Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark
Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark
Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nyIdanmark<br />
Integrationsministeriets nyhedsmagasin<br />
03 2010<br />
s.13<br />
tema:mangfoldIghed<br />
- vejen tIl vækst?<br />
s.24<br />
mary satte<br />
prIs på<br />
IntegratIonen<br />
s.08<br />
talenterne <strong>fra</strong><br />
trIllegården<br />
1
tema XXXXXX<br />
Indhold<br />
07<br />
02<br />
12<br />
13<br />
mangfoldIghed<br />
11<br />
FOTO: THOmAS LArSeN<br />
06 demokratI - hvad har det med mIg at gøre?<br />
<strong>Ny</strong> skolekampagne tester det danske demokrati og sætter fokus på<br />
demokratiet som noget, der vedrører alle. Valgdeltagelsen er nemlig<br />
lav blandt unge, for hvem demokrati ofte er noget fjernt, der foregår<br />
på Christiansborg.<br />
07 rytmer der løfter<br />
en musikskole <strong>fra</strong> en af Brasiliens mest belastede ghettoer bruger<br />
musik til at løfte unge <strong>fra</strong> slummen ud af deres hverdag og væk <strong>fra</strong><br />
gaden. midlet er øget selvtillid og fællesskab. I efteråret var brasilianerne<br />
på turné til ti skoler i udsatte boligområder i <strong>Danmark</strong> – det<br />
kom der mere end blot et musikalsk møde ud af.<br />
08 talenterne <strong>fra</strong> trIllegården<br />
Historien om rapgruppen TmT handler ikke bare om syv indvandrerdrenge,<br />
der deltog i Talent 2010 og blev hele <strong>Danmark</strong>s mediedarlings.<br />
Den handler også om et århusiansk boligkvarter, der er i<br />
forvandling – <strong>fra</strong> tæt på lovløst til ’nærmest normalt’.<br />
10 albertslund satser på børn og unge på kanten<br />
De næste fire år satser Albertslund Kommune massivt på at styrke<br />
nydanske unges danskkundskaber og på at skabe en tættere kontakt<br />
til kriminalitetstruede unge. Det sker som led i et partnerskab med<br />
Integrationsministeriet, der skal forebygge marginalisering af børn<br />
og unge.<br />
11 fællesskab skal hIndre <strong>fra</strong>fald<br />
Dårlig trivsel og klikedannelser er ofte årsag til <strong>fra</strong>fald på gymnasier<br />
– også blandt nydanske elever, der i særlig høj grad risikerer at falde<br />
<strong>fra</strong>. Kongsholm Gymnasium i Albertslund er derfor skredet til kamp<br />
mod <strong>fra</strong>faldet. Våbnet er nye makkerskaber i timerne og et bedre<br />
studiemiljø.<br />
12 tvangsægteskaber på spIl<br />
Spil og dilemmaer er det nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber.<br />
De kan nemlig styrke de unges evne til at sige <strong>fra</strong> og<br />
holdningsbearbejde dem, der risikerer selv at blive undertrykkere.<br />
Det mener Fahad Saaed, der er mandlig rollemodel for Integrationsministeriet<br />
og selv har haft undertrykkelse tæt inde på livet.<br />
13 tema: mangfoldIghed - vejen tIl vækst?<br />
Fører mangfoldighed til øget innovation og bedre bundlinje – eller er<br />
det smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller<br />
NYIDANmArK skarpt på. Hør hvad førende forskere og virksomhedsledere<br />
mener om den sag, og tag med integrationsministeren på<br />
<strong>Danmark</strong>sturné.<br />
20 ejerskab tIl fremtIden<br />
<strong>Ny</strong>e pædagogiske metoder på Odense Produktions-Højskole har ført<br />
til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende pædagogik<br />
og fokus på elevernes forskellige måder at lære på har givet<br />
de unge ejerskab til deres fremtid.<br />
22 set ude<strong>fra</strong><br />
Indvandrere er fremtidens vækstskabere, mener Sally Khallash, der<br />
er fremtidsforsker, og gæsteskribent i dette nummer.
NYIDANMARK sætter i hver udgave fokus<br />
på et anbefalet projekt <strong>fra</strong> Integrationsministeriets<br />
Erfaringsbase.<br />
Erfaringsbasen er en online database,<br />
hvor du kan læse evalueringer og erfaringer<br />
<strong>fra</strong> integrationsprojekter <strong>fra</strong> hele landet.<br />
Projekter, der er mærket med ministeriets<br />
logo, er anbefalede af ministeriets<br />
medarbejdere.<br />
Find Erfaringsbasen på<br />
www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen<br />
danske famIlIer hjælper<br />
udenlandske kolleger<br />
udenlandske medarbejdere har ofte svært ved at få netværk i <strong>Danmark</strong> og tager hjem før tid. Gennem<br />
et værtsfamilieprogram har danske ansatte på ti virksomheder derfor hjulpet deres udenlandske<br />
kolleger til lettere at falde til. Behovet for den type netværk er stort, mener projektleder Michelle Kihl.<br />
tør man som ny medarbejder sætte sig ved frokostbordet sam-<br />
men med kolleger og bare hyggesnakke? Og hvad nu hvis man<br />
oven i købet er ny medarbejder <strong>fra</strong> udlandet? Og omvendt: Tør<br />
man som dansker indlede en samtale med en ny udenlandsk kollega?<br />
Disse spørgsmål er centrale for michelle Kihl <strong>fra</strong> konsulentfirmaet<br />
relocation Scandinavia, der med støtte <strong>fra</strong> Integrationsministeriet<br />
har oprettet værtsfamilieprogrammet, Cultural Family Network. Gennem<br />
projektet har 34 udenlandske arbejdstagere <strong>fra</strong> blandt andet<br />
Siemens, AP møller mærsk, Grundfos og syv andre virksomheder<br />
fået bedre kontakt til danske kolleger på deres arbejdsplads. Deltagerne<br />
fik mulighed for at mødes – både<br />
privat og til en række sociale arrangementer<br />
som fælles madlavning og skattejagt –<br />
og det har hjulpet de udenlandske medarbejdere<br />
og deres familier til lettere at falde<br />
til i <strong>Danmark</strong>.<br />
mens Wind Power, og her blev han og familien tilbudt at deltage i<br />
værtsfamilieprogrammet – og det var en stor hjælp, fortæller han:<br />
”Det er godt at have nogle at snakke med, som forstår, hvad det<br />
betyder, at min familie og jeg kommer <strong>fra</strong> et andet land. De forstår<br />
vores spørgsmål.”<br />
Værtsprogrammet fungerer ved, at medarbejderne og deres familier<br />
bliver sat sammen i par og opfordret til at omgås både på arbejdspladsen<br />
og privat. Deltagerne kan selv vælge de kriterier, som<br />
ligger til grund for, hvordan de bliver matchet – f.eks. med kolleger,<br />
der har børn og bor i nærheden.<br />
”Vi prøvede at skabe et<br />
forum, hvor det var tilladt<br />
at være nysgerrig.<br />
Vi opfordrede faktisk til<br />
det”, forklarer michelle<br />
Kihl om programmet.<br />
NoGLE AF DE uDENLANDSKE<br />
MEDARBEjDERE HAVDE VæREt<br />
I DANMARK I 8 tIL 10 åR oG HAVDE<br />
StADIG IKKE EN DANSK oMGANGSKREDS<br />
Engagerer os ikke i kollleger<br />
Gerne flere<br />
Ifølge michelle Kihl er der et stort behov for<br />
værtsprogrammer<br />
netværk som Cultural Family Network. For<br />
men på trods af at Cul-<br />
når alt det praktiske er faldet på plads – såsom at finde en ny bolig tural Family Network er blevet godt modtaget, mener michelle Kihl,<br />
og lignende – kan det være svært for de udenlandske medarbejdere at der kan gøres mere. Hun opfordrer danske virksomheder og dan-<br />
at fordrive tiden i <strong>Danmark</strong>.<br />
skere til selv at tage det næste skridt.<br />
”Når først hverdagen går i gang, opstår der ofte et tomrum hos ”Danskerne skal bare hjælpes lidt på vej. De skal have at vide, at<br />
mange udenlandske medarbejdere. Det er nemlig der, man begyn- de gerne må være nysgerrige,” siger hun.<br />
der at savne en omgangskreds. Og for nogle kommer det ikke af sig michelle Kihl ser derfor gerne, at værtsfamilieprogrammer bli-<br />
selv. Nogle af de udenlandske medarbejdere, der deltog i projektet, ver mere udbredt i <strong>Danmark</strong>. Og helst i en sådan grad, at medar-<br />
havde været i <strong>Danmark</strong> i 8 til 10 år, og havde stadig ikke en dansk bejderne selv hjælper deres udenlandske kollegaer til rette. Også<br />
omgangskreds,” siger michelle Kihl og fortsætter:<br />
selvom det i så fald vil gøre hendes eget arbejde overflødigt.<br />
”Danskerne har ikke tradition for at være åbne, og vi vil gerne ”Jeg vil meget gerne gøre mig selv arbejdsløs på det her område.<br />
respektere hinandens privatsfærer. Vi får vores venner tidligt i livet,<br />
og så udvikler vi hurtigt en omgangskreds, som vi udvider<br />
mindre og mindre, jo ældre vi bliver. Derfor har vi ikke for<br />
vane at engagere os i vores kollegaer. Og derfor er det<br />
svært for udlændinge i <strong>Danmark</strong> at komme tæt ind på<br />
Det ville jo i virkeligheden være den største succes.”<br />
danskerne, når de ikke har noget netværk ud over deres<br />
MINIStERIEt ANBEFALER FoRDI …<br />
arbejdsplads.”<br />
Projektet har fremvist gode resultater: Hele 92 procent af deltagerne forventer,<br />
at de vil holde kontakten med deres venskabsfamilie efter forløbets afslutning.<br />
Savnede nogen, der forstod ham<br />
Endelig har projektet vist, at de danske kollegaer meget gerne vil deltage. Næ-<br />
Tyske Ulrich Pöhner kan nikke genkendende til de udforsten<br />
dobbelt så mange, som der var behov for, meldte sig.<br />
dringer, som michelle Kihl nævner. Han flyttede sammen<br />
Det viser, at der ikke skal så meget til for at styrke fastholdelsen af udenlandske<br />
med sin familie til <strong>Danmark</strong> i 2007 for at arbejde hos Sie-<br />
medarbejdere og deres familier. Ganske enkle tiltag som velkomstmapper og<br />
’buddy’-ordninger mellem danske og udenlandske kollegaer, kan – i kombination<br />
med sociale og kulturelle arrangementer – gøre en stor forskel. Det kan andre<br />
virksomheder lære af – og det er nemt at iværksætte lignende aktiviteter.<br />
03<br />
michelle Kihl,relocation Scandinavia
tema kort nyt XXXXXX<br />
få hjælp tIl<br />
at fInde en<br />
praktIkplads<br />
Hvad indeholder en god praktikansøgning?<br />
Hvilke oplysninger skal<br />
med i CV’et? Og hvordan kan jeg<br />
forberede mig til samtalen med<br />
mit kommende praktiksted? Det er<br />
nogle af de spørgsmål, som unge<br />
kan få svar på ved at besøge hjemmesiden<br />
guidentilpraktikplads.<br />
dk. Her findes konkrete værktøjer,<br />
unge kan bruge, når de søger en<br />
praktikplads, herunder videoer med<br />
arbejdsgivere og skabeloner til CV’<br />
er og ansøgninger mv.<br />
Formålet er at hjælpe unge, der har<br />
svært ved at finde en praktikplads,<br />
herunder unge med indvandrerbaggrund.<br />
<strong>Ny</strong>danske unge har nemlig<br />
sværere ved at finde praktikpladser<br />
end andre unge. For hver aftale,<br />
der indgås, er der knap 2,5 etnisk<br />
danske elever, der søger. Blandt<br />
nydanskere er tallet næsten<br />
6 elever pr. plads. Det fremgår<br />
af en undersøgelse <strong>fra</strong> Arbejderbevægelsens<br />
erhvervsråd.<br />
Læs mere på www.gtilp.dk<br />
skræddersyede kurser I<br />
kampen mod undertrykkelse<br />
Fra starten af 2011 tilbyder Integrationsministeriet<br />
kurser om konflikter med baggrund i tvangsægteskaber,<br />
undertrykkelse og æresbegreber. Kurserne<br />
er skræddersyede og retter sig mod de frontmedarbejdere,<br />
der er i løbende kontakt med de unge, som<br />
involveres i konflikterne. medarbejderne skal nemlig<br />
blive bedre til at spotte og hjælpe de unge og til at<br />
styrke de unge i selv at forebygge konflikter.<br />
Kurserne handler om problemforståelse, sporing og<br />
forebyggelse, og deltagerne får redskaber og praktisk<br />
træning i at håndtere æresrelaterede sager.<br />
Der er foreløbigt afsat midler til kurserne de næste<br />
fire år.<br />
04<br />
nydanske kvInder rådgIver om spIseforstyrrelser<br />
<strong>Ny</strong>danske piger og drenge, der har en spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan nu få<br />
rådgivning af rådgivere, der selv har anden etnisk baggrund. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser<br />
og selvskade (LmS) har nemlig med støtte <strong>fra</strong> Integrationsministeriet uddannet et<br />
hold rådgivere med indvandrerbaggrund. Hermed har nydanske unge med disse problemer<br />
fået et sted, hvor de bliver mødt af nogen, der forstår både deres situation og kulturelle<br />
baggrund.<br />
Hver onsdag sidder nydanske rådgivere klar på chatten mellem kl. 17-19 og i telefonrådgivningen<br />
mellem kl. 18-20 på telefon: 70 10 18 18.<br />
Læs mere på www.spiseforstyrrelser.dk<br />
metodehæfte:<br />
hjælp børn med traumer<br />
Hvordan arbejder man pædagogisk med traumatiserede børn? Det kan man<br />
finde inspiration til i metodehæftet ’Følelsernes sprog’. Det beskriver en række<br />
nye metoder udviklet i praksis af det pædagogiske personale i Det nye Børnehus<br />
– en 0-6 års institution beliggende i et socialt belastet område i Århus.<br />
Hæftet kommer blandt andet ind på pædagogens rolle og på, hvordan man i<br />
en vuggestue, skole eller børnehave kan støtte op om traumatiserede børns<br />
følelsesmæssige udvikling ved hjælp af oplæsning og kreative metoder som<br />
tegninger, gips, billeder og fotocollager. Hæftet er baseret på gode erfaringer<br />
