Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

nerådsformand, og i stedet for valgtes proprietær Knud Daugaard-Hansen, Nr. Stenderup. Han havde været medlem af sognerådet i flere perioder, og blandt andet været formand for vejudvalget. Sognerådet var nu blevet mere opmærksomt på boligområder omkring Nr. Bjert. Man vedtog derfor i efteråret 1963 at flytte industrizonen i Nr. Bjert fra den sydlige del af landevejen til et areal bag skolen, og samtidig vedtog man at oprette industriareal på gårdejer Sommer Daugaards jorder i Eltang – et areal syd for gården ud mod hovedvej 1. De følgende år optog sognerådet forhandling med enkelte firmaer, men det nåede aldrig til realistiske forhandlinger, så det kan blive spændende, hvad Kolding kommune vil udnytte arealet til! I marts 1964 meddelte Knud Daugaard-Hansen, at han ikke ville forsætte som sognerådsformand efter 1. april, da det var et for stort arbejdspres samtidig med, at han skulle varetage driften af sin gård. I stedet valgtes økonomiinspektør Chr. Christiansen, Koldingfjordskolen. Han havde været medlem af Nr. Bjert i Eltang-Vilstrup Kommune sognerådet i flere perioder og været næstformand i den sidste periode. Efter dispositionsplanens gennemførelse var der stor interesse for at købe grunde i Strandhuse, og sognerådet vedtog derfor i foråret 1964 at ansætte ingeniør Evald Møller-Nielsen, Kolding som honorarlønnet bygningsinspektør til at administrere byggesager. Senere fik han opgaven at stå for de mange udstykninger i Nr. Bjert. Han var kommunens sagkyndige på dette område frem til kommunesammenlægningen i 1969. Sognerådet vedtog i efteråret 1964 at indrette sognerådslokaler, kommunekontor og kæmnerbolig i den tidligere Nr. Bjert Skole, når lærerne var fraflyttet. Det havde vist sig, at kommunekontorets beliggenhed i Eltang by var uhensigtsmæssig for befolkningen, og det var derfor naturligt at flytte det til den tættest bebyggede del af kommunen. Lærerne flyttede først i efteråret 1965, så håndværkerne fik travlt, da lokalerne skulle tages i brug til nytår 1966. Hovedvej 1 i Nr. Bjert. Møllebakken og vejen til Kolding, ca. 1960. Foto: Mogens Hansen. 29
I midterfløjen blev indrettet sognerådslokale, hvor alle sognerådets større møder blev holdt, og i den østlige del blev indrettet kommunekontor, kontor til sognerådsformanden, bygningsinspektøren og arkivlokaler. I den vestre del blev indrettet tjenestebolig til kæmneren i den tidligere førstelærerbolig. Ny skolestruktur Først på året 1959 vedtog man at opføre en 7 klasses skole ved Eltanggård med navnet Eltang Centralskole, og samtidig blev skoledistrikterne fastlagt således, at Eltang og Sdr. Vilstrup sogne samt den del af Nr. Bjert sogn, der lå nord og vest for banelinien, hørte til Eltang Centralskole, og den væsentligste del af Nr. Bjert hørte til Strandhuse skoledistrikt. Der havde tidligere været tanker om, at også Nr. Bjert skoledistrikt skulle indgå i Centralskolens distrikt, men det ville Nr. Bjerterne kun være med til på betingelse af, at skolen blev placeret ved Hovedvej 1. I efteråret 1962 engagerede sognerådet arkitekt Bonnis, Kolding til at udarbejde forslag til en ny skole i Strandhuse, og samtidig optog man forhandlinger om køb af jord med proprietær Johs. Johansen, Nr. Bjert – både til skole, butikscenterområde og en del af ”forsyningsvejen”, der senere fik navnet Lyshøj Alle. Den 17. september 1963 forelagde sognerådet ved et møde i Nr. Bjert Forsamlingshus forslag til en samlet struktur for kommunens skolevæsen for alle interesserede og bevilgende myndigheder. Disse godkendte efterfølgende forslaget om, at Strandhuse Skole skulle opføres som en 7-klasses skole, der senere kunne udvides med realoverbygning, og Eltang Centralskole som en 7-klasses skole med mulighed for oprettelse af 8. klasse. Lærerne ved Nr. Bjert skole var af den opfattelse, at en hurtig integrering med Strandhuse Skole ville være bedst – både af hensyn til eleverne og det kommende samarbejde mellem lærerne. Efter et møde mellem skolenævnene indstillede man til sognerådet, at Nr. Bjert Skole blev nedlagt, og at der ved Strandhuse Skole blev opført en bygning med to klasselokaler, der senere kunne indrettes til en lærerbolig, når den nye skole blev bygget. Dette godkendte sognerådet. I sommeren 1964 lukkede Nr. Bjert Skole, og alle børnene i Nr. Bjert kom til Strandhuse Skole. I 30 Nr. Bjert i Eltang-Vilstrup Kommune Strandhuse var blevet opført midlertidige klasselokaler ved skolen og senere to boliger til lærerne fra Nr. Bjert. I 1966 indgik sognerådet på Vejle Amts opfordring en aftale med en gruppe fynske arkitekter