Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune

Septemberkrigen, Et enfoldigt pigebarn, Den skæve
Linie, Store Bededagsaften, Eventyr på Fodrejsen,
Feriegæsten, En søndag på Amager.
2. påskedag var der gymnastikopvisning. I 1932 var
der 5 hold. Et hold småpiger og et hold store pi-
ger ledet af Margrethe Hansen, Kobbelgård, et hold
unge piger blev ledet af hendes storesøster Elisabeth
og et hold drenge og et hold karle blev ledet
af deres broder Jacob Hansen. Det var den eneste
gang, 5 hold blev ledet af 3 søskende.
Gymnastikaftenerne var tirsdag og fredag. Pigerne
fra kl. 19 til kl. 20, karlene fra kl. 20 til 21. Nogle
gange i løbet af vinteren gik pigerne, i reglen døtre
fra gårdene, hjem og lavede en stor kande kaffe.
Karlene hentede brød på møllen, og en havde en
grammofon og plader med. På den måde fik de et
par hyggelige timer. Der kunne godt være lidt koldt.
Ikke så slemt som under krigen, for da måtte vi
have godt med tøj på, når vi skulle ned på gulvet og
lave øvelser.
I april var der gerne et farvelbal for de piger, der
skulle rejse. Der var på mange gårde to piger om
sommeren og en om vinteren. I maj var der et velkomstbal
til de nye piger, og da var der også bal,
hvor de unge, der var blevet konfirmeret i april,
kom med til bal første gang, uden at der var forældre
med.
I juni var der ringridning, og da var der aftenfest i
forsamlingshuset med uddeling af en masse præmier.
Det var i reglen næsten den samme tale, der
blev holdt hvert år, og den kunne vi næsten alle
udenad.
Juli og august var ret stille måneder, men der kunne
være både bryllup og begravelse. Det var almindeligt
at få kaffe i forsamlingshuset efter begravelse i
kirken. Til Nr. Bjerterne skulle der regnes ekstra
brød. Til Strandhuserne ekstra kaffe!
I september var den store fest ”høstfest”, som begyndte
på gårdene kl. 12, hvor der blev serveret
suppe. Om eftermiddagen havde karlene fri. Det
var til gengæld en travl dag for barbereren. Efter
stegemaden kl. 18 og efter at fodermesteren var
hjulpet færdig med malkningen, begyndte tilstrømningen
til forsamlingshuset. Det var næsten umuligt
at få en knage til sit tøj, og når klokken var 20,
var hele bænkeraden besat, og folk stod op i 2 /3 af
salen. Når klokken blev 21, begyndte de at kalde
Forsamlingshus og foreningsliv
Ringridning i Nr. Bjert 1946.
ind til kaffe i den lille sal, og så blev der bedre plads
til at danse. I de første år, jeg husker, spillede Markus
Hansen og Peter Møller. Midt i 30erne var det
brødrene Møller og Peter Højen fra Viuf. Det var
noget mere moderne musik, de leverede. Senere
igen blev det Kaj Lund fra Kolding.
Hvis pigerne havde haft gymnastik om sommeren,
havde de gerne en opvisning. Var Anna Rønnov,
Eltang, hjemme, var der altid et stort sommerhold.
I mange år holdt Eltang og Nr. Bjert høstgilde hver
for sig. Til Eltangs høstgilde var der fælles kaffebord.
Der var ikke så mange mennesker, som når
Nr. Bjert festede. Derfor var ungdommen fra Nr.
Bjert altid velkommen, Men, der var et men, for
hveranden dans skulle være gammeldags. Dvs. fingerpolka,
mazurka, syvspring, og hvad de ellers
hedder. Det var en kone i Eltang, der forlangte de
gamle danse, og hun ville også kun danse dem. Vi
var gæster den aften og kom gratis ind og kunne
derfor ikke tillade os at gøre vrøvl. Vi var selvfølgelig
vant til rheinlænder, sekstur og en avet om,
men engelsk vals, quickstep og tango var mere vores
danse.
November var den store skiftedag for karlene, og
derfor var der også et velkomstbal for dem. Sidst i
november var der udbetaling af julesparepenge. Vi
havde dengang en meget flot nisse, der altid var
hængt op den aften, og der var altid dans til afslutning.
I julen var der mange hjemme af de unge, der
var på skole eller i lære ude omkring, så da var der
bal 4. juledag.
Ellers var forsamlingshuset meget benyttet af Foredragsforeningen
og Ungdomsforeningen. Juhl Andersen
fra Askov kunne altid samle fulde huse og
41