TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

lille hyggelige landsby Foxhill, i alle de
tre uger jeg var på bahamas. Som byens
eneste hvide mand.
led mig ikke i fristelsen
Der var to værelser i stueetagen i familiens
Armbristers smukke hus. Det ene
stod tomt, det fik jeg, i det andet værelse
boede deres barnebarn Anna, en sød
sort pige på sytten år, med sin lille henrivende
søn på tre måneder. Hun boede
hos bedsteforældrene, fordi hendes mor
var død. Mister og Misses Armbrister
boede ovenpå, på første etage. Alt var
den rene idyl. Vorherre passede på os.
normalt passer jeg rigtig godt på mit
pengebælte, når jeg bor på hotel og hostel,
men nu hvor jeg boede hos en religiøs
baptistfamilie, tænkte jeg overhovedet
ikke på at passe på mine værdier.
Så jeg glemte at tage mit pengebælte
med, da jeg gik i bad. Jeg havde lagt
det frit fremme, oven på min seng i mit
værelse. Da jeg kom tilbage fra badet,
stod pengebæltet åbent. Hvad fanden,
tænkte jeg, og talte straks mine dollars
sedler. Der manglede 240 dollars. Det
kunne kun være Anna. Jeg fór ind på
hendes værelse, vild i hovedet som en
viking, og råbte, ”du har stjålet mine
penge, hvis du ikke afleverer øjeblikkelig,
snakker jeg med dine bedsteforældre!”.
De sad ude i haven. Hun blev
selvfølgelig meget forskrækket. Sorry,
sagde hun, og afleverede straks pengene,
mens tårerne trillede langsomt ned
af hendes sorte kinder.
Herrens veje er uransagelige
Før Columbus, sidst i fjortenhundredetallet,
opdagede øerne, var de beboet
Jeg fik et værelse lige overfor Mister Armbristers barnebarn Anna, en sød sort pige
på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder.
af arawak-indianerne, som havde levet
fredeligt sammen i over femhundrede
år, i lykkelig uvidenhed om hjulet og
den dybe tallerken. De havde ikke engang
trækdyr. Men de havde store fødder.
Fra deres sprog har vi stadig ord
som Hammock, Tobak, Kano, Kannibal,
og Hurricane. Man kan sagtens forestille
sig et samfund, som hele dagen lå i
bløde hængekøjer og røg store cigarer,
og sejlede ud og fangede lidt fisk hen
ad eftermiddagen i en kano. et samfund
hvor alle opførte sig ordentligt, for ellers
blev de spist. Men engang i mellem
drillede Vorherre dem lidt og ligesom
vi kan finde på at sparke til en myretue,
pustede han en orkan hen over
øerne. På et tidspunkt pustede han osse
Christoffer Columbus, som egentlig var
på vej til Asien, hen over Atlanterhavet,
til bahamas og lige ind på Shirley Street,
hvor man nu har placeret en statue af
ham, med sin berømte hat skuende ud
over byen. Columbus navngav nogle af
øerne, og huggede hovedet af halvdelen
af de måbende rødhuder. Men ellers viste
han ikke den store interesse for øerne.
Der var intet guld. Så han fortsatte
til Cuba, hvor han gentog succesen.
Med sværdet i den ene hånd og biblen i
den anden, huggede han hovedet af en
masse måbende rødhuder i hans søgen
efter guld.
Spanierne fandt rigtig meget guld i den
nye verden, som de sejlede hjem til den
spanske krone. I 1700-tallet udsendte
england, som ikke havde del i guldræset,
statslønnede piratskibe for at sjæle
guldet fra de spanske lastskibe. Så piraterne
var altså altid englændere og
når vi snakker pirater eller englændere,
er det de samme mennesker, vi snakker
om. Piraterne var englændere, og
englænderne var pirater. Så har vi fået
det på plads. errol Flynn har ikke levet
forgæves. ligesom vi er stolte af vores
vikinger, så er de stolte af deres pirater.
bahamas blev senere en engelsk koloni,
indtil de i 1973 opnåede fuld selv-
3 Well, sagde Mister Armbrister, nogen gange
sender Vorherre en engel og pegede på sig
selv. Follow me, så finder vi ud af noget.
Christoffer Columbus på Shirley Street, med
sin berømte hat, skuende ud over byen.
stændighed, som en del af det britiske
commonwealth. I dag lever bahamas af
luksusturisme og de fortæller grinende
turisterne, at de fik besøg af den første
turist, i nittenhundrede og tyverne,
da Vorherre indførte forbudstiden i
USA. De lever stadig af at sælge sprut
til Yankee’erne, nu hedder det taxfree.
Hovedøen på bahamas, er den forholdsvis
lille ø midt i det hele, new Providence,
som betyder ”forsynet” på dansk, og her
ligger osse hovedstaden nassau. Alle de
andre øer, bliver kaldt familie-øerne.