<strong>fra</strong> et minipilotprojekt og udarbejdet af Det nye Børnehus og SYNerGAIA for<br />
Integrationsministeriet.<br />
Download ’Følelsernes sprog’ på www.psykedu.dk
ny guIde tIl danmark<br />
for udlændInge<br />
Hvordan får man et CPr-nummer? Hvor<br />
skal man gå hen for at indregistrere sin<br />
bil? Og hvordan indskriver man sit barn<br />
i folkeskolen? Det og meget mere kan<br />
udlændinge nu få svar på i ’Welcome<br />
to Denmark’ – en guide til udenlandske<br />
arbejdstagere og studerende. I guiden kan<br />
man udover praktisk information om livet<br />
i <strong>Danmark</strong> læse om mulighederne for at<br />
komme til <strong>Danmark</strong> for at arbejde eller<br />
studere.<br />
Hent guiden på www.nyidanmark.dk/<br />
publikationer eller bestil den <strong>fra</strong> februar<br />
2011 hos schultzboghandel.dk<br />
ny fIrepartsaftale skaber<br />
’trænIngsbaner’ tIl unge<br />
regeringen, KL, LO og DA har indgået en ny firepartsaftale om integration.<br />
Aftalen skal styrke nydanskeres integration på arbejdsmarkedet og fremme<br />
væksten i <strong>Danmark</strong>. Det skal ske ved at sætte gang i nye initiativer primært<br />
rettet mod unge nydanskere, ægtefælleforsørgede og nyankomne udlændinge.<br />
Som noget nyt skal de unges tilbydes sammenhængende forløb, hvor de bl.a.<br />
knyttes til en arbejdsplads, der kan fungere som en ’træningsbane’. På den<br />
måde får de unge mulighed for at afklare, hvilke kompetencer og ønsker de<br />
har til deres uddannelse og fremtidige job. Det sker for at give unge nydanskere<br />
bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet.<br />
Desuden skal indsatsen for at hjælpe ægtefælleforsørgede i arbejde styrkes.<br />
Og der skal sættes fokus på kompetenceafklaring af nyankomne udlændinge<br />
samt på kvaliteten af danskundervisningen til udlændinge.<br />
styrk skole-hjem samarbejdet<br />
XXXXXX<br />
For at styrke skole-hjemsamarbejdet mellem skolerne og nydanske forældre har<br />
Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og Integrationsministeriet iværksat en<br />
kampagne, der sætter fokus skoleledelsens rolle i den forbindelse. Som led i kampagnen<br />
præsenteres et procesværktøj, og der afholdes en konference for skoleledere.<br />
Konferencen finder sted den 7. februar 2011 i Odense.<br />
Der er desuden frist for at ansøge Integrationsministeriets pulje om støtte til at ansætte<br />
en skole-hjemvejleder samt til et efteruddannelsesforløb senest den 7. januar 2011.<br />
Læs mere om puljen ’Skole-hjemvejledere’ på www.nyidanmark.dk/skole-hjem<br />
lær danmark at kende vIa onlIne tv<br />
Hvad betyder det danske ord hygge? Og hvordan bryder man<br />
isen, når man gerne vil i kontakt med en dansker? Det kan<br />
man få svar på i online tv-showet my Denmark – et ugentligt<br />
tv-show på engelsk med nyttige informationer om <strong>Danmark</strong>.<br />
Showet kan både ses af nyankomne udlændinge, der gerne<br />
vil lære <strong>Danmark</strong> at kende, og af danskere, der gerne vil se<br />
deres land igennem andre øjne. Showet, der kan ses i mere<br />
end 125 lande, bliver lavet af et team bestående af 8 frivillige,<br />
hvoraf seks har anden etnisk baggrund.<br />
Se showet på www.mydenmarktv.com<br />
tema<br />
M<br />
05
demokratI<br />
- hvad har det med mIg at gøre?<br />
demokrati fordi?… ja, hvorfor egentlig? Det er spørgsmålet<br />
i kampagnen ’Demokrati Fordi’, der blev skudt i gang<br />
i efteråret. Ideen er at spørge elever i fri- og folkeskoler og<br />
på ungdomsuddannelser, om hvad demokrati og medborgerskab<br />
egentlig betyder for dem. Dermed skal kampagnen, der løber frem<br />
til grundlovsdag 2011, udfordre og teste det danske demokrati og<br />
samtidig styrke elevernes følelse af at være en del af et demokratisk<br />
fællesskab i <strong>Danmark</strong>.<br />
”Børn og unge skal få en ide om, hvad demokrati og medborgerskab<br />
betyder for dem. Demokrati er jo netop noget, der skabes<br />
aktivt hele tiden af dem, der er med i det. Det sætter denne kampagne<br />
fokus på,” siger Johanne mortensen, der er projektleder på<br />
kampagnen, som er udviklet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet<br />
og netværket ’medborgerskab Gennem Uddannelse’ ved<br />
Institut for menneskerettigheder og Ungdomsbyen.<br />
Kampagnen henvender sig til skoleelever og spænder <strong>fra</strong> de helt<br />
små i indskolingen til elever på ungdomsuddannelserne. Omdrejningspunktet<br />
er en hjemmeside, hvor lærerne kan finde undervisningsmateriale<br />
og øvelser – og hvor eleverne selv kan uploade film,<br />
billeder og andet materiale, der viser deres syn på det at være en<br />
del af et demokratisk fællesskab.<br />
Demokrati er faktisk svært<br />
Og der er behov for at sætte fokus på demokratiet, viser undersøgelser.<br />
Unge – og især unge nydanskere – har en markant lavere<br />
valgdeltagelse end befolkningen som helhed. Således stemmer kun<br />
40-60 pct. af de unge mod 80 pct. af de midaldrende. Samtidig<br />
betyder social arv, netværk og omgivelsernes valgdeltagelse meget<br />
for, hvor aktive de unge er i demokratiet. Det fremgår af en rapport<br />
<strong>fra</strong> Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor man<br />
har analyseret på sammenhænge mellem valgdeltagelse og alder,<br />
etnisk oprindelse og sociale faktorer. Ifølge rapporten er der derfor<br />
brug for aktiviteter, der kan skabe begejstring for demokratiet hos<br />
unge for derigennem at bryde den sociale arv.<br />
Derfor hilser Sanne Harder, der er lærer på Trekronergades Freinetskole<br />
og underviser i samfundsfag i de ældste klasser, kampagnen<br />
velkommen.<br />
”Det er vigtigt, at vi i skolen sætter fokus på demokrati som<br />
noget, der vedrører alle. For det er faktisk svært det der med demokrati,<br />
og det er noget, der skal læres. Jeg tror, det ligger naturligt i<br />
mennesket at skabe kliker og fjendebilleder. Derfor er det vigtigt, at<br />
vi uddanner børn og unge i at tænke demokratisk og tage ansvar for<br />
sig selv og hinanden. Og det er der helt sikkert en del unge, der har<br />
svært ved,” siger Sanne Harder.<br />
Ifølge Sanne Harder opfatter mange børn og unge demokrati<br />
som noget fjernt, der foregår på Christiansborg. De tænker ikke<br />
over, at de selv er med i en demokratisk hverdag, hvor de faktisk<br />
er nødt til at tænke demokratisk hele tiden.<br />
06<br />
Hvad betyder demokrati for mig? Det er omdrejningspunktet<br />
i kampagnen ’Demokrati Fordi’ der tester<br />
demokratiet og sætter fokus på børn og unges opfattelse<br />
af medborgerskab. Kampagnen skal engagere de unge<br />
til at stille kritiske spørgsmål og tage del i det samfund,<br />
de selv er med til at skabe.<br />
op af stolene<br />
Selvom ’Demokrati Fordi’ tager sit udgangspunkt i skolen skal de<br />
unge også op af stolene og ud af klasseværelserne. Derfor indeholder<br />
kampagnen også en storstilet konkurrence, hvor deltagerne<br />
på hjemmesiden kan uploade deres personlige bud på, hvad demokrati<br />
og medborgerskab betyder. Her vil bidragene spænde vidt<br />
– <strong>fra</strong> videoer optaget på mobiltelefoner over plakater og bannere til<br />
blogindlæg og debattråde på Facebook.<br />
Kampagnen kulminerer med demokratifesten ’Indtag Borgen’ på<br />
Christiansborg i marts 2011. Her bliver vinderne af konkurrencen<br />
afsløret, og børn og unge <strong>fra</strong> hele landet vil strømme til magtens<br />
centrum for at fejre demokratiet i al dets mangfoldighed.<br />
DEMoKRAtI FoRDI<br />
Demokrati Fordi’ er en national undervisningskampagne, der henvender<br />
sig til alle trin i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Kampagnen<br />
skal inspirere og udfordre elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne<br />
til at reflektere over, hvad det vil sige for dem at være medborgere i et<br />
demokratisk fællesskab.<br />
’Demokrati Fordi’ består bl.a. af et inspirationsmateriale til lærerne med<br />
mere end 48 opgaver og øvelser målrettet trin og fag, en kreativ værktøjskasse<br />
til at komme i gang samt en landsdækkende konkurrence for<br />
eleverne.<br />
Kampagnen løber frem til grundlovsdag 2011, men kulminerer i marts<br />
med en demokratievent på Christiansborg under titlen ’Indtag Borgen’.<br />
Kampagnen er et af initiativerne i regeringens handlingsplan ’en fælles<br />
og tryg fremtid’.<br />
Læs mere på www.demokratifordi.dk hvor<strong>fra</strong> der også er adgang til<br />
kampagnens filmspots på You Tube og kampagnens Facebookside.
ti skoler i udsatte boligområder fik i oktober besøg af en musikskole <strong>fra</strong> en af<br />
Brasiliens mest belastede ghettoer. Her bruger man musik til at løfte de unge<br />
ud af deres hverdag – midlet er den selvtillid og sociale status, som rytmerne<br />
og fællesskabet giver. Det skulle også prøves af i <strong>Danmark</strong>.<br />
MøDEt MED BøRN,<br />
DER ER KoMMEt uD AF<br />
SLuMMEN GENNEM MuSIKKEN,<br />
GIVER VoRES ELEVER EN<br />
tRo På, At MAN HAR StoR<br />
INDFLYDELSE På SIt EGEt LIV<br />
Steen Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole<br />
rytmer der løfter<br />
der er langt – ikke alene geografisk<br />
– <strong>fra</strong> Brasiliens ghettoer, hvor den<br />
gennemsnitlige levealder er 20 år,<br />
til de boligområder, vi kalder for udsatte<br />
herhjemme. I oktober blev afstanden lidt<br />
mindre. Da genlød ti danske folkeskoler<br />
i udsatte boligområder nemlig af fløjter,<br />
trommer og klokker – de havde fået besøg<br />
af en musikskole <strong>fra</strong> en af Brasiliens tungeste<br />
ghettoer, de såkaldte ’favelaer’.<br />
Corpos Percussivos – ’De rytmiske<br />
kroppe’ – er ikke alene en musikskole,<br />
men en forening, der arbejder med at få<br />
favelaernes børn og unge til at føle sig som<br />
en del af det omgivende samfund. At få<br />
dem til at gribe et percussioninstrument i<br />
stedet for en pistol og spille shaker i stedet<br />
for at sniffe lim. Tanken er, at den selvtillid<br />
og sociale status, de unge opnår gennem<br />
musikken, løfter dem ud af hverdagen. Og<br />
forvandler deres livsindstilling, værdier og<br />
følelse af medborgerskab.<br />
”Jeg fortæller altid mine elever, at mit<br />
liv ikke var så forskelligt <strong>fra</strong> deres. Jeg klarede<br />
den. Og det kan I også,” forklarer sko-<br />
lens musikleder Jorge martins om filosofien<br />
bag sin undervisningsmetode. Han er selv<br />
vokset op i en favela og kæmpede sig som<br />
ung til en musikuddannelse, hvilket har ført<br />
til Latin Grammy-nomineringer og indspilninger<br />
med store navne.<br />
Under <strong>Danmark</strong>sturneen er hundredvis<br />
af elever <strong>fra</strong> 7.-9. klasse i udsatte boligområde<br />
i Jylland og hovedstadsområdet blevet<br />
udstyret med trommestikker, shakere og<br />
klokker og har fået til opgave at få brasilianske<br />
rytmer ud af instrumenterne. Det<br />
har gjort indtryk på de danske elever – et<br />
indtryk, der strækker sig langt ud over<br />
selve det musikalske udbytte, mener Steen<br />
Højstrøm, der er skoleleder på Sundbyøster<br />
Skole på Amager.<br />
”Dette projekt kan ikke i sig selv få de<br />
unge væk <strong>fra</strong> gaden. men mødet med børn,<br />
der er kommet ud af slummen gennem musikken,<br />
og nu rejser rundt som ambassadører<br />
for deres land, giver pludselig et helt<br />
andet perspektiv på livet. Det giver en tro<br />
på, at man et eller andet sted har stor<br />
indflydelse på sit eget liv – og det kan være<br />
godt at opleve – også for vores børn,” siger<br />
han.<br />
Netop musik har samtidig vist sig at<br />
være en god måde at komme i kontakt med<br />
de børn, der normalt er sværest at nå, mener<br />
SSP-koordinator Knud-erik Bohlman:<br />
”I vores system er der normalt utrolig<br />
megen snak. Nogle gange snakker vi næsten<br />
børnene ihjel. men musikken er den<br />
korteste vej til kontakt, og nogle gange er<br />
det bedre at lave noget sammen. Så kommer<br />
dialogen bagefter. Og det virker bedre<br />
for nogle af dem, der normalt er svære at<br />
nå.”<br />
Projektet er støttet af Integrationsministeriet,<br />
BrF Kredit og en række andre<br />
bidragsydere.<br />
Yderligere oplysninger kan fås hos Steen<br />
Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole,<br />
telefon: 82 10 71 00, e-mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk.<br />
07
ag om tmt:<br />
er ikke født rig. Jeg er ikke født kendt. Jeg er ikke født<br />
fuldt integreret, men jeg finder min egen vej’. Sådan lød det,<br />
’jeg<br />
da TmT rappede sig ind i en million danske tv-seeres hjerter<br />
i semifinalen på Talent 2010. Og man må godt tage ordene for<br />
pålydende. For historien om TmT er ikke bare beretningen om syv<br />
drenge med indvandrerbaggrund, der blev stjerner for en aften.<br />
