Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

drikke morgenkaffe med rundstykker og wienerbrød.
Heldigvis var en af deres gamle piger kommet
for at hjælpe, for da det blev frokosttid, kom der
ikke 20 men 40 mennesker. Mad var der nok af,
men vi manglede tallerkner, bestik og glas. Petra de
Place i Brugsen hjalp os ud af den situation, så snart
blev vi alle bænket.
Dagen var ikke slut endnu. Om aftenen var der kaffebord
og dans på Snoghøj Badehotel for alle leverandørerne
med fruer. Jeg tror, vi var omkring 150
mennesker. I dagens løb var der kommet mange
blomster, både buketter og kurve. Man syntes, at
alle leverandørerne skulle se blomsterne, så de blev
transporteret til Snoghøj. Blomsterne havde nu ikke
særlig godt af det. Det blev en lang, men god dag.
Tørmælksproduktionen
Mejerist Anders Johnsen fortælle om produktionen
af tørmælk:
Jeg blev ansat i maj 1948, og da var der ansat 5-6
mejerister. I 1947 var der påbegyndt en bygning,
hvor der monteredes maskiner til produktion af tørmælk.
Det drejede sig om to vakuumkedler til inddampning
af mælk. Efter inddampning af mælken
til et bestemt tørstofindhold, pumpedes koncentratet
videre til tørretårnet. Tårnet var meget højt, og
temperaturerne var på 160 grader. Øverst oppe sad
et hjul med huller, som kørte med 12.000 omdrejninger
pr. minut. Det bevirkede, at koncentratet
blev pulver, når det kom ud af tårnet.
Der blev produceret i 3 holds skift, så antallet af
mejerister måtte op på 12 mand. Osteriet blev nedlagt,
og der blev monteret 10.000 kilos tanke i rummet.
Når lageret var fuldt, skulle tørmælken pakkes,
og der blev så ansat 8-10 damer og 1-2 mænd.
Andelshaverne kunne nu ikke levere mælk nok, og
mejeriet fik derfor leveret mælk fra mange andre
mejerier. Da tørmælksproduktionen var begyndt,
var der mange, der ville se det nye anlæg, så der var
besøgende fra nær og fjern. Der var god afsætning
af produktet til mange lande, især havde mejeriet
store ordre til Sydamerika. I 1954 indstillede man
betalingen for leverancerne, og trods advokatbistand
og retssag lykkedes det ikke at få pengene fra
det korrupte samfund i Sydamerika, så mejeriet
måtte optage lån for at kunne fortsætte produktionen.
66
Mejeriet Kildedyb
I 1956 solgtes virksomheden til Lidano i Kalundborg,
og andelshaverne blev overflyttet til mejeriet
i Kolding, men mejeribestyrer Vogensen forblev
ansat ved ”Kildedyb”.
I 1959 solgte Lidano virksomheden til The Borden
Compagni i Esbjerg, der havde stor tørmælksproduktion.
Der blev igen anskaffet mange nye maskiner
til produktion af forskellige produkter. Mælken
blev nu leveret i tankbiler. Om vinteren, når der var
mangel på mælk, blev der leveret 5.000 kg svinefedt
3 gange ugentlig fra Kolding Andelssvineslagteri.
Svinefedtet blev blandet med skummetmælk,
og efter tørring blev det færdige produkt anvendt
ved produktion af røde pølser.
I oktober 1971 stoppede The Borden Compagni
produktionen, og bygninger og inventar blev solgt.
Firmaet havde fået tilbudt gratis jord i Irland, hvor
de byggede 4 store tørmælksfabrikker.
I 1972 købte Gunnar Jepsen og Erik Pedersen mejeriet
og startede en virksomhed, der fabrikerede
dørkarme og vinduer. Den ophørte i 1977. Bygningerne
blev nu overtaget af Gunnar Jepsen og Karne
og Per Simonsen, der byggede mejeriet om til 3 lejligheder
med skumsalen i midten som fællesrum.