrængående køretøj med plads til otte

personer. Da det endelig lykkedes, tog

det en dag mere at opdrive benzinen.

Forløsningen kom på eftersøgningens

andendag, da en skrotmoden skramlekasse

af en fåretransport rullede op foran

porten til gårdhaven. naum stod og

kommanderede på ukrainsk, mens alt

vores habengut blev smidt op på ladet

og blandede sig med fårelort. bagefter

satte vi os selv ovenpå rygsækkene – vi

var på vej! Fergana-dalens frodige landbrugsområder

og plantager gled forbi i

den lave aftensol, mens vi nød den kø-

lige brise fra ladet af vognen. På et tidspunkt

drejede vi væk fra hovedvejen, og

aften blev til nat, mens fåretransporten

hostede og hakkede sig op ad bjergvejene.

et eller andet sted i natten blev

Usbekistan til Kirgisistan, men ingen

lagde mærke til præcist hvor, for dengang

var grænserne endnu ikke bevogtet

mellem de to lande. Der var kun de

spredte landsbyer med hujende unger og

gøende hunde til at fjerne opmærksomheden

fra den funklende stjernehimmel.

et sted over midnat stoppede vejen – og

det samme gjorde chaufføren heldigvis.

Vi blev sat af og kunne for første gang i

vores liv betræde kirgisisk jord. Vi spottede

en forladt skurvogn, som gav husly

for resten af natten.

ekspeditionens første dage

Man kan sige meget skidt om naum,

men han havde trods alt valgt området

med omhu for passionerede bjergnørder.

Det var således svært holde begejstringen

tilbage, da vi næste morgen kunne

se, hvilket herligt sted vi var havnet. Vi

befandt os i en snæver floddal, midt i

Pamir-Alai-bjergkæden i det sydvestlige

3 Lejr nedenfor Kindik-passet (4482 m), der rejser sig i

baggrunden som en hvid snemur.

5Endelig dukker Naum op på toppen af Kindik-passet

– flere timer efter resten af gruppen.

5 Alexander Alexandrovitj har dækket ansigtet for at undgå

solskoldning i den store højde på vej mod Kindik-passet.

hjørne af Kirgisistan, med 3000-4000 m

høje bjerge på alle sider. området var

dengang som i dag stort set ukendt af

vestlige bjergturister, da al opmærksomhed

falder på det sydligere bjergmassiv

med Peak lenin. ”Selv russiske turister

har næppe nogensinde sat deres ben i

dette område”, erklærede naum med en

højtidelighed, som kun en ekspeditionsleder

kan udstråle, mens han foldede en

håndtegnet skitse ud over områdets tinder

og floder, der grangiveligt lignede et

skattekort fra Indiana Jones.

De næste dage gik vi østpå op gennem

floddalen, der hurtigt snævrede ind til

en kløft. overnatningen foregik i små

ekspeditionstelte af ukrainsk herkomst,

hvor oversejlet bestod af tynde plastikpresenninger,

og maden blev tilberedt

over bål ud fra dåsekonserveres, kartofler

og andet typisk russisk ”ekspeditionsmad”,

som naum havde fordelt

mellem deltagerne. en aften insisterede

naum af ukendte årsager på at slå lejr

for foden af en 100 m lodret klippevæg,

hvor det var tydeligt at klippestykker

jævnligt faldt ned. Jens, bente og jeg

forsøgte på diplomatisk vis at overtale

manden til at flytte lejren et par hundrede

meter væk, mens de øvrige deltager

på bedste russiske vis forholdt sig loyalt

til ekspeditionslederens ideer, hvor vanvittige

de end måtte være. naum endte

med at give sig, men der var sket en tillidsbrist,

og stemningen mellem ham og

os danskere blev herefter kun dårligere.

forhandling i hyrdeteltet

en dag stod det pludseligt klart, at vi ikke

længere kunne gå på Kichik Alai-flodens

venstre bred, som vi havde fulgt siden

starten af turen. en lodret klippevæg

over den frådende flod spærrede vores

videre fremfærd, som indtil da havde

været en ren picnic. naum kløede sig lidt

i det krøllede hår og forsøgte formentlig

at huske noget af alt det, han i fordums

tid havde lært i sin egenskab af ”Master

of Sport”. Pludselig lyste han op – løsningen

gik jo lige derovre på den modsatte

side af floden! To hyrdedrenge havde set

den usædvanlige flok af rygsækbærende

mennesker og var kommet ned til floden

for at opklare fænomenet. Floden larmede

så meget, at det var umuligt at råbe

dem op, men det var der råd for. Hurtigt

fik Naum og Nikolaj bundet et brev fast

til en lille sten sammen med et par bolsjer.

I brevet stod: ”Sig til jeres far, at

vi har brug for heste. Sig desuden, at vi

har vodka”. Stenen blev kastet over på

den anden side af floden, og de to hyrdedrenge

samlede den op, læste brevet og

forsvandt udenfor synsvidde.

efter højst 10 minutter kom der to

granvoksne hyrder ridende, som uden

problemer forcerede floden over til os.

naum trådte i karakter, og gav hyrderne

indtryk af, at vi var en stor international

ekspedition udsendt af Ukraines

præsident, og at de næppe ville komme

til at fortryde at hjælpe os over på den

USBEKISTAN

KASAKHSTAN

anden side af floden. Om aftenen sad

vi og drak grøn te i hyrdernes telt, der

var en stor rund jurte (filttelt) a la det,

som man finder i resten af Centralasien

og i Mongoliet. naum fortsatte med at

optræde som verdensmand og betone

ekspeditionens vigtighed og internationale

bevågenhed, mens han overrakte

sit visitkort til de venligt lyttende,

men tydeligvis uforstående hyrder. På

et tidspunkt, hvor hyrderne var ved at

tabe tråden, hev naum vodkaen frem

og bragte et emne på banen, der skulle

sikre ekspeditionens succes, selv med

hans egen dårlige kondition. ”Hjælp os

med at transportere rygsækkene over

det næste bjergpas, så får I vores vodka

og penge til gengæld”, sagde naum. De

to hyrder snakkede lidt sammen på deres

eget sprog – det var tydeligt, at de

var klar over, hvem som havde fat i den

tykke ende af rebet, og de udnyttede situationen

til at presse naum for endnu

flere penge og vodka. Til sidst var der en

aftale, og den sidste te blev drukket.

over Kichik-alai med

naum på slæb

om morgenen blev de to heste læsset

med syv store rygsække, og i langsom

Kirgisistan

gang bevægede vi os op mod Kichik-

Alai-passet (4158 m), mens de overlæssede

heste gik ved siden af os. Det var

første gang i mit liv, at jeg kom tæt på

nomadelivet, men jeg var klar over, at

det ikke blev den sidste. De to fårehyrder

udviste en ligevægt og selvtilfredshed,

der fik mig til at sværge, at jeg ville

være kirgisisk fårehyrde i mit næste liv.

Hvilket privilegium at kunne få lov til

at leve et afstressende liv i dette underskønne

landskab af kløftede bjerge

og græsgrønne enge, hvor dagligdagen

kun går ud på at drikke te, spise og

måske flytte lidt rundt på fåreflokken.

Hyrdernes hunde var store som ulve, og

det fik os til at spørge, om yetien nogen

sinde var blevet se på disse kanter. Det

var tydeligvis et spørgsmål, som blev

taget alvorligt. Den ene af hyrderne

kunne berette, at han havde set et glimt

af yetien i efteråret i et område tæt på

det sted, hvor vi gik nu.

Der blev holdt mange pauser på vej op

mod passet – ikke så meget på grund

af hestene eller os andre, men mest

på grund af naum, der hele tiden haltede

bagefter. Hver gang han kom op

til os andre, så spurgte han bente på sit

gebrokne engelske: ”ok, bente?”. Der

var ingen speciel grund til at bekymre

sig om Bente, der fulgte fint med, men

naum havde åbenbart et veludviklet beskyttergen

overfor kvinder, der måske

samtidig skulle skjule hans egen håbløse

formåen.

Sidst på dagen stod vi i toppen af passet

med udsigt til områdets høje tinder.

Mod sydøst knejsede Peak Skobeleva

(5051 m), mens grønne dalstrøg og et

utal af unavngivne toppe fortonede sig

i alle andre retninger, lige så langt øjet

rakte. Idyllen forsvandt dog på et splitsekund,

da en snebyge blæste ind over

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

Fergana

Fårehyrdernes hunde er store som ulve og

sørger selv for maden.


Kamelerne trives glimrende i de store højder

og bruges af hyrderne som transportdyr.

området og ødelagde panoramaet for de

næste par timer. Hyrderne trak i deres

filtkåber, russerne i deres plastikpon-

choer, mens vi danskere trak hætten op

på vores goretex-jakker. lidt nedenfor

passet fandt vi en teltplads og sagde

farvel til hyrderne.

Ud på aftenen klarede vejret op, og vi

fandt de to primusbrændere frem, som

skulle bruges til madlavning over trægrænsen.

Som det var sket et par gange

tidligere, så kom der store stikflammer

op af den ene brænder, men det

plejede at gå i sig selv. Af uforklarlige

årsager gik der dog denne gang panik

i naum, selv om brænderen stod på

jorden langt fra noget brændbart. Han

greb resolut brænderen i sin hånd, og

kylede den ud i en nærliggende flod. Det

hjalp. Stikflammen forsvandt, men det

samme gjorde brænderen, som vi aldrig

så mere. bagefter kløede naum sig lidt

i håret, som han havde for vane, når

der opstod en uventet situation, mens

han pustede på hånden, der havde holdt

brænderen.

en kamel træder til

De næste dage bredte landskabet sig ud

i en stor åben dal, som gjorde det nemt

for alle andre end naum at holde et højt

tempo. På kanten af dalen tårnede de

høje toppe fra Pamir-Alai-bjergkæden

sig fortsat op, og selv om det kan lyde

åndssvagt, så dukkede der ind imellem

noget så malplaceret som kameler op i

dette bjerglandskab. Helt malplaceret

var de nu ikke, for de tilhørte som regel

en hyrdefamilie i nærheden og blev

brugt som transportdyr.

en dag kom vi til en lille landsby med

en halv snes jurter, hvor en hel klan af

fårehyrder boede. børnene var ved at

sprænges af nysgerrighed, mens de

voksne mere diskret fulgte ekspeditionens

indtog i landsbyen. naum fandt

klanens ældste medlem, der bar et

hvidt fipskæg på længde med Mogens

lykketofts i hans storhedstid. På hovedet

sad en stor kirgisisk fårehat, der

ifølge landets tradition skal være særlig

høj hos gamle personer for at kunne

rumme al den visdom, som kun ældre

kan opnå. naum begyndte sin sædvanlige

optræden med visitkort og omtale

af ekspeditionen som den største siden

Vasco da Gamas sørejser, mens hyrderne

lyttede andægtigt. Vi blev inviteret

til at overnatte i jurterne og fik friskbagt

pandebrød med syrnet yakoksemælk til

aftensmad.

