Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

Udviklingen i Nr. Bjert efter 1920
Mellemkrigstiden
Nr. Bjerterne havde siden kirkens opførelse i 1887-
89 kæmpet for, at Nr. Bjert skulle blive et selvstændigt
sogn, og det lykkedes så endelig ved kgl. resolution
af 14. juni 1924.
De økonomiske svære tider for landet i slutningen
af 1920erne og begyndelsen af 1930erne satte naturligvis
også deres præg på Nr. Bjert. De dårlige
afsætningsmuligheder for landbrugsvarer var et alvorligt
pres på landbruget, men alle gårde red stormen
af. Det gamle mejeri var udtjent, men på trods
af de dårlige tider havde man kræfter til at bygge
det nye mejeri Kildedyb.
Den store arbejdsløshed og de ringe muligheder for
hjælp resulterede i, at mange levede i yderste fattigdom.
Især håndværkere og handlende havde
svært ved at klare sig, men man havde i Nr. Bjert de
håndværkere, der var brug for i dagligdagen: Smed,
tømrer, snedkere, sko- og træskomagere, cykel-
Rytterskolevej ca. 1935 set fra Nr. Bjertvej.
smed, sadelmager, barber. Først i 1930erne nedsatte
Aage Jensen sig som malermester. De daglige fornødenheder
sørgede de handlende for lige fra fru
Schiblers trikotagehandel til brugsforeningen, der
også havde grovvarer. Der var to bagere – Møllebageriet
byggede butik først i 1930erne – og i 1936
kom også en slagterforretning.
Om vinteren var der fester, dilettant, gymnastik og
foredrag i forsamlingshuset. Her gjaldt det om at
finde sin rette plads, da der – nok ubevidst – var et
”gårdmandsbord” og et ”håndværker- og handlendebord”,
eventuelt suppleret med ”de andre”.
I 1928 købte Peter Madsen det gamle mejeri og indrettede
P. Madsens Maskinfabrik, der skulle få en
stor betydning for Nr. Bjerts udvikling.
Vigtigt var det også, at medlemmerne af Brugsen i
november 1934 ved en ekstraordinær generalforsamling
vedtog at købe grund til opførelse af en ny
brugsforening ved landevejen, og man søgte også
11