Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune
Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune
Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet - Kolding Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I 1935 blev der oprettet slagterforretning i bygningen<br />
af Poul Jensen, men han måtte på grund af sygdom<br />
afhænde forretningen, hvorefter forretningen<br />
var udlejet til forskellige andre slagtere, indtil Poul<br />
Michaelsen i 1941 så Peter Madsens annonce om<br />
slagterforretning til leje. Michaelsen åbnede forretningen<br />
den 8. maj 1941 og drev den sammen med<br />
sin kone Karna indtil den 1. juli 1978.<br />
Poul Michaelsen har her beskrevet deres liv med<br />
slagterforretningen:<br />
Første gang, jeg satte mine fødder på <strong>Kolding</strong>egnen,<br />
var i efteråret 1933. Jeg havde fået arbejde på<br />
<strong>Kolding</strong> Svineslagteri i pølsemageriet. På det tidspunkt<br />
var <strong>Kolding</strong> og Odense slagterier de to største<br />
i Danmark. <strong>Kolding</strong> Svineslagteri var i rivende<br />
udvikling med en stor eksport af kogte skinker og<br />
frokostpølser i dåser. I 1937 blev jeg alvorligt syg<br />
og måtte på grund af tuberkulose tilbringe de næste<br />
to år på sanatoriet i Silkeborg. Jeg blev heldigvis<br />
helt rask, men lægerne ordinerede frisk luft og lettere<br />
arbejde – ikke noget med at blive lukket inde i<br />
et slagteri igen.<br />
I 1941 så jeg i <strong>Kolding</strong> Folkeblad en annonce ”Slagterforretning<br />
i <strong>Nr</strong>. <strong>Bjert</strong> til leje med inventar til en<br />
Op og ned ad vejene i <strong>Nr</strong>. <strong>Bjert</strong><br />
Rytterskolevej med sprøjtehuset foran mejeriet, ca. 1915.<br />
pris af 35 kr. på måned og 25 kr. for lejlighed”. Jeg<br />
ringede straks til telefonnummeret. Det viste sig at<br />
være maskinfabrikant Peter Madsen. Jeg fik en aftale<br />
om at komme ud at se på forholdene den næste<br />
dag. Det afskrækkede mig ikke, at der før mig havde<br />
været 5 forskellige slagtere, der alle måtte opgive.<br />
Den sidste stak af kort før jul 1940 i nattens<br />
mulm og mørke. Det var heller ikke opmuntrende,<br />
hvad folk fortalte mig om mulighederne for at drive<br />
forretning, men jeg var ikke bange – intet kunne<br />
bremse mig, jeg tørstede efter at komme i gang. Jeg<br />
cyklede hjem til Karna for at fortælle de gode nyheder.<br />
Nu var det så om at få pengesagerne i orden. Der<br />
skulle bruges 2500 kr. til start, og da jeg havde været<br />
syg så længe, måtte jeg gå forgæves flere gange,<br />
men til sidst lykkedes det mig at låne 2500 kr. af en<br />
kollega. Det første, jeg skulle have fat i, var en hest.<br />
Det var svært, for tyskerne havde allerede besat<br />
landet, og priserne på heste var opadgående. Hesten<br />
blev købt i Ødis, den kostede 1050 kr., hvad der<br />
gjorde et stort indhug i de lånte penge. En vogn<br />
købte jeg hos karetmager Berthelsen i Hvidsminde<br />
til 75 kr. kontant og resten i kød ”efterhånden”. Berthelsen<br />
havde en del vogne stående fra krigen i<br />
1918, han fik nok solgt nogle flere af dem, for bi-<br />
91