naum var som sædvanligt på forkant

med de svære passager, og næste dag

havde han aftalt med hyrderne, at en

kamel skulle hjælpe os op til foden af

Kindik-passet i 4482 m. Jeg skal sent

glemme det billede af en overlæsset kamel,

der før solnedgang i et adstadigt

tempo bevægede sig op mod passet

med vores rygsække, mens den med

jævne mellemrum lagde en kamellort på

de smalle fårestier. Den store oppakning

ville formentlig kunne få enhver dyreven

på barrikaderne, men kamelen så ud

som om, at alt var normalt. Måske det

var rigtigt, at den kunne bære 600 kg,

som hyrderne påstod. efter en lang dag

blev rygsækkene sat af ved en gletsjersø

i cirka 4000 m’s højde. Kamelen stillede

sig op og drak et par hundrede liter

vand, mens hyrderne fik deres vodka og

penge. I baggrunden rejste Kindik-passet

sig, der mest af alt lignede en lodret

snevæg. Men stejle stigninger ser altid

værre ud på afstand, og nikolaj, Jens og

jeg brugte resten af dagen til at træde et

spor op gennem sneen til tæt på toppen

af passet, så det ville være nemmere at

indtage med rygsæk næste dag.

Hjemrejse med

falsk identitet

efter en kold nat i højden begyndte bestigningen

næste morgen i perfekt solskinsvejr

fra en skyfri himmel. naum

haltede som sædvanligt bagud, men

det var vi blevet så vant til, at vi knap

ænsede det. Det tog vel det meste af

tre-fire timer, før passet var indtaget ad

en zigzag rute, der tog brodden af den

værste stigning. Det største problem var

den dybe sne, men her var det tiltrådte

spor fra dagen før guld værd. Udsigten

fra toppen var storslået. Mod nord fangede

øjet de store toppe i Pamir-Alaibjergkæden

med Peak Skobeleva (5051

m) og andre unavngivne toppe i samme

højder. Mod syd – på den anden side

af den brede dal med Kyzil-Suu-floden

– rejste de høje toppe fra Pamir-massivet

sig med Peak lenin (7134 m) og

Peak Kommunisme (7495 m). naum så

vi som en lille mørk plet langt nede i

det fjerne på skråningen. Der gik vel en

time eller to, så endelig dukkede hans

krøllede hårtop op nede fra dybet. Det

første han sagde, var selvfølgelig: ”ok,

bente?”.

Sådan endte turen – stort set. Vi kom

ned på den anden siden af Kindik-passet,

hvor Jens de næste uger skulle

prøve kræfter med Peak lenin, som han

besteg på rekordtid. Jeg tog senere tilbage

til Ukraine sammen med naum og

de tre andre ukrainere for at fortsætte

mit sabbatår i ex-Sovjet.

I lufthavnen på vejen tilbage mod

Moskva forklarede naum, at han havde

købt min flybillet til russiske priser

(dengang var flybilletter til udlændinge

dyrere end til russere). Det eneste problem

var, at den var købt i en anden

russers navn, da mit selvsagt ikke lød

særligt russisk. naum havde dog forberedt

sig godt, så han udstyrede mig

med et ukrainsk pas, der stemte overens

med billetten, og bagefter gav han

mig et par udslidte træningsbukser og

russiske fletsandaler, som jeg blev bedt

om at iføre mig.

nikolaj tog mit kameraudstyr og andre

ting, der kunne give mistanke om min

falske identitet, og i ventesalen udstyrede

naum mig med en dugfrisk udgave

af avisen Pravda, som jeg fik besked

på at læse interesseret i. Hvis jeg blev

spurgt om noget, så skulle jeg blot svare

”da” eller ”njet” efter bedste skøn. Det

gik faktisk helt smertefrit og uden problemer

– og på den måde endte naums

ekspedition, der trods mandens utålelige

opførsel dog siden inspirerede mig

til flere gensyn med fårehyrderne på de

kirgisiske bjergskråninger.

TeksT og foTo: Jakob øsTer

Med politiet i hælene over verdens tag

Fra Lhasa til Kathmandu i firehjulstrækker gennem Himalayas

bjerge. umiddelbart lyder det besnærende, men læs her, hvordan

det lykkedes at blive stemplet som spioner, og om at rejse gennem

et af verdens smukkeste lande med den kinesiske ordensmagt

pustende os i nakken.

over Middle Hills til

Kathmandu

Det tager det meste af et rædselsfuldt

døgn at komme til Kathmandu. bussen

er et gammelt faldefærdigt monstrum af

en metalkasse. ‘namaste’ står der venligt

på siderne over to gyldne hænder,

der former den karakteristiske nepalesiske

hilsen - men hilsenen er det eneste

venlige ved denne bus. Chaufføren

er en ung sikh med et langt fuldskæg

og en kæmpe turban. Han griner ma-

nisk og snakker højlydt med de forreste

passagerer samtidig med, at han

med faretruende høj fart kaster bussen

rundt i hårnålesving efter hårnålesving

op over Middle Hills og mod Kathmandu

Valley. om natten opgiver vi at sove.

Fra bussens tag kommer underlige lyde

af levende væsener, der desperat tripper

hen over taget, mens bussen bare

svinger og svinger. Det viser sig, at

en passager har medbragt en flok geder,

som er bundet fast oppe på taget.

Panikslagne kæmper de sammentøjrede

geder for at holde balancen.

naturligvis er det den samme chauffør,

der kører hele turen kun afbrudt af to

timers pause, hvor han lægger sig til

at sove på sit sæde. Ved daggry ræser

vi nedad mod Kathmandu-dalen, igennem

de skarpe bjergsving, og kigger ud

over skrænter med flere hundrede meters

fald. Vi passerer vrag af busser og

lastbiler, der ligger sammenkrøllede for

0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1


foden af skrænterne. Det er ikke me-

get, der skal til for at forvandle vores

store metalkasse til en dødsfælde, men

vores lokale medpassagerer virker helt

upåvirkede. Da vi endelig ankommer,

stavrer vi med stadig rystende knæ

rundt i Thamel, backpacker-ghettoen i

Kathmandu, finder hurtigt et hotel og

går i brædderne.

turplanlægning i

hustlernes hule

Thamel er en skøn blanding af hippier

og backpackere. Handlende i evig kon-

kurrence faldbyder deres varer til de alt

for få turister, der for tiden finder vej

til nepal. Vi bruger mange forbistrede

dage på at arrangere vores tur til Tibet,

men må sande, at det i dette kvarter er

lige så let at købe en individuel rejse til

Tibet, som at få klar besked om, hvornår

et pashmina-sjal er ægte. Sælgerne

bekymrer sig mest om, hvad kunderne

gerne vil høre og har et ganske liberalt

forhold til sandheden. Alt kan lade sig

gøre! Men at komme til Tibet fra nepal

uden at være del af en organiseret

gruppetur er trods løfter om det modsatte

ikke lige ud ad landevejen. De kinesiske

myndigheder er på vagt overfor

alle, der på egen hånd ønsker at rejse til

dette lukkede land. Man skal have både

visum til Kina og rejsetilladelse til Tibet

fra TTb – Tibet Tourism board. Kinesisk

visum fixer ambassaden - under den paradoksale

forudsætning, at man fortæller

dem, at man skal til Kina, men endelig

ikke til Tibet. Alt hvad vi desuden

skal bruge her i Kathmandu er en flybillet

– enkelt til lhasa - samt hjælp til at

skaffe individuel rejsetilladelse til Tibet.

Vi finder et skummelt bureau i Thamel,

der billigt kan klare begge dele.

Vores plan er at blive i lhasa længe

nok til både at kunne akklimatisere os

3 Vejen passerer i disse øde egne tæt forbi nogle

af verdens højeste bjerge. Kører man som her

ikke i kortege er det med at have benzin nok

på bilen.

3Med firehjulstrækker langs ’himmelens landevej’.

Vi er drejet fra Friendship Highway og

kører ad grusveje langs verdens tag.

til den højde, som byen ligger i, og nå

at se alle byens mange seværdigheder.

Derefter vil vi i lhasa booke os ind på

en firehjulstrækkertur over Himalaya,

forbi Mount everest base Camp – som

man i Tibet har været så elskværdige at

anlægge en vej helt op til, så man slipper

for at vandre i dagevis - og tilbage

til Kathmandu. Helt så let går det desværre

ikke. Vores skumle rejsebureau

meddeler os dagen før, vi skal flyve til

lhasa, at reglerne for individuel rejse

er ændrede, så de alligevel ikke kan udstede

flybilletter til os, med mindre vi vil

med på deres gruppetur. Det lugter lidt

af, at de hellere vil sælge os en komplet

pakkerejse end en billig flybillet. Da der

kun er ét fly om ugen fra Kathmandu

til lhasa, og vi ikke har nogle billetter,

ender vi med at strande i Kathmandu

en ekstra uge. efter et større skænderi

lykkes det os at få vores penge tilbage,

og i stedet køber vi billetter til ugen efter

med et andet selskab, der siger, at

de godt kan sende individuelle rejsende

til Tibet. Heller ikke dette forsøg viser

sig dog helt uproblematisk. Denne gang

er vores flybilletter gået i orden, men

nu er der åbenbart opstået problemer

med vores individuelle rejsetilladelse.

Vi får at vide, at der ’er en lille risiko

for at blive afvist i lufthavnen i lhasa,

men at vi nok vil blive sluppet ind mod

at betale en ‘bøde’ til immigrationspolitiet’.

Trætte af hustlere, trætte af

komplicerede regler, der åbenbart ændrer

sig med dags varsel, og trætte af

Kathmandu, tager vi chancen og tager

af sted.

den forbudte by

Flyveturen over Himalaya må kandidere

til titlen som verdens smukkeste: blå

himmel, høje sneklædte bjerge så langt

øjet rækker og udsigt til Mount everest

fra nært hold. Men vi kommer hurtigt

ned på jorden, da vi lander i lufthavnen

i lhasa, hvor alle individuelle rejsende

tilbageholdes. Det kommer dog ikke

helt bag på os – og det gør den efterfølgende

bøde på 60$ for at rejse ind

i landet på individuel basis heller ikke.