samlet i et firma kaldet ”Fynsplanen”, der havde specialiseret sig i såkaldt rationelt skolebyggeri, om en ny skole i Strandhuse. Sognerådet havde stillet som betingelse, at arkitekt Bonnis, Kolding skulle indgå i samarbejdet, og det var ham, der udarbejdede det skitseprojekt, der blev godkendt af sognerådet i 1966. Skolen skulle opføres som en ensporet 7-klasses skole; men projekteres, så den senere kunne udvides til en tosporet 7-klasses skole, eventuel realoverbygning og idrætsfaciliteter. Prisen var anslået til 3 millioner, men det viste sig senere, at udgiften beløb sig til over 5 millioner. Sognerådet havde forventet hurtigere sagsbehandling ved at være tilmeldt ”Fynsplanen”, så skolen kunne tages i brug ved skoleårets begyndelse 1968. Kvaler med byggeriet og bekymring ved at skulle skaffe mange penge til byggeriet fremskyndede tanken om kommunesammenlægning. Kommunesammenlægning med Kolding 1969 Kolding Kommune havde nedsat et teknikerudvalg for at udarbejde en betænkning om en sammenlægning med omegnskommunerne. Denne betænkning blev forelagt sognerådsformændene for omegnskommunerne ved et møde den 22. april 1965, men den fik en kølig modtagelse. Den generelle holdning var, at man ville afvente Kommunallovskommissionens udspil, da ingen i virkeligheden ønskede en sammenlægning. I juni 1966 indkaldte borgmester Peter Ravn forstadskommunerne til forhandling om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skulle planlægge byudviklingen for Stor-Kolding for at sikre en fornuftig udvikling. Uanset holdningen til kommunesammenlægningen kunne alle se, at det var en god beslutning. I efteråret 1966 havde en del sognekommuner indbudt repræsentanter for samtlige sognekommuner i ”Trekantområdet” til en drøftelse af muligheden for at danne en ”Trekantkommune” indbefattet købstæderne. Det fik stor opbakning fra Vejle Amts Sognerådsforening og amtets embedsmænd. Der var også et stort flertal blandt sognekommunerne herfor. Borgmester Peter Ravn udtalte sig ikke afvi-
Page 1 and 2: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet A
Page 3 and 4: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet A
Page 6 and 7: Om bogens tilblivelse Inger Dahlgre
Page 8 and 9: Nr. Bjert i 1912 og under 1. verden
Page 10 and 11: lelsen om denne så skæbnerammende
Page 12 and 13: Udviklingen i Nr. Bjert efter 1920
Page 14 and 15: Udviklingen i Nr. Bjert efter 1920
Page 16 and 17: Kirke, præster, menighedsråd De m
Page 18 and 19: et residerende kapellan ved Sct. Ma
Page 20 and 21: Ringer og graver Hans Christian Gr
Page 22 and 23: dium. Hans Averhoff havde taget hyr
Page 24 and 25: Nr. Bjert Skole, Nr. Bjertvej 77 i
Page 26 and 27: ding Omnibusselskab tilladelse til
Page 28 and 29: Det danske mindretal i Sydslesvig h
Page 32 and 33: sende, men tilkendegav, at disse ov
Page 34 and 35: Modstandsbevægelsen i Nr. Bjert Mo
Page 36 and 37: Kolding for at hente våbnene til b
Page 38 and 39: havde, indtil kommunekontoret i 196
Page 40 and 41: forhandling at udvide forsamlingshu
Page 42 and 43: Septemberkrigen, Et enfoldigt pigeb
Page 44 and 45: Bestyrelsen besluttede derfor at s
Page 46 and 47: Gårdene i Nr. Bjert Banggård Rytt
Page 48 and 49: Proprietær Cecilius Sandager og hu
Page 50 and 51: Hans Sandager døde i 1962, og søn
Page 52 and 53: til sin død den 15. januar 2002. G
Page 54 and 55: Min far, Karstoft Beck, havde altid
Page 56 and 57: Shamrock fotograferet i 1911 Anton
Page 58 and 59: død overtog de også Petersbjergg
Page 60 and 61: Inger Dahlgren som 14-årig. der ha
Page 62 and 63: Karoline og Peter Honoré. lig af g
Page 64 and 65: trækshærdens sider placeret “si
Page 66 and 67: Mejeriet Kildedyb Det gamle mejeri
Page 68 and 69: Nr. Bjert Brugsforening Rytterskole
Page 70 and 71: De nyere erhvervsvirksomheder Peter
Page 72 and 73: ”Roland”-generatoren fra 1940.
Page 74 and 75: Kolding Maskinfabrik ca. 1940. frug
Page 76 and 77: tegisk planlægning og udvikling fi
Page 78 and 79: Op og ned ad vejene i Nr. Bjert - h
Page 80 and 81:
Øverst Nr. Bjertvej 79 opført i 1
Page 82 and 83:
Nogle af Sørine og Søren Peter S
Page 84 and 85:
1. oktober 1973 overtog Birthe og A
Page 86 and 87:
Fodermester Søren Madsen med famil
Page 88 and 89:
Kristian arbejdede på Vilhelmsmind
Page 90 and 91:
Bygmarken 1. Foto fra 2005. Bygmark
Page 92 and 93:
I 1935 blev der oprettet slagterfor
Page 94 and 95:
tur til Eltang. Jeg holdt ved købm
Page 96 and 97:
Snedkerværkstedet Rytterskolevej 6
Page 98 and 99:
Dagmar Hansens interesse var bier.
Page 100 and 101:
for indlagt på sanatorium. De havd
show all

Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?