Fortidsminder i havnen Mink Besøg i Nordkaperen Køge ... - FLIDs

MINKEN
- ER DET ET SKADEDYR?
Jeg husker ikke, om det var i forbindelse med
en 1. april en gang i 1980’erne, at fjernsynet
viste et program, hvor man så en mink bevæge
sig hen over stenene på en havnemole med
en række store lystbåde i baggrunden. Under
indslaget sagde tv-speakeren bl.a.: ”Det er jo
en kendt sag, at der er rotter i næsten alle havne.
I Rungsted Havn - beliggende i whisky-bæltet i
Nordsjælland - er man imidlertid så fine på den,
at man ikke har almindelige rotter – næh der har
man mink i lystbådehavnen i stedet for.”
Herefter fulgte et interview med den
daværende havnefoged i Rungsted, der med
troskyldig mine fortalte, at det var skam
rigtigt nok. Der var mange mink i Rungsted
Havn. Han så dem dagligt.
Indslaget blev vist for en række personer, der
alle slog en stor latter op og erklærede, at det
Af Arne Holten, tilsynsførende, Naturstyrelsen
Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika,
heraf navnet amerikansk mink. Den blev
importeret til Danmark og resten af Europa til
mink farme i 1930’erne. Herfra er der undsluppet
dyr, der efterhånden har etableret vildtbestand i
de fleste europæiske lande. Mink udsættes også
ulovligt i naturen. Derfor er der mink i det meste af
Danmark.
Mink, som er undslupne fra minkfarme, er ikke
særligt sky og er derfor tit aktive i dagtimerne,
mens rigtigt vilde mink er mere nataktive. Minkens
naturlige levesteder er både saltvands- og ferskvandsområder,
så derfor er eksempelvis havne et
eftertragtet område at opholde sig i for en mink.
Når man ser på minken i et havneområde, er der
både negative og positive ting at sige. Minken
er ikke kræsen, den spiser små pattedyr og fisk.
Herudover tager den fugle, fortrinsvis andefugle og
måtte vist være en aprilsnar. Sandheden var
imidlertid, at der var mink i Rungsted ligesom
i en lang række andre lystbådehavne rundt i
landet. Og det var ikke problemløst. Og siden
da har minken spredt sig yderligere i havnene.
Minken hører ikke hjemme i den danske natur,
og problemerne i havnene er bestemt ikke
blevet mindre.
Vi har derfor bedt Arne Holten, som er Naturstyrelsens
tilsynsførende med reservaterne
på Saltholm og Amager om at belyse sagen.
Arne er selv bådejer, og er medlem af bruger -
bestyrelsen for Dragør Havn, så han har
særlige forudsætninger for at forstå
problemerne. (Red.)
vandhøns, ællinger og ikke
mindst tømmer de rederne,
der måtte være, for æg.
En god rottejæger
Hvis man ser på det
positive ved at have en eller r
flere mink på havnen, så
må man sige, at minken
er en rigtig god rottejæger.
Vi ved jo, at der er rotter i
de fleste havne. De lever under broerne, i sten sætninger,
under skure o.s.v., og minken er nok det
mest effektive middel mod rotterne. Den er med
sin størrelse og smidighed noget af det bedste til
formålet.
Men, når vi så ser på det negative ved at have mink
i et havneområde, så kommer alle problemerne
frem. Når man har mink i en havn, skal de jo bo
15
>