Den handler samtidig om at klare sig og opnå noget stort – trods<br />
personlige udfordringer og opvækstvilkår, der ligger langt <strong>fra</strong> de<br />
øvrige finalisters.<br />
At Kubilay, Anas, mudi, Samman, Hamid, Younes og Nima skulle<br />
synge og danse sig ind i prime time på landsdækkende tv og få<br />
170.000 hits på YouTube, har nemlig aldrig ligget i kortene. Som<br />
de fleste andre børn i <strong>Trillegården</strong> i Århus er de hverken født med<br />
sølvske, musiklektioner eller en heppende mor og far på sidelinjen,<br />
der henter og bringer med et smil. Tværtimod er de mere bekendte<br />
med koncentrationsbesvær, hjælpeklasser og forældre, som synes,<br />
der er for langt <strong>fra</strong> Århus til København til at tage over og se deres<br />
børn optræde.<br />
At nå så langt har kostet blod, sved og mange timer i øvelokalet<br />
– både for drengene selv og de voksne, der har støttet op omkring<br />
dem. At gruppen kom gennem nåleøjet til Talent 2010 har samtidig<br />
stillet den lokale ungdomsklub over for nogle helt specielle udfordringer:<br />
Drengene har haft pædagoger med til København. Og der<br />
er lavet en opsøgende indsats over for forældrene for at sikre opbakning<br />
på hjemmefronten. Og der er udarbejdet klare kontrakter<br />
med drengene om, at de eksempelvis skulle deltage i lektiehjælp<br />
– ellers blev der ikke noget Talent 2010:<br />
”Vi har udarbejdet kontrakter for at gøre det sort på hvidt for<br />
børnene, hvad vi forventer af dem, for at de kunne få lov til at deltage.<br />
Det var jo ikke meningen, at de skulle komme mere bagud.<br />
Det var meningen, at det skulle have en positiv effekt.” Det fortæller<br />
drengenes raplærer Thorbjørn Bech rossen alias ’Ham den<br />
lange’.<br />
Fra lovløst til nærmest normalt<br />
men TmT er ikke bare et moderne eventyr om at klare sig godt<br />
trods et udgangspunkt, der ligger langt <strong>fra</strong> de flestes. Drengenes<br />
historie væver sig nemlig ind i en større historie om et helt kvarter,<br />
der mod alle odds har løftet sig op. Fra for et par år siden at være<br />
tæt på lovløst til i dag at være ’nærmest normaliseret’.<br />
”I 2007 var der ingen tillid til de offentlige institutioner,” mindes<br />
mark merek, der er daglig leder og producer ved et lokalt lydstudie,<br />
hvor mange af <strong>Trillegården</strong>s unge, herunder TmT’erne, dagligt lægger<br />
vejen forbi.<br />
Dengang blev et nyt kulturhus budt velkomment med hærværk<br />
for flere millioner. Den lokale Fakta var ved at dreje nøglen om,<br />
fordi mange helt åbenlyst valgte at trille forbi kassen med fyldte<br />
indkøbsvogne – uden at betale. Og i avisernes spalter kunne man<br />
læse om ’Trillegårdsbanden’ og ’Frygtens torv’.<br />
08<br />
t lenterne<br />
<strong>fra</strong> trIllegården<br />
Historien om tMt er ikke bare beretningen om syv unge rødder <strong>fra</strong> trillegården i århus,<br />
der blev hele <strong>Danmark</strong>s mediedarlings. Den handler også om et udsat boligområde, der er<br />
i forvandling. Et lokalt lydstudie og et tæt samarbejde mellem frivillige og myndigheder<br />
spiller en nøglerolle – både for tMt og for trillegården.<br />
Sådan er det ikke i dag. I 2010 er der igen plus på Kulturhusets<br />
vedligeholdelseskonto. De automatiske døre i Fakta glider stadig op<br />
og i hver dag. Og da der for nylig var indbrud i ungdomsklubben,<br />
blev de stjålne genstande leveret retur et par dage senere. mange<br />
af de unge var nemlig blevet sure og kede af det.<br />
”De følte, at det var deres ting, der var blevet stjålet - at klubben<br />
var til for dem. Sådan som det i virkeligheden er. For mig er<br />
det stort, for jeg er vokset op her. Jeg har set, hvordan her var<br />
engang, og jeg ser, hvordan her er nu. Og jeg synes, at vi er kommet<br />
rigtig langt,” fortæller mark merek, der er født og opvokset i<br />
<strong>Trillegården</strong>, som flere af hans egne rapnumre er en kærlighedserklæring<br />
til.<br />
Slår ring om lillebrødre<br />
Det er ikke noget, der er kommet <strong>fra</strong> den ene dag til den anden.<br />
Tværtimod er ændringen vokset frem af et tæt og koordineret samarbejde<br />
mellem lokale frivillige og professionelle med fokus på den<br />
yngre generation. målet er at sørge for, at lillebror-generationen<br />
ikke kommer ud i samme problemer som deres ældre brødre. Det<br />
er især de 10-14-årige – TmT’ernes aldersgruppe – hele lokalområdet<br />
er gået sammen om at slå ring omkring:<br />
”De er så vigtige, fordi de er brødre til de hårde drenge. Og de<br />
er lige i den alder, hvor man fastlægger sin livsbane. Derfor er vi<br />
alle sammen meget obs på, at de skal støttes og have nogle helt<br />
andre succesoplevelser end deres brødre,” fortæller mark merek.<br />
Derfor har man oprettet aktiviteter som eksempelvis rapskole,<br />
lydstudie og boksetræning i Kulturhuset. man har også haft fokus<br />
på at have de rigtige folk ansat – personer, der har respekt for de<br />
unge og taler deres sprog. Til sammen har det givet pote:<br />
”Der er i kvarteret en tro på, at det vil virke selvforstærkende,<br />
hvis det lykkes at bære deres generation gennem, uden at nogen<br />
falder <strong>fra</strong>. Derfor arbejder vi – de frivillige, ungdomsklubben, skolen<br />
og kommunen – meget tæt sammen om at indramme den unge<br />
generation,” fortæller produceren.<br />
Lektion i ydmyghed<br />
et af initiativerne er lydstudiet ’Basement Beatz’ – det sociale og<br />
musikalske samlingspunkt i <strong>Trillegården</strong> – som er oprettet med<br />
støtte <strong>fra</strong> Integrationsministeriet.<br />
”Studiet fungerer som en slags forum, hvor de unge har en<br />
anden rolle end den, de har i skolen eller klubben, hvor de får opmærksomhed<br />
ved at lave ballade eller være irriterende. Det ved de<br />
godt, at jeg ikke tolererer,” fortæller mark, der er den daglige leder<br />
af studiet.<br />
Så når drengene <strong>fra</strong> TmT og andre unge kigger forbi, får de ikke<br />
kun lektioner i, hvordan det rigtige beat lyder, eller hvordan de får<br />
det fede flow. mark giver dem også grundlæggende lektioner i ydmyghed<br />
og respekt. For han er træt af, at der er en tendens til, at<br />
man tager tingene for givet:
jEG ER IKKE FøDt<br />
RIG. jEG ER IKKE<br />
FøDt KENDt. jEG ER IKKE<br />
FøDt FuLDt INtEGREREt,<br />
MEN jEG FINDER MIN<br />
EGEN VEj”<br />
Fra ’min egen vej’, TmT<br />
StuDIEt FuNGERER SoM<br />
EN SLAGS FoRuM, HVoR<br />
DE uNGE HAR EN ANDEN RoLLE<br />
END DEN, DE HAR I SKoLEN<br />
ELLER KLuBBEN, HVoR DE FåR<br />
oPMæRKSoMHED VED At LAVE<br />
BALLADE.<br />
mark merek, producer, Basement Beatz<br />
”Jeg gider ikke det der ’jeg vil ha’. Her hedder det: ’Jeg vil gerne<br />
bede om’ – også når det gælder et glas vand,” fortæller mark,<br />
der også forlanger, at skoene kommer af, før man træder inden<br />
for i studiet.<br />
I øvelokalet lægger drengenes raplærer også vægt på at lære<br />
drengene den disciplin, der skal til for at få det til at svinge:<br />
”Vi kører efter ren fodboldpædagogik. Hvis du ikke kommer<br />
til øver mandag og tirsdag, kommer du ikke i studiet og indspiller<br />
onsdag. Hvis du ikke kommer til træning, kommer du ikke på<br />
holdet,” forklarer Thorbjørn. Selv om han er træt af mediernes<br />
omtale af drengene som en sæk lopper, medgiver han, at det<br />
godt kan være hårdt arbejde.<br />
”Jeg har brugt enormt meget energi på at forklare det ansvar,<br />
de har over for sig selv, hinanden og mig. På at forklare dem, at<br />
de bliver nødt til at sætte sig ned og samle sig om tingene, hvis<br />
de gerne vil opnå noget,” siger han og understreger, at han kan<br />
se klare forbedringer:<br />
”De kan fordybe sig. De oplever, at de ved at tage nogle tunge<br />
træk får en belønning. Alene det, at de viser ansvar, tysser på<br />
hinanden, og ringer, hvis de bliver 20 minutter forsinkede er en<br />
side af dem, man ikke tidligere har set i lokalområdet.”<br />
Binder verdner sammen<br />
Det er imidlertid ikke kun TmT’erne og andre lokale stjernespirer<br />
med 2Pac-drømme i maven, der lægger vejen forbi studiet. De<br />
fleste kommer ganske vist for at bruge stemmebåndet, men for<br />
halvdelen af drengenes vedkommende handler det ikke så meget<br />
om at rappe, men i lige så høj grad om at høre og blive hørt.<br />
”De kommer for at snakke. Det kan være en konkret situation,<br />
som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. For eksempel hvis<br />
der er problemer derhjemme, med skolen, vennerne, eller hvis<br />
de føler sig uretfærdigt behandlet,” fortæller mark. Han peger<br />
på, at de unge kan bruge mange af de ting, de lærer i studiet, i<br />
mange andre sammenhænge:<br />
”I <strong>Trillegården</strong> er der to forskellige verdner: Gaden og den<br />
officielle verden, kommunen. To verdener med vidt forskellige<br />
sprog og kodeks. Hvis du er ung og kommer <strong>fra</strong> <strong>Trillegården</strong> og<br />
gerne vil udrette noget, for eksempel åbne et værksted eller<br />
blive selvstændig, er du nødt til at kunne binde de to verdener<br />
sammen. I studiet mødes de to verdener – de bliver bundet sammen.”<br />
Alternativ til bad ass<br />
Selv om rampelyset igen er slukket over TmT, har deres deltagelse<br />
i Talent 2010 haft en betydning, der rækker langt ud over<br />
programrækken – ikke alene for dem selv, men også for andre af<br />
<strong>Trillegården</strong>s unge, mener Thorbjørn.<br />
”De giver et alternativ til at være sej på ’bad ass’-måden og<br />
i stedet være sej på ’jeg-vil-opnå-noget-med-mit-liv’-måden.<br />
Drengene har allerede opnået noget, der er meget sejere end deres<br />
storebrødre. Det gør, at de andre unge kan spejle sig i nogle,<br />
der går til rap hver onsdag frem for nogle, der stjæler knallerter.”<br />
Og fremtiden efter Talent 2010? mark merek har en drøm om<br />
en dag at kunne tage TmT og de andre unge <strong>fra</strong> studiet med ud<br />
på en <strong>Danmark</strong>sturne:<br />
”Jeg håber på at kunne vise dem et andet <strong>Danmark</strong> end lige<br />
Århus og beton,” siger han.<br />
”Og lade <strong>Danmark</strong> se dem.”<br />
09
albertslund satser på<br />
10<br />
børn og unge<br />
Partnerskaber med<br />
Integrationsministeriet<br />
skal modvirke<br />
marginalisering af<br />
børn og unge med<br />
indvandrerbaggrund.<br />
En af partnerne er<br />
Albertslund Kommune,<br />
som blandt andet vil<br />
opkvalificere lærerne i<br />
dansk som andetsprog og<br />
styrke indsatsen over for<br />
kriminalitetstruede unge.<br />
PARtNERSKAB MED<br />
INtEGRAtIoNSMINIStERIEt<br />
Seks kommuner har indgået partnerskab<br />
med Integrationsministeriet frem til 2013.<br />
målet er at forebygge marginalisering<br />
blandt børn og unge i forhold til uddannelse,<br />
job, kriminalitet og isolation<br />
ved at skabe mere helhed i indsatsen.<br />
De udvalgte kommuner er Fredensborg,<br />
Albertslund, Odense, Holstebro, Hvidovre<br />
og Slagelse. Der er i alt sat 40,5 mio. kr.<br />
af til initiativet.<br />
børn og unge med indvandrerbaggrund<br />
er i fare at komme<br />
47.000<br />
ud på kanten af samfundet som<br />
utilpassede, arbejdsløse eller kriminelle. Det<br />
fremgår af en rapport om marginaliserede<br />
nydanske børn og unge, som Integrationsministeriet<br />
udgav i 2009. Derfor har ministeriet<br />
og seks kommuner indgået såkaldte<br />
partnerskaber om at styrke indsatsen over<br />
for unge gennem de næste fire år.<br />
en af de udvalgte kommuner er Albertslund<br />
på den københavnske vestegn. Her<br />
vil man bruge partnerskabet til at styrke<br />
den sproglige ballast hos tosprogede børn,<br />
hjælpe kriminalitetstruede unge med at<br />
holde sig <strong>fra</strong> kriminalitet og fastholde<br />
de unge i uddannelse, fortæller direktør<br />
i Børne- og Ungeforvaltningen, Jette<br />
runchel:<br />
”Vi er en ’gammel’ indvandringskommune,<br />
der har rimeligt godt fat i problemstillingerne,<br />
når det handler om integration.<br />
men vi har altid godt af at blive udfordret<br />
og lære nye måder at gøre tingene på. Og<br />
hvis vi opfinder den dybe tallerken, er vi en<br />
kommune, der på grund af vores størrelse,<br />
har mulighed for at udbrede de nye metoder<br />
til alle institutioner i kommunen. Derfor<br />
er vi meget spændte på at se, hvad der<br />
kommer ud af partnerskabet.”<br />
Læseskred i 5. klasse<br />
Som en del af partnerskabet gennemfører<br />
kommunen nu en massiv satsning på unges<br />
danskkundskaber gennem et kompetenceløft<br />
i dansk som andetsprog for skolens<br />
lærere.<br />
”Vi har rigtig flotte læseresultater i 0.<br />
til 3. klasse, men i 5. klasse sker der et<br />
kæmpe skred, fordi det førfaglige sprog i<br />
fagene bliver sværere,” siger mia Kaas, der<br />
er dansklærer på Hyldagerskolen.<br />
Derfor er skolen i samarbejde med<br />
professionshøjskolen UCC i gang med at<br />