Men bekymringens sved begynder at

løbe, da de andre individuelle rejsende

lukkes ind i landet, og Charlotte og jeg

som de eneste bliver tilbageholdt yderligere

en time i immigrationen, mens der

højlydt diskuteres hen over hovederne

på os på uforståeligt kinesisk. Til sidst

bliver vi reddet af Chuda, den tibetanske

guide, der hører til det selskab, vi

har købt billetterne af. Vi lukkes endelig

ind i landet og en temmelig bekymret

Chuda insisterer på, at vi følger med i

hans lille gruppetursbus ind til centrum

af lhasa.

På vej ind til byen får vi de første glimt

af dette sære land. lhasa ligger på et

plateau i 3600 meters højde. På vejene

kører æselkærrer og vildt overlæssede

gamle traktorer ført af tibetanere med

bjørneskindshuer og røde frostsprængte

kinder. Fra lang afstand ser vi for

første gang det monumentale 13 etager

høje Potala trone sig majestætisk op

over byen. Potala, vinterpaladset, har

fungeret som hjemsted for 14 inkarnationer

af Dalai lamaer. Imens i bussen

prøver Chuda manisk at overtale os til

at tage med på hans gruppetur, der skal

føre hans gruppe med firehjulstrækkere

tilbage over Himalaya til Kathmandu. Vi

er ikke interesserede og forlader inde

i centrum resten af gruppen og en nu

nærmest panisk Chuda, der til vores

store forbløffelse løber efter os og midt

på gaden forsøger at rive den rejsetilladelse

vi har kæmpet så hårdt for i

stykker! et ildevarslende og temmelig

mystisk optrin.

blacklistede som spioner

lhasa er delt op i en tibetansk og en

kinesisk bydel. To forskellige verdener,

den ene religiøs, gammeldags og fattig,

den anden moderne og langt rigere.

om aftenen spiser vi på en restaurant i

den fattige tibetanske del af byen. over

en yak-bøf møder vi et par hårde halse,

der har fundet vej til dette lukkede land:

ottvar, en norsk solo-bjergbestiger, der

ugen forinden måtte give op lige før

camp 3 i 7400 meters højde på everest,

og langskæggede Paul, der er rejst alene

over land fra Skotland gennem Iran,

Afghanistan, Pakistan og Kina. I restauranten

er også et par kinesere med

pæne mapper og frakker. Vi har en sær

fornemmelse af at blive overvåget, og

det undrer os, hvad et par officielt udseende

kinesere laver i en billig, tibetansk

restaurant.

Svaret får vi, da det tidligt næste morgen

banker på døren til vores hotel-

værelse. Udenfor står Chuda med en

mobiltelefon. I røret er manageren

fra rejsebureauet i Kathmandu. Til vores

store forbløffelse er det første han

spørger om: ‘er I medlemmer af en

undergrundsbevægelse eller et politisk

parti?’. Jeg vælger at tro, at dette ikke

har noget at gøre med mit kortvarige

medlemskab af DSU i mine ganske unge

dage, og vi svarer benægtende. Men

manageren fortsætter: ‘I er blacklistede

i Tibet. I bliver holdt under opsyn både

af PSB og af TTB. Vores firma har taget

ansvaret for jer. Det er vigtigt, at I

bliver sammen med gruppen og opfører

jer ordentligt, ellers risikerer vores bureau

at miste vores licens til at sende

turister til Tibet. Havde der ikke været

en uge til det næste fly ud af Lhasa, var

I blevet sendt tilbage i går!’.

Du milde kineser, når vi at tænke, inden

det går op for os, at det er svært at

forestille sig en situation, hvor man har

mere brug for en mild kineser, end i denne

suppedas. Klokken er syv om morgenen.

Charlotte er kun iført silkepyjamas.

Jeg står i mine lange hvide hammerthor

og min Helly Hansen termoundertrøje.

Det er under 10 grader i værelset, jeg

har sovet under fem timer og mit hoved

dunker grundet højden lige så voldsomt

som efter en nat på Roskilde-festivalen.

TTb – Tibet Tourism board er ikke

til at spøge med. PSb – Public Service

bureau, det hemmelige kinesiske politi,

er slet, slet ikke til at spøge med.

tvunget med på gruppetur

Forklaringen på, hvad der har bragt os

i denne misere, går først rigtigt op for

os langt senere. Det viser sig, at det

rejsebureau, som vi blev uvenner med i

Kathmandu, har haft forbindelser til den

kinesiske ambassade og har angivet os

som mistænkelige aktivister! Vi er derfor

blevet blacklistede på ambassaden.

For at det ikke skal være løgn er ambassaden

derefter kommet til at bytte vores

bandlyste navne om med navnene

på et andet par. Kun derfor har det nye

rejsebureau fået lov til at sende os ind

i landet. nu hvor denne misforståelse

er gået op for myndighederne har det

nogle temmelig alvorlige konsekvenser.

I myndighedernes øjne er vi farlige

spioner, der aldrig skulle have været

lukket ind i landet, og nu skal holdes

under skarp overvågning, og under ingen

omstændigheder må rejse rundt i

landet på egen hånd…og i Kathmandu

sidder åbenbart et temmelig uheldigt

Munk af en meget fin orden foran Jokhang-templet i hjertet

af Lhasa. På pladsen ses et virvar af farvestrålende

religiøse personer.

par der – indtil misforståelsen opklares

– er bandlyst fra indrejse til Tibet!

Men i silkepyjamas, hammerthor og

med højdesyge har vi endnu ikke gennemskuet

dette mudrede scenarie. Det

eneste vi ved er, at det nok ikke er for

sjov, at der står tre gravalvorlige tibetanere

i vores rum klokken 7 om morgenen

med en desperat manager i røret.

omvendt aner vi ikke, hvad vi skulle

have gjort galt, og at følge manden med

flaget på gruppetur har aldrig været vores

kop grøn te. Men et nej tak er ikke

en option. Rejsebureauet tilbyder til vores

store forbløffelse, at vi kan komme

med gratis på deres firehjulstrækkertur

til Kathmandu, og de vil oven i købet

lave turen om for os og sende vores bil

op forbi everest base Camp. Sådan bliver

det, og pludselig er vi del af en pakkerejse

og skal i hæsblæsende tempo

rundt de næste to dage og se lhasas

mange attraktioner.

buddhismens højborg

lhasa er målet for horder af tibetanske,

buddhistiske pilgrimme. De valfarter til

kejserpaladset, Jokhang-templet og de

ældgamle klostre. Med vores gruppe

når vi på to dage at se flere templer end

vi selv ville have nået på en hel uge, og

flere Buddha-statuer end vi havde troet,

vi skulle nå at se på et helt liv. Vi defilerer

gennem Potalas utallige skæve,

mørke rum. Som i de fleste tibetanske

bygninger er her hverken el eller varme.

Paladset oplyses fra oven gennem små

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


vinduer og nedefra af utallige bedelys

konstrueret af det harske, tørre smør

fra yak-oksen. Her er en umiskendelig

kvalmende lugt af råddent smør og våd

yak-okse. Det myldrer med tibetanske

pilgrimme. De velhavende er fint pyn-

tede med store, lykkebringende simili-

sten eller garndimser i deres flettede

hår. De fattige er uvaskede; håret ser

ud som om, det aldrig har været redt,

de sover i deres yak-pels og lugter ikke

ligefrem af blomstervand. Mange af dem

ser ud som om, de har vandret i ugevis

for at komme hertil. Alle drikker ‘butter-

tea’; te med yak-smør.

Ved klostrene rundt om i byen er sce-

nen næsten den samme. Endnu flere

buddha-statuer og bedelys. ludfattige,

vejrbidte tibetanere går messende

rundt med deres bedemøller. Her er

pyntet med farverige bedeflag påtrykt

buddhistiske mantraer. Med uret går

pilgrimmene den religiøse kora-rundtur

om templet, mens de drejer på de mange

bedemøller, der er ophængt langs

ruten. Vi ser de unge hidsigt debatterende

munke ved Sera-klostret, og de

ældre pilgrimme kaste sig med deres

træplader på hænderne i mediterende

bøn foran Jokhang-templet. Hele den tibetanske

del af byen er som i en anden

verden; omgærdet af mystik og gamle

ritualer.

i kortege over verdens tag

lidt uden for lhasa drejer vores lille

kortege med tre firehjulstrækkere fra

hovedvejen som kineserne, der ellers

ikke er kendt for deres venlighed overfor

tibetanerne, ironisk har døbt Friendship

Highway. Vi kører ad mindre bjergveje

gennem landet. Vi passerer turkise

søer, sneklædte tinder og kører over

vores første to pas i 5000 meters højde.

Passene er besmykkede med bedeflag,

fordi det er i højden, man er tættest på

buddha. omkring passene går de seje

yak-okser, der er det eneste trækdyr,

der kan fungere i disse højder.

Vi gør ophold i Gyantse og Shigatse,

tibetanske byer der er kendt for deres

hellige klostre, hvilket giver os lejlighed

til at betragte yderligere en røvfuld

buddha-statuer. I begge byer bor vi på

moderne kinesiske hoteller, men ellers

er den kinesiske tilstedeværelse i disse

byer meget mindre iøjnefaldende end i

lhasa. I Shigatse er stemningen i vores

gruppe helt i bund, og vi mindes om,

hvorfor vi normalt ikke rejser i grupper

med tilfældige fremmede. Vi er en

broget skare, og ikke alle bryder sig om

de mange timer i bil på grusveje langs

stejle skrænter gennem et land, der bliver

fattigere og barskere, jo længere vi

bevæger os væk fra lhasa. blandt vores

underlige rejsefæller er en yngre,

italiensk antropolog, der ligner professor

Snape fra Harry Potter. Han har en

udpræget interesse for det okkulte og

elsker de tibetanske markeder for deres

udvalg af underlige religiøse genstande.

efter at have købt en mystisk mørk stav,

som han kalder en buba, spørger han

os ’hvorfor vil I være lysets slaver, når

jeg kan hjælpe jer til at blive mørkets

mestre?’ Det kan man jo spørge sig selv

om, men vi vælger nu efterfølgende at

holde os lidt på afstand af denne italienske

mørkets fyrste…Vi har også en

53Munke på vej hjem gennem den majestætiske

hovedport til Tashilhunpo-klostret i Shigatse.

