TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

juni 2007 / nr. 28 

Globen 

MedleMsblad for de berejstes Klub 

TEMA: 

BJERGLANDE 

ViLDE 

BERETNiNGER 

fRA VERDENs 

ToppE

2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

16 

TEMA 

6 LEsoTho: LANDET oPPE 

UNDER sKYERNE 

Af Simon Staun 

Med firhjulstrækker gennem Lesotho 

- Afrikas mindste bjergland. 

10 TEMA: FEM bERYgTEDE 

bjERgE 

Af Jakob Øster 

Fokus på fem legendariske toppe og 

tre vilde vovehalse. 

20 TIbET: TREKKINg PÅ 

VERDENs TAg 

Af Lars Gundersen 

En hyldest til Tibet fra vor rejseleder og 

bjergekspert. 

30 gRØNLAND: ThE NoRThERN 

PLAYgRoUND 

Af Claus Virmer 

Eventyrlig bjergbestigning i uudforsket 

territorium i Østgrønland. 

34 KINA: hEAVEN bY bIKE 

Af Martin Adserballe 

Medrivende beretning om verdens højeste 

cykeltur på Mt. Mustagh Ata. 

42 FRANKRIg: bEsTIgNINg AF 

MoNT bLANC 

Af Kenneth Hvolbøl 

Tag med når Kenneth prøver kræfter 

med Europas kæmpe. 

46 KIRgIsIsTAN: MED NAUM PÅ 

EKsPEDITIoN I KIRgIsIsTAN 

Af Gerner Thomsen 

Underholdende beretning fra bjergperlen 

i det kaotiske ex-Sovjet. 

26 

51 TIbET: PoRTEN TIL hELVEDE 

Af Jakob Øster 

Røverhistorie om spioner og hemmeligt 

politi på verdens tag. 

56 CAMERoUN: MoUNT CAMERoUN 

Af Lars Munk 

På bjergvandring iført Brøndby trøje og 

med en Guinness i lommen. 

ARTIKLER 

12 VEsTAFRIKA: TID ER PENgE - 

MEN IKKE I AFRIKA 

Af Per Allan Jensen 

Betragtninger fra rejser gennem nogle 

af verdens fattigste lande. 

16 YEMEN: PoLITI-bLAF I YEMEN 

Af Claus Qvist Jessen 

Med bevæbnet eskorte fra checkpoint 

til checkpoint og en tur i kachotten. 

24 bAhAMAs: ET sTED I CARIbIEN 

Af Arne Runge 

Arne møder en engel, drikker rom og må 

sågar en tur i kirke. 

40 bUKAREsT/RUMÆNIEN: 

ET LAND/EN bY 

Af Niels J.L. Iversen 

41 

5 ting du må vide om Bukarest - og 

en billedrejse rundt i Rumænien 

KLUbbEN 

4 Leder 

Dette nummer af Globen er viet til 

beretninger om oplevelser i bjerglande. 

5 Næste Tema 

Aloha! Fortæl dine historier fra paradis når 

vi sætter fokus på Stillehavet. 

9 Rejsefolkets ultimative top20 

Giv dit bud på dine personlige favorit- 

steder på kloden. 

22 Nekrolog 

DBK medlem og TV producer 

Mogens Rasmussen er død. 

23 Forside kandidater 

Se de flotte fotos der var med i opløbet 

om at komme på forsiden. 

29 svend g runder 100 lande 

Portræt af Svend Garbarsch der har 

rundet et skarpt hjørne. 

39 bliv passivt medlem af DbK 

Introduktionstilbud for nye medlemmer. 

61 Konkurrence 

De bedste artikler i konkurrencen: 

En uforglemmelig overnatning på rejsen. 

64 Nye medlemmer 

Se de sidste nye ansigter i klubben. 

66 Klubbens Kontaktpersoner 

46

Medlemsblad for De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Jakob Øster (ansv.), Jon Berghof, 

Per Allan Jensen, Gerner Thomsen 

Adresser s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

globen@berejst.dk 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

Rasmus Krath 

Aften i Ali Camp i Karakorambjergene før 

opstigning til Gondogoro La-passet, Pakistan. 

Scan af billeder: Per Danielsen 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 500 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. august 2007 

Tema: Stillehavet 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.berejst.dk 

Formand: 

Søren Padkjær, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

INTRO Redaktørens forord 

Den yderste grænse 

”Fordi det er der”. Ikke det mest poetiske citat, og egentlig blot et svar givet i irritation 

over at skulle blive ved med at svare på det samme spørgsmål fra forskellige 

journalister. Alligevel står citatet i dag som et synonym med bjergbestigningen. 

”Hvorfor i alverden vil du bestige verdens højeste bjerg?”. Sådan lød spørgsmålet 

som den britiske bjergbestigningspioner George leigh Mallory tilbage i 1920’erne 

fik stillet igen og igen. 

Mallory døde på everest i 8.155 meters højde i år 1924. Det er uvist om han forinden, 

næsten 30 år før Sir edmund Hillary, havde besteget bjerget og som den 

første nået verdens top. I hvert fald havde han, da hans lig endelig blev fundet i 

1999, ikke længere det billede af sin kone på sig, som han altid havde sagt han 

ville placere på bjergets top, hvis det skulle lykkes for ham at nå derop. 

bjergbestigning er en farlig sport, med alt for mange dødsofre, hvilket også fremgår 

af dette nummers bjergopslag. I DBK-regi er de flestes erfaringer med bjerge 

heldigvis af noget fredeligere karakter. læs i dette nummer om fredelige bestigninger 

af Mount blanc, Kilimanjaro og Mount Cameroun samt om trekking i Tibet 

og Kirgisistan. 

Men der er også vovehalse blandt medlemmerne i DbK. Medlemmer, der presser 

sig selv til den yderste grænse, men heldigvis formår at holde sig på den rigtige 

side. I dette nummer kan du læse Claus Virmers klatretekniske artikel om førstebestigninger 

i Østgrønland, Martin Anker nielsen konkurrencevindende artikel om 

en uforudset overnatning i sneen i over 7.000 meters højde og Martin Adserballes 

fremragende artikel, Heaven by bike, om verdens højeste cykeltur. 

Som altid en stor tak til Jon Berghof for hans fremragende grafiske arbejde og for 

med sine kontakter at muliggøre det, vi så længe har ønsket nemlig at bringe hele 

Globen i farver. 

God rejse og god fornøjelse med bladet. 

Jakob Øster 

NÆSTE TEMA STIllEhAvET 

Stillehavet - historier fra paradis 

Aloha! Kridhvide sandstrande, blomsterkranse, 

drinks med paraplyer, sejlbåde der krydser 

det azurblå hav og smilende, afslappede 

mennesker. Fra Hawaii til Polynesien opfylder 

øerne i Stillehavet folks drømme om Paradis. 

nu har alle berejste chancen for at fortælle 

om deres oplevelser på øerne i Stillehavet. Har 

du sejlet mellem Stillehavets øer, været på 

dykkerferie ud for en uberørt tropeø eller besøgt 

nogle af verdens sidst opdagede folkeslag 

på en af de mange tusinde små øer ude midt 

i dette verdens største hav, så er det med at 

fatte pennen og skrive ind. 

Ud over alle de små klassiske øer ude i 

Stillehavet - Hawaii, Galapagos, Fiji, Tahiti, 

Samoa, Vanuatu, Mikronesien, Polynesien etc. 

- har redaktionen for at så mange som muligt 

kan skrive ind valgt at definere Stillehavets 

øer til også at omfatte Japan, Taiwan og Papua 

new Guinea. Til gengæld er Australien, new 

Zealand og øerne i Sydøstasien ikke medtaget. 

Redaktionen forsøger som altid at variere temaartiklerne 

mest muligt. Send derfor gerne 

en mail inden du begynder at skrive, især hvis 

du vælger at skrive om oplagte destinationer 

som Galapagos, Fiji og Påskeøen. Adressen 

er som altid globen@berejst.dk. Deadline for 

næste nummer er 5. august. 

Kommende temaer 

december 2007: Sydamerika 

(deadline 5. november) 

Marts 2008: Verdens vilde dyr 

(deadline 5. februar) 

juni 2008: Road trips 

(deadline 5. maj) 

Foto: Claus Qvist Jessen 

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

TeksT og foTo: simon sTaun 

det kræver tålmodighed, mod og faste baller at køre 

gennem sanni-passet i sydafrika til kongeriget lesotho 

Landet oppe 

»Er I klar til en solid gang afrikansk 

massage, råber guiden Steve, mens 

motoren under firhjulstrækkeren 

ryster, og vejen foran transformerer 

sig fra hensynsfuld humplet til brutalt 

bakket.« 

under skyerne 

Den kun 23-årige Steve Smith kender 

bjergene som sin egen baghave. Han 

har levet hele sit liv oppe under skyerne 

og bruger al sin fritid på bjergbestigning, 

fiskeri, jagt og mountainbiking. Så 

hvert eneste bump, hvert eneste sving 

og hver eneste klippeformation kender 

han lige så grundigt som sit spejlbilledes 

venlige træk. 

Han øser af sit brede historiske kendskab 

til områdets funktion som handelsvej, 

dengang skind og huder blev bragt fra 

lesotho til Sydafrika på menneskeryg og 

frem til i dag, hvor Sanni-passet næsten 

udelukkende bruges til at fragte eventyrlystne 

turister mellem de to lande. 

selvmordssvinget 

- Wow, tjek lige den fugl der, afbryder 

han sig selv, da en hollandsk døbt 

“lammerfanger” indtager luftrummet 

lige over hovedet på os. 

oppe under skyerne svæver en af verdens 

mest sjældne fugle og blærer sig 

med sit vingefang på over to meter. Den 

flyder majestætisk på de varme luftstrømme 

langs bjergsiderne. Man hører 

den ikke. Heller ikke den græssende flok 

antiloper hundrede meter væk. 

Det eneste, der bryder den totale stilhed, 

er det vintertrætte græs, der sagte 

hvisler, når bjergsiderne bugter sig som 

matgrønne bølger. 

- nu skal I holde fast, vi kører snart gennem 

Whiskey-corneret, advarer Steve, 

mens han hiver voldsomt i rattet. 

Hvert eneste af de uretfærdigt mange 

hårnålesving bærer sigende og sarkastiske 

navne. Dette sving kræver, 

at man drikker sig mod til. Det næste 

hedder Selvmordssvinget. Så kommer 

Slangesvinget. og efter det er man endelige 

oppe ved grænseposten mellem 

Sydafrika og lesotho, hvor Afrikas højest 

beliggende pub “Sani Top Charlet” 

byder på velfortjente øl. 

Ølhytten 

efter et stempel i passet og en øl indenbords 

kører vi videre til landsbyen 

Skeering, hvor et blafrende, hvidt flag 

signalerer, at der brygges og sælges frisk 

øl inde i den runde, lerklinede hytte. 

Vi banker på og inviteres indenfor af 

den kvindelige vært Makhotso, der med 

et karakteristisk håndtryk byder os allesammen 

velkommen. Det minder om 

en hiphopperhilsen med tre forskellige 

greb, der hedder Khotso, Pula og nala. 

Fred, regn og rigdom. Fred er roden til 

alle fremskridt, landbruget kræver regn, 

og med de to faktorer er man godt på 

vej mod rigdom. 

33 Solopgang med ulmende røg fra afbrændinger 

af rabatten. Brandbælter er uundværlige i så 

tørt et klima. 

53Selvfølgelig bliver man genert, når en helt 

fremmed, hvid mand begynder at tage billeder. 

5 Jeg blev tilbudt at få en gratis klipning men 

takkede pænt nej. Saksen skræmte livet af 

mig. 

en simpel men forståelig symbolik, når 

man befinder sig i et næsten vegetationsløst 

og historisk set krigshærget 

land. 

Vi sætter os ned i halvmørket og får 

serveret et krus øl i en rusten kop. Det 

smager meget gæret og sødt. lidt som 

en mild og anelse syrnet juice. Den indeholder 

kun to procent alkohol og er 

dejlig kold i modsætning til hyttens gulv. 

Her midt ude i ingenting uden rindende 

vand og elektricitet bliver vi meget 

overrasket over at høre at der er indlagt 

gulvvarme. Ja, gulvvarme. 

Med et nøje udtænkt system har man 

anbragt en stor sten under ildstedet. 

»oppe under skyerne svæver en af verdens 

mest sjældne fugle og blærer sig med sit 

vingefang på over to meter.« 

Ved siden af den en bunke mindre sten, 

der breder sig ud til hyttens mur. over 

dem placerer man en masse grus, så 

varmen derved forplanter sig hele vejen 

ud under det fladtstampede lergulv. 

Udenfor fyger den bidende blæst 

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 7

hen over de golde højsletter. Indenfor 

strømmer varmen op gennem trekking- 

støvlerne. Fantastisk. 

rusten frisør 

Med optanket varme går vi rundt og 

hilser på naboerne, der har tilsvarende 

flag stående i andre farver. Et er rødt, et 

andet gult og et tredje grønt. 

Hos den ene sælges friskt kød, hos en 

anden majsmel og en tredje grøntsager. 

Gæt selv hvem? 

Vi skyder billeder af de lokale, storsmi- 

lende unger og pjatter med treårige 

Thabana ntlenyana, hvis navn betyder 

“Smukke, lille bjerg”. Hun hjælper 

til med at klippe sin søster, der er for 

genert over de hvide gæster til at ville 

afsløre sit navn. Tanken om de tilbage- 

stående afrikanere får lov at leve her. 

billedet bag på kameraets display får 

dem til at gå helt i koma. efterfølgende 

tænker jeg, at vi heller ikke har set et 

eneste fotografi i hytterne. Til gengæld 

har vi set utallige smil. og på det område 

kunne vi danskere jo godt karakteriseres 

som tilbagestående mod de 

turister, der kommer til vores land. 

find svaret selv 

Vi drager videre op i bjergenes intethed 

og møder kun bidende kulde og tomme 

skråninger. 

Da vi efter en times kørsel hopper ud i 

månelandskabet, flås kinderne ømme af 

vinden, der er lige så tør som sandpapir. 

Det føles som om læberne udtørrer, 

inden man når at gribe efter pomaden 

i jakkelommen. Her er intet andet end 

53Sani Pass er en af verdens højeste grænseovergange. 

3En lille doven landsby ligger i næsten tre 

kilometers højde ved grænseovergangen. Selv 

husdyrene slapper af. 

3 Hvem kan stå for sådan en lille guldklump? 

stilhed, kulde og klipper. Den sjældne 

fornemmelse af at befinde sig helt derude, 

helt deroppe, hvor naturen ene og 

alene sætter dagordenen, begynder at 

indfinde sig. 

I 3300 meters højde med frit udsyn til 

kongerigets top i 3482 meters højde 

spekulerer man inderligt over, hvad 

man dog bruger sin ferie på sådan et 

sted. Men svaret er lige til. og hvis du 

selv får kæmpet dig op gennem Sannipasset 

og videre ind i lesothos stenede 

kongerige, vil du også kende det. 

KlUB TOP 20 hITlISTE 

Rejsefolkets ultimative Top 20 

Alle har vi vore favoritsteder rundt om 

i verden. Galapagos i sommers var jo 

federe end weekendturen til Harzen i 

-83, og solnedgangen fra Kuta Beach 

var altså også flottere end den fra 

Vesterhavet. 

Eller var den nu det, for uanset hvordan 

man vender og drejer det, er folks 

vurderinger af begrebet ”lækre steder” 

yderst individuelt. Nogle rejsende tænder 

vildt på eksotisk dyreliv eller en flot 

og jomfruelig badestrand, mens andre 

har det bedst på et museum eller en 

markedsplads. Oveni har favoritter det 

med at variere med tiden og sindsstemninger, 

så den indre hitliste, man laver i 

dag, ikke er den samme som den, man 

laver om en måned eller tre. 

lav din egen top 20! 

Trods masser af forsøg er en egentlig 

hitliste over verdens rejsefavoritter helt 

umulig at lave. Det vil i bedste fald blive 

et personligt øjebliksbillede af ”verdens 

sandhed”, men hvad nu hvis vi samler 

alle øjebliksbillederne og laver en samlet 

liste? Hvis nu alle Danmarks mest 

berejste laver deres egen prioriterede 

liste med de 20 lækreste steder? 

De berejstes Klub vil derfor gerne invitere 

Alle aktive medlemmer til at lave 

hver deres Top 20-liste over verdens 

flotteste steder. Grav dybt i hjernekisten, 

og lav en prioriteret liste over verdens 

20 bedste rejsemål, og skriv gerne 

et par linier eller tre til. Vi lavede en 

gang for fem år siden et lignende (succesfuldt!) 

tiltag, men taget i betragtning, 

at DbK har mere end fordoblet sin 

størrelse siden 2001, er det på tide at 

lave en ny hitliste. om du så vælger en 

kombination af syv badestrande, syv 

storbyer og seks restauranter eller 10 

markedspladser og 10 dykkerture eller 

en liste med 19 safarioplevelser og 

én flyvetur i en ballon, er helt op til dig 

selv. Det kan sagtens være 20 steder 

fra samme land eller 20 steder fra en 

lang række forskellige lande og territorier. 

Der er ikke noget, der er rigtigt 

eller forkert – udover slet ikke at lave 

nogen liste! 

Kan du ikke finde 20 steder, så er det 

helt ok at nøjes med 3, 10 eller 15 punkter; 

det vigtigste er, at du laver en liste 

og sender den af sted. Medmindre 

du siger det modsatte, vil alle listerne 

og kommentarer blive lagt på nettet, så 

vi på den vis får en slags ”De berejstes 

Guidebog” til fælles gavn og glæde. 

Udover en masse statistik kan man bruge 

andre medlemmers lister til inspiration 

til egne fremtidige rejser. 

Trods alle sine underlige regeringer 

er Iran et ualmindeligt 

farverigt og venligt land og 

med god grund en oplagt 

kandidat til en Top 20-liste hos 

mange af de rejsende, der har 

været der. Moskéen her stammer 

fra Yazd i det centrale Iran. 

Foto: Claus Qvist Jessen. 

Alle lister sendes pr. mail til top20@berejst.dk, 

meget gerne mærket ”Top 20” 

i emnefeltet. Husk at angive navn og 

medlemsnummer, og får du om tre måneder 

lyst til at ændre din liste, sender 

du bare en ny, og den gamle udgår. 

Som en lille gulerod har bestyrelsen 

lovet at udlodde tre lækre flasker vin 

blandt de medlemmer, der indsender sin 

liste med 20 lækre steder. 

God fornøjelse 

Bestyrelsen & CQJ 

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007

5 berygtede 

bjerge 

Vi er allesammen fascineret af dem, de høje bjerge. og alle 

har på et eller andet tidspunkt i deres liv drømt om at stå på 

toppen af et bjerg. for nogle er det blevet ved tanken. andre 

har taget udfordringen op og nået toppen. Vi giver et bud på 

bjerge, der er et absolut must for vovehalse. 

kilde: Wikipedia og mounTains.dk 

Sydamerika 

Elbrus 

Højde: 5.642 meter - Europas højeste bjerg 

Først besteget: I 1874 af en britisk ekspedition 

ledet af F. Crauford Grove. 

Danskere på toppen: Over 100 

Andre Facts: Om sommeren bestiger op til 100 

mennesker pr. dag bjerget. Omkring 15-30 mennesker 

dør på bjerget hvert år, hovedsageligt pga. 

dårligt udstyr/organisering. 

Kendte vilde vovehalse 

reinhold Messner 

en af verdens mest kendte nulevende 

bjergbestigere. Fra den italienske del af 

Sydtyrol og i dag 63 år gammel. Indehaver 

af et hav af rekorder. I 1980 besteg han 

som den første everest alene og uden brug 

af ilt. I 1986 blev han den første, der besejrede 

’Himalayas krone’, idet det da var 

lykkedes ham at bestige alle Himalayas 

14 bjerge, der er over 8000 meter høje. 

Messner mistede i 1970 på tragisk vis sin 

bror Günther under deres første ekspedition 

til et 8000+ bjerg. broren døde under 

nedstigningen to dage efter, at de havde 

nået toppen af nanga Parbat. Messner blev 

senere beskyldt for at have ladt sin bror 

i stikken på bjerget. Messner selv sagde, 

at han havde risikeret sit liv for at forsøge 

at redde broren. I 2005 fandt man endelig 

brorens lig, præcis hvor Messner havde 

RUSLAND 

sagt det ville kunne findes, og eksperter 

har nu bekræftet Messners version af hændelserne. 

Michael Knakkergaard jørgensen 

besteg i 1995, blot 27 år gammel, som den 

første dansker Mount everest. besluttede 

på vejen ned at bestige verdens 5 højeste 

bjerge: Mount everest (8.848 m.), 

K2 (8.611 m.), Kanchenjunga (8.598 m.), 

lhotse (8.501 m.) og Makalu (8.463 m.). 

nåede tre af disse, før Makalu blev hans 

skæbne. På Makalu mistede han i 1997 sin 

danske klatreven Per lyhne, og opgav at 

nå toppen. Da han i 1999 igen forsøgte at 

bestige Makalu, omkom han selv på tragisk 

vis under nedstigningen efter at have 

nået toppen. Dødsårsagen var formentlig 

et stenskred, der ramte ham under rappelling 

langs en stejl klippevæg. Forfatter til 

KINA 

bogen: “Vejen er målet - drømmen om de 

syv tinder”. 

Göran Kropp 

Svensk bjergbestiger og eventyrer. besteg 

i 1992 Cho oyu. På toppen placerede han 

sin kammerat Mats Dahlins billede og isøkse 

pegende mod everest. Dahlin var omkommet 

under træning i alperne forud for 

turen til Cho oyu. besteg i 1993 som den 

første skandinav K2. blev verdenskendt da 

han 23. maj 1996 alene og uden ilt besteg 

Mount everest efter at have cyklet hele vejen 

fra Stockholm med al sin oppakning. Da 

han havde besteget everest, cyklede han 

tilbage til Stockholm igen. Göran Kropp 

omkom i 2002 under en klatreulykke på 

Sunshine Wall i Washington efter et fald 

på 20 meter. Årsagen til ulykken menes at 

være en defekt karabinhage. 

Mount Everest 

Aconcagua 

Højde: 8.848 meter - verdens højeste 

Først besteget: 29. maj 1953 af Tenzing 

Norgay Nepal og Edmund Percival Hillary, 

New Zealand. 

Danskere på toppen: 1995 Michael 

Knakkergaard Jørgensen, 1996 Lene 

Gammelgaard, 2000 Mads Granlien, 2000 

Højde: 6,962 meter - Sydamerikas og den sydlige 

halvkugles højeste bjerg 

Pik Lenin 

K2 

Asmus Nørreslet, 2001 Asmus Nørreslet, 

2005 Søren Gudmann. 

Først besteget: 14 januar 1897 af Matthias 

Zurbriggen på en britisk ekspedition ledet af Edward 

Højde: 7.134 meter 

Først besteget: I 1928 af Karl Wien, Eugene 

Højde: 8.611 meter - verdens næsthøjeste 

bjerg. 

Andre Facts: På tibetansk hedder bjerget 

Qomolangma, der betyder ”Universets mor”. 

Fitzgerald 

Allwein og Erwin Schneider på en tysk ekspe- 

Først besteget: 31. Juli, 1954. 

På nepalesisk hedder bjerget Sagarmatha, 

Danskere på toppen: Omkring 50 

dition. 

Ekspeditionen var ledet af Ardito Desio, 

der betyder ”Helligt bjerg”. 2.238 personer 

Andre Facts: Et teknisk let bjerg. Rekorden for 

hurtigste bestigning lyder på blot 5 timer og 45 

Danskere på toppen: 11, heriblandt DBK 

medlemmer Martin Anker Nielsen og Lars 

mens de to bestigere der nåede toppen var 

Lino Lacedelli og Achille Compagnoni. 

havde i 2004 besteget Everest, 186 var 

omkommet under forsøget. 

minutter. Aconcagua er det højeste bjerg uden 

Hansen. 

Danskere på toppen: Ingen (men en 

for Asien. 

Andre Facts: Bjerget er opkaldt efter Vladimir 

halvdansker der bor i Sverige har besteget 

Lenin. Under DBK bestigningen i 2004 nåede 

bjerget). 

2 ud af 7 deltagere toppen. På vej ned farer 

Andre Facts: Et af verdens sværeste 

Martin Anker Nielsen vild på ski og må over- 

bjerge at bestige. I 2004 havde kun 246 

natte i en snehule i over 7.000 meters højde og 

besteget K2. Mindst 56 er omkommet 

bliver efterlyst. Læs mere under konkurrencen i 

under forsøget. 

10 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

dette nummer. 

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 11

Tid er penge 

men ikke i Afrika... 

Min lange rejse i Vestafrika i efteråret 

200 konfronterede mig – gang på 

gang – med situationer, der betød 

markante brud med den i titlen nævnte 

talemåde. 

TeksT: per allan Jensen 

foTo: per allan Jensen og Claus QvisT Jessen 

For mange af os - relativt velhavende - 

europæere, hvis dagligdag er godt fyldt 

op med arbejde, er den resterende tid 

et kostbart gode, og det er ikke spor 

ualmindeligt, at vi er villige til at ofre 

nogle penge på at få lidt mere tid til os 

selv og vore nærmeste. nogle betaler 

f.eks. for at få foretaget rengøring og 

havearbejde, mens andre gladelig giver 

3 Der er god tid til at hyggesnakke på et afrikansk 

marked (Serekunda, Gambia). 

God udnyttelse af køretøj (Burkina Faso). 

Bussen kører først når der er kommet 7 eller 

9 personer. Man kan risikere at vente en eller 

flere timer på at bussen kører. 

AFRIKA 

afkald på en del af lønnen for at kunne 

tage på lange rejser til fjerne egne af 

verden. 

Det kan være noget af et kulturchok at 

opleve f.eks. vestafrikaneres helt anderledes 

opfattelse af forholdet mellem 

tid og penge, men samtidig også sundt 

og lærerigt for os, der opfatter tilstedeværelsen 

af penge (i hvert fald i et 

vist omfang) som noget selvfølgeligt. At 

se, hvordan livet former sig for mennesker, 

for hvem besiddelsen af penge 

er en absolut undtagelse, og begrebet 

”fast arbejde” er en by i Rusland. Jeg vil 

i det følgende fortælle om tre konkrete 

personlige oplevelser, der meget godt 

illustrerer disse forhold. 

afrikansk transport 

Det første eksempel, som man ikke kan 

undgå at mærke på sin egen krop, er 

transporten fra sted til sted. I store dele 

af Vestafrika er passagergrundlaget for 

lille til regelmæssig busdrift, og i stedet 

varetages persontransporten af såkaldte 

”bush-taxis”, dvs. halvstore personbiler 

(der intet har med et vist statsoverhoved 

at gøre). I disse - overvejende frankofile 

- lande er der ofte tale om dieselbiler 

af typen Peugeot 504, hvor halvdelen af 

bagagerummet er inddraget til et ekstra 

sæde, således at der er plads til i alt syv 

passagerer, hvoraf den lokale betegnelse 

”sept-place”. betegnelsen er dog kun 

korrekt i Senegal og Gambia, for i de 

andre lande propper de en ekstra pas- 

12 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1 

Gambia 

Mali 

Burkina 

Faso 

»at se, hvordan livet former sig for mennesker, 

for hvem besiddelsen af penge er en absolut 

undtagelse, og begrebet ”fast arbejde” er en by 

i rusland.«

sager ind på både for- og midtersæde, 

og så sidder man altså ret tæt. 

Det irriterende ved denne transport- 

form er, at der ikke er noget bestemt 

afgangstidspunkt, idet de først kører, 

når der er kommet syv (eller ni) passa- 

gerer. På mange ruter kører der kun en 

bil pr. dag, så hvis man vil være sikker 

på at komme med, er man altså nødt til 

at stå op med hønsene og så i øvrigt - 

som oftest - tilbringe en eller flere timer 

med at sidde og vente (noget man bli- 

ver bedre til med øvelsen) eller snakke 

med folk (hvilket klart er sjovest, hvis 

man kan lidt fransk). eller man kan 

sidde og spekulere på, om afrikanere 

»...måske med de fem eller ti kroner i lommen, 

som deres varer i bedste fald har kunnet 

indbringe.« 

simpelthen er så dumme, at de ikke kan 

se det smarte i at have et fast afgangstidspunkt. 

Men sagen er jo den, at så 

ville konsekvensen være en risiko for at 

køre med en ikke-fyldt bil, og det ville 

ikke kunne løbe rundt økonomisk. Hvis 

man regner lidt på det, vil man hurtigt 

opdage, at de samlede indtægter med 

en fyldt bil ikke er ret meget større end 

benzinudgiften (de gamle og udslidte biler 

er ikke specielt brændstoføkonomiske), 

og udgifter som arbejdsløn, slitage, 

afskrivning, vægtafgift og forsikring 

er minimale (eller ikke eksisterende) på 

disse kanter. I Vesteuropa fungerer systemet 

med faste afgangstidspunkter 

fint, fordi vi er villige til at betale den 

nødvendige merudgift ved at busser og 

tog kører (nogenlunde) til tiden, selvom 

der er masser af ledige pladser. Med andre 

ord, fordi ”tid er penge” for os. Som 

”rig” vesteuropæer kan man - alt efter 

økonomi og temperament - undertiden 

mindske generne af dette system ved 

simpelthen at købe en ekstra plads, så 

man dels afkorter ventetiden og dels får 

en lidt mere komfortabel rejse. Jeg har 

benyttet mig af dette trick nogle gange 

og kun fået positive reaktioner fra de lokale 

(der jo også har fordele af det). 

lokale markeder 

Det næste eksempel har at gøre med 

salg af varer. I mange afrikanske byer er 

der en ugentlig markedsdag, hvor folk 

(i øvrigt langt flest kvinder) strømmer 

til fra nær og fjern for at sælge nogle 

af deres lokalt producerede varer. Det 

kan f.eks. være en stor klase bananer, 

en bakke æg, en høne eller - i sjældne 

tilfælde - en ged (men så er det til gengæld 

et mandejob). De nævnte ting kan 

(lige på nær geden) bæres på hovedet, 

og således belæsset går de gerne 5-10 

kilometer ind til markedet. Her finder de 

en plads, slår sig ned på et stykke klæde 

eller plastik og lægger deres varer 

frem, ved siden af de hundredvis af andre, 

der er gået lige så langt og i øvrigt 

faldbyder stort set de samme varer. og 

her sidder de så i timevis, indtil deres 

varer (måske) er solgt, og hen på dagen 

går de den lange vej tilbage. Måske 

med de usolgte varer på hovedet, måske 

med de fem eller ti kroner i lommen, 

som deres varer i bedste fald har kunnet 

indbringe. 

og her er det så den privilegerede vesteuropæer 

spørger sig selv, om det nu 

virkelig er umagen værd at gå så langt 

og ofre en hel dag på - muligvis - at tjene 

nogle få kroner. Men naturligvis er 

det umagen værd, for hvad er alternativet? 