Hvorfor de blev kaldt familie øerne, fandt
jeg aldrig ud af. Ingen vidste det. Det
hed de bare. nassau er en af de mest
populære anløbshavne for amerikanske
krydstogtlinere. Der ankommer daglig
tre, fire enorme skibe med i tusindvis af
rige amerikanske og Canadiske turister.
De kommer for at nyde solen, dykke,
spise konkylier, købe taxfree spiritus og
ryge cubanske cigarer.
der er kun en Gud
på bahamas
Folk er meget religiøse på bahamas.
Kristendommen styrer fuldstændig de
fleste mennesker liv. Det er meget almindeligt,
at man kommer op i en bus
med ordene ”Praise God”, og forlader
den med “Jesus loves you”. Alle kristne
sekter er repræsenteret. og alle går i
kirke hver søndag. baptister, syvendedagadventister,
Jehovas vidner, pentecostere,
metodister, you name it, og flere
sekter, jeg slet ikke kendte til. Familien
Armbrister var osse dybt religiøs, selv
om jeg mistænker Mister Armbrister for
at være lidt af en hykler. Hans barnebarn
Anna fortalte mig, at han levede
et dobbeltliv og bedrev hor, han havde
op til flere elskerinder, sagde hun. Uha
da da. Men han var forretningsmand,
så han var vel nødt til at enten at være
eller spille kristen for at kunne sælge
noget til de religiøse bahamabavianer.
Han ytrede sig konstant under gudstjenesterne,
og når præsten konstaterede
noget, sad han altid og sagde ”oh yes,
oh yes”, med hans smukke dybe gennemtrængende
Gustav Winckler-stemme.
Så alle kunne høre det. oh yes.
Det var ikke kun Mister Armbrister, alle
deltog højlydt og kommenterede præstens
ord. Folk var i deres fineste tøj,
herrerne i jakkesæt, hvid skjorte og
slips og damerne havde fine store hatte
på i forskellige farver, der matchede til
deres fine kjoler. Der var både trompeter,
saxofoner, orgel, klaver og trommer
i koret, og mange medbragte tamburiner,
som de stod og viftede med, når de
sang gospel. Der var fan’me gang i den.
Hvem sang højest, hvem af damerne
havde den fineste hat, hvem turde gå
op og læse noget fra biblen?
Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var
ligesom nødt til at opføre mig ordentlig,
og fulgte troskyldigt med i kirke hver
søndag. Gu’skelov jeg var holdt op med
at ryge. Det var et ikke-ryger hus, ingen
i familien røg. På nær Anna. Det foregik
ude i haven, bag bananplanterne, sent
om aftenen efter hendes bedsteforældre
var gået til ro på førstesal. Men det
var ikke almindelige smøger hun røg. De
lignede små cerutter, men var faktisk
en marihuanajoint, med et tobaksblad
viklet omkring. Jeg ved det, fordi hun
ofte ved midnatstid bankede forsigtigt
på min dør, og tilbød mig at ryge med.
Faktisk blev vi rigtig gode venner efter
den pinlige sag med mine dollar. Vi blev
en slags sammensvorne, og der er ingen
tvivl om, at Hr. og Fru Armbrister
kunne mærke, at vi havde noget sammen,
de ikke kendte til. Hun havde våde
øjne, da jeg den sidste morgen krammede
hendes lille søn og sagde farvel.
Det havde jeg osse. At rejse er at leve,
men at rejse er osse at miste.
Paradise island
new Providence er forbundet med den
lille nabo-ø Paradise Island med to
broer, og her har nogen af verdens rigeste
mennesker valgt at slå sig ned.
backetball-spilleren Michael Jordan,
bor lige over for Sean Connery, alias
Mister bond - Mister James bond. oprah
Winfrey, som lige donerede fyrre millioner
dollars til en pigeskole i Sydafrika,
mens jeg var der. Ann nicole, fotomodellen
der giftede sig med en niogfirsårig
multimilliardær, hvis voksne søn døde
på Doctors hospital i nassau, mens hun
lå inde og fødte ham en lillebror, bor her
osse. Kort tid efter døde nicole selv, og
nu kæmper fire elskere om, hvem der
er far til en af verdens rigeste babyer.
Ved siden af alle de fastboende milliardærer,
er øen fuld af dyre all-inclusive
hoteller. Jeg så hotelkomplekser med
gratis dykkerundervisning hver morgen
for hotellets gæster, som tilbød at gifte
folk under vandet blandt koraller, med
en indfødt dykkerpræst. Vær så god, at
kysse bruden, plask.
barcardi-bryggeriet - og
en sort canadisk familie
Da Fidel vandt revolutionen og indførte
kommunismen på Cuba, stak
de fleste rige familier af til Florida og
bahamas, hvor man stadig kunne være
millionær og hvor den fri ejendomsret
blev respekteret. Heriblandt familien
bacardi, som havde fremstillet rom under
deres familienavn på Cuba siden
midt i attenhundrede tallet. De valgte
new Providence og har nu destilleret
2 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 27