20.000 liter koncentreret syre - Foreningen af Kommunale ...

fkbnet.dk

20.000 liter koncentreret syre - Foreningen af Kommunale ...

NR. 7 • august 2007

BRANDVÆSEN

udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

20.000 liter koncentreret syre

Miljøet var truet, og træernes blade blev brune, da næsten

20.000 liter koncentreret salpetersyre løb ud på jorden tæt

ved Limfjorden. Regningen for oprydning bliver ekstra stor,

fordi to slamsugere blev ødelagt.

side 14-16


BRANDVÆSEN

NR. 7 • august 2007 • 5. ÅRgaNg

IssN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Ole Nedahl,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN september 2007 er 20. august 2007.

2

BRANDVÆSEN

Indhold

LedeR: VeLKommeN tiL åRsmødet – og juBiLæet

Af Peter Staunstrup, formand for FKB .......................................................... side 3

dRejestigeN FRa odeNse på Visit i thoRshaVN ................................... side 4

deVis FoRLæNget FRist FoR RisiKoBaseRede pLaNeR ........................... side 5

RetteLse: Rigtige tempeRatuReR .......................................................... side 5

LaRs hViid eFteR ti åR i BestyReLseN: tRoVæRdig FoReNiNg ............... side 6

Kæmpe daNsK-tysK øVeLse i tiNgLeV

Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................ side 9

iNteRcoN: FRa psyKoLogisK KRisehjæLp tiL KatastRoFeR

Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................ side 10

samaRBejde meLLem tiNgLeV og hamBoRg ........................................ side 10

i gRøFteN med 31 toNs saLtsyRe ........................................................ side 12

BLød taNK VaR eN oVeRRasKeLse ........................................................ side 13

syResiKKeR sLamsugeR ødeLagt aF saLpeteRsyRe ............................. side 14

– BeRedsKaBet BuRde KuNNe KRæVe sKiLtNiNg .................................. side 15

200.000 toNs ammuNitioN Ved chRistiaNsø

Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm .................................................. side 18

BoRNhoLm FåR Nyt gasReNse udstyR

Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm .................................................. side 19

KRigsgas aFReNses i FRaLaNdsViNd

Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm .................................................. side 20

gasFaReN eR støRst i østeRsøeN

Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm .................................................. side 21

BRaNdmaNdsKoNKuRReNceR i hoRNsLet ............................................ side 22

dm FoR BRaNdmæNd i BoNBoN-LaNd .................................................. side 47

paLcom: Ny teKNoLogi og stoRsKæRm giVeR oVeRBLiK ...................... side 48

paLcom: FiNgeR iNFoRmeReR BedRe eNd muNdeN ............................... side 49

et museKLiK tiL digitaLe sKRåBiLLedeR................................................ side 50

BeRedsKaBets Radio heddeR siNe ....................................................... side 52

hædeRsBeVisNiNg oVeRRaKt i gReNå .................................................. side 52

Kæmpepumpe KLaReR 20.000 LiteR VaNd i miNuttet .......................... side 53

KommuNepoRtRætteR

Ringsted klarer selv 96 % af alle udrykninger ............................................. side 54

Sorø skal have plan for 10.000 liter vand i minuttet .................................... side 57

Kalundborg: Ingen beslutning om beredskabet ............................................ side 59

Faxe er landkommune med tre Seveso virksomheder .................................. side 61

Stevns: Fælles øvelser for frivillige og Falck-brandmænd ............................... side 64

hVem sæLgeR ........................................................................................ side 66


Leder

VeLkoMMen

tiL åRsMødet

– og jubiLæet

Den 12. september 1882 stiftede fremsynede mænd Dansk Brandinspektørforening – sikkert

som en konsekvens af loven fra 1873 om brandvæsenet i købstæderne.

Den 12. april 1957 stiftedes Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark, der i lyset af erfaringerne

fra 2. verdenskrig og i skyggen af den kolde krig kom til som en personalegruppe, der

havde ansvaret for den krigsmæssige beskyttelse af borgerne.

Nye tider og nye udfordringer førte til et tæt samarbejde mellem de lokale brandvæsener

og de kommunale civilforsvar, så de som en følge heraf blev lagt sammen til et integreret,

enstrenget beredskab for borgerne, og som en naturlig konsekvens heraf blev også de to

førnævnte foreninger i 1994 lagt sammen til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Og som det tydeligt står i vores vedtægter, er FKB en videreførelse af begge foreninger.

Vi fejrer derfor i år et dobbelt jubilæum: 125 år og 50 år.

Det gør vi midt i voldsomme ændringer i hele vores virke og ansvar – ændret trusselsbillede,

hvor de uvarslede hændelser er i fokus, strukturreform, risikobaseret dimensionering, hvor

de centralt fastsatte regler reduceres, og det lokale demokrati får overdraget ansvaret for det

lokale beredskab, nyt beredskabsforlig, klimaændringer, nyt landsdækkende radiokommunikationssystem

o.s.v. – så Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har udfordringer nok at

tage fat på.

En del af disse udfordringer skal behandles på årsmødet i Viborg, hvor vi sammen med gode

kolleger skal forsøge at skue lidt ind i fremtiden – både på det overordnede plan ved foredragsdelen

og på de lidt mere jordnære områder på Brandpunkterne.

Hvis det til tider kan være svært at holde fokus med alle de forskellige udfordringer og

problemstillinger, der beskæftiger os i denne omskiftelige tid, gør det godt at tænke på missionen

for os kommunale brandfolk: Gør dette tiltag tilværelsen mere sikker for den enkelte

borger, institution eller virksomhed i vores kommune?

Jeg håber, at vi sammen får nogle gode og indholdsrige dage i Viborg – både socialt og

fagligt.

Velkommen til FKBs jubilæums årsmøde i Viborg.

Peter Staunstrup

Formand for FKB

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

3


Under fuld udrykning skred redningsliften i et sving og væltede om på siden. Selve liften fik så alvorlige tryk, at Odense Brandvæsen har

bestilt en ny. Foto: 112-Odense.

Frem og tilbage er lige langt

beretningen om den berejste drejestige fra odense, der kom på visit i thorshavn

Af erik Weinreich

Har I en drejestige, som vi

må låne?

Thorshavn Brandvæsen

var i bekneb, efter at deres

Bronto Skylift var væltet

4 BRANDVÆSEN

og ødelagt under indsats,

mens brandmændene stod

i kurven i 14 meters højde.

Undergrunden var ganske

enkelt skredet under støttebenene

på liften. De to

brandmænd slap med brud

på arme og ben, men liften

blev totalskadet.

Nu klagede brandchefen

i Thorshavn sin nød til sin

kollega i Odense.

Odense Brandvæsen

havde både redningslift og

drejestige, og sidstnævnte

kunne godt udlånes i nogle

måneder, indtil en ny lift kunne

leveres. Gik det helt galt,

ville Odense kunne hente

stigehjælp fra Svendborg og

Middelfart brandvæsener.

Der blev handlet mere end

hurtigt.

Befragter Blue Water

skaffede plads på færgen.

Drejestigen blev kørt til

Hirtshals, og ved ankomsten

til Thorshavn fredag den

22. juni blev den straks kørt

til synshallen og påsat færøske

nummerplader.

Men ak. Allerede den følgende

mandag den 25. juni

væltede Odense redningslift

under en udrykning og blev

skadet, så den ikke bliver

til lift igen. Nu manglede

Odense en erstatning.

Hele øvelsen gentog sig

nu i modsat retning, og

Odense fik sin drejestige

tilbage fra Færøerne.

Alt dette på mindre end

én uge og så hurtigt, at alle

aftaler endnu kun var mundtlige

pr. telefon.

Odense Brandvæsen fik

sin drejestige tilbage med

en duft, som var den blevet

fragtet hjem i samme lastrum

som 1.000 fulde fiskekasser.

Og brandvæsenet

i Thorshavn har nu lånt

en redningslift direkte hos

Bronto, indtil en ny er byg-

get op.


Delvis forlænget frist

for risikobaserede planer

planforslagene skal gøres færdige nu, mens de endelige

planer kan vente til 2008

Af erik Weinreich

I juli er det strømmet ind med

planforslag til Beredskabsstyrelsen,

så det den 1. august var

op mod 80% af kommunerne,

der havde indsendt deres forslag

til planer for risikobaseret

dimensionering til vurdering

og udtalelse i styrelsen. Behandlingen

af de mange planer

tager tid, og ikke mindst

vil det efterfølgende kunne

knibe for mange kommuner

med at få planerne igennem

kommunalbestyrelser sammen

med styrelsens kommentarer.

Derfor har Forsvarsministeriet

givet en delvis forlænget frist.

I hver kommune skal

planforslaget først godkendes

i beredskabskommissionen og

derpå indsendes til Beredskabsstyrelsen,

der især skal

vurdere, om der er overensstemmelse

mellem risikoprofilen

og den foreslåede dimensionering

af beredskabet.

Når planforslaget sammen

med styrelsens kommentarer

efterfølgende er godkendt i

kommunalbestyrelsen, skal

den endelige og godkendte

plan atter sendes til styrelsen.

Forlængelsen af fristen betyder,

at den sidste del – godkendelse

i kommunalbestyrelsen

– kan vente næsten et år, så

den endelige udgave først skal

være indsendt 30. juni 2008.

Samtidig forlænges den

nuværende dimensioneringsbekendtgørelse

til denne

dato. De nye planer træder

dog i kraft, når de i deres

endelige form er indsendt til

Beredskabsstyrelsen.

Styrelsen skal dog stadig

have kommunernes første

forslag til planer for risikobaseret

dimensionering den

31. august i år. Det vil sige de

planforslag, der er godkendt

i beredskabskommissionerne,

og det kan blive et problem

i enkelte kommuner, fortæller

fuldmægtig Søren Jesper

Smith fra Beredskabsstyrelsen.

Nøglebokse & Systemer

Komplet og uafhængigt SKAFOR-GODKENDT

Nøgle– og adgangskontrolsystem

Alle adgange og lokationer - mobile OG stationære

Markedets Sikreste & Intelligente nøglebokse

Brugt af KBH. BRANDVÆSEN

Besøg Birepo på

Brandpunkterne i

Viborg på Stand nr. T-3

&

Sikring & Sikkerhed messen i Odense

d. 25-27 September 2007 på stand C3554

Rettelse

de rigtige

temperaturer

Det gav en helt forkert

mening, da et gradtegn

ved en fejl blev ”oversat”

til et nul i sidste nummers

omtale af åndedrætsbeskyttelse.

Sidste afsnit i

Finn Olsens artikel skulle

retteligen være:

Endelig skal man være

opmærksom på, at de svag-

este dele af brandmandens

beskyttelsesudstyr i dag er

åndedrætsbeskyttelsen.

Da jeg forlod standardiseringsarbejdet

i 1999,

var der ingen krav i de

gældende standarder om,

at røgdykkermaske og

trykluftapparat skulle prøves

ved mere end 50° C,

hvorimod alt brandmandens

øvrige personlige

udstyr skal kunne klare

250° C i fem minutter

uden at skade brugeren.

Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion

www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

BRANDVÆSEN 5


FKB ER EN tRoVÆRDIg

og StÆRK FoRENINg

Lars hviid trækker sig efter ti år i bestyrelsen. han glæder sig til

en ny bachelor-uddannelse for brand og redning

Af erik Weinreich

– Inden for de givne, økonomiske

rammer har vi fået en

rigtig god brandmandsuddannelse,

og især glæder det

mig her på falderebet, at indsatslederne

får styrket deres

uddannelse væsentligt.

Ordene kommer fra

Lars Hviid, beredskabschef

i Tønder, der til FKBs årsmøde

i Viborg ikke ønsker genvalg

til bestyrelsen. Med en anciennitet

på ti år er han den,

der har siddet der længst, og

nu giver han plads for nye

kræfter.

I alle årene har han især

interesseret sig for uddannelse

og personale, og selv om

ambitionsniveauet naturligt

altid bør ligge højere end

det opnåelige, skal man også

forholde sig til de realistiske

muligheder, og i det lys er

det sket store fremskridt.

Det gælder også uddannelse

af frivillige, som kan

blive en stor gevinst for de

kommuner, der vil gøre brug

af dem – samt helt nyt: en

kommende bachelor-uddannelse

inden for brand og

redning på CVU Øresund.

Den er endnu i sin helt

spæde start med indledende

drøftelser mellem CVU

Øresund, Beredskabsstyrelsen

og FKB. Der er ikke engang

lavet et projekt på den eller

ansøgning til Undervisnings-

ministeriet, men det forhin-

drer ikke Lars Hviid i at hilse

den velkommen. Den vil være

et stort skridt i den rigtige

retning, understreger han.

Mere redning

For ti år siden gjaldt uddannelsen

først og fremmest

6 BRANDVÆSEN

brandvæsen med slukning

af ildebrand, mens redning

stort set var ladt i stikken. Det

har ændret sig væsentligt, og

i dag lægger uddannelsen

stor vægt på indsats i forhold

til redning og miljø.

Det er en positiv ændring,

der skal ses i forhold til, at

der ikke er ændret ved beredskabets

opgaver – bortset fra,

at frigørelse af fastklemte nu

officielt er blevet beredskabets

ansvar.

Redning drejer sig ikke

alene om sammenstyrtninger,

jordskred og håndtering

af tilskadekomne. Det gælder

lige så meget ledelsen af

redningsopgaver.

LederuddanneLsen

I forbindelse med, at Staten

for år tilbage nedlagde etatsuddannelsen,

blev den nye

chef- og lederuddannelse

introduceret, men tiden var

slet ikke moden, og chef- og

lederuddannelsen, som den

i sin tid var tænkt, er vel stille

og roligt afgået ved døden,

uden at mange bemærkede

det.

Det er en skam, men hele

den kommunale struktur

har ændret sig, og kravene

til den samlede forvaltning,

også ved beredskabet, er stadigt

stigende, og jeg tror og

håber, at tiden nu er moden

til en væsentlig overbygning

på de traditionelle pligtige

uddannelser, og det er her,

bachelor uddannelsen kommer

ind.

en for aLLe – aLLe for en

– Mit fingeraftryk i bestyrelsen?

Lars Hviid: – En uddannelse

har en sidste holdbarhedsdato!

Når en ny uddannelse

er udviklet og implementeret,

er det allerede ved at være

sidste salgsdag. Det er vigtigt

løbende at følge hele uddannelsessystemet

i forhold til

virkeligheden i et samfund, der

bliver mere og mere sårbart.

– Nej. Jeg har lagt min

energi på det uddannelsesmæssige

område, men det

er som en del af bestyrelsen.

Når man sidder i bestyrelsen

for FKB, arbejder man for et

godt beredskab i Danmark,

og så er det vigtigt ikke at

sidde der for at fremme personlige

eller lokale interesser,

siger Lars Hviid.

- Vi drøfter betingelser

igennem og holder den linie,

alle er enige om. Hele be-

styrelsen kan jo ikke påtage

sig af alle opgaver, når vi

i perioder er repræsenteret

i over 100 arbejdsgrupper. Så

må vi hver især yde i forhold

til det aftalte.

– Samtidig er det uhyre

vigtigt, at man har et bag-

land på sin daglige arbejdsplads,

der er klar over, at det

ikke kun bestyrelsesmedlemmet,

der får ekstra arbejde.

Det gør baglandet også. Her

har mit personale bakket 100%

op om mit arbejde i FKB, og

det har min arbejdsgiver,

Tønder Kommune, også.

– Alle i bestyrelsen har den

opbakning i dag, men det

er set før, at opbakningen

manglede, så den pågældende

måtte stoppe.

Vi er bLeVet troVærdige

– Det er ingen hemmelighed,

at der for nogle år siden var

en drøftelse i forbindelse

med formandsskiftet, og hvor

det kom til en afstemning.

Jeg var dengang en af de oprørske

og uenig med flertallet

i den gamle bestyrelse.

– Det var på tide at diskutere

den helt overordnede

linie og drøfte de signaler

og holdninger, vi sendte ud,

og dermed vores indflydelse

– eller mangel på samme.

– Lige efter generalforsamlingen

var det nødvendigt at

se på arbejdsform og samarbejde

i bestyrelsen, og jeg er

utrolig glad for, at vi fra starten

– trods kampvalg – kunne

finde fælles fodslag. Derved

fremtræder bestyrelsen utrolig

stærk. Vi har en forening

med en god indflydelse de

rigtige steder, og man lytter

til os. Jeg synes ligeledes, vi

har gode arbejdsrelationer

i forhold til Falck.

– Samtidig skulle linien

i bladet ændres fuldstændig,

og i dag fremtræder vi som

en meget troværdig forening.