Mere tid til sig selv og familien ja, 

men tiden er jo det eneste de har i næsten 

ubegrænsede mængder, hvorimod 

de få kontanter måske kan skaffe dem 

nogle af de livsfornødenheder, som de 

ikke selv kan dyrke eller bytte sig til. 

optimal udnyttelse 

af kålsække 

Det sidste eksempel oplevede jeg i 

Guinea, mens jeg sad og ventede på at 

få repareret en motorcykel, der skulle 

fragte mig - og en lokal guide - ud på 

en tur i det smukke Futa Djalon højland. 

Ved siden af værkstedet var der et slags 

opsamlingssted for lokale grøntsager, 

53En ældre afrikansk kvinde benytter sig af en 

langsom men billig transport (Timbuktu, Mali). 

Hvis man venter længe nok, kommer der en 

båd med turister, der har tomme plastikflasker 

til overs (Nigerfloden, Mali). 

der skulle fragtes ned til det varme lavland, 

hvor den slags ikke kan dyrkes. 

en kvinde var beskæftiget med at fylde 

kålhoveder i lærredssække, en opgave, 

der blev taget særdeles alvorligt. 

Da sækken var næsten fuld, blev de sidste 

kålhoveder udvalgt meget nøje efter 

størrelse, så der kunne presses flest 

muligt ned i sækken. Til sidst var der 

nærmest top på, og jeg sad spændt og 

spekulerede på, hvordan pokker hun nu 

ville få den lukket, så den kunne flyttes 

op på den en lastbil, uden at det hele løb 

ud igen. Men her kom så overraskelsen, 

idet en anden kvinde dukkede op med 

noget solidt sejlgarn og en kæmpestor 

nål, hvormed hun simpelthen syede et 

grovmasket net henover toppen af sækken. 

Det tog hende vel ti minutter, og 

den logiske tanke, der umiddelbart dukker 

op i en vesteuropæiske hjerne, er 

naturligvis, at hvis sækken nu kun blev 

fyldt tre kvart op, så kunne man - på få 

sekunder - have brugt det samme stykke 

sejlgarn til at slå en solid knude med, 

og - vupti - ti minutters arbejde sparet. 

Men set med afrikanske øjne giver det 

absolut mening. På en otte timers arbejdsdag 

kan der sys låg hen over 48 

sække, hvorimod ”knudeløsningen” ville 

have krævet 60 sække, og - vupti igen - 

12 sække sparet. Jeg ved ikke, hvad så- 

»men her kom så overraskelsen, idet en anden 

kvinde dukkede op med noget solidt sejlgarn og 

en kæmpestor nål.« 

dan en sæk koster, men selv hvis vi sætter 

prisen så lavt som en krone, så er 

det - i en fattig og arbejdsløs afrikaners 

øjne - en aldeles udmærket dagløn der 

kan tjenes ved denne fremgangsmåde. 

Det var tre eksempler på, hvordan man 

- ved at rejse i fattige vestafrikanske 

lande - kan få vendt op og ned på opfattelser, 

der er dybt rodfæstede i vort 

eget velfærdssamfund. og det er vel i 

grunden ganske sundt - og en vigtig del 

af det at rejse og opleve anderledes kulturer. 

1 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1

Politi-blaf i Yemen 

TeksT og foTo: Claus QvisT Jessen 

at blaffe er herligt! det er en let og billig og meget ofte den eneste 

måde at komme fra a til b. oveni er det nærmest sjældent, at en 

blaffertur mellem to punkter udvikler sig helt, som man kunne 

forudse. af og til strander man midt i langtbortistan, og andre gange 

bliver man inviteret til at bo i chaufførens landsby i dagevis. blafferliv 

er i det hele taget for folk med god tid og hang til det uforudsigelige. 

Men selv det uforudsigelige har sine grænser, og sjældent har jeg fået 

overskredet mine egne grænser, som da jeg en herlig decemberdag 

for halvandet år siden stod på al-Mukalla bus station og forsøgte at 

komme vestpå. 

bussen vestpå, med kurs mod Aden, 

var naturligvis forsinket, og ventetiden 

blev fordrevet i selskab med det sydlige 

Yemens absolut eneste, anden turist: 

en ung amerikaner ved navn Graham 

Hopley, et helt igennem sympatisk og 

meget alternativt bekendtskab. Han var 

opvokset i Moskva under Sovjets sidste 

dage, og gennem sin russiske skolegang 

var han om nogen tosproget. Faktisk 

nærmere tresproget, for at han overho- 

vedet var havnet i Yemen, var fordi, at 

han ville studere arabisk i Sana. Hans 

fire studiemåneder havde gjort ham 

nærmest flydende, og turen østpå til 

Hadramawt og Mukalla var bare lidt 

”ferie” midt i studierne. Han blev min 

rejsekammerat den næste uges tid – i 

hvert fald fem dage længere, end nogen 

af os havde forudset. 

SAUDI ARABIEN 

ADEN BUGTEN 

»der stod en kampklar bil ladet med en 

maskinkanon og et par storsmilende 

Kalashnikovsvingere klar til os.« 

shishas og Kalashnikovs 

To timer vestpå stod vi begge af ved 

landsbyen bir Ali, Yemens svar på et 

ingenting-sted. en lille landsby befolket 

med glade fiskere, en flot sandstrand af 

den slags, der alle andre steder i verden 

ville være blevet til fluepapir, og 

3-4-5 km længere vestpå et par simple 

halvtag, som kaldte sig ”camping”. Der 

33 Dagens tredje politilift og bestemt en af de 

mere fotogene. Normalt er det dybt forbudt 

at tage billeder af Mellemøstens militær, men 

efter en times ørkenfræs kendte vi ligesom 

hinanden, og alle poserede stolt. Nyd maskinkanonen 

på ladet - den virker! 

3 Yemen er et vildt land fuldt af vilde mennesker, 

og selv en turist kan komme til at se helt lokal 

ud efter passende udklædning. Forfatterens 

outfit skyldes en glad medpassager i bussen 

fra Salalah (Oman) til Hadramawt i Yemen. 

DET ARABISKE HAV 

brugte vi døgnets lyse timer til at myldre 

rundt i landsbyen og nyde både fisk 

og folk. 

lidt ved tilfældighedernes hjælp fandt 

vi sent på førstedagen en lille, lusket 

vandpibebar, hvor det meste af bir Alis 

mandlige befolkning lå og flød med en 

kop te i den ene hånd og en boblende 

shisha i den anden, altimens byens eneste, 

sort-hvide TV flimrede løs med diverse 

soap-operas. Ikke noget dårligt 

sted at finde nye venner, og efter et 

par piber æbletobak kendte vi nærmest 

hele byen. 


Aden 

YEMEN 

BIR ALI 

Al Mukalla

Rygterne løber desværre også hurtigt i 

bir Ali, for da vi på andendagen skulle 

gentage vandpibesuccesen, blev vi med 

det samme hentet af det stedlige politi 

og deporteret tilbage til strandhytten. 

Det var skam alt for farligt, eller i hvert 

fald for uvant, at have to turister siddende 

og boble sammen med en flok 

lokale fiskere, så vi og vores rygende 

shishas blev læsset op i ladet på politijeepen 

og sat af ”hjemme” ved strandens 

halvtag. Dyb undren, men som 

vi senere skulle få skåret ud i pap, er 

Yemens politi overhovedet ikke gearet 

til det usædvanlige. 

at fange en bus 

Deportationen fra shishaklubben gav os 

en god undskyldning for at forlade bir 

Ali og fortsætte kursen mod Aden. Der 

var jo direkte busser fra Al-Mukalla til 

Aden, og de måtte nødvendigvis stoppe 

ved bir Ali, så kl. 9 var vi på plads ved 

politistoppet ved hovedvejen og ventede 

på bussen fra Mukalla. Men også der 

viste bir Alis politi sit underlige væsen. 

bussen kom naturligvis en time for sent, 

men søreme om ikke de skøre betjente 

bare vinkede den videre. De ville åbenlyst 

helst være fri for os i bir Ali, men 

tage med bussen måtte vi ikke, og vores 

temperament blev ikke mildere stemt, 

da vi autonomt forsøgte at stoppe et 

par tomme minibusser. Hver gang vi fik 

stoppet en bil, kom en emsig betjent 

med sin skarpladte Kalashnikov for at 

tydeliggøre, at chaufføren absolut ikke 

skulle bryde sig om at tage os med! 

Det blev hurtigt for meget, og efter i et 

par timer at have misset flere på hin- 

anden følgende blaffebiler opgav vi og 

begyndte ganske enkelt at gå. Piece of 

cake. Der var kun 600 km til Aden, og 

alene at komme udenfor betjentenes 

syns- og skudvidde ville i hvert fald gøre 

det en del lettere at blaffe en venlig bil. 

Police lift nr.1 

Så skete der noget! Checkpostens eneste 

tilnærmelsesvis intelligente væsen 

kunne pludselig godt se, at det ikke var 

muligt at skille sig af med de underlige 

turister uden at acceptere, at vi hoppede 

på en eller anden slags køretøj. 

Sekunder efter kom den samme røde 

pickup-truck, som havde deporteret os 

dagen før, og vi blev kommanderet op 

på ladet. Trucken skulle ”helt tilfældigt” 

vestpå, og pludselig var vi undervejs 

– siddende på bagsmækken af en hurtigtfræsende 

Toyota landcruiser-pickup 

med to yderst velbevæbnede bodyguards 

i kabinen. Dybt weird. 

og det skulle blive endnu mere weird, 

for efter en del ræs og en tepause fattede 

de to venlige betjente deres politiradio 

og kaldte op til næste check-post, 

små 100 km ude ad landevejen. Floder 

af paranoide tanker begyndte igen at 

flyde gennem vores hoveder, men helt 

uden grund. Vore to udvalgte bodyguards 

havde såmænd bare sikret sig, 

at der ved næste stop stod endnu en 

kampklar politijeep parat til os, og så 

var det bare at hoppe fra det ene lad 

til det andet og fortsætte liften vestpå 

med to nye bodyguards! 

og sådan fortsatte det! Hver eneste 

gang, vi nærmede os en ny check- 

33 En af vore mange bevæbnede eskorter “skudt” 

på bagsiden af et trucklad med 100 km i timen. 

Bemærk, at soldaten ligefrem har våde øjne 

pga. den kraftige fartvind, ikke fordi han lige 

har set “Titanic”. 

5 En af mange, ramponerede check-posts, hvor 

der var “vagtskifte”. Vi hoppede af ladet på 

den ene og over i den næste, ventende polititruck, 

som først stoppede 100 km længere 

østpå. Manglen på soldater skyldes, at det 

er ulovligt at tage billeder af nogetsomhelst 

militært - inkl. soldater. 

5Rejsens slutmål var Yemens næststørste by, 

Aden, landets absolut mest frisindede by, hvilket 

dog ikke altid fremgår så tydeligt i gadebilledet. 

Det er i hvert fald svært at forestille sig 

mere indpakkede kvinder end de yemenitiske. 

Afghanistans burqa, måske. 

En af mange nysgerrige fiskerkoner fra Bir Ali. 

Turister er ikke hverdagskost på de kanter, og 

trods befolkningens store venlighed havde det 

lokale politi det ikke let med udlændinge på 

shisha-bar. Efter to nætter blev vi nærmest 

deporteret. Bemærk i øvrigt, at kvinden er 

meget “sort”, hvilket er ganske almindeligt 

for yemenitter i kystregionerne. Afstanden til 

Afrika er ikke lang, og blodet er blevet blandet 

gennem generationer. 

post, sørgede politiradioen for, at der 

stod en kampklar bil ladet med en 

maskinkanon og et par storsmilende 

Kalashnikovsvingere klar til os, og så 

gik det eller af sted igen-igen. Hver eneste 

gang skete det til store smil, varme 

håndtryk og max. 2 minutters stilstand, 

og da vi omkring kl.18 befandt os ved 

den sidste, store check-post nogle kilometer 

udenfor Aden, var det lykkedes 

os at lifte ikke mindre end 10 gratis politivogne 

i rap! Sandsynligvis en slags 

verdensrekord. 

”under arrest, sir!” 

Men ”alting har en ende, og en regnorm 

den har to”, og ved Adens store checkpost 

blev vi straks passet op af en bistert 

udseende officer i civil. To turister, 

der stiger ud af en politibil, må bestemt 

være arresterede, så var vi det ikke allerede, 

blev vi det. Vores pas forsvandt 

sammen med den vrede ignorant, og 

selv ikke Grahams flydende arabiske 

var nok til at forklare, at vi ”bare blaffede 

fra bir Ali til Aden”. Den hoppede 

de ikke på. Halvanden nervøs time efter 

kom vor lift nr.11, denne gang uden smil 

og venlige håndtryk, og i stedet blev 

vi smidt ind på bagsædet med hver sin 

bevæbnede vagt og hermetisk lukkede 

døre. Kursen var Adens hovedpolitistation, 

hvor vi blev modtaget af selveste 

chefen og et kobbel stupide betjente, 

der alle var helt overbeviste om, at vi 

var spioner. To turister uden gruppe, og 

den ene snakkede både russisk og arabisk, 

mens den anden rendte rundt med 

seks fiskestænger og tre kameraer. Alt 

sammen meget mistænkeligt. 

Så startede grillningen.” Hvor kom vi 

fra?”, ”Hvad ville vi?”, ”Hvorfor var vi 

ikke i en gruppe ligesom alle andre turister?”, 

”Hvorfor alle stængerne og de 

tre kameraer?”, ”Hvad var der på mine 

film?”. Spørgsmålene haglede ned fra 

især to af betjentene, som tydeligvis 

var blevet trænet i at stille krydsrefererende 

spørgsmål for på den vis at afsløre 

usandheder. Men der var bare ikke 

noget at afsløre. både Graham og jeg 

var håbløst ærlige, men lige meget hjalp 

det. Historien om en arabisk-studerende, 

en lalleglad lystfisker og et forbud 

mod at ryge vandpibe i bir Ali var bare 

for skøre til at være sande, så forhørslederne 

var naturligvis helt ligeglade med 

vore svar. De havde på forhånd besluttet 

sig til, at vi var spioner. et par mand- 

lige reinkarnationer af Mata Hari, og forfremmelserne 

lurede lige om hjørnet. 

Klokken blev over midnat, inden det 

faldt chefen ind, at selv spioner kan 

blive både sultne og tørstige, og vi fik 

et par kopper tiltrængt te plus noget 

fast-food fra en nærliggende biks. Det 

løsnede stemningen så meget, at vore 

plageånder nærmest blev venlige, men 

ikke mere venlige end at vi hele tiden 

fik små spørgende prik: ”Hvad laver I 

her?”, ”Hvorfor tager du så mange billeder?”, 

osv. osv. Aldrig et øjebliks fred. 

Klokken var næsten 3 om natten, da 

de omsider slap os ud og via dagens 

12. politivogn blev sat af ved et hotel 

downtown. naturligvis uden vores pas 

og med strenge ordrer til portieren om 

at rapportere til politiet, hvis vi foretog 

os noget underligt. Vi var ikke i fængsel, 

men nærmere en slags husarrest med 

ret til at myldre rundt i Aden, men med 

klare ordrer om ikke at forlade byen. 

danmark og Muhammed 

Morgenen efter var det hele som en 

ond drøm, men den var sgu god nok. 

Passene var konfiskerede, vi var stadig 

i husarrest, og Aden begyndte at ligne 

et hadested, allerede før jeg overhovedet 

havde set noget af byen. Fatteevnen 

havde vi heldigvis stadigvæk, så mens 

Graham med ringe succes forsøgte at 

aktivere Den Amerikanske Ambassade, 

trak jeg med større held i trådene til 

Det Danske Konsulat i Taizz. en venlig 

og kompetent, pakistansk forrentningsmand 

lyttede til hele vores historie og 

mente, at han nok skulle forsøge at løse 

vores lille problem. 

Og det skete sgu. Konsulen fik fat i 

Yemens Indenrigsministerium og kom 

derfra videre til det hemmelige politi, 

som pludselig blev pudset på sagen med 

det resultat, at vi et par dage senere fik 

besøg af to civile betjente i besiddelse 

af noget så u-yemenitisk som intelligens 

og fatteevne. De lyttede andægtigt til 

vores jammerhistorie og fremstod undervejs 

som en slags første divisions 

politi, mens de stupide idioter på den 

lokale politistation (inkl. chefen) mere 

og mere fremstod som røven af fjerde 

division. 

Allerede same aften kom de to, ikke længere 

så hemmelige politifolk tilbage med 

begge pas og en meget lang undskyldning. 

Mange tak, men ni timers krydsforhør 

og tre dage i husarrest havde alligevel 

sat visse spor, så da jeg næste 

morgen ringede tilbage til konsulatet for 

at sige ”mange tak”, blev vi hurtigt enige 

om, at hele historien hurtigst muligt 

skulle ende som en officiel dansk klage 

til Yemen. Konsulen nærmest godtede 

sig ved tanken om, at Adens politichef 

ville få numsen i klaskehøjde. 

Og officielle klager kom der masser af, 

men bare den modsatte vej! Fire uger 

efter eksploderede Muhammedkrisen, 

og Yemens regering var en af de mest 

aktive i fordømmelsen af den europæiske 

ytringsfrihed – godt hjulpet af 

Fætter Thøger, Onkel Rifbjerg og flere 

andre fra den selvbestaltede danske 

kulturelite, der alle sammen lever af den 

ytringsfrihed, de havde så travlt med at 

tage afstand fra. Verden er nu engang 

et underlig sted at være. 


TibeT 

Trekking på verdens Tag 

tibet irriterer, tibet støver, tibet giver 

rejsemæssige problemer. tibet er umulig 

- men fængsler i en grad, der er ukendt 

for andre lande 

TeksT og foTo: lars gundersen 

tibet - et rejseland? 

engang var Tibet alle eventyreres drøm- 

memål – og er det vel stadig på sine egne 

præmisser. Dagene med et feudalt præ- 

stestyre er ovre, men slemt er blevet 

mange gange værre siden da. Himlen er 

sort og udsigterne mørke. Tibetanerne 

lever i et besat land. og desværre for 

et af verdens mest forunderlige kulturfolk, 

så har det ingen udsigt til at ændre 

sig. Det er paradoksalt og sørgeligt, at 

Tibet nu er regeret af et folk, der - under 

påskud af en befrielse - ikke har den 

ringeste interesse i landets rige kulturarv, 

religion og sprog. endsige i tibetanernes 

økonomiske og arbejdsmæssige 

livsvilkår. Regimet er hårdt og ubarmhjertigt 

- i Tibet lever apartheid i bedste 

velgående. At tibetanerne alligevel har 

bevaret både sprog, religion og kulturel 

identitet er et mirakel, og tager man ud 

på landet vil man opleve det selv, endda 

på allernærmeste hold. 

Tibet – storslået, men ikke lige at gå til 

Kineserne har en aldeles inkonsekvent 

turistpolitik, når det gælder Tibet. I perioden 

1989-93 forsøgte jeg flere gange 

at komme til Tibet, dog uden held. 

Senere er det lykkedes mig både som 

rejseleder for grupper, såvel som på 

egen hånd. Grænsen er stadig ganske 

ofte lukket for individuelle rejsende. 

I disse perioder kræver kineserne, at 

man skal have fuldt rejsearrangement 

alle dage i Tibet. og det er en dyr omgang, 

hurtigt 1.200 kr. i døgnet. Skal 

33 Nyechentangla-bjergene nord for Lhasa udgør 

skellet til det store barske Changtang-plateau 

og længere mod nord Kunlun-bjergene. 

53Lhasa, eventyrets glemte by, i dag blot endnu 

en kinesisk satelit. Men Lhasa har sine vidunderlige 

skjulte steder, som her, den lille bydel 

ved Jernbjerget, Chagpo Ri, hvor Potala skjuler 

sig bag bedeflagene. 

5 Sække fyldt med ris i handelskvarteret på den 

gamle pilgrimsrute, Lingkhor, rundt om Jokhang-templet 

i Lhasa, det vigtigste buddhistiske 

tempel i Tibet. 

man til Tibet som individuel, er det om 

at tage til grænsen og håbe på det bedste. 

Kommer man ikke ind, kan man 

lige så godt indstille sig på en ferie i det 

pragtfulde naboland mod syd, nepal. 

Mine ture i Tibet dækker over rygsækrejser, 

kulturrejser, ture som rejseleder 

og på egen hånd, trekkingture og forsøg 

på at bestige det 8.046 meter høje bjerg 

Shisha Pangma. og senest i sensommeren 

2006 med Himmeltoget fra beijing 

til lhasa. 

Men de største oplevelser findes efter 

min mening stadig på stierne og i de 

små landsbyer. Der hvor der så umådelig 

sjældent kommer turister forbi, 

og hvor man føler sig langt hjemmefra. 

og et af de mange, store oplevelsesområder 

er i det centrale Tibet, nord for 

Nepal, i egne med små, fine samfund 

beliggende i en vidtstrakt natur. 

tibetanske bjergperler 

Vi er på det tibetanske plateau. Himlen 

er klar og smuk, ren tibetansk idyl. I horisonten 

stråler toppen af everest, ved 

siden af Cho oyu. Tingri er en vindblæst 


NEPAL 

INDIEN 

TIBET 

KINA 

LHASA 

BHUTAN

landsby beliggende ved en enlig bakke 

på en stor sælsom slette. Der er cirka 

100 huse i den gamle tibetanske del, 

tyve kinesiske militærbarakker og to 

gæstehuse til lastbilchauffører og turister. 

lokalt hedder byen Ganggar, og på 

bakken over byen lå engang et dzong, 

fort. Det var en del af det store forsvarsværk 

tibetanerne byggede som værn 

mod gurkhaerne i nepal. Man ser stadig 

rester af denne mur mellem Gutsuo og 

Shegar i Sydtibet. Herfra er der et væld 

af gode og smukke vandreoplevelser. 

Stien fører stik syd, henover det kæmpemæssige 

og - efter tibetanske forhold 

- frodige plateau. Det er flad vandring, 

hvor man ikke føler fremskridt. Dog er 

der en opmuntrende gnaver her og der, 

en bjerghare og ikke mindst den majestætiske 

lammegrib højt på himlen. Vi 

raster i landsbyen Ghyndaphu beliggende 

neden for en bakketop. Det er 

en smuk lille landsby med 20 huse. Vi 

kommer ind til en familie, spiser frokost 

og forhører os om livets gang udenfor 

kinesisk indflydelse. 

Udsigten på denne kæmpemæssige 

slette, hvor jeg føler mig forvandlet til 

en mikromus i et makrolandskab, er fabelagtig. 

Foran os tårner Cho oyu sig op 

mod himlen – i 2008 arrangerer jeg en 

ekspedition til denne kæmpe, verdens 

sjettehøjeste bjerg. Højdeforskellen er 

tydelig, vi går på en flad mark, og brat 

rejser denne verdens kæmpemæssige 

bjerge sig mod himlen. 

efter nogle hårde og kolde vandredage 

er vi ved at være trætte, foråret har 

budt på hele tre længere Himalaya-vandreture 

og nu altså Tibet. et ganske kort 

øjeblik efter går det opad igen, og endelig 

begynder everest at give sig til kende 

– dog kun som en lille top i horisonten. 

Men det er et fantastisk øjeblik, som en 

ren vitaminindsprøjtning, og jeg sætter 

tempoet op. Den gigantiske nordside 

- det lå så uendeligt langt væk og var 

så påtrængende virkeligt, at jeg følte et 

sug i maven. everest, her er vi med vore 

planer om at bestige en af dine noget 

mindre naboer. Formen har været god 

og intet kan stoppe os i de videre planer 

med vores mål. 

Det viser sig, at der stadig er et godt 

stykke vej til Rongbuk klosteret i selve 

dalen. Først går jeg gennem en kani 

(indgangsportal). Det må være et rensende 

og lykkebringende øjeblik. Vi 

møder nogle yak-hyrder, der er kom- 

met ned fra lejr III på everest og raster 

med dem. Kort efter drejer jeg om 

en grustop, og selve Rungbuk-klosteret 

kommer til syne. De næste par timer går 

jeg lidt rundt og ser klosterets opbygning. 

Her er mange ødelagte bygninger, 

og Rongbuk er kun cirka halv størrelse 

af det, som Klavs becker-larsens billeder 

fra 1951 viser. Der er ikke mange 

spindende bedemøller eller pilgrimme, 

men stedet har alligevel bibeholdt en 

del af sin fascination. 

Udenfor klosterbygningernes ro er en 

kuldskærende blæst, der går gennem 

marv og ben på få sekunder. over os 

er everest i glødende rødt, solens sidste 

stråler gør stedet mere uvirkeligt, end 

det er i forvejen. everest er alligevel 

noget større, end jeg først havde forestillet 

mig. Her er noget uforklarligt, jeg 

mærker historiens vingesus, og oplevelsesmomentet 

er storsindet mod mig. 

Dalen er ganske snæver, ikke som ved 

Shisha Pangma’s basislejr, hvor højsletten 

fortsætter så langt øjet rækker. 

Dagen efter fortsætter vi i en kort march 

til everest base camp. Vi er de eneste, 

der dette år har gået til basislejren, og vi 

bliver vartet op af alle ekspeditionerne 

på fineste vis. Vi er i det Everest-skæbnesvangre 

år 1996, og bare ti dage senere 

skulle idyllen vise sig at blive vendt 

til dødelig alvor med ni døde højt på 

bjerget. Der i blandt to af de indere, der 

trakterede os så vel. Jo, bjergbestigning 

på så høje bjerge er en alvorlig sag. og 

everest berygtede og berømte nordside 

har kostet alt for mange liv. Én dansker 

er kommet op denne vej. Én er død. Det 

n e K r o l o g 

DbK medlem og TV-producer 

Mogens Rasmussen døde den 6. 

april efter lang tids sygdom. Han var 

kun 53 år gammel. 

Mogens Rasmussen havde en lang 

karriere som journalist i Danmark 

bag sig. Han blev kendt landet over 

med den populære tv-serie ”forsvundne 

danskere”. 

Mogens Rasmussen havde i forbindelse 

med sit journalistarbejde 

mulighed for at rejse verden rundt i 

et omfang, de fleste kun ville kunne 

drømme om. nogle gange rejste 

han sammen med sin kone og sine 

voksne børn, som også var ved 

er ikke meget at lave statistik på, men 

god er den ikke. 

et turistland – næppe i gængs forstand 

De fleste tænker på Tibet som det høje, 

kolde og storslåede plateau med kæmpemæssige 

himmelstræbende bjergtinder. 

og nord for Himalaya, f.eks. ved 

Shisha Pangma, Cho oyu og everest, 

er det rigtigt. because it is there – ikke 

bare everest, men Tibet. og hvor er det 

ærketypisk for Tibet – de store oplevelser 

venter, de skal gribes – men er ikke 

lige til at gå til. et turistland?? næppe i 

gængs forstand. 

”because it is there” – ordene af navnkundige 

George leigh Mallory fra 1924 

hænger stadig i luften og dækker på sin 

egen måde stadig over bjergbestigningen 

som fænomen. Men kunne også fint 

dække over vandring, som Tibet netop 

byder på for ikke-bjergbestigere. Man 

kan godt rejse til Tibet uden at tage 

stilling på forhånd, men man kommer 

ikke hjem igen uden at være dybt påvirket. 

Det fængsler i en grad, der er mig 

ukendt for andre lande. 

appendix: 

ovenstående artikel, uden diverse opdateringer, 

blev bragt i Marianne leth’s 

fantastiske bog, Tibetanske Hjerter fra 

2001. 

Himalayatoppe og dansk 

bjergbestigningshistorie 

Se www.mountains.dk for den mest 

komplette oversigt over danske forsøg 

og bestigninger i Himalaya startende i 

1951 med opdateringer og ruter. 

hans side under hans sidste timer i 

Danmark. 

I 2005 flyttede Mogens Rasmussen 

sin tv-produktionsvirksomhed, MR 

Production, til Thailand. 

Sidste efterår måtte han rejse 

tilbage til Danmark for at undergå 

behandling mod kræft. Han blev erklæret 

helbredt, men fik tilbagefald 

og overvandt det ikke. 

Mogens Rasmussen vil blive husket 

af venner og bekendte i Danmark og 

Thailand for sit gode humør og sit gå 

på mod. 

”Billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt mange indsendte bjergmotiver. 

Det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden 

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.” 