5 De imponerende templer og gravkamre i

Tashilhunpo-klostret i Shigatse er bygget op

langs Himalayas bjerge. Klostret slap næsten

intakt igennem kulturrevolutionen.

temmelig speciel midaldrende australsk

mand med på turen. efter at have klaget

over at have ondt i benet et par

dage proklamerer han, mens vi befinder

os i Shigatse: ’Jeg har selv-diagnosticeret

mig på Internettet. Jeg har en blodprop

i benet!’. en bombastisk udmelding

og hvis han har ret, befinder han sig

ikke det allerheldigste sted. Vi er midt

i Himalaya-bjergene, en dagsrejse fra

lhasa og tre dagsrejser fra Kathmandu.

Guiden overvejer at sende ham på hospitalet

i lhasa, men det vil han ikke,

og han har i øvrigt heller ikke en individuel

rejsetilladelse, så det ender med

at han planmæssigt må fortsætte med

os andre i vores lille konvoj gennem

Himalaya, selv om han helst så, at vi alle

kørte uden stop mod Kathmandu.

forfulgt af det

hemmelige politi

Public Service bureau kaldes ikke for

ingenting for Det Hemmelige Politi. De

opererer i det skjulte. I stedet for at

sætte os formodede farlige udenlandske

spioner under åbenlys politiovervågning,

foregår overvågningen bag

mørke solbriller, sindrige forklædninger

og sammenfoldede aviser. når vi kører

over bjergene er der ingen spor af PSb,

men i de byer vi overnatter ydes en koordineret

indsats. I lhasa sad en ’hotelvagt’

og observerede vores hoteldør

på en stol ude på gangen. Hver gang vi

åbnede døren, fór han forvirret op, og

prøvede at ligne en, der havde andet til

formål end at overvåge os. I de mindre

byer holdes der også øje med os. når

vi opholder os på hotellet sendes stuepigen

i pendulfart op til værelset for at

tilbyde os en opfyldt samovar og alverdens

andre ting og samtidig checke, at

vi begge befinder os på værelset. På et

tidspunkt banker det på døren. ’Are you

in room?’ spørger en venlig kineser, efter

vi har åbnet. Det skulle vi mene. Han

smiler, nikker og går straks igen. Går vi

på restaurant eller en tur på byens lokale

marked har vi altid selskab af lange

frakker og mørke briller. De få gange, vi

forsøger at bevæge os lidt væk fra markederne

og ind hvor de lokale bor, fordobles

antallet af folk med mørke briller

og sammenfoldede aviser hurtigt. Men

de holder sig altid på behørig hemmelig

afstand.

everest base Camp

næste eftermiddag kører vores bil op

til everest base Camp. Mount everest

har to base camps, en sydlig i nepal

og en nordlig i Tibet. Den i Tibet ligger

i 5200 meters højde, og man kan

køre hele vejen derop. Adskillige af verdens

højeste pas passerer vi her på den

snørklede vej på verdens tag, før vi når

base campen. I en stenblok står hugget

’Mt Qomolangma base Camp’, bjergets

tibetanske navn. everest er ikke

engang nævnt. Campen er helt ryddet.

Ingen biler. Ingen telte. Det ligner lidt

en stor grus-parkeringsplads. bag pladsen

stræber bjerget og alle dets 8850

meter mod himlen. Det er mærkeligt at

tænke på, at over 150 mennesker har

mistet livet i forsøget på at nå toppen

lige deroppe. efter at have snørklet os

tilbage, møder vi de andre i vores lejr

for natten i Tingri.

Tingri er en lille, fattig 100% tibetansk

one-street town. omkring byen bor nomader

i deres telte. Vores hotel redefinerer

betydningen af ordet spartansk.

Ingen varme, ingen el, intet rindende

vand. Fællestoilettet er et koldt, mørkt

rum uden tag med et ildelugtende hul

i midten. Det er af en sådan standard,

at moder natur klart er at foretrække.

Vores værelse er omkranset af kolde, rå

vægge. Der er ikke noget gulv, sengene

står direkte på jorden, og den spinkle

trædør ud til gården kan ikke lukkes.

I den frostklare nat måler vi temperaturen

til 0ºC inde i værelset lige før vi,

iført alt hvad vi har af tøj, lægger os til

at sove under tunge yakhårstæpper,

som presser os ned i den kolde madras.

Morgenmaden næste morgen består af

en kold pandekage, der smager af pap

med et vådt æg i midten. Fra Tingri kører

vi videre over flere af verdens højeste

pas. I alt passerer vi 10 pas, der er

over 5000 meter høje. Klimaet er barskt,

men udsigten fra Tong la i 5120 meters

højde er fænomenal. I alle retninger ser

vi uendelige rækker af sneklædte toppe

og bølgende dale. Vi sander endnu engang,

at der er bidende koldt på toppen,

og himlen er, som de andre dage, knaldblå.

‘Skyerne har svært ved at drive forbi

de høje bjerge, så de bliver for det

meste i nepal’, fortæller Chuda os og

fortsætter: ‘og i Tibet er der så koldt og

tørt, at der sjældent dannes skyer’.

nyalam - Porten til helvede

Vores sidste stop i Tibet er i nyalam,

som direkte oversat betyder ‘Porten

til Helvede’. en time før byen kører vi

tør for benzin, og da vores bil er den

bagerste i kortegen, opdager de andre

det uheldigvis ikke, så for at nå frem

må vi låne nogle liter lokal traktorbenzin,

som vores bil heldigvis kan køre på.

Ventetiden fordriver vi i selskab med et

stort antal nysgerrige tibetanere, både

børn der interesseret trykker deres

snottede næser flade mod vores bilruder,

og kvinder der fordriver den spændende

ventetid med at tage strikketøjet

frem. nyalam er endnu en beskidt, fattig,

hovedsagelig tibetansk one-street

town. navnet er angiveligt opstået, fordi

byen historisk set har været indgang for

mange rædselsfulde vandringer ind i de

ufremkommelige Himalaya-bjerge. Midt

i byen på den opkørte, mudrede vej ligger

resterne af en yak, som lige er blevet

slagtet med en økse på en beskidt

træplade. lidt væk står et får bundet

og venter på, at turen kommer til det.

Tibet må simpelthen råde over nogle af

verdens mindst elskelige byer.

Hotellet i nyalam har heldigvis døre, der

kan lukkes, så det bliver ikke så koldt på

værelset som den foregående nat. På

væggen hænger der et skilt med ordensregler

for hotellet. Skiltet er på kinesisk

med en tvivlsom engelsk oversættelse,

som vi morer os meget over. bl.a. står

der: ‘Der må ikke medbringes rådne ting

– herunder hunde! Radioaktive materialer

er forbudt! Det er forbudt at være

ubehøvlet, især efter at man har drukket

øl!’. om natten banker det på vores

dør. ‘You want hot water?’ bliver der

spurgt. To kinesiske agenter har åbenbart

fundet vej til denne udørk. I hvert

fald forsvinder de insisterende stemmer

ikke, før de har fået vækket os og hørt

begge vores stemmer.

Fra nyalam bugter vejen sig 30 km nedad.

Fra helvedets port stiger vi ned fra

Himalayas himmel, indtil vi når grænsen

til nepal ved Zhangmu. Ved grænsen

holder en bil fra rejsebureauet, der skal

køre vores uheldige australske rejsefælle

til hospitalet. Heldigvis ser han frisk

ud. Vi andre må vente fire timer på at

den bus, der skal køre os til Kathmandu,

endelig har afgang. Forsinkelsen finder

vi ud af skyldes, at vi må vente på et

par unge fyre, der er på vej den modsatte

vej, og er blevet afvist ved grænsen.

De havde ellers tænkt sig at rejse

gennem Tibet til Kina på individuelt visa

og med individuel rejsetilladelse, men i

dag gik den ikke, og de bliver nødt til at

returnere til Kathmandu. Synd for dem,

men ‘bureauet havde fortalt om risikoen’,

som den ene lakonisk fortæller.

Reglerne for indrejse til Tibet fra nepal

ændrer sig åbenbart, som den kolde

bjergvind blæser, og lhasa er stadig for

nogen den forbudte by.

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

NEPAL

KATHMANDU

Nyalam

TIBET

Tingri

Everest Base Camp

Shigatse

Gyantse

BHUTAN

LHASA


Mount Cameroun

bjergvandring med en

Guinness i baglommen

”How are you?”, spørger min afrikanske ven

fabian, mens jeg nærmest sidder midt i et

lejrbål kl. 0 :00 om morgenen på et bjerg i

Vestafrika og forsøger at få liv i min krop. ”Very,

very cold” stammer jeg, mens tænderne klaprer

løs og truer med at ryste sig løse af gummerne.

Vi har netop overnattet i en hytte på vej mod

toppen af vulkanen Mount Cameroun. fabian i

en dejlig varm sovepose – mig i en latterlig tynd

silkepose fra thailand… damn hvor jeg frøs…

TeksT og foTo: lars munk

sølvstrejf i en magisk nat

Scenen til rejsebrevsskrivning er sat.

Jeg har installeret mig selv på et ydmygt

hotel nogle få km nord for Ækvatorial

Guinea, på hvis svalegang jeg har ind-

rettet mig med bord, stearinlys og skri-

vegrej. Atlanterhavet ligger mindre end

50 m fra mine fødder, mørkt og usynligt,

men dets tilstedeværelse røbes kontinu-

erligt af brusen fra de kraftfulde bølger,

der banker ind mod strandbredden.

Af og til titter en noget forkølet nymå-

ne frem fra skydækket og kaster lidt

sølvskær ud over oceanet, og fra tid

til anden oplyses havet i korte glimt af

distante lyn. Herudover røber en enlig

lygte, at der er en fisker – eller måske

en smugler – på vandet, men ellers er

alting mørkt og usynligt. lyden af bølgernes

brænding suppleres på fornemmeste

vis af det obligatoriske insektkor,

der i dagens anledning har medbragt

discokugler og kulørte lamper i form af

ildfluer. Der er en summen, en fløjten,

en hvislen, en nynnen, en kvæden, en

raslen, en tisken – og en trommemaskine,

som synes at være ude af kontrol.

Månen er netop brudt gennem skylaget

og med dens sparsomme stråler i havoverfladen,

danner den en smuk bro,

som fører lige direkte fra horisonten og

til mig, lokkende om at jeg skal drage af

sted til drømmeland.

Men pludselig slår det mig, at jeg jo allerede

sidder midt i den verden, vi alle

fra tid til anden drager til, når vores

udlængsel eller virkelighedsflugt spiller

os et puds. et sted uden bekymrende

tanker, hvor man har fri fra hverdagens

ræs, og hvor der er tid til refleksioner

og tanker om livets store og små ting.

Et sted, hvor filosofiske tanker genereres,

hvor kreativitet katalyseres og hvor

drømmene leves. Men igen – livet leves

ikke kun gennem aftener på forbipasserende

eksotiske steder, men skal fan-

33 Fra venstre: Fabian, Power og forfatteren.

Brøndbytrøjerne skyldes, at Fabians bror er

proffesionel fodboldspiller i netop Brøndby-IF.