8

BRANDVÆSEN


Kæmpe daNsK-tysK

øVeLse i tiNgLeV

tre timers koncentreret indsats med masser af specialkøretøjer og mange detaljer.

Holdes i tilknytning til den 4. intercon i Hamborg

Af olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg brandvæsen, medlem af komiteen for den 4. intercon

Foto fra en tidligere øvelse/udstilling i tilknytning til Intercon.

Den måske største dansk-

tyske fuldskala rednings-

øvelse nogensinde finder

sted i tilknytning til årets

store Intercon kongres i

Hamborg i september. Øvelsen

er planlagt til lørdag den

15. september på Beredskabs-

styrelsens Tekniske Skole

i Tinglev.

Netop skolens 13 hektar

store område, hvor også ruinbyen

ligger, giver de perfekte

muligheder for en øvelse af

denne størrelse. Brandskolen

i Hamborg råder ikke til-

svarende øvelsesområde.

I Tinglev vil deltagerne

møde et scenarie med

brandbekæmpelse, rednings-

og pioneropgaver, samt

miljø- og ambulanceopgaver

i forbindelse med vente- og

rensepladsudfordringer. Et

flystyrt er også planlagt, og

der loves rigtig mange detaljer,

der ikke offentliggøres

på forhånd. Målet er, at alle

indsatsstyrker har flere opgaver

på det store øvelsesområde.

Storøvelsen, der foregår

med alle styrker indsat koncentreret

i tre timer, skal bl.a.

træne samarbejde mellem

store danske og tyske indsatsstyrker

fra kommunale og

statslige brand-, rednings- og

ambulancevæsener og andre

statslige organisationer.

Fra Danmark deltager

Beredskabsstyrelsen Syd-

jylland i Haderslev med flere

enheder og specialmateriel.

Beredskabsstyrelsens ledelse-

og kommunikationsmodul

(LKM) fra Næstved og redningskranvogn

fra Thisted,

plus et hold redningshunde

fra den frivillige indsatsstyrke

deltager.

Man håber endvidere, at

flyvevåbnet deltager med en

redningshelikopter.

25 køretøjer

fra HaMborg

Fra tysk side deltager Hamborg

Brandvæsen (Berufsfeuerwehr

und Freiwillige Feuerwehr

Hamburg) og flere

enheder fra Slesvig-Holsten.

Alene Hamborg Brandvæsen

kommer med ca. 25 køretøjer,

heriblandt en række

specielkøretøjer som kommandobus,

ventepladsbil,

ambulancebus, infektionsambulance,

svær pionervogn,

redningslift, samt måle- og

sporeudstyr.

Enkelte køretøjer står i

første- eller andenudrykning i

Hamborg og vil kun blive indsat

i øvelsen i forhold til det

hjemlige udrykningsbehov.

Brandskolen i Hamborg

har tilmeldt 150 mand som

deltagere i øvelsen.

busser Med gæster

Storøvelsen er planlagt til at

begynde ved 12-tiden, alt

afhængig af, hvornår de deltagende

styrker når frem.

Det er også det tidspunkt,

hvor gæster er tilsagt. For

gæster på den 4. Intercon

tilbydes bustransport fra og

tilbage til Hamborg. De skal

i givet fald regne med en hel-

dagstur, ikke mindst fordi de

efter øvelsen sammen med

politiske gæster får lejlighed

for en rundvisning på øvelses-

området og gennemgang af

de mange specialkøretøjer.

Der vil under øvelsen

være indrettet specielle zoner

til gæster, presse og andre

tilskuere.

BRANDVÆSEN

9


10

Første internationale kongres med

psykologisk krisehjælp

den 4. internationale Brand-, Rednings-, ambulance- og sygehus-Kongres i hamborg

Af olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg brandvæsen, medlem af komiteen for den 4. intercon

På den første Intercon kongres i 2002 var terrorangrebet den 11. september året før naturligvis på

dagsordenen. Igen i år bliver der indlæg fra New York.

Intercon er en stor, international

kongres og udstilling for

brand, redning, ambulancer

og sygehuse. Den finder

sted hvert andet år. Den 4.

Intercon holdes i Hamborg

den 13.-15. september, hvor

man for første gang også vil

sætte fokus på psykologisk

krisehjælp og akutsjælehjælp

– ved siden af adskillige andre

aktuelle emner.

SAmARBEjDE mEllEm tINglEV

og HAmBoRg BRANDSKolE

Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole i Tinglev og Hamborgs

Brandskole (Akademie für

Rettungsdienst und

BRANDVÆSEN

Ikke mindst kriser og katastrofer

på verdensplan har

fået stor opmærksomhed

på kongressen. Her kommer

foredragsholdere fra New

York City Fire Department,

The London Fire Brigade,

Pentagon i USA, Den russiske

terrorbekæmpelsesorganisation

Emercom og fra NATOs

katastrofe koordinerings-

center.

Gefahrenabwehr der Landesfeuerwehrschule

Hamburg)

har aftalt et fast samarbejde

med gensidig udveksling.

I sidste ende altsammen noget,

der vedrører beskyttelse

af civile.

Det er også et emne, som

skolechef Henning Jensen fra

Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole i Tinglev kommer ind

på. Blandt indlægsholderne

kan også nævnes beredskabschef

Peter Staunstrup,

Odense, og chef for Brand-

og Redningsafdelingen i

udVeksLing af

erfaring og personaLe

Aftalen omfatter udveksling

af såvel erfaringer som

Københavns Brandvæsen,

Niels Ole Blirup.

De mange foredrag og workshops

spænder meget bredt.

Bl.a. kan nævnes identifikation

af sårede, pandemier,

oversvømmelser, beskyttelse

mod kemiske og biologiske

angreb, indsatser under store

demonstrationer, redning til

søs. store olieudslip og digital

kommunikation.

nyeste fra HaMborg

På den tilhørende udstilling

af materiel inden for brand

og redning vil man kunne

se noget af det nyeste fra

Hamborg Brandvæsen, så

som måle- og sporeudstyr,

fjern-infrarøde måleinstrumenter,ventepladskapaciteter

til +500 personer og et

mobilt laboratorium.

Intercon arrangeres af Hamborg

Brandvæsens Brandskole

(Feuerwehr Hamburg - Akademie

für Rettungsdienst und

Gefahrenabwehr), Institut

for Akutmedicin (Institut für

Notfallmedizin LBK Hamburg

GmbH) og Hamborg Messe

og Congress (HMC).

Se: www.internationalerkongress.eu

personale, samt mulighed

for benyttelse af hinandens

øvelsesområder.


AVK brandhaner med

kugleafspærring

AVK INTERNATIONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten

Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20

www.avk.dk • sales@avk.dk

Ann_Hydrant_Aug_2.indd 1 13-07-2007 11:29:18

BRANDVÆSEN

11


i grøften med

31 tons saltsyre

Minimalt udslip, men det lille hul i den ene glasfibertank viste sig vanskelig at tætne

Af erik Weinreich

Virkeligheden svarede fuldstændig

til scenariet i den

risikobaserede dimensionering,

blot var virkelighedens

udslip meget mindre.

Derfor havde beredskabet

i Middelfart heller ingen problemer

med at håndtere en

ulykke på den fynske motorvej,

hvor en tankvogn med

hænger, tilsammen læsset

med 31 tons koncentreret

saltsyre, kørte i grøften som

følge af et eksploderet dæk.

Den største overraskelse

ved indsatsen var den tid, det

hele tog, fortæller beredskabsinspektør

Per Møller

12 BRANDVÆSEN

Jensen, der var indsatsleder.

Der går uhyre meget tid med

at fremskaffe det rigtige materiel

i form af kraner m.v.

Ulykken skete lidt før kl. 19

mandag den 16. juli, og der

skulle gå næsten 12 timer,

før der var ryddet helt op, og

motorvejen atter var farbar

i begge retninger.

Heldigvis kom chaufføren

intet til, da forvognen endte

på taget, mens hængeren

lagde sig på siden.

sVært at Lukke Lækage

Tanken på forvognen var

uskadt, mens hængeren

syReuHeLd

Til ald held var klarede glasfibertankene turen i grøften med kun minimale skader.

havde fået en mindre lækage,

der viste sig vanskeligere at

stoppe end forudset.

Der var tale om glasfibertanke,

der var spændt fast

med meget kraftige stropper,

og en oppustelig gummiprop

kunne ikke stoppe hullet

i tanken. Glasfiberen gav

ganske enkelt efter og udvidede

blot hullet, efterhånden

som proppen blev pumpet op.

Forsøg med bandager

omkring proppen hjalp heller

ikke, og først, da man lagde

bandager omkring hele tanken,

lykkedes det at stoppe

lækagen.

Efterfølgende blev saltsyren

fra hængeren pumpet

over i en anden tankvogn.

Forvognen gav en anden

udfordring, idet den ikke

kunne tømmes, før den var

vendt om på hjulene, og det

krævede en stor BMS kran.

Ved ulykken blev motorvejen

lukket i begge retninger,

men da vinden bar væk

fra det modsatte spor på

motorvejen, blev der hurtigt

genåbnet for trafikken her.

Den første del af redningsarbejdet

foregik i

kemikaliedragter med fuldt

åndedrætsværn på grund af


de kraftige syredampe, men

senere, da kranfolkene skulle

sætte stropper omkring for

at kunne rejse hænger og

forvogn op, blev dragterne

erstattet af to overtryksventilatorer,

der sørgede for frisk

luft, så sikkerhedsafstanden,

der var sat til 50 meter,

kunne fjernes.

eget beredskab

Hele arbejdet foregik i nært

samarbejde med IAT Kemi

i Esbjerg, der ejer den væltede

tankvogn, og som har

stor erfaring i håndtering af

syrer.

Firmaet var hurtigt

fremme ikke alene med to

tomme tankvogne, men

også med en servicevogn

og kompetente folk med

fuld kemikaliebeskyttelse og

åndedrætsværn.

Det var en positiv overraskelse,

roser Per Møller

Jensen. De vidste, hvad de

havde med at gøre.

Han havde ligeledes stor

gavn af den kommunale

miljøvagt fra det lokale fælleskommunale

samarbejde,

og på et tidspunkt blev også

Beredskabsstyrelsen inddraget,

fordi noget hydraulikolie

begyndte at koge voldsomt

ved kontakt med saltsyre.

Ingen forventede en reaktion

her, og Beredskabsstyrelsen

kunne da også berolige med,

at det blot var vand i hydraulikolien,

der reagerede på

syren.

Ulykken skete blot 175

meter fra en vandværksboring,

og en bæk kort derfra

syReuHeLd

Det tunge grej i form af en stor BMS-kran blev tilkaldt for at få forvognen op på vejen – stadig fuldt lastet.

førte ud i en put-and-take

fiskesø. Ingen af delene blev

berørt, formentlig fordi

det samlede udslip viste sig

kun at være 300 liter saltsyre

og ikke 1.000 liter, som

Per Møller Jensen frygtede.

Det nøjagtige udslip er

beregnet ud fra, hvad der

blev påfyldt tankvognen

ved start, og den præcise

mængde, der blev målt

oppumpet i de to tilkaldte

tankvogne.

BløD tANK VAR EN oVERRASKElSE

iat Kemi er certificeret og har egen indsatsvogn

Af erik Weinreich

IAT Kemi i Esbjerg har egen

indsatsvogn til at at yde

hurtig service til firmaets

55-60 tankvogne, der er

specielt udstyret til professionel

transport af farligt gods.

Indsatsvognen medbringer

alt muligt sikkerhedsudstyr.

Alligevel var der ikke taget

højde for det hele i forbind-

else med ulykken ved

Middelfart. Selv om glas-

fibertanken med saltsyre var

godkendt efter ADR konventionens

krav og dermed opfyldte

lovens bestemmelser,

viste den sig at være ekstrem

blød, så lækagen ikke kunne

lukkes med en oppustelig

gummiprop.

Dette var en overraskelse

for direktør Jørgen Sørensen,

der ellers gør meget ud af

sikkerheden for virksomheden,

der både ISO-certificeret,

bedømt efter den

europæiske SQAS-standard

og medlem af den europæiske

sammenslutning af kemiproducenter.

Der var da også ros til

Esbjerg-firmaet for en hurtig

indsats. Ved ulykken var

Hans Petersen fra firmaets

ledelse tilfældigt på Fyn, og

indsatsvognen kørte ved

Kolding. Begge blev straks

dirigeret til ulykkestedet.

I en sådan situation er der

i indsatsvognen en klar

bemandingsplan for, hvem

der gør hvad, fortæller

Jørgen Sørensen.

BRANDVÆSEN 13


seLV syReFast mateRiaL

KoNceNtReRet saLpeteR

kostbar oprydning forhindrede syren i at løbe ud i vandløb med forbindelse til eu habitat-o

Af erik Weinreich

Meldingen til Falcks vagtcentral

mandag den 9. juli lød på

et mindre syreudslip på en

gård ved Fjerritslev ikke langt

fra Limfjorden, så der blev

slået en reduceret udrykning,

dvs. holdleder plus tre mand

samt indsatsleder Jens Aage

Bruun til det, der nok skulle

blive den største og dyreste

indsats i mange år for beredskabet

i Jammerbugt Kommune.

Inden beredskabet ni dage

senere kunne melde færdigt

arbejde, var der brugt

næsten 500 mandetimer, og

den samlede regning alene

for oprydning kan let blive

et par mio. kr. Med i dette

beløb er skader for mindst

1,3 mio. kr. alene på en

14 BRANDVÆSEN

spritny slamsuger, der var

bygget netop til at behandle

syre.

soppede i syre

Onsdagen forinden havde

gårdejeren modtaget

23.356 kg koncentreret

sal-petersyre (farenummer

2031). Syren, der kom fra

Tyskland, var pumpet over

i en tidligere mælketank i

rustfrit stål, hvorfra det efter

et par dage var begyndt at

løbe ud ved foringen til det

ene dome-dæksel. Pludselig

var det gået stærkt, og

her mandag formiddag var

mindst tre fjerdedele løbet

ud. Det viste sig senere,

at kun 3,5 tons var tilbage

i tanken.

syReuHeLd

Nej, det er ikke regnvand. Det er en del af de næsten 20.000 liter salpetersyre, der løb ud på jorden.

Foto: Michael Timm.

Syren skulle have været

brugt til forsøg med at

neutralisere ph-værdien i en

5.000 kubikmeter store gylletank.

Gylle er basisk, og ved

at tilsætte syre håbede man

at kunne nedsætte lugtgenerne.

Nu lå syren i stedet på

jorden, så man på et 1.000

kvadratmeter stort område

soppede i den.

kVæLende og giftig røg

Fra gårdens side var man

tilsyneladende slet ikke klar

over syrens farlighed, og

beredskabet var da også blot

tilkaldt for at hjælpe med

at pumpe syren op i gylletanken.

En slamsuger var

allerede tilkaldt, og beredskabet

skulle hjælpe med koble

slangen på syretanken, der

stod i et muret hus ved siden

af gylletanken

Jens Aage Bruun sendte nu

bud efter Karsten Christensen

fra den kommunale miljøforvaltning,

og de var enige i, at

syren hurtigst muligt skulle

pumpes op i gyllen.

Det holdt dog ikke længe,

for den stærkt ætsende syre

Orange, nitrøse gasser væltede ud af den første slamsuger, der slet

ikke var beregnet til den kraftige syre. Foto: Michael Timm.


e KuNNe iKKe modstå

syRe

mråde ved Limfjorden

angreb øjeblikkelig slamsugeren,

så en tyk, orange og

ildelugtende røg, fyldt med

nitrøse gasser, væltede ud.

Pumpningen blev øjeblikkelig

indstillet, mens beboerne

i området blev advaret.

Aalborg Kloakservice

havde netop fået en helt ny

slamsuger, specielt indrettet

til at suge og transportere

syrer fra fx galvaniseringsanstalter.

Det var bilens

allerførste tur, men heller

ikke den kunne klare den

koncentrerede salpetersyre,

der på mindre end et minut

ætsede sig ind flere steder, så

det sydede ved koblingerne,

og så haner senere faldt af,

selv om den blev skyllet godt

igennem i vand.

Medvirkende til skaderne

er muligvis misforståelser

omkring syrens art og koncentration,

og i hvert fald

var der ingen mærkninger

af nogen art på gården.

Aalborg Kloakservice er ellers

vant til at håndtere og

flytte syre, først og fremmest

saltsyre.

Næste tilkald blev Bered-

skabsstyrelsen Nordjylland

Også den anden slamsuger brød sammen på trods af, at den var

specielt beregnet til syre. Foto: Michael Timm.

i Thisted, der sendte to

kemikaliedykkere i fuld

beskyttelsesdragt og fuldt

åndedrætsværn ind i huset

for at kontrollere, at der ikke

løb mere syre ud af tanken.