FORSIDE KANDIDATER 


GLOBEN nr. 25 / September 2006 

SEPTEMBER JUnI 006 007 / nR. nR. 58 

Globen 

Klatreekspedition Østgrønland 

Foto: Claus Virmer 

MEdlEMSBlad foR dE BEREJSTES KlUB 


SEPTEMBER JUnI 2006 2007 / nR. nR. 25 28 

Globen 

Bestigning Mont Blanc 

Foto: Kenneth Hvolbøl 




Globen 



Trekking Kirgisistan 

Foto: Gerner Thomsen 


Globen 


Laila Peak, Pakistan 

Foto: Rasmus Krath

Miami 

Grand Bahama 

Island 

Bimini 

The Berry Islands 

Andros 

The Abacos 

NASSAU/PARADISE 

ISLAND 

Eleuthera/Harbour 

Island 

The Exumas 

bahamas 

Cat Island 

et eller andet sted i Caribien 

BAHAMAS 

ØERNE 

San Salvador 

Long Island 

Acklins/Crooked 

Island 

Inagua 

Mayaguana 

Lille Danmark kan sommetider være svær at finde på et 

verdenskort, men med Bahamas er det endnu værre. De fleste 

har en ide om hvor bahamas ligger, sådan et eller andet sted i 

Caribien, men på landkortet er bahamas faktisk bare en række 

små prikker, 700 i alt, der går i en lang række, fra Miami i 

florida ned til Cuba. bahamas areal er, når man lægger alle 

øerne sammen, en tredjedel af danmarks, og der bor også 

bare en kvart million mennesker. i øvrigt forsvinder halvdelen 

af øerne når det er højvande. 

TeksT og foTo: arne runge 

Der sad en sort neger ved siden af mig 

i flyet fra Miami til Bahamas. Han sad 

og sang salmer. Jeg smilte til ham og 

sagde, han havde en god stemme. Han 

blev glad for komplimentet og smilede 

tilbage. Så åbnede jeg min guidebog 

over bahamas og slog op under budget 

hoteller. Jeg havde ikke forberedt mig 

overhovedet og tænkte, at de niogfyrre 

minutter det tog at flyve fra Miami til 

nassau på bahamas, var tid nok til at 

bestemme mig for, hvor jeg ville overnatte. 

Jeg havde jo min lonely Planet 

guidebog, alle backpackers bibel, men 

jeg havde helt undervurderet bahamas. 

bahamas er ikke et tredjeverdensland, 

som landene i Syd- og Mellemamerika. 

Den tidligere britiske kronkoloni er 

et sted for luksus turisme, hvor flere 

enorme krydstogtskibe ankommer dagligt. 

et enormt turist mekka. På Paradis 

Island, et taxfree paradis for multi milliardærer, 

som er adskilt fra downtown 

nassau, med to ensrettede broer, bor 

blandt andre multimilliardærer som 

ophrah Winfrey, Michael Jordan og Sean 

Connery. De billigste hoteller kostede 

100 dollar per nat, ikke bare i hovedstaden 

nassau, men simpelthen på alle 

øerne. Det var godtnok for et dobbeltværelse, 

men selv om man rejser alene, 

måtte man stadig betale for et dobbeltværelse. 

De kan ikke lide fattigrøve, 

langhårede, hippier og rygsæksturister. 

Det var bestemt ikke fair, men intet er 

fair på bahamas, alt er business. 

Jeg viste guidebogen til den syngende 

neger og spurgte, om der ikke fandtes 

nogen hostels eller gæstehuse, der var 

billigere end hotellerne i guidebogen. 

nej, det tror jeg ikke, det er vist pris- 

33 New Providence er forbundet med den lille 

nabo-ø Paradise Island med to broer. Her har 

nogle af verdens rigeste mennesker valgt at slå 

sig ned. 

3 “What would you like to try”, spurgte bartenderen 

på Bacardi-destilleriet, og der var 

bestemt meget, jeg gerne ville prøve. 

lejet her på The bahamas, svarede han 

og smilede. Jeg var allerede begyndt at 

spekulere på Frelserens hær, som før 

har hjulpet mig med et billigt overnatningssted, 

og hvis de ikke kunne hjælpe, 

så måske Anonyme Alkoholikere, som 

hjælper hinanden med at holde sig ædru. 

Hvis jeg nu sagde, jeg var medlem af AA 

og fra Danmark, og at hotelpriserne var 

så dyre, at de var ved at sende mig på 

druk, mon så ikke en af dem ville tilbyde 

mig at bo hos ham, eller hende, 

så jeg ikke fik et tilbagefald, alle anonyme 

alkoholikeres skræk? Jeg tænkte 

så det bragede. Hvor er du egentlig fra, 

spurgte Mr. Armbrister, som negeren 

hed. Fra Danmark, svarede jeg. oh my 

God, sagde han, jeg har en datter, der 

bor i Silkeborg. 

Han fortalte stolt om sin datter, der 

var gift med bagermester Michael fra 

Silkeborg, og nu hed Jensen til efternavn. 

Han vidste flere sjove ting 

om Danmark. For eksempel at vi drak 

mange bajere, og gik for lidt i kirke. Vi 

grinede og blev rigtig gode venner. Da 

flyet landede, spurgte han, om jeg havde 

fundet ud af, hvad jeg ville gøre med 

mit hotelproblem. Ikke rigtigt, svarede 

jeg. Well, sagde han, nogen gange sender 

Vorherre en engel og pegede på sig 

selv. Follow me, så finder vi ud af noget. 

Det endte med at jeg boede i hans hus, 

sammen med hans dejlige familie, i den 


lille hyggelige landsby Foxhill, i alle de 

tre uger jeg var på bahamas. Som byens 

eneste hvide mand. 

led mig ikke i fristelsen 

Der var to værelser i stueetagen i familiens 

Armbristers smukke hus. Det ene 

stod tomt, det fik jeg, i det andet værelse 

boede deres barnebarn Anna, en sød 

sort pige på sytten år, med sin lille henrivende 

søn på tre måneder. Hun boede 

hos bedsteforældrene, fordi hendes mor 

var død. Mister og Misses Armbrister 

boede ovenpå, på første etage. Alt var 

den rene idyl. Vorherre passede på os. 

normalt passer jeg rigtig godt på mit 

pengebælte, når jeg bor på hotel og hostel, 

men nu hvor jeg boede hos en religiøs 

baptistfamilie, tænkte jeg overhovedet 

ikke på at passe på mine værdier. 

Så jeg glemte at tage mit pengebælte 

med, da jeg gik i bad. Jeg havde lagt 

det frit fremme, oven på min seng i mit 

værelse. Da jeg kom tilbage fra badet, 

stod pengebæltet åbent. Hvad fanden, 

tænkte jeg, og talte straks mine dollars 

sedler. Der manglede 240 dollars. Det 

kunne kun være Anna. Jeg fór ind på 

hendes værelse, vild i hovedet som en 

viking, og råbte, ”du har stjålet mine 

penge, hvis du ikke afleverer øjeblikkelig, 

snakker jeg med dine bedsteforældre!”. 

De sad ude i haven. Hun blev 

selvfølgelig meget forskrækket. Sorry, 

sagde hun, og afleverede straks pengene, 

mens tårerne trillede langsomt ned 

af hendes sorte kinder. 

Herrens veje er uransagelige 

Før Columbus, sidst i fjortenhundredetallet, 

opdagede øerne, var de beboet 

Jeg fik et værelse lige overfor Mister Armbristers barnebarn Anna, en sød sort pige 

på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder. 

af arawak-indianerne, som havde levet 

fredeligt sammen i over femhundrede 

år, i lykkelig uvidenhed om hjulet og 

den dybe tallerken. De havde ikke engang 

trækdyr. Men de havde store fødder. 

Fra deres sprog har vi stadig ord 

som Hammock, Tobak, Kano, Kannibal, 

og Hurricane. Man kan sagtens forestille 

sig et samfund, som hele dagen lå i 

bløde hængekøjer og røg store cigarer, 

og sejlede ud og fangede lidt fisk hen 

ad eftermiddagen i en kano. et samfund 

hvor alle opførte sig ordentligt, for ellers 

blev de spist. Men engang i mellem 

drillede Vorherre dem lidt og ligesom 

vi kan finde på at sparke til en myretue, 

pustede han en orkan hen over 

øerne. På et tidspunkt pustede han osse 

Christoffer Columbus, som egentlig var 

på vej til Asien, hen over Atlanterhavet, 

til bahamas og lige ind på Shirley Street, 

hvor man nu har placeret en statue af 

ham, med sin berømte hat skuende ud 

over byen. Columbus navngav nogle af 

øerne, og huggede hovedet af halvdelen 

af de måbende rødhuder. Men ellers viste 

han ikke den store interesse for øerne. 

Der var intet guld. Så han fortsatte 

til Cuba, hvor han gentog succesen. 

Med sværdet i den ene hånd og biblen i 

den anden, huggede han hovedet af en 

masse måbende rødhuder i hans søgen 

efter guld. 

Spanierne fandt rigtig meget guld i den 

nye verden, som de sejlede hjem til den 

spanske krone. I 1700-tallet udsendte 

england, som ikke havde del i guldræset, 

statslønnede piratskibe for at sjæle 

guldet fra de spanske lastskibe. Så piraterne 

var altså altid englændere og 

når vi snakker pirater eller englændere, 

er det de samme mennesker, vi snakker 

om. Piraterne var englændere, og 

englænderne var pirater. Så har vi fået 

det på plads. errol Flynn har ikke levet 

forgæves. ligesom vi er stolte af vores 

vikinger, så er de stolte af deres pirater. 

bahamas blev senere en engelsk koloni, 

indtil de i 1973 opnåede fuld selv- 

3 Well, sagde Mister Armbrister, nogen gange 

sender Vorherre en engel og pegede på sig 

selv. Follow me, så finder vi ud af noget. 

Christoffer Columbus på Shirley Street, med 

sin berømte hat, skuende ud over byen. 

stændighed, som en del af det britiske 

commonwealth. I dag lever bahamas af 

luksusturisme og de fortæller grinende 

turisterne, at de fik besøg af den første 

turist, i nittenhundrede og tyverne, 

da Vorherre indførte forbudstiden i 

USA. De lever stadig af at sælge sprut 

til Yankee’erne, nu hedder det taxfree. 

Hovedøen på bahamas, er den forholdsvis 

lille ø midt i det hele, new Providence, 

som betyder ”forsynet” på dansk, og her 

ligger osse hovedstaden nassau. Alle de 

andre øer, bliver kaldt familie-øerne. 

Hvorfor de blev kaldt familie øerne, fandt 

jeg aldrig ud af. Ingen vidste det. Det 

hed de bare. nassau er en af de mest 

populære anløbshavne for amerikanske 

krydstogtlinere. Der ankommer daglig 

tre, fire enorme skibe med i tusindvis af 

rige amerikanske og Canadiske turister. 

De kommer for at nyde solen, dykke, 

spise konkylier, købe taxfree spiritus og 

ryge cubanske cigarer. 

der er kun en Gud 

på bahamas 

Folk er meget religiøse på bahamas. 

Kristendommen styrer fuldstændig de 

fleste mennesker liv. Det er meget almindeligt, 

at man kommer op i en bus 

med ordene ”Praise God”, og forlader 

den med “Jesus loves you”. Alle kristne 

sekter er repræsenteret. og alle går i 

kirke hver søndag. baptister, syvendedagadventister, 

Jehovas vidner, pentecostere, 

metodister, you name it, og flere 

sekter, jeg slet ikke kendte til. Familien 

Armbrister var osse dybt religiøs, selv 

om jeg mistænker Mister Armbrister for 

at være lidt af en hykler. Hans barnebarn 

Anna fortalte mig, at han levede 

et dobbeltliv og bedrev hor, han havde 

op til flere elskerinder, sagde hun. Uha 

da da. Men han var forretningsmand, 

så han var vel nødt til at enten at være 

eller spille kristen for at kunne sælge 

noget til de religiøse bahamabavianer. 

Han ytrede sig konstant under gudstjenesterne, 

og når præsten konstaterede 

noget, sad han altid og sagde ”oh yes, 

oh yes”, med hans smukke dybe gennemtrængende 

Gustav Winckler-stemme. 

Så alle kunne høre det. oh yes. 

Det var ikke kun Mister Armbrister, alle 

deltog højlydt og kommenterede præstens 

ord. Folk var i deres fineste tøj, 

herrerne i jakkesæt, hvid skjorte og 

slips og damerne havde fine store hatte 

på i forskellige farver, der matchede til 

deres fine kjoler. Der var både trompeter, 

saxofoner, orgel, klaver og trommer 

i koret, og mange medbragte tamburiner, 

som de stod og viftede med, når de 

sang gospel. Der var fan’me gang i den. 

Hvem sang højest, hvem af damerne 

havde den fineste hat, hvem turde gå 

op og læse noget fra biblen? 

Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var 

ligesom nødt til at opføre mig ordentlig, 

og fulgte troskyldigt med i kirke hver 

søndag. Gu’skelov jeg var holdt op med 

at ryge. Det var et ikke-ryger hus, ingen 

i familien røg. På nær Anna. Det foregik 

ude i haven, bag bananplanterne, sent 

om aftenen efter hendes bedsteforældre 

var gået til ro på førstesal. Men det 

var ikke almindelige smøger hun røg. De 

lignede små cerutter, men var faktisk 

en marihuanajoint, med et tobaksblad 

viklet omkring. Jeg ved det, fordi hun 

ofte ved midnatstid bankede forsigtigt 

på min dør, og tilbød mig at ryge med. 

Faktisk blev vi rigtig gode venner efter 

den pinlige sag med mine dollar. Vi blev 

en slags sammensvorne, og der er ingen 

tvivl om, at Hr. og Fru Armbrister 

kunne mærke, at vi havde noget sammen, 

de ikke kendte til. Hun havde våde 

øjne, da jeg den sidste morgen krammede 

hendes lille søn og sagde farvel. 

Det havde jeg osse. At rejse er at leve, 

men at rejse er osse at miste. 

Paradise island 

new Providence er forbundet med den 

lille nabo-ø Paradise Island med to 

broer, og her har nogen af verdens rigeste 

mennesker valgt at slå sig ned. 

backetball-spilleren Michael Jordan, 

bor lige over for Sean Connery, alias 

Mister bond - Mister James bond. oprah 

Winfrey, som lige donerede fyrre millioner 

dollars til en pigeskole i Sydafrika, 

mens jeg var der. Ann nicole, fotomodellen 

der giftede sig med en niogfirsårig 

multimilliardær, hvis voksne søn døde 

på Doctors hospital i nassau, mens hun 

lå inde og fødte ham en lillebror, bor her 

osse. Kort tid efter døde nicole selv, og 

nu kæmper fire elskere om, hvem der 

er far til en af verdens rigeste babyer. 

Ved siden af alle de fastboende milliardærer, 

er øen fuld af dyre all-inclusive 

hoteller. Jeg så hotelkomplekser med 

gratis dykkerundervisning hver morgen 

for hotellets gæster, som tilbød at gifte 

folk under vandet blandt koraller, med 

en indfødt dykkerpræst. Vær så god, at 

kysse bruden, plask. 

barcardi-bryggeriet - og 

en sort canadisk familie 

Da Fidel vandt revolutionen og indførte 

kommunismen på Cuba, stak 

de fleste rige familier af til Florida og 

bahamas, hvor man stadig kunne være 

millionær og hvor den fri ejendomsret 

blev respekteret. Heriblandt familien 

bacardi, som havde fremstillet rom under 

deres familienavn på Cuba siden 

midt i attenhundrede tallet. De valgte 

new Providence og har nu destilleret 


Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var ligesom nødt til at opføre 

mig ordentlig, og fulgte troskyldigt med i kirke hver søndag. 

bacardi-rom, made in The bahamas, i 

snart halvtreds år. Der var dagligt gratis 

rundture på destilleriet, og selvfølgelig 

skulle jeg ud og opleve hvordan man laver 

den berømte rom. Det kunne jo osse 

være, de gav en lille én. 

Jeg kom desværre for sent til rundturen, 

så jeg blev bedt om at vente i baren. 

“What would you like to try”, spurgte 

bartenderen. Der var bestemt meget jeg 

gerne ville prøve. Alle de dyre mærker 

der havde ligget på gamle egetræsfade 

og ventet på at jeg kom forbi. nogle i 

seks år, andre i tolv år og nogle så længe 

som fireogtyve år. Nu skulle de ikke 

vente mere. Jeg gik i gang fra en ende 

af. Små shots uden is. Smagsprøver på 

nogle få centiliter. 

Hej min ven, i glasset der 

nu skal du ud og vandre, 

du skal derned, du ved det godt 

i maven til de andre 

Da jeg kom til nummer ti, begyndte jeg 

at blive i rigtig godt humør. en sort canadisk 

familie, som havde sat sig ved et 

bord lige ved baren, hvor jeg sad, syntes 

osse de var interessante, de gamle flasker. 

Kom ned til vores bord, sagde de. 

De fortalte om deres liv i Vancouver og 

at begge forældrene faktisk var født, på 

bahamas. Men de var rejst med deres 

familier til Canada, efter en orkan havde 

udslettet deres landsby for mange 

år siden, da de begge var børn. nu ville 

de så vise deres to børn deres berømte 

fødeø. Da vi havde været baren igen- 

nem, spurgte de hvordan jeg kom tilbage 

til nassau. Jeg går, sagde jeg, der 

kommer sikkert en bil jeg kan få et lift 

med. Vi har lejet en taxi for hele dagen, 

svarede de, vil du ikke køre med os. 

Det ville jeg gerne og fik en pragtfuld 

ø-rundtur forærende. Hvis der har været 

turister før, på de steder vi besøgte, 

så er de, ligesom os, kommet i taxi eller 

egen bil. Den lokale transport på new 

FaK ta Bahamas 

flybillet: 

Jeg betalte kroner 8.300,- for en 

returbillet København - Miami - 

nassau - Kingston - København, med 

American Airways, men hvis man kun 

vil til bahamas, er det billigere bare 

at købe en returbillet København- 

Miami til godt 3.000 kroner og fra 

Miami en retur returbillet til nassau 

til cirka 300 dollars (1700 kroner). 

Der går færge fra Ford lauderdale, 

nord for Miami til bahamas, for omkring 

det samme beløb. Der behøves 

ikke visum, hverken i USA eller på 

bahamas. 

overnatning 

overnatning på bahamas er dyrt, 

meget dyrt, de billigste hoteller 

koster omkring 100$ per nat og op til 

flere tusinde dollars på all-inclusive 

hoteller, på samtlige øer. Der findes 

hverken vandrehjem, gæstehuse 

eller campingpladser. backpackere 

synes ikke at være velkomne. 

transport 

bustransport på bahamas er yderst 

sparsom, de fleste turister lejer bil 

Providence er yderst sparsom. Alle har 

jo bil, siger de, så har de jo heller ikke 

brug for busser. og husk rige hjælper 

rige og fattige hjælper fattige, så det 

gælder om at have den rigtige kasket 

på til lejligheden. Hvide mænd i beskidte 

shorts kan roligt gå ind på hotel 

Hilton, mens en sort mand i jakkesæt vil 

blive tjekket. Fanden hytter sine, for at 

bruge et bibelsk ord. Apropos bibelen. 

Jeg sad en aften med Misses Armbrister 

og snakkede humor. Jeg fortalte en typisk 

dansk vittighed, du ved, den med 

manden der er oppe hos lægen og så 

siger lægen, gå lige over til vinduet og 

ræk tungen ud. Hvorfor skal jeg gå hen 

ved vinduet, spørger patienten, hvortil 

lægen svarer, fordi jeg ikke kan fordrage 

den nysgerrige kælling der bor 

lige overfor. bagefter bad jeg misses 

Armbrister fortælle en typisk bahamiansk 

joke. 

Jo, sagde hun, der var en aften en 

mand der bad sin kone om at lave kaffe, 

hvortil konen svarede, nej, det skal du 

gøre, det står i biblen. I biblen, sagde 

manden overrasket, hvor fanden i biblen 

står det. Hun slog op og viste ham 

flere steder, hvor der stod Hebrew. Hvis 

jeg skulle have lavet kaffe, sagde hun, 

havde der vel stået Shebrew. 

eller scooter. Men der går minibusser 

mellem de fleste større byer, dog 

ikke til barcardi-destilleriet og til og 

fra lufthavnen. 

oplevelser 

Der er masser af rejseagenter der 

arrangerer ture, som for eksempel 

dykning, hesteridning, bådture og 

jetskiture. og det er meget populært 

at blive gift på bahamas under de 

mest eksotiske forhold, for eksempel 

under havet med dykkerudstyr og 

med en dykkerpræst. For børnefamilier 

er en sightseeing-tur rundt i 

hovedstaden nassau med hestevogn 

og et besøg på Atlantis resort på 

Paradise Island et must. 

fortæring 

Østers, hummer, krabber, rejer, 

konkylier, eksotiske fisk i de smukkeste 

farver og salater, med taxfree 

alkohol. og til dessert måske en 

bahamas-romkage. og så selvfølgelig 

en kop kaffe med et glas mørk 

rom og en Havanna-cigar. Prøv de 

små restauranter i dokken under 

Paradise Island-broerne. 

KlUB 100 lANDE 

Svend Garbarsch 

runder de 100 lande 

Vort medlem Svend Garbarsch, der sidste 

år rundede de 100 lande, har ikke 

blot stor appetit på at se verden – han 

mindes også dagligt på en meget nærværende 

måde om, at der er en verden 

uden for Danmark: Han er nemlig gift 

med en japaner. Jeg mødte Svend 

første gang for omkring 40 år siden, da 

jeg gjorde min entré som journalist på 

Ritzaus bureau – han blev ansat dér ét 

år før mig. Allerede inden da havde han 

været på jordomrejse og havde besøgt 

mange lande. Han har udfordret skæbnen 

og fremhæver gerne, at han har 

oplevet at blive udvist af burundi, og 

at han blev tvangsklippet ved indrejse 

i Albanien (ak ja, det var dengang man 

kunne komme ud for kuriøse regler om 

udseende i europa). 

de første rejseår 

Fra han var 17 til 27 år rejste han udelukkende 

som blaffer. Selv påstår han, 

at han har ’tomlet sig frem’ via omkring 

10.000 biler! Rundt i Sydøstasien 

og Afrika. Da han på et tidspunkt 

løb tør for penge i Indien, var han så 

heldig at møde en australsk journalist, 

som skaffede ham ansættelse ved den 

australske presse. opholdstilladelse 

var dengang ikke noget problem. Som 

så mange lidt mere bedagede journalister 

har han en anden uddannelse bag 

sig, han er handelsuddannet. og som 

sig hør og bør trådte han sine første 

spor som skrivende ved den danske 

provinspresse. 

egen forretning 

Som en rigtig skrivekugle med mange 

strenge på buen tror jeg også, at han 

en overgang var lokket af frasen om, at 

’journalistik kan føre til alting, hvis man 

springer fra i tide’. efter i en periode 

at have skrevet meget om elektronik 

– dengang da man stadig talte om 

datamater og få havde rigtig forstand 

på dem – sprang han i hvert fald ud i 

at forhandle dette nymodens grej fra 

Et billede fra én af Svend Garbarsch’s utallige ture. Her er 

han på en tur til Tibet. 

egen forretning. Han fik afløb for sin 

skrivelyst ved at begå en stribe bøger 

om computere, men det blev også til 

en rejsebog: ”Turen går til egypten”. 

Fremdeles er han ivrigt skrivende som 

freelancer. 

Mange oplevelser 

Svend, som nu er 74 år, har mange 

interesser og har prøvet meget forskelligt 

– også at være rejseleder (30 

gange i egypten). og så er han en 

habil visesanger. Fra én af sine rejser 

hjembragte han engang en halvabe! 

Den holdt ud i godt tre år i det danske 

klima. Jeg har selv været på rejse med 

ham et par gange – vi deler bl.a. en 

glubende interesse for udenrigspolitik, 

såvel som vi er medlemmer af et par 

foreninger. Svend har en mani for langstrakte 

fortællinger, så det kan være 

nødvendigt at bremse talestrømmen 

for at nå frem til pointen (men, ok, jeg 

hører heller ikke selv til de tavse). Det 

skal også lige med, at han har været i 

Antarktis og som det eneste medlem 

sat sin fod på nordpolen – selv i vor 

eksklusive kreds kan det kaldes usædvanligt. 

Henrik Døcker 


The Northern Playground 

en bereTning om bjergbesTigning 

på ØsTgrØnland 

i begyndelsen af 1 00-tallet skrev den engelske bjergbestigningspioner 

W.C. slingsby bogen ”the northern Playground” om de uudtømmelige 

muligheder for nybestigninger i norge. På daværende tidspunkt var 

de fleste af de store ruter i alperne allerede gået, og klatrere som ville 

lave nybestigninger måtte finde andre områder i verden. Slingsby fandt 

– ligesom danskeren Carl Hall – det dengang uopdagede norge. slingsby’s 

betegnelse dækker i dag godt over mulighederne i Østgrønland. 

Narsarsuaq 

GRØNLAND 

Kulusuk 

Nuuk 

ISLAND 

Motivationen 

Modsat hvad mange forestiller sig, er de 

fleste bjergbestigere sjældent tiltrukket 

af et bjerg, blot fordi det er højt – det 

der i stedet trækker, er de klatretekniske 

udfordinger undervejs, bjergets og 

den valgte rutes status blandt ligesindede 

og sidst - og det mest ultimative 

- har det været besteget før? 

I dag er det de færreste steder i verden, 

hvor det er muligt at foretage nybestigninger. 

Pyrenæerne, Alperne, 

Kaukasus, Tatra og de øvrige østeuropæiske 

bjerge, bjergene i Afrika, new 

Zealand Alps, de norske fjelde og de 

fleste nordamerikanske bjerge er alle 

besteget på kryds og tværs. Kun i afsides 

egne af Andesbjergene, tilsvarende 

i Himalaya og så i de antarktiske og arktiske 

områder er der muligheder for at 

få nybestigninger på visitkortet. 

Som arrangør Dansk bjergklubs 50årsjubilæumsekspedition 

i 2001 var 

Østgrønland derfor et naturligt valg. 

Grønland er det eneste danske klatreområde, 

og et af de få steder i verden, 

hvor det er muligt at være det første 

menneske til at sætte foden på toppen 

eller lave en ny rute på et bjerg, der kun 

har været besteget en gang eller to før. 

og så er der masser af udfordringer, 

både med at få stablet en ekspedition på 

benene, og så sandelig også i det rent 

klatremæssige. området er præget af 

højdemæssigt små bjerge - kun få over 

2.000 meter - til gengæld starter man 

også lavt - vores udgangspunkt lå 500 

moh. Så klatremæssigt var der masser 

af udfordrende højdemeter. 

Vi var 7 danske klatrere, der satsede på 

godt vejr i Arktis den sommer. 

imara, det Glemte bjerg 

eller forgotten Peak eller... 

”Kan du se topvæggen”- jeg aner Peters 

stemme 50 meter under mig. Jeg kan 

ikke se ham, skjult af en skrå linie og 

diverse hyldeformationer kommer lyden 

kun svagt igennem. ”nej, men vi kan 

søge ud på graten”… Pause… ”Gentag” 

lyder det nedefra. Jeg prøver igen, men 

opgiver. Jeg får etableret mig færdig på 

standpladsen. ”Du kan klatre” mit råb 

bliver kastet tilbage af væggen på tvillingetårnet 

nogle hundrede meter væk. 

Kort efter står Peter ved siden af mig, 

og vi diskuterer den bedste vej opad. Vi 

befinder os cirka 150 højdemeter under 

toppen af Imara (måske - på grønlandsk) 

eller Det Glemte bjerg eller Forgotten 

Peak eller hvad vi nu beslutter at kalde 

bjerget. Som stort set alt andet i området 

er toppen unavngivet. Kun én af 

de ni andre toppe på sydsiden af ”16. 

September Gletscher” har et navn. 

Sydgraten på Imara, som er den linie 

vi har valgt, er som det meste andet i 

området ubeskrevet, men klatret før. At 

dømme efter det efterladte abseiltape 

et par steder og de store let mørnede 

trækiler blot en enkelt gang før - formentlig 

i 1960’erne. Anvendelsen af 

tape kombineret med trækiler kan senest 

have fundet sted omkring 1970. 

Vi var en lille bitte smule skuffede. en 

førstebestigning ville jo være ærefuld, 

men på den anden side så er første og 

eneste repetition på - lad os sige - 30 år 

vel heller ikke at foragte. 

5Den smukke gletchersø ved lejren – bemærk 

det specielle forhold ved en gletchersø – at der 

er is i bunden af søen. 

5 Klatring på Imara – bjerget blev iflg. gamle 

ekspeditionsrapporter først besteget i 1969 

– vores bestigning var den første repetition. 

Helikopterlanding kl. 02.00 med klatregrej og 

proviant – og en wienerbrødsstang. 

»Kort efter står Peter ved siden af mig, og vi 

diskuterer den bedste vej opad. Vi befinder os 

cirka 1 0 højdemeter under toppen af imara.« 

TeksT: Claus virmer 

foTo: Claus virmer og peTer fasT nielsen 


næste reblængde starter blødt, men 

udvikler sig til ren 5. grad. Peter er i fø- 

rertrøjen, og han bander fælt over, at 

han glemte at give mig rygsækken, da vi 

skiftede standplads. Yderligere 50 me- 

ter, og det bliver min tur til at finde en 

god vej ud på topgraten. Jeg bander og 

svovler, den umiddelbart nemme læng- 

de snyder. Glatte slabs, hvor der lig- 

ger mængder af småsten og grus, hver 

gang der er noget der bare minder om 

et ordentligt fodtrin. Jeg søger langt til 

venstre, for til sidst at traversere på en 

ubehagelig skrånende grushylde, med 

et uendeligt dårligt rebtræk til følge. 

Sikringsmulighederne er latterlige, men 

jeg får placeret et par små kiler som 

traverssikringer, og Peter følger efter. 

Vi er kun 20 meter fra topgraten, så jeg 

fortsætter traversen efter standpladsen 

og etablerer en ny på graten. Herefter 

følger to reblængder parallelklatring i 3. 

grad mod toppen, som vi når ved 18- 

tiden, efter tre timers gletscher-tilgang 

fra vores basislejr og ti timers klatring. 

