Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

Kolding for at hente våbnene til bevæbning af styrker, som endnu ikke havde fået udleveret våben. Kanonen førtes til Nedergård, og de tilbageholdte soldater fik lov til at drage videre, men den gruppe, som var kommet med kanonen, foretrak at blive til næste dag. Søndag den 6. maj forlod de sidste tyske tropper Nr. Bjert, og en af de følgende dage hentedes kanonen til Kolding og blev anbragt i materielgården i Munkensdam. Gunnar A. Engberg har i sin artikel ”Træk af befrielsesdagen i Kolding, den 4. maj 1945” i Vejle Amts Årbog 1975 omtalt kanonens videre skæbne: Den stod på materielgården, indtil den som et led i befrielsesfestlighederne den 21. maj 1945 blev overdraget til kaptajn Schack, der var leder af modstandsbevægelsens Region III omfattende Sønderjylland, Esbjerg og Kolding-området. Det var et udtryk for frihedskæmpernes taknemmelighed og respekt for kaptajn Schack. Han bestemte, at kanonen skulle overgå til Museet på Koldinghus, og den blev foreløbig bragt til Parkkommandoen på Kolding Havn, hvor der fandtes meget andet tysk materiel, der stod under bevogtning. Det tog lang tid for Museet på Koldinghus at få formaliteterne i forbindelse med overdragelsen af ka- Modstandsbevægelsen i Nr. Bjert De engelske soldater kører gennem Nr. Bjert den 7. maj 1945. nonen i orden, så da den endelig kom op i Slotsgården, havde den ingen hjul. Gummi var jo en mangelvare dengang. Med hjælp fra Tøjhusmuseet lykkedes det dog efter nytår 1946 at få stillet et par hjul fra hærens våbenarsenal til rådighed. Karstoft Beck skrev i Koldinghusmuseets årsskrift 1946 om kanonen, som han udtrykkelig kalder en luftværnskanon (FLAK). I bogen Kolding under Besættelsen fra 1946 er et billede, hvor man ser, at den er uden skjold og med stejlt løftet løb; men den kanon, der stod i Slotsgården var en 37 mm panserværnskanon (PAK) med skjold og kun ringe hævet løb. Altså – det var ikke Nr. Bjert kanonen! Lad os blot stadig kalde den Nr. Bjert kanonen, da det er begivenhederne fra Nr. Bjert, der gjorde, at kanonen blev bevaret, mens alle andre kanoner fra Parkkommandoen på Kolding Havn for længst er skrottede og omsmeltede. Den såkaldte Nr. Bjert kanon er stadig i Koldinghus’ varetægt. Den er opmagasineret i Staldgården. 35
De Gamles Hjem – Basagerhus I efteråret 1939 vedtog Eltang-Vilstrup Sogneråd, at alderdomshjemmet i fattiggården i Nr. Bjert skov skulle nedlægges. Fattiggården, den nuværende gård Vanglund, havde sognerådet købt allerede i 1872, og fra omkring århundredskiftet fungerede den mest som alderdomshjem. I løbet af 1940 besøgte sognerådet forskellige alderdomshjem i omegnen og var ved slutningen på året nået så langt, at man drøftede planerne med arkitekt Hauge-Rasmussen, der boede på Hvidsminde, og besluttede, at hjemmet skulle bygges, og at der skulle findes en passende grund. Den fandt man lige efter nytår 1941 og købte den af gårdejer Sørine Johansen, Vilhelmsminde. Man vedtog samtidig, at Hauge-Rasmussen skulle have opgaven, ”der søges fremmet så hurtigt som muligt”, som der står i referatet. Fattiggården var nemlig allerede i november måned 1940 blevet solgt til Georg Skov for 36.000 kr. til overtagelse 1. april 1941! Arbejdet på det nye alderdomshjem, der blev udliciteret blandt kommunens håndværkere, var anslået til at koste 96.000 kr. De Gamles Hjem blev bygget i to etager, og der var plads til 16 beboere. I mødet den 13. oktober 1941 vedtog sognerådet at ansætte frk. Sigrid Jensen som bestyrerinde fra 1. november at regne. De Gamles Hjem blev færdigt, så indvielsen kunne finde sted den 1. december 1941. Sognerådet havde valgt denne dag for at ”slå to fluer med et smæk”, De Gamles Hjem i Nr. Bjert i 1942. 