Det gjorde der ikke.

Derefter var udfordringen

at suge syre-søerne fra jorden

op i gylletanken, men det gik

heller ikke uden problemer.

Beredskabsstyrelsens pumper

er ganske vist syrefaste og

klarede opgaven fortrindeligt

– bortset fra, at pumperne

blev belastet af, at der under

opsugningen kom jord med.

Det kunne pumperne ikke

klare, så 2-3 pumper gik

i stykker.

På skift arbejdede 12 kemi-

kaliedykkere med at suge syren

op, og først et halvt døgn

efter anmeldelsen – da var

klokken to om natten – blev

dette arbejde indstillet.

syReuHeLd

HeLd i uHeLd

Ikke langt fra syreudslippet

førte et lille vandløb ned til

Vejlerne i Limfjorden, der er

et EU habitatområde for beskyttelse

af fugle. Til alt held

hældede terrænet væk fra

bækken, så syren ikke nåede

så langt.

Ligeledes var det heldigt,

at den kraftige venstenvind

fortyndede de stærke dampe,

så man 50 meter væk kunne

færdes uden åndedrætsbeskyttelse

op mod vinden,

og at vinden førte dampene

mod øde områder.

Heldet var også med, så

hverken mennesker eller dyr

kom noget til. I de store stald-

anlæg tæt ved uheldsstedet

var der 1.200 søer med smågrise.

Ejeren bor ikke selv på

gården, og de udenlandske

Beredskabsstyrelsens folk

i kemikaliedragter brød hul

i muren ind til ståltanken.

Senere blev hele huset revet

ned, fordi store syremængder

var trængt ned i jorden under

huset. Foto: Michael Timm.

landbrugsmedhjælpere, der

Fortsætter side 16

BRANDVÆSEN

15


16

Fortsat fra side 15

boede i stuehuset, var ikke

involveret i syre-arbejdet.

Næste fase i oprydningen

var at fjerne den gennem-

vædede jord. Det foregik

med minigravere, der

– Fejl, at beredskabet ikke kan kræve skiltning

skiltekrav gælder kun ved transport og arbejdsmiljø

Af erik Weinreich

Det lokale beredskab har

ingen beføjelser til at kræve

mærkning eller skiltning af

oplag af nogen slags, hvad

enten det er miljøfarlige eller

giftige stoffer, således heller

ikke i Fjerritslev.

Beredskabet har heller

ingen myndighed til at kræve

en faretavle sat uden på en

bygning, så man, inden man

går ind, kan se, hvad der

opbevares i bygningen.

Krav til mærkning af farlige

stoffer gælder kun

BRANDVÆSEN

æltede tør jord i syre-mudderet,

inden det blev læsset

på en lastbil med syrefast

lad. Formentlig den eneste

vognmand i området, der

måtte køre med syreholdige

materialer på åbent lad.

Gravearbejdet foregik hele

i forbindelse med transport

og i forhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Dette er en stor mangel,

konstaterer beredskabsinspektør

Michael Timm fra

Beredskab Jammerbugt. Hans

største beføjelse er, at han

kan ønske, at ejeren opsætter

et advarende skilt.

Mærkningsreglerne forsvinder

i det øjeblik, et stof

er læsset af lastbilen, men de

samme regler som for mærkning

under transport burde

syReuHeLd

Beredskabsstyrelsens pumper kunne afværge-pumpe fra denne sø med syrerester, hvor PH-værdien

blev målt til 2,5. Det var her huset med ståltanken stod, og hvorfra syren trængte ned i jorden.

Foto: Michael Timm.

tiden med vinden i ryggen

og med største forsigtighed,

fordi der fra det kun fire år

gamle staldanlæg 100 meter

væk fører adskillige rør under

jorden og frem til gylletanken.

Disse rør måtte naturligvis

ikke beskadiges.

gælde også for oplag, siger

han. Det ville lette enhver

form for redningsarbejde, at

redningsfolkene straks kunne

se koderne på, hvad der

bliver opbevaret.

Oplevelsen har endvidere

skærpet Michael Timms

interesse for at lave særlige

beredskabsplaner for større

virksomheder, herunder store

landbrug. ”Svinefabrikker”

som denne er ikke nødvendigvis

bemandet døgnet

rundt, og hvem kan så

Samlet 18 læs med hver

30 tons jord blev kørt til en

jordrenseplads. Sidste læs

blev kørt på ugedagen efter

anmeldelsen, og da var ikke

alene jorden væk. Også hele

det hus, hvori tanken havde

stået, var revet ned og fjernet,

fordi syren havde bredt

sig til langt under huset.

Fakta

Miljø- og

byggegodkendelse

Miljømyndigheder skal godkende

større oplag af syrer,

og bygningerne m.m. skal

godkendes til formålet af

byggemyndighederene.

Flere landbrug eksperimenterer

med tilsætning af

syre til gylle for at mindske

lugtgener fra gyllen, men

de bruger svovlsyre, der er

mindre aggressiv end salpetersyne.

Til gengæld kan

svovlsyre i visse sammenhænge

lugte som rådne æg.

fortælle, hvad der måtte

være af både dyr, syre, NPKgødning

og lignende.

– Måske kan landboforeningerne

sammen med FKB

lave en skabelon til en beredskabsplan

for store landbrug.

Så har beredskabet mulighed

for at have en handleplan

klar, når vi kommer ud, på

samme måde som ved store

industrier, foreslår han.


BRANDVÆSEN

17


18

200.000 tons ammunition

sydvest for christiansø

bornholmske fiskere får stadig giftgas fra 2. verdenskrig i nettet

Af jørgen Hornskov eriksen, sektionschef beredskabsstyrelsen bornholm

Efter krigsafslutningen i 1945

skulle russerne af med de

store mængder krigsgas, der

blev fundet i specielt den

russiske zone. Hvornår, helt

præcist, de første sejladser

og dumpninger fandt sted, er

ikke helt klart, men i ”Bornholms

Social-Demokrat” fra

den 25. juli 1947 meldes om

observation af tyske dampere,

der lossede store kasser,

ca. 4 x 1 m, i området.

I den efterfølgende tid

drev mange kasser med

bomber i land på Bornholms

strande, og Marinedistriktet

sørgede for desarmering og

uskadeliggørelse.

I en artikel den 26. august

1947 fortalte en russisk kontrolofficer

på det tyske skib

”Elbing VIII”, at der skulle

dumpes ca. 200.000 tons

ammunition i feltet sydøst for

Christiansø.

Der var tale om skibe fra

både russisk og engelsk zone,

og trafikken foregik regelmæssigt

fra nordtyske havne.

Samtidig kunne man læse, at

en tysk sømand fra ”Elbing

VIII”, der var indlagt på Nexø

Sygehus med forbrændinger

og forgiftninger, var død.

3. januar 1949 fortalte

”Bornholms Social-Demokrat”,

at der på den svenske

sydøstkyst var ilanddrevet

beholdere og bomber med

sennepsgas og mindre beholdere

med cyankalium.

Orlogskaptajn Brammer

fra Det bornholmskeMarinedistrikt

afviste,

at bomberne

kunne drive

omkring i flere år

efter nedsænkningen.

Derimod var der næppe

BRANDVÆSEN

tvivl om, at giftgassen og

bomberne vil være farlige for

fiskerne i de første 10-20 år,

måske 50 år, hvis de kom op

med garnene.

Denne forudsigelse skulle

vise sig at være rammende

for, hvad det er, der fiskes op

fra dybet, selv i dag.

Cf fik ansVaret

I marts 1973 skrev Bornholms

Tidende følgende:

– CF-gasberedskabet måtte

i funktion. Den 1. marts

1973 overtog Civilforsvaret

det såkaldte gasberedskab på

Bornholm, og allerede lørdagen

efter blev Hasle kutteren

”Bob” renset. Besætningen

opdagede først, at der var

tale om sennepsgas, da de

mærkede forbrændingerne.

Der var da fisket omkring 100

kasser, uden at der var opdaget

ammunitionsrester eller

lignende. Der var her tale om

gasklumper, der til forveksling

lignede klumper af ler.

– Fiskerne blev straks sendt

til behandling på sygehuset

og forventede ikke at kunne

komme på fiskeri den første

måneds tid. Dette vil selvfølgelig

have store økonomiske

konsekvenser, idet der

forventes et tab på 10.000-

15.000 kr. om ugen i den

periode.

faren Lurer stadig

I dag, 60 år efter de første

dumpninger, er sennepsgassen

lige så farlig som

den gang. Antallet af gas

fangster har gennem årene

været meget svingende, bl.a.

afhængig af, hvor fisken stod

i havet. Skulle der fiskes med

flydetrawl, var faren ikke så

stor, men i de perioder, hvor

der skulle bruges bundtrawl

med tunge kæder, var der til

tider rigtig mange fangster.

De sidste 40 år har antallet

af gasrens svinget lige fra nul

i 1967 og en i 2006 til 22

i 2003 og hele 101 i 1991.

Undertiden blev der lavet

en ordning, hvor fiskerne

kunne få en kulance betaling

for den fisk, der blev destrueret.

Egentlig erstatning har

der aldrig været tale om, ej

heller har erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste været på

tale.

I 1970 indførtes en førstehjælpsspand,

der skulle

være på alle både, der fiskede

i Østersøen omkring Bornholm.

Spanden indeholdt

bl.a. almindelige forbindssager

samt en væske til

neutralisering af sennepsgas

på huden og til rengøring

af huden. Samtidig blev alle

fiskere, specielt de, der kom

ude fra, gjort bekendt med

de farer, der lurede på bunden

af Østersøen.

Dumpningsfeltet har i alle

årene været forbudt område,

men det har vist sig, at der

ikke kun er ammunition i det

ca. 100 m dybe hul, men

også på kanterne omkring

dette, samt i nogle linier fra

den tyske kyst til dumpningsområdet.

Dette skyldes til

dels, at det var ret tidsrøvende

at dumpe de meget tunge

kasser, hvorfor man begyndte

udsmidningen nogen tid før,

man nåede feltet.

Civilforsvaret (nu: Beredskabsstyrelsen

Bornholm) og

Bornholms Værns Ingeniørelement

deltes om gasrensningen

i de første mange

år. Dette ændredes ved det

forsvarsforlig, der medførte,

at ingeniørelementet blev

nedlagt i 2006. Herefter har

alene Beredskabsstyrelsen

Bornholm stået for al gasrens

på Bornholm.

Efter 50 år på havets bund

er mange gasbomber stadig

farlige.


BoRNHolm FåR

Nyt gASRENSE-uDStyR

som en del af beredskabsforliget afsættes penge til udskiftning af nedslidt materiel

Af jørgen Hornskov eriksen, sektionschef beredskabsstyrelsen bornholm

Gasklumper med flydende indhold uden brandrør nøddumpes ikke, men anbringes i gasdepot.

I mange år bestod gasrensmateriellet

først og fremmest

af en automobilsprøjte og en

påhængsvogn med beskyttel-

sesdragter og andet udstyr,

og først i 1992 fik den bornholmske

CF-kolonne en lukket

specialcontainer til mandskabstransport,

indendørs omklædning

og forsynet med mikrobølgeovn

m.m. til forplejning.

Samtidig opbyggede

CF-kolonnen med hjælp fra

lokale firmaer og kasernens

autoværksted en gasrensecontainer,

der opfyldte alle

de krav, der i tidens løb var

fremkommet fra gasrenserne.

Fra udstyret kan nævnes:

Seks trykluftapparater,

2000 liter ferskvandstank, en

ni meter trykluftmast til antenner

og fire 1000 W projektører,

samt tre transportable

teleskopmaster med 500 W

projektører.

En 380 volt højtrykspumpe

til havvand bruges til

bruser og til spuling af kutter

og kaj. Dertil en højtrykshedvandsrenser,

afspærrings-

materiel m.v.

Den personlige mundering

består af otte kemikaliebeskyttelsesdragter,førstehjælpskasse,

rensemidler,

kompressor, trykluftslanger,

DS-2 sprøjter (DS-2 er rense-

og neutraliseringsvæske til

sennepsgas) og sporeudstyr.

I over 30 år har bemandingen

været en brandmester,

en delingsfører og fire

menige, der alle er gasuddannet.

penge tiL nyt MaterieL

Dette koncept har holdt indtil

nu, men gascontaineren

er slidt op, og vi glæder os

derfor over, at der i det nye

beredskabsforlig er afsat

midler til indkøb og opbygning

af et nyt renseberedskab.

Gennem længere tid har

vi arbejdet med tegninger

og forslag til udskiftning

af det gamle materiel. Forhåbentlig

vil vi allerede i år

kunne begynde et projekt-

arbejde om opbygningen

af to nye rensecontainere,

samt indkøb af en containertrækker.

Behovet for at rense gas

har været meget svingende

i årenes løb, og intet tyder

på, at det bliver mindre

fremover. Når der fiskes med

bundtrawl med tunge kæder,

slæbes trawlet hen over

havbunden og samler alt op,

som det møder på sin vej,

herunder også den gasammunition,

der måtte ligge

på havets bund uden for

dumpningsfeltet.

udVidet

renseberedskab

Principielt kan det nye

materiel ikke mere end det

gamle.

Dette er dog alligevel en

underdrivelse, idet vi med

det nye koncept vil være

i stand til at kunne rense

i næsten alle tænkelige situationer,

så som ved forurening

i forbindelse med fugleinfluenza,

idet det materiel, vi har

fået tildelt hertil, kan placeres

i den nye rensepakning.

Vi har hele tiden kunnet

foretage områderensning

og rensning af køretøjer og

materiel efter såvel biologisk

som nuclear forurening, men

vores rensemateriel har været

placeret på forskellige trailere

og køretøjer.

Det nye koncept vil blandt

andet give mulighed for at

samle en stor del af vores

rensemateriel i containere,

hvilket vil give en mere effektiv

transport og indsats.

Vi håber hermed at kunne

lave en løsning, der kan

danne skole for en kommende

produktion af rensemateriel-containere

til samtlige

afdelinger.

BRANDVÆSEN 19


20

Bornholmske fiskere er fortrolige med rensning af kuttere for sennepsgas. Her er Beredskabsstyrelsen rykket ud med rense-containeren

”GasCon” og den store generator ”ElCon”.

ReNseR FoR KRigsgas

i FRaLaNdsViNd

en gasledning fra Rusland vil øge antallet af renseopgaver for beredskabsstyrelsen

bornholm

Af jørgen Hornskov eriksen, sektionschef beredskabsstyrelsen bornholm

Når en kutter opdager, at

den har fisket gasrester,

meldes det til Bornholms

Marinedistrikt, der afsender

et minørhold. Holdet skal

typebestemme gas-ammunitionen,

hvorvidt den er med

brandrør og dermed kan

eksplodere, eller der kun er

tale om en gasklump.

Er der brandrør i klumpen,

sejles den til nøddumpningsfeltet,

hvor man lader gasklumpen

forsvinde i dybet igen. Er

der tale om en ”ren” gasklump,

bringes den i land til opbevaring

i gasdepotet i Vestermarie.

BRANDVÆSEN

Med på denne første

opgave er som regel også

en repræsentant fra Fiskeriinspektionen,

der afgør, hvor

meget fangst, der skal kastes

over bord på grund af forurening

med krigsgas. Beslutningen

danner grundlag for,

hvor stor en kulancebetaling,

båden kan få.

Ud fra minørholdets oplysninger

bliver Beredskabsstyrelsen

Bornholm tilkaldt til

en gasrens. Stedet for denne

afhænger af i hvilken havn,

der er fralandsvind, idet der

kun renses med rensevæsken

DS-2, når vinden blæser ud

over havet.

Ved ankomst til rensekajen

iværksættes opstilling af

materiel og køretøjer

beskytteLsesdragter

Principperne for gasrens

illustreres af nedenstående

skitse, der indikerer, at der

er tale om en opdeling i to

områder: Et ydre, hvor man

kan bevæge sig uden beskyttelsespåklædning,

og et

indre, hvor alt personel som

minimum skal være iklædt

beskyttelsesdragt og enten

gasmaske eller røgdykkerapparat.

Kutterens besætning kan

i de fleste tilfælde få lov til at

blive om bord. Det kræver

blot, at de på intet tidspunkt

under selve rensningen åbner

vinduer eller døre. Da rensningen

til tider kan tage op

til ti timer, tilrådes det dog,

at besætningen går i land.

renseHoLdet

skaL renses

Når kutteren ankommer,

viser minørholdlederen, hvor

der er forurenet, og hvor


omben har ligget. Herefter

afleverer minørholdet deres

beskyttelsespåklædning

til renseholdet, og fiskerne

afleverer gummitøj samt

evt. redskaber, der er forurenet.