efteruddanne alle skolens faglærere, der<br />
underviser på 5. og 7. klassetrin. Foreløbig<br />
har 13 lærere været på skolebænken.<br />
”I matematik kender eleverne godt de<br />
faglige ord som kvadrat. men hvis der i en<br />
tekst står ’beregn forholdet’, forstår de det<br />
ikke, fordi forhold kan betyde mange forskellige<br />
ting afhængigt af konteksten. Børnene<br />
er dygtige til sproget, men mangler måske<br />
10<br />
på kant<br />
lige den sidste røde tråd, for at det hele giver<br />
mening,” siger mia Kaas, der har været<br />
med til at tilrettelægge efteruddannelsen.<br />
ud af kriminalitet<br />
Som led i partnerskabet vil Albertslund<br />
Kommune samtidig styrke indsatsen for<br />
kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det<br />
vil de blandt andet gøre ved at arbejde med<br />
at skabe tættere relationer mellem professionelle<br />
og de unge.<br />
”Vi tror på, at en positiv relation mellem<br />
en af vores medarbejdere og den unge<br />
kan være helt afgørende for, at den unge<br />
vil være parat til at tage imod hjælp. Og så<br />
er det vigtigt, at vi er klar med den rette<br />
hjælper, så den unge ikke oplever at skulle<br />
gå <strong>fra</strong> dør til dør,” fortæller Jette runchel og<br />
forklarer, at kommunen derfor har ansat en<br />
ny ungekoordinator.<br />
Desuden har kommunen udvalgt fire<br />
personer, som er fast tilknyttede som mentorer<br />
eller kontaktpersoner, og kan derudover<br />
frikøbe relevante medarbejdere.<br />
”Tanken er at matche den unge med en<br />
klubmedarbejder, som i forvejen har den<br />
unges tillid. en sådan person ved, hvad den<br />
unge har brug for, og kan hjælpe den unge<br />
med at være voksen uden kriminalitet,” fortæller<br />
mikkel Nielsen, som er SSP-konsulent<br />
i kommunen.<br />
I et enkelt tilfælde er en klubmedarbejder<br />
blevet købt fri i ti timer om ugen til at<br />
være kontaktperson.<br />
”Og når det er ti timer, er det, fordi vi<br />
er rigtig bekymrede,” understreger mikkel<br />
Nielsen, som forklarer, at det dækker over<br />
flere tilfælde af grovere kriminalitet.<br />
Finmasket net<br />
Det tredje indsatsområde er at fastholde de<br />
unge i uddannelse. Jette runchel fortæller,<br />
at det gælder om at ’gøre maskerne i nettet<br />
omkring de unge tættere’, så de unge ikke<br />
bliver tabt i systemet:<br />
”Vi skal samle de elever op, som dropper<br />
ud, og det vil vi blandt andet gøre ved<br />
at tale med dem om deres liv, som i nogle<br />
tilfælde er ved at falde <strong>fra</strong> hinanden. Og så<br />
skal vi gennem længere forløb finde frem<br />
til, hvad de individuelt har brug for for at<br />
komme i gang med en uddannelse igen eller<br />
komme i job.”<br />
en
FOTO: POLFOTO<br />
Hver tolvte studenterhue endte i sommer på hovedet af en tosproget elev.<br />
En af dem var Showbiah Sivakumaran <strong>fra</strong> Fredericia Gymnasium.<br />
fællesskab skal<br />
hIndre <strong>fra</strong>fald<br />
klokken nærmer sig 8:00, og eleverne<br />
strømmer til Torvet, som ligger midt i<br />
Kongsholm Gymnasium og HF’s lange<br />
bygning. Under morgensangen drømmer<br />
nogle om at blive akademikere, mens andre<br />
vil leve livet som musikere i rampelyset.<br />
Kasketten sidder omvendt på et lyshåret<br />
hoved, og et andet sted er farverige tørklæder<br />
sirligt bundet om håret på en flok piger.<br />
Før 3.g og 2.hf er omme og studenterhuerne<br />
sat på de nyudklækkede studenters hoveder,<br />
vil en del af skolens 650 elever være<br />
droppet ud. Heraf vil en stor del komme <strong>fra</strong><br />
den tredjedel af eleverne, der er nydanskere.<br />
Spild ikke unges ressourcer<br />
med 1.2 mio. kr. i støtte <strong>fra</strong> Integrationsministeriet<br />
har Kongsholm Gymnasium og HF<br />
iværksat et inklusionsprojekt med arbejdstitlen<br />
’DU KA’ – 2015’. Projektet skal tænde<br />
håbet i flere børn og unge med indvandrerbaggrund<br />
og få flere til at gennemføre<br />
deres uddannelse. Fællesskab og et motiverende<br />
studiemiljø på gymnasiet skal give<br />
dem mod på at gå i skole.<br />
”Vi vil sikre, at flere gennemfører, og<br />
færre falder <strong>fra</strong> undervejs. Til gavn for både<br />
de unge selv, lokalområdet og hele <strong>Danmark</strong>.<br />
De unges ressourcer skal ikke spildes<br />
– derfor vil vi på Kongsholm Gymnasium<br />
og HF være med til at hæve ambitionsniveauet,<br />
hvad unge nydanskeres uddannelsesniveau<br />
angår”, forklarer rektor Henrik<br />
Aaes om baggrunden for projektet.<br />
Som led i projektet er 1.s blevet udnævnt<br />
som særlig indsatsklasse. Frem til<br />
2012 skal de deltage i en lang række aktiviteter.<br />
Undervejs skal de blandt andet under-<br />
vise elever <strong>fra</strong> 8.-10. klasse <strong>fra</strong> Hyldagerskolen<br />
og 10. klassecentret Det 10. element<br />
i Albertslund. Og i foråret 2011 skal de lave<br />
deres egen film om Albertslund, som skal<br />
udstilles på Kroppedal museum.<br />
Manglende fællesskab fører til <strong>fra</strong>fald<br />
”eleverne skal opleve, at de betyder noget,<br />
så de ikke falder <strong>fra</strong>. Vi prøver at sætte<br />
fokus på, hvad eleverne har brug for”,<br />
fortæller teamlærer Kristoffer Holm <strong>fra</strong><br />
Kongsholm Gymnasium om projektet og<br />
fortsætter: ”Hvordan skaber vi denne her<br />
fællesskabsfølelse blandt eleverne?”<br />
Netop det spørgsmål har projektleder Kit<br />
Lindved Sværke gjort til omdrejningspunkt<br />
for projektet. manglende fællesskabsfølelse<br />
har nemlig stor indflydelse på elevernes<br />
<strong>fra</strong>fald, mener hun.<br />
”Der er en tendens til, at eleverne grupperer<br />
sig,” siger hun og understreger, at<br />
klikerne bliver dannet af mange grunde.<br />
”en af grundene er social status, som<br />
bliver påvirket af, om eleverne bor nord eller<br />
syd for roskildevej, der går tværs gennem<br />
Albertslund. musikeleverne samler sig også<br />
i kliker baseret på deres fælles interesse for<br />
musikken, ligesom eleverne med indvandrerbaggrund<br />
har tendens til at gruppere<br />
sig.”<br />
Vil opløse kliker<br />
Visionen er at forandre studiemiljøet ved at<br />
udvikle et alternativt fællesskab til klikerne.<br />
I stedet skal eleverne danne nye relationer<br />
og sammenhold, så et trygt fællesskab, der<br />
danner ramme om sociale og faglige udfordringer,<br />
opstår.<br />
11<br />
I Albertslund<br />
Kommune<br />
gennemfører kun<br />
65 procent af en<br />
ungdomsårgang en<br />
ungdomsuddannelse.<br />
tallet ligger langt<br />
under landsgennemsnittet.<br />
Det skal et nyt<br />
projekt på Kongsholm<br />
Gymnasium og HF<br />
lave om på. Fællesskab<br />
og et motiverende<br />
studiemiljø skal få<br />
eleverne til at holde<br />
fast i stedet for at<br />
falde <strong>fra</strong>.<br />
”Fællesskabet skal være det bærende. For<br />
hvis det sociale er på plads, er det nemmere<br />
at følge med fagligt. Og fællesskabsfølelsen<br />
kan forhindre, at eleverne falder<br />
<strong>fra</strong>,” forklarer Kit Lindved Sværke.<br />
Derfor skal lærerne også inddrages, så<br />
klikerne <strong>fra</strong> frikvarteret ikke rykker med ind<br />
i undervisningstimerne:<br />
”Ideen er at forme nye makkerskaber<br />
i undervisningen, så der bliver dannet et<br />
alternativ til de faste grupperinger i klasserne”,<br />
siger Kit Lindved Sværke.<br />
Projektet er en del af en partnerskabsaftale<br />
mellem Albertslund Kommune og<br />
Integrationsministeriet og løber frem til<br />
slutningen af 2011.<br />
FRAFALD På GYMNASIALE<br />
uDDANNELSER<br />
Omkring 80 pct. af de elever, der påbegynder<br />
en gymnasial uddannelse, vil fuldføre<br />
og kunne kalde sig student. De elever,<br />
der er mest tilbøjelige til at falde <strong>fra</strong>, har<br />
indvandrerbaggrund.<br />
52 pct. af en ungdomsårgang har fået<br />
en gymnasial uddannelse 25 år efter<br />
folkeskolen. Blandt piger med indvandrerbaggrund<br />
gælder det 53 pct. For drenge<br />
med indvandrerbaggrund ligget tallet på<br />
39 pct.<br />
elever med indvandrerbaggrund udgør<br />
8-12 pct. af samtlige elever på de gymnasiale<br />
uddannelser.<br />
regeringens målsætning er, at 95 pct. af<br />
en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse<br />
i 2015<br />
KILDe: rAPPOrTeN ’FrAFALD PÅ De GYmNA-<br />
SIALe UDDANNeLSer’, UNI C, 2009<br />
11
tvangsægteskaber<br />
på spIl<br />
fatimas far døde for et halvt år siden,<br />
og nu har hendes syttenårige storebror<br />
overtaget faderrollen i familien.<br />
Nu må Fatima pludselig ikke gøre mange<br />
af de ting, som hun tidligere måtte – som<br />
f.eks. at besøge sine venner. Derfor er hun<br />
begyndt at lyve for sin bror og gøre ting<br />
bag hans ryg og er nu bange, for hvad der<br />
vil ske, hvis broren opdager det.<br />
Ovenstående er ikke virkelighed. Det<br />
er en fiktiv situation <strong>fra</strong> et spil, der bruges<br />
som oplæg til diskussioner, når et nyt korps<br />
af nydanske mandlige rollemodeller tager<br />
ud på skoler og i ungdomsklubber. Her taler<br />
de med de unge drenge om kønsroller, ligestilling<br />
og familiekonflikter. Formålet er dels<br />
at styrke de unges evne til at sige <strong>fra</strong> over<br />
for undertrykkelse og dels at holdningsbearbejde<br />
dem, der risikerer selv en dag at<br />
blive undertrykkere.<br />
Skal selv komme frem til deres<br />
holdninger<br />
30-årige Fahad Saeed er en af dem, der tager<br />
rundt med spillet, der går under navnet<br />
’Sharaf og monopolet’ og er inspireret af det<br />
kendte radioprogram ’mads og monopolet’.<br />
Ideen er at belyse problemstillinger <strong>fra</strong> flere<br />
sider og få de holdninger frem i lyset, der<br />
ellers ligger på rygraden.<br />
Fahad Saeed har selv haft undertrykkelse<br />
tæt inde på livet, men selvom han<br />
kender problemstillingerne inde<strong>fra</strong>, kommer<br />
han ikke med de ’rigtige’ svar i diskussionen.<br />
Det er nemlig de unge selv, der skal<br />
diskutere deres syn på de opstillede dilemmaer.<br />
Og her er det ifølge Fahad Saeed en<br />
INItIAtIVER MoD tVANGSæGtESKABER<br />
oG ANDEN<br />
uNDERtRYKKELSE<br />
I 2010 har Integrationsministeriet afsat<br />
ca. 20 mio. kroner til indsatsen mod tvangsægteskaber<br />
og anden undertrykkelse.<br />
Blandt indsatserne er en række tilbud<br />
rettet mod unge:<br />
mandlige rollemodeller<br />
Døgnåben hotline<br />
rådgivning<br />
Botilbud til unge par og kvinder<br />
Konfliktmægling<br />
Længere støtteforløb for unge<br />
Tilbud om psykologhjælp<br />
12<br />
Spil og dilemmaer er nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber<br />
og lignende undertrykkelse. Her får unge deres<br />
holdninger frem i lyset og kan se dem <strong>fra</strong> flere sider.<br />
stor styrke, at spillet tager udgangspunkt i<br />
fiktive situationer:<br />
”Vi går ikke personligt ind i den enkeltes<br />
situation, for så kan nogle have svært ved<br />
at se ud over sine fasttømrede holdninger.<br />
men i den fiktive ramme taler vi om ting,<br />
som alligevel vedrører de unge, uden at de<br />
står af.”<br />
Og netop brugen af spil med et fiktivt<br />
dilemma er et nyttigt værktøj til at skabe<br />
dialog om komplekse emner. Det fortæller<br />
adjunkt og ph.d. Thomas Duus Henriksen,<br />
der forsker i læringsspil på <strong>Danmark</strong>s Pædagogiske<br />
Universitet:<br />
”I virkelighedens verden vil en konflikt<br />
som Fatimas være så detaljeret, at det kan<br />
være umuligt at tale om den. man er for følelsesmæssigt<br />
involveret, og så falder man<br />
let tilbage til de reaktioner og holdninger,<br />
man har med hjemme<strong>fra</strong>, og som ligger på<br />
rygraden. men i en fiktiv situation kan man<br />
reducere kompleksiteten og se det hele<br />
ude<strong>fra</strong>.”<br />
Skaber sin egen forståelse<br />
Ifølge Thomas Duus Henriksen er spillet<br />
en metode til at få et nyt perspektiv på<br />
verden. man bliver som deltager nødt til at<br />
skabe sin egen forståelse og måske endda<br />
bryde med sine egne vaner.<br />
Det genkender Fahad Saeed, som oplever,<br />
at de unge drenge er meget mere reflekterede,<br />
end han regnede med:<br />
”De ved præcis, hvornår æresbegreber<br />
spiller ind, og rigtig mange giver udtryk for,<br />
at drenge og piger skal have lige rettigheder,<br />
og for at alle skal kunne gøre det, de<br />
selv vil.”<br />
Alligevel udtrykker mange af de ellers<br />
velreflekterede unge, at de bliver nødt til<br />
at holde fast i undertrykkende strukturer<br />
derhjemme – f.eks. ved at de skal holde øje<br />
med deres søstre.<br />
”Det kan være svært at ændre på rollerne<br />
i familien nu og her, siger de. Sådan<br />
er det bare. Det er omstændighederne i<br />
deres familie, der gør det. Også selvom de<br />
godt kan se, at det er forkert,” siger Fahad<br />
Saaed.<br />