53Fabian (tættest) og Power. Toppen skimtes

i baggrunden. Vi er på afslutningen af turen

mod toppen.

5 Der er stejlt. Baggrunden: Vulkanen Pico de

Santa Isabel skyder i vejret fra øen Boko

(Ækvatorial Guinea).

ges, tygges og opleves i nuet – og min

camerounianske svalegang kunne for så

vidt lige så godt have været min altan i

Københavns nordvest-kvarter.

Mit hjem i Cameroun:

en professionel

fodboldspillers familie

Halvanden måned før min magiske aften

på svalegangen ved stranden, var

jeg ankommet til det fodboldgale land,

Cameroun. Hjemme i Danmark havde

jeg mødt den camerounianske foldboldspiller,

Joseph elanga (professionel i

brøndby-If), som uopfordret havde givet

mig sin mors kontakt i Cameroun,

og efter et par dage i landet kontaktede

jeg hende.

Josephs familie tog imod mig som et

familiemedlem, så jeg boede hos dem i

hovedstaden Yaoundé i en uges tid. Det

blev en uge med masser af fest og farver,

og det gik ikke stille af for sig, når

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7


familien og jeg gik i byen for at drikke øl

med vennerne.

Josephs bror - Fabian - er en stærk ung

mand med den sorteste hud og de hvideste

tænder, ja nærmest en tro kopi af

rockmusikeren lenny Kravitz – bare lidt

mørkere. Hans næve er så hård, at han

slog min til blods, når vi på rigtig ”street

manerer” slog næverne sammen. en

god fyr at være ven med, hvis man skulle

komme i problemer. Fabian fortalte

mig gentagne gange, at vi skulle tage ud

og rejse lidt i landet, og navnlig kunne

han godt tænke sig at forsøge at bestige

vulkanen Mount Cameroun (lokaldialekten:

Mongo-ma-lobo – Tordenbjerget)

– der, trods sine beskedne 4.100 m, er

Vestafrikas højeste bjerg. bestigningen

af Mount Cameroun var en af de få planer,

jeg havde med mig i rygsækken til

Cameroun, og det ville naturligvis være

herligt med lidt selskab på vej mod top-

pen, så en dag iførte vi os rygsækkene

og begav os mod bjerget. Vores fælles

sprog var dog yderst begrænset – Fabian

snakker ikke engelsk, og jeg snakker

overhovedet ikke fransk – men vi havde

alligevel en god fælles forståelse.

det minder lidt om irsk øl

Vi drog til den gamle hovedstad buea i

den vestlige del af Cameroun, ikke så

langt fra grænsen til nigeria. buea ligger

i friske og grønne omgivelser i 1.000

m’s højde og udgør startpunktet for bestigningen

af bjerget. byen har fungeret

»Vejreklamerne er på engelsk, og befolkningen

snakker engelsk. Hvilken lettelse at kunne

snakke naturligt med folk igen.«

som hovedstad for skiftende kolonimagter,

men det er den engelske kultur, der

har efterladt sig de største dønninger,

hvilket straks mærkes når man ankommer

til området: taxaernes radio har engelske

stemmer (80 % af Cameroun er

frankofone (taler fransk), men de resterende

20 % er anglofone (snakker engelsk)),

vejreklamerne er på engelsk, og

befolkningen snakker engelsk. Hvilken

lettelse at kunne snakke naturligt med

folk igen – selv om jeg befandt mig bare

1 times kørsel fra millionbyen Duala,

hvor stort set ingen taler engelsk.

Vel ankommet til byen blev vi budt velkommen

af et yderst fugtigt skydække,

der dels smed en masse vand i hovederne

på os, dels dækkede bjerget fuldstændigt,

så vi på ingen måde kunne se,

hvor vores færden skulle gå hen. Vi fik

hurtigt allieret os med en bjergguide, fik

købt mad ind til turen, og et par timer

efter vores ankomst påbegyndte vi erobringstogtet

af Mount Cameroun. De lokale

hilste os held og lykke på turen, om

end de rystede på hovederne af os over,

at vi startede opstigningen i regnvejr.

Vores bjergguide var bomstærk og tidligere

camerounsk mester i brydning i 90

kg klassen – til daglig kendt under navnet:

Michael Power. Power orienterede

os kort om de mange forskellige stier,

der fører til toppen. Jeg var dog på afslutningen

af min rejse, så jeg havde på

forhånd besluttet mig for, at vi skulle op

og ned så hurtigt som muligt. Valget af

rute var derfor let, og vi tog den korteste,

den stejleste og den mest berømte

sti, ”The Guinness trail”.

Forunderlig sky, som vi stødte på

under turen mod toppen.

blandt straffefangers

afgrøder

Den første del af turen tog os op gennem

byens marker, hvor mynte, majs og an-

dre ikke-eksotiske afgrøder blev dyrket

med stor omsorg… af fanger fra det lo-

kale åbne fængsel. Vi passerede fængs-

let, hvor 8-10 indsatte stod på nakken af

hinanden i deres celle og råbte efter os,

til stor morskab for Fabian og mig. Snart

slap markerne sit tag i os, og vi bevæ-

gede os op igennem et bredt regnskovs-

bælte. Godt nok var stierne fedtede og

mudrede, insekterne fløj om ørerne på

os, og luftfugtigheden var tæt på 100

%, men der er altså noget specielt over

regnskove. Træer med finurlige former,

overbegroet med mos og snyltere, stod

som soldater og overvågede vores fær-

den; bregner i brun, rød og grøn viftede i

de få og stille vinde, der af og til fandt vej

ned til den dunkle skovbund, og rødder i

størrelse XXl krydsede stien på kaotisk

vis og besværliggjorde vores fremdrift.

Vi stødte på små områder, hvor Cocarødder

blev dyrket (…. shhhh - dem stjal

vi lidt af …), passerede små åer, hvorfra

vi forsynede os med frisk vand; og gik

på kanten af småkløfter, hvis dyb var

skjult af vegetationsvæggen.

efter et par timers trav trådte vi ud af

regnskoven og kom ud på savannen,

hvor det høje græs umuliggjorde visuel

kontakt med den sti, der teoretisk set

burde befinde sig under vores fødder.

Savannestykket gav os en fantastisk

udsigt ud over buea, te-plantager og

Guinea Golfen, hvori en anden vulkan,

Pico de Santa Isabel, skyder i vejret

fra øen boko (Ækvatorial Guinea). Der

er tilsyneladende et eller andet over

Guinea Golfen, der tiltrækker vulkaner.

Græstæppet blev tyndere og lavere, og

efterhånden kunne vi rent faktisk se,

hvad vi placerede vores skosåler i, hvilket

førte til færre styrt. I takt med græssets

stigende ydmyghed steg stejlheden

af bjerget, og vi måtte arbejde hårdt for

hvert skridt vi tog. Vulkanen har generøst

forsynet området med massevis af

lavasten og sand, som bestemt ikke har

gjort opstigningen lettere. Vi kæmpede

for at komme opad, og vi følte til tider,

at vi havde taget en stige direkte op i

himlen. efter 4-5 timers hårdt slid kom

vi endelig til vores overnatningssted

– en hytte i 2.800 m på bjergsiden af

Mount Cameroun. Vi var gennemvædet

af sved, men idet hytten ikke lå i læ

af bjerget, rasede vinden kontinuerligt

omkring os, og tænderne begyndte hurtigt

at klapre i kulden.

I et appendiks til hytten tændte Power

op i et bål, hvorpå vi lavede kaffe, der

udgjorde et godt supplement til vores

dåsesardiner og baguettes. Stjernerne

var kastet op på nattehimlen med generøs

hånd, og de stod klare på deres

positioner i den kolde nat. De udgjorde

nærmest et spejlbillede af den udsigt vi

havde fra bjerget, idet byernes lys lyste

op i natten: Millionbyen Duala, buea,

limbe ved Atlanterhavets kyst osv. Det

var smukt.

Der var noget køligere på bjerget, end

jeg havde forestillet mig, så i løbet af

natten skiftede min hud farve til noget,

der må have mindet om smølfeblå – sådan

føltes det i hvert fald. Jeg frøs bravt

(vi havde lejet en sovepose til Fabian,

men jeg regnede fejlagtigt med, at mit

tøj var varmt nok). Kl. 04:00 havde

Power atter tændt op i bålet og lavede

kaffe, så mens jeg nærmest sad i selve

bålet i min kamp for at generobre varmen,

følte jeg, at min normale blege

farve vendte tilbage.

slutspurten mod toppen

Vi drejede næserne fra byernes lyshav

op mod stjernernes univers, hvori toppen

af Tordenbjerget måtte befinde sig,

og vi påbegyndte bestigningen af de

sidste 1.300 højdemeter. efter 1 times

klatring begyndte solens første stråler

at titte frem, og snart efter fulgte selve

solen, der badede området med dens

orangefarvede morgenstråler. Vi passerede

endnu en hytte (3.900 meters

højde), og derfra blev terrænet noget

blødere, og landskabet noget lettere at

bevæge sig rundt i, og snart efter kunne

vi se selve toppen af bjerget. Den sidste

del af turen var nærmest som en

vandretur i Dyrehaven – godt nok uden

»Vulkanen har generøst forsynet området med

massevis af lavasten og sand, som bestemt ikke

har gjort opstigningen lettere.«

træer og kronhjorte – og snart efter

stod vi på Vestafrikas højeste punkt.

Jeg sprang op på en sten og råbte i vilden

sky, mens Fabian satte sig ned og

bad en stille bøn. Sådan kan man jo reagere

så forskelligt.

På nedturen tog vi et par svinkeærinder,

hvor vi bl.a. stødte på et hul, hvorfra

dampen af lava stod op som røgen

fra en skorsten. Hvor eksotisk kan det

blive? Dampbad på en bjergskråning i

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

AFRIKA

Cameroun

NIGERIA

Mount

Cameroun

CAMEROUN

ÆKVATORIAL

GUINEA


Cameroun… og et rart sted at gå hen,

hvis temperaturen skulle gå hen og blive

lidt barsk. Det kunne jeg godt have brugt

natten i forvejen. Vi smuttede også forbi

et krater fra et udbrud i år 2000, formet

af de 3 ugers hektiske aktivitet. ellers

er der ikke det store at berette om turen

ned, ud over, at mine ben følte sig

mere end normalt mærkede, da vi var

2/3 nede. Den skrappe opstigning havde

sat sit præg på lår-basserne. Vi nåede

ned igen i god behold, godt beskidte og

godt trætte efter et par dages hard-core

vandring på Mount Cameroun.