Solen står endnu højt. Det er vindstil- 

le, og trods det barske Østgrønlandske 

klima, har vi kunnet klatre hele dagen i 

T-shirt og fjeldbukser. ”Vi er nede ved 

skiene ved midnatstid” siger jeg op- 

timistisk. Vi ved erfaringsmæsssigt, 

at det tager lang tid at komme ned. 

Kombinationen af rutefinding uden nog- 

le ”gamle” indikationer, nedklatring og 

abseil over 700 højdemeter i 2. – 5. grad 

Forfatteren på toppen af Imara kl. 6 om aftenen 

– 8 timer senere var vi igen nede ved skiene. 

tager tid. Peter er knap så positiv, men 

bortset fra træthed er det ok, selvom 

der går længere tid. Det bliver højst tus- 

mørke i et par timer, og vejrudsigten vi 

fik fra DMI over sattelittelefonen inden 

vi begav os afsted, var vanen tro per- 

fekt. et megahøjtryk over det centrale 

Grønland ligger næsten stille og spreder 

supervejr på anden uge over hele ver- 

dens største ø. 

Gennem isfyldte fjorde 

og etablering af lejr 1 

Ti dage tidligere havde vi forladt bygden 

Kulusuk en times sejlads fra storbyen 

Tasiilaq (Ammasalik) med 3.500 ind- 

byggere. Vi var blevet en dag forsinket 

af drivisen, som fyldte fjordene til bri- 

stepunktet, men dagen efter gav vores 

grønlandske bådførere ok på at komme 

ind for et forsøg samme aften. Efter fire 

fabelagtigt flotte (og iskolde) timer mel- 

lem millioner af tons drivis og isbjerge 

fra de kælvende bræer kom vi frem til 

bestemmelsestedet - foden af Knud 

Rasmussen gletscheren. Henrik, Rune, 

Christian, Frederik og jeg selv slog telte 

op og spiste en dobbelt portion travel- 

lunch med en af de smukkeste udsig- 

ter i verden. en kælvende megabræ 

på Østgrønland omgivet af fantastiske 

toppe. Peter og Inger havde småskader 

og derfor trukket det korte strå, og ville 

komme op til os andre tre dage senere 

med helikopteren med mad og klatre- 

grej. en uforglemmelig tur opad den 

cirka fire km. brede Knud Rasmussen 

Gletscher foregik relativt problemløst. 

Første dag var på moræne og blåis, og 

udover et par store spalteområder de 

næste dage, kunne det meste krydses 

let på ski. 

onsdag aften udpegede vi en stor grusbunke 

som basecamp, umiddelbart ikke 

særlig indbydende, men Al Powells big- 

Wall ekspedition to år tidligere havde 

rost den i høje toner, og da vi kom tæt 

på, viste de små kvaliteter sig i dette 

toblerone-land. Mulighed for at sidde 

på en sten (og ikke kun i sneen), rindende 

vand fra en nærliggende gletschersø 

og et formiddabelt panorama 

over 16.september gletscheren. Vi slog 

telte op og delte vores nu rationerede 

mad. Helikopteren var gået i stykker, 

og reservedelen var på vej, så Peter og 

Inger (og al vores mad) ville først komme 

torsdag. bulletinerne torsdag aften 

var nedslående. over sattelittelefonen 

fik vi besked om, at helikopteren ikke 

kom før fredag, og parallelt var meldin- 

gen fra DMI, at en storm var i anmarch. 

Vi gik lidt slukørede i seng. Til morgenmad 

havde vi delt de sidste mandler 

og abrikoser. Fredag ville bunden være 

skrabet, så det kunne gå hen at blive en 

lang weekend. 

Vi blev vækket af et chop-chop-chop 

ved totiden om natten. Jeg kiggede 

ud af teltåbningen. en rød bell 222 

fra Air Alpha kom strygende op igennem 

Slangen-passet på sydsiden af 16. 

September Gletscheren. Den passerede 

os i stor fart. Vi fik tændt en VHF-radio 

og fandt raketter frem, og efter radiokommunikation 

og opsendelse af tre 

raketter fandt chopperen frem, og ud 

sprang Peter og Inger med en frisk wienerbrødstang 

fra bageren i Ammasalik 

og al vores øvrige mad bestemt for 

basecamp 1. Stormen satte ind som 

varslet af DMI næste morgen, så det var 

godt at Peter nærmest havde hoppet på 

maven af staben hos Air Alpha for at få 

helikopteren afsted om natten. 

Klatringen ved 1 . 

september gletscher 

Jeg sad i mine egne tanker på den solbeskinnede 

top og tænkte over ekspeditionen 

indtil nu, men blev vækket af Peter. 

”Vi skal nedad - lad os komme i gang”. 

otte timer senere (klokken to om natten) 

jammede vores reb sig for anden 

gang - selvfølgelig på den allersidste abseil. 

Jeg var færdig, så det var heldigvis 

Peters nummer der kom ud, til at prusikke 

sig op ad rebet og få det sikkert med 

ned. Klokken 03:00 i de første solstråler 

stod vi ved vores ski, og 26 timer efter vi 

havde forladt vores lejr, krydsede vi igen 

den lille gletscherflod, der afgrænsede 

lejrområdet. Vi var godt møre, men så 

havde vi jo automatisk fået vendt døgn. 

Samme nat skulle vi starte vores flytning 

af lejren til næste depot. 

I den forløbne uge havde klatringen været 

i højsædet. Alle tre reblag havde fået 

lavet fine ture, og i alt syv forskellige 

bjerge blev besteget, heraf to nye ruter 

og fem repetitioner, hvoraf kun to var 

beskrevne ruter. Klatringen i området 

er trods den arktiske beliggenhed præget 

af hård klippeklatring, med relativt 

få alpine muligheder. Vi fandt klatring i 

den lettere ende af graderingsskalaen, 

og gik vel ikke noget, der var mere end 

5+ på noget tidspunkt. Vejret var perfekt, 

faktisk var det så godt vejr, at vi 

på overliggerdage i lejren kunne nyde 

dagene i fulde drag kun iført underbuk- 

ser. De typiske projekter opstod ved at 

udse sig et bjerg og finde en potentiel 

rute til toppen. en del mere udfordrende 

og tidskrævende end en traditionel 

bjergtur til alperne med gode rutebeskrivelser, 

efterladt udstyr til at lede en 

på vej og etablerede abseilpister eller 

beskrevne nedstigningsruter. 

Basecamp-flytning 

Vores basecamp-flytning var ekspeditionens 

joker. Vi havde hjemmefra valgt et 

koncept med kombinationen af rygsække 

og dragbags (kraftige kanosække i glat 

gummi). Konceptet havde vi prøvet af på 

vores vintertræningstur i Jotunheimen 

i Norge, hvor det fungerede fint, men 

sneforholdende ville jo være anderledes. 

Vi havde valgt at gå om natten, idet 

gletschersprækker ville være markant 

sikrere at krydse i nattens frost fremfor 

i dagens solvarme stråler. 

Med 40-45 kg. pr. mand fordelt på rygsæk 

og dragbag og en enkelt pulk startede 

vi til midnat. Vi skulle passere to 

pas (Slangen og Deep Freeze), og var 

forberedt på store problemer ved Deep 

Freeze. Trods strabadserne med den 

megen vægt gik flytningen over al forventning. 

Vejret var som sædvanlig perfekt, 

og vi indlagde en ekstra dag for at 

få en førstebestigning med undervejs. 

Således var hele ekspeditionen på toppen 

af en alpin top, som vi omgående 

døbte Jubilæumstoppen, en snowplod 

med nogle få ispassager på små 600 

klatrehøjdemeter. Nedfiringen gennem 

Deep Freeze voldte som forventet problemer, 

men alle syv var nede igennem 

med vores mange kilo oppakning efter 

fem drøje nattetimer. efter sammenlagt 

tre nattemarcher + jubilæumstoppen 

nåede vi frem til vores depot syd for 

Trillingerne efter passage af den kraftigt 

opsprækkede Karale-gletscher. 

basecamp 2 

Vejret blev gradvist ringere, uden dog 

på noget tidspunkt at blive rigtig dårligt, 

men klatremotivationen var dalende. 

Peter, Rune og jeg toppede på 

Pikkelhuen - en af de få to-tusindere i 

området - efter overraskende vanskelig 

mixet klatring de første fire reblængder, 

og Henrik og Frederik lavede et ambitiøst 

forsøg på den ene af Trillingetoppene, 

men måtte vende om i tiltagende snevejr. 

efter tre uger i disse fantastiske 

omgivelser starede vi lidt forskudt vores 

”load-ferrying” til Tasiilaq-fjorden 

hvorfra vi skulle sejles ud. Hver reblag 

brugte 2-3 dage på at slæbe, abseile og 

vandre grejet til fjorden, hvor de sidste 

dage blev spenderet med let vandring, 

scrambling til nærliggende småtoppe, 

torskefiskeri og almen hygge i selskab 

med myggene! 

ekspeditionen en 

stor succés 

Vi var ialt syv personer fra Dansk 

bjergklub. ekspeditionen var 100% 

planlagt af os selv, lige fra sponsorstøtte 

til den samlede logistik. Det sidste 

halve år røg der dagligt rigtig mange 

mails rundt. Vi havde samlet vores ekspeditionsplanlægning 

i et planlægningsdokument, 

som vi på alle tidspunkter 

holdt på cirka tyve sider indeholdende 

alle konklusioner og udestående vedr. 

proviant, medicin, kommunikationudstyr, 

sponsorstøtte, tilladelser mv. Vi 

fik sponsoreret al vores kommunikationsudstyr 

, det meste af vores proviant 

samt en del af vores udstyr, og DMI 

sponsorerede en daglig specialvejrudsigt 

for området. Det hjalp helt sikkert, 

at kronprinsen var protektor for 

ekspeditionen. Samlet set blev Dansk 

bjergklubs 50 års Jubilæumsekspedition 

til Østgrønland en stor succes. Vi nåede 

vores overordnede mål, nemlig at 

sætte Danmark på det klatremæssige 

landkort på Østgrønland. Vi gennemrejste 

en cirka 90 km. lang rute gennem 

Schweizerland på ski, fik klatret elleve 

toppe i alt, og fik med det forhåbentlig 

lagt grunden til fremtidige danske ekspeditioner 

til The northern Playground 

på Østgrønland. 

FaK ta Østgrønland 

budget: 

et af verdens absolut smukkeste 

steder er Schweizerland, som er området 

nord for Tasiilaq (Ammasalik). 

området er let og relativt billigt at 

komme til (rutefly til Kulusuk via 

Reykjavik på Island). Trods vores 

helikopterstøtte til indledningsvis 

at forsyne vores to lejre med mad 

og udstyr, holdt vi vores personlige 

budget for en måneds ekspedition 

på knap 15.000 kr., og det kan gøres 

billigere, hvis man vælger et mere 

fjordnært område, hvor proviant mv. 

kan sejles ind. 

3 For foden af Knud Rasmussen Gletcher - En af 

verdens mest imponerende lejrpladser. 

friluftsliv: 

Mulighederne er uudtømmelige for de 

fleste former for klatring, ligesom andre 

former for seriøst aktivt friluftsliv 

i form af sommerski-ekspeditioner, 

vandring ved fjordene eller havkajaksejlads 

for den erfarne er oplagte. 

indbyggere: 

Østgrønland har kun en storby, 

nemlig Tasiilaq, med 3.500 indbyggere. 

Derudover er der spredt en 

række bygder i nærheden af Tasiilaq. 

Al transport i området foregår med 

båd eller helikopter (hvis man har råd 

- og tålmodighed). 


TeksT: marTin adserballe 

foTo: marTin adserballe og siegfried verheiJke 

Heaven by bike 

Mt. Mustagh ata i Vestkina har lagt navn til en del særprægede 

bestigningsforsøg. den store svenske opdagelsesrejsende sven Hedin lagde 

ud i 18 , siddende på en yakokse. en amerikaner forsøgte sig siden hen 

med sin hund spændt foran en pulk med grej. det umage par faldt ned i en 

spalte, men blev reddet op uskadte. i år 2000 skulle det undrende bjerg så 

lægge ryg til en flok cykelfanatikere. 

Da jeg i 1999 cyklede Karakoram lande- 

vejen mellem Pakistan og Kina, besøgte 

jeg lejr 1 på det 7.546 meter høje, tek- 

nisk lette bjerg. opstemt af den nemme 

vandretur og de fascinerende beretnin- 

ger, gik jeg i gang med at planlægge 

en bestigning af denne gigant blandt 

Pamir-bjergene det følgende år. over 

Internettet fandt jeg en belgier, som 

ville forsøge at slå den eksisterende 

Guinness rekord i højdecykling på 6.962 

meter, sat på Mt. Aconcagua i Argentina. 

Rekorden, proklamerede Siegfried, ville 

han sætte på toppen af Mustagh Ata. 

“Kugleskør”, var min første tanke - ugen 

efter var jeg deltager på ekspeditionen 

som bjergcyklist. en tredje cyklist, belgieren 

luc meldte, sig også under fanerne 

- alle havde før prøvet at cykle i 

over 5.200 meters højde i Tibet. 

Holdet kom yderligere til at bestå af 

to unge hollændere, Stijn og Peter, og 

en 58-årig new Zealandsk matematiker, 

Jim. Deres tilgangsvinkel var ren 

bjergbestigning, og de var med rette en 

smule skeptiske overfor cykeleventyret. 

Holdet mødtes d. 24. juli i Beijing og fløj 

derfra til byen Kashgar i Vestkina, knudepunktet 

på den gamle silkevej. luc, 

som forinden havde cyklet Karakoram 

landevejen, sluttede sig til os her. De 

næste par dage gik med at forberede de 

sidste logistiske detaljer. 

rekordkuller 

Undervejs i planlægningsforløbet havde 

jeg fået et anfald af rekordkuller, og 

koste hvad det ville, så skulle jeg altså 

også sætte rekord i “størst højdeforskel 

becyklet”. Desuden havde jeg en 

vag forestilling om, at det var en “etisk” 

mere korrekt måde at gennemføre projektet 

på. Derfor ville jeg cykle de 240 

km. op til basislejren. og mens en magelig 

landcruiser kørte fra hotellet med 

resten af teamet, stod jeg tilbage og forbandede 

mig selv for min stivnakkethed. 

Min cykel skulle samles, og først langt 

ud på eftermiddagen kom jeg af sted. 

Min plan om at cykle 130 km. den første 

dag op til en kontrolpost med overnatningsmulighed 

var nu umulig. Men 

poppel-træernes svalende skygge og 

kanalsystemernes rislende vand i landsbyerne 

langs vejen fik hurtigt bragt mig i 

godt humør, selvom himlen efterhånden 

blev dækket af truende mørke skyformationer. 

efter 60 km’s cykling havde 

en middelsvær syndflod maltrakteret en 

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

KIRGISISTAN 

MUZTAG ATA 

NEPAL 

KINA 

LHASA 

BHUTAN 

3 Jim forlader her lejr 2.5 efter at have båret en oppakning op 

til cykeltrioen dagen før rekordforsøget. 

5 Det var fysisk hårdt at kaste al energi ind i en kort cykelspurt 

i den løse sne. For at spare vægt var der ingen saddel eller 

saddelpind på min cykel.

o, som jeg kom over efter stort besvær. 

Uheldigvis havde en større arm af 

floden spærret vejen lidt længere fremme 

og raspede yderligere et par timer af 

min såkaldte tidsplan. 

For at gennemføre noget, der mindede 

om en dagsmarch, cyklede jeg til mørkets 

frembrud. Her i 1.600 meters højde 

var der ingen beboelse, så jeg smed mig 

på mit liggeunderlag nær en bæk (pga. 

min vægtfanatisme var resten af grejet 

sendt med de andre op til basislejeren). 

Selvfølgelig regnede det om natten. Våd 

og fortumlet af mangel på søvn begyndte 

jeg at cykle ved solopgang for at få varme 

i kroppen. Planen var klar. Jeg skulle 

op til Kara Kul søen nær Mustagh Ata, 

hvor der lå et såkaldt hotel. Det skulle 

være overkommeligt, men jeg havde 

gjort regning uden vært, for denne dag 

blev min værste under hele ekspeditionen. 

landskabet gled langsomt over i 

bjerge, efter en lang sandet strækning 

i yderkanten af Taklamakan-ørkenen. 

Her havde store mængder regn mørnet 

bjergsiderne og sendt kaskader af sten 

ned over Karakoram-landevejen. 

Helvede på Karakoram-vejen 

efter at have passeret en bortskyllet bro, 

ankom jeg midt på dagen til den forjættede 

kontrolpost. En høj rank politiofficer 

med de sædvanlige overdimensionerede 

solbriller studerede nøje mit pas, 

mens han henkastet fortalte, at seks udlændinge 

om morgenen var omkommet, 

da deres landcruiser styrtede ned i en 

kløft. Hurtige tanker for gennem mit hoved, 

men logisk set kunne det ikke være 

Siegfried og kompagni. efter et hurtigt 

måltid cyklede jeg videre op gennem 

den stejle ”Tigermund”-kløft. Adskillige 

gange tordnede massive mudderlaviner 

ned over vejen få hundrede meter foran 

en skræmt cyklist, som interesserede 

sig umådeligt meget mere for bjergsider 

end vejen lige foran. et sted var en halv 

kilometer af vejen dækket af en halv meter 

masse af mudder og sten, men pga. 

min rekordiver smed jeg al forsigtighed 

over bord og vadede igennem, mens jeg 

intenst lyttede efter mulige fatale lyde 

fra de skydækkede bjergsider. 

langt om længe kom jeg ud i åbent 

landskab igen, mens vejen drejede i en 

lang kurve rundt om Mt. Kongur Shan. 

Herfra skulle jeg videre op til Kara Kul 

hotellet, for ingen steder var der overnatningsmuligheder 

i sigte. Dagen ebbede 

ud, og de kommende kolde timer 

blev markeret af stjerner klarere end aldrig 

før. I min iver for at cykle uden lys i 

buldrende mørke, endte det selvfølgelig 

med, at jeg passerede hotellet. Da fejltagelsen 

endelig gik op for mig, var jeg 

fuldstændig udmattet og desperat ved 

tanken om, efter 18 timers cykling, at 

skulle overnatte i det fri, her to kilometer 

højere end gårsdagen. efter et forsøg 

på at finde ly ved en militærpost, blot for 

at blive jaget på flugt af råbende soldater 

og glubske hunde, søgte jeg ly i et 

ulåst bygningskompleks for vejarbejdere, 

fandt et tæppe i en bordtennishal(!) 

og lagde mig tilrette på liggeunderlaget, 

som tilsyneladende var punkteret. 

Peters højdesyge 

Da en flok harme vejarbejdere tidligt 

næste morgen opdagede cyklisten, 

blev den ubudne gæst smidt for porten. 

Der kom en behagelig souvenir ud af 

anstrengelserne efter lidt papirarbejde 

og to vidneerklæringer på rekorden. 

33 Hænger ud på min cykel, mens Luc glatter vores 

”cykelsti” ud med et liggeunderlag. 

3 Det ser let ud, men vi havde alvorlige problemer 

ved at cykle i den løse sne, selvom vi brugte 

meget tid på at trampe en ”cykelsti”. 

Iført et par standardstøvler til Everest og med et 

par snesko i rygsækken. I baggrunden ses 7649 

meter høje Mt. Kongur Shan og Karakul søen. 

Groggy cyklede jeg tilbage til hotellet 

for en hvile- og akklimatiseringsdag. Her 

fandt jeg til min forbløffelse Stijn, som 

bekymret fortalte, at Peter havde klare 

tegn på højdesyge og derfor omgående 

skulle ned i lavere højde. Sammen fandt 

vi en uighurisk lastbilschauffør, som 

- mod en horribel pris - var villig til at 

tage de to med. 

Jeg mødte også en hollandsk ekspeditionsleder, 

som med store armbevægelser 

kunne fortælle, at en flok gale 

cyklister var på vej til basislejren for at 

bestige bjerget med deres cykler. lidet 

overbevisende forsøgte jeg at forklare, 

at de sørme ikke var så gale endda. Han 

fortalte også, at ingen gennem de to 

foregående uger havde nået toppen pga. 

dårligt vejr, og at en Slovener var død 

af udmattelse i sit telt i 7.000 meters 

højde. Det andet dødsfald på Mustagh 

Ata nogensinde. Med det i baghovedet 

cyklede jeg næste dag op ad en smal 

stenet sti til basislejren i 4.430 meters 

højde, hvor resten af teamet vantro lyttede 

til min fantasifulde beretning om 

Karakoram landevejen – de havde knap 

nok mødt en vandpyt. 

Cykelvandring 

basislejren var i sig selv et gråtrist sted, 

hvor de lokale kamel- og æseldrivere 

kedede sig så bravt, at de have slæbt 

et billardbord derop. Vores messetelt, 

lejet af det kinesiske bjergbestigerforbund, 

viste sig at være et rustent 

vindblæst blikskur, men var fortrinligt 

som cykelværksted til at gå amok i en 

rus af vægtbesparelse ved nådeløst at 

fjerne alt overflødigt, inklusiv bremser, 

gear og saddel. Luc’s hardcore filosofi 

var derimod: At rippe sin cykel for tre 

kilo ikke ville være udslagsgivende for, 

hvorvidt han kunne sætte rekord el- 

ler ej. Imens huserede kirgisiske tæp- 

pehandlere rundt om i lejren blandt 

de mange ekspeditionsteams og lagde 

ihærdige forsøg for dagen på at hånd- 

hæve de stolte handelstraditioner her 

ved den gamle silkevej. 

Mens jeg akklimatiserede i basislejren, 

vandrede Siegfried og luc med deres 

cykler næste dag op til lejr 1, der lå 

klods op af snegrænsen i 5.470 meters 

højde. For at Guinness rekordbog kunne 

anerkende rekorden, skulle vi transportere 

cyklerne op ved egen kraft, hvilket 

var nemmest gjort ved at fæstne dem 

i adskilt tilstand bagpå rygsækkene. At 

cykle op af den stejle sti mod lejr 1 kunne 

ikke lade sig gøre. 

Dagen efter vandrede Steijn og jeg sammen 

op med et læs grej til lejr 1, som en 

del af vores akklimatisering. Peter var 

kommet sig over sine højdeproblemer 

og var taget op til basislejren sammen 

med Steijn, men akklimatiserede for en 

sikkerheds skyld en ekstra dag i lejren. 

På det tidspunkt havde Jim allerede indkvarteret 

sig i lejr 1 og blev i kraft af sin 

lange klatrekarriere rådgiver og mentor 

for de håbefulde og rekordhungrende 

cyklister. 

Planmæssigt rykkede jeg derefter op til 

lejr 1, hvor den øvrige del af cykelbanden 

tog en hviledag. Fordi jeg ankom til 

basislejren en dag senere end resten af 

teamet, var jeg under den første del af 

ekspeditionen konstant småbekymret 

for, hvorvidt jeg kunne indhente det 

tabte, så vi kunne sætte rekorden sammen. 

I værste fald kunne mine cykeludskejelser 

i lavere højde koste meget 

dyrt i tabt tid, og for de kræfter jeg ville 

få brug for højere oppe. 

Derfor var det med nogen ængstelse jeg 

tog en hviledag, mens cykelduetten sigtede 

efter lejr 2 i 6.200 meters højde. 

For at komme dertil skulle de igennem 

et isfald midt mellem lejr 1 og 2, hvor 

dybe sorte spalter sultent gabte ud efter 

uforsigtige bjergbestigere. Heldigvis 

havde flere forudgående kommercielle 

ekspeditioner markeret en sikker rute 

gennem området. luc og Siegfried startede 

dog først sent på formiddagen og 

endte med at etablere en lejr 1.5 midt 

i is-faldet. 

livet i en hvid verden 

en stor del af Mustagh Ata eventyrerne 

bestiger bjerget på ski, men for cyklister 

uden denne ekspertise er alternativet 

snesko. Min manglende erfaring be- 

tød, at jeg havde tilranet mig et par til 

almindelig vandring, og alle på bjerget 

gloede, da jeg kom vraltende på mine 

nyerhvervede andefødder med min cykel 

på ryggen på vej mod lejr 2. I det 

mindste kunne jeg trøste mig med, at 

de lokale beboere omkring Mustagh Ata 

også betragter skiløberne på Mustagh 

Ata som halvgale. 

et par dage senere var cykel-duetten 

blevet en cykel-trio, efter at vi havde 

kæmpet det sidste stykke vej op til lejr 

2 med vores cykler, grej og mad. Dog 

brugte jeg en halv hviledag på at hente 

min cykel, som jeg havde opmagasineret 

i isfaldet. Her mødte jeg Steijn og 

Peter på vej op mod lejr 2, og sammen 

stavrede vi det sidste stykke i begyndende 

white-out forhold. Forinden 

havde Jim til vores store forbløffelse 

allerede nået toppen i et fænomenalt 

soloryk direkte fra lejr 2 med start kl. 

5.45 om morgenen. normalt etableres 

en lejr 3 i omkring 6.800 meters højde 

før et top-forsøg. Det kom os til gode, 

for da vi skulle fortsætte vores videre 

færd mod lejr 3 var Jim så uselvisk at 

agere pakæsel ved at transportere telte 

og soveposer for os. Desværre slog vores 

komfort-gener til igen, og vi endte 

med at starte sent op ad formiddagen. 

Siegfried havde en meget dårlig dag, og 

jeg var en overgang en smule i tvivl, om 

han ville kunne være i stand til at sætte 


Udmattede ankom vi til basislejren efter en lang 

nedstigning. Luc tv., Siegfried th. I baggrunden 

ses vores uundværlige blikskur. 

rekorden. Til sidst var vi nødt til at etab- 

lerede en lejr 2.5 i 6.500 meters højde 

– 100 meter højere end min gamle høj- 

derekord på nordsiden af everest. Her 

kunne vi i det skyfri vejr se langt ind 

i Tadjikistan beliggende kun ca. 30 km 

væk mod vest, og vi kunne endda ane 

Vaham-korridoren i Afghanistan knap 

110 km væk. 

de ti små cyklister 

Der var altså stadigvæk cirka 1.050 me- 

ter til toppen fordelt over en lang flad 

vandring. Den barske sandhed begynd- 

te at stå lysende klar - toppen lå me- 

get langt borte, når vores cykler skulle 

medbringes. For at det ikke skulle ende 

som i sangen om de ti små cyklister, 

indgik vi en musketer-ed om at sætte 

rekorden sammen, når blot vi kom over 

de 7.000 meter. Forud havde jeg haft en 

heftig målkonflikt - toppen eller rekor- 

den, men hjertet valgte den tohjulede 

løsning, selvom jeg nok kunne have 

nået toppen uden cykel. næste dag ønskede 

Jim at teste, om han efter sin første 

bestigning ville være i stand til at nå 

toppen igen, når han nu var bedre akklimatiseret, 

men fysisk mere nedbrændt 

af opholdet i højden. Han startede igen 

kl. 5.45 om morgenen fra lejr 2 og passerede 

de magelige cyklister i lejr 2.5 

kl. 7.15. Til vores held betød det, at han 

trampede spor for os i den løse sne. 

Cykling i 7008 meters højde 

Vi fastgjorde vores cykler og begyndte 

vandringen op mod de magiske 7.000 

meter sammen med Steijn, som uventet 


dukkede op til et topforsøg, mens Peter 

blev tilbage i lejr 2. Hurtigt stod det 

klart, at rollefordelingen var byttet om. 

Siegfried var som forvandlet og vandrede 

sammen med Steijn raskt op foran 

luc og mig. luc havde virkelig problemer, 

men stille og roligt fik jeg snakket 

ham med op til et fladt område, hvor de 

andre ventede. GPS-målingerne lå her 

i intervallet 7.008 - 7.030 meter, så vi 

satte så højden til 7.008 meter ud fra et 

konservativt skøn. Jim havde opgivet sit 

top-forsøg, da han var meget langsommere 

denne gang, og Steijn havde også 

indset, at han ikke ville nå toppen, så 

begge ventede også her. Jim var igen 

ovenud hjælpsom og havde udjævnet 

en cykelsti i den løse sne til os. 

Selve rekordforsøget var et kapitel for, 

sig da den dybe sne - selv ned ad bakke 

- gjorde det alt andet end nemt at cykle, 

og vi lignede mest af alt noget taget 

ud af Mister beans eskapader. efter to 

timer og utallige forsøg havde vi alle 

mindst ved en lejlighed præsteret noget, 

vi mente kunne defineres som ”at 

cykle” og dokumenteret det med videokamera 

samt to vidner som krævet af 

Guinness Rekordbog. 

den hårde nedstigning 

Da vi påbegyndte nedstigningen kl. 16, 

var jeg komplet drænet for energi, stoppede 

ustandselig for at hvile og dinglede 

som den sidste ned til lejr 2.5 ved mørkets 

frembrud. Den komfortable dagtemperatur 

blev her lynhurtigt efterfulgt 

af en isnende kulde, der lagde sig som 

en knugende hånd om det spinkle telt. 