12<br />
Første skridt er at få konflikterne<br />
frem i lyset<br />
men på trods af, at det er svært at ændre<br />
adfærd, kan brugen af spil være et vigtigt<br />
værktøj til holdningsbearbejdelse:<br />
”en af de største udfordringer i læringsspil<br />
er at overføre erfaringerne <strong>fra</strong> spillet<br />
til sin egen dagligdag. men første skridt i<br />
en værdidebat er at få holdningerne frem<br />
i lyset – og når man først har fået sat sine<br />
værdier i perspektiv, kan man måske bedre<br />
ændre dem på sigt, hvis det viser sig nødvendigt,”<br />
siger Thomas Duus Henriksen.<br />
Det nikker Fahad Saaed genkendende til.<br />
For selvom de unge har svært ved at ændre<br />
deres fasttømrede familiestrukturer nu og<br />
her, udviser mange en vilje til at ændre traditionerne<br />
i fremtiden:<br />
”mange af de unge agter at gøre tingene<br />
helt anderledes, når de selv en dag stifter<br />
familie. Dermed kan der på sigt ske et holdningsskift,<br />
som kan forhindre blandt andet<br />
tvangsægteskaber,” siger Fahad Saeed.<br />
For yderligere oplysninger om ’Sharaf og<br />
Monopolet’ og mandlige rollemodeller i<br />
kampen mod tvangsægteskaber kontakt<br />
udgående konsulent Lion Rokx, Integrationsministeriet,<br />
telefon: 33 92 33 95,<br />
e-post: lnr@inm.dk
mangfoldIghed<br />
- vejen tIl vækst?<br />
Er mangfoldighed et aktiv på bundlinjen? Resulterer det i øget innovation og bedre produkter –<br />
eller er det bare smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller NYIDANMARK<br />
skarpt på i dette nummer. Hør hvad førende eksperter og virksomhedsledere mener, og tag med<br />
integrationsministeren på virksomhedsturné. Meningerne er mildest talt mangfoldige.<br />
Innovation og øget rekruttering. Glade<br />
medarbejdere og tilfredse kunder. <strong>Ny</strong>e<br />
markeder og bedre produkter. Fordelene<br />
ved mangfoldighed på arbejdspladsen<br />
er mange og tungtvejende, hvis man skal<br />
tro løfterne i kilovis af bøger om moderne<br />
managementfilosofi. men er der virkelig<br />
noget om snakken?<br />
Spørger man Dario Pozzoli <strong>fra</strong> Aarhus<br />
School of Business, er svaret både ja og<br />
nej. multinationale eksportvirksomheder<br />
med en mangfoldig medarbejderskare er<br />
nemlig mere effektive end konkurrerenterne.<br />
men generelt set forholder det sig<br />
lige omvendt, fastslår forskeren, der har<br />
sammenlignet produktiviteten hos 20.000<br />
danske virksomheder over en 10-årig periode:<br />
”en mangfoldig medarbejdersammensætning<br />
giver generelt en lavere produktivitet.<br />
Hvis man stiller to ellers identiske<br />
virksomheder med henholdsvis en blandet<br />
og en homogen medarbejdersammensætning<br />
op ved siden af hinanden, er det sidstnævnte,<br />
der klarer sig bedst,” konstaterer<br />
han.<br />
Som årsag peger han på, at kommunikation<br />
kan udgøre en barriere.<br />
13
tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?<br />
”mangfoldighed kan medføre innovation, men kan også give<br />
kommunikationsproblemer.”<br />
Halleluja og ønsketænkning<br />
Ifølge Christian Waldstrøm, der er lektor i netværk og videndeling<br />
ved Aarhus School of Business, er der for megen halleluja<br />
og ønsketænkning omkring mangfoldighedsdebatten:<br />
”rigtig meget af det, der skrives om mangfoldighed, er drevet<br />
af politisk korrekthed. Af et ønske om, at mangfoldighed altid<br />
skal være noget positivt. Ofte glemmer vi det vigtigste: Hvad er<br />
det, vi skal bruge mangfoldigheden til – udover at det ser godt<br />
ud bag på en brochure? Der er pokker til forskel på, hvad logikken<br />
bag mangfoldigheden er: er der en mening bag, at man<br />
ansætter lige netop en filippiner og en inder eller er det bare<br />
for at skaffe arbejdskraft?” spørger han og advarer om, at for<br />
megen politisk korrekthed kan skade integrationen:<br />
”Vi gør hele integrationen en bjørnetjeneste. For der kommer<br />
altså ikke noget godt ud af at kommunikere til virksomhederne,<br />
at der opstår innovation, bare fordi man ansætter en udlænding.<br />
Det eneste, man umiddelbart opnår, er, at det gør det hele mere<br />
besværligt. For så er man to, der skal kommunikere sammen<br />
på et fremmedsprog,” siger han og anbefaler, at man i stedet<br />
fokuserer på mangfoldighed på tværs af fag, køn osv. Samtidig<br />
vil der altid være omkostninger forbundet med mangfoldighed,<br />
påpeger han. eksempelvis er det mere besværligt at samarbejde,<br />
når man skal kommunikere hen over en kulturkløft.<br />
”Jo mere vi ligner hinanden, jo nemmere er det at arbejde<br />
sammen. I <strong>Danmark</strong> er vi et lille homogent land, hvor vi har en<br />
fælles sproglig og uddannelsesmæssig baggrund. Det betyder,<br />
at vi er effektive og kan rykke hurtigt, fordi vi er ens. Hvis vi<br />
pludselig skal håndtere mange forskellige baggrunde, ryger den<br />
fordel,” lyder Christian Waldstrøms vurdering.<br />
Der er dog også ulemper ved overdreven homogenitet, advarer<br />
han:<br />
VoRES KuNDER oPLEVER GLADERE oG MERE<br />
tILFREDSE MEDARBEjDERE, DER GøR EN EKStRA<br />
INDSAtS. DEt GIVER EN øGEt KVALItEt, HVILKEt<br />
GIVER øGEt EFtERSPøRGSEL oG FLERE KuNDER.<br />
oG DEt GIVER EN BEDRE BuNDLINjE<br />
Direktør marteen Van engeland, ISS, om resultaterne<br />
af virksomhedens mangfoldighedssatsning.<br />
14<br />
”risikoen er, at vi bliver for træge og langsomme med tiden.<br />
Derfor skal man se mangfoldighed som en fordel på længere sigt,<br />
og gøre sig klart, at den ikke kommer af sig selv. mangfoldighed i<br />
sig selv er ikke en gevinst. Det kræver et særligt lederfokus.”<br />
øget overskud på 50 millioner<br />
Hos maarten van engeland, der er direktør for ISS, er der til<br />
gengæld ingen tvivl om, at mangfoldighed er en gevinst – en gevinst,<br />
der kan aflæses i form af sorte tal på bundlinjen. man skal<br />
nemlig huske at indregne medarbejderomsætning og syge<strong>fra</strong>vær,<br />
når mangfoldighedsregnskabet gøres op, pointerer han.<br />
”resultaterne <strong>fra</strong> Aarhus School of Business overskygges fuldstændigt<br />
af det faktum, at vi har fået en betydeligt større loyalitet<br />
i vores medarbejderskare. Tænk på, at det koster 5.000 kr.,<br />
hver gang vi skal rekruttere en timelønnet medarbejder. Når du<br />
som os tidligere havde en personaleomsætning på 5.000 medarbejdere<br />
om året – kan du selv regne ud, hvor dyrt det er. Antallet<br />
er i dag halveret. Det betyder for en servicevirksomhed som<br />
os, at vi ikke hele tiden skal uddanne nye mennesker til nøjagtig<br />
det samme job – så på den måde undgår vi et fald i produktiviteten,”<br />
understreger direktøren.<br />
ISS begyndte at arbejde med mangfoldighed som strategisk<br />
indsatsområde for tre år siden. I den periode er det gået fremad<br />
på en række punkter: Syge<strong>fra</strong>været er halveret. medarbejderomsætningen<br />
er faldet til under det halve. Og bundlinjen er øget<br />
med 25 procent. Alt i alt et øget overskud på 50<br />
mio. kr., som direktøren ikke tøver med<br />
at tilskrive virksomhedens mangfoldighedssatsning.<br />
Den har<br />
nemlig ført til øget stolthed<br />
blandt medarbejderne:<br />
”Jeg kan ikke finde<br />
nogen anden forklaring.<br />
Vores kunder
FOTO: DAS BürO<br />
oplever gladere og mere tilfredse medarbej-<br />
dere, der gør en ekstra indsats. Det giver en<br />
øget kvalitet, hvilket giver øget efterspørgsel<br />
og flere kunder. Og det giver en bedre bundlinje,”<br />
siger direktøren, der er så sikker i sin<br />
sag, at han har igangsat en undersøgelse, der<br />
for første gang skal sætte kroner og ører på<br />
mangfoldigheden. Den ventes at ligge klar i<br />
2011.<br />
Det er dog ikke noget, man kommer sovende<br />
til – det kræver en ekstra indsats, understreger<br />
direktøren i ISS.<br />
”Når man sætter mangfoldigheden på dagsordenen, kræver det<br />
en betydningsfuld indsats <strong>fra</strong> medarbejderne og ikke mindst ledelsen,”<br />
forklarer han og peger på nye kommunikationsveje.<br />
Derfor har ISS sat sig et mål om, at lederstaben skal afspejle<br />
medarbejdersammensætningen. I 2007 var kun 15 procent af de<br />
nydanske medarbejdere i ISS ledere, selv om de udgør 40 procent<br />
af medarbejderne.<br />
”Og det mål er vi meget tæt på at nå,” siger maarten van<br />
engeland.<br />
øger innovationen<br />
men kan mangfoldighed udover stabile medarbejdere også medføre<br />
øget innovation? Ifølge Bjørn <strong>Ny</strong>gaard, der er forfatter til<br />
bogen ’Kulturmødet på arbejdspladsen. Interkulturel kompetence<br />
som konkurrenceparameter’, er der en risiko for, at mangfoldighed<br />
på arbejdspladsen medfører misforståelser: ”men får man<br />
det først til at køre, er der en masse gevinster og innovation at<br />
hente,” pointerer han og giver som eksempel, at danske virksomheder<br />
med udenlandske eksperter tjener mere end andre virksomheder.<br />
Det viser en undersøgelse <strong>fra</strong> rockwool Fonden <strong>fra</strong> 2009.<br />
Det billede kan Sabina Nielsen <strong>fra</strong> Copenhagen Business<br />
School nikke genkendende til. Hun har sammen med sin mand<br />
Bo Bernhard Nielsen undersøgt, hvordan sammensætningen i<br />
topledelsen i 165 virksomheder i Schweiz påvirker performance<br />
– både i produktionshallen og på aktiemarkedet. Og resultatet<br />
er ikke til at gå fejl af: Jo mere international ledelsen er, jo flere<br />
penge tjener virksomheden. et billede, der går igen i samtlige<br />
virksomheder – også dem der kun er på hjemmemarkedet.<br />
”Det viser, at det ikke kun skyldes kendskab til sprog og<br />
kultur på eksportmarkederne, men at mangfoldige teams er<br />
mere kreative, får nye originale ideer og kommer frem til bedre<br />
løsninger end homogene grupper,” mener Sabina Nielsen og forklarer<br />
det med, at forskellige baggrunde tilfører flere forskellige<br />
perspektiver til de strategiske beslutningsprocesser.<br />
RIGtIG MEGEt AF DEt, DER SKRIVES oM<br />
MANGFoLDIGHED, ER DREVEt AF PoLItISK<br />
KoRREKtHED. AF Et øNSKE oM, At MANGFoLDIGHED<br />
ALtID SKAL VæRE NoGEt PoSItIVt. oFtE GLEMMER<br />
VI DEt VIGtIGStE: HVAD ER DEt, VI SKAL BRuGE<br />
MANGFoLDIGHEDEN tIL – uDoVER At DEt SER GoDt<br />
uD BAG På EN BRoCHuRE?<br />
Christian Waldstrøm, Aarhus School of Business,<br />
”Og jo flere forskellige perspektiver, jo bedre løsninger,” lyder<br />
hendes vurdering.<br />
taber innovation på gulvet<br />
Danske virksomheder er dog langt <strong>fra</strong> gode nok til at udnytte<br />
mangfoldigheden, mener Bjørn <strong>Ny</strong>gaard. Godt nok øger danske<br />
virksomheder ifølge en undersøgelse <strong>fra</strong> Aarhus School of Business<br />
<strong>fra</strong> 2010 sandsynligheden for at ansøge om patent med<br />
30 procent, hver gang mangfoldigheden i funktionærgruppen<br />
fordobles. Der er dog stadig langt til USA, hvor udlændinge står<br />
bag halvdelen af alle nye patentansøgninger, mener forfatteren:<br />
”Vi bruger de udenlandske eksperter til det tekniske fix – men<br />
vi spørger ikke om, hvad de ellers kan. Vi får ikke nye måder at<br />
afholde møder, gøre tingene, gå til kunderne på. Vi får bare et<br />
ekstra sæt hænder. Konsekvensen er, at vi taber en masse innovation<br />
på gulvet. Og det går ud over konkurrencekraften, fastslår<br />
Bjørn <strong>Ny</strong>gaard.<br />
Det er Dario Pozzoli <strong>fra</strong> Aarhus School of Business enig i:<br />
”Danske virksomheder er ikke gode nok til at udnytte fordelene<br />
ved mangfoldighed til deres egen konkurrencemæssige fordel.<br />
De investerer ikke nok i mangfoldighedsledelse og politikker.<br />
Det er ikke nok at hyre en udenlandsk ingeniør, man skal også<br />
lære medarbejderne at samarbejde og kommunikere med folk,<br />
der er anderledes end dem selv.”<br />
En langsigtet investment<br />
Ligesom god vin og stor kunst er mangfoldighed nemlig ikke nogen<br />
kortsigtet investering, påpeger han:<br />
”I begyndelsen overstiger udgifterne indtægterne, men det<br />
vender med tiden. International forskning viser nemlig, at mangfoldige<br />
teams, der er vant til at arbejde sammen, er hurtigere til<br />
at løse problemer end homogene grupper.”<br />
15
FOTO: DAS BürO<br />
16<br />
de andre overså<br />
markedet<br />
Vopium er ikke alene<br />
en virksomhed i<br />
eksplosiv vækst<br />
– det er også et<br />
softwarefirma, der<br />
for alvor har forstået<br />
at drage fordel af<br />
mangfoldighed.<br />
Strategisk udnyttelse<br />
af forskellige<br />
baggrunde og<br />
fagligheder har været<br />
en afgørende faktor<br />
for succesen.<br />
I<br />
2006 fik Tanveer Sharif en ide. Den blev startskuddet til Vopium – et nyt dansk software-<br />
eventyr. I dag er virksomheden børsnoteret i Paris, har 75 ansatte og har netop fået tilført<br />
100 millioner kr. <strong>fra</strong> en udenlandsk investor. Og en million brugere i 48 lande har taget<br />