Herefter kan

renseholdet gå i gang med

at tømme kutteren for fiskekasser

og lignende, hvor-

efter trawlet trækkes på

land.

Renseholdet er opdelt

i et kajhold og et kutterhold,

hver på to mand, der nu

går i gang med at sprøjte

rensevæske, DS-2, på alt,

der måtte være forurenet.

Efter en halv time kan man

så påbegynde rensning med

hedvandsrenser for at fjerne

affaldsprodukterne, og endelig

afsluttes med spuling

med rigelige mængder af

havvand.

Samtidig foregår der en

rensning af beskyttelses-

påklædningen og gummitøjet

i et kar med calciumhypoclorit

opløsning.

Til slut, når renseholdslederen

har godkendt det

rensede, skal renseholdets

personel i karret og renses,

for endelig til slut at blive

skyllet i bruseren.

Når alt materiel og grej

er renset, pakkes sammen,

og kutterens besætning

får besked på, at båden er

frigivet og kan fiske igen,

men at trawlet skal slæbes

i mindst en time for at fjerne

de sidste rester af DS-2 fra

garnet.

Efter hjemkomst forestår

en større renovering

af sprøjter, Røgdykkerapparater

og dragter, der

skal kontrolleres for slid og

utætheder.

Nu kan der så endelig

meldes tilbage til Bornholms

Marinedistrikt, at Beredskabsstyrelse

Bornholm er

klar til nye opgaver.

Såfremt den meget omtalte

gasledning fra Rusland

skal graves ned i Østersøen,

er der al mulig grund til at

tro, at der vil komme endda

rigtig mange gasrens i årene

fremover.

gasfaren er størst i østersøen

Al suspekt ammunition gendumpes. sennepsgas i mange år endnu

Af jørgen Hornskov eriksen, sektionschef beredskabsstyrelsen bornholm

Det er sket, at der er dukket

nysegas og sennepsgas op

andre steder i landet, men

det er yderst sjældent.

I disse tilfælde har marinedistrikterne

haft ansvaret for

destruktion, og enkelte gange

er den nærmeste afdeling

fra Beredskabstyrelsen blevet

tilkaldt, hvis der har været tale

om rensning. Proceduren er

så, at man behandler situationen

som en ”almindelig” rensning

for en kemisk forurening,

idet der normalt ikke er tale

om forurenede fiskefartøjer,

men om i landrevne bomberester

eller lignende.

I et enkelt tilfælde har vi fra

Bornholm haft en gasrenser

sendt over til rensning af en

kutter med forurening med nysegas,

der ikke er særligt farligt,

men blot skal ”vaskes” grundigt.

proCedurer i andre

østersøLande

Der fandtes ikke tidligere

noget formaliseret gasrenseberedskab

i de andre

østersølande, men for en del

år siden påbegyndtes en uddannelse

ved BRSB af personel

fra polske myndigheder,

hvorunder dette sorterede.

Der har gennem årene også

været en del svenskere. Der

findes, så vidt vides, stadig

ikke noget egentligt beredskab

i Sverige. Vi har da også for en

del år siden haft en meget stor

svensk trawler ved kaj i Nexø

til en større gasrens, idet man

ikke turde sejle til Sverige for at

blive renset.

Hos BRSB har vi ikke noget

overblik over, hvad man

helt præcist gør i de andre

østersølande, hvis og når

man fisker sennepsgas, og

hvilke procedurer der er med

hensyn til bortskaffelse af

opfisket ammunition.

Det dumpede materiale i

Skagerrak er placeret på dybder

nær de 800 m, hvorfor der ikke

opfiskes noget materiale herfra.

ekspLosioner

Risikoen for eksplosioner er

meget lille. Så vidt vides, er der

til dato ikke registreret nogen

eksplosion hverken i feltet ved

Christiansø eller andre steder.

Det må dog stadig anses

for sandsynligt, at de gamle

brandrør af bakelit, der ret ofte

ses ved opfisket ammunition,

og som stadig er helt intakte, er

fuldt aktive. Derfor er det også

en almindelig procedure, at al

suspekt ammunition gendumpes

fra kutteren for at minimere

faren for personskade.

Mange år endnu

Alt tyder på, at den fortsatte

nedbrydning af de sidste

Pilkington Service

Ny håndbog: GLASFAKTA 2007

nyt dataprogram: SPECTRUM

nyt energiglas: Optitherm S3

alt CE-mærket

ses på www.pilkington.dk

eksisterende bombehylstre

i havet vil fortsætte. Nedbrydningen

af det bindemateriale,

der holder sammen

på bombens indhold, fortsætter

ligeledes, og der vil til

stadighed være mængder af

klumper, der har en så hård

overflade, at der fortsat kan

være flydende sennepsgas

i dens midte. Med hensyn til

ammunitionen vil den med

tiden udvaskes i havet.

Hvor lang tid denne nedbrydning

vil vare, vil det nok

være meget svært at sige noget

om. Når man ser tilstanden

af de bomberester, der

til stadighed fiske op, er mit

skøn, at der kan gå mange år

endnu. Måske helt op til 20-

30 år eller mere, inden man

kan sige, at problemet er væk.

A member of NSG Group

BRANDVÆSEN

21


Brandmandskonkurrencer

for 18. gang

næste år udtages hold til brandmands-oL i tjekkiet i 2009

af erik Weinreich

Der var både fart over feltet og tørt græs, da 11 hold konkurrerede på livet løs i Hornslet. Her er

hjemmeholdet i fuld sving. Foto: Jesper Grønnemark.

Hornslet i Syddjurs Kommune

var vært for de XVIII Nationale

Brandmandskonkurrencer,

der blev afviklet fra den

8.-10. juni på Hornslet

Stadion med deltagelse af et

norsk og ti danske hold.

Selv om hovedformålet

er konkurrencer, er der også

sat tid af til den sociale

dimension. Fredag aften var

der kammeratskabsaften på

Falcks Brand- og redningsstation

i Hornslet, og lørdag

aften var der festmiddag

med underholdning

i Hornslet Hallen, hvor der

blev uddelt diplomer, medaljer

og pokaler.

Konkurrencerne foregår

efter internationale regler

lige som i de fleste andre

europæiske lande, og

22 BRANDVÆSEN

jævnligt udsendes invitationer

til deltagelse i hinandens

konkurrencer.

Hvert hold består af ti

mand (m/k), der skal gennemføre

et tørt slukningsangreb

fra et ”åbent vandsted”

med ”vand” på to C-rør.

Angrebet udføres af ni mand,

mens der skal otte mand til

det 400 meter lange forhindringsstafetløb

med tre

indlagte forhindringer.

Musik og

VeteranbrandbiLer

Træning og tilvending til

materiellet foregik lørdag

formmiddag, hvor der ligeledes

var arrangeret åbent

hus med slukningsdemonstrationer

på Falckstation-

en. Konkurrencerne blev

afviklet om eftermiddagen

efter en festlig by- og

indmarch med Hornslet

Tamburkorps i spidsen og

afsluttet med en kortege

af både ældre og moderne

brand- og redningskøre-

tøjer.

åben for aLLe

Efter reglerne for Dansk CTIF

Brandmandskonkurrenceforening

kan alle i beredskabet

deltage, hvorfor deltagerne

opdeles i flere klasser med

medaljer i hver klasse.

I klassen for frivillige og

deltidsbrandmænd uden

alderspoint gik guld, sølv og

bronze til Herning Brand-

væsen, Billund-Grindsted

Brandkorpsforening og

Slagelse Brandvæsen.

Klassen for frivillige og

deltidsbrandmænd med

alderspoint blev vundet af

Falck Hornslet Brandvæsen,

Hobro Brandvæsen og

Frederikshavn Brandvæsen.

I klassen for erhvervsbrandvæsener

uden alderspoint

fik Beredskabsstyrelsen

Sydjylland guld, og i samme

klasse med alderspoint gik

guld til Viborg Brandvæsen.

Pokalen for hurtigste

slangeudlægning uden strafpoint

gik til Viborg Brandvæsen

med 48,5 sekunder,

og pokalen for hurtigste

stafetløb uden strafpoint gik

til Herning Brandvæsen med

65 sek.

næste år i tønder

Hvert fjerde år arrangeres

egentlige brandmands-

olympiader hvor Danmark

også deltager. Sidste gang

i Kroatien 2005. Næste olympiade

bliver i 2009 i Tjekkiet,

og den danske delegation

hertil skal udtages ved de

danske CTIF konkurrencer

i Tønder den anden weekend

i juni næste år.

Der er altid plads til mange

flere deltagende hold og

Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening

opfordrer

derfor brandvæsener/beredskaber

til at melde sig ind

i foreningen og stille hold

allerede nu. Man hjælper

gerne nye hold i gang med

råd og vejledning, fortæller

tidligere beredskabschef

i Billund, Poul Laustsen, der

er formand for Dansk CTIFs

Brandmandskonkurrenceforening.

Se: www.ctif.dk


pRogRAm

jubilæums årsmøde

i Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer

den 22.–24. august 2007 i Viborg


Velkommen til Viborg

Alle deltagere i årsmødet i Foreningen af kommunale beredskabschefer bydes

hjerteligt velkommen til Viborg by og Viborg kommune

Som borgmester i den nye

Viborg Kommune – og som

formand for Kommunens

beredskabskommission – er jeg

glad for at kunne byde alle

deltagere i årsmødet i Foreningen

af Kommunale Bered-

skabschefer hjerteligt velkommen

til Viborg By og Viborg

Kommune.

Den nye Viborg Kommune

blev dannet den 1. januar 2007

ved sammenlægning af kommunerne

Bjerringbro, Fjends,

Karup, Møldrup, Tjele og

Viborg samt Hvam-området fra

den tidligere Aalestrup

Kommune. Det er blevet til

Danmarks 9. største kommune

med over 90.000 indbyggere

og 47.000 arbejds-pladser

fordelt på mere end 1.400 km 2

– arealmæssigt landets næststørste

kommune.

Midt i kommunen ligger

Viborg by, som er regionshovedstad

for Region Midtjylland

og lokomotiv for et af Jyllands

stærkeste vækstområder. Viborg

er en af Danmarks ældste byer

og blev grundlagt nogle årtier

før år 1000. Allerede i oldtiden

var stedet et helligt samlingssted:

”Wii” betyder helligt,

og ”borg” kommer af ordet

”bjerg” – deraf navnet Viborg.

Med kommunesammenlægningen

blev også fem

kommunale beredskaber og et

entrepriseberedskab sammenlagt,

så også på beredskabsområdet

står en ny, fælles enhed

i år sin prøve. En prøve som

jeg er sikker på, at den nye

beredskabsenhed vil bestå med

kryds og slange! Jeg kender

nemlig brandfolket som folk

med en stærk korpsånd, hvor

fællesskab og sammenhold

vægtes højt.

ViLje, Vækst

og VeLfærd

Visionen for Viborg Kommune

bærer overskriften: Vilje, vækst

og velfærd. I visionen slår vi

bl.a. fast, at Viborg skal være en

foregangskommune, der gennem

nytænkning, dialog og et

levende demokrati går nye veje

og skaber unikke resultater.

Og vi har gode muligheder

for at leve op til visionen, for

Viborg Kommune har allerede

et dynamisk er-hvervs- og

handelsliv, spændende og

kreative uddannelser,

et sprudlende

kultur-

Fkbs åRsMøde 2007

Borgmester Johannes Stensgaard byder velkommen til FKB og

ledsagere.

liv, en enestående natur og en

markant historie.

opLeVeLser, kuLtur

og natur

Der er masser af gode oplevelser

at hente på Viborg-egnen.

Kommunen er blandt andet

hjemsted for håndbold og

fodbold på absolut eliteniveau

og et kraftcenter for dansk

børnekultur. Vi har

et rigt

kultur- og handelsliv, og lige

uden for døren ligger de

smukke, istidsskabte landskaber

klar til en rask gå- eller cykeltur.

Beredskabschefernes led-

sagere får mulighed for at

opleve to unikke eksempler på

Viborg-egnens varie-rede natur

og kultur: Danmarks største

hede ved Kongenshus og verdens

største kalkgrube i Mønsted.

Selve årsmødet holdes

i Stadionhallerne og i Ting-

hallen, som ligger midt i et af

Viborgs kulturelle kraft-centre,

der også rummer fodbold-

stadion, håndboldcollege, kreative

uddannelser, kollegieby,

egnsteater for børn, biografer,

billedskole og meget mere.

Jeg håber, at både deltagere

og ledsagere får nogle dejlige

og spændende dage i Viborg

og på Viborg-egnen og ønsker

alle rigtig god fornøjelse med

årsmødet.

Velkommen til Viborg!

joHannes stensgaard

Borgmester


alphaBASE

TAGwriter

alphaSCOUT

alphaTAG

Se årets varmeste nyheder

på Brandpunkt I-19

Kom til FKB’s Årsmøde d. 22. - 24. august i Viborg og få demonstreret den revolutionerende alpha-serie

til trykflaskeapparater, hvor fokus er på personlig overvågning og telemetri.

Vi har selvfølgelig også seneste nyt inden for Gallet brandhjelme, termiske kameraer, instrumenter,

Steitz brandmandsstøvler samt faldsikrings- og redningsudstyr.


Fkbs åRsMøde 2007

program for Foreningen af

Kommunale Beredskabschefers

årsmøde 2007 i tinghallen i Viborg

onsdag den 22. august

kL. 13.00

foreningen af koMMunaLe beredskabsCHefers

årsMøde åbnes

Ved Stadionhallen af Foreningens formand, beredskabschef

Peter Staunstrup, Odense.

Derefter byder borgmester Johannes Stensgaard deltag-ere og

gæster velkommen til Viborg.

Viborg Domkirke stammer tilbage fra begyndelsen af 1100-tallet.

kL. 13.30

brandpunkter besøges

kL. 14.00

rydningen af ungdoMsHuset jagtVej 69

i købenHaVn

Chefpolitiinspektør Per Larsen og vicebrandchef Søren Vincent

Brydholm vil komme med et spændende indlæg, der belyser,

hvorledes planlægningen op til rydningen af Ungdomshuset

foregik, herunder den logistik, der er nødvendig i forbindelse

med en aktion med flere tusind mand indsat i flere døgn.

Ligeledes havde Københavns Kommune iværksat store dele

af sin beredskabsplan som følge af de uroligheder, der fulgte

i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69.

kL. 15.15

brandpunkter besøges

kL. 17.00

brandpunkter og årsMøde sekretariatet Lukker

kL. 19.00

kaMMeratskabsaften på ekserCerpLadsen i Viborg

På grund af udefra kommende omstændigheder er det ikke

muligt at gennemføre besøget hos Helicopter Wing Karup.

Kammeratskabsaftenen er derfor flyttet til Eksercerpladsen

i Viborg, der ligger umiddelbart nord for Tinghallen.

Her vil der være opstillet telt, og der vil således være mulighed

for at stille sulten og slukke tørsten ved en spændende grill

menu, mens vi bliver underholdt af dæmpet, levende musik.

Der er således lagt op til et festligt gensyn med kolleger og

venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen,

og så den gode brandmandsstemning er tilstede, når årsmødet

fortsætter næste dag.

Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del af

arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor

hensigtsmæssig påklædning anbefales.

torsdag den 23. august

kL. 09.30

brandpunkter åbner

kL. 10.20

nyt fra forsVarsMinisteriet

Afdelingschef Bjørn Bisserup, Forsvarsministeriet, vil indlede

dagen med ministeriets syn på fremtiden for dansk redningsberedskab,

efter at der er indgået et nyt beredskabsforlig.

kL. 10.55

brandpunkter besøges

kL. 11.55

nyt fra beredskabsstyreLsen

Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med


et indlæg om nyt fra Styrelsen, herunder ikke mindst de faglige

konsekvenser for redningsberedskabet af det nye beredskabsforlig.

kL. 12.30

frokost

kL. 13.15

brandpunkter besøges

kL. 13.45

brandforebyggeLse i norge

I de sidste par år har vi hørt om beredskabsfaglige tiltag hos

vores svenske kolleger. I år er turen kommet til Norge, hvor

brandchef Ingar Gjesmo vil komme med et indlæg om, hvorledes

man i Norge varetager den brandforebyggende indsats.

kL. 14.15

brandpunkter besøges

kL. 15.00

nyt radiokoMMunikationsnet i norge

Norge er i fuld gang med implementere et nyt radiokommunikationsnet

(Nødnett) til beredskabet. Brandchef Guttorm

Liebe, Skien Kommune, har givet tilsagn om at komme med en

orientering om status på Nødnettets implementering i Norge,

herunder ikke mindst hvorledes der er taget hånd om arkitekturen

og økonomien i det nye radiokommunikationsnet.

kL. 15.20

”Last news – tetra i danMark”

Økonomistyrelsen vil ved kontorchef Jeppe Juul-Andersen

komme med et indlæg om det sidste nye vedr. SINE-projektet,

herunder processen med implementering af Sine i det danske

beredskab. Efterfølgende vil Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation

A/S, der skal levere det nye kommunikationsnet,

give en orientering om det nye nets funktionalitet m.v.

Fkbs åRsMøde 2007

kL. 15.50

brandpunkter besøges

kL. 16.30

brandpunkter Lukker

kL. 18.30

festaften i tingHaLLen

fredag den 25. august

kL. 09.00

brandpunkterne besøges

kL. 10.00

tingHaLLen

Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

for foreningens A-medlemmer

kL. 12.00

brandpunkter Lukker

kL. 12.00

frokost

Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til

at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entré.

Den store afslappelse finder man ved Hald Sø.


Fkbs åRsMøde 2007

program for ledsagere

onsdag den 22. august

kL. 19.00

der inViteres tiL kaMMeratskabsaften

I år henlagt til Eksercerpladsen i Viborg, der er beliggende

umiddelbart nord for Tinghallen.

torsdag den 23. august

kL. 10.00

afgang fra tingHaLLen, HVorfra Vi Med bus kører

Mod Mønsted kaLkgruber

Ved ankomsten til kalkgruberne bliver vi mødt af guider, som vil

vise rundt i de endeløse labyrinter af minegange. Turen rundt

byder på huler så

store som domkirker

og smalle gange,

hvor en voksen mand

ikke kan gå oprejst.

En verden af oplevelser,

der fortæller om

geologi, flagermus og

lange arbejdsdage, før

kalken var under åben

himmel. To km ud

af de 60 km minegange

er oplyst, og

undervejs vil vi møde

rislende bække og

underjordiske søer.

Mønsted Kalkgruber

er Nordeuropas største

overvintringssted

for flagermus. Godt

10.000 flagermus går

i dvale i minerne.

Undervejs på den

guidede rundtur bliver

vi præsenteret for

et multimedie show,

hvor kalken og grubernes

historie spejler

sig i vandet.

En storslået oplevelse møder gæsterne

nede i de år gamle kalkgruber.

Inden alle får lidt tid på egen hånd, bydes der på smagsprøver

af den ost, som Mønsted Kalkgruber har på lager. I gruberne

er der altid 200 tons ost fra mejeriet i Taulov. Osten ledsages af

et glas vin og lidt snacks, og efterfølgende er det tid at komme

over jorden, hvor der vil være lejlighed til at tilbringe lidt tid på

egen hånd.

kL. 12.30

kører bussen Mod kongensHus kro og HoteL,

HVor der bydes på frokost

Kongenshus Kro og Hotel er et hus, som oser af historie og

nostalgi. Samtidig har økologi og slow food solidt fodfæste

i køkkenet.

Efter en dejlig frokost vender bussen hjem mod Viborg med

forventelig ankomst til Tinghallen kl. 14.30.

fredag den 24. august

kL. 10.00

Ledsagere, b-MedLeMMer og gæster, der ikke kan

deLtage i foreningens generaLforsaMLing,

inViteres tiL et spændende besøg Hos Viborg

HåndboLdkLub

Her vil vi få en orientering om

klubben, som i kvinderækken

rangerer som en af Europas

bedste.

Turen begynder ved Tinghallen

kl. 10.00 og slutter samme sted

kl. 11.50.

kL. 12.00

frokost i tingHaLLen

Viborg Håndboldklub har hjertet

med ...

Hedelandskabet ved Kongenshus byder på en natur, man i dag

kun møder få steder i Danmark.


www.aktivpartner.dk

www.aktivpartner.dk

Digital alarmering

-et fornuftigt supplement til TETRA

Digital 112-alarmering har mange fordele :

• Hurtig personsøgning til grupper eller enkeltpersoner

i klar tekst

• Enkel overførsel af data fra personsøger til navigation

• Op til 2 måneders standby-tid

Mød os på FKB’s Årsmøde

Stand I31 og oplev...


DIGITAL ALARMERING

- Swissphone digital alarmering

- Tekstmodtager og infrastruktur

• NAVIGATION

- SimaTech navigation

- Multifunktions navigation

• 112 PRINTSERVER

- Skadestedsvisning på farveprint

- Visning via luftfoto

- Grafisk køreanvisning

- Ruteberegning m. køretid og afstand

• MANDSKABSREGISTRERING

- Overskueligt “mødt” tastatur

- Disponering af køretøjer

• INDSATS INFO · SYSTEM

• LAIPAC OVERFALDSALARM

- Kompakt GSM / GPRS-enhed

Vi ses...

Besøg også :

www.112printserver.dk

og se i “realtime”

hvordan en printserver

virker...

Fkbs åRsMøde 2007

Digital

112 alarm

mørkedal telecom a/s

Tåstruphøj 14 · 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12 · www.morkedal.dk

Digital

112 alarm

Hurtig opfattelse og

orientering er nøglen til

den effektive indsats.

Digital 112 alarmering

giver overblik til al indsats

personel når alarmen går.

Klar tekst til alle personsøgere,

grafisk melding

til storskærm og præcis

udskrift på garageprinter.

Visuel orientering og

klar grafisk angivelse er

vejen til effektiv skadestedslokalisering.

“Mødt” tastaturet

med fingertouchscreen

giver hurtigt overblik og

kontrol.

Salg & Service i Danmark


Viborg Domkirke har været byens vartegn i op mod 900 år.

The VIKING advantage

Fkbs åRsMøde 2007

Når hvert liv tæller...

VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden.

Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner

til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter

opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og

flammebeskyttelse som f.eks. EN469 og NFPA.

Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer

det størst mulige udbytte af dit brandudstyr.

Kontakt os for yderligere information

eller se vores sortiment

på www.VIKINGsafetyshop.com.

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark

Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

www.VIKING-life.com

Vi ses på stand

138 +139

på Årsmødet

Brandvæsen_H130xB185.indd 1 06/07/07 12:44:04


Fkbs åRsMøde 2007


Navnet Viborg hentyder ikke

til en borg, som det ellers

ville være naturligt, men til

et bjerg. Navnet kan spores

tilbage til Wibiærgh eller på

latin Wibergis, hvor den første

stavelse “Vi” på olddansk

betyder helligdom, og hvor

den sidste del betyder bjerg

eller bakke, altså et højtliggende

sted.

Viborg kendes tilbage til

800-tallet og er en af Danmarks

ældste byer. Allerede

for 1000 år siden var Viborg

et vigtigt samlingssted

i Jylland med eget tingsted,

der helt frem til 1600 tallet

var med til at udpege og

hylde de danske konger.

Det beskrev den engelfødte

munk Ælnoth i 1120

således:

– Der samles hyppigt

store skarer fra hele Jylland,

dels for at forhandle om de

fælles anliggender, dels for

at drøfte, hvorvidt lovene

er retfærdige eller endnu

gyldige, og tillige give dem

fasthed. Og hvad der er

blevet fastlagt med enigt

samtykke af den forsamlede

mængde, kan ikke ustraffet

Fkbs åRsMøde 2007

Vi-bjerg og ikke Vi-borg

Lidt historiske noter fra Viborg

af erik Weinreich

Viborgs imponerende domkirke er kun 131 år gammel.

Brandvarme nyheder

Brandpunkterne ved årsmødet er Skandinaviens største

udstilling med brand- og redningsmateriel. I år udstiller 54

virksomheder inde som ude, og kun de fysiske rammer har

sat begrænsninger for, at udstillingen ikke er større. FKB har

måttet sige nej til flere, der ønskede at være med.

Brandpunkterne viser det sidste nye inden for såvel tungt

materiel som software til computere, og de henvender sig til

alle med interesse for beredskab.

Fredag formiddag den 24. august er udstillingen åben for

alle interesserede, og FKB opfordrer kraftigt til, at både kommunale

og andre beredsskaber sender medarbejdere, der

her kan følge det sidste nye inden for den brandteknologiske

udvikling.

Alle er således velkomne til her at hente inspiration til en

styrkelse af netop deres ansvarsområde i beredskabet.

sættes ud af kraft i nogen

egn af Jylland.

Ikke længe efter – i 1130

– begyndte byggeriet af

Viborg Domkirke, der dog

ikke har kunnet klare tre

større, ødelæggende brande

i 1561, 1567 og sidst

i 1726. En istandsættelse

var for kostbar, så til sidst

blev kirken reven ned og

genopbygget meget lig den

oprindelige kirke.

Den nuværende domkirke

er således en rekonstruktion,

der blev indviet i 1876.

Som så mange andre

købstæder i middelalderen

var Viborg ikke nogen stor

by. I 1672 var byen den

tredjestørste i Jylland med

blot 2.696 indbyggere, og

i 1834 var indbyggertallet

kun steget til 3.419.

Sin første kloak fik Viborg

i 1881, og for mindre end

100 år siden – i 1912 gav

byrådet tilladelse til de første

vandklosetter.

Geologisk har Viborg en

så spændende placering, at

der fra 1939 til 1958 blev

der boret efter olie – desværre

uden resultat.

Tinghallen i Viborg, hvor FKBs årsmøde skal holdes i år, blev

indviet i 1969. Senere er den udvidet med bl.a. er nyt scenetårn,

så Tinghallen Kongres- & Musikhus i dag er en flot ramme om

kongresser, konferencer og store kulturarrangementer.


Under en indsats kan du trække på egne erfaringer – og på vores.

Information, kommunikation og bevægelsesfrihed er nøgleelementer

i den ultimative personlige beskyttelse. Kombinationen af den nye

Dräger FPS 7000 helmaske og det nye Dräger PSS 7000 trykluftapparat

er et modulært system med enestående fordele:

· Ergonomisk design

· Nem at bruge Dräger PSS 7000

· Fuldt integreret tilbehør

· Enkel pleje og vedligeholdelse

Helmaske Dräger FPS 7000 og trykluftapparat Dräger PSS 7000:

Sikkerhed er mere end blot åndedrætsværn!

Besøg os på FKB’s Årsmøde i Viborg og lad os vise dig vores

Dräger PSS 7000 nyheder.

Dräger FPS 7000

Dräger FPS 7000

www.draeger.dk

Mere end 100 års erfaring med personligt

beskyttelsesudstyr. Dräger Safety kalder

det ”Pioneering Solutions” – jeg kalder det

pålidelighed.

PIONEERING SOLUTIONS >>

Gasmåleteknik

Personbeskyttelse

Dykkerteknik

Systemløsninger

Serviceydelser


abC brandteknik

Sortevej 40, 8543 Hornslet

brandpunkt: t-12

albatros international

CLotHing a/s

Krømlingevej 10,

4700 Næstved

brandpunkt: i-36

atLas CopCo a/s

Naverland 22,

2600 Glostrup

brandpunkt: u-9

autoteC aps

Yderholmsvej 35,

2680 Solrød Strand

brandpunkt: i-18

aVk internationaL

Bizonvej 1, Skovby,

8464 Galten

brandpunkt: i-14

beredskabsforbundet

Hedelykken 10,

2640 Hedehusene

brandpunkt: i-30

beredskabsstyreLsens

tekniske skoLe

Nørremarken 21,

6360 Tinglev

brandpunkt: i-5 + i-6

bfi optiLas a/s

Langebjergvænget 8 B,

4000 Roskilde

brandpunkt: t-8

birepo aps

Håndværkerbyen 17,

2670 Greve

brandpunkt: t-3

bLoMinfo a/s

Masnedøgade 20,

2100 København Ø

brandpunkt: t-2

bronto skyLift ab

Effektvägen 14,

19637 Kungsängen

Sverige

brandpunkt: u-7

dansk beredskabskoMMunikation

a/s

Sydvestvej 15,

2600 Glostrup

brandpunkt: i-4

dansk brand- og sikringsteknisk

institut

Jernholmen 12,

2650 Hvidovre

brandpunkt: i-8

dansk essenteCH

Kildebakkegårds Allé 10,

2870 Dyssegård

brandpunkt: i-35

dansk industri og

skadeserViCe aps

Frederik Winthersvej 5,

8700 Horsens

brandpunkt: t-7

dansk uniforM

– 112 MaterieL

Industrivej 19, 6840 Oksbøl

brandpunkt i-25

dräger safety

danMark a/s

Generatorvej 6B,

2730 Herlev

brandpunkt: i-1

duoteC a/s

Herstedøstervej 19,

2600 Glostrup

brandpunkt: i-27

faLCk danMark a/s

Trindsøvej 4-10,

8100 Århus

brandpunkt: t-5 + t-6

ferno norden a/s

Stensmosevej 24 E,

2620 Albertslund

brandpunkt: i-37

fyns kran udstyr a/s

Egeskovvej 3,

2665 Vallensbæk strand

brandpunkt: i-33

gear teaM.dk

Æblehaven 26,

3400 Hillerød

brandpunkt: u-8

Fkbs åRsMøde 2007

årets Brandp

gf brand, redning

og Vagt

Klerkevænget 20,

8700 Hatting

brandpunkt: t-9

Hauberg teCHnique

Finlandsgade 29 A,

4690 Haslev

brandpunkt u-1 + u-2

HMk ringe

karosseri a/s

Nordbakken 7, 5750 Ringe

brandpunkt: u-3

Hydropower a/s

Lammefjordsvej 2,

6715 Esbjerg N

brandpunkt i-9

iCM sikkerHeds-

MaterieL a/s

Hammervej 1-3,

2970 Hørsholm

brandpunkt: i-19

iHM a/s

Vandtårnsvej 87,

2860 Søborg

brandpunkt: i-3

innoVatiVe business

software a/s

Gammel Torv 8,

1457 København

brandpunkt: i-11

intergrapH

danMark a/s

Hørkær 12a 2. tv,

2730 Herlev

brandpunkt: i-22

iss daMage ControL

Vævervej 40, 7490 Aulum

brandpunkt: i-16

LadaC produCts

Egernvænget 104,

2980 Kokkedal

brandpunkt: i-32

LaerdaL danMark

Njalsgade 19D, 5,

2300 København S

brandpunkt: t-10

Ld HandeL og MiLjø

Ferrarivej 16B, 7100 Vejle

brandpunkt: i-41

Linde brandMaterieL

– 112

Materiel Industrivej 51A,

4000 Roskilde

brandpunkt: i-17

Lindpro a/s

Bredskifte Alle 7,

8210 Århus V

brandpunkt: i-15

LMr radiosysteMer

Egevej 4, 6200 Åbenrå

brandpunkt: i-26

Lotek a/s

Rønsdam 10,

6400 Sønderborg

brandpunkt:

i-12+i-13+i-20+i-21

MørkedaL teLeCoM a/s

Tåstruphøj 14,

4300 Holbæk

brandpunkt: i-31

noVenCo

Industrivej 22,

4700 Næstved

brandpunkt: i-23

poLygon a/s

Rypevang 5, 3450 Allerød

brandpunkt: i-28

proCurator safety a/s

Hørskrænten 14, 1.sal,

2630 Taastrup

brandpunkt: i-34

resCue trading

Skovbyvej 7, 6500 Vojens

brandpunkt. i-10

resq a/s

Korskildeeng 6,

2670 Greve

brandpunkt: t-11

sawo a/s

Schwartzgade 7,

4690 Haslev

brandpunkt: u-4 + u-5


unkter 2007

sCania danMark

Generatorvej 12,

2730 Herlev

brandpunkt: u-6

sieMens a/s

Borupvang 3,

2750 Ballerup

brandpunkt: i-7

siCoM a/s

Kollens Møllevej 30,

8464 Galten

brandpunkt: i-40

skadeserViCe

danMark

Rebslagervej 1,

9000 Ålborg

brandpunkt: i-24

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

brandpunkt: i-2

stenneVad a/s

Lillebæltsvej 1,

6715 Esbjerg N

brandpunkt: i-29

Viking a/s

Skovmarken 11,

3450 Allerød

brandpunkt: i-38 + i-39

ZeniteL denMark a/s

Park Allé 350A,

2603 Brøndby

brandpunkt: t-4

wenaas 112/

kwintet Corporate

wear ab

Box 1102, 50111 Borås,

Sverige

brandpunkt: t-1

Indgang indendørs

Indgang indendørs

udstilling

indgang indendørs udstilling

FKB

BAR

I8

I9

I1

I2

I3

I10

I4

I11

I5

I6

I12

I13

I7

I14

I15

Foyer

FKB

BAR

I16

I17

I18

I19

I20

I21

I22

I23

I8

I9

I10

I11

I12

I13

I14

I15

Foyer

I24

I25

I26

I27

I28

I29

I30

I16

I17

I18

I19

I20

I21

I22

I23

I24

I25

I26

I27

I28

I29

I30

I31

I32 I33 I34

I31

I32 I33 I34

I35

I36

I37

I38

I39

I40

I41

I35

I36

I37

I38

I39

I40

I41

Fkbs åRsMøde 2007

teltindretning

t-1

t-2

t-3

t-4

t-5

t-6

åbning

åbning

Udendørs udstilling + telt

Udendørs udstilling + telt

udendørs udstilling

+ telt

t-12

t-11

t-10

t-9

t-8

t-7


Fkbs åRsMøde 2007

Find vej til tinghallen

Sådan finder du lettest Tinghallen

i forhold til, hvor du

kommer fra:

fra aaLborg

Til venstre i 2. lyskryds, derefter

til højre i 1. rundkørsel,

og ligeud i 1. rundkørsel.

fra årHus/VejLe

Til højre i 4. lyskryds, der-

Holstebro

Vejle/Århus

Indre

Ringvej

Centrum

Tingvej

Tinghallen

De røde prikker på kortet er lyskryds.

efter til venstre i 1. lyskryds,

og ligeud i 1. rundkørsel.

fra HoLstebro

Til venstre i 1. lyskryds, derefter

til højre i 1. lyskryds, og

til venstre i 1. lyskryds.

fra randers

Til højre i 1. lyskryds, derefter

3. vej i 1. rundkørsel.

Skive

Ålborg

Viborg

Centrum

Randers


Når skaden er sket...

Fkbs åRsMøde 2007

Døgnvagt

70 15 38 00

Skadeservice

i særklasse!

- så er alt i orden!


Viborg ligger ganske praktisk

placeret midt i kommunen,

så meget praktisk

er alt specialmateriellet hos

Viborg Brandvæsen placeret

på Viborg Brandstation.

Herfra kan det så rekvireres

til kommunens fem andre

brandstationer i Karup,

Ørum, Stoholm, Møldrup og

Bjerringbro.

Efter kommunesammenlægningen

har redningsberedskabet

samlet 117 ansatte,

hvoraf de 25 er ansat på fuld

tid. Alle er uddannet i brand

og redning, også de med-

arbejdere, der tager sig af

Fkbs åRsMøde 2007

Alle specialkøretøjer kører ud fra Viborg Brandstation. På budgettet for 2009 er bl.a. indkøb af en ny drejestige.

ViBoRg haR seKs

BRaNdstatioNeR med

i aLt 117 aNsatte

brandvæsenet har serviceopgaver for den kommunale sundhedssektor

kommunens hjælpemiddeldepot.

Ud over opgaverne inden

for brand og redning har

brandvæsenet i Viborg en

hel del opgaver for kommunen,

ikke mindst inden

for sundhedsområdet. Det

gælder service og rengøring

af hjemmeplejens biler,

nøgleservice for hjemme-

plejen, udskiftning og

omkodning af låse og kørsel

med engangsartikler for

hjemmeplejen.

Selve hjælpemiddel-

depotet ligger på brand-

stationen i Viborg, der


Fkbs åRsMøde 2007

også råder over en kørestolsløfter

til brug, når kørestolsbrugere

skal op og ned ad

trapper.

Endvidere tager brandfolkene

sig af afdækning ved

tyveri eller vandskader på

kommunale bygninger, lige

som de har slukkereftersyn

samme steder.

Ud over de uddannede

brandmænd har det kommunale

beredskab kontrakt med

en halv snes frivillige, der har

ansvar inden for indkvartering

og forplejning.

EIS/EOC Beredskabsplan

- Vejen til den operative beredskabsplan

Dynamisk overblik over:

- Instrukser og Planer.

- Nøgle- og kontaktpersoner.

- Beredskabsmateriel og Ressourcer.

- Risikoobjekter og Sårbare områder.

Og meget, meget mere …

Mød os på FKB´s årsmøde, Brandpunkt 35

Dansk Essentech, Tlf. 39 69 68 20 - Mobil 40 207 112 - E-mail: danessentech@mail.dk - www.incidentmaster.dk


Fkbs åRsMøde 2007

Brandcorpsets historie

hovedtræk fra Viborg Brandvæsens 163-årige historie

Helt tilbage i 1844 oprettede

Viborg Byråd et Brandcorps,

og når alarmen lød, var der

mødepligt for 224 mænd.

Det var dog først i 1887, at

brandinspektøren fik af byrådet

tilladelse til at ansætte et

fastlønnet brandmandsskab

på 12 mand.

I 1906 underskrev Jydsk

Telefon og byrådet en kontrakt

om et alarmeringssystem, der

dog kun omfattede telefonforbindelse

til de ledende

personer i brandkorpset.

Byens første automobilsprøjte

blev præsenteret i

1923, hvor den afløste den

gamle, hestetrukne motorsprøjte.

I 1928 blev 17 landsogne

i Viborgs nærmeste omegn

enige om at etablere et ”zonebrandvæsen”.

I 1935, hvor slukningspligten

omfattede 19 kommuner,

indkøbtes en ny automobilsprøjte,

der var i drift frem

til 1973, hvor den blev solgt

til Ford med tilbagekøbsret.

Denne ret benyttede

brandvæsenet sig af i 1985.

Den blev totalt renoveret på

brandvæsenets eget værksted,

og i 1993 blev den påny

registreret til brandslukning.

Den bliver nu benyttet ved

særligt festlige lejligheder.

De enkelte medlemmer

af brandkorpset fik i 1968

en bærbar radiomodtager,

der var koblet på et selvstændigt

radioanlæg på brandstationen.

Ved kommunalreformen

i 1970 indgik Viborg Brandvæsen

overenskomst om sluk-

ning i Karup og Tjele Kom-











muner samt i dele af Fjends

og Møldrup Kommuner.

I 1993 var slukningsområdet

over 930 kvadratkilometer

med flere end 60.300

indbyggere.

Viborg Brandvæsen overtog

i 1998 driften af Viborg

Kommunes hjælpemiddeldepot,

der er placeret i en

bygning på Viborg Brandstation,

der tidligere har været

anvendt som garagebygning

for civilforsvarets køretøjer.

Allerede i 2001 var Viborg

Brandvæsen klar med en ny

beredskabsplan for Viborg

Kommune, hvor hovedvægten

var lagt på håndteringen

af de risici, der kan opstå i

dagligdagen.

I årene 2001-2003 blev

der gennemførst en omfattende

modernisering af

Viborg Brandvæsen har

investeret i eget værksted til

servicering af røgdykkerudstyr.

brandstationens faciliteter,

blandt andet radioværksted,

røgdykkerværksted, pulverslukkerværksted

og slangevaskerum.

Endelig den 1. januar 2007

blev Viborg Brandvæsen

udvidet med fem stationer

i Møldrup, Ørum, Karup,

Bjerringbro og Stoholm.


GENERATORER TIL ALLE FORMÅL

Distriktschef Frank Christiansen

Atlas Copco Kompressorteknik A/S

Naverland 22

2600 Glostrup

Telefon: 43 45 46 11

Mobil: 40 57 04 16

Fra 12 - 1000 kVA

Fkbs åRsMøde 2007


koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Fkbs åRsMøde 2007

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

årsrapport

Note 2006 2005

indtægter

Kontingenter, 2006 356.550 369.905

Udbytte, aktiebeholdning 41.647 25.451

Renteindtægter, bankkonti 9.053 2.593

1 Nettoindtægt ved årsmøde 208.184 286.941

Resultat i Tidsskriftet Brandvæsen, jf. separat årsrapport 207.196 200.818

i alt 822.630 885.708

oMkostninger

Møder og rejser 284.646 216.158

Revision og bogholderiassistance 19.600 19.250

Repræsentation og gaver 11.316 4.035

Porto og kontorhold 20.623 8.212

Kontingenter 6.869 8.005

Kredsene 37.186 5.758

PR-virksomhed 17.542 9.904

Konstruktion og vedligeholdelse af hjemmeside 0 27.100

Gebyrer m.v. 131 818

Kursregulering, aktier 33.318 25.196

i alt 431.231 324.436

Indtægter i alt 822.630 885.708

Omkostninger i alt -431.231 -324.436

resuLtat 391.399 561.272

aktiVer 31.12.06 31.12.05

Bankbeholdning:

Nordea, Nærum: Checkkonto nr. 8895 838 765 512.713 198.295

BG Bank: Konto nr. 601-9110 160.888 158.709

Aktiebeholdning: Uni-Invest Direct, 9.255 stk. til kursværdi 906.990 940.308

(Kostpris pr. 31.12.06, udgør DKK 965.504)

Mellemregning, Dansk Brandinspektør-forenings Hæderslegat 2.500 2.500

2 Indestående i Tidsskriftet Brandvæ-sen 300.273 93.077

3 Tilgodehavender 650.044 609.791

aktiver i alt 2.533.408 2.002.680

passiVer

Egenkapital pr. 31.12.05 1.982.745 1.421.473

Bundet til vedtægtsmæssige formål 146.698 142.554

Overført resultat 390.499 418.718

Egenkapital pr. 31.12.06 2.519.942 1.982.745

Skyldige omkostninger 13.466 19.935

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 13.466 19.935

passiver i alt 2.533.408 2.002.680


Klar til højderedning

Viborg Brandvæsen har

investeret i både materiel til

højderedning og uddannelse

af brandfolk til at bruge det.

Udstyret kan bruges i alt

fra superhøje vindmøller til

Mønsted Kalkgruber og er

beregnet til at fire folk ned

fra op til 100 meters højde.

Nedfiringen sker med 0,8

Frigørelsesprogram

Det supersmarte klippeanvisningsprogram, der

er blevet rost til skyerne. Med næsten alle bilmærker og

med 1 års gratis opdatering.

PC med software installeret

bliver leveret køreklar.

NU OGSÅ MED

Beredskabsstyrelsens

Informationssystem om

FARLIGE STOFFER lagt på

PC som opslagsværk!

www.lmr.eu

meter i sekundet, uanset

personens vægt.

Nyt på materiel-ønskesedlen

er svært udstyr til

frigørelse af fastklemte ved

færdselsulykker.

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Fkbs åRsMøde 2007

Uddannelse i højderedning skal

holdes ved lige ved jævnlige

øvelser.

Asus PC,

Crash Software og

installering

12.996,-

ekskl. moms

De to redningsflåder står til daglig på brandstationen i Kirke

Hyllinge, parat til to samtidige indsatser –

LMR

eller

Radiosystemer

måske begge til

A/S

samme eftersøgning.

Egevej 4

6200 Aabenraa


SERVICE

ASUS - R2Hv Ultra-Mobile PC7” skærm med touch, men 12V lader og 220V lader, BlueTooth, Wireless og indbygget GPS antenne.

Telefon 7010 6555

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,

Odense, Århus og København

LMR reparerer alle mærker:

Niros Icom CeoTronics

Motorola Kenwood RING OG HØR

Swissphone SAVOX

NÆRMERE

Mød os på Brandpunkt

– lidt mere radio ...

i Viborg 22. - 24. august 2007

Vi kommer med nogle fantastiske nyheder

til meget favorable priser :-)


F.c.d. Fonden

årsrapport

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Fkbs åRsMøde 2007

indtægter 2006 2005

Udbytte, investeringsbeviser 16.546 22.411

i alt 16.546 22.411

oMkostninger

Bankgebyr m.v. -1.139 -1.340

Kursreguleringer, investeringsbe-viser -25.670 0

Regnskabsmæssig assistance -4.000 -4.125

Resultat før uddelinger -14.263 16.946

Uddeling af legat:

Projekt brandsikre børn -40.000 0

Studietur om festivalsikkerhed 0 -14.000

årets resuLtat -54.263 2.946

aktiVer 31.12.06 31.12.05

Bankbeholdning:

Danske Bank: Indlån nr. 040886 211 211

Indlån nr. 654264 96.784 84.859

Investeringsbeviser:

BG Invest Afdeling Fonde, 4.015 stk. 393.069 418.739

(anskaff.sum pr. 31.12.06 udgør DKK 418.739)

Periodeafgrænsningsposter 4.500 5.018

aktiver i alt 494.564 508.827

passiVer

Fondens grundkapital: Saldo pr. 01.01.06 413.947

Kursreg. investerings-beviser -25.670 388.277 413.947

Fri fondskapital: Disp. til uddeling pr. 01.01.06 94.880

Årets resultat excl. kursregulering og udlodninger 11.407

Uddeling af legater i 2006 -40.000 66.287 94.880

fondens grundkapital herefter 454.564 508.827

Skyldigt legat 40.000 0

passiver i alt 494.564 508.827


koMMunesAMMenLægning

Fkbs koMMunepoRtRætteR

åRsMøde 2007

dansk Brandinspektørforenings hæderslegat

årsrapport

indtægter 2006 2005

Renteindtægter, bankbeholdning 476 247

Udbytte, aktiebeholdning 11.362 6.944

i alt 11.838 7.191

oMkostninger

Netbankgebyr m.v. -218 -10

disponibelt beløb til mulige hædersbelønninger i 2006 11.620 7.181

aktiVer 31.12.06 31.12.05

Bankbeholdning:

Nordea, Nærum: Indlån nr. 5495 868 038 101.288 93.760

Aktiebeholdning (kostpris): Uni-Invest Direct, 2.525 stk. til kostpris 256.540 265.181

(Kostpris pr. 31.12.06, DKK 265.181)

aktiver i alt 357.828 358.941

passiVer

Legatets grundkapital: Saldo pr. 31.12.05 349.260 347.110

Disponibelt til hæders-belønninger 7.181

Udlodning til hædersbe-lønninger i 2006 4.092

Ikke uddelt beløb for 2006 3.089

Tilfalder efter fundatsens § 5 grundkapitalen 3.089 2.150

Kursregulering af båndlagte investe-ringsbeviser -8.641 0

Legatets grundkapital herefter 343.708 349.260

Mellemregning, Foreningen af kommunale beredskabschefer 2.500 2.500

Disponibelt beløb henlagt til mulige udbetalinger af hædersbevisninger i 2007 11.620 7.181

passiver i alt 357.828 358.941

Professionelt udstyr for gasdetektering

Udsnit af de instrumenter, der med fordel kan anvendes af

brandvæsenet og personale ved det lokale beredskab.

DUOTEC leverer stationært og transportabelt

måleudstyr for måling eksplosive

og sundhedsfarlige gasser som f.eks.

kulilte, svovlbrinte, ammoniak og clor.

De håndholdte instrumenter fås til måling

af op til 5 gasser samtidig, er yderst

brugervenligte, vandtætte, robuste og

kompakte og er alle ATEX godkendte.

25 års erfaring med rådgivning, salg

og service indenfor gasdetektering.

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup. Tlf.:43459188 Fax: 43432330. WWW.DUOTEC.DK, Email: info@duotec.dk

44447747#7367


koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Fkbs åRsMøde 2007


Efter selve DM-konkurrencerne demonstrerede konkurrenceholdet fra Slagelse, hvordan man får kontrol over en brændende gasledning,

der er gået amok.

dm for Brandmænd blev

til dm for vandmænd

Vinderen forærede præmien til børneafdelingen på skejby sygehus

af erik Weinreich

Der er noget at se på for publikum, og konkurrencerne er derfor

glimrende til at skabe kontakt til publikum.

De mange brandmænd, der

den 16. juni kom fra hele

landet til BonBon-Land for at

kæmpe om DM for Brandmænd,

blev nærmest forvandlet

til vandmænd. Regnen

fossede ned fra himlen.

Samlet vinder blev Odder

Brandvæsen, der som præmie

fik lov at vælge, hvem

der skulle modtage 100

billetter til BonBon-Land, og

valget faldt på børneafdelingen

på Skejby Sygehus.

Det er første gang, Odder

har vundet konkurrencen, og

de stødte dermed de sidste

to års vindere, Frederikshavn,

fra tronen.

I alt konkurreredes i tre

discipliner: Udlægning af

brandslanger med slange

kærre og nedskydning af

mål - Bucket Brigade, hvor

vandkar i tre meters højde

skal fyldes via mandekæder

på stige – og gennemløb af

handlebane på tid. Der var

pokaler til vinderen i hver

disciplin.

I udlægning af brandslanger

vandt Frederikshavn

Brandvæsen foran Slagelse

Brandvæsen. I Bucket Brigade

vandt Odder Brandvæsen

foran Frederikshavn Brandvæsen,

og i gennemløb af

handlebane var det igen

Odder Brandvæsen, der

vandt, denne gang foran

Slagelse Brandvæsen.

Det er tredje gang, DM for

Brandmænd afvikles i Bon-

Bon-Land, der er valgt som

et godt sted at komme i kontakt

med børnefamilier og

over for dem gøre reklame

for god brandsikkerhed.

BRANDVÆSEN 47


tegn ambulancevejen på

skærmen med din finger

et system, hvor alle kan se de samme overbliksbilleder og real-time

videotransmissioner fra hændelsesstedet på samme tid, blev afprøvet ved tall ships’

Races 2007 i århus den 5.-8. juli

Af søren dam nielsen

Man kunne ikke se det i menneskemylderet

eller gennem

masteskoven af sejlskibe. Men

gæster til Tall Ship’s Race

2007 gik rundt i to enestående

begivenheder på en gang.

Der var skibene. Og så var

der PalComs Major Incident

Overview prototype. Et kommunikations-

og koordinationsværktøj,

som hjalp med

at overvåge hændelserne på

havnearealerne.

– Det er et fantastisk

system. Selv de vildeste

ideer, vi fik i udviklingsfasen

til, hvad vi gerne ville have

systemet til at kunne, var ikke

vilde nok til, hvad eksisterende

teknologi allerede kunne,

fortæller beredskabschef i

Århus, Jakob Andersen.

– Det er det at have en

stor skærm, der viser et landskab

i 3D, kunne vende og

dreje billedet, indsætte fotos,

48 BRANDVÆSEN

modtage videoklip, og tracke

nøglepersoner og biler. Det

er også, at man kan tegne,

Både køretøjer og personer kan udstyres med en GPS og sender,

så man centralt kan følge deres positioner. Eksempelvis kunne

beredskabschef Jakob Andersens bevægelser nøje følges i kommandocentralen,

uanset hvor han befandt sig blandt de formentlig

500.000 besøgende på Århus Havn.

Foto: Tony Holmstrøm Larsen.

På skærmen er de enkelte skibe angivet med størrelse, og de skibe, der var forsynet med AIS (Automatic

Identification System), kunne hele tiden følges, hvis de flyttede sig i havnebassinet, fortalte

Lektor Preben Holst Mogensen. Foto: Tony Holmstrøm Larsen.

diskutere og skrive ud, der

gør det fantastisk, siger han.

aLt saMLet i 3d

De fire dages havnefest blev

kun brugt til en test af systemet,

der endnu ikke er

færdigudviklet, så beredskab

og politi havde gamle papirkort

liggende parat, hvis alt gik galt.

PalCom prototypens

vigtigste element er en stor

skærm, der står i kommandocentralen.

Ved Tall

Ships’ Races viser skærmen

et oversigtsbillede af Århus

Havn. Det viser positionen på

de store sejlskibe, deres navn

og længde, og det viser, hvor

nøglepersoner, for eksempel

Jakob Andersen, befinder sig.

Det viser også, hvor politibiler,

redningskøretøjer og i

dette tilfælde en redningsbåd

er placeret. Hvis der sker en

ulykke, kan kommandocentralen

enkelt og let dirigere

de rigtige køretøjer hen til

ulykkesstedet ad den hurtigste

eller sikreste rute.

Skærmen får simpelthen

informationer om, hvor Jakob

Andersen, andre nøglepersoner

og materiel er henne via GPS.

Seks kameraer placeret på

positioner, som politiet har

udvalgt, leverer hele tiden real

time videooptagelser af biltrafikken

i bestemte kryds eller af

tilskuerne til en koncert.

rute sendes

tiL køretøjerne

– Hvis vi har to vandtankvogne,

vi vil dirigere hen til

ulykkesstedet, så trækker

vi simpelthen en streg på

skærmen med fingeren.


Derefter guides køretøjerne

via egne skærme derover ad

den vej, vi har specificeret,

forklarer Jakob Andersen.

– I går var der to biler,

der stødte sammen. Et stort

område blev blokeret. Da

kunne vi stå ved skærmen og

diskutere alternative ruter for

trafikken, siger Preben Holst

Mogensen, der er lektor på

Datalogisk Institut ved Århus

Universitet, projektleder på

prototypen og vice-koordinator

for hele PalCom projektet.

Politi, beredskab og sundhedsfagligt

personale ude på

pladsen samarbejder med

kommandocentret. I princippet

vil alle vogne være udrustet

med både skærm og kamera,

så eksempelvis indsatslederen i

marken kan være med til at tegne

en rute – og følge diskussionen

i kommandocentralen, og

kommandocenteret kan kigge

med på hændelserne gennem

indsatslederens kamera.

– Det kan føre til en rigtig

god briefing af en ny indsatsleder.

I stedet for at skitsere

situationen på et stykke

papir, som oven i købet bliver

vådt, så får han et foto eller

en direkte videosekvens at se,

siger Jakob Andersen.

fast inVentar i freMtiden

PalComs skærme vil i fremtiden

blive fast inventar på

Finger informerer bedre end munden

antropolog fra Lancaster universitet i storbritannien har afdækket fingerens

store betydning for arbejdsmetoderne i beredskab og politi. denne viden bruges

i palcom

Af søren dam nielsen

Politiet og Beredskabet peger

og gestikulerer meget, når de

forklarer. Og disse håndtegn

har stor betydning for, om

modparten forstår budskabet.

Det har antropologen

Monica Buscher fra Lancaster

Universitet fundet ud af.

politistationer, brandstationer

og sygehuse, håber og tror

Preben Holst Mogensen.

– Det vigtigste er, at man

taler om det samme, og man

kan se det samme, uanset

hvor man står, tilføjer Erika

Christensen, præhospitals-

og AMK-leder og fortsætter:

– Det geniale ved systemet

er blandingen af overblik og

real time levende billeder. For

læger giver det mulighed for

at se, hvordan patienterne

har det, tale med dem undervejs,

og beslutte, at den

ene skal til et traumecenter,

den anden til et sygehus.

Det er langt bedre at se det,

end at høre det gennem en

mobiltelefon.

på Markedet i 10’erne

Beredskab, politi og traumecenter

i Århus har samarbejdet

med datalogerne fra

Århus Universitet med at

udvikle systemet gennem de

seneste tre år. Det indgår i et

større EU-forskningsprojekt,

hvor PalCom udvikler en

række IT-prototyper på så

uensartede felter som landskabsarkitektur,

graviditet,

rehabilitering af børn med

Downs syndrom, genoptræing

efter håndkirurgi og altså

større hændelser.

– Det unikke ved projektet

er samspillet mellem

Dette faktum kan være et

problem, hvis man kun har

radiokontakt med hinanden.

Netop denne barriere

nedbryder PalComs system,

hvor alle muligheder ligger

åbne for at pege, tegne og

fortælle.

IT-eksperterne fra universitetet

og de parter, som har forstand

på det praktiske. Med testen

her har vi fået mange ting

frem i lyset, og det går den

rigtige vej. Danmark står i forvejen

stærkt med vores skadestedsledelsesstruktur.

PalCom

vil cementere vores stærke

– Hvis politi og brandvæsen

selv skal forklare, hvordan

de arbejder, så begynder de

normalt at komme med meget

rationelle forklaringer.

– Men arbejdet går i virkeligheden

i høj grad ud på

at vise hinanden noget. I den

position i forhold til udlandet,

spår Jakob Andersen.

Der går dog en rum tid,

inden PalComs prototype

kommer på prøve i virkeligheden.

En af forhindringerne

hedder båndbredde mindst

som 3G.

sammenhæng kan en finger

give rigere information end

munden. Dette udnytter Pal-

Coms prototype optimalt, og

det er netop målet med det:

At gøre systemet så intuitivt

som muligt, forklarer Monica

Buscher.

BRANDVÆSEN

49


et museklik til digitale

skråbilleder

kæmpe billeddatabase over alle større byer giver nye muligheder

Af jesper Rye Rasmussen, blominfo A/s

Et lille kortudsnit øverst til venstre placerer skråbilledet af Koldinghus i forhold til slotssøen.

Med en ny teknik kan man i

dag måle højder og afstande

på fotos bygninger, der er

fotograferet fra luften i en

skrå vinkel. Teknikken kan

desuden arbejde sammen

med GIS-programmer

(Geografiske Informations

Systemer) med oplysninger

om fx. vandledninger,

brandhaner, nødudgange og

meget andet.

De såkaldte ”digitale skråbilleder”

optages fra fly

50 BRANDVÆSEN

i høj opløsning og fra mange

vinkler, så en bygning eller et

andet objekt typisk vil kunne

ses på mellem 12 og 18 billeder.

Det giver et virkelighedstro

3D indtryk af bygningsfacader,

og selv om billederne

er optaget fra 1.000 meters

højde, kan man zoome ind

på detaljer. Billedopløsningen

er 15 cm pr. pixel.

inteLLigente biLLeder

Systemet, der hedder

Pictometry, er mere end

et billedbibliotek. Ud over

at kunne måle afstande,

bygningshøjder og arealer,

kan man søge på koordinater

(eksempelvis adressesøgninger),

tegne linjer og cirkler,

tilføje tekster og symboler

– eller ved hjælp af linkfaciliteter

knytte eksterne data til

en given lokalitet.

Alligevel er systemet let

at anvende. Efter 20 minutters

instruktion kan brugeren

finde billeder i databasen og

benytte de mange værktøjer.

Med et museklik kan man

skifte fra et kort til et billede

af et område, se området fra

siden eller lodret ned, zoome

ind på detaljer eller panorere

i billedet.

det store oVerbLik

Ved brand og andre større

ulykker kan man med systemet

få et godt overblik

over området og bl.a. lettere


vurdere adgangsmulighederne

til skadestedet, fordi de

mange billeder er optaget fra

mange forskellige positioner

og vinkler. Skråbillederne gør

det muligt at se vinduerne i

facaderne og dermed analysere

forskellige flugtveje.

Måling af bygningshøjder

og afstande mellem bygninger

kan bidrage til beslutning

om, hvilket materiel, der

skal indsættes i aktionen.

Indsatslederen kan også på

billederne se, hvilket tagmateriale,

der er på en bygning

og tilpasse slukningsarbejdet

efter dette.

Tilsvarende anvendelse kan

tænkes i forbindelse med andre

rednings- og evakueringssituationer,

til beredskabsplanlægning

og til øvelsesformål.

Politi og brandvæsen

i USA benytter i stigende

omfang Pictometry. Nogle

af de mest kendte eksempler

er terrorangrebet på World

Trade Center i New York

og følgerne efter orkanen

Katrina, som bl.a. ramte New

Orleans og Mississippi.

16 dage efter, de to fly

ramte WTC, blev området fotograferet

af Pictometry med

henblik på at levere såvel

højopløselige ortofotos som

digitale skråbilleder. 72 timer

efter fotomissionen blev

de geo-refererede billeder

leveret til kommandocenteret.

Billederne blev benyttet

dels til at vurdere skader på

nabobygninger og området

generelt, dels som grundlag

for vurdering af forsikringsspørgsmål

og til genopbygningsarbejdet.

Tilsvarende er systemet

anvendt i forbindelse med

orkanen Katrina, hvor sammen-

Med funktionen ”Walking Man” kan man måle den korteste afstand mellem to punkter via en række

mellempunkter. Billederne skifter i takt med, at musemarkøren bevæges fra det ene punkt til det andet.

ligning af ”før/efter-billeder”

var en stor hjælp såvel i selve

situationen og genopbygningsarbejdet,

som i den efterfølgende

udvikling af beredskabsplaner

for håndtering af eventuelle

fremtidige katastrofer.

HeLe europa

Hele Hovedstadsregionen

og byer med mindst 20.000

indbyggere er omfattet af

Pictometry-dækningen i Danmark.

Fotograferingen, der

begyndte i 2006, er overstået,

og billeddatabasen vil blive

opdateret hvert andet år.

For 1.500 kr. pr. kvadratkilometer

kan en kommune

erhverve både billeder og

software til at måle arealer og

afstande, og der er mulighed

for at bestille fotografering af

mindre områder også, sådan

som Kolding fx. har gjort

med fire mindre byområder,

og som Middelfart har gjort

med Hindsgavl.

Danmark indgår samtidig

i en europæisk database med

over 900 byer med mere end

50.000 indbyggere fotograferes.

Den aktuelle billeddatabase

er nok det største samlede

enkeltprojekt indenfor flyvefotografering

og kortlægning,

der er gennemført i

Europa til dato. Flere end 12

fly er på vingerne for at løse

opgaven, og de samlede datamængder

til billeddatabasen

er beregnet at fylde mere

end 300 terrabytes.

deLVis tiLgængeLig

I Europa er det den norske

koncern Blom, der har

etableret Pictometry-databasen.

Microsoft har købt

brugsret til den og benytter

billederne i Windows Live

Local, der er en Internet-

baseret kortservice på linie

med Google Earth.

Flere danske byer kan

allerede ses på Local Live og

flere vil komme til i de kommende

måneder. Microsoft

viser kun en begrænset del

af billederne, og ikke alle de

avancerede funktioner med

eksempelvis måling i billederne

vil være frit tilgængelige

på internettet.

Link: www.local.live.com

BRANDVÆSEN

51


52

Radioen hedder siNe

dansk Beredskabskommunikation vandt konkurrencen om det landsdækkende

radionet til beredskaberne

Af erik Weinreich

Kontrakten omkring etablering

af et dansk radionet

til beredskabet blev underskrevet

den 29. juni mellem

Økonomistyrelsen og Dansk

Beredskabskommunikation/

TetraNet. Selskabet ejes af

amerikanske Motorola og

belgiske Zenitel.

Alle dele af det danske

beredskab skal benytte det

nye radionet, og i erkendelse

heraf har den anden deltager

i konkurrencen om at

blive leverandør, det danske

TetraStar, der ejes af Damm-

Gruppen i Sønderborg,

besluttet at nedlægge det

mastenet, som man allerede

har opbygget. TetraStar har

ingen forventninger til at

Hædersbevisning overrakt i grenå

hurtig indgriben reddede en kvinde i kulde- og druknedøden

Af ole nedahl, bestyrelsesmedlem i Fkb

Onsdag den 3. januar var en

kold dag. Temperaturen var

omkring 3-5 grader. Det var

ved at være mørkt. Ib Gunner

Jørgensen og hans kone var

– som så ofte før – ude at gå

tur på Skakkesholm Strand

i Grenå. Som gammel fisker

skal han jo helst ud og lugte

saltvand hver dag.

afstand så de, at en

kvinde var på vej ud i vandet

med alt tøjet på. Ib Gunner

Jørgensen og hans kone fornemmede,

at noget var galt og

skyndte sig hen til stedet. Der

var ingen tvivl, et menneske var

ved at gøre noget rigtig dumt!

Resolut smed Ib tøjet

– dog ikke de lange underbukser,

man er jo et pænt

menneske – satte efter

BRANDVÆSEN

kunne tjene penge på sit

radionet, når størstedelen af

kundegrundlaget – beredskabet

– bliver tvangskunder hos

konkurrenten.

Det nye radionet er døbt

SINE (SIkkerheds NEttet).

Kontrakten, der gælder for

ti år, lyder på 1,6 mia kr. og

er kun en del af det kostbare

radionet. Andre dele

af udbuddet er undervejs,

og ingen har endnu styr på,

hvad nettet vil koste i drift.

Ifølge Økonomistyrelsen

skal det nye radionet, der er

baseret på tetra teknologien,

omfatte følgende:

• Gruppeopkald og alminde-

lige, individuelle opkald

• Mulighed for kommunikation

Hædersbevisningen blev på FKBs vegne overrakt af bestyrelsesmedlem

Ole Nedahl. Sammen med hædersbevisningen fik Ib Gunner Jørgensen,

der havde følgeskab af sin hustru, en check på 2.500 kr.

kvinden, der efterhånden var

nået så langt ud, at man ikke

kunne bunde. Da Ib nåede

ud til hende, havde hun

mistet bevidstheden. Ib fik

på tværs af beredskaberne

• God lydkvalitet uden bag-

grundsstøj

• Dataoverførsel via IP teknologi

• Prioritering af opkald

• Dynamisk indlæggelse af

grupper

• Sikring mod aflytning

• Overblik over mandskabets

position via GPS

• Alarmkald

Det er dog ikke alle krav, der

kan opfyldes fra starten. Visse

dele er endnu ikke udviklet,

mens der er problemer med

andre dele volder problemer.

først på LoLLand

Lolland og Guldborgsund Kommuner

bliver de første kommu-

hende bjærget ind til stranden.

Her blev der givet førstehjælp,

og hun blev holdt

i live, til brandvæsenet nåede

frem og kunne overtage det

ner, hvor SINE bliver implementeret.

Alle dele af beredskabet

– inklusiv kystredning og politi

– i dette område bliver en del

af det pilotprojekt, der skal

indkøre den nye teknologi.

Herefter skal SINE rulles

ud region for region i resten

af landet, og for hver region

vil nettet blive afprøvet.

Pilotdriften på Lolland og

Falster skal begynde i foråret

2008, og inden årets udgang

skal SINE være i drift i hele

region Sjælland.

I foråret 2009 skal SINE

sættes i drift i Region Hovedstaden,

Region Syddanmark

og Region Midtjylland, og

i efteråret kommer turen til

Region Nordjylland.

videre arbejde. Efterfølgende

overtog ambulance og læge.

Kvinden overlevede og lever

i dag i bedste velgående.

For den dåd, som blev

udført ikke uden fare for sig

selv, men som også var en

velovervejet handling, blev

Ib Gunner Jørgensen den

19. juni tildelt en hædersbevisning

fra Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer.

Hædersbevisningen blev

overrakt på Beredskabsgården

i Grenå i overværelse af

Nord- og Syddjurs kommuners

beredskabskommission.

Formanden for beredskabskommissionen,

Norddjurs’

borgmester Torben Jensen,

takkede på kommunens

vegne for veludført dåd.


Raffinaderi lånte kæmpe pumpe i Holland

33.000 kubikmeter råolie tømt ud af tank efter opdagelse af råolie på taget

af erik Weinreich

Beredskabet i Kalundborg fik

afprøvet sin procedure omkring

Statoil raffinaderiet, da

der den 11. juli blev opdaget

olie oven på en tank med

33.000 kubikmeter råolie.

Olien kan være trængt op nedefra

gennem en læk i taget,

der flyder på olien, men den

præcise årsag kendes ikke.

For raffinaderiet er det en

normal procedure at pumpe

olie fra en tank til en anden,

og det blev da også klaret

på to og en halv dag – blot

under større sikkerhedsprocedurer

end normalt.

Råolie er forholdvis letantændelig,

og eksempelvis et

lyn ville kunne antænde olien

på taget. For at sikre sig,

at man under en eventuel

Der er tryk på, når pumpen leverer 20.000 liter vand i minuttet.

Pumpen er en del af beredskabet ved hollandske raffinaderier.

brand ville have tilstrækkelig

slukningskapacitet, lånte

raffinaderiet en særlig

pumpe-container på nogle

hollandske raffinaderier. Der

er tale om meget svært

materiel med en pumpe, der

kan levere 20.000 liter vand

i minuttet. Den blev stillet

op sammen med en boosterpumpe

og en vandkanon,

lige som der blev udlagt

600 meter 12 tommer slanger

ned til Kalundborg Fjord.

Heldigvis kom det ikke i brug.

Samtidig etablerede raffinaderiet

ekstra beredskab

på stedet, lige som politiet

afspærrede den nærliggende

Asnæsvej.

Proceduren gik glat og

helt “efter bogen”, fortæller

Dan Juul Andersen, der er

chef for helse, miljø, sikkerhed

og kvalitet på Statoil

raffinaderiet.

BRANDVÆSEN

53


54 BRANDVÆSEN

Kalundborg

Sorø

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Ringsted

Landkommuner med

seveso-virksomheder

Faxe

Det moderne samfund er dybt afhængig af energi fra

både naturgas og råolie, mens planterne henter

energi fra kunstgødning. Lagre af alle dele

finder man i kommuner i et bælte tværs

over Sjælland, og alle lagre kræver særlig

Stevns

opmærksomhed fra de lokale beredskaber.

Vi ser nærmere på udfordringer og løsninger

i Kalundborg, Sorø, Ringsted, Faxe og Stevns

kommuner.

Ringsted klarer 96% af

alle udrykninger selv

140 kr. pr. indbygger til brand og Redning, der nu formentlig sendes i udbud

af erik Weinreich

Den kunne knibe med at

få beredskabsplanen for

Ringsted godkendt i byrådet

inden udgangen af august, så

den forlængede frist kommer

ganske tilpas. Selve planen

er færdig for et par måneder

siden og er godkendt i beredskabskommissionen,

så det er

kun den formelle afslutning

i beredskabskommission og

byrådet, der mangler.

Risikoanalysen er lavet

på baggrund af de senere

års hændelser, samt tillagt,

hvad beredskabschef

Søren Hansen har kunnet

forestille sig af andre ting.

Resultatet er omkring 50

scenarier, hvor de større er

afsporing af et passagertog,

brand i en skole, i en større

gård og i en rideskole.

Ellers starter scenarierne

i det små med det, der kendes

fra dagligdagen, så som

bilbrand, oliespild, brand i

container, transformerbrand,

Brandmandskabet i Ringsted kommer jævnligt på øvelse på Korsør

Brandskole. Foto: Brand & Redning.

forurening på vandløb, frigørelse

ved færdselsuheld og

overreven gasledning. Den

slags, som et vagthold sagtens

kan magte, og som dækker

87 % af alle udrykninger.

Et vagthold består her af

holdleder plus seks mand,

og hvis vagtholdet suppleres

af 2-3 mand fra det vagtfrie

mandskab, kan 96 % klares

selv.

Til de sidste hændelser

hentes hjælp fra naboerne

eller niveau 3 – det vil sige

Beredskabsstyrelsen afdeling

i Næstved.

rideskoLen

Det gælder også scenariet

med brand i en rideskole, der

formentlig vil være meget

mandskabskrævende. Det

er ikke sikkert, at holdleder

plus ti mand er nok i forbindelse

med dyreredning. På

den anden side forventer

Søren Hansen, at både

naboer og dyretransporter

inddrages i forbindelse med

nødopstalding.

– Vores forpligtelse gælder

redning og evakuering af

mennesker, og selv om det

ikke er vores ansvar at finde

nødopstalding, er det klart,

at vi går ind i samarbejde

med dyrlægen, siger

Søren Hansen.

Brandfolkene er nok lidt

mere fortrolige med kommunens

mange svinefarme. Kort

tid før den risikobaserede

dimensionering skulle præsenteres

for beredskabskommissionen,

klarede Ringsted

Brandvæsen med eget mandskab

en større brand i Ortved


ved Ringsted. Heri indgik en

del dyreredning og transport

af dyr til en anden bygning

på samme gård.

Mandskabet var her

1+1+10 i førsteudrykningen

og 1+5 i andenudrykningen,

suppleret med en vandtankvogn

fra Roskilde Brandvæsen,

der var den nabo

med den korteste kørevej til

brandstedet.

Når der er tale om levende

dyr, aftaler man naturligvis

altid med ejeren, så vidt det

er muligt.

eVaLuering

Anderledes er det på det

store Danish Crown slagteri,

der er en af kommunens største

arbejdspladser, og som

har store ammoniaktanke.

Hele scenariet her skal nu

gennemgås nøje i forhold

storbranden på slagteriet

i Skive.

I mindst 25 år har Ringsted

Brandvæsen evalueret alle

større brande i kommunen

som en naturlig del af indsatsen,

og disse evalueringer

bruges til løbende beslutninger

om justeringer af

beredskabet.

– Vi mødes altid om, hvad

der kan gøres bedre næste

gang, og der er ikke meget

i risikoidentifikationen, som vi

ikke kender fra brandsyn og

allerede har afdækket i kommunens

risikoprofil, understreger

Søren Hansen.

sVært at finde foLk

Ringsted Brandvæsen, der

blev grundlagt i 1905, har

to automobilsprøjter, to

tankvogne, en 18 meter

påhængsstige og en pionervogn,

der blandt andet

bruges til miljøopgaver,

redning og følgeskader.

Derudover har man besluttet

at fastholde slangetenderen

i beredskab ved brande på

landet, hvor der kan være lidt

længere til brandhaner og

branddamme. Dette bliver

der ikke ændret på i frem-

tiden, lyder beslutningen.

Beredskabskommissionen

har også besluttet at fasthol-

de et vagthold på 1+6, samt

tre indsatsledere til at skiftes

om vagten.

Alle brandfolk er deltidsansatte

med fem minutters

tilkald, og selv om situationen

i Ringsted ikke er kaotisk

endnu, mærker Søren Hansen

også det generelle problem

med at rekruttere brandfolk,

og måske har beslutningen

i byrådet om evt. udbud

også en betydning.

Ud af de 18 brandmænd

er de fire ikke funktionsuddannede

endnu, og det er

vanskeligt at skaffe flere folk.

Kommunerne har svært

ved at hamle op med det

generelle arbejdsmarked i en

tid, hvor man betaler 200 kr.

i timen til ufaglærte i byggeriet.

100 Mennesker

på skoLe

Også de frivillige har behov

for en større styrke. Byrådet

har i sin tid givet grønt lys for

en forøgelse af styrken fra de

nuværende 15 til 40, som er

målet. Beredskabets frivillige

tager sig af forplejning og

indkvartering og skulle tidligere

kunne indkvartere, hvad

der svarer til 5 % af kom-

munens borgere. Det nye

og mere realistiske tal

er 1 %, der svarer til de

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Her er Ringsted Brand og Redning rykket ud til brand i et foderpilleanlæg. Foto: Brand & Redning.

mennesker, der kan være i en

togstamme.

Den situation oplevede

man i decemberstormen

1999, hvor et tog strandede

på Ringsted Station, og hvor

man bl.a. indkvarterede 100

mennesker på Dagmarskolen.

Beredskabet har desuden

fem fuldtidsansatte, der ud

over Søren Hansen selv, er

to beredskabsinspektører,

en kontorassistent og en

brandmester med ansvar for

drift og vedligehold af brandstationen,

der ligger centralt

midt i byen.

biLLigt beredskab

Ved kommunesammenlægningen

blev Ringsted ikke

lagt sammen med andre,

og for Ringsted Brand og

Redning kom der tværtimod

en beskæring, idet nabokommunen

Suså, som man hidtil

havde dækket slukningsmæssigt,

blev lagt sammen

med Næstved og nu dækker

herfra.

Alligevel har Ringsteds

32.000 borgere et billigt

beredskab. Nettoudgiften til

brandvæsen, redning, katastrofeberedskab,

130 årlige

brandsyn, byggesagsbehandling,

service og frivillige

er omkring 4,5 mio. kr. om

året, og heri er medregnet

lønudgifter til de i alt fem

fuldtidsansatte. Det svarer til

140 kr. pr. indbygger, der er

en hel del under landsgennemsnittet.

udbud spøger

Alligevel har byrådet i Ringsted

besluttet at lave et udbud

omkring beredskabet for på

den måde at tjekke prisen.

Ud over, at Falck formentlig

vil byde ved et sådant udbud,

kunne det tænkes, at Roskilde

Brandvæsen og andre naboberedskaber

vil være med, og

desuden får beredskabschef

Søren Hansen selv mulighed

for på beredskabets egne

vegne at komme med et bud.

I beslutningen om udbudet

ligger således ikke en

beslutning om privatisering,

hedder det.

BRANDVÆSEN

55


koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til forebyggende

afdeling med tiltrædelse snarest muligt

Søger du spændende udfordringer på jobbet, i et team af gode kollegaer på en god arbejdsplads

og mener du, at du kan matche efterfølgende, så er du den vi søger, send en ansøgning allerede

i dag!

Har du lyst til udfordringer og mulighed for personlig udvikling, så er Beredskabscenter Aalborg et

godt valg.

Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til vores Forebyggende Afdeling, med

tiltræden hurtigst muligt og gerne 1. oktober 2007 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 37 timer

pr. uge.

I jobbet som Beredskabsinspektør skal du primært virke med forebyggende arbejde og vil blive en del af Forebyggende

Afdeling. Afdelingen varetager lovmæssig sagsbehandling i Aalborg Kommune, er konsulenter for andre

kommuner, har et tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere og Teknisk Forvaltning og varetager desuden opgaver

indenfor taktisk forebyggelse m.m.

Dine primære arbejdsområder vil være:

• Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning.

• Eftersyn af brandfarlige bygninger, oplag, installationer m.v.

• Behandling af driftsmæssige forhold herunder funktionsbaserede driftsvilkår.

• Rådgivning og vejledning om beredskabsmæssige forhold til myndigheder, virksomheder og borgere i Aalborg Kommune.

Herudover skal du indgå i indsatsledervagten og skal derfor have bopæl i Aalborg, eller tæt herpå, eller alternativt

være villig til at opholde dig på hovedstationen ved vagttjeneste.

Vi forventer, at du som minimum har gennemgået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk byggesagsbehand-

ling, har en byggeteknisk baggrund og kan arbejde selvstændigt med byggesagsbehandling i relation til BR kap. 6 og

herunder særligt de funktionskrav, som behandles efter Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Information om brandteknisk

dimensionering”.

Det vil være en fordel at du har en uddannelse som f.eks. Master i brand eller tilsvarende relevant uddannelse eller

vil være villig til at tage en sådan uddannelse, hvilket du i givet fald honoreres for. Erfaring fra tidligere ansættelse

ved et redningsberedskab vil være en fordel, men ikke et ultimativt krav.

Derudover søger vi en medarbejder med humoristisk sans og gode kollegiale egenskaber og som positivt vil bidrage

til samarbejdet og styrke vor fælles kultur.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer efter Ny Løn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jørgen Pedersen på tlf. 99 31 72 00

eller afdelingsleder Hermann Riekehr på tlf. 99 31 72 10.

Ansøgning vedlagt relevante oplysninger mærkes ”Jobansøgning - beredskabsinspektør” og sendes til:

Beredskabscenter Aalborg

Thomas Boss Gade 6

Postboks 529

9000 Aalborg

Ansøgningsfrist den 20. september 2007.

Beredskabscenter Aalborg er en moderne og spændende offentlig virksomhed med mange forskelligartede opgaver. Vi servicerer kommunens

borgere først og fremmest som Redningsberedskab, men også som servicevirksomhed med indtægtsdækkede opgaver. I Forebyggende Afdeling

er der pt. 9 ansatte og hele virksomheden omfatter 157 fuldtidsansatte og 42 på deltid, herudover 105 frivillige, alle fordelt på tre afdelinger og et

stabssekretariat. Beredskabscenter Aalborg består af en hovedstation, hvor Beredskabsforvaltningen ligger og tre lokalstationer som dækker

beredskabet for kommunens 195.000 indbyggere. Se mere på www.aalborgkommune.dk/beredskab


Det største scenarie i Sorøs

risikoanalyse er en brand i naturgaslageret

i Stenlille. Her,

dybt nede i undergrunden,

opbevarer DONG 1,2 mia.

kubikmeter naturgas, og den

værst tænkelige hændelse

vil være en ukontrolleret

brand, hvor gassen vælter op

gennem gasrørene, uden at

man kan lukke på nogen af

sikkerhedsventilerne.

I sådan et tilfælde skal

der bruges mindst 10.000

liter vand i minuttet til at

slukke branden, fortæller

beredskabschef Sven Urban

Hansen.

I forbindelse med etableringen

af lageret, der er

baseret på naturens egne

geologiske lag, er der lavet

indsatsplaner og mødeplaner

med tilkald af hjælp fra

omkringliggende byen og

Beredskabsstyrelsen.

En del af det meget

slukningsvand vil kunne

hentes ved en branddam i

nærheden og fra naturlige

forekomster i området,

men der er også planer for,

hvordan Beredskabskorpset

i yderste tilfælde vil skulle

udlægge 45 km A-slanger til

vandforsyning.

Naturgaslageret er helt

naturligt en Seveso-virksomhed,

der er omfattet

af Risikobekendtgørelsen,

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Naturgaslager kræver

plan for 10.000 liter

vand i minuttet

brandslukning i en del af sorø kommune sendes i udbud

af erik Weinreich

Sorø Brandvæsens nye redningsbåd er driftsklar, og den første tredjedel af brandmændene er

færdiguddannet i søredning ifølge den officielle branchevejledning for redning i mindre søer. Inden for

den kommende måned vil alle have gennemgået uddannelsen. Båden er en Brig Rib 500 og medbringer

bl.a. en “Jason Cradle”, hvormed man kan rulle en person fra vandet og ind over rælingen.

og hele sikkerheden omkring

lageret har i forbindelse

med Sorøs risikoanalyse

kun givet anledning til

en gennemgang af de

eksisterende planer og har

således ikke belastet arbejdet

med den risikobaserede

dimensionering, siger

Sven Urban Hansen.

Et andet scenarie ved-

rører de store skovarealer

ved Sorø, og baseret på

tidligere hændelser har

Sorø Brandvæsen for længst

anskaffet to tankvogne for

at kunne skaffe vand nok

ti slukning af større bundbrande

i skoven.

Skovene er for det meste

ejet af Sorø Akademi, der

ligeledes er nævnt i risikoanalysen.

Arbejdet med den risikobaserede

dimensionering

er godkendt i beredskabskommissionen

i juni og

ventes endeligt godkendt af

byrådet ultimo 2007.

Med i

tunneLberedskab

Sorø Kommune er en sammenlægning

af Dianalund,

Sorø og Stenlille kommuner

med tilsammen 29.000

Fortsætter side 58

BRANDVÆSEN

57


