TEMA: BJERGLANDE ViLDE BERETNiNGER ... - De Berejstes Klub

Cameroun… og et rart sted at gå hen,
hvis temperaturen skulle gå hen og blive
lidt barsk. Det kunne jeg godt have brugt
natten i forvejen. Vi smuttede også forbi
et krater fra et udbrud i år 2000, formet
af de 3 ugers hektiske aktivitet. ellers
er der ikke det store at berette om turen
ned, ud over, at mine ben følte sig
mere end normalt mærkede, da vi var
2/3 nede. Den skrappe opstigning havde
sat sit præg på lår-basserne. Vi nåede
ned igen i god behold, godt beskidte og
godt trætte efter et par dages hard-core
vandring på Mount Cameroun.
Guinness bjergmarathon
Men vi havde valgt at bestige Mount
Cameroun via Guinness-stien, og i mit
perspektiv kunne bestigningen af den
rute ikke være fuldendt uden også at
have smagt på drikken, som har lagt
navn til stien: Guinness. I Gabon og
Cameroun har man en afart af Guinness
i 66 cl. flasker, og det var med stor tilfredshed,
at vi hver kylede en Guinness
i svælget, da vi atter havde fladt underlag
under fødderne.
Men hvor er det lige, at navnet Guinness
stien sniger sig ind på et bjerg i Afrika?
er det mon her, Guinness-øllet gror? I
1973 var der nogle bindegale mennesker,
der fik den vanvittige ide, at man
lige så godt kunne lave et maratonløb på
bjerget. op og ned ad bjerget fra buea
passede nogenlunde med 42,195 km, og
idet camerounianerne af en eller anden
årsag er storforbrugere af Guinness,
besluttede bryggeriet at sponsere løbet
– heraf navnet: Guinness-stien.
”Race of hope”, ”Mount Cameroun
Marathon” eller ”Guinness bjergmarathon”,
afholdes i anden weekend i februar,
hvor omkring 500 løbere fra ind- og
udland altså knokler op igennem regnskov,
savanne og alpint landskab, for
derefter at drøne ned igen. Rekorden
er 4 timer og 20 min. Ufatteligt. Jeg har
F a K t a
rejsetidspunkt
bjergvandringen foregik under en
6 ugers rejse i Cameroun/Gabon i
efteråret 2006.
fly t/r:
Ca. 7.500 kr. til/fra Duala (største
by i Cameroun – dog ikke hovedstaden).
Visum er påkrævet. Dette
kan erhverves for ca. 700 kr. ved
konsulatet i Danmark. Konsulen er
i øvrigt den forhenværende byggematador
Axel Juhl-Jørgensen - tidligere
kompagnon med bøje nielsen.
3 Bjerget indeholder mindst fire klimabælter,
hvoraf et af dem er regnskov. Det er vådt, det
er klamt – det er charmerende.
5 På billedet ovenover kan man se en topsten på
Mount Cameroun.
godt nok selv løbet en marathon på omkring
¾ af den tid, men jeg skulle da
bruge mindst 4 gange rekordtiden på
Mount Cameroun Marathon. Jeg vil formentlig
have en langt større chance, når
det kommer til konkurrence i indtagelse
af øllet – Guiness-ølmarathon.
bølgerne buldrer stadig ind mod stranden,
insektkoret er stadig lige intenst,
men mens min rejsebrevskrivning har
stået på, er månen gået i seng. om få timer
vil solen stå op, og en ny dag på det
afrikanske kontinent vil tage sin start.
Jeg glæder mig allerede…
Axel har godt nok aldrig sat sin fod
i Cameroun, men derfor kan man jo
godt være konsul alligevel.
Vulkanen:
Mount Cameroun er Vestafrikas
højeste punkt (beskedne 4.100 m.).
Vulkanen er ofte i udbrud. Seneste
større udbrud var i år 2000, hvor
udbruddet varede i 3 uger.
Der er 1-1½ times kørsel med
bus fra Duala til foden af Mount
Cameroun – uhyre nemt at finde
derud.
Under DbKs klubtur til Pik lenin i 2004
nåede to deltagere toppen. Den ene var
denne beretnings forfatter, der efter et
mislykket forsøg på at stå på ski ned ad
en forkert rute på bagsiden af bjerget
måtte søge tilbage mod toppen for til
sidst at blive tvunget til at overnatte i
det fri nær toppen af et af regionens hø-
0 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 GLOBEN nr. 28 / Juni 2007 1
jeste bjerge.
1.Plads
af marTin anker nielsen
Sted: Sandsynligvis i Tadjikistan et
par hundrede meter fra grænsen til
Kirgisistan – cirka 7.000 meter over ha-
vet. Det var nu ikke fordi jeg på forhånd
havde planlagt at skulle overnatte under
åben himmel denne augustdag i 2004.