Guinness bjergmarathon

Men vi havde valgt at bestige Mount

Cameroun via Guinness-stien, og i mit

perspektiv kunne bestigningen af den

rute ikke være fuldendt uden også at

have smagt på drikken, som har lagt

navn til stien: Guinness. I Gabon og

Cameroun har man en afart af Guinness

i 66 cl. flasker, og det var med stor tilfredshed,

at vi hver kylede en Guinness

i svælget, da vi atter havde fladt underlag

under fødderne.

Men hvor er det lige, at navnet Guinness

stien sniger sig ind på et bjerg i Afrika?

er det mon her, Guinness-øllet gror? I

1973 var der nogle bindegale mennesker,

der fik den vanvittige ide, at man

lige så godt kunne lave et maratonløb på

bjerget. op og ned ad bjerget fra buea

passede nogenlunde med 42,195 km, og

idet camerounianerne af en eller anden

årsag er storforbrugere af Guinness,

besluttede bryggeriet at sponsere løbet

– heraf navnet: Guinness-stien.

”Race of hope”, ”Mount Cameroun

Marathon” eller ”Guinness bjergmarathon”,

afholdes i anden weekend i februar,

hvor omkring 500 løbere fra ind- og

udland altså knokler op igennem regnskov,

savanne og alpint landskab, for

derefter at drøne ned igen. Rekorden

er 4 timer og 20 min. Ufatteligt. Jeg har

F a K t a

rejsetidspunkt

bjergvandringen foregik under en

6 ugers rejse i Cameroun/Gabon i

efteråret 2006.

fly t/r:

Ca. 7.500 kr. til/fra Duala (største

by i Cameroun – dog ikke hovedstaden).

Visum er påkrævet. Dette

kan erhverves for ca. 700 kr. ved

konsulatet i Danmark. Konsulen er

i øvrigt den forhenværende byggematador

Axel Juhl-Jørgensen - tidligere

kompagnon med bøje nielsen.

3 Bjerget indeholder mindst fire klimabælter,

hvoraf et af dem er regnskov. Det er vådt, det

er klamt – det er charmerende.

5 På billedet ovenover kan man se en topsten på

Mount Cameroun.

godt nok selv løbet en marathon på omkring

¾ af den tid, men jeg skulle da

bruge mindst 4 gange rekordtiden på

Mount Cameroun Marathon. Jeg vil formentlig

have en langt større chance, når

det kommer til konkurrence i indtagelse

af øllet – Guiness-ølmarathon.

bølgerne buldrer stadig ind mod stranden,

insektkoret er stadig lige intenst,

men mens min rejsebrevskrivning har

stået på, er månen gået i seng. om få timer

vil solen stå op, og en ny dag på det

afrikanske kontinent vil tage sin start.

Jeg glæder mig allerede…

Axel har godt nok aldrig sat sin fod

i Cameroun, men derfor kan man jo

godt være konsul alligevel.

Vulkanen:

Mount Cameroun er Vestafrikas

højeste punkt (beskedne 4.100 m.).

Vulkanen er ofte i udbrud. Seneste

større udbrud var i år 2000, hvor

udbruddet varede i 3 uger.

Der er 1-1½ times kørsel med

bus fra Duala til foden af Mount

Cameroun – uhyre nemt at finde

derud.

Under DbKs klubtur til Pik lenin i 2004

nåede to deltagere toppen. Den ene var

denne beretnings forfatter, der efter et

mislykket forsøg på at stå på ski ned ad

en forkert rute på bagsiden af bjerget

måtte søge tilbage mod toppen for til

sidst at blive tvunget til at overnatte i

det fri nær toppen af et af regionens hø-

0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

jeste bjerge.

1.Plads

af marTin anker nielsen

Sted: Sandsynligvis i Tadjikistan et

par hundrede meter fra grænsen til

Kirgisistan – cirka 7.000 meter over ha-

vet. Det var nu ikke fordi jeg på forhånd

havde planlagt at skulle overnatte under

åben himmel denne augustdag i 2004.

Jeg havde forventet at have et par milli-

meter nylon imellem soveposen og him-

melhvælvet, og desuden at være tilbage

i 4.400 meters højde. Havde jeg derud-

over kunnet forudse alle konsekven-

serne af udflugten, som overnatningen

blev en del af, så havde jeg nok heller

ikke valgt som jeg gjorde. Men hændt

er hændt, og jeg har nu minderne om en

overnatning ud over det sædvanlige.

Første forsøg gik ikke alt for godt. Jeg

havde beholdt plasticskallen på mine

støvler på, og det fungerede ikke rig-

tigt. Jeg frøs tæerne og lå generelt ad

helvede til. efter en kort omgang panik

før sengetid, som fik mig sendt på skiene

igen og som fik brugt de allersidste

kræfter på rekordtid, fik jeg dog tænkt

mig om, og jeg endte faktisk med at få

organiseret mig helt godt i min lille snerede.

Det var koldt, da kroppen skulle

smelte den sne, som lå på underlaget

eller som var røget med ned i soveposen,

da jeg møvede mig ned i den, mens

den allerede lå nede i det aflange hul i

sneen. Det gav lidt rysteture, men derefter

var det sgu meget godt. Faktisk

ligefrem behageligt. overvejede mine

muligheder for at slippe for den skræk-

KONKURRENCE:

”En uforglEmmElig

ovErnatning på rEjsEn”

Dommerkomiteen har denne gang valgt artiklen om en af de mest dramatiske nætter

i DBKs historie som konkurrencevinder. Desuden bringes 2 andre spændende artikler

der var med i opløbet.

Ud under åben himmel

kelige natpissertur, som jo alle campister

hader, men jeg vurderede mine

chancer til at være gode. Jeg havde

jo ikke fået meget væske, og havde

til gengæld brugt en del. Gode odds.

Stjernehimmelen var fantastisk, da jeg

slumrede hen, og ikke en vind rørte sig

her på læsiden af bjerget. Stor var derfor

min overraskelse, da jeg efter kun en

halv times søvn vågnede ved, at sneen

dalede ned i hovedet på mig. Pislort. Jeg

kunne også høre blæsten oppe fra kammen,

og jeg lå en stund og overvejede

min situation. Den var tilsyneladende

ikke værst, selvom snevejr havde været

min største frygt, da jeg lagde mig. Jeg

frøs ikke, selvom soveposen nu også

blev våd ovenfra. Den eneste gene var

egentlig, at jeg måtte snøre soveposen

helt til, og derefter kun kunne ligge på

siden. Det sneede ned i mit minimale

åndehul, hvis jeg lå på ryggen.

Jeg vågnede cirka hver halve time, hver

gang jeg i søvne havde vendt mig, så jeg

fik sne i hovedet, eller hvis jeg lå lidt dårligt.

På den måde fik jeg dog automatisk

mulighed for at følge med i vejrudviklingen.

Den var nu ganske nedslående.

Det sneede hver gang jeg vågnede hele

natten og morgenen igennem. Jeg stod

først op, da solen truede med at sende

snevejret væk. Det var jo trods alt også

min ferie, så der går det vel an at sove

længe. er dog glad for at jeg kom op, for

ellers have jeg måttet døje med lidt ekstra

smørelse af uvant karakter bagi, for

pludselig skulle det gå stærkt. Jeg havde

ikke noget toiletpapir, så en ekstra

skisok fra rygsækken måtte tage skraldet.

Jeg efterlod den deroppe, så hvis

nogen kommer forbi er man velkommen

til at tage den med hjem til makkeren,

som jeg gerne fremviser, hvis nogen har

mod på en eftersøgning. Jeg tror det

værste er frosset nu!

Forfatteren på vej mod lejr 3 i ca. 6100

meters højde i forrygende flot vejr.

Foto Lars Hansen

ovenstående beretning er i øvrigt skrevet

under en anden helt uforglemmelig

nattehimmel. Jeg ligger i åbningen af

mit telt i 4.100 meters højde og kigger

ud over Salar de Surire i nationalparken

Monumento natural Salar de Surire.

Det er et totalt mennesketomt område

i det nordligste Chile tæt på grænsen

til bolivia. Månen stod tidligere på aftenen

op i et væld af farver – som det

er månen uvant – ovre på den anden

side af saltsøen, og jeg ligger og skriver

i lyset fra den perfekte fuldmåne, som

står højt over søen nu. Jeg har placeret

mit telt, så det gerne skulle give en optimal

udsigt til solopgangen. Der er ingen

mennesker i miles omkreds, og det

er helt vindstille. Der er ikke en lyd at

høre. Det bliver en fantastisk nat.

Martin Anker Nielsen

vil få tilsendt fotobogen

”Lonely Planet - One

Planet” for hans spændende

vinderartikel.


KONKURRENCE:

Mig og Ib

af arne runge

Der er helt stille. Klokken er fem om

morgenen. Solen har stadig sand i øjnene.

Jeg er helt alene i verden. næsten.

Min nye ven, bådmotellets vagthund -

en stor rottweiler - ligger lige ved siden

af mig med den ene pote hvilende på

min venstre sandal. Vi er morgenmennesker

begge to. Jeg ved ikke hvad den

hedder, så jeg kalder den Ib. Det har

den accepteret.

Donau flyder stille og roligt forbi. Den

har heller ikke travlt. Ingen har travlt

lige nu. Tiden står stille. livet er gavmildt.

Jeg er i gang med den anden kop kaffe

og den ottende smøg. Ib kikker kælent

på mig. Det gjorde den ikke i går, da jeg

tjekkede ind på motellet. Da lå den og

fyldte hele landgangsbroen. Jeg stoppede

foran den og spurgte, om jeg måtte

komme forbi, så jeg kunne komme ind.

Den kikkede lidt på mig og rejste sig

halvt op, ørerne rejste sig osse. Det var

fan’me en stor hund. Jeg holdt vejret,

parat til at stikke af. Den kikkede lidt på

min rygsæk Så lagde den sig ned igen.

Det var næsten ligesom at gå igennem

tolden i Kastrup. Jeg fortsatte hen ad

gangbroen og ind i receptionen. Ib fulgte

mig med øjnene. Der var tomt, ikke

en sjæl i receptionen. Men jeg var ikke

meget for at gå tilbage forbi hunden en

gang til. Så jeg satte mig bare til at vente

til receptionisten kom.