Jeg var fuldstændig udbrændt om morgenen, 

og pakningen af grejet blev besværliggjort 

af, at fugtigheden fra vores 

ånde var frosset til et tyndt lag is 

overalt i teltet om natten. Siegfried var 

stadigvæk - næsten på irriterende vis 

- utrolig frisk og gav luc og mig moralsk 

opbakning, mens vi apatisk stavrede 

ned til lejr 2, indhyllet i vores små 

verdener af ulidelig træthed. Jeg valgte 

at tage en hviledag her i lejren, som var 

vokset betragteligt med et inferno af 

skrigende teltfarver gennem de sidste 

dage med godt vejr. Siegfried overtalte 

dog en meget træt luc til at fortsætte 

ned til lejr 1 og brugte en del tid under 

nedstigning på at fastslå, at teltet skulle 

slås op i lejr 1 og ikke før. 

næste morgen var en kinesisk bjergbestiger 

alvorligt højdesyg i lejr 2. Steijn 

og Peter meldte sig til at hjælpe ham 

ned på en improviseret slæde til lejr 1, 

som havde adskillige læger. Jeg bidrog 

beskedent ved at trampe spor, mens jeg 

slæbte min cykel og to rygsække. Steijn 

og Peter gav senere toppen en chance 

igen, men desværre faldt der efterfølgende 

en del sne, som forhindrede dem 

i at nå derop. I lejr 1 fandt jeg til min 

overraskelse luc, som ventede på ankomst 

af et æsel, som Siegfried ville 

sende op for at hente bagage, når han 

selv nåede basislejren. Vi kom dog til 

at vente lidt, for den højdesyge kineser 

blev fragtet ned til basislejren på æslet, 

og først sidst på dagen ankom vi til 

basislejren. Turen havde tæret hårdt 

på mig: På de 16 dage vi var væk fra 

Kashgar havde jeg tabte otte kilo – et 

kilo mere end vægten af min cykel. 

afslutning 

næste dag var et underligt antiklimaks, 

da vi slog følge med vores kamelkaravane 

fra basislejren ned mod 

Karakoram-vejen. eventyret var slut, og 

rulleteksterne løb ned over skærmen. 

Undervejs spekulerede jeg her på Sven 

Hedins kamp for at bringe Yakokser op 

ad Mustagh Ata - et forsøg, som stoppede 

ved 6.000 meter højde. Hvis nutidens 

bjergbestigere betragtede os cyklister 

som smågale, hvad havde datidens beboere 

så mon tænkt, da Hedin bekendtgjorde, 

at han ville bringe Yakokser op 

mod toppen af Mustagh Ata, ”faderen 

til alle isbjerge” som kirgiserne kalder 

det? 

epilog 

Et halv år senere blev vores rekord officielt 

anerkendt af Guinness Rekordbog, 

og den står stadigvæk. om jeg rent 

faktisk yderligere satte en uofficiel rekord, 

det aner jeg ikke, men 5.700 meters 

højdeforskel “becyklet” er vel også 

værd at nævne. Siegfried hjembragte 

sig en portion hæmorider som ekstrabonus 

før starten på sit nye job som 

belgisk handelskommissær i beijing. 

For Jims vedkommende gav turen ham 

mod på højere bjerge, og han nåede for 

et par år siden op i 8.500 meters højde 

i en alder af 62 år under sin selvorganiserede 

everest-ekspedition. For mit 

eget vedkommende var det starten på 

en altomfattende besættelse af cykling 

i højder, som indtil videre har bragt mig 

over 16.000 kilometer rundt på det tibetanske 

plateau gennem de senere år 

og gjort mig til den mest erfarne Tibetcyklist 

på markedet. 

Globen 

MEdlEMSBlad foR dE BEREjSTES KluB 


STORBYER 

ET indBlik 

i dE MEST 

SPÆndEndE 

AF SlAGSEn 

SkRiBEnT 

kOnkURREnCE 

Hvem har skrevet de 

bedste artikler til Globen 

ET lAnd, En BY 

5 bud på hvad du skal 

se i Rio og 9 der er et 

must i Brasilien 

SEPTEMBER 2006 / nR. 25 

Globen 

MEDlEMsBlaD foR DE BEREjstEs KluB 

MARTS 2007 / nR. 27 

Globen 

MedleMSblAd foR de beRejSTeS Klub 


Uforglemmelige 

togrejser 

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

DECEMBER 2006 / nR. 26 

Medlemsrabat 15%. Gps og 

kano/kajak er undtaget fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

BLiV pAssiVT MEDLEM Af DE BEREJsTEs KLUB: 

få 4 numre af Globen 

for kun 150 kr. 

andre fordele 

Alt dette får du med vores introduktionstilbud: 

• Passivt medlemskab af DBK året ud 

• Medlemsbladet Globen tilsendt hvert kvartal (60-80 sider spækket med spændende rejsestof) 

• Du får to tidligere og to kommende numre af Globen 

• 10% rabat på udvalgte rejser hos Penguin Travel 

• 15% rabat på vaccinationer hos ‘Rejseklinikken’ i Charlottenlund 

• 10% på vaccinationer hos Udlandsvaccinationen på Skejby Sygehus 

• 15% rabat på køb hos ‘Friluftsland’ (forevis medlemskort) 

• 25% rabat på køb af rejsebøger og kort hos ‘Scanvik Books’ 

• 5 kr’s rabat pr. genstand i ‘Café Globen’ 

• Mulighed for at deltage i specielle arrangementer (visse møder, grupperejser etc.) 

så nemt er det: 

1. Klik ind på vores hjemmeside berejst.dk og klik på bliv passivt medlem eller 

2. Send en mail til passiv@berejst.dk med dine oplysninger 

OBS! Tilbuddet gælder ved indmeldelse inden 1. September 2007. 

Efter introduktionstilbuddet koster fortsat medlemskab kr. 300 pr år. 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24

ting du ifølge niels 

j.l. iversen skal vide 

om bukarest 

1 2 3 4 

Ceaucescu 

Den kommunistiske diktator 

nicolae Ceaucescu 

regerede Rumænien 

med jernhånd fra 1965 

til 1989, hvor det 

omsider lykkedes at få 

ham afsat og henrettet. 

Han var populær hos 

vestlige ledere på grund 

af sin uafhængige kurs i 

forhold til Moskva. efter 

den blodige revolution 

i 1989 blev han afløst 

af Ioan Iliescu, som 

heller ikke var noget 

udpræget demokratisk 

dydsmønster. 

BuKArest 

Palatul 

Poporului 

Ceaucescu lod en sjettedel 

af den gamle 

bykerne i Bucureşti 

rive ned og fik i stedet 

anbragt et uhyrligt 

kæmpeskrummel 

(‘Folkets palads’) på 

tomten. Til komplekset 

hører også en pragtboulevard, 

der er lidt 

bredere og lidt længere 

end Champs d’Élysées. 

Da der også manglede 

en flod, fik han lige 

vupti vupti gravet sådan 

en lige ved siden af 

slottet. 

dracula 

landets nationalhelt 

hedder Vlad Ţepeş, 

også kendt som Vlad 

Spidderen eller Dracula. 

Han regerede landet 

i to korte perioder i 

1400-tallet, hvor det 

reelt var under tyrkisk 

overherredømme. Vlad 

hadede tyrkerne, så 

han dræbte dem, når 

han havde chancen. 

engang lod han 30.000 

spidde på én gang. Men 

han var ikke vampyr 

(det fandt bram Stoker 

på). 

Økonomi 

Under den kolde krig 

blev Østeuropa fjernstyret 

fra Moskva. 

Rumænien skulle kun 

producere landbrugsvarer, 

men Ceaucescu fik 

bygget en del industrikomplekser, 

- ofte 

ude på bøhlandet, 

hvor de nu ligger som 

osende kolosser, hvis 

de ikke er gået fallit. 

Udenom kører ludfattige 

bønder stadig rundt 

i deres hestevogne og 

slår korn med le. Det 

nybagte medlem af eU 

har ganske meget at 

indhente. 

5limba 

româna 

Rumænerne taler 

naturligvis rumænsk, 

som er et romansk 

sprog ligesom fransk, 

spansk og italiensk, 

men ikke umiddelbart 

forståeligt, selv hvis 

man kan et af disse. 

Mange rumænere af ældre 

dato forstår fransk 

eller russisk, mens engelsk 

er det foretrukne 

fremmedsprog blandt 

yngre mennesker. 

Bogstaverne ţ, ş, ă, 

â/î udtales som hhv. ts, 

sh, mumle-ø og et lidt 

rumænien 

Bukarest zoo 

Her går en dyrepasser i 

zoo tur med tigerungen 

buna. 

Høstakke 

Sådan ser høstakke altså ud 

i Rumænien. Disse står tæt 

ved kongeslottene i Sinaia. 

Draculas fødehjem 

I dette hus i Sighisoara blev 

Vlad Spidderen født. nu 

sælges der blodige bøffer. 

Killer Chicken 

Rumænerne har lært fast 

food-kulturens velsignelser 

at kende. Her Killer Chicken. 

Peleş, Sinaia 

Sinaia er kendt for skisport 

og kongeslotte, hvoraf Peleş 

er det mest overdådige. 

Hestevogn 

Dette var min udsigt, da 

toget holdt stille en time 

udenfor Sighişoara. 

Bogboder 

bogboderne på Calea Universitatea 

er vist inspireret af 

boderne ved Seinen i Paris. 

Sighişoara 

Sighişoara er en af 

Rumæniens bedst bevarede 

middelalderbyer. 

Smedje, Sibiu 

Sibiu, der er kulturhovedstad 

i 2007, har et stort frilandsmuseum 

ved navn Astra. 

slapt y. 

0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. nr. 28 28 / / Juni Juni 2007 2007 1

FRANKRIG 

besTigning af 

monT blanc 

Mont blanc er beliggende i det sydlige frankrig midt i alpemassivet og 

har status som Vesteuropas højeste bjerg. Kæmpen på 810 meter 

tiltrækker hvert år horder af bjergbestigere, som har en drøm om at nå 

toppen. det lykkes langtfra for alle. 

en lille gruppe bestående af Kristian Mody, Morten Vedersø, lars Munk, 

thomas Meinecke og undertegnede, Kenneth Hvolbøl, havde sat kurs 

mod eventyret. for at spare på udgifter til bagageovervægt møder vi alle 

op i lufthavnen iført adskillige lag tøj, 10 kilo tung håndbagage og de 2 

kilo tunge bjergstøvler. Vel ankommet til Chamonix finder vi en billig og 

udmærket campingplads, les arolles, i udkanten af byen. 

Chamonix 

MONT BLANC 

ITALIEN 

TeksT: kenneTh hvolbøl 

foTo: Thomas meineCke 

SCHWEIZ 

For at kontrollere den fysiske form klatrer 

vi dagen efter 1500 højdemeter op 

til ”le brevent”. et skilt for foden af stigningen 

fortæller, at det bør tage 4 timer 

og 45 minutter. Vi gør det på 3 timer, 

selvom ”knægtene” af og til utålmodigt 

må vente på mig. Fra le brevent tager 

vi os god tid til at nyde en fabelagtig 

udsigt over til Mont blanc og beslutter, 

at i morgen skal det være. 

Whiteout 

Vi tager liften op til Aiguille du Midi for 

derfra at angribe Mont blanc via Tacul 

og Maudit. Derved kommer man over 

hele 3 alpetoppe over 4000 meter. Vi 

iklæder os bjergudstyret, etablerer et 

reb-lag og forlader liftområdet gennem 

en istunnel. Herfra går det direkte ud på 

en ca. 50 cm smal bjergkam med flere 

hundrede meters fald på begge sider. 

Flere gange maser vi os forbi andre reblag, 

som er på vej tilbage til Aguille de 

Midi. Der er simpelthen ingen plads til at 

passere, så vi må af og til balancere lidt 

ned ad skråningen for at gøre plads. 

efter et par timers gang når vi til en passende 

lokation for etablering af vores 

camp. Det blæser lidt, så vi bygger en 

snevold rundt om campen for at skabe 

læ. Vi finder nogle klippestykker til at 

stabilisere teltene. nogle af klippestykkerne 

banker vi ned i sneen og binder 

teltsnorene omkring dem. Andre stabler 

vi på teltenes footprints og fylder op 

med sne. Disse foranstaltninger skulle 

få teltene til at klare selv den værste 

snestorm. For en sikkerheds skyld tøjrer 

vi også teltene til hinanden. Vinden tager 

til, og skyerne samler sig langsomt 

omkring bjergtoppene. Ved 19-tiden er 

det hundekoldt, så vi spiser et hurtigt 

pulvermåltid og kryber i soveposerne. I 

løbet af natten trækker det op til storm. 

3 Det sidste seje træk mod toppen. Flere har allerede opgivet 

at nå toppen og er på vej ned. Nu er det ren vilje der 

skal få os til toppen. 

53Ruten går på kanten af afgrunden, og det er vigtigt at man 

bevarer koncentrationen. 

5 Vores telte efter en kold og blæsende nat. Vi har for en 

sikkerheds skyld tøjret dem til hinanden. 

Vinden pisker fra Italien hen over Col du 

Midi og begraver vores lille lejr i sne. 

om morgenen gør det ondt i hele kroppen 

af at ligge ned, så vi kryber ud af 

teltet, trodser vinden og går op ad Tacul. 

Vinden og sneen pisker os i ansigtet, det 

er ubehageligt at gå, men vi går alligevel 

videre og kommer hurtigt højt op ad 

bjerget. Vi når til en kæmpe gletscherspalte 

midt på bjerget, hvor der går en 

smal snebro henover. Morten er først 

ovre, og jeg er den næste, men tøver. 

Faktisk har jeg overhovedet ikke lyst 

til at passere snebroen. Skyerne fejer 

hen over bjerget og forringer sigtbarheden. 

Af og til kan jeg skimte den blåsorte 

sammenpressede is langt nede i 

dybet. De andre hepper entusiastisk på 

mig. Jeg tager mig sammen og småløber 

over snebroen. Resten følger ubekymrede 

efter, og vi bevæger os videre 

opad. Vinden tager yderligere til, og jeg 

melder klart ud, at jeg mener det er 

uforsvarligt at gå videre. Sigtbarheden 

er omkring 5 meter, og vi har ingen mulighed 

for at orientere os. efter en kort 

diskussion beslutter vi os for at vende 

om. Vi prøver at følge vores spor, men 


Solopgang på topdagen. Det er bitterligt 

koldt. Men vi bruger lige 5 minutter på at 

kigge på det storslåede syn. 

de er allerede føget til. Der er hvidt i alle 

retninger, og jeg kan knap se frem til 

næste mand i reblaget. Vi har Whiteout. 

Vores eneste orienteringsmulighed er, at 

terrænet går nedad, men vi har ingen 

anelse om, hvor vores lejr befinder sig. 

Så kommer der et lille hul i skyerne, og 

vi kan et kort øjeblik skimte teltene på 

Col du Midi. Med en vis lettelse når vi til- 

bage til teltene, og kort efter passerer en 

flok tjekkere vores lejr. Vi er alle uigen- 

kendeligt indhyllet i tøj fra top til tå, og 

som en flok mumier løfter vi en stiv arm 

til hilsen. De har etableret camp et par 

hundrede meter fra os. De har brugt en 

masse tid på at bygge en ca. 1,5 meter 

høj snemur i teltenes vindretning, så de 

har det rimeligt bekvemt bag muren. Vi 

tager hul på endnu et uinspirerende pul- 

vermåltid og kryber til køjs længe inden 

mørkets frembrud. 

tilbage til Chamonix 

Vi ligger spærret inde i teltet i 21 timer 

og er temmelig frustrerede, så noget 

må ske. Vinden har begravet vores telte 

i sneen. Vi graver os fri, og efter en kort 

rådslagning beslutter vi at gå ned til 

Chamonix. Hovedårsagen er, at tjekker- 

ne har hørt, at det først vil klare op om- 

kring lørdag. Det betyder, at de næste 3 

dage skal tilbringes i de trange telte, og 

det er vi afgjort ikke indstillet på. Vi bru- 

ger derefter lang tid på at grave teltene 

helt fri for at pakke sammen. Tjekkerne 

derimod kommer af sted længe før os på 

grund af deres grundige forarbejde med 

snemuren. belæsset med bagage går vi 

langsomt op mod Aguille du Midi. Vinden 

hyler og pisker sylespidse iskrystaller 

mod de få bare pletter blottet hud. 

Jeg frygter den sidste stejle stigning op 

imod liften, på den smalle grat, men det 

går, og vi kan udmattede gå igennem 

metallågen og is-tunnelen. En flok japanske 

turister er taget op med liften 

for at se på udsigten og bjergbestigere. 

Udsigt er der ikke meget af i dag, så 

vi får al opmærksomheden. Japanerne 

skiftes under stor moro til at løfte de 

næsten ufatteligt tunge rygsække, som 

de danske vikinger slæber på. Det afføder 

anerkendende udbrud, smil og nik. 

Deres begejstring kender ingen ende, 

da Morten fyrer nogle japanske gloser 

af, hvorefter vi alle smilende trykker 

hænder. Vejret i Chamonix er smilende 

og solrigt. en næsten grotesk kontrast 

til vores lejr på Col du Midi. 

Vi prøver igen 

Morgenmadspatruljen, lars og Mody, 

møder gudhjælpemig Martin Anker 

nielsen og lars Hansen fra sidste års 

Pik lenin ekspedition. De er med en 

gruppe taget til Schweiz for at bestige 

Matterhorn. Dårligt vejr har tvunget 

dem til at give op, hvorefter de har 

vendt interessen mod Mont blanc. De er 

dog i tidsnød, og har ikke nået at akklimatisere 

sig. 

Mens vi reviderer bestigningsplanerne, 

ryster jorden under os. Det er et jordskælv. 

Ikke helt almindeligt på de kanter, 

fortæller campingpladsbestyreren 

os. Vi gyser og tænker på, hvilke laviner 

det udløser på bjerget. Jordskælvet bliver 

målt til 4,6 på Richterskalaen, det 

kraftigste i området siden 1905. et kig 

på vejrudsigten overbeviser os om, at 

vi må give det endnu en chance. Denne 

gang beslutter vi os for at angribe bjerget 

fra en anden side og tager bjergtoget 

ad en usandsynlig flot rute op til Nid 

D’aigle (Ørnereden) i 2372 meters højde. 

Vi går de sidste 800 højdemeter op til 

Tete’ Rousse’ hytten. Undervejs møder 

vi en flok nordjyske højskoleelever på 

vej ned. De har opgivet bestigningen på 

grund af dårligt vejr. Vejret er vådt og 

tåget, så vi beslutter at overnatte i Tete’ 

Rousse’-hytten, frem for at bruge teltene. 

Den ambitiøse plan er at gå de 1700 

højdemeter herfra direkte mod toppen i 

nat. normalt går man fra Gouter hytten i 

3867m, hvilket kun er en stigning på ca. 

950 højdemeter. Morten og jeg går op 

for at tage bestik af den frygtede Gran 

Couloir. Det er et ca. 700 meters stejlt 

område, hvor sten og klipper jævnligt 

vælter ned. Mange bjergbestigere er 

blevet dræbt her. Som regel ikke fordi 

de er blevet ramt af de styrtende klipper, 

men oftest fordi de har forsøgt at 

undvige, tabt balancen og styrtet mange 

hundrede meter ned. Derfor er det vigtigt 

lige at kigge couloiren an i dagslys, 

inden vi skal passere den i nat. 

I et rigtigt møgvejr går Morten og jeg 

derop. Igen møder vi klatrere, som har 

opgivet en bestigning, og vi tvivler efterhånden 

på, om projektet vil lykkes. 

Morten og jeg kigger skeptisk hen over 

den ca. 150 meter brede couloir. Der er 

spændt en wire tværs over, som man 

kan hægte sig på via slynger og karabiner, 

men den hænger alt for højt til, at 

nogen kan få glæde af den. et mindre 

stenskred får os til at rynke brynene. 

Vi vender tilbage til gruppen med vores 

erfaringer. 

”står på en alpetop” 

lars Hansen er sammen med en ven 

nået op til Tete’ Rousse’. De nåede ikke 

det sidste tog op til nid D’aigle og er gået 

hele vejen. De ligner da også noget, der 

er løgn, og kryber hurtigt til køjs. Martin 

og resten af gruppen har besluttet ikke 

at forsøge en bestigning og venter nede 

i Chamonix. Vi aftaler at stå op til morgenmad 

kl. 01 og bese vejrsituationen. 

Minimumkriteriet er, at vi kan se nogle 

stjerner, ellers vil vi ikke tage mod toppen. 

Vi hopper ud af uldtæpperne på det 

aftalte tidspunkt, og jeg konstaterer, at 

der ikke er nogen stjerner at se. Mody 

er lidt mere tålmodig og får øje på en 

enkelt, så én mere, og nu myldrer de 

pludselig frem. Selvom det er fristende 

at krybe tilbage under tæpperne, må vi 

af sted. oppe ved Grand Couloir holder 

frosten på klippestykkerne, så der er ingen 

stenskred at høre. Vi ignorerer den 

dårligt placerede wire, holder vejret og 

småløber over couloiren. lars Hansen & 

Co. overhaler os i et gevaldigt tempo, 

som vi alle ryster på hovedet af. nu 

går det stejlt opad, og der er fæstnet 

hjælpe-wirere på klipperne. De er dog 

ikke altid til at stole på, for flere steder 

er boltene løse, så vi må nøje kontrollere 

bæreevnen, hver gang vi hægter os 

på. Vi går uden reb, da det er alt for 

besværligt og langsommeligt. Klipperne 

bliver snart sneglatte, og vi skifter til 

steigeisen for at stå bedre fast. Der er 

malet gule prikker på klipperne, men de 

kan ikke ses i mørke og slet ikke under 

nyfalden sne, så det er vanskeligt 

at finde vej. Flere gange ender vi i en 

blindgyde og må vende om. 

Ved halvsekstiden ankommer vi anstrengt 

til Gouterhytten. Herfra er der 

ca. 950 højdemeter til toppen, og vi 

kan se på pandelampernes lyskegler, at 

de, som har overnattet her, allerede er 

langt oppe ad bjerget. Fra Gouterhytten 

begynder den dybe sne, og vi får brug 

for skistavene. Vejret er klaret op, men 

det er bitterligt koldt. Vi når Dome de 

Gouter ved solopgang og bruger 5 minutter 

på at forevige det storslåede syn. 

Jeg er meget træt nu og hænger konstant 

efter gruppen, men lars Munk er 

en knag og venter tålmodigt på mig. Vi 

er nu så højt oppe, at der ikke er læ for 

vinden. Jeg lægger for sent mærke til, 

at mine fingre er stivfrosne. Jeg stopper 

op og finder med besvær et par 

ekstra handsker frem af rygsækken. 

Det hjælper ikke meget, fingrene er helt 

følelsesløse. Jeg begynder at motionere 

fingrene inden i handskerne mens jeg 

går, og efter en halv times tid begynder 

fingerspidserne at snurre og stikke, 

pyha! Der var jeg godt nok nervøs for 

alvorlige forfrysninger. Ved Vallot-nødhytten 

i 4300 meters højde møder vi 

lars Hansen siddende modløs i sneen. 

Vennen har givet op og er på vej ned 

med en fransk bjergguide. lars er på 

nippet til selv at give op. Vi genetablerer 

reb-laget og inviterer lars med. Vi 

går videre forbi store gletscherspalter 

og opad, tilsyneladende uden ende. Jeg 

går langsomt og hænger igen. Jeg siger 

til lars Munk at jeg ved, at jeg kan klare 

det, det kommer bare til at tage tid. Han 

nikker forstående og puffer mig opad. 

Hele tiden tror vi, at det er toppen vi 

kan se, men bliver gang på gang snydt. 

endelig, d. 10. september kl. 10.25, står 

vi på toppen af europa og omfavner lykkeligt 

hinanden. Vi tager de uundgåeli- 

ge gruppebilleder og glemmer helt lars 

Hansen, som sidder i sneen og stirrer 

apatisk ud over europa. Vores gruppe 

har det alle fint. Trætte, men vi har ikke 

skyggen af højdesyge. nogle begynder 

ligefrem at synge Shubiduas ”Står på en 

Alpetop, kigger på det sner. nu er jeg 

end’lig kommet helt herop- Hva’ fa’en 

sku’ jeg egentlig her?” Godt spørgsmål, 

grubler jeg, mens en antiklimatisk 

stemning breder sig indeni. Var det virkelig 

det hele? Hvorfor er jeg ikke mere 

ekstatisk? Jeg låner lars Munks mobiltelefon 

og ringer hjem (jo, den er god 

nok, man kan ringe hjem fra toppen). 

Alexander tager telefonen, og pludselig 

står det lysende klart for mig, hvad jeg 

har opnået. Jeg bryder ud i hulkende 

gråd af intens stolthed og livs-bekræftelse, 

da jeg hører hans stemme. Intet 

kan slå det jeg føler netop nu, og jeg 

kan dele følelsen med min søn, der dog 

ikke helt forstår, hvorfor far græder. Jeg 

må overbevise ham om, at jeg, trods 

gråden, har det fint. Rigtig, rigtig fint. 

nedtur 

efter en halv times tid på toppen begynder 

vi nedstigningen. På vej nedad 

slingrer lars Hansen faretruende. Han 

mangler værdifuld akklimatisering og 

har det tydeligvis ikke godt. Flere gange 

vælter lars om i sneen og bliver liggende. 

lars Munk må gang på gang samle 

ham op. Jeg tager rebet fra lars Munk, 

så han kan bære noget af lars Hansens 

oppakning. lars Munk ”taler” lars 

Hansen hele vejen ned til Gouterhytten. 

Vi har ikke energi til at gå ned ad de 

stejle klipper til Tete’ Rousse’, men kryber 

i stedet ind under Gouterhyttens 

lune uldtæpper. 

Kl. 02.00 rumsterer grupper af klatrere i 

hytten. De er ved at gøre klar til et topforsøg, 

men det ignorerer vi, og vender 

os tilfredse om på den anden side. efter 

12 timer på madrassen er vi klar til at 

gå det sidste stræk ned ad bjerget. lars 

Hansen er allerede gået, da hans gruppe 

i Chamonix var utålmodige efter at 

komme hjem. Det viste sig, at de var så 

utålmodige, at de rent faktisk var kørt 

og havde efterladt lars et telt og en 

flybillet. Noget tyder på, at personlige 

ambitioner og gruppens aftaler ikke helt 

var afstemt. Den slags kan have fatale 

følger på et bjerg, hvor man uventet kan 

blive afhængige af andres hjælp. Tilbage 

på campingpladsen fortæller vi alle, der 

gider høre på os, om bedrifterne på 

bjerget. Senere fejres succesen på vores 

”stamværtshus” The Jekyll, hvor vi 

under indtagelse af øl og whisky praler 

til alt og alle. nu er vi ligeglade, om de 

vil høre på os, for det skal de sgu! 

Vi har dog et enkelt hængeparti. Morten 

har medbragt et Dannebrog, som vil 

passe perfekt på væggen af den nye 

hytte i Tete’ Rousse’. Mody og Thomas 

er lige vel storskrydende og mener, at 

de da sagtens kan smutte derop, hvis 

altså bare det ikke koster noget. Resten 

af gruppen smider prompte 40 euro på 

bordet. nu sidder de i saksen og kan 

ikke krybe udenom. Klokken meget tidligt 

næste morgen vågner de to rapkæftede, 

iklæder sig bjergudstyret og tager 

bus, lift og bjergbanen for at gå de sidste 

par timer op til Tete’ Rousse’. Ved siden 

af det russiske og tibetanske flag banker 

de Dannebrog op på væggen. Flaget er 

signeret af fem bjergbestigere og påført 

”Mt. blanc, 4810m, 10/9 kl. 10.25-2005”. 

3 Endelig har vi nået toppen og vi får taget det 

uundgåelige gruppebillede. Hele vores gruppe 

har det meget fint. Vi er trætte, men ingen af 

os har højdesyge. 


med naum på ekspedition i 

kirgisistan 

TeksT og foTo: gerner Thomsen 

Kirgisistan: Centralasiens bjergland nummer 

ét – kun tangeret af naboen tadsjikistan. 

Her krydser store bjergkæder som Pamir og 

tian shan klinger i 7000 meters højde, mens 

sneleoparder, fårehyrder og yetien kæmper 

om pladsen på de stejle bjergskråninger. 

tag med naum på ekspedition i dette 

gudsbenåede bjergland, hvor 7 pct. af 

territoriet dækkes af høje bjergområder. 

tiden er skruet tilbage til de kaotiske år efter 

sovjetunionens opløsning. 

Det var ikke kun en kvælende varme, 

der mødte mig udenfor lufthavnsbygningen 

i Fergana. Det var også en lille irriterende 

ukrainer ved navn naum. Visse 

personer behøver man kun at kende i få 

minutter, før de bliver trættende. naum 

var én af den slags, og desværre viste 

han sig også at være ”ekspeditionens” 

leder. Fra første minut pralede han med 

de mange medaljer, han havde vundet 

i sin egenskab af ”Master of Sport” (en 

sovjetisk hæderstitel, der blev givet indenfor 

bl.a. bjergsport), men det stod 

hurtigt klart, at det var laurbærrene, 

han hvilede på. Af ydre var manden lille, 

snusket og lettere fedladen, og bare den 

lille tur over til bilen med min rygsæk 

var ved at tage livet af ham. ”Du og Jens 

er specialister, derfor har I fået turen til 

spotpris”, nåede han pustende og støn- 

nende at gentage fem-seks gange, før vi 

sad i bilen. Det var 1992 – året efter kup- 

pet mod Gorbatjov, og Sovjetunionen 

var opløst i Rusland og 14 nye stater. 

Usbekistan, hvor vi nu befandt os, var 

et af de nye selvstændige lande, men 

det var stadig svært at arrangere ting 

som f.eks. visum til denne del af verden. 

Derfor havde jeg lavet en blind date 

med Jens og hans kæreste bente, som 

jeg faktisk aldrig havde mødt før. Med 

et dansk rejsebureau som mellemled 

havde vi fundet sammen om et vandreprojekt 

i Kirgisistan – med mødested og 

udgangspunkt i Fergana og med naum 

og hans ukrainske rejsebureau som ar- 

rangør. Jens og bente havde brugt de 

indledende uger på at rejse med tog 

fra Ukraine til Usbekistan for at opleve 

de gamle silkevejsbyer bukhara og 

Samarkand. Jeg havde taget den hurtigere 

løsning med fly via Moskva. 