produktet – et Skype-lignende program, som gør, at man kan ringe billigt <strong>fra</strong> sin mobiltelefon til<br />
udlandet – til sig.<br />
Ideen opstod hjemme i Ishøj, hvor Tanveer er vokset op som søn af indvandrerforældre:<br />
”Vi opdagede et marked som de eksisterende teleudbydere havde overset. mine forælde er<br />
<strong>fra</strong> Pakistan. Derfor vidste jeg, at mange indvandrere taler med familien i tide og utide. Og det<br />
er der mange penge i: Dengang kostede det 25 kr. i minuttet at ringe til Pakistan,” fortæller<br />
Tanveer Sharif, der i 2010 var nomineret til Integrationsministeriets pris for nydanske erhvervsledere.<br />
Får flere vinkler på<br />
Succesen bunder dog ikke kun i direktørens egne rødder. mangfoldighed er derimod en tankegang,<br />
der gennemsyrer hele firmaet. Af den grund kom Brian Sussemiehl, der arbejdede hos<br />
konkurrenten Orange, også med ombord som partner – han havde nemlig en helt anden baggrund<br />
og et andet branchekendskab:<br />
”Grunden til, at vi er kommet så langt, er, at vi hele tiden får forskellige vinkler på vores<br />
problemer. Det bliver bare noget nemmere, når man er forskellige mennesker, der arbejder<br />
sammen. Hvis vi alle sammen kendte de samme mennesker og tænkte på den samme måde,<br />
ville vi få færre og dårligere løsninger,” forklarer Tanveer Sharif hemmeligheden bag successen.<br />
I det hele taget bruger virksomheden mangfoldighed som et strategisk våben i kampen<br />
for hele tiden at være oppe på beatet i mobilbranchen - en branche hvor teknologien <strong>fra</strong> i<br />
dag allerede var forældet i går. For eksempel kommer ansatte <strong>fra</strong> udviklingsafdelingen i Pakistan<br />
på udveksling i <strong>Danmark</strong>.<br />
”Det handler ikke kun om kulturel udveksling, men også om forskellighed<br />
på tværs af faglighed. IT-folkene forstår ofte ikke marketingsfolkene<br />
og omvendt. Vi ryster posen og siger: Her har vi nogle<br />
udfordringer – hvordan løser vi bedst dem? Og det kommer der<br />
en masse forskellige vinkler ud af.”<br />
Se en mulighed – ikke en udfordring<br />
Til andre virksomheder, der gerne vil blive bedre til at<br />
udnytte mangfoldigheden, giver direktøren følgende<br />
råd med på vejen:<br />
”Se mangfoldigheden som en mulighed i stedet<br />
for en udfordring. man skal tænke: Det er faktisk<br />
en fordel for mig, hvis jeg får en medarbejder,<br />
der ikke bare har de samme kvalifikationer som<br />
alle andre, men også bringer en anden kultur<br />
eller et andet køn med sig ind i min virksomhed.<br />
For det gør, at jeg kan se nogle muligheder,<br />
som jeg ikke har fået øje på tidligere.”<br />
GRuNDEN tIL, At VI ER KoMMEt<br />
Så LANGt, ER, At VI HELE tIDEN<br />
FåR FoRSKELLIGE VINKLER På VoRES<br />
PRoBLEMER. HVIS VI ALLE SAMMEN<br />
KENDtE DE SAMME MENNESKER oG<br />
tæNKtE På DEN SAMME MåDE, VILLE<br />
VI Få FæRRE oG DåRLIGERE LøSNINGER.<br />
Tanveer Sharif, administrerende direktør, Vopium
tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?<br />
på vIrksomhedsturne<br />
- med bIrthe rønn hornbech<br />
I september tog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech<br />
på besøg hos virksomheder, der har gode erfaringer med<br />
mangfoldighed. Her delte virksomhederne deres erfaringer<br />
og tanker med ministeren. Ideen var at inspirere endnu flere<br />
virksomheder til at bruge mangfoldighed som et strategisk<br />
værktøj til at skabe vækst og innovation.<br />
HERNING<br />
DANISH CRowN<br />
IKASt-BRANDE<br />
SIEMENS wIND<br />
PowER A/S<br />
SøNDERBoRG<br />
DANISH CRowN,<br />
ISS<br />
kan omsættes<br />
til økonomisk værdi, der tæller<br />
”mangfoldigheden<br />
på såvel virksomhedernes som<br />
samfundets bundlinje. Det budskab skal<br />
ud, så flere får øjnene op for mangfoldighed<br />
som en innovativ, værdiskabende og<br />
vækstfremmende kraft.” Sådan lød det <strong>fra</strong><br />
integrationsminister Birthe rønn Hornbech,<br />
da hun i efteråret drog ud på en <strong>Danmark</strong>sturne<br />
for at høre om virksomhedernes erfaringer<br />
med mangfoldighed.<br />
Første stop var hos engrosvarehuset<br />
metro Cash & Carry, som er en af de første<br />
virksomheder i <strong>Danmark</strong>, der begyndte at<br />
arbejde strategisk med mangfoldighed.<br />
BjERRINGBRo<br />
GRuNDFoS A/S<br />
åRHuS<br />
VEStAS wIND<br />
SYStEMS A/S<br />
oDENSE<br />
GARtNERIEt<br />
PKM A/S<br />
”Helt konkret kan succesen måles på, at<br />
vi i Glostrup har den største omsætning per<br />
fuldtidsmedarbejder, og at vi har et syge<strong>fra</strong>vær<br />
på kun lige godt tre procent. Det viser,<br />
at mangfoldighed ikke bare handler om<br />
at gøre tingene, men at gøre dem godt,”<br />
fortalte direktør Poul erik Pedersen.<br />
Turen gik også til Danish Crown i Herning.<br />
”Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig<br />
for os. For to-tre år siden var det umuligt at<br />
skaffe kvalificeret arbejdskraft i <strong>Danmark</strong>.<br />
Derfor var vi nødt til at rekruttere internationalt.<br />
ellers havde vi måttet sige nej til ordrer.<br />
Det ville være gået ud over konkurrenceev-<br />
nen,” lød det <strong>fra</strong> fabrikschef Kaj meldgård.<br />
Også hos Grundfos i Bjerringbro er erfaringerne<br />
gode.<br />
”International arbejdskraft er helt afgørende<br />
for os som virksomhed. Vores<br />
udenlandske specialister har en direkte<br />
gavnlig virkning på produktudviklingen. For<br />
at kunne sælge pumpeløsninger overalt på<br />
jorden, er det nødvendigt, at vi har forståelse<br />
for, hvad der er vigtigt for kunderne på<br />
lokalmarkederne. ellers kan vi miste kunder,”<br />
forklarede koncernchef Carsten Bjerg.<br />
Turen gik også til Gartneriet PKm, ISS,<br />
mcDonald’s, Novozymes, Vestas Wind Systems,<br />
Siemens Wind Power og Grundfos.<br />
KøBENHAVN<br />
MCDoNALD’S,<br />
NoVozYMES<br />
GLoStRuP<br />
MEtRo CASH &<br />
CARRY, LEIF M.<br />
jENSEN<br />
17
tre vIrksomheder:<br />
mangfoldIghed<br />
betaler sIg<br />
radIometer:<br />
FLERE HIStoRIER oM<br />
MANGFoLDIGE VIRKSoMHEDER<br />
Hvis du ønsker flere gode historier om<br />
virksomheder, der med udgangspunkt i<br />
mangfoldighed har skabt vækst, så er der<br />
masser af gode eksempler at hente i publikationen<br />
’Når mangfoldighed skaber vækst’,<br />
som Integrationsministeriet har udgivet i<br />
samarbejde med Foreningen <strong>Ny</strong>dansker.<br />
Her fortæller 20 virksomheder – <strong>fra</strong> Forsvaret<br />
og Århus Sygehus over ISS og microsoft til<br />
meyers madhus og FC midtjylland – om deres<br />
konkrete erfaringer med at udnytte nydanske<br />
og udenlandske medarbejderes kompetencer<br />
til at klare sig endnu bedre i en global hverdag.<br />
Download publikationen på<br />
www.nyidanmark.dk/vaekst/<br />
18<br />
Med en mangfoldig<br />
medarbejderskare kan<br />
virksomheder få indsigt i andre<br />
kulturer og sikre sig sproglige<br />
kompetencer, der giver kontakt<br />
til en bredere kundegruppe.<br />
Samtidig kan nye perspektiver<br />
skabe bedre produkter og åbne<br />
for nye markeder.<br />
Læs her, hvordan tre danske<br />
virksomheder på hver deres<br />
måde bruger mangfoldigheden<br />
til at skabe resultater, der kan<br />
aflæses på bundlinjen.<br />
afrIkansk medarbejder skaber<br />
nyt markedspotentIale<br />
For Radiometer, der producerer måleudstyr til medicinalindustrien, udgør<br />
de afrikanske markeder et kæmpe potentiale. Men for at få foden indenfor<br />
på kontinentet kræver det indgående kendskab til kulturen og kontakter i<br />
de enkelte lande. Derfor har de ansat en medarbejder med rødder i Congo.<br />
edgar Césaire Ikombo er født i Congo og har været<br />
ansat hos radiometer i mindre end et år. men<br />
han har allerede bidraget med overordentlig stor<br />
værdi til forretningen i sin rolle som Project manager.<br />
”For at kunne begå sig på de nye markeder i<br />
Afrika, er det afgørende, at du har forbindelser og<br />
kendskab til kulturen der. Det er i høj grad relationsbaserede<br />
markeder, og jeg har med mit netværk og<br />
min sproglige og kulturelle baggrund fungeret som<br />
brobygger. Jeg har et vestligt perspektiv, men kender<br />
samtidig afrikanske kulturer. Jeg har kunnet bringe<br />
nærhed, tryghed og tillid ind i relationerne, fordi jeg<br />
ved, hvordan man begår sig på kontinentet. Jeg ved,<br />
hvordan jeg skal reagere i forskellige situationer. Det<br />
er helt afgørende, for du køber <strong>fra</strong> mennesker, du kan<br />
lide, som du kender og stoler på,” fortæller edgar.<br />
radiometer har længe ønsket at komme ind på de<br />
Project Manager Edgar Césaire<br />
Ikombo <strong>fra</strong> Radiometer<br />
østafrikanske markeder, fortæller radiometers Vice<br />
President i Hr Jesper Isaksen:<br />
”For os er adgangen til det afrikanske kontinent en<br />
rigtig stor mulighed. Der ligger et meget stort vækstpotentiale,<br />
men det har været en svær nød at knække<br />
på grund af de lokale forhold. Og sådan er vores forretningsmæssige<br />
virkelighed. 97 pct. af vores samlede<br />
løsninger går til eksport til hele verden. Hvis vi skal<br />
kunne forstå markedet, skal vi kunne forstå forskellige<br />
kulturer, og det gør vi kun ved at være mangfoldige.”<br />
”Vi har brug for folk i <strong>Danmark</strong> som edgar, der har<br />
en god fingerspidsfornemmelse for, hvad der foregår i<br />
et andet land. Hvordan arbejder man på hospitalerne<br />
rundt om i verden? Hvordan leder man en gruppe i et<br />
andet land og får det bedste ud af det? Det skal vi forstå,<br />
ellers mister vi konkurrencekraft,” fastslår han.<br />
FOTOS: DAS BürO<br />
FOTOS: DAS BürO
Io InteractIve:<br />
tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?<br />
global talentmasse<br />
I spIl<br />
Hos Io Interactive, der arbejder med<br />
udvikling af computerspil, har næsten 30 pct.<br />
af medarbejderne en anden etnisk baggrund<br />
end dansk. Det er en nødvendig præmis for<br />
forretningens overlevelse på et globalt marked.<br />
har i øjeblikket 24 forskellige nationer repræsenteret.<br />
”vi<br />
Vi kan ikke begå os på globalt plan, hvis ikke vi går<br />
efter den internationale talentmasse. Vi udvikler spil,<br />
som sælges over hele verden. Uden det internationale talent<br />
i medarbejderstaben, risikerer vi, at produkterne får et mere<br />
lokalt dansk præg og har svært ved at begå sig på det globale<br />
marked,” fortæller Niels Jørgensen, der er administrerende direktør<br />
hos IO Interactive.<br />
en udtalelse, der vækker genklang hos Hakan Abrak, der er<br />
producer og i øjeblikket ansvarlig for IO Interactives største spilproduktion:<br />
”I den innovative og kreative del af arbejdet bliver<br />
løsningerne uvægerligt anderledes, når folk kommer med forskellige<br />
baggrunde, end hvis de alene er skolet i <strong>Danmark</strong>. Det<br />
er en kæmpe styrke, at vi har en mangfoldighed af medarbejdere,<br />
der kan levere produkter, som ikke kun er en fortolkning af<br />
et bestemt land, når vi producerer spil til internationale markeder,<br />
der skal have bred appeal til alle mulige mennesker.”<br />
Styrken ligger blandt andet i at kunne øge spillenes troværdighed.<br />
”Hvis spillet foregår i rusland, så hiver vi folk ind, der har russisk<br />
baggrund for at få det testet. De er inde i landet, kulturen,<br />
sproget og kan f.eks. sige ’hey drenge, det her det virker ikke,<br />
det ville en russer aldrig gøre’. De kan foreslå detaljerede ting,<br />
som man ellers ikke ville have tænkt over. I manuskriptudviklingen<br />
kan det også tilføre en anden flavour til sproget og dialogen<br />
på de enkelte scener. Den etniske mangfoldighed er alfa og<br />
omega for os,” fortæller Hakan.<br />
Integrationschef Birgitte Vinsten<br />
og jobkonsulent Abdisalan<br />
Hassan <strong>fra</strong> Odense<br />
Jobcenter.<br />
Direktør<br />
Niels Jørgensen<br />
og producer Hakan Abrak<br />
<strong>fra</strong> IO Interactive<br />
odense jobcenter:<br />
etnIsk jobteam<br />
øger den<br />
kommunale<br />
bundlInje<br />
I odense Kommunes jobcenter er der ansat<br />
en mangfoldig medarbejderstab. Det har<br />
skabt synlige resultater i form af færre<br />
nydanske kontanthjælpsmodtagere og en<br />
bedre kommunal bundlinje.<br />
nydanske medarbejdere har nogle sproglige og in-<br />
”de<br />
terkulturelle kompetencer, der bliver bragt i spil. De<br />
ledige med indvandrerbaggrund er folk, som vi med<br />
vores danske forståelse ofte har dømt ude. men vores nydanske<br />
jobkonsulenter kan afkode, hvilke ressourcer de ledige har.<br />
De ved også, i kraft af deres kulturforståelse, hvad mange ting<br />
handler om, og hvad der skal til for at motivere den enkelte,”<br />
fortæller Birgitte Vinsten, der er integrationschef i Jobcenter<br />
Odense og ophavskvinde til etnisk Jobteam.<br />