Jeg havde forventet at have et par milli-
meter nylon imellem soveposen og him-
melhvælvet, og desuden at være tilbage
i 4.400 meters højde. Havde jeg derud-
over kunnet forudse alle konsekven-
serne af udflugten, som overnatningen
blev en del af, så havde jeg nok heller
ikke valgt som jeg gjorde. Men hændt
er hændt, og jeg har nu minderne om en
overnatning ud over det sædvanlige.
Første forsøg gik ikke alt for godt. Jeg
havde beholdt plasticskallen på mine
støvler på, og det fungerede ikke rig-
tigt. Jeg frøs tæerne og lå generelt ad
helvede til. efter en kort omgang panik
før sengetid, som fik mig sendt på skiene
igen og som fik brugt de allersidste
kræfter på rekordtid, fik jeg dog tænkt
mig om, og jeg endte faktisk med at få
organiseret mig helt godt i min lille snerede.
Det var koldt, da kroppen skulle
smelte den sne, som lå på underlaget
eller som var røget med ned i soveposen,
da jeg møvede mig ned i den, mens
den allerede lå nede i det aflange hul i
sneen. Det gav lidt rysteture, men derefter
var det sgu meget godt. Faktisk
ligefrem behageligt. overvejede mine
muligheder for at slippe for den skræk-
KONKURRENCE:
”En uforglEmmElig
ovErnatning på rEjsEn”
Dommerkomiteen har denne gang valgt artiklen om en af de mest dramatiske nætter
i DBKs historie som konkurrencevinder. Desuden bringes 2 andre spændende artikler
der var med i opløbet.
Ud under åben himmel
kelige natpissertur, som jo alle campister
hader, men jeg vurderede mine
chancer til at være gode. Jeg havde
jo ikke fået meget væske, og havde
til gengæld brugt en del. Gode odds.
Stjernehimmelen var fantastisk, da jeg
slumrede hen, og ikke en vind rørte sig
her på læsiden af bjerget. Stor var derfor
min overraskelse, da jeg efter kun en
halv times søvn vågnede ved, at sneen
dalede ned i hovedet på mig. Pislort. Jeg
kunne også høre blæsten oppe fra kammen,
og jeg lå en stund og overvejede
min situation. Den var tilsyneladende
ikke værst, selvom snevejr havde været
min største frygt, da jeg lagde mig. Jeg
frøs ikke, selvom soveposen nu også
blev våd ovenfra. Den eneste gene var
egentlig, at jeg måtte snøre soveposen
helt til, og derefter kun kunne ligge på
siden. Det sneede ned i mit minimale
åndehul, hvis jeg lå på ryggen.
Jeg vågnede cirka hver halve time, hver
gang jeg i søvne havde vendt mig, så jeg
fik sne i hovedet, eller hvis jeg lå lidt dårligt.
På den måde fik jeg dog automatisk
mulighed for at følge med i vejrudviklingen.
Den var nu ganske nedslående.
Det sneede hver gang jeg vågnede hele
natten og morgenen igennem. Jeg stod
først op, da solen truede med at sende
snevejret væk. Det var jo trods alt også
min ferie, så der går det vel an at sove
længe. er dog glad for at jeg kom op, for
ellers have jeg måttet døje med lidt ekstra
smørelse af uvant karakter bagi, for
pludselig skulle det gå stærkt. Jeg havde
ikke noget toiletpapir, så en ekstra
skisok fra rygsækken måtte tage skraldet.
Jeg efterlod den deroppe, så hvis
nogen kommer forbi er man velkommen
til at tage den med hjem til makkeren,
som jeg gerne fremviser, hvis nogen har
mod på en eftersøgning. Jeg tror det
værste er frosset nu!
Forfatteren på vej mod lejr 3 i ca. 6100
meters højde i forrygende flot vejr.
Foto Lars Hansen
ovenstående beretning er i øvrigt skrevet
under en anden helt uforglemmelig
nattehimmel. Jeg ligger i åbningen af
mit telt i 4.100 meters højde og kigger
ud over Salar de Surire i nationalparken
Monumento natural Salar de Surire.
Det er et totalt mennesketomt område
i det nordligste Chile tæt på grænsen
til bolivia. Månen stod tidligere på aftenen
op i et væld af farver – som det
er månen uvant – ovre på den anden
side af saltsøen, og jeg ligger og skriver
i lyset fra den perfekte fuldmåne, som
står højt over søen nu. Jeg har placeret
mit telt, så det gerne skulle give en optimal
udsigt til solopgangen. Der er ingen
mennesker i miles omkreds, og det
er helt vindstille. Der er ikke en lyd at
høre. Det bliver en fantastisk nat.
Martin Anker Nielsen
vil få tilsendt fotobogen
”Lonely Planet - One
Planet” for hans spændende
vinderartikel.