Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

Karoline og Peter Honoré.
lig af galoperende tuberkulose. Eva Honoré førte
firmaet videre med bestyrer, men det var svært med
vareknaphed og rationeringsmærker. Eva Honoré
solgte derfor forretningen og flyttede til Fyn.
Lageret til foderstoffer var der ikke meget brug for,
så det blev lejet ud til mejeriet Kildedyb, som på det
tidspunkt lavede tørmælk.
I 1950 købte Peter Madsen lageret og lavede to lejligheder
på 1. sal, og da lejemålet med mejeriet udløb,
blev der også lavet lejlighed i stueetagen. Det
gik ikke så godt for de næste bagermestre – men så
kom Nicolaisen.
Møllebageriet i Nr. Bjert
Dette afsnit er skrevet af Benny Nicolaisen.
Denne beskrivelse af Møllebageriet vil primært
være bageriets historie fra 1951, hvor mine forældre
Ellen Kjestine og Nis Peter Nicolaisen overtog bageriet,
formentlig omkring maj-juni måned. Jeg var
13 år, da vi flyttede til Nr. Bjert, og beskivelserne
har således baggrund i oplevelser og erindringer fra
min ankomst til byen, mine aktiviteter som “rundstykløber”,
bagerlærling, bagersvend og en periode
som medindehaver af Møllebageriet.
Da mine forældre Ella (Ellen Kjestine) og Nis Peter
Nicolaisen overtog bageriet i 1951, var mølledriften
for længst indstillet, møllen var i faldefærdig stand
og blev solgt til et nedbrydningsfirma. Den tidligere
møller, Honoré, boede stadig i Nr. Bjert sammen
Møllen og Møllebageriet
med sin datter og besøgte fra tid til anden bageriet.
Det bageri mine forældre overtog var et konkursbo,
og der var derfor behov for, at der snarest blev skabt
større omsætning til en videre rentabel drift.
Navnet “Møllebageriet” blev firmanavnet og er stadig
gældende, om end bageriet nu ligger på Lyshøj
Alle i Strandhuse. Bageriet indeholdt en 16 pladers
stenovn og en udtrækshærde. Ovnen var en røropvarmet
ovn, dvs. at der fra fyret til ovnen var ført
metalrør ind i ovnrummet. Opvarmingen skete ved,
at de rørender på ca. 20-25 cm, som stak ud i fyret,
ved fyring med fast brændsel, senere olie, blev opvarmede
og befordrede varmen til ovnrummet,
hvor brødene blev bagt.
Der blev indtil ca. 1954 fyret med brunkul. Ud over
det besværlige, manuelle arbejde at holde ovnen
varm ved fast brændsel som brunkul var det et lidt
snavset arbejde, hvor asken efter endt arbejdsdag
skulle tages ud af fyret, og ud på aftenen skulle der
igen tændes op, så ovnen kunne være varm til arbejdstids
begyndelse næste morgen. Man spøgte
med, at for hver to børfulde brunkul kunne man
udtage tre børfulde aske.
Efter kullenes tid blev der installeret oliefyr, hvilket
var en arbejdsmæssig stor besparelse. Det første
oliefyr var til fuel-olie, der skulle håndpumpes op i
en dagstank, da dette var tyktflydende og skulle
forvarmes, inden det kunne anvendes til fyringen.
Der gik dog kun få år, så blev fuel-olien erstattet af
den raffinerede fyringsolie.
Udtrækshærden var primært til bagning af rugbrød,
og metalhærden var bygget som en stor bradepande,
hvori rugbrødene blev placeret så tæt, at de ved
bagning side mod side blev til de firkantede 2-kilos
brød, mørke, lyse eller fuldkorn. Alt melet blev leveret
i sække, rugmel i 100 kg. og hvedemel i 50 kg.
Specielt ved rugbødsbagningen krævede det sin bagersvend
at håndtere såvel melsækkene som de
store mængder rugbrødsdeje. Rugbrødsproduktio-
nen blev dog kun gennemført til midt i 1950erne,
hvorefter rugbrød dagligt blev leveret fra Bagermestrenes
Rugbrødsfabrik i Kolding.
Den eksisterende ovn var efterhånden blevet urationel,
og da der var kommet en ny type ovne på markedet,
stikovne, der ikke krævede opvarming om
aftenen og var langt mere rationelle i betjeningen,
blev bageriet ombygget ca. 1962, hvor den gamle
ovn blev revet ned, og nye stikovne installeret.
61