Det etnisk mangfoldige jobteam tæller i øjeblikket otte forskellige<br />
nationaliteter, som tilsammen behersker 15 sprog.<br />
”en stor del af succesen skyldes uden tvivl, at vi har ansat<br />
personale ud <strong>fra</strong> en mangfoldighedstankegang. Den interkulturelle<br />
forståelse er meget værdifuld, og de nydanske jobkonsulenter<br />
er ikke så berøringsangste over for religiøse eller kulturelle<br />
spørgsmål. Nogle gange handler det ganske enkelt også om, at<br />
medarbejderne kan opnå en særlig tillid i forhold til de nydanske<br />
ledige i kraft af deres egen etniske baggrund,” siger Birgitte Vinsten.<br />
Indsatsen via etnisk Jobteam har ikke alene givet arbejde og<br />
livsindhold til 300 nydanske borgere – det har også været en god<br />
forretning. For hver borger, der er kommet i arbejde, har kommunen<br />
nemlig sparet mindst 100.000 kroner årligt.<br />
19<br />
19
gnisterne springer <strong>fra</strong> svejseapparatet i metalværkste-<br />
det, og foran en af maskinerne står en gruppe drenge<br />
og beundrer deres seneste værk. Det emmer af aktivitet<br />
og virkelyst på Odense Produktions-Højskole, hvor<br />
der går mange drenge med indvandrerbaggrund. Skolen<br />
har fået mere succes med at holde på deres elever, siden<br />
Fastholdelseskaravanen afleverede en værktøjskasse med<br />
nye pædagogiske redskaber. Hele 20 procent færre elever<br />
springer <strong>fra</strong> i forhold til tidligere. Ifølge vejleder Bjarne<br />
rask har de unge fået ejerskab til deres fremtid.<br />
20<br />
ejerskab tIl<br />
fremtIden<br />
<strong>Ny</strong>e pædagogiske metoder på odense Produktions-Højskole har<br />
ført til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende<br />
pædagogik og fokus på elevernes forskellige måder at lære på<br />
gør, at eleverne tager ansvar for egen fremtid.<br />
”Vi kan hjælpe dem til at tage beslutninger, men viljen<br />
til forandring og nysgerrigheden til at lære skal komme <strong>fra</strong><br />
dem selv,” siger Bjarne rask. Som vejleder er han specielt<br />
glad for redskabet kognitiv samtale, som går ud på, at<br />
eleverne selv skal komme med løsningsforslag. Hvis en<br />
elev for eksempel har svært ved at stoppe med at ryge<br />
hash, kan man fokusere på fordele og ulemper ved at<br />
stoppe.<br />
”De er ikke vant til at blive spurgt på den måde.<br />
Det sjove er, at eleven måske finder flest fordele ved
Eksan Noorollah er en af de elever, der er blevet mere klar til uddannelse, efter<br />
at Odense Produktions-Højskole har taget nye pædagogiske værktøjer i brug.<br />
DE FINDER MåSKE uD AF, At<br />
DER VAR EN GRuND tIL, At DE<br />
IKKE PASSEDE IND I DEt KoNFoRME<br />
uDDANNELSESSYStEM. DEt ER IKKE<br />
LæNGERE Et PERSoNLIGt NEDERLAG.<br />
Bjarne rask, vejleder, Odense Produktions-Højskole<br />
at fortsætte,<br />
men kommer<br />
så en uge efter<br />
og siger, at han har tænkt over det. Det vil<br />
sige, at der er sat en proces i gang, og hvis<br />
han vælger at stoppe, er det i hans egen<br />
interesse og efter hans egne behov. På den<br />
måde får han ejerskab til sin beslutning.”<br />
Samme hammel<br />
et andet tiltag er et styrket forældresamarbejde,<br />
som blandt andet indebærer hjemmebesøg<br />
– med tolk, hvis det er nødvendigt.<br />
”Det er vigtigt for os, at vi trækker på<br />
samme hammel som forældrene. Vi kommer<br />
ikke, fordi der er et problem, men siger: ”Vi<br />
vil din søn det godt!” Det er en god investering,<br />
fordi forældrene også får ejerskab til<br />
uddannelsen. Og hvis der skulle opstå problemer,<br />
for eksempel med <strong>fra</strong>vær, er dialogen<br />
der allerede. Og det giver mindre <strong>fra</strong>fald,”<br />
forklarer Bjarne rask, som understreger, at<br />
alle skolens elever har gavn af mere forældrekontakt.<br />
”Jeg tror ikke eleverne har problemer<br />
på grund af etnicitet. Det skyldes sociale<br />
udfordringer, og det gælder også de danske<br />
elever.”<br />
Ikke længere et nederlag<br />
På en væg i metalværkstedet hænger en stor<br />
tavle med alle elevernes navne og felter med<br />
ord som auditiv, samarbejde og analytisk.<br />
Det er et redskab til at finde ud af, hvordan<br />
eleven bedst tager imod ny viden. en elev er<br />
måske meget<br />
auditiv i sin<br />
tilgang til nyt<br />
stof, mens en anden helst skal se og røre<br />
i praksis for at lære ny teori. Ved at blive bevidst<br />
om sin såkaldte læringsstil får eleven,<br />
ifølge Bjarne rask, en bedre selvindsigt.<br />
”De finder måske ud af, at der var en<br />
grund til, at de ikke passede ind i det<br />
konforme uddannelsessystem. Det er ikke<br />
længere et personligt nederlag.”<br />
Skolens lærere og vejleder har også<br />
fået redskaber til at være mere rummelige<br />
og anerkendende. Det appellerer ifølge<br />
Bjarne rask til dialog med eleverne.<br />
”Hvis man for eksempel siger: ”Jeg<br />
hører, hvad du mener, men jeg er ikke<br />
enig”, anerkender man elevens holdning.<br />
Så føler han sig set og hørt og er mere<br />
villig til at lytte til argumenter.”<br />
Og noget tyder på, at det virker.<br />
”På andre skoler bliver de sure og<br />
skælder ud, hvis man kommer 20 minutter<br />
for sent. Her siger de det på en pæn<br />
måde,” siger 18-årige eksan Noorollah,<br />
som har gået på skolen siden sommerferien.<br />
Han vil være elektriker og er,<br />
ifølge ham selv, blevet mere klar til<br />
uddannelse. 18-årige Abdi Farha, som<br />
er elev på metalværkstedet, supplerer:<br />
”Her stoler de på dig. De tror på dig<br />
mere end andre steder.”<br />
21<br />
ANDRE tILtAG<br />
På SKoLEN<br />
Værkstedsdansk:<br />
Undervisningsmateriale, som tager<br />
udgangspunkt i værkstedsproduktionen.<br />
Det er praksisnært, billedrigt og<br />
beskrivende. Billeddannelsen giver<br />
sammen med den praktiske erfaring<br />
forståelse for de begreber, som ellers<br />
er svære at få hold på for elever med<br />
anden etnisk baggrund.<br />
Sundhed og fællesskab: eleverne<br />
spiser morgenmad og frokost sammen.<br />
På den måde er alle inkluderet<br />
og har mulighed for at bidrage positivt<br />
til fællesskabet. Samtidig gavner det<br />
elevernes sundhed, fordi de ikke arbejder<br />
på tom mave. Skolen har også<br />
indført ugentlig motion i et nyindrettet<br />
motionslokale.<br />
FAKtA oM<br />
INDSAtSEN<br />
eleverne på Odense Produktions-<br />
Højskole er unge under 25 uden uddannelse.<br />
Undervisningen er baseret<br />
på praktisk arbejde og produktion, og<br />
målet er, at de unge bliver kvalificeret<br />
til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse<br />
eller få et job på det almindelige<br />
arbejdsmarked. Ca. 18 pct.<br />
af eleverne indvandrerbaggrund.<br />
Fastholdelseskaravanen er et samarbejde<br />
mellem Undervisningsministeriet<br />
og Integrationsministeriet samt en<br />
selvstændig del af Brug for alle unge.<br />
Projektet er økonomisk støttet af Den<br />
europæiske Socialfond. Formålet er at<br />
øge andelen af unge, der gennemfører<br />
en ungdomsuddannelse gennem bl.a.<br />
indsatsaftaler med erhvervsskoler,<br />
produktionsskoler og UU-centre.<br />
Læs mere på www.fastholdelseskaravanen.dk
set ude<strong>fra</strong><br />
DEt ER IKKE NoK<br />
FoR DANMARK<br />
BARE At åBNE oP. VI<br />
SKAL FøRE EN LANGt<br />
MERE oFFENSIV<br />
INDSAtS FoR At BLIVE<br />
BEDRE tIL At LoKKE<br />
INDVANDRERE tIL.<br />
22<br />
SALLY KHALLASH<br />
Sally Khallash er fremtidsforsker<br />
ved Instituttet for<br />
Fremtidsforskning og arbejder<br />
primært inden for felterne<br />
globalisering og digitalisering,<br />
og de effekter som det har på<br />
fremtidens arbejdsmarked<br />
og arbejdsmarkedsbehov i en<br />
globaliseret verden. Hun er<br />
cand.scient.pol. og skal skrive<br />
ph.d. om tiltrækning og fastholdelse<br />
af global arbejdskraft ved<br />
Copenhagen Business School.<br />
I hvert nummer af NYIDANmArK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen.<br />
Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk.<br />
Indvandrere er<br />
fremtIdens vækstskabere<br />
En lang række undersøgelser viser, at indvandrere skaber vækst<br />
og økonomisk fremgang i modtagerlandene. Hvis vi skal skabe<br />
vækst og velstand i fremtiden, er det derfor nødvendigt med en<br />
langt mere proaktiv politik for at lokke indvandrere til.<br />
det er ingen hemmelighed, at <strong>Danmark</strong><br />
står over for store fremtidige udfordringer.<br />
Vi har en aldrende arbejdsstyrke<br />
og en lav fertilitetsrate. Derfor vil vi<br />
de næste 10 år komme til at mangle mellem<br />
65.000-100.000 på arbejdsmarkedet.<br />
Og det skal samtidig ses i lyset af, at vores<br />
beskæftigelsesfrekvens på 77 pct. er den<br />
tredjehøjeste i OeCD, således at vi ikke har<br />
en stor ’passiv’ arbejdsstyrke at trække<br />
på. Vores forsørgelsesratio er 4:1 – dvs. 4<br />
personer på arbejdsmarkedet til at forsørge<br />
hver pensionist. I 2020 er forholdet 2,8:1.<br />
Og samtidig har vi store vanskeligheder<br />
ved at tiltrække og fastholde kvalificeret<br />
udenlandsk arbejdskraft sammenlignet med<br />
andre OeCD lande.<br />
Når man ser på fremtidens <strong>Danmark</strong> ud<br />
<strong>fra</strong> denne optik, kunne fremtidig vækst og<br />
velstand ikke være længere uden for rækkevidde.<br />
Indvandrere skaber job<br />
Da indvandring stadig er nyt i <strong>Danmark</strong>,<br />
kan man kaste blikket på de mere traditionelle<br />
indvandringslande for at få et indtryk<br />
af, hvordan immigration kan gavne vækst<br />
og fremgang. For eksempel viser undersøgelser<br />
<strong>fra</strong> University of California, at indvandrere<br />
mellem 1990-2004 skabte en reel<br />
lønstigning på 4 pct. til arbejdere med lignende<br />
uddannelser og erfaring. Vi har ikke<br />
udført lignende undersøgelser i <strong>Danmark</strong>.<br />
men kan det tænkes, at noget lignende<br />
gælder for <strong>Danmark</strong>? Særligt da vi har<br />
oplevet historisk høje løn- og velstandsstigninger<br />
i samme periode, som vi har oplevet<br />
en historisk høj indvandring.<br />
et andet eksempel er <strong>fra</strong> ingeniørvirksomheden<br />
Semiconductor. Her har CeO<br />
T.J. rogers fortalt, at deres udenlandske<br />
ingeniører hver skaber fem nye job. Det er<br />
job inden for reklame, markedsføring, salg<br />
og meget mere. I <strong>Danmark</strong> har Økonomi og<br />
erhvervsministeriet udført en lignende undersøgelse,<br />
som viser, at hver udenlandsk<br />
ingeniør skaber to nye job inden for markedsføring,<br />
salg og administration. Og det<br />
er job, som ofte kommer den danskfødte<br />
befolkning til gode.<br />
Dertil er indvandrere kendt som dygtige<br />
entreprenører. For eksempel er hver tredje<br />
teknologivirksomhed i San Franciscos Silicon<br />
Valley opstartet af en kineser eller<br />
inder. I <strong>Danmark</strong> viser undersøgelser, at<br />
indvandrere og efterkommere er langt mere<br />
iværksætterlystne end de danskfødte. men<br />
også selv når indvandrere blot ansættes<br />
i en virksomhed, genererer de stor værdi<br />
for virksomheden. Undersøgelser <strong>fra</strong> CBS<br />
viser, at højtuddannede udlændinge højner<br />
virksomhedens produktivitet med 5-15 pct.<br />
efter blot 3 års ansættelse.<br />
Ind i kampen, <strong>Danmark</strong><br />
Indvandrere skaber vækst, fordi arbejdsmarkedet<br />
hverken er statisk eller<br />
et nulsumsspil. I stedet har indvandring<br />
potentiale for at skabe flere job, højne<br />
produktiviteten og generere lønstigninger<br />
generelt i samfundet. Under de rette<br />
omstændigheder. Indvandrere er nemlig<br />
ofte ikke i direkte konkurrence med den<br />
indfødte danske arbejdsstyrke. mens den<br />
danske arbejdsstyrke som oftest er mellemuddannet,<br />
er indvandrere ofte lavt- eller<br />
højtuddannede. Derfor komplimenterer de<br />
den danske arbejdsstyrke ved enten at tage<br />
de dårligst lønnede job, som den indfødte<br />
dansker ikke vil tage, eller de højtspecialiserede<br />
job, som den danske arbejdsstyrke<br />
ikke kan tage.<br />
For at være bedst klædt på i den globale<br />
konkurrence, er det derfor ikke nok for<br />
<strong>Danmark</strong> bare at åbne op. Vi skal føre en<br />
langt mere offensiv og kurtiserende indsats<br />
for at blive bedre til at lokke indvandrere<br />
til. Vi skal forbedre vores erhvervs- og<br />
iværksætterpolitikker, så vi ikke skræmmer<br />
udenlandske iværksættere væk. Vi<br />
skal overveje, hvordan vi også tiltrækker<br />
lavtuddannede til at varetage sundheds- og<br />
servicefunktioner, som vi i de kommende år<br />
vil mangle arbejdskraft til. Vi skal forbedre<br />
vores internationale uddannelsestilbud,<br />
kulturtilbud, internationale netværk, globale<br />
mindset, offentlige debattone og meget<br />
mere. Kort sagt skal vi gøre meget mere for<br />
at tiltrække og fastholde indvandrerne, end<br />
vi gør i dag.
