Fortidsminder i havnen Mink Besøg i Nordkaperen Køge ... - FLIDs

More documents

Recommendations

Info

AKTIV ELLER HÆMSKO Af Mikkel H. Thomsen, museumsinspektør Vikingeskibsmuseet Vore moderne havne er ikke tilfældigt spredt ud over landskabet, men er i langt de fleste tilfælde placeret på baggrund af fordelagtige landskabsforhold og vokset frem gennem mange hundrede år. Havnene er således historiske monumenter i sig selv. Men i mange af vore havne ligger der yderligere mere eller mindre skjulte fortidsminder. De kan virke som en hæmsko ved anlægsarbejder o.l. i havnen men er bestemt også et aktiv, som havnen kan bruge i sin markedsføring. 22 Museumshavnen i Roskilde. En turist- attraktion i international topklasse bygget på arkæologiske forskningsresultater. (Foto: Werner Karrasch © Vikingeskibsmuseet) Den danske havbund er fuld af fortidsminder. Nærmest overalt er der mulighed for at støde på levn fra forskellige perioder af vores fortid. Fortidsminderne på havbunden kan groft sagt inddeles i tre grupper: De der kom til mens området endnu var tørt land i Ældre Stenalder, faste anlæg bygget i vandet og endelig skibsvrag. For alle tre kategorier gælder, at fortidsmindet er beskyttet af Museumsloven, hvis det er mere end 100 år gammelt (regnet fra tidspunktet hvor det gik ud af brug eller - for skibsvragenes vedkommende -
forliste). I praksis udmønter Museumslovens beskyt - telse af fortidsminderne sig dels i en anmeldepligt, hvis man finder et fortidsminde, dels i en administrationspraksis, som sigter på at foregribe fund af fortidsminder under anlægsarbejder og om muligt undgå forsinkelse af byggeri m.v. gennem afklaring af de arkæologiske problemstillinger inden arbejdet går i gang. Den antikvariske lovgivning i Danmark sigter på i videst muligt omfang at undgå forstyrrelse af fortidsminderne og om muligt lade dem ligge i fred i landskabet. Som incitament til dette, er det derfor ”skadevolderen”, altså bygherren, der betaler for arkæologien i forbindelse med anlægsarbejder. Havnenes placering En havn vokser sjældent op ud af det blå. Den er som regel baseret på en naturhavn og kan derfor have en lang historie. Selv i Jægerstenalderen ville man ofte have set sig lun på de samme bosættelsesområder, som vi i dag drager fordel af som beskyttede havnepladser. Stenalderjægerne var nemlig mindst lige så meget fiskere, som de var jægere. De fiskede og fangede havpattedyr med mange af de samme redskaber, som vi kender fra langt senere tider, men vigtigst, og langt det mest ressourcekrævende at bygge og vedligeholde, var fiskegærdet – et fangstredskab i stil med vore dages bundgarn. Fiskegærderne blev opstillet, hvor der erfaringsmæssigt var mest at fange; det vil sige på pynter, ved ferskvandsudløb og andre snævre strømsteder. Typisk der, hvor vi i dag, ved nutidens højere vandstand, har overgangen fra et beskyttet nor eller lignende til mere åbent farvand, og hvor man i senere tider har kunnet finde læ med sine skibe. Spor fra oldtiden i vore moderne havne Havet steg, og stenalderens kystbopladser blev oversvømmet, men menneskets anvendelse af havet blev ikke mindre. Ligesom vi med et vist held kan udpege stenalderbopladserne ved at kigge på terrænkoter i kortet, kan vi også udpege sandsynlige steder for i hvert fald nogle af de faste anlæg fra senere tider, nemlig sejlspærringerne. En sejlspærring er simpelt hen en barrikade, der kan beskytte det bagvedliggende land mod et maritimt angreb ind i en fjord eller lignende. Sejlspærringer skal søges på steder, hvor farvandet snævrer sig ind, og ofte er de overleveret i stednavne, der hentyder DEN ANTIKVARISKE LOVGIVNING I DANMARK SIGTER PÅ I VIDEST MULIGT OMFANG AT UNDGÅ FORSTYRRELSE AF FORTIDSMINDERNE OG OM MULIGT LADE DEM LIGGE I FRED I LANDSKABET. til de stager, som de var bygget af: Steg-, Stig-, Stak- m.fl. De bebyggelser, som de beskyttede, er i mange tilfælde blevet til købstæder og senere moderne byer, der indimellem har bredt sig helt ud til spærringen. Så spærringerne forekommer, ligesom broer, moler og lignende anlæg fra Middelalder og Nyere Tid, også i vore moderne havne. Endelig er der skibsvragene. De kan i sagens natur findes overalt på havbunden, men med en klar overvægt nær land og især, hvor der færdedes mennesker. Der er også masser af eksempler på, at fartøjer blev efterladt forsætligt eller endda genanvendt som fundament for andre konstruktioner. Så også for disses vedkommende står havnene for en betydelig del af de arkæologiske fund. Hvordan skal man så som havn og bygherre forholde sig til de fortidsminder, som man er beriget med? Forvaltningen af fortidsminder på havbunden ligger hos fem af landets museer, som har specialkompetence på dette område. Standsning af anlægsarbejder kan til en vis grad forebygges Det første hovedprincip for museernes arbejde med anlægssager er, som nævnt, at der altid er standsnings- og anmeldepligt, hvis der gøres fund under arbejdet. Men det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis fundene gøres midt under arbejdet; derfor indgår det kulturhistoriske aspekt i den høringsprocedure, der altid går forud for et anlægsarbejde, og for havnenes vedkommende i reglen administreres af Kystdirektoratet. Det stedlige museum kan som høringspart anbefale, at der stilles vilkår til beskyttelse af potentielle 23
Page 1 and 2: FL D & FAKTA JUNI Køge Marina - en
Page 3 and 4: FASTLIGGER 06 SKATTE INDHOLD 22 35
Page 5 and 6: DMI’s langtids prognose for somme
Page 7 and 8: muld. I dag er lystbådehavnen omgi
Page 9 and 10: Trækplaster! En kopi i fuld størr
Page 11: Formanden for havnens brugerråd St
Page 14 and 15: Verdens Nyhed Energimåler 14 S.L.
Page 16 and 17: CREATING SAFE FAIRWAYS DAGMÆRKER V
Page 18 and 19: DEN SEJLENDE AMBAS FOR LIVET TIL S
Page 20 and 21: Vi tænker i helheder 20 SVANEMØLL
Page 24 and 25: SEJLSPÆRRINGER SKAL SØGES PÅ STE
Page 26 and 27: Vi udfører også lovpligtige efter
Page 28 and 29: MULIGHEDER DER KAN MINDSKE BØLGEUR
Page 30 and 31: DER ER GRÆNSER FOR Af Henrik Kleis
Page 32 and 33: FLIDS ÅRSMØDE 2013 Af Bent Kofoed
Page 34 and 35: Enkel og sikker flytning af båden
Page 36 and 37: NYT FRA UDDANNELSES- UDVALGET I mar
Page 38 and 39: Leverandør til det danske lystbåd
Page 40 and 41: Slipway Trailers 40 www.mecmarine.d
Page 42 and 43: opslagstavlen Nye firmaer i FLIDs l
Page 44: Forenkler havnens bådhåndtering,

Fortidsminder i havnen Mink Besøg i Nordkaperen Køge ... - FLIDs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?