Hi man, sagde han, da han kom ind

ad døren, I’m the boss – Sprechen sie

Deutz? Det gjorde jeg heldigvis. Det er

ellers efterhånden sjældent jeg taler

tysk. Langt de fleste tyske backpackere,

jeg møder, taler hellere engelsk end

tysk, både for at praktisere deres engelsk,

men helt sikkert osse for at være

backpacker. Hellere backpacker end

tysker. Så jeg takker engang imellem

min tysklærer fra skolen. Han fik ret,

da han sagde, at tysk var et meget vigtigt

sprog. Det var det i alt fald den nat

jeg boede på bådmotellet Kaj Klub

Donau. ejeren hed bill, påstod han. Det

var nok løgn. Han havde sikkert et navn

man ikke kunne udtale, så han havde

valgt et navn alle kan sige. bill. Hi bill.

Jeg fik en kahyt med view. Viewet var

Der Schønen blauen Donau. om aftenen,

mens jeg sad og skrev dagbog,

bankede det pludselig på døren. På en

lidt klumpet måde. Jeg åbnede døren,

og der sad Ib og kikkede spørgende på

mig. Hej Ib, sagde jeg, og Ib luntede

ind og lagde sig på måtten ved siden

af sengen. To minutter senere sov den.

Ved midnatstid vækkede Ib mig for at

Min nye ven Ib, bådmotellets vagthund

”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn”

komme ud at recognicere, men da jeg

vågnede næste morgen, lå den og sov

udenfor min dør. Jeg tror den passede

på mig. Jeg var den eneste beboer på

motellet. Måske var sæsonen ikke begyndt

endnu. eller måske levede han af

de lokale, der om aftenen var gæster i

restauranten på første sal. og de gæster

der synes, at de lige skulle sove

branderten ud før de kørte hjem, eller

måske lige noget andet og derfor lejede

et værelse for et par timer. Hvad ved

jeg. Men der var faktisk andre gæster

på motellet, de kom bare meget sent og

de gik meget tidligt. Så jeg så dem aldrig,

men jeg hørte dem. og så har jeg

det med at havne på bordeller, fordi jeg

altid skal bo så helvedes billigt. bill og

jeg klarede hele verdenssituationen på

tysk. Han var vist en af de der nyrige,

eller osse var han alfons, og han var bestemt

tilhænger af de nye tider efter krigen.

Zehr gut, sagde han, business sehr

gut. Men han ønskede ikke at Serbien

kom ind i eU. Det var udmærket som

det var. Alles sehr gut. Det var jeg glad

for at høre. Ib forstod alt hvad vi snakkede

om. Den tog det osse helt roligt.

Den fulgte mig med øjnene, da jeg forlod

hotellet, og den logrede med halen,

da jeg vinkede. Jeg havde fået en ny ven

og en uforglemmelig overnatning på et

bådmotel på Donau, sammen med Ib.

KONKURRENCE:

”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn”

Sidste nat i St. Kilda

af Jakob øsTer

lyden af lynlåse der lynes. Hviskende

stemmer, mens rygsække pakkes.

larmende plasticposer og spænder der

klikkes. De fleste backpackere, der er

vant til sovesale, er blevet revet ud af

søvnen af disse lyde. For færgen, toget

eller bussen går altid før fanden får

sko på, og de der skal af sted har aldrig

nået at pakke aftenen før. Det lever man

med, mod at bo billigt og møde en hulens

masse spændende mennesker på sin vej.

Man lever også med fulderikkerne, der

kommer hjem midt om natten. Ikke altid

alene. en sjælden gang i mellem sættes

køjesengen i svingninger, mens overboen

muntrer sig med aftenens fangst

på øverste dæk. Sømænd med købekællinger

eller kåde unge englændere. De er

der alle sammen, og de er en del af de

historier man tager med sig.

Men min værste sovesalsnat var i

Melbourne. De første nætter sov jeg på et

ganske forfærdeligt hostel i Downtown.

Det mindede mistænkeligt om en skole

med klasseværelser, hvor man havde

proppet køjesenge ind i stedet for stole

og borde. Køjesengskvotienten var langt

højere end en normal elevkvotient, så

der var senge alle vegne. Der var også en

skøn forvirring af løsthængende ledninger,

tavler og kridt samt et virvar af backpackere

og håndværkere, der i larmende

symbiose prøvede at holde hinanden ud.

Ikke optimalt, tænkte jeg, og søgte derfor

tilflugt til St. Kilda, en efter sigende

hyggelig lille forstad til Melbourne. Her

ville jeg tilbringe mine sidste to nætter

på min ti måneder lange jordomrejse i

lidt fredeligere omgivelser.

Jeg finder frem til St. Kilda Coffee

Palace. et tilsyneladende hyggeligt lille

hostel med en herlig lille café. St. Kilda

er kendt for strandpromenade, hyggelige

restauranter og skæve eksistenser.

et billigt tilholdssted for kunstnere og

kreative tæt på storbyen. Men i vinterkolde

juni måned er der nu ikke meget

gang i den, hverken på stranden eller i

byen, så det er byens backpackere, jeg

hænger ud med på min sidste aften.

Klokken et om natten går jeg til ro for

Australierne må kun købe deres øl i Liquor Stores eller ”Bottle

Shops” som denne. Min værelseskammerat skulle nok have holdt

lidt igen under besøget herinde. Foto: Jakob Øster

at få lidt søvn inden jeg skal i lufthavnen

tidligt næste morgen. I min sovesal

er der heldigvis kun en køjeseng og to

almindelige senge, og selv om de andre

senge er tomme, forudser jeg ikke de

store problemer, da vi er så få der deler

værelset.

Men klokken 03.30 vågner jeg, fordi jeg

fornemmer en skikkelse, der står meget

tæt på mig. en dunst af spiritus slår ind

over sengen, mens jeg tåget forsøger at

orientere mig. Ved siden af min seng står

en dunkel og ildelugtende person. Jeg

rejser mig halvt op fra sengen og stirrer

forbløffet lige ind i hans blottede sjover,

som han lystigt svinger rundt under en

meter fra mig. Først da jeg ser strålen,

går sammenhængen op for mig. Idioten

er ved at pisse ud af vinduet ved siden

af min seng. Men vi bor jo på anden sal,

når jeg at tænke. Så går den frygtelige

sandhed op for mig. Vinduet er lukket!!!

Plask, plask, plask siger det, mens urinen

løber ned ad indersiden af vinduet

nÆste KonKurrenCe

”Farlige situationer på rejsen”

via vindueskarmen for slutteligt at danne

en sø på gulvtæppet. Min rygsæk er millimeter

fra at blive omsluttet af syndfloden.

Hvad fanden laver du, råber jeg og

vækker derved pigen, der sover i overkøjen

og temmelig forfærdet kigger ned

på dette bizarre optrin. Desværre har

opråbet ikke synderlig effekt på vores

plørefulde værelseskammerat, for den

eneste reaktion det aftvinger, er at han

dumsmilende lyner sine bukser, vender

røven til os og slår en prut, der lyder som

et tordenskrald. Derefter lægger han sig

tilbage i seng. I det øjeblik hans hoved

rammer puden begynder hans snorken.

Vi andre er i nattens resterende timer

ladt alene tilbage i selskab med et nu ret

ildelugtende gulvtæppe. Jeg spekulerer

over, om dette mon ikke var dråben, den

i bogstaveligste forstand sidste dråbe,

der skulle til for at få mig til at opgive

sovesale. Den eneste trøst er at jeg med

sikkerhed ved, at dette heldigvis bliver

min sidste nat i en sovesal i meget, meget

lang tid.

Konkurrence: bedste indsendte artikel vinder. Har du en munter røverhistorie

fx fra et gammelt propelfly, en sen aften i en mørk gyde eller et besøg i en

urohærget slyngelstat eller i et land præget af naturkatastrofer, så send os

dit bidrag. Artikler vurderes alene på tekst, men send meget gerne ét billede

med, der kan illustrere artiklen. Artikler må højst fylde 4.000 tegn.

Præmie: Tony Wheeler: badlands.

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


KlUB NYE MEDlEMMER

Nye medlemmer

: Morten nielsen

Født i Ålborg i 1975 og foretog ikke de store rejser de første 18

år. Det var primært i campingvogn med min familie. Fik første

gang blod på tanden for at rejse, da jeg efter gymnasiet var på

en 6 mdr. tur i Mellemøsten med en kammerat. Senest er det

bjergene, der har vakt min opmærksomhed. Det startede i nepal

i 2004, hvor jeg besteg Island Peak. Efter den tur har jeg flere

gange været i Frankrig, i Kaukasus og senest Tadsjikistan. Det

næste projekt er Kilimanjaro og Zanzibar.

: rene doctor olsen

Jeg er født i 1971 og har altid været vild med at rejse og

besøge fremmede lande og kulturer. lagde forsigtigt ud med

Interrail, derefter min første Australienstur og så var jeg for alvor

solgt. Udover min udprægede rejselyst er jeg aktiv dykker og

nyder stilheden og roen under vandet. Jeg arbejder i SAS som

flyveplanlægger og bliver derfor konstant mindet om, at der er

en kæmpestor verden, der venter derude! Desuden er jeg aktiv i

indsatsgruppen Det Danske Mobile nødhospital.

svend bergmann

Fra jeg var helt ung har jeg drømt om at rejse ud i verden.

Jeg har været så heldig, at jeg har haft mulighed for at

kombinere min rejselyst med arbejde. Jeg er godt i gang med

en international karriere indenfor Telekommunikation, hvor jeg

i en årrække var bosat i Seattle (USA) som regional manager.

lige for tiden bor jeg i Dubai, hvor jeg er områdeansvarlig for

Middle East & North Africa i et japansk firma, der sælger udstyr

til mobiltelefonselskaber.

7: rasmus jarlov

Født 1977. Folketingskandidat for Konservative. Uddannet cand.

merc., reserveofficer i flyvevåbnet og arbejder i Novo Nordisk. Jeg

har boet i USA, new Zealand, Frankrig og england med studier

og arbejde. og så har jeg i mit voksenliv brugt alle mine ferier på

at rejse. Det er heldigt, at verden er så stor, at man altid kan se

noget nyt. For tiden er jeg optaget af Sydamerika, som jeg først

for ganske nyligt har besøgt for første gang. Jeg glæder mig til at

opdage Andesbjergene.

8: jørgen oulund

Født i 1941. Startede de lange rejser som sejlerbums fra

Kanarieøerne til Caribien i 1990. Herfra med rygsæk gennem

Mellem- og Sydamerika. Senere gik rejserne til Sydøstasien. Så

trak havet igen. Krydsede Stillehavet - også for sejl - og kom ud

til de helt små prikker på det store hav. Derefter måtte Afrika

prøves af med gorillatrekking som højdepunktet. De sidste 17 år

har jeg rejst jævnligt og resten af livet fortsætter jeg, så længe

jeg kan få støvlerne på fødderne og rygsækken på nakken.