36 idet det samtidig skulle markere 100 årsdagen for det første sognerådsvalg i Eltang-Vilstrup Kommune. Det blev en festdag. Der var indbudt tidligere sognerådsmedlemmer og sognerådet – alle med damer – samt arkitekten, håndværkere, arbejdsmænd. Ja alle, der havde haft med byggeriet at gøre, og alle de mange, der fremover ville få med De Gamles Hjem at gøre – præster, sygeplejersker, læger og først og fremmest bestyrerinden frk. Sigrid Jensen og de ni ”gamle”, der var de første, der skulle bo der. Efter at alle havde beset hjemmet, ”samledes selskabet, ca. 100 personer, om bordene i det blomstersmykkede forsamlingshus, hvor der serveredes smørrebrød, øl og kaffe”. Sognerådsformand Kr. Bertelsen gav en historisk redegørelse for sognerådsvalgene siden 1842. Derefter fortalte han om opførelsen af De Gamles Hjem og om, at det var et enigt sogneråd, der stod bag byggeriet, der fik megen ros. Alle udtrykte ønsket om, at det for bestyrerinden og beboerne måtte blive et hjem i ordets bedste forstand. I l958 viste der sig et større behov for pladser på hjemmet, og sognerådet nedsatte et udvalg til at planlægge udvidelsen, til ”at handle og bygge” som der står i referatet. Den tilstødende grund blev købt af mejerist Anders Johnsen. Tilbygningen blev færdig i 1959, og der blev nu plads til yderligere syv beboere og i tagetagen lejlighed til bestyrerinden. I foråret 1966 meddelte Sigrid Jensen, at hun ønskede at fratræde sin stilling til 1. maj. Hun var nu 62 år og syntes, det blev for strengt for hende. Sognerådet holdt en afskedssammenkomst for hende, hvor der blev givet udtryk for den store indsats for hjemmets ve og vel, hun havde ydet. Hun sparede aldrig sig selv. Sognerådet ansatte da Kirsten og Viggo Juhl som bestyrerpar. Der begyndte nu en ny epoke. Der blev stillet større krav om udarbejdelse af arbejdsplaner efter gældende arbejdstidsregler, ligesom der blev indført nattevagt, der kunne tilse beboerne i aften- og nattetimerne. Den lille lejlighed var utidssvarende for en familie med to børn, og i løbet af sommeren vedtog sognerådet at opføre en bestyrerbolig ved den østre gavl af De Gamles Hjem. Sognerådet
Page 1 and 2: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet A
Page 3 and 4: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet A
Page 6 and 7: Om bogens tilblivelse Inger Dahlgre
Page 8 and 9: Nr. Bjert i 1912 og under 1. verden
Page 10 and 11: lelsen om denne så skæbnerammende
Page 12 and 13: Udviklingen i Nr. Bjert efter 1920
Page 14 and 15: Udviklingen i Nr. Bjert efter 1920
Page 16 and 17: Kirke, præster, menighedsråd De m
Page 18 and 19: et residerende kapellan ved Sct. Ma
Page 20 and 21: Ringer og graver Hans Christian Gr
Page 22 and 23: dium. Hans Averhoff havde taget hyr
Page 24 and 25: Nr. Bjert Skole, Nr. Bjertvej 77 i
Page 26 and 27: ding Omnibusselskab tilladelse til
Page 28 and 29: Det danske mindretal i Sydslesvig h
Page 30 and 31: nerådsformand, og i stedet for val
Page 32 and 33: sende, men tilkendegav, at disse ov
Page 34 and 35: Modstandsbevægelsen i Nr. Bjert Mo
Page 38 and 39: havde, indtil kommunekontoret i 196
Page 40 and 41: forhandling at udvide forsamlingshu
Page 42 and 43: Septemberkrigen, Et enfoldigt pigeb
Page 44 and 45: Bestyrelsen besluttede derfor at s
Page 46 and 47: Gårdene i Nr. Bjert Banggård Rytt
Page 48 and 49: Proprietær Cecilius Sandager og hu
Page 50 and 51: Hans Sandager døde i 1962, og søn
Page 52 and 53: til sin død den 15. januar 2002. G
Page 54 and 55: Min far, Karstoft Beck, havde altid
Page 56 and 57: Shamrock fotograferet i 1911 Anton
Page 58 and 59: død overtog de også Petersbjergg
Page 60 and 61: Inger Dahlgren som 14-årig. der ha
Page 62 and 63: Karoline og Peter Honoré. lig af g
Page 64 and 65: trækshærdens sider placeret “si
Page 66 and 67: Mejeriet Kildedyb Det gamle mejeri
Page 68 and 69: Nr. Bjert Brugsforening Rytterskole
Page 70 and 71: De nyere erhvervsvirksomheder Peter
Page 72 and 73: ”Roland”-generatoren fra 1940.
Page 74 and 75: Kolding Maskinfabrik ca. 1940. frug
Page 76 and 77: tegisk planlægning og udvikling fi
Page 78 and 79: Op og ned ad vejene i Nr. Bjert - h
Page 80 and 81: Øverst Nr. Bjertvej 79 opført i 1
Page 82 and 83: Nogle af Sørine og Søren Peter S
Page 84 and 85: 1. oktober 1973 overtog Birthe og A
Page 86 and 87:
Fodermester Søren Madsen med famil
Page 88 and 89:
Kristian arbejdede på Vilhelmsmind
Page 90 and 91:
Bygmarken 1. Foto fra 2005. Bygmark
Page 92 and 93:
I 1935 blev der oprettet slagterfor
Page 94 and 95:
tur til Eltang. Jeg holdt ved købm
Page 96 and 97:
Snedkerværkstedet Rytterskolevej 6
Page 98 and 99:
Dagmar Hansens interesse var bier.
Page 100 and 101:
for indlagt på sanatorium. De havd
show all

Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?