sIden sIdst kalender læserservIce<br />
NYE PuBLIKAtIoNER 7. FEBRuAR<br />
SKoLE-HjEMKoNFERENCE<br />
VæRKtøjSKASSEN ’SKoLELEDELSEN’<br />
FoR SKoLELEDERE<br />
et praktisk redskab til skoleledelser, der ønsker at<br />
udvikle skole-hjemsamarbejdet med det formål, at<br />
nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres<br />
børns skolegang. Bestil den hos Dafolo.<br />
VæRKtøjSKASSEN ’FoRæLDREDIDAKtIK’<br />
et redskab til lærere, der ønsker at inddrage<br />
nydanske forældre mere i deres barns udvikling og<br />
læring. Værktøjskassen indeholder inspiration med<br />
konkrete idéer til forældredidaktik – altså at skabe<br />
læringssituationer i og uden for skoletiden. Bestil<br />
den hos Dafolo.<br />
FøLELSERNES SPRoG –<br />
PSYKoEDuKAtIoN I BøRNEHøjDE<br />
metodehæfte om pædagogisk arbejde med traumatiserede<br />
børn af forældre med indvandrer- eller<br />
flygtningebaggrund. Hæftet beskriver metoder udviklet<br />
i praksis af det pædagogiske personale i en<br />
institution beliggende i et socialt belastet område i<br />
Århus. Hent det på www.psykedu.dk<br />
tRAuMAtISEREDE I BESKæFtIGELSE<br />
metodehæfte til sagsbehandlere, undervisere samt<br />
job- og virksomhedskonsulenter, der arbejder med<br />
traumatiserede nydanskere. Hæftet indeholder<br />
eksempler på en række afprøvede indsatser og<br />
inspiration til, hvordan man kan arbejde med arbejdsmarkedet<br />
som mål og tema i rehabiliteringen.<br />
Hent det på www.didak.ucc.dk<br />
VALGDELtAGELSEN oG<br />
DE SoCIALE NEtVæRK<br />
Analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009.<br />
Udarbejdet af Københavns Universitet for Integrationsministeriet<br />
samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.<br />
StAtuSRAPPoRt FoR HANDLINGS-<br />
PLANEN ’EN FæLLES oG tRYG FREMtID’<br />
Status på de 22 initiativer i regeringens handlingsplan<br />
om forebyggelse af ekstremistiske holdninger<br />
og radikalisering blandt unge.<br />
GHEttoEN tILBAGE tIL SAMFuNDEt<br />
regeringens ghettoplan indeholder 32 initiativer,<br />
der skal ændre udviklingen i ghettområderne, så<br />
parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende<br />
boligområder med kontakt til omverdenen.<br />
ExPAt StuDY 2010<br />
Kortlægning af udenlandske arbejdstageres syn<br />
på <strong>Danmark</strong> og danskerne.<br />
KoRtLæGNING AF INDSAtSEN<br />
MoD tVANGSæGtESKABER oG<br />
LIGNENDE uNDERtRYKKELSE<br />
Samlet beskrivelse af den nuværende indsats<br />
mod tvangsægteskaber.<br />
Find publikationerne på<br />
www.nyidanmark.dk/publikationer<br />
nyhedsmagasInet nyIdanmark nr. 3, 4. årgang 2010<br />
UDGIVer:<br />
ministeriet for Flygtninge,<br />
Indvandrere og Integration<br />
Holbergsgade 6<br />
1057 København K.<br />
Tlf.: 33 92 33 80<br />
Fax: 33 11 12 39<br />
www.nyidanmark.dk<br />
reDAKTION:<br />
Henrik Thomassen (ansvarshavende),<br />
Ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel,<br />
Thomas Bille Winkel, Tina Lysdahl Hansen,<br />
mikkel Bækgaard og Camilla Hjortkjær.<br />
Hvordan rolle har man som skoleleder i<br />
forbindelse med skole-hjemsamarbejdet? Og<br />
hvordan udvikler man samarbejdet og sikrer de<br />
optimale rammer for ens skole? Det kan skoleledere<br />
og skolebestyrelsesmedlemmer få svar<br />
på til en konference om skole-hjemsamarbejdet.<br />
Kampagnen tager udgangspunkt i det nye<br />
procesværktøj ’Værktøjskassen Skoleledelsen’,<br />
der især henvender sig til ledere, som ønsker<br />
at sætte fokus på samarbejdet med nydanske<br />
forældre.<br />
Konferencen er en del af en kampagne <strong>fra</strong><br />
Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og<br />
Integrationsministeriet om skoleledelsens rolle<br />
og muligheder i forbindelse med udvikling af<br />
skole-hjemsamarbejdet.<br />
Arrangementet finder sted mandag den<br />
7. februar 2011 kl. 9:30-15:30 på Odense<br />
rådhus.<br />
Arrangementet er gratis. Program og tilmelding<br />
via www.skolelederne.org.<br />
For yderligere oplysninger kontakt Katrine<br />
Stenild, Integrationsministeriet, tlf. 33 92 61 37,<br />
mail: kpn@inm.dk.<br />
7. MARtS<br />
DEMoKRAtIFESt På CHRIStIANSBoRG<br />
Demokrati Fordi-kampagnen kulminerer med at<br />
brag af en begivenhed på selveste demokratiets<br />
højborg – Christiansborg – mandag den<br />
7. marts kl. 12-16. Her er elever <strong>fra</strong> folkeskoler<br />
og ungdomsuddannelser i hele landet inviteret<br />
til arrangementet ’Indtag borgen’. Det er en<br />
fejring af demokratiet med musik, debat, kreative<br />
indslag og prisoverrækkelse til vinderne af<br />
Demokrati Fordi konkurrencen.<br />
Kampagnen skal inspirere og udfordre elever i<br />
grundskolen og ungdomsuddannelserne til at<br />
reflektere over, hvad det vil sige at være medborgere<br />
i et demokratisk fællesskab.<br />
Klasser kan tilmelde sig ved at sende en mail<br />
til demokratifordi@humanrights.dk.<br />
Læs mere på www.demokratifordi.dk<br />
Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter<br />
modtages gerne og kan sendes med<br />
e-post til Tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk.<br />
Gæsteskribentindlæg er udelukkende<br />
udtryk for skribentens egen holdning.<br />
ISSN: 1902-8385<br />
elektronisk ISSN: 1902-9764<br />
LAYOUT OG TrYK:<br />
Datagraf A/S<br />
OPLAG:<br />
7.000 eksemplarer<br />
VæRtSPRoGRAM FoR<br />
uDENLANDSKE KoLLEGER<br />
Projektleder michelle Kihl, relocation<br />
Scandinavia, tlf.: 51 84 22 00,<br />
mail: michelle@relocationscandinavia.dk<br />
Specialkonsulent Helle Aaen,<br />
Integrationsministeriet, tlf.: 33 95 46 29,<br />
mail: haa@inm.dk<br />
KAMPAGNEN ’DEMoKRAtI FoRDI’<br />
Projektleder Johanna mortensen,<br />
Institut for menneskerettigheder,<br />
tlf.: 32 69 88 39, mail: jmo@humanrights.dk<br />
Chefkonsulent mark Bang Kjeldgaard,<br />
Integrationsministeriet, telefon: 33 95 46 30,<br />
mail: mbk@inm.dk<br />
BRASILIANSK MuSIKSKoLE<br />
’CoRPoS PERCuSSIVoS’<br />
Skoleleder Steen Højstrøm,<br />
Sundbyøster Skole, tlf.: 82 10 71 00,<br />
mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk<br />
LYDStuDIEt BASEMENt BEAtz<br />
raplærer Thorbjørn Bech rossen,<br />
mail: hamdenlange@gmail.com<br />
Projektleder og producer mark merek,<br />
mail: markmerek@hotmail.com<br />
ALBERtSLuND KoMMuNE<br />
Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen<br />
Jette runchel, Albertslund Kommune,<br />
tlf.: 43 68 68 68, mail:<br />
jette.runchel@albertslund.dk<br />
SSP-konsulent mikkel Nielsen,<br />
tlf.: 43 86 61 35, mail:<br />
mikkel.nielsen@albertslund.dk<br />
Sprogkonsulent mia Kaas,<br />
miakaas@hotmail.com<br />
tVANGSæGtESKABER På SPIL<br />
Udgående konsulent Lion rokx,<br />
Integrationsministeriet, tlf.: 33 92 33 95,<br />
mail: lnr@inm.dk<br />
INDSAtS MoD FRAFALD<br />
På PRoDuKtIoNSSKoLE<br />
Vejleder Bjarne rask Odense Produktions-<br />
Højskole, tlf.: 61 22 35 76, mail:<br />
bjr@elsesminde.dk<br />
Udgående konsulent Henrik mosbæk,<br />
Fastholdelseskaravanen, 41 10 31 44,<br />
mail: hmh@inm.dk<br />
NYIDANmArK er trykt på Svanemærket papir.<br />
Licensnummer 541 166.<br />
Den elektroniske udgave af NYIDANmArK<br />
findes på www.nyidanmark.dk/magasin.<br />
Her kan man også tilmelde sig som abonnent.<br />
magasinet udkommer fire gange om året.<br />
Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det<br />
sker med tydelig angivelse af NYIDANmArK<br />
som kilde.<br />
Deadline for det kommende nummer er<br />
15. januar 2011. Næste nummer<br />
udkommer marts 2011.<br />
23
FOTO: XXXX<br />
IntegratIonsprIser<br />
I vækstens tegn<br />
Den 2. november 2010 uddelte<br />
Integrationsministeriet for niende gang<br />
integrationspriser. Det skete ved et stort show<br />
i Cirkusbygningen med over 700 fremmødte,<br />
hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary overrakte<br />
priser til vinderne af de fem kategorier.<br />
I<br />
år havde Integrationspriserne særligt fokus på vækst og<br />
mangfoldighed, og derfor bød prisuddelingen i år på tre<br />
nye kategorier, der retter blikket mod erhvervslivet. Det<br />
gjaldt prisen for vækst gennem mangfoldighed, årets nydanske<br />
erhvervsleder og prisen til årets nydanske medarbejder.<br />
Flere af dommerne slog fast, at det ikke var let at finde<br />
vinderne blandt de mange indstillede kandidater – og at det<br />
i sig selv var en stor udmærkelse at blive nomineret.<br />
VINDERNE BLEV:<br />
Pris til nydanske medarbejdere<br />
Nahid Yazdanyar og Abdirisak Zaki Omar, Forældrekoordinator og<br />
Ungekoordinator, Akacieparken – på vej, Lejerbo København<br />
Pris for vækst gennem mangfoldighed<br />
’Bedre Bustur’, Arriva Skandinavien<br />
Pris til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner<br />
’Fritidspas til udsatte børn og unge’, Høje Taastrup Kommune<br />
Pris til nydanske erhvervsledere<br />
Ismail Kaplan, <strong>Ny</strong>kredit Privat, Århus<br />
Pris til foreninger og organisationer<br />
<strong>Ny</strong>tNetværk, Sønderborg<br />
24<br />
Udgiveradresseret maskinel magasinpost<br />
id-nr. 42841