71: troels Munck

Jeg er født i 1974 og har altid ønsket at rejse, bo og arbejde i

det store udland. Jo mere jeg har set og oplevet, jo mere har jeg

fundet ud af, at jeg mangler at se og opleve. Mine favoritture er

til steder, hvor turismen ikke er slået igennem, steder hvor man

kan opleve lokalbefolkningen, som de virkelig er - ofte uhyre

gæstfrie. også naturoplevelser i uberørte omgivelser giver mig

et kick. Jeg er så heldig at have et job, der giver mulighed for at

rejse, og jeg er lige blevet far til en fantastisk datter.

72: iben lindemark

Det startede i det små med bilferier i europa med mine forældre,

fra jeg var et halvt år gammel. Første gang, jeg rejste alene, var

et år i USA som udvekslingsstudent. Senere rygsækrejser gik

til Israel, USA, Asien og Mellemamerika. De seneste år har jeg

primært rejst til lande, hvor jeg kan besøge familie og venner

– fx brasilien, Canada og Japan. Derudover rejser jeg gerne efter

naturoplevelser som fx den seneste tur til Tanzania med min

kæreste Christian Hansen, som også er medlem af DbK.

7 : Martin adserballe

Gal højdecyklist, som elsker at jage 5500+ meter pas og slæbe

sin cykel til umulige steder i Tibet og omegn. Har over 7 ture

cyklet 16.000 km på det Tibetanske plateau og har cyklet i 7008

meters højde i Vestkina. Rygsæktur med den transmongolske

jernbane i 95. Senere opdagede jeg cyklens fortræffeligheder,

mens jeg læste økonomi på Københavns Universitet. Har også

snust lidt til Sydamerika med en 1½ mdrs. cykeltur i Chile/

Argentina samt en bestigning af Mt. Aconcagua. næste rejsemål:

Tibet!

7 : Christer lænkholm

Født i 1976. Rejserne i min ungdom gik primært ned gennem

europa på bagsædet af familiens bil. Da jeg var 19 bosatte jeg

mig i München, og fik her første gang virkelig smag for livet i

udlandet. Siden er det blevet til længere ophold i både Tjekkiet og

bangladesh. Asien var tidligere mit foretrukne rejseområde, men

jeg begynder mere og mere at kunne lide Afrika. Jeg arbejder i en

nødhjælpsorganisation og kommer derfor ud til en masse spændende

steder. I min ferie backpacker jeg rundt sammen med min

kæreste 3-4 uger ad gangen.

70: ingo lorenz

Der var engang en tuareg i niger der fortalte mig, at har du

en gang krydset Sahara, bliver du i sadlen. Jeg er blevet godt

øm af at sidde der siden. Men jeg sidder i rejsesadlen, indtil

jeg falder af pga. alderdom. Jeg har kørt 70.000 km i min

landrover indrettet til ekspedition og eventyr - gennem Afrika,

Mellemøsten og Fjernøsten. Har ventet 10 dage på benzin i

Sahara, dykket ned i hovedet på en 4 m haj og rejst i Sudan

og Sydyemen, før området blev åbnet for turister.

7 : Marit nielsen

Jeg har rejst meget siden jeg fyldte 19. Jeg

har studeret i Wisconsin i USA og i Sydney

i Austrlien, arbejdet på krydstogtsskib,

hotel og bondegård i Schweiz. Jeg har

været på 3 interrailture. Jeg har arbejdet i

rejsebranchen i 16 år.

7 : Pernille Wessel buchwald

Min store glæde for rejser er helt sikkert blevet fremelsket

af at have en mor og en far der tog mig med ud på mange

rejser. efter at have kendt min kæreste nikolaj (medl.

212) i tre måneder tog vi toget til Kina, købte to cykler og

kastede os i sadlerne. Resultatet blev oplevelser som jeg

aldrig vil glemme og sammen rejste vi i alt 10 måneder

rundt i det meste af Asien. Siden har vi bl.a. været tilbage

i Kina, besøgt beduinerne i Tunesien, smagt Fish ’n’ Chips i

london, udforsket regnskovene på Cuba.

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007


GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

Klubbens kontaktpersoner

Søren Padkjær

info@berejst.dk

Skovagervej 22

8850 Bjerringbro

Tel. 86 68 36 63

Formand

Jakob Øster

globen@berejst.dk

Stavnsbjerg Allé 30

2730 Herlev

Tel. 32 11 31 11

Globen, ansv. redaktør

Per Danielsen

kasserer@berejst.dk

Rørholmsgade 7A, 5

1352 København K

Tel. 33 13 56 18

Kasserer

Gerner Thomsen

annoncer@berejst.dk

Marathonvej 21, 1.-5

2300 København

Tel. 3259 6095

PR-ansvarlig

Sponsorer

Jakob Linaa

toastmaster-west@berejst.dk

Katrinebjergvej 67, 2. th

8200 Århus N

Tel. 2086 7777

Toastmaster vest

Nikolaj Witte

nikolaj@wayout.dk

Balders Plads 4, 1 tv.

2200 København N

Tel. 86 18 11 36

22 79 03 84

- Juni 2007

Niels Iversen

webmaster@berejst.dk

Grøfthøjparken 162, 2.mf.

8260 Viby J

Tel. 86 28 18 56

Webmaster

Kirsten Kjærsgaard

nytmedlem@berejst.dk

Møllestien 34

8000 Århus C

Tel. 86 20 91 33

Medlemskontakter

Kira Leisau

kiraleisau@gmail.com

Lyøvej 21, 2tv

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 87 48 04

2633 2709

Sekretær

Lars K. Munk

toastmaster-east@berejst.dk

Smedetoften 24, 1. th

2400 København NV

Tel. 3834 8980

Næstformand og toastmaster øst

Per Allan Jensen

globen@berejst.dk

Bernhard Bangs Allé 51A, 2th

2000 København F

Tlf: 38 10 10 78

Jon Berghof

jonberghof@gmail.com

Brårupvej 145 E

7800 Skive

Tel. 20 68 55 16

Globen, grafisk design

UzbEKiStAN

Viktors Farmor

World-Wide Expeditions

iRAN

En rejse i Iran er en rejse til en civilisation, der grundlagdes for mere end 6000 år siden. De største

af de persiske imperier, arkæmenider, partere, sassanider, regerede i en stor del af det asiatiske

kontinent i mere end 450 år. De imponerende bygningsværker i Persepolis vidner om landets storhedstid

for 2500 år siden. En rejse i Iran giver mulighed for at opleve verdens smukkeste eksempler

på islamisk arkitektur. 14. til 21. oktober 2007 • 10.800 kr.

To uger i Iran; inkluderer også ørkenbyen Yazd: 14. til 28. oktober 2007 • 18.400 kr.

Silkevejen til Samarkand.

Størstedelen af to årtusinders handelsfolk fulgte Silkevejen, de gamle karavaneruter,

der strakte sig fra Kina til Middelhavet og som bragte velstand til byerne

langs ruten. Karavanerne kom ikke blot med silke, men også med varer som

porcelæn og krydderier. Og de gik den modsatte vej med guld og farvestrålende

glas. Tre af de store silkevejsbyer ligger i Uzbekistan: Samarkand, Bukhara og

Khiva. Den betagende arkitektur og kunst i disse byer afspejler de kulturelle

korsveje, som Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien og

Persien. 3. til 15. oktober 2007 • 16.800 kr.

tyRKiEt – tREKKiNG oG CRUiSE

Oldtidens Lykien, langs den sydlige Middelhavs-kyst, danner rammen om en kombination

af vandring og mini-krydstogt som både giver motion, kulturoplevelser og

afslapning.

Krydrede fyrreskove snor sig ned ad bjergsiderne til de røde klipper med små bugter

og sandstrande. Rejsen er tilrettelagt, så der hver dag er vandreture, ledet af

en danske rejseleder og en engelsktalende vandreguide. Undervejs besøger vi de

imponerende græsk-romerske levn fra den lykiske periode: Caunos, Letton, Pinara,

Xanthos. 8 dage, afgang 9. og 16. september • 9.800 kr.

KiNA – GUizhoU

Stammefolk og landsbyliv i det sydvestlige Kina.

Langt fra Kinas gængse turiststier er den bjergrige provins Guizhou med farverige stammefolk og

særprægede landskaber. Vi besøger landsbyer og træffer folk fra stammerne. Deres danse, klædedragter

og festivals har tusindårige rødder. Vi kan beundre deres broderede dragter og deres særprægede

hovedbeklædninger af sølv. Her er helt uspolerede naturscenerier med vandfald, floder,

kalkstenshuler og særpræget vegetation.

1. til 20. oktober 2007 • 22.800 kr.

MExiCo

Specialrejse med tog gennem Copper Canyon

samt Lacandon-jungletur

Rejsen er delt i to meget forskellige dele. Første del, togrejsen gennem Copper

Canyon, er nævnt i bogen”Unforgettable journeys to take before you die” fra BBC

2006, hvor den beskrives som ”the train ride of a lifetime”. Anden del af rejsen er

en ægte jungletur, hvor der også bliver besøg ved mayaernes gamle tempelområder

i Palenque, Chinkultik, Bonampak og Yaxchilán, sidstnævnte næsten helt

overgroet af regnskoven. 4 spektakulære bådture er indeholdt i programmet.

1. til 16. oktober 2007 • 24.600 kr.

SMÅ GRUPPER • DANSKE REJSELEDERE

Også rejser til: Jordan – Syrien - Libyen – Burma – Yemen – Namibia – Ethiopien – Ghana – Indien – Peru – New Zealand – Brasilien

www.viktorsfarmor.dk • 86 22 71 81 • info@viktorsfarmor.dk


NYHED

SOMMERTOGT I FILIPPINERNE

8 DAGE FRA 3.495,-

Nyd livet og det uspolerede øhav ved Visayas ombord på Jysk Rejsebureaus

eget skib Hans Christian Andersen.

Tropiske øer, øde strande og dykning i verdensklasse.

1 dyk med eget udstyr 160,-

6 dyk med eget udstyr 950,-

12 dyk med eget udstyr 1.895,-

Maribago Bluewater Beach Resort, Cebu 1 nat fra 460,-

Ankomstpakke, Manila inkl. 2 nætter fra 215,-

Læs mere på www.jysk-rejsebureau.dk

Århus 8618 2488 København 3311 1616 Aalborg 9812 3336 Odense 6312 1216

www.jysk-rejsebureau.dk

More magazines by this user
Similar magazines