I gårdhaven under vinrankerne sad 

bente og Jens og ventede spændt. Det 

vil dog sige, det jeg først tolkede som 

et spændt ansigt på Jens, viste sig at 

være hans krampagtige forsøg på at 

undgå endnu et toiletbesøg. Jens havde 

tilranet sig en dårlig mave i Usbekistans 

snuskede gadekøkkener, og bakterierne 

fejrede fortsat store triumfer under 

spektakulære slag i hans mave og 

tarmkanaler. Vi faldt hurtigt i god snak 

og blev på rekordtid enige om at være 

trætte af naum. 

På jagt efter bil og benzin 

I gårdhaven sad også en russisk mor med 

sin søn – det var dem, som ejede huset, 

og som vi boede hos. Sønnen havde været 

med i den sovjetiske Afghanistankrig, 

men det var tydeligvis tabu. ”Den 

slags er bedst at glemme”, gentog moren 

flere gange, hver gang nogen berørte 

emnet. Ved siden af Jens og bente 

sad desuden tre andre ukrainere, som 

viste sig alle at skulle med på vandreturen. 

Der var nikolaj, en ung sympatisk 

fyr fra landbrugsskolen i Kiev, og så var 

der en ældre herre, der altid blev tiltalt 

”Alexander Alexandrovitj” (dengang som 


i dag er det almindelig høflighed at tiltale 

ældre russiske personer med fadernav- 

net). endelig var der Ivan, Alexanders 

barnebarn på 15 år, der sagde så lidt, at 

man blev i tvivl, om han var stum. 

De næste dage gik med at finde en bil. 

Den slags opgaver skal man aldrig under- 

vurdere i ex-Sovjetiske lande – særligt 

ikke når tiden skrues tilbage til de kao- 

tiske 1990’ere, hvor alt lige fra toiletpa- 

pir til spegepølse kunne være umuligt at 

opdrive. naum og nikolaj måtte stemme 

dørklokker i hele byen for at opdrive et 

terrængående køretøj med plads til otte 

personer. Da det endelig lykkedes, tog 

det en dag mere at opdrive benzinen. 

Forløsningen kom på eftersøgningens 

andendag, da en skrotmoden skramlekasse 

af en fåretransport rullede op foran 

porten til gårdhaven. naum stod og 

kommanderede på ukrainsk, mens alt 

vores habengut blev smidt op på ladet 

og blandede sig med fårelort. bagefter 

satte vi os selv ovenpå rygsækkene – vi 

var på vej! Fergana-dalens frodige landbrugsområder 

og plantager gled forbi i 

den lave aftensol, mens vi nød den kø- 

lige brise fra ladet af vognen. På et tidspunkt 

drejede vi væk fra hovedvejen, og 

aften blev til nat, mens fåretransporten 

hostede og hakkede sig op ad bjergvejene. 

et eller andet sted i natten blev 

Usbekistan til Kirgisistan, men ingen 

lagde mærke til præcist hvor, for dengang 

var grænserne endnu ikke bevogtet 

mellem de to lande. Der var kun de 

spredte landsbyer med hujende unger og 

gøende hunde til at fjerne opmærksomheden 

fra den funklende stjernehimmel. 

et sted over midnat stoppede vejen – og 

det samme gjorde chaufføren heldigvis. 

Vi blev sat af og kunne for første gang i 

vores liv betræde kirgisisk jord. Vi spottede 

en forladt skurvogn, som gav husly 

for resten af natten. 

ekspeditionens første dage 

Man kan sige meget skidt om naum, 

men han havde trods alt valgt området 

med omhu for passionerede bjergnørder. 

Det var således svært holde begejstringen 

tilbage, da vi næste morgen kunne 

se, hvilket herligt sted vi var havnet. Vi 

befandt os i en snæver floddal, midt i 

Pamir-Alai-bjergkæden i det sydvestlige 

3 Lejr nedenfor Kindik-passet (4482 m), der rejser sig i 

baggrunden som en hvid snemur. 

5Endelig dukker Naum op på toppen af Kindik-passet 

– flere timer efter resten af gruppen. 

5 Alexander Alexandrovitj har dækket ansigtet for at undgå 

solskoldning i den store højde på vej mod Kindik-passet. 

hjørne af Kirgisistan, med 3000-4000 m 

høje bjerge på alle sider. området var 

dengang som i dag stort set ukendt af 

vestlige bjergturister, da al opmærksomhed 

falder på det sydligere bjergmassiv 

med Peak lenin. ”Selv russiske turister 

har næppe nogensinde sat deres ben i 

dette område”, erklærede naum med en 

højtidelighed, som kun en ekspeditionsleder 

kan udstråle, mens han foldede en 

håndtegnet skitse ud over områdets tinder 

og floder, der grangiveligt lignede et 

skattekort fra Indiana Jones. 

De næste dage gik vi østpå op gennem 

floddalen, der hurtigt snævrede ind til 

en kløft. overnatningen foregik i små 

ekspeditionstelte af ukrainsk herkomst, 

hvor oversejlet bestod af tynde plastikpresenninger, 

og maden blev tilberedt 

over bål ud fra dåsekonserveres, kartofler 

og andet typisk russisk ”ekspeditionsmad”, 

som naum havde fordelt 

mellem deltagerne. en aften insisterede 

naum af ukendte årsager på at slå lejr 

for foden af en 100 m lodret klippevæg, 

hvor det var tydeligt at klippestykker 

jævnligt faldt ned. Jens, bente og jeg 

forsøgte på diplomatisk vis at overtale 

manden til at flytte lejren et par hundrede 

meter væk, mens de øvrige deltager 

på bedste russiske vis forholdt sig loyalt 

til ekspeditionslederens ideer, hvor vanvittige 

de end måtte være. naum endte 

med at give sig, men der var sket en tillidsbrist, 

og stemningen mellem ham og 

os danskere blev herefter kun dårligere. 

forhandling i hyrdeteltet 

en dag stod det pludseligt klart, at vi ikke 

længere kunne gå på Kichik Alai-flodens 

venstre bred, som vi havde fulgt siden 

starten af turen. en lodret klippevæg 

over den frådende flod spærrede vores 

videre fremfærd, som indtil da havde 

været en ren picnic. naum kløede sig lidt 

i det krøllede hår og forsøgte formentlig 

at huske noget af alt det, han i fordums 

tid havde lært i sin egenskab af ”Master 

of Sport”. Pludselig lyste han op – løsningen 

gik jo lige derovre på den modsatte 

side af floden! To hyrdedrenge havde set 

den usædvanlige flok af rygsækbærende 

mennesker og var kommet ned til floden 

for at opklare fænomenet. Floden larmede 

så meget, at det var umuligt at råbe 

dem op, men det var der råd for. Hurtigt 

fik Naum og Nikolaj bundet et brev fast 

til en lille sten sammen med et par bolsjer. 

I brevet stod: ”Sig til jeres far, at 

vi har brug for heste. Sig desuden, at vi 

har vodka”. Stenen blev kastet over på 

den anden side af floden, og de to hyrdedrenge 

samlede den op, læste brevet og 

forsvandt udenfor synsvidde. 

efter højst 10 minutter kom der to 

granvoksne hyrder ridende, som uden 

problemer forcerede floden over til os. 

naum trådte i karakter, og gav hyrderne 

indtryk af, at vi var en stor international 

ekspedition udsendt af Ukraines 

præsident, og at de næppe ville komme 

til at fortryde at hjælpe os over på den 

USBEKISTAN 

KASAKHSTAN 

anden side af floden. Om aftenen sad 

vi og drak grøn te i hyrdernes telt, der 

var en stor rund jurte (filttelt) a la det, 

som man finder i resten af Centralasien 

og i Mongoliet. naum fortsatte med at 

optræde som verdensmand og betone 

ekspeditionens vigtighed og internationale 

bevågenhed, mens han overrakte 

sit visitkort til de venligt lyttende, 

men tydeligvis uforstående hyrder. På 

et tidspunkt, hvor hyrderne var ved at 

tabe tråden, hev naum vodkaen frem 

og bragte et emne på banen, der skulle 

sikre ekspeditionens succes, selv med 

hans egen dårlige kondition. ”Hjælp os 

med at transportere rygsækkene over 

det næste bjergpas, så får I vores vodka 

og penge til gengæld”, sagde naum. De 

to hyrder snakkede lidt sammen på deres 

eget sprog – det var tydeligt, at de 

var klar over, hvem som havde fat i den 

tykke ende af rebet, og de udnyttede situationen 

til at presse naum for endnu 

flere penge og vodka. Til sidst var der en 

aftale, og den sidste te blev drukket. 

over Kichik-alai med 

naum på slæb 

om morgenen blev de to heste læsset 

med syv store rygsække, og i langsom 

Kirgisistan 

gang bevægede vi os op mod Kichik- 

Alai-passet (4158 m), mens de overlæssede 

heste gik ved siden af os. Det var 

første gang i mit liv, at jeg kom tæt på 

nomadelivet, men jeg var klar over, at 

det ikke blev den sidste. De to fårehyrder 

udviste en ligevægt og selvtilfredshed, 

der fik mig til at sværge, at jeg ville 

være kirgisisk fårehyrde i mit næste liv. 

Hvilket privilegium at kunne få lov til 

at leve et afstressende liv i dette underskønne 

landskab af kløftede bjerge 

og græsgrønne enge, hvor dagligdagen 

kun går ud på at drikke te, spise og 

måske flytte lidt rundt på fåreflokken. 

Hyrdernes hunde var store som ulve, og 

det fik os til at spørge, om yetien nogen 

sinde var blevet se på disse kanter. Det 

var tydeligvis et spørgsmål, som blev 

taget alvorligt. Den ene af hyrderne 

kunne berette, at han havde set et glimt 

af yetien i efteråret i et område tæt på 

det sted, hvor vi gik nu. 

Der blev holdt mange pauser på vej op 

mod passet – ikke så meget på grund 

af hestene eller os andre, men mest 

på grund af naum, der hele tiden haltede 

bagefter. Hver gang han kom op 

til os andre, så spurgte han bente på sit 

gebrokne engelske: ”ok, bente?”. Der 

var ingen speciel grund til at bekymre 

sig om Bente, der fulgte fint med, men 

naum havde åbenbart et veludviklet beskyttergen 

overfor kvinder, der måske 

samtidig skulle skjule hans egen håbløse 

formåen. 

Sidst på dagen stod vi i toppen af passet 

med udsigt til områdets høje tinder. 

Mod sydøst knejsede Peak Skobeleva 

(5051 m), mens grønne dalstrøg og et 

utal af unavngivne toppe fortonede sig 

i alle andre retninger, lige så langt øjet 

rakte. Idyllen forsvandt dog på et splitsekund, 

da en snebyge blæste ind over 

8 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

Fergana 

Fårehyrdernes hunde er store som ulve og 

sørger selv for maden.

Kamelerne trives glimrende i de store højder 

og bruges af hyrderne som transportdyr. 

området og ødelagde panoramaet for de 

næste par timer. Hyrderne trak i deres 

filtkåber, russerne i deres plastikpon- 

choer, mens vi danskere trak hætten op 

på vores goretex-jakker. lidt nedenfor 

passet fandt vi en teltplads og sagde 

farvel til hyrderne. 

Ud på aftenen klarede vejret op, og vi 

fandt de to primusbrændere frem, som 

skulle bruges til madlavning over trægrænsen. 

Som det var sket et par gange 

tidligere, så kom der store stikflammer 

op af den ene brænder, men det 

plejede at gå i sig selv. Af uforklarlige 

årsager gik der dog denne gang panik 

i naum, selv om brænderen stod på 

jorden langt fra noget brændbart. Han 

greb resolut brænderen i sin hånd, og 

kylede den ud i en nærliggende flod. Det 

hjalp. Stikflammen forsvandt, men det 

samme gjorde brænderen, som vi aldrig 

så mere. bagefter kløede naum sig lidt 

i håret, som han havde for vane, når 

der opstod en uventet situation, mens 

han pustede på hånden, der havde holdt 

brænderen. 

en kamel træder til 

De næste dage bredte landskabet sig ud 

i en stor åben dal, som gjorde det nemt 

for alle andre end naum at holde et højt 

tempo. På kanten af dalen tårnede de 

høje toppe fra Pamir-Alai-bjergkæden 

sig fortsat op, og selv om det kan lyde 

åndssvagt, så dukkede der ind imellem 

noget så malplaceret som kameler op i 

dette bjerglandskab. Helt malplaceret 

var de nu ikke, for de tilhørte som regel 

en hyrdefamilie i nærheden og blev 

brugt som transportdyr. 

en dag kom vi til en lille landsby med 

en halv snes jurter, hvor en hel klan af 

fårehyrder boede. børnene var ved at 

sprænges af nysgerrighed, mens de 

voksne mere diskret fulgte ekspeditionens 

indtog i landsbyen. naum fandt 

klanens ældste medlem, der bar et 

hvidt fipskæg på længde med Mogens 

lykketofts i hans storhedstid. På hovedet 

sad en stor kirgisisk fårehat, der 

ifølge landets tradition skal være særlig 

høj hos gamle personer for at kunne 

rumme al den visdom, som kun ældre 

kan opnå. naum begyndte sin sædvanlige 

optræden med visitkort og omtale 

af ekspeditionen som den største siden 

Vasco da Gamas sørejser, mens hyrderne 

lyttede andægtigt. Vi blev inviteret 

til at overnatte i jurterne og fik friskbagt 

pandebrød med syrnet yakoksemælk til 

aftensmad. 

naum var som sædvanligt på forkant 

med de svære passager, og næste dag 

havde han aftalt med hyrderne, at en 

kamel skulle hjælpe os op til foden af 

Kindik-passet i 4482 m. Jeg skal sent 

glemme det billede af en overlæsset kamel, 

der før solnedgang i et adstadigt 

tempo bevægede sig op mod passet 

med vores rygsække, mens den med 

jævne mellemrum lagde en kamellort på 

de smalle fårestier. Den store oppakning 

ville formentlig kunne få enhver dyreven 

på barrikaderne, men kamelen så ud 

som om, at alt var normalt. Måske det 

var rigtigt, at den kunne bære 600 kg, 

som hyrderne påstod. efter en lang dag 

blev rygsækkene sat af ved en gletsjersø 

i cirka 4000 m’s højde. Kamelen stillede 

sig op og drak et par hundrede liter 

vand, mens hyrderne fik deres vodka og 

penge. I baggrunden rejste Kindik-passet 

sig, der mest af alt lignede en lodret 

snevæg. Men stejle stigninger ser altid 

værre ud på afstand, og nikolaj, Jens og 

jeg brugte resten af dagen til at træde et 

spor op gennem sneen til tæt på toppen 

af passet, så det ville være nemmere at 

indtage med rygsæk næste dag. 

Hjemrejse med 

falsk identitet 

efter en kold nat i højden begyndte bestigningen 

næste morgen i perfekt solskinsvejr 

fra en skyfri himmel. naum 

haltede som sædvanligt bagud, men 

det var vi blevet så vant til, at vi knap 

ænsede det. Det tog vel det meste af 

tre-fire timer, før passet var indtaget ad 

en zigzag rute, der tog brodden af den 

værste stigning. Det største problem var 

den dybe sne, men her var det tiltrådte 

spor fra dagen før guld værd. Udsigten 

fra toppen var storslået. Mod nord fangede 

øjet de store toppe i Pamir-Alaibjergkæden 

med Peak Skobeleva (5051 

m) og andre unavngivne toppe i samme 

højder. Mod syd – på den anden side 

af den brede dal med Kyzil-Suu-floden 

– rejste de høje toppe fra Pamir-massivet 

sig med Peak lenin (7134 m) og 

Peak Kommunisme (7495 m). naum så 

vi som en lille mørk plet langt nede i 

det fjerne på skråningen. Der gik vel en 

time eller to, så endelig dukkede hans 

krøllede hårtop op nede fra dybet. Det 

første han sagde, var selvfølgelig: ”ok, 

bente?”. 

Sådan endte turen – stort set. Vi kom 

ned på den anden siden af Kindik-passet, 

hvor Jens de næste uger skulle 

prøve kræfter med Peak lenin, som han 

besteg på rekordtid. Jeg tog senere tilbage 

til Ukraine sammen med naum og 

de tre andre ukrainere for at fortsætte 

mit sabbatår i ex-Sovjet. 

I lufthavnen på vejen tilbage mod 

Moskva forklarede naum, at han havde 

købt min flybillet til russiske priser 

(dengang var flybilletter til udlændinge 

dyrere end til russere). Det eneste problem 

var, at den var købt i en anden 

russers navn, da mit selvsagt ikke lød 

særligt russisk. naum havde dog forberedt 

sig godt, så han udstyrede mig 

med et ukrainsk pas, der stemte overens 

med billetten, og bagefter gav han 

mig et par udslidte træningsbukser og 

russiske fletsandaler, som jeg blev bedt 

om at iføre mig. 

nikolaj tog mit kameraudstyr og andre 

ting, der kunne give mistanke om min 

falske identitet, og i ventesalen udstyrede 

naum mig med en dugfrisk udgave 

af avisen Pravda, som jeg fik besked 

på at læse interesseret i. Hvis jeg blev 

spurgt om noget, så skulle jeg blot svare 

”da” eller ”njet” efter bedste skøn. Det 

gik faktisk helt smertefrit og uden problemer 

– og på den måde endte naums 

ekspedition, der trods mandens utålelige 

opførsel dog siden inspirerede mig 

til flere gensyn med fårehyrderne på de 

kirgisiske bjergskråninger. 

TeksT og foTo: Jakob øsTer 

Med politiet i hælene over verdens tag 

Fra Lhasa til Kathmandu i firehjulstrækker gennem Himalayas 

bjerge. umiddelbart lyder det besnærende, men læs her, hvordan 

det lykkedes at blive stemplet som spioner, og om at rejse gennem 

et af verdens smukkeste lande med den kinesiske ordensmagt 

pustende os i nakken. 

over Middle Hills til 

Kathmandu 

Det tager det meste af et rædselsfuldt 

døgn at komme til Kathmandu. bussen 

er et gammelt faldefærdigt monstrum af 

en metalkasse. ‘namaste’ står der venligt 

på siderne over to gyldne hænder, 

der former den karakteristiske nepalesiske 

hilsen - men hilsenen er det eneste 

venlige ved denne bus. Chaufføren 

er en ung sikh med et langt fuldskæg 

og en kæmpe turban. Han griner ma- 

nisk og snakker højlydt med de forreste 

passagerer samtidig med, at han 

med faretruende høj fart kaster bussen 

rundt i hårnålesving efter hårnålesving 

op over Middle Hills og mod Kathmandu 

Valley. om natten opgiver vi at sove. 

Fra bussens tag kommer underlige lyde 

af levende væsener, der desperat tripper 

hen over taget, mens bussen bare 

svinger og svinger. Det viser sig, at 

en passager har medbragt en flok geder, 

som er bundet fast oppe på taget. 

Panikslagne kæmper de sammentøjrede 

geder for at holde balancen. 

naturligvis er det den samme chauffør, 

der kører hele turen kun afbrudt af to 

timers pause, hvor han lægger sig til 

at sove på sit sæde. Ved daggry ræser 

vi nedad mod Kathmandu-dalen, igennem 

de skarpe bjergsving, og kigger ud 

over skrænter med flere hundrede meters 

fald. Vi passerer vrag af busser og 

lastbiler, der ligger sammenkrøllede for 


foden af skrænterne. Det er ikke me- 

get, der skal til for at forvandle vores 

store metalkasse til en dødsfælde, men 

vores lokale medpassagerer virker helt 

upåvirkede. Da vi endelig ankommer, 

stavrer vi med stadig rystende knæ 

rundt i Thamel, backpacker-ghettoen i 

Kathmandu, finder hurtigt et hotel og 

går i brædderne. 

turplanlægning i 

hustlernes hule 

Thamel er en skøn blanding af hippier 

og backpackere. Handlende i evig kon- 

kurrence faldbyder deres varer til de alt 

for få turister, der for tiden finder vej 

til nepal. Vi bruger mange forbistrede 

dage på at arrangere vores tur til Tibet, 

men må sande, at det i dette kvarter er 

lige så let at købe en individuel rejse til 

Tibet, som at få klar besked om, hvornår 

et pashmina-sjal er ægte. Sælgerne 

bekymrer sig mest om, hvad kunderne 

gerne vil høre og har et ganske liberalt 

forhold til sandheden. Alt kan lade sig 

gøre! Men at komme til Tibet fra nepal 

uden at være del af en organiseret 

gruppetur er trods løfter om det modsatte 

ikke lige ud ad landevejen. De kinesiske 

myndigheder er på vagt overfor 

alle, der på egen hånd ønsker at rejse til 

dette lukkede land. Man skal have både 

visum til Kina og rejsetilladelse til Tibet 

fra TTb – Tibet Tourism board. Kinesisk 

visum fixer ambassaden - under den paradoksale 

forudsætning, at man fortæller 

dem, at man skal til Kina, men endelig 

ikke til Tibet. Alt hvad vi desuden 

skal bruge her i Kathmandu er en flybillet 

– enkelt til lhasa - samt hjælp til at 

skaffe individuel rejsetilladelse til Tibet. 

Vi finder et skummelt bureau i Thamel, 

der billigt kan klare begge dele. 

Vores plan er at blive i lhasa længe 

nok til både at kunne akklimatisere os 

3 Vejen passerer i disse øde egne tæt forbi nogle 

af verdens højeste bjerge. Kører man som her 

ikke i kortege er det med at have benzin nok 

på bilen. 

3Med firehjulstrækker langs ’himmelens landevej’. 

Vi er drejet fra Friendship Highway og 

kører ad grusveje langs verdens tag. 

til den højde, som byen ligger i, og nå 

at se alle byens mange seværdigheder. 

Derefter vil vi i lhasa booke os ind på 

en firehjulstrækkertur over Himalaya, 

forbi Mount everest base Camp – som 

man i Tibet har været så elskværdige at 

anlægge en vej helt op til, så man slipper 

for at vandre i dagevis - og tilbage 

til Kathmandu. Helt så let går det desværre 

ikke. Vores skumle rejsebureau 

meddeler os dagen før, vi skal flyve til 

lhasa, at reglerne for individuel rejse 

er ændrede, så de alligevel ikke kan udstede 

flybilletter til os, med mindre vi vil 

med på deres gruppetur. Det lugter lidt 

af, at de hellere vil sælge os en komplet 

pakkerejse end en billig flybillet. Da der 

kun er ét fly om ugen fra Kathmandu 

til lhasa, og vi ikke har nogle billetter, 

ender vi med at strande i Kathmandu 

en ekstra uge. efter et større skænderi 

lykkes det os at få vores penge tilbage, 

og i stedet køber vi billetter til ugen efter 

med et andet selskab, der siger, at 

de godt kan sende individuelle rejsende 

til Tibet. Heller ikke dette forsøg viser 

sig dog helt uproblematisk. Denne gang 

er vores flybilletter gået i orden, men 

nu er der åbenbart opstået problemer 

med vores individuelle rejsetilladelse. 

Vi får at vide, at der ’er en lille risiko 

for at blive afvist i lufthavnen i lhasa, 

men at vi nok vil blive sluppet ind mod 

at betale en ‘bøde’ til immigrationspolitiet’. 

Trætte af hustlere, trætte af 

komplicerede regler, der åbenbart ændrer 

sig med dags varsel, og trætte af 

Kathmandu, tager vi chancen og tager 

af sted. 

den forbudte by 

Flyveturen over Himalaya må kandidere 

til titlen som verdens smukkeste: blå 

himmel, høje sneklædte bjerge så langt 

øjet rækker og udsigt til Mount everest 

fra nært hold. Men vi kommer hurtigt 

ned på jorden, da vi lander i lufthavnen 

i lhasa, hvor alle individuelle rejsende 

tilbageholdes. Det kommer dog ikke 

helt bag på os – og det gør den efterfølgende 

bøde på 60$ for at rejse ind 

i landet på individuel basis heller ikke. 

Men bekymringens sved begynder at 

løbe, da de andre individuelle rejsende 

lukkes ind i landet, og Charlotte og jeg 

som de eneste bliver tilbageholdt yderligere 

en time i immigrationen, mens der 

højlydt diskuteres hen over hovederne 

på os på uforståeligt kinesisk. Til sidst 

bliver vi reddet af Chuda, den tibetanske 

guide, der hører til det selskab, vi 

har købt billetterne af. Vi lukkes endelig 

ind i landet og en temmelig bekymret 

Chuda insisterer på, at vi følger med i 

hans lille gruppetursbus ind til centrum 

af lhasa. 

På vej ind til byen får vi de første glimt 

af dette sære land. lhasa ligger på et 

plateau i 3600 meters højde. På vejene 

kører æselkærrer og vildt overlæssede 

gamle traktorer ført af tibetanere med 

bjørneskindshuer og røde frostsprængte 

kinder. Fra lang afstand ser vi for 

første gang det monumentale 13 etager 

høje Potala trone sig majestætisk op 

over byen. Potala, vinterpaladset, har 

fungeret som hjemsted for 14 inkarnationer 

af Dalai lamaer. Imens i bussen 

prøver Chuda manisk at overtale os til 

at tage med på hans gruppetur, der skal 

føre hans gruppe med firehjulstrækkere 

tilbage over Himalaya til Kathmandu. Vi 

er ikke interesserede og forlader inde 

i centrum resten af gruppen og en nu 

nærmest panisk Chuda, der til vores 

store forbløffelse løber efter os og midt 

på gaden forsøger at rive den rejsetilladelse 

vi har kæmpet så hårdt for i 

stykker! et ildevarslende og temmelig 

mystisk optrin. 

blacklistede som spioner 

lhasa er delt op i en tibetansk og en 

kinesisk bydel. To forskellige verdener, 

den ene religiøs, gammeldags og fattig, 

den anden moderne og langt rigere. 

om aftenen spiser vi på en restaurant i 

den fattige tibetanske del af byen. over 

en yak-bøf møder vi et par hårde halse, 

der har fundet vej til dette lukkede land: 

ottvar, en norsk solo-bjergbestiger, der 

ugen forinden måtte give op lige før 

camp 3 i 7400 meters højde på everest, 

og langskæggede Paul, der er rejst alene 

over land fra Skotland gennem Iran, 

Afghanistan, Pakistan og Kina. I restauranten 

er også et par kinesere med 

pæne mapper og frakker. Vi har en sær 

fornemmelse af at blive overvåget, og 

det undrer os, hvad et par officielt udseende 

kinesere laver i en billig, tibetansk 

restaurant. 

Svaret får vi, da det tidligt næste morgen 

banker på døren til vores hotel- 

værelse. Udenfor står Chuda med en 

mobiltelefon. I røret er manageren 

fra rejsebureauet i Kathmandu. Til vores 

store forbløffelse er det første han 

spørger om: ‘er I medlemmer af en 

undergrundsbevægelse eller et politisk 

parti?’. Jeg vælger at tro, at dette ikke 

har noget at gøre med mit kortvarige 

medlemskab af DSU i mine ganske unge 

dage, og vi svarer benægtende. Men 

manageren fortsætter: ‘I er blacklistede 

i Tibet. I bliver holdt under opsyn både 

af PSB og af TTB. Vores firma har taget 

ansvaret for jer. Det er vigtigt, at I 

bliver sammen med gruppen og opfører 

jer ordentligt, ellers risikerer vores bureau 

at miste vores licens til at sende 

turister til Tibet. Havde der ikke været 

en uge til det næste fly ud af Lhasa, var 

I blevet sendt tilbage i går!’. 

Du milde kineser, når vi at tænke, inden 

det går op for os, at det er svært at 

forestille sig en situation, hvor man har 

mere brug for en mild kineser, end i denne 

suppedas. Klokken er syv om morgenen. 

Charlotte er kun iført silkepyjamas. 

Jeg står i mine lange hvide hammerthor 

og min Helly Hansen termoundertrøje. 

Det er under 10 grader i værelset, jeg 

har sovet under fem timer og mit hoved 

dunker grundet højden lige så voldsomt 

som efter en nat på Roskilde-festivalen. 

TTb – Tibet Tourism board er ikke 

til at spøge med. PSb – Public Service 

bureau, det hemmelige kinesiske politi, 

er slet, slet ikke til at spøge med. 

tvunget med på gruppetur 

Forklaringen på, hvad der har bragt os 

i denne misere, går først rigtigt op for 

os langt senere. Det viser sig, at det 

rejsebureau, som vi blev uvenner med i 

Kathmandu, har haft forbindelser til den 

kinesiske ambassade og har angivet os 

som mistænkelige aktivister! Vi er derfor 

blevet blacklistede på ambassaden. 

For at det ikke skal være løgn er ambassaden 

derefter kommet til at bytte vores 

bandlyste navne om med navnene 

på et andet par. Kun derfor har det nye 

rejsebureau fået lov til at sende os ind 

i landet. nu hvor denne misforståelse 

er gået op for myndighederne har det 

nogle temmelig alvorlige konsekvenser. 

I myndighedernes øjne er vi farlige 

spioner, der aldrig skulle have været 

lukket ind i landet, og nu skal holdes 

under skarp overvågning, og under ingen 

omstændigheder må rejse rundt i 

landet på egen hånd…og i Kathmandu 

sidder åbenbart et temmelig uheldigt 

Munk af en meget fin orden foran Jokhang-templet i hjertet 

af Lhasa. På pladsen ses et virvar af farvestrålende 

religiøse personer. 

par der – indtil misforståelsen opklares 

– er bandlyst fra indrejse til Tibet! 

Men i silkepyjamas, hammerthor og 

med højdesyge har vi endnu ikke gennemskuet 

dette mudrede scenarie. Det 

eneste vi ved er, at det nok ikke er for 

sjov, at der står tre gravalvorlige tibetanere 

i vores rum klokken 7 om morgenen 

med en desperat manager i røret. 

omvendt aner vi ikke, hvad vi skulle 

have gjort galt, og at følge manden med 

flaget på gruppetur har aldrig været vores 

kop grøn te. Men et nej tak er ikke 

en option. Rejsebureauet tilbyder til vores 

store forbløffelse, at vi kan komme 

med gratis på deres firehjulstrækkertur 

til Kathmandu, og de vil oven i købet 

lave turen om for os og sende vores bil 

op forbi everest base Camp. Sådan bliver 

det, og pludselig er vi del af en pakkerejse 

og skal i hæsblæsende tempo 

rundt de næste to dage og se lhasas 

mange attraktioner. 

buddhismens højborg 

lhasa er målet for horder af tibetanske, 

buddhistiske pilgrimme. De valfarter til 

kejserpaladset, Jokhang-templet og de 

ældgamle klostre. Med vores gruppe 

når vi på to dage at se flere templer end 

vi selv ville have nået på en hel uge, og 

flere Buddha-statuer end vi havde troet, 

vi skulle nå at se på et helt liv. Vi defilerer 

gennem Potalas utallige skæve, 

mørke rum. Som i de fleste tibetanske 

bygninger er her hverken el eller varme. 

Paladset oplyses fra oven gennem små 


vinduer og nedefra af utallige bedelys 

konstrueret af det harske, tørre smør 

fra yak-oksen. Her er en umiskendelig 

kvalmende lugt af råddent smør og våd 

yak-okse. Det myldrer med tibetanske 

pilgrimme. De velhavende er fint pyn- 

tede med store, lykkebringende simili- 

sten eller garndimser i deres flettede 

hår. De fattige er uvaskede; håret ser 

ud som om, det aldrig har været redt, 

de sover i deres yak-pels og lugter ikke 

ligefrem af blomstervand. Mange af dem 

ser ud som om, de har vandret i ugevis 

for at komme hertil. Alle drikker ‘butter- 

tea’; te med yak-smør. 

Ved klostrene rundt om i byen er sce- 

nen næsten den samme. Endnu flere 

buddha-statuer og bedelys. ludfattige, 

vejrbidte tibetanere går messende 

rundt med deres bedemøller. Her er 

pyntet med farverige bedeflag påtrykt 

buddhistiske mantraer. Med uret går 

pilgrimmene den religiøse kora-rundtur 

om templet, mens de drejer på de mange 

bedemøller, der er ophængt langs 

ruten. Vi ser de unge hidsigt debatterende 

munke ved Sera-klostret, og de 

ældre pilgrimme kaste sig med deres 

træplader på hænderne i mediterende 

bøn foran Jokhang-templet. Hele den tibetanske 

del af byen er som i en anden 

verden; omgærdet af mystik og gamle 

ritualer. 

i kortege over verdens tag 

lidt uden for lhasa drejer vores lille 

kortege med tre firehjulstrækkere fra 

hovedvejen som kineserne, der ellers 

ikke er kendt for deres venlighed overfor 

tibetanerne, ironisk har døbt Friendship 

Highway. Vi kører ad mindre bjergveje 

gennem landet. Vi passerer turkise 

søer, sneklædte tinder og kører over 

vores første to pas i 5000 meters højde. 

Passene er besmykkede med bedeflag, 

fordi det er i højden, man er tættest på 

buddha. omkring passene går de seje 

yak-okser, der er det eneste trækdyr, 

der kan fungere i disse højder. 

Vi gør ophold i Gyantse og Shigatse, 

tibetanske byer der er kendt for deres 

hellige klostre, hvilket giver os lejlighed 

til at betragte yderligere en røvfuld 

buddha-statuer. I begge byer bor vi på 

moderne kinesiske hoteller, men ellers 

er den kinesiske tilstedeværelse i disse 

byer meget mindre iøjnefaldende end i 

lhasa. I Shigatse er stemningen i vores 

gruppe helt i bund, og vi mindes om, 

hvorfor vi normalt ikke rejser i grupper 

med tilfældige fremmede. Vi er en 

broget skare, og ikke alle bryder sig om 

de mange timer i bil på grusveje langs 

stejle skrænter gennem et land, der bliver 

fattigere og barskere, jo længere vi 

bevæger os væk fra lhasa. blandt vores 

underlige rejsefæller er en yngre, 

italiensk antropolog, der ligner professor 

Snape fra Harry Potter. Han har en 

udpræget interesse for det okkulte og 

elsker de tibetanske markeder for deres 

udvalg af underlige religiøse genstande. 

efter at have købt en mystisk mørk stav, 

som han kalder en buba, spørger han 

os ’hvorfor vil I være lysets slaver, når 

jeg kan hjælpe jer til at blive mørkets 

mestre?’ Det kan man jo spørge sig selv 

om, men vi vælger nu efterfølgende at 

holde os lidt på afstand af denne italienske 

mørkets fyrste…Vi har også en 

53Munke på vej hjem gennem den majestætiske 

hovedport til Tashilhunpo-klostret i Shigatse. 

5 De imponerende templer og gravkamre i 

Tashilhunpo-klostret i Shigatse er bygget op 

langs Himalayas bjerge. Klostret slap næsten 

intakt igennem kulturrevolutionen. 

temmelig speciel midaldrende australsk 

mand med på turen. efter at have klaget 

over at have ondt i benet et par 

dage proklamerer han, mens vi befinder 

os i Shigatse: ’Jeg har selv-diagnosticeret 

mig på Internettet. Jeg har en blodprop 

i benet!’. en bombastisk udmelding 

og hvis han har ret, befinder han sig 

ikke det allerheldigste sted. Vi er midt 

i Himalaya-bjergene, en dagsrejse fra 

lhasa og tre dagsrejser fra Kathmandu. 

Guiden overvejer at sende ham på hospitalet 

i lhasa, men det vil han ikke, 

og han har i øvrigt heller ikke en individuel 

rejsetilladelse, så det ender med 

at han planmæssigt må fortsætte med 

os andre i vores lille konvoj gennem 

Himalaya, selv om han helst så, at vi alle 

kørte uden stop mod Kathmandu. 

forfulgt af det 

hemmelige politi 

Public Service bureau kaldes ikke for 

ingenting for Det Hemmelige Politi. De 

opererer i det skjulte. I stedet for at 

sætte os formodede farlige udenlandske 

spioner under åbenlys politiovervågning, 

foregår overvågningen bag 

mørke solbriller, sindrige forklædninger 

og sammenfoldede aviser. når vi kører 

over bjergene er der ingen spor af PSb, 

men i de byer vi overnatter ydes en koordineret 

indsats. I lhasa sad en ’hotelvagt’ 

og observerede vores hoteldør 

på en stol ude på gangen. Hver gang vi 

åbnede døren, fór han forvirret op, og 

prøvede at ligne en, der havde andet til 

formål end at overvåge os. I de mindre 

byer holdes der også øje med os. når 

vi opholder os på hotellet sendes stuepigen 

i pendulfart op til værelset for at 

tilbyde os en opfyldt samovar og alverdens 

andre ting og samtidig checke, at 

vi begge befinder os på værelset. På et 

tidspunkt banker det på døren. ’Are you 

in room?’ spørger en venlig kineser, efter 

vi har åbnet. Det skulle vi mene. Han 

smiler, nikker og går straks igen. Går vi 

på restaurant eller en tur på byens lokale 

marked har vi altid selskab af lange 

frakker og mørke briller. De få gange, vi 

forsøger at bevæge os lidt væk fra markederne 

og ind hvor de lokale bor, fordobles 

antallet af folk med mørke briller 

og sammenfoldede aviser hurtigt. Men 

de holder sig altid på behørig hemmelig 

afstand. 

everest base Camp 

næste eftermiddag kører vores bil op 

til everest base Camp. Mount everest 

har to base camps, en sydlig i nepal 

og en nordlig i Tibet. Den i Tibet ligger 

i 5200 meters højde, og man kan 

køre hele vejen derop. Adskillige af verdens 

højeste pas passerer vi her på den 

snørklede vej på verdens tag, før vi når 

base campen. I en stenblok står hugget 

’Mt Qomolangma base Camp’, bjergets 

tibetanske navn. everest er ikke 

engang nævnt. Campen er helt ryddet. 

Ingen biler. Ingen telte. Det ligner lidt 

en stor grus-parkeringsplads. bag pladsen 

stræber bjerget og alle dets 8850 

meter mod himlen. Det er mærkeligt at 

tænke på, at over 150 mennesker har 

mistet livet i forsøget på at nå toppen 

lige deroppe. efter at have snørklet os 

tilbage, møder vi de andre i vores lejr 

for natten i Tingri. 

Tingri er en lille, fattig 100% tibetansk 

one-street town. omkring byen bor nomader 

i deres telte. Vores hotel redefinerer 

betydningen af ordet spartansk. 

Ingen varme, ingen el, intet rindende 

vand. Fællestoilettet er et koldt, mørkt 

rum uden tag med et ildelugtende hul 

i midten. Det er af en sådan standard, 

at moder natur klart er at foretrække. 

Vores værelse er omkranset af kolde, rå 

vægge. Der er ikke noget gulv, sengene 

står direkte på jorden, og den spinkle 

trædør ud til gården kan ikke lukkes. 

I den frostklare nat måler vi temperaturen 

til 0ºC inde i værelset lige før vi, 

iført alt hvad vi har af tøj, lægger os til 

at sove under tunge yakhårstæpper, 

som presser os ned i den kolde madras. 

Morgenmaden næste morgen består af 

en kold pandekage, der smager af pap 

med et vådt æg i midten. Fra Tingri kører 

vi videre over flere af verdens højeste 

pas. I alt passerer vi 10 pas, der er 

over 5000 meter høje. Klimaet er barskt, 

men udsigten fra Tong la i 5120 meters 

højde er fænomenal. I alle retninger ser 

vi uendelige rækker af sneklædte toppe 

og bølgende dale. Vi sander endnu engang, 

at der er bidende koldt på toppen, 

og himlen er, som de andre dage, knaldblå. 

‘Skyerne har svært ved at drive forbi 

de høje bjerge, så de bliver for det 

meste i nepal’, fortæller Chuda os og 

fortsætter: ‘og i Tibet er der så koldt og 

tørt, at der sjældent dannes skyer’. 

nyalam - Porten til helvede 

Vores sidste stop i Tibet er i nyalam, 

som direkte oversat betyder ‘Porten 

til Helvede’. en time før byen kører vi 

tør for benzin, og da vores bil er den 

bagerste i kortegen, opdager de andre 

det uheldigvis ikke, så for at nå frem 

må vi låne nogle liter lokal traktorbenzin, 

som vores bil heldigvis kan køre på. 

Ventetiden fordriver vi i selskab med et 

stort antal nysgerrige tibetanere, både 

børn der interesseret trykker deres 

snottede næser flade mod vores bilruder, 

og kvinder der fordriver den spændende 

ventetid med at tage strikketøjet 

frem. nyalam er endnu en beskidt, fattig, 

hovedsagelig tibetansk one-street 

town. navnet er angiveligt opstået, fordi 

byen historisk set har været indgang for 

mange rædselsfulde vandringer ind i de 

ufremkommelige Himalaya-bjerge. Midt 

i byen på den opkørte, mudrede vej ligger 

resterne af en yak, som lige er blevet 

slagtet med en økse på en beskidt 

træplade. lidt væk står et får bundet 

og venter på, at turen kommer til det. 

Tibet må simpelthen råde over nogle af 

verdens mindst elskelige byer. 

Hotellet i nyalam har heldigvis døre, der 

kan lukkes, så det bliver ikke så koldt på 

værelset som den foregående nat. På 

væggen hænger der et skilt med ordensregler 

for hotellet. Skiltet er på kinesisk 

med en tvivlsom engelsk oversættelse, 

som vi morer os meget over. bl.a. står 

der: ‘Der må ikke medbringes rådne ting 

– herunder hunde! Radioaktive materialer 

er forbudt! Det er forbudt at være 

ubehøvlet, især efter at man har drukket 

øl!’. om natten banker det på vores 

dør. ‘You want hot water?’ bliver der 

spurgt. To kinesiske agenter har åbenbart 

fundet vej til denne udørk. I hvert 

fald forsvinder de insisterende stemmer 

ikke, før de har fået vækket os og hørt 

begge vores stemmer. 

Fra nyalam bugter vejen sig 30 km nedad. 

Fra helvedets port stiger vi ned fra 

Himalayas himmel, indtil vi når grænsen 

til nepal ved Zhangmu. Ved grænsen 

holder en bil fra rejsebureauet, der skal 

køre vores uheldige australske rejsefælle 

til hospitalet. Heldigvis ser han frisk 

ud. Vi andre må vente fire timer på at 

den bus, der skal køre os til Kathmandu, 

endelig har afgang. Forsinkelsen finder 

vi ud af skyldes, at vi må vente på et 

par unge fyre, der er på vej den modsatte 

vej, og er blevet afvist ved grænsen. 

De havde ellers tænkt sig at rejse 

gennem Tibet til Kina på individuelt visa 

og med individuel rejsetilladelse, men i 

dag gik den ikke, og de bliver nødt til at 

returnere til Kathmandu. Synd for dem, 

men ‘bureauet havde fortalt om risikoen’, 

som den ene lakonisk fortæller. 

Reglerne for indrejse til Tibet fra nepal 

ændrer sig åbenbart, som den kolde 

bjergvind blæser, og lhasa er stadig for 

nogen den forbudte by. 

GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

NEPAL 

KATHMANDU 

Nyalam 

TIBET 

Tingri 

Everest Base Camp 

Shigatse 

Gyantse 

BHUTAN 

LHASA

Mount Cameroun 

bjergvandring med en 

Guinness i baglommen 

”How are you?”, spørger min afrikanske ven 

fabian, mens jeg nærmest sidder midt i et 

lejrbål kl. 0 :00 om morgenen på et bjerg i 

Vestafrika og forsøger at få liv i min krop. ”Very, 

very cold” stammer jeg, mens tænderne klaprer 

løs og truer med at ryste sig løse af gummerne. 

Vi har netop overnattet i en hytte på vej mod 

toppen af vulkanen Mount Cameroun. fabian i 

en dejlig varm sovepose – mig i en latterlig tynd 

silkepose fra thailand… damn hvor jeg frøs… 

TeksT og foTo: lars munk 

sølvstrejf i en magisk nat 

Scenen til rejsebrevsskrivning er sat. 

Jeg har installeret mig selv på et ydmygt 

hotel nogle få km nord for Ækvatorial 

Guinea, på hvis svalegang jeg har ind- 

rettet mig med bord, stearinlys og skri- 

vegrej. Atlanterhavet ligger mindre end 

50 m fra mine fødder, mørkt og usynligt, 

men dets tilstedeværelse røbes kontinu- 

erligt af brusen fra de kraftfulde bølger, 

der banker ind mod strandbredden. 

Af og til titter en noget forkølet nymå- 

ne frem fra skydækket og kaster lidt 

sølvskær ud over oceanet, og fra tid 

til anden oplyses havet i korte glimt af 

distante lyn. Herudover røber en enlig 

lygte, at der er en fisker – eller måske 

en smugler – på vandet, men ellers er 

alting mørkt og usynligt. lyden af bølgernes 

brænding suppleres på fornemmeste 

vis af det obligatoriske insektkor, 

der i dagens anledning har medbragt 

discokugler og kulørte lamper i form af 

ildfluer. Der er en summen, en fløjten, 

en hvislen, en nynnen, en kvæden, en 

raslen, en tisken – og en trommemaskine, 

som synes at være ude af kontrol. 

Månen er netop brudt gennem skylaget 

og med dens sparsomme stråler i havoverfladen, 

danner den en smuk bro, 

som fører lige direkte fra horisonten og 

til mig, lokkende om at jeg skal drage af 

sted til drømmeland. 

Men pludselig slår det mig, at jeg jo allerede 

sidder midt i den verden, vi alle 

fra tid til anden drager til, når vores 

udlængsel eller virkelighedsflugt spiller 

os et puds. et sted uden bekymrende 

tanker, hvor man har fri fra hverdagens 

ræs, og hvor der er tid til refleksioner 

og tanker om livets store og små ting. 

Et sted, hvor filosofiske tanker genereres, 

hvor kreativitet katalyseres og hvor 

drømmene leves. Men igen – livet leves 

ikke kun gennem aftener på forbipasserende 

eksotiske steder, men skal fan- 

33 Fra venstre: Fabian, Power og forfatteren. 

Brøndbytrøjerne skyldes, at Fabians bror er 

proffesionel fodboldspiller i netop Brøndby-IF. 

53Fabian (tættest) og Power. Toppen skimtes 

i baggrunden. Vi er på afslutningen af turen 

mod toppen. 

5 Der er stejlt. Baggrunden: Vulkanen Pico de 

Santa Isabel skyder i vejret fra øen Boko 

(Ækvatorial Guinea). 

ges, tygges og opleves i nuet – og min 

camerounianske svalegang kunne for så 

vidt lige så godt have været min altan i 

Københavns nordvest-kvarter. 

Mit hjem i Cameroun: 

en professionel 

fodboldspillers familie 

Halvanden måned før min magiske aften 

på svalegangen ved stranden, var 

jeg ankommet til det fodboldgale land, 

Cameroun. Hjemme i Danmark havde 

jeg mødt den camerounianske foldboldspiller, 

Joseph elanga (professionel i 

brøndby-If), som uopfordret havde givet 

mig sin mors kontakt i Cameroun, 

og efter et par dage i landet kontaktede 

jeg hende. 

Josephs familie tog imod mig som et 

familiemedlem, så jeg boede hos dem i 

hovedstaden Yaoundé i en uges tid. Det 

blev en uge med masser af fest og farver, 

og det gik ikke stille af for sig, når 


familien og jeg gik i byen for at drikke øl 

med vennerne. 

Josephs bror - Fabian - er en stærk ung 

mand med den sorteste hud og de hvideste 

tænder, ja nærmest en tro kopi af 

rockmusikeren lenny Kravitz – bare lidt 

mørkere. Hans næve er så hård, at han 

slog min til blods, når vi på rigtig ”street 

manerer” slog næverne sammen. en 

god fyr at være ven med, hvis man skulle 

komme i problemer. Fabian fortalte 

mig gentagne gange, at vi skulle tage ud 

og rejse lidt i landet, og navnlig kunne 

han godt tænke sig at forsøge at bestige 

vulkanen Mount Cameroun (lokaldialekten: 

Mongo-ma-lobo – Tordenbjerget) 

– der, trods sine beskedne 4.100 m, er 

Vestafrikas højeste bjerg. bestigningen 

af Mount Cameroun var en af de få planer, 

jeg havde med mig i rygsækken til 

Cameroun, og det ville naturligvis være 

herligt med lidt selskab på vej mod top- 

pen, så en dag iførte vi os rygsækkene 

og begav os mod bjerget. Vores fælles 

sprog var dog yderst begrænset – Fabian 

snakker ikke engelsk, og jeg snakker 

overhovedet ikke fransk – men vi havde 

alligevel en god fælles forståelse. 

det minder lidt om irsk øl 

Vi drog til den gamle hovedstad buea i 

den vestlige del af Cameroun, ikke så 

langt fra grænsen til nigeria. buea ligger 

i friske og grønne omgivelser i 1.000 

m’s højde og udgør startpunktet for bestigningen 

af bjerget. byen har fungeret 

»Vejreklamerne er på engelsk, og befolkningen 

snakker engelsk. Hvilken lettelse at kunne 

snakke naturligt med folk igen.« 

som hovedstad for skiftende kolonimagter, 

men det er den engelske kultur, der 

har efterladt sig de største dønninger, 

hvilket straks mærkes når man ankommer 

til området: taxaernes radio har engelske 

stemmer (80 % af Cameroun er 

frankofone (taler fransk), men de resterende 

20 % er anglofone (snakker engelsk)), 

vejreklamerne er på engelsk, og 

befolkningen snakker engelsk. Hvilken 

lettelse at kunne snakke naturligt med 

folk igen – selv om jeg befandt mig bare 

1 times kørsel fra millionbyen Duala, 

hvor stort set ingen taler engelsk. 

Vel ankommet til byen blev vi budt velkommen 

af et yderst fugtigt skydække, 

der dels smed en masse vand i hovederne 

på os, dels dækkede bjerget fuldstændigt, 

så vi på ingen måde kunne se, 

hvor vores færden skulle gå hen. Vi fik 

hurtigt allieret os med en bjergguide, fik 

købt mad ind til turen, og et par timer 

efter vores ankomst påbegyndte vi erobringstogtet 

af Mount Cameroun. De lokale 

hilste os held og lykke på turen, om 

end de rystede på hovederne af os over, 

at vi startede opstigningen i regnvejr. 

Vores bjergguide var bomstærk og tidligere 

camerounsk mester i brydning i 90 

kg klassen – til daglig kendt under navnet: 

Michael Power. Power orienterede 

os kort om de mange forskellige stier, 

der fører til toppen. Jeg var dog på afslutningen 

af min rejse, så jeg havde på 

forhånd besluttet mig for, at vi skulle op 

og ned så hurtigt som muligt. Valget af 

rute var derfor let, og vi tog den korteste, 

den stejleste og den mest berømte 

sti, ”The Guinness trail”. 

Forunderlig sky, som vi stødte på 

under turen mod toppen. 

blandt straffefangers 

afgrøder 

Den første del af turen tog os op gennem 

byens marker, hvor mynte, majs og an- 

dre ikke-eksotiske afgrøder blev dyrket 

med stor omsorg… af fanger fra det lo- 

kale åbne fængsel. Vi passerede fængs- 

let, hvor 8-10 indsatte stod på nakken af 

hinanden i deres celle og råbte efter os, 

til stor morskab for Fabian og mig. Snart 

slap markerne sit tag i os, og vi bevæ- 

gede os op igennem et bredt regnskovs- 

bælte. Godt nok var stierne fedtede og 

mudrede, insekterne fløj om ørerne på 

os, og luftfugtigheden var tæt på 100 

%, men der er altså noget specielt over 

regnskove. Træer med finurlige former, 

overbegroet med mos og snyltere, stod 

som soldater og overvågede vores fær- 

den; bregner i brun, rød og grøn viftede i 

de få og stille vinde, der af og til fandt vej 

ned til den dunkle skovbund, og rødder i 

størrelse XXl krydsede stien på kaotisk 

vis og besværliggjorde vores fremdrift. 

Vi stødte på små områder, hvor Cocarødder 

blev dyrket (…. shhhh - dem stjal 

vi lidt af …), passerede små åer, hvorfra 

vi forsynede os med frisk vand; og gik 

på kanten af småkløfter, hvis dyb var 

skjult af vegetationsvæggen. 

efter et par timers trav trådte vi ud af 

regnskoven og kom ud på savannen, 

hvor det høje græs umuliggjorde visuel 

kontakt med den sti, der teoretisk set 

burde befinde sig under vores fødder. 

Savannestykket gav os en fantastisk 

udsigt ud over buea, te-plantager og 

Guinea Golfen, hvori en anden vulkan, 

Pico de Santa Isabel, skyder i vejret 

fra øen boko (Ækvatorial Guinea). Der 

er tilsyneladende et eller andet over 

Guinea Golfen, der tiltrækker vulkaner. 

Græstæppet blev tyndere og lavere, og 

efterhånden kunne vi rent faktisk se, 

hvad vi placerede vores skosåler i, hvilket 

førte til færre styrt. I takt med græssets 

stigende ydmyghed steg stejlheden 

af bjerget, og vi måtte arbejde hårdt for 

hvert skridt vi tog. Vulkanen har generøst 

forsynet området med massevis af 

lavasten og sand, som bestemt ikke har 

gjort opstigningen lettere. Vi kæmpede 

for at komme opad, og vi følte til tider, 

at vi havde taget en stige direkte op i 

himlen. efter 4-5 timers hårdt slid kom 

vi endelig til vores overnatningssted 

– en hytte i 2.800 m på bjergsiden af 

Mount Cameroun. Vi var gennemvædet 

af sved, men idet hytten ikke lå i læ 

af bjerget, rasede vinden kontinuerligt 

omkring os, og tænderne begyndte hurtigt 

at klapre i kulden. 

I et appendiks til hytten tændte Power 

op i et bål, hvorpå vi lavede kaffe, der 

udgjorde et godt supplement til vores 

dåsesardiner og baguettes. Stjernerne 

var kastet op på nattehimlen med generøs 

hånd, og de stod klare på deres 

positioner i den kolde nat. De udgjorde 

nærmest et spejlbillede af den udsigt vi 

havde fra bjerget, idet byernes lys lyste 

op i natten: Millionbyen Duala, buea, 

limbe ved Atlanterhavets kyst osv. Det 

var smukt. 

Der var noget køligere på bjerget, end 

jeg havde forestillet mig, så i løbet af 

natten skiftede min hud farve til noget, 

der må have mindet om smølfeblå – sådan 

føltes det i hvert fald. Jeg frøs bravt 

(vi havde lejet en sovepose til Fabian, 

men jeg regnede fejlagtigt med, at mit 

tøj var varmt nok). Kl. 04:00 havde 

Power atter tændt op i bålet og lavede 

kaffe, så mens jeg nærmest sad i selve 

bålet i min kamp for at generobre varmen, 

følte jeg, at min normale blege 

farve vendte tilbage. 

slutspurten mod toppen 

Vi drejede næserne fra byernes lyshav 

op mod stjernernes univers, hvori toppen 

af Tordenbjerget måtte befinde sig, 

og vi påbegyndte bestigningen af de 

sidste 1.300 højdemeter. efter 1 times 

klatring begyndte solens første stråler 

at titte frem, og snart efter fulgte selve 

solen, der badede området med dens 

orangefarvede morgenstråler. Vi passerede 

endnu en hytte (3.900 meters 

højde), og derfra blev terrænet noget 

blødere, og landskabet noget lettere at 

bevæge sig rundt i, og snart efter kunne 

vi se selve toppen af bjerget. Den sidste 

del af turen var nærmest som en 

vandretur i Dyrehaven – godt nok uden 

»Vulkanen har generøst forsynet området med 

massevis af lavasten og sand, som bestemt ikke 

har gjort opstigningen lettere.« 

træer og kronhjorte – og snart efter 

stod vi på Vestafrikas højeste punkt. 

Jeg sprang op på en sten og råbte i vilden 

sky, mens Fabian satte sig ned og 

bad en stille bøn. Sådan kan man jo reagere 

så forskelligt. 

På nedturen tog vi et par svinkeærinder, 

hvor vi bl.a. stødte på et hul, hvorfra 

dampen af lava stod op som røgen 

fra en skorsten. Hvor eksotisk kan det 

blive? Dampbad på en bjergskråning i 


GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

AFRIKA 

Cameroun 

NIGERIA 

Mount 

Cameroun 

CAMEROUN 

ÆKVATORIAL 

GUINEA

Cameroun… og et rart sted at gå hen, 

hvis temperaturen skulle gå hen og blive 

lidt barsk. Det kunne jeg godt have brugt 

natten i forvejen. Vi smuttede også forbi 

et krater fra et udbrud i år 2000, formet 

af de 3 ugers hektiske aktivitet. ellers 

er der ikke det store at berette om turen 

ned, ud over, at mine ben følte sig 

mere end normalt mærkede, da vi var 

2/3 nede. Den skrappe opstigning havde 

sat sit præg på lår-basserne. Vi nåede 

ned igen i god behold, godt beskidte og 

godt trætte efter et par dages hard-core 

vandring på Mount Cameroun. 

Guinness bjergmarathon 

Men vi havde valgt at bestige Mount 

Cameroun via Guinness-stien, og i mit 

perspektiv kunne bestigningen af den 

rute ikke være fuldendt uden også at 

have smagt på drikken, som har lagt 

navn til stien: Guinness. I Gabon og 

Cameroun har man en afart af Guinness 

i 66 cl. flasker, og det var med stor tilfredshed, 

at vi hver kylede en Guinness 

i svælget, da vi atter havde fladt underlag 

under fødderne. 

Men hvor er det lige, at navnet Guinness 

stien sniger sig ind på et bjerg i Afrika? 

er det mon her, Guinness-øllet gror? I 

1973 var der nogle bindegale mennesker, 

der fik den vanvittige ide, at man 

lige så godt kunne lave et maratonløb på 

bjerget. op og ned ad bjerget fra buea 

passede nogenlunde med 42,195 km, og 

idet camerounianerne af en eller anden 

årsag er storforbrugere af Guinness, 

besluttede bryggeriet at sponsere løbet 

– heraf navnet: Guinness-stien. 

”Race of hope”, ”Mount Cameroun 

Marathon” eller ”Guinness bjergmarathon”, 

afholdes i anden weekend i februar, 

hvor omkring 500 løbere fra ind- og 

udland altså knokler op igennem regnskov, 

savanne og alpint landskab, for 

derefter at drøne ned igen. Rekorden 

er 4 timer og 20 min. Ufatteligt. Jeg har 

F a K t a 

rejsetidspunkt 

bjergvandringen foregik under en 

6 ugers rejse i Cameroun/Gabon i 

efteråret 2006. 

fly t/r: 

Ca. 7.500 kr. til/fra Duala (største 

by i Cameroun – dog ikke hovedstaden). 

Visum er påkrævet. Dette 

kan erhverves for ca. 700 kr. ved 

konsulatet i Danmark. Konsulen er 

i øvrigt den forhenværende byggematador 

Axel Juhl-Jørgensen - tidligere 

kompagnon med bøje nielsen. 

3 Bjerget indeholder mindst fire klimabælter, 

hvoraf et af dem er regnskov. Det er vådt, det 

er klamt – det er charmerende. 

5 På billedet ovenover kan man se en topsten på 

Mount Cameroun. 

godt nok selv løbet en marathon på omkring 

¾ af den tid, men jeg skulle da 

bruge mindst 4 gange rekordtiden på 

Mount Cameroun Marathon. Jeg vil formentlig 

have en langt større chance, når 

det kommer til konkurrence i indtagelse 

af øllet – Guiness-ølmarathon. 

bølgerne buldrer stadig ind mod stranden, 

insektkoret er stadig lige intenst, 

men mens min rejsebrevskrivning har 

stået på, er månen gået i seng. om få timer 

vil solen stå op, og en ny dag på det 

afrikanske kontinent vil tage sin start. 

Jeg glæder mig allerede… 

Axel har godt nok aldrig sat sin fod 

i Cameroun, men derfor kan man jo 

godt være konsul alligevel. 

Vulkanen: 

Mount Cameroun er Vestafrikas 

højeste punkt (beskedne 4.100 m.). 

Vulkanen er ofte i udbrud. Seneste 

større udbrud var i år 2000, hvor 

udbruddet varede i 3 uger. 

Der er 1-1½ times kørsel med 

bus fra Duala til foden af Mount 

Cameroun – uhyre nemt at finde 

derud. 

Under DbKs klubtur til Pik lenin i 2004 

nåede to deltagere toppen. Den ene var 

denne beretnings forfatter, der efter et 

mislykket forsøg på at stå på ski ned ad 

en forkert rute på bagsiden af bjerget 

måtte søge tilbage mod toppen for til 

sidst at blive tvunget til at overnatte i 

det fri nær toppen af et af regionens hø- 


jeste bjerge. 

1.Plads 

af marTin anker nielsen 

Sted: Sandsynligvis i Tadjikistan et 

par hundrede meter fra grænsen til 

Kirgisistan – cirka 7.000 meter over ha- 

vet. Det var nu ikke fordi jeg på forhånd 

havde planlagt at skulle overnatte under 

åben himmel denne augustdag i 2004. 

Jeg havde forventet at have et par milli- 

meter nylon imellem soveposen og him- 

melhvælvet, og desuden at være tilbage 

i 4.400 meters højde. Havde jeg derud- 

over kunnet forudse alle konsekven- 

serne af udflugten, som overnatningen 

blev en del af, så havde jeg nok heller 

ikke valgt som jeg gjorde. Men hændt 

er hændt, og jeg har nu minderne om en 

overnatning ud over det sædvanlige. 

Første forsøg gik ikke alt for godt. Jeg 

havde beholdt plasticskallen på mine 

støvler på, og det fungerede ikke rig- 

tigt. Jeg frøs tæerne og lå generelt ad 

helvede til. efter en kort omgang panik 

før sengetid, som fik mig sendt på skiene 

igen og som fik brugt de allersidste 

kræfter på rekordtid, fik jeg dog tænkt 

mig om, og jeg endte faktisk med at få 

organiseret mig helt godt i min lille snerede. 

Det var koldt, da kroppen skulle 

smelte den sne, som lå på underlaget 

eller som var røget med ned i soveposen, 

da jeg møvede mig ned i den, mens 

den allerede lå nede i det aflange hul i 

sneen. Det gav lidt rysteture, men derefter 

var det sgu meget godt. Faktisk 

ligefrem behageligt. overvejede mine 

muligheder for at slippe for den skræk- 

KONKURRENCE: 

”En uforglEmmElig 

ovErnatning på rEjsEn” 

Dommerkomiteen har denne gang valgt artiklen om en af de mest dramatiske nætter 

i DBKs historie som konkurrencevinder. Desuden bringes 2 andre spændende artikler 

der var med i opløbet. 

Ud under åben himmel 

kelige natpissertur, som jo alle campister 

hader, men jeg vurderede mine 

chancer til at være gode. Jeg havde 

jo ikke fået meget væske, og havde 

til gengæld brugt en del. Gode odds. 

Stjernehimmelen var fantastisk, da jeg 

slumrede hen, og ikke en vind rørte sig 

her på læsiden af bjerget. Stor var derfor 

min overraskelse, da jeg efter kun en 

halv times søvn vågnede ved, at sneen 

dalede ned i hovedet på mig. Pislort. Jeg 

kunne også høre blæsten oppe fra kammen, 

og jeg lå en stund og overvejede 

min situation. Den var tilsyneladende 

ikke værst, selvom snevejr havde været 

min største frygt, da jeg lagde mig. Jeg 

frøs ikke, selvom soveposen nu også 

blev våd ovenfra. Den eneste gene var 

egentlig, at jeg måtte snøre soveposen 

helt til, og derefter kun kunne ligge på 

siden. Det sneede ned i mit minimale 

åndehul, hvis jeg lå på ryggen. 

Jeg vågnede cirka hver halve time, hver 

gang jeg i søvne havde vendt mig, så jeg 

fik sne i hovedet, eller hvis jeg lå lidt dårligt. 

På den måde fik jeg dog automatisk 

mulighed for at følge med i vejrudviklingen. 

Den var nu ganske nedslående. 

Det sneede hver gang jeg vågnede hele 

natten og morgenen igennem. Jeg stod 

først op, da solen truede med at sende 

snevejret væk. Det var jo trods alt også 

min ferie, så der går det vel an at sove 

længe. er dog glad for at jeg kom op, for 

ellers have jeg måttet døje med lidt ekstra 

smørelse af uvant karakter bagi, for 

pludselig skulle det gå stærkt. Jeg havde 

ikke noget toiletpapir, så en ekstra 

skisok fra rygsækken måtte tage skraldet. 

Jeg efterlod den deroppe, så hvis 

nogen kommer forbi er man velkommen 

til at tage den med hjem til makkeren, 

som jeg gerne fremviser, hvis nogen har 

mod på en eftersøgning. Jeg tror det 

værste er frosset nu! 

Forfatteren på vej mod lejr 3 i ca. 6100 

meters højde i forrygende flot vejr. 

Foto Lars Hansen 

ovenstående beretning er i øvrigt skrevet 

under en anden helt uforglemmelig 

nattehimmel. Jeg ligger i åbningen af 

mit telt i 4.100 meters højde og kigger 

ud over Salar de Surire i nationalparken 

Monumento natural Salar de Surire. 

Det er et totalt mennesketomt område 

i det nordligste Chile tæt på grænsen 

til bolivia. Månen stod tidligere på aftenen 

op i et væld af farver – som det 

er månen uvant – ovre på den anden 

side af saltsøen, og jeg ligger og skriver 

i lyset fra den perfekte fuldmåne, som 

står højt over søen nu. Jeg har placeret 

mit telt, så det gerne skulle give en optimal 

udsigt til solopgangen. Der er ingen 

mennesker i miles omkreds, og det 

er helt vindstille. Der er ikke en lyd at 

høre. Det bliver en fantastisk nat. 

Martin Anker Nielsen 

vil få tilsendt fotobogen 

”Lonely Planet - One 

Planet” for hans spændende 

vinderartikel.

KONKURRENCE: 

Mig og Ib 

af arne runge 

Der er helt stille. Klokken er fem om 

morgenen. Solen har stadig sand i øjnene. 

Jeg er helt alene i verden. næsten. 

Min nye ven, bådmotellets vagthund - 

en stor rottweiler - ligger lige ved siden 

af mig med den ene pote hvilende på 

min venstre sandal. Vi er morgenmennesker 

begge to. Jeg ved ikke hvad den 

hedder, så jeg kalder den Ib. Det har 

den accepteret. 

Donau flyder stille og roligt forbi. Den 

har heller ikke travlt. Ingen har travlt 

lige nu. Tiden står stille. livet er gavmildt. 

Jeg er i gang med den anden kop kaffe 

og den ottende smøg. Ib kikker kælent 

på mig. Det gjorde den ikke i går, da jeg 

tjekkede ind på motellet. Da lå den og 

fyldte hele landgangsbroen. Jeg stoppede 

foran den og spurgte, om jeg måtte 

komme forbi, så jeg kunne komme ind. 

Den kikkede lidt på mig og rejste sig 

halvt op, ørerne rejste sig osse. Det var 

fan’me en stor hund. Jeg holdt vejret, 

parat til at stikke af. Den kikkede lidt på 

min rygsæk Så lagde den sig ned igen. 

Det var næsten ligesom at gå igennem 

tolden i Kastrup. Jeg fortsatte hen ad 

gangbroen og ind i receptionen. Ib fulgte 

mig med øjnene. Der var tomt, ikke 

en sjæl i receptionen. Men jeg var ikke 

meget for at gå tilbage forbi hunden en 

gang til. Så jeg satte mig bare til at vente 

til receptionisten kom. 

Hi man, sagde han, da han kom ind 

ad døren, I’m the boss – Sprechen sie 

Deutz? Det gjorde jeg heldigvis. Det er 

ellers efterhånden sjældent jeg taler 

tysk. Langt de fleste tyske backpackere, 

jeg møder, taler hellere engelsk end 

tysk, både for at praktisere deres engelsk, 

men helt sikkert osse for at være 

backpacker. Hellere backpacker end 

tysker. Så jeg takker engang imellem 

min tysklærer fra skolen. Han fik ret, 

da han sagde, at tysk var et meget vigtigt 

sprog. Det var det i alt fald den nat 

jeg boede på bådmotellet Kaj Klub på 

Donau. ejeren hed bill, påstod han. Det 

var nok løgn. Han havde sikkert et navn 

man ikke kunne udtale, så han havde 

valgt et navn alle kan sige. bill. Hi bill. 

Jeg fik en kahyt med view. Viewet var 

Der Schønen blauen Donau. om aftenen, 

mens jeg sad og skrev dagbog, 

bankede det pludselig på døren. På en 

lidt klumpet måde. Jeg åbnede døren, 

og der sad Ib og kikkede spørgende på 

mig. Hej Ib, sagde jeg, og Ib luntede 

ind og lagde sig på måtten ved siden 

af sengen. To minutter senere sov den. 

Ved midnatstid vækkede Ib mig for at 

Min nye ven Ib, bådmotellets vagthund 

”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn” 

komme ud at recognicere, men da jeg 

vågnede næste morgen, lå den og sov 

udenfor min dør. Jeg tror den passede 

på mig. Jeg var den eneste beboer på 

motellet. Måske var sæsonen ikke begyndt 

endnu. eller måske levede han af 

de lokale, der om aftenen var gæster i 

restauranten på første sal. og de gæster 

der synes, at de lige skulle sove 

branderten ud før de kørte hjem, eller 

måske lige noget andet og derfor lejede 

et værelse for et par timer. Hvad ved 

jeg. Men der var faktisk andre gæster 

på motellet, de kom bare meget sent og 

de gik meget tidligt. Så jeg så dem aldrig, 

men jeg hørte dem. og så har jeg 

det med at havne på bordeller, fordi jeg 

altid skal bo så helvedes billigt. bill og 

jeg klarede hele verdenssituationen på 

tysk. Han var vist en af de der nyrige, 

eller osse var han alfons, og han var bestemt 

tilhænger af de nye tider efter krigen. 

Zehr gut, sagde han, business sehr 

gut. Men han ønskede ikke at Serbien 

kom ind i eU. Det var udmærket som 

det var. Alles sehr gut. Det var jeg glad 

for at høre. Ib forstod alt hvad vi snakkede 

om. Den tog det osse helt roligt. 

Den fulgte mig med øjnene, da jeg forlod 

hotellet, og den logrede med halen, 

da jeg vinkede. Jeg havde fået en ny ven 

og en uforglemmelig overnatning på et 

bådmotel på Donau, sammen med Ib. 

KONKURRENCE: 

”En uforglEmmElig ovErnatning på rEjsEn” 

Sidste nat i St. Kilda 

af Jakob øsTer 

lyden af lynlåse der lynes. Hviskende 

stemmer, mens rygsække pakkes. 

larmende plasticposer og spænder der 

klikkes. De fleste backpackere, der er 

vant til sovesale, er blevet revet ud af 

søvnen af disse lyde. For færgen, toget 

eller bussen går altid før fanden får 

sko på, og de der skal af sted har aldrig 

nået at pakke aftenen før. Det lever man 

med, mod at bo billigt og møde en hulens 

masse spændende mennesker på sin vej. 

Man lever også med fulderikkerne, der 

kommer hjem midt om natten. Ikke altid 

alene. en sjælden gang i mellem sættes 

køjesengen i svingninger, mens overboen 

muntrer sig med aftenens fangst 

på øverste dæk. Sømænd med købekællinger 

eller kåde unge englændere. De er 

der alle sammen, og de er en del af de 

historier man tager med sig. 

Men min værste sovesalsnat var i 

Melbourne. De første nætter sov jeg på et 

ganske forfærdeligt hostel i Downtown. 

Det mindede mistænkeligt om en skole 

med klasseværelser, hvor man havde 

proppet køjesenge ind i stedet for stole 

og borde. Køjesengskvotienten var langt 

højere end en normal elevkvotient, så 

der var senge alle vegne. Der var også en 

skøn forvirring af løsthængende ledninger, 

tavler og kridt samt et virvar af backpackere 

og håndværkere, der i larmende 

symbiose prøvede at holde hinanden ud. 

Ikke optimalt, tænkte jeg, og søgte derfor 

tilflugt til St. Kilda, en efter sigende 

hyggelig lille forstad til Melbourne. Her 

ville jeg tilbringe mine sidste to nætter 

på min ti måneder lange jordomrejse i 

lidt fredeligere omgivelser. 

Jeg finder frem til St. Kilda Coffee 

Palace. et tilsyneladende hyggeligt lille 

hostel med en herlig lille café. St. Kilda 

er kendt for strandpromenade, hyggelige 

restauranter og skæve eksistenser. 

et billigt tilholdssted for kunstnere og 

kreative tæt på storbyen. Men i vinterkolde 

juni måned er der nu ikke meget 

gang i den, hverken på stranden eller i 

byen, så det er byens backpackere, jeg 

hænger ud med på min sidste aften. 

Klokken et om natten går jeg til ro for 

Australierne må kun købe deres øl i Liquor Stores eller ”Bottle 

Shops” som denne. Min værelseskammerat skulle nok have holdt 

lidt igen under besøget herinde. Foto: Jakob Øster 

at få lidt søvn inden jeg skal i lufthavnen 

tidligt næste morgen. I min sovesal 

er der heldigvis kun en køjeseng og to 

almindelige senge, og selv om de andre 

senge er tomme, forudser jeg ikke de 

store problemer, da vi er så få der deler 

værelset. 

Men klokken 03.30 vågner jeg, fordi jeg 

fornemmer en skikkelse, der står meget 

tæt på mig. en dunst af spiritus slår ind 

over sengen, mens jeg tåget forsøger at 

orientere mig. Ved siden af min seng står 

en dunkel og ildelugtende person. Jeg 

rejser mig halvt op fra sengen og stirrer 

forbløffet lige ind i hans blottede sjover, 

som han lystigt svinger rundt under en 

meter fra mig. Først da jeg ser strålen, 

går sammenhængen op for mig. Idioten 

er ved at pisse ud af vinduet ved siden 

af min seng. Men vi bor jo på anden sal, 

når jeg at tænke. Så går den frygtelige 

sandhed op for mig. Vinduet er lukket!!! 

Plask, plask, plask siger det, mens urinen 

løber ned ad indersiden af vinduet 

nÆste KonKurrenCe 

”Farlige situationer på rejsen” 

via vindueskarmen for slutteligt at danne 

en sø på gulvtæppet. Min rygsæk er millimeter 

fra at blive omsluttet af syndfloden. 

Hvad fanden laver du, råber jeg og 

vækker derved pigen, der sover i overkøjen 

og temmelig forfærdet kigger ned 

på dette bizarre optrin. Desværre har 

opråbet ikke synderlig effekt på vores 

plørefulde værelseskammerat, for den 

eneste reaktion det aftvinger, er at han 

dumsmilende lyner sine bukser, vender 

røven til os og slår en prut, der lyder som 

et tordenskrald. Derefter lægger han sig 

tilbage i seng. I det øjeblik hans hoved 

rammer puden begynder hans snorken. 

Vi andre er i nattens resterende timer 

ladt alene tilbage i selskab med et nu ret 

ildelugtende gulvtæppe. Jeg spekulerer 

over, om dette mon ikke var dråben, den 

i bogstaveligste forstand sidste dråbe, 

der skulle til for at få mig til at opgive 

sovesale. Den eneste trøst er at jeg med 

sikkerhed ved, at dette heldigvis bliver 

min sidste nat i en sovesal i meget, meget 

lang tid. 

Konkurrence: bedste indsendte artikel vinder. Har du en munter røverhistorie 

fx fra et gammelt propelfly, en sen aften i en mørk gyde eller et besøg i en 

urohærget slyngelstat eller i et land præget af naturkatastrofer, så send os 

dit bidrag. Artikler vurderes alene på tekst, men send meget gerne ét billede 

med, der kan illustrere artiklen. Artikler må højst fylde 4.000 tegn. 

Præmie: Tony Wheeler: badlands. 


KlUB NYE MEDlEMMER 

Nye medlemmer 

: Morten nielsen 

Født i Ålborg i 1975 og foretog ikke de store rejser de første 18 

år. Det var primært i campingvogn med min familie. Fik første 

gang blod på tanden for at rejse, da jeg efter gymnasiet var på 

en 6 mdr. tur i Mellemøsten med en kammerat. Senest er det 

bjergene, der har vakt min opmærksomhed. Det startede i nepal 

i 2004, hvor jeg besteg Island Peak. Efter den tur har jeg flere 

gange været i Frankrig, i Kaukasus og senest Tadsjikistan. Det 

næste projekt er Kilimanjaro og Zanzibar. 

: rene doctor olsen 

Jeg er født i 1971 og har altid været vild med at rejse og 

besøge fremmede lande og kulturer. lagde forsigtigt ud med 

Interrail, derefter min første Australienstur og så var jeg for alvor 

solgt. Udover min udprægede rejselyst er jeg aktiv dykker og 

nyder stilheden og roen under vandet. Jeg arbejder i SAS som 

flyveplanlægger og bliver derfor konstant mindet om, at der er 

en kæmpestor verden, der venter derude! Desuden er jeg aktiv i 

indsatsgruppen Det Danske Mobile nødhospital. 

svend bergmann 

Fra jeg var helt ung har jeg drømt om at rejse ud i verden. 

Jeg har været så heldig, at jeg har haft mulighed for at 

kombinere min rejselyst med arbejde. Jeg er godt i gang med 

en international karriere indenfor Telekommunikation, hvor jeg 

i en årrække var bosat i Seattle (USA) som regional manager. 

lige for tiden bor jeg i Dubai, hvor jeg er områdeansvarlig for 

Middle East & North Africa i et japansk firma, der sælger udstyr 

til mobiltelefonselskaber. 

7: rasmus jarlov 

Født 1977. Folketingskandidat for Konservative. Uddannet cand. 

merc., reserveofficer i flyvevåbnet og arbejder i Novo Nordisk. Jeg 

har boet i USA, new Zealand, Frankrig og england med studier 

og arbejde. og så har jeg i mit voksenliv brugt alle mine ferier på 

at rejse. Det er heldigt, at verden er så stor, at man altid kan se 

noget nyt. For tiden er jeg optaget af Sydamerika, som jeg først 

for ganske nyligt har besøgt for første gang. Jeg glæder mig til at 

opdage Andesbjergene. 

8: jørgen oulund 

Født i 1941. Startede de lange rejser som sejlerbums fra 

Kanarieøerne til Caribien i 1990. Herfra med rygsæk gennem 

Mellem- og Sydamerika. Senere gik rejserne til Sydøstasien. Så 

trak havet igen. Krydsede Stillehavet - også for sejl - og kom ud 

til de helt små prikker på det store hav. Derefter måtte Afrika 

prøves af med gorillatrekking som højdepunktet. De sidste 17 år 

har jeg rejst jævnligt og resten af livet fortsætter jeg, så længe 

jeg kan få støvlerne på fødderne og rygsækken på nakken. 

71: troels Munck 

Jeg er født i 1974 og har altid ønsket at rejse, bo og arbejde i 

det store udland. Jo mere jeg har set og oplevet, jo mere har jeg 

fundet ud af, at jeg mangler at se og opleve. Mine favoritture er 

til steder, hvor turismen ikke er slået igennem, steder hvor man 

kan opleve lokalbefolkningen, som de virkelig er - ofte uhyre 

gæstfrie. også naturoplevelser i uberørte omgivelser giver mig 

et kick. Jeg er så heldig at have et job, der giver mulighed for at 

rejse, og jeg er lige blevet far til en fantastisk datter. 

72: iben lindemark 

Det startede i det små med bilferier i europa med mine forældre, 

fra jeg var et halvt år gammel. Første gang, jeg rejste alene, var 

et år i USA som udvekslingsstudent. Senere rygsækrejser gik 

til Israel, USA, Asien og Mellemamerika. De seneste år har jeg 

primært rejst til lande, hvor jeg kan besøge familie og venner 

– fx brasilien, Canada og Japan. Derudover rejser jeg gerne efter 

naturoplevelser som fx den seneste tur til Tanzania med min 

kæreste Christian Hansen, som også er medlem af DbK. 

7 : Martin adserballe 

Gal højdecyklist, som elsker at jage 5500+ meter pas og slæbe 

sin cykel til umulige steder i Tibet og omegn. Har over 7 ture 

cyklet 16.000 km på det Tibetanske plateau og har cyklet i 7008 

meters højde i Vestkina. Rygsæktur med den transmongolske 

jernbane i 95. Senere opdagede jeg cyklens fortræffeligheder, 

mens jeg læste økonomi på Københavns Universitet. Har også 

snust lidt til Sydamerika med en 1½ mdrs. cykeltur i Chile/ 

Argentina samt en bestigning af Mt. Aconcagua. næste rejsemål: 

Tibet! 

7 : Christer lænkholm 

Født i 1976. Rejserne i min ungdom gik primært ned gennem 

europa på bagsædet af familiens bil. Da jeg var 19 bosatte jeg 

mig i München, og fik her første gang virkelig smag for livet i 

udlandet. Siden er det blevet til længere ophold i både Tjekkiet og 

bangladesh. Asien var tidligere mit foretrukne rejseområde, men 

jeg begynder mere og mere at kunne lide Afrika. Jeg arbejder i en 

nødhjælpsorganisation og kommer derfor ud til en masse spændende 

steder. I min ferie backpacker jeg rundt sammen med min 

kæreste 3-4 uger ad gangen. 

70: ingo lorenz 

Der var engang en tuareg i niger der fortalte mig, at har du 

en gang krydset Sahara, bliver du i sadlen. Jeg er blevet godt 

øm af at sidde der siden. Men jeg sidder i rejsesadlen, indtil 

jeg falder af pga. alderdom. Jeg har kørt 70.000 km i min 

landrover indrettet til ekspedition og eventyr - gennem Afrika, 

Mellemøsten og Fjernøsten. Har ventet 10 dage på benzin i 

Sahara, dykket ned i hovedet på en 4 m haj og rejst i Sudan 

og Sydyemen, før området blev åbnet for turister. 

7 : Marit nielsen 

Jeg har rejst meget siden jeg fyldte 19. Jeg 

har studeret i Wisconsin i USA og i Sydney 

i Austrlien, arbejdet på krydstogtsskib, 

hotel og bondegård i Schweiz. Jeg har 

været på 3 interrailture. Jeg har arbejdet i 

rejsebranchen i 16 år. 

7 : Pernille Wessel buchwald 

Min store glæde for rejser er helt sikkert blevet fremelsket 

af at have en mor og en far der tog mig med ud på mange 

rejser. efter at have kendt min kæreste nikolaj (medl. 

212) i tre måneder tog vi toget til Kina, købte to cykler og 

kastede os i sadlerne. Resultatet blev oplevelser som jeg 

aldrig vil glemme og sammen rejste vi i alt 10 måneder 

rundt i det meste af Asien. Siden har vi bl.a. været tilbage 

i Kina, besøgt beduinerne i Tunesien, smagt Fish ’n’ Chips i 

london, udforsket regnskovene på Cuba. 


GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 

Klubbens kontaktpersoner 

Søren Padkjær 

info@berejst.dk 

Skovagervej 22 

8850 Bjerringbro 

Tel. 86 68 36 63 

Formand 

Jakob Øster 


Stavnsbjerg Allé 30 

2730 Herlev 

Tel. 32 11 31 11 

Globen, ansv. redaktør 

Per Danielsen 

kasserer@berejst.dk 

Rørholmsgade 7A, 5 

1352 København K 

Tel. 33 13 56 18 

Kasserer 

Gerner Thomsen 

annoncer@berejst.dk 

Marathonvej 21, 1.-5 

2300 København 

Tel. 3259 6095 

PR-ansvarlig 

Sponsorer 

Jakob Linaa 

toastmaster-west@berejst.dk 

Katrinebjergvej 67, 2. th 

8200 Århus N 

Tel. 2086 7777 

Toastmaster vest 

Nikolaj Witte 

nikolaj@wayout.dk 

Balders Plads 4, 1 tv. 

2200 København N 

Tel. 86 18 11 36 

22 79 03 84 

- Juni 2007 

Niels Iversen 

webmaster@berejst.dk 

Grøfthøjparken 162, 2.mf. 

8260 Viby J 

Tel. 86 28 18 56 

Webmaster 

Kirsten Kjærsgaard 

nytmedlem@berejst.dk 

Møllestien 34 

8000 Århus C 

Tel. 86 20 91 33 

Medlemskontakter 

Kira Leisau 

kiraleisau@gmail.com 

Lyøvej 21, 2tv 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 87 48 04 

2633 2709 

Sekretær 

Lars K. Munk 

toastmaster-east@berejst.dk 

Smedetoften 24, 1. th 

2400 København NV 

Tel. 3834 8980 

Næstformand og toastmaster øst 

Per Allan Jensen 


Bernhard Bangs Allé 51A, 2th 

2000 København F 

Tlf: 38 10 10 78 

Jon Berghof 

jonberghof@gmail.com 

Brårupvej 145 E 

7800 Skive 

Tel. 20 68 55 16 

Globen, grafisk design 

UzbEKiStAN 

Viktors Farmor 

World-Wide Expeditions 

iRAN 

En rejse i Iran er en rejse til en civilisation, der grundlagdes for mere end 6000 år siden. De største 

af de persiske imperier, arkæmenider, partere, sassanider, regerede i en stor del af det asiatiske 

kontinent i mere end 450 år. De imponerende bygningsværker i Persepolis vidner om landets storhedstid 

for 2500 år siden. En rejse i Iran giver mulighed for at opleve verdens smukkeste eksempler 

på islamisk arkitektur. 14. til 21. oktober 2007 • 10.800 kr. 

To uger i Iran; inkluderer også ørkenbyen Yazd: 14. til 28. oktober 2007 • 18.400 kr. 

Silkevejen til Samarkand. 

Størstedelen af to årtusinders handelsfolk fulgte Silkevejen, de gamle karavaneruter, 

der strakte sig fra Kina til Middelhavet og som bragte velstand til byerne 

langs ruten. Karavanerne kom ikke blot med silke, men også med varer som 

porcelæn og krydderier. Og de gik den modsatte vej med guld og farvestrålende 

glas. Tre af de store silkevejsbyer ligger i Uzbekistan: Samarkand, Bukhara og 

Khiva. Den betagende arkitektur og kunst i disse byer afspejler de kulturelle 

korsveje, som Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien og 

Persien. 3. til 15. oktober 2007 • 16.800 kr. 

tyRKiEt – tREKKiNG oG CRUiSE 

Oldtidens Lykien, langs den sydlige Middelhavs-kyst, danner rammen om en kombination 

af vandring og mini-krydstogt som både giver motion, kulturoplevelser og 

afslapning. 

Krydrede fyrreskove snor sig ned ad bjergsiderne til de røde klipper med små bugter 

og sandstrande. Rejsen er tilrettelagt, så der hver dag er vandreture, ledet af 

en danske rejseleder og en engelsktalende vandreguide. Undervejs besøger vi de 

imponerende græsk-romerske levn fra den lykiske periode: Caunos, Letton, Pinara, 

Xanthos. 8 dage, afgang 9. og 16. september • 9.800 kr. 

KiNA – GUizhoU 

Stammefolk og landsbyliv i det sydvestlige Kina. 

Langt fra Kinas gængse turiststier er den bjergrige provins Guizhou med farverige stammefolk og 

særprægede landskaber. Vi besøger landsbyer og træffer folk fra stammerne. Deres danse, klædedragter 

og festivals har tusindårige rødder. Vi kan beundre deres broderede dragter og deres særprægede 

hovedbeklædninger af sølv. Her er helt uspolerede naturscenerier med vandfald, floder, 

kalkstenshuler og særpræget vegetation. 

1. til 20. oktober 2007 • 22.800 kr. 

MExiCo 

Specialrejse med tog gennem Copper Canyon 

samt Lacandon-jungletur 

Rejsen er delt i to meget forskellige dele. Første del, togrejsen gennem Copper 

Canyon, er nævnt i bogen”Unforgettable journeys to take before you die” fra BBC 

2006, hvor den beskrives som ”the train ride of a lifetime”. Anden del af rejsen er 

en ægte jungletur, hvor der også bliver besøg ved mayaernes gamle tempelområder 

i Palenque, Chinkultik, Bonampak og Yaxchilán, sidstnævnte næsten helt 

overgroet af regnskoven. 4 spektakulære bådture er indeholdt i programmet. 

1. til 16. oktober 2007 • 24.600 kr. 

SMÅ GRUPPER • DANSKE REJSELEDERE 

Også rejser til: Jordan – Syrien - Libyen – Burma – Yemen – Namibia – Ethiopien – Ghana – Indien – Peru – New Zealand – Brasilien 

www.viktorsfarmor.dk • 86 22 71 81 • info@viktorsfarmor.dk

NYHED 

SOMMERTOGT I FILIPPINERNE 

8 DAGE FRA 3.495,- 

Nyd livet og det uspolerede øhav ved Visayas ombord på Jysk Rejsebureaus 

eget skib Hans Christian Andersen. 

Tropiske øer, øde strande og dykning i verdensklasse. 

1 dyk med eget udstyr 160,- 

6 dyk med eget udstyr 950,- 

12 dyk med eget udstyr 1.895,- 

Maribago Bluewater Beach Resort, Cebu 1 nat fra 460,- 

Ankomstpakke, Manila inkl. 2 nætter fra 215,- 

Læs mere på www.jysk-rejsebureau.dk 

Århus 8618 2488 København 3311 1616 Aalborg 9812 3336 Odense 6312 1216 

www.jysk-rejsebureau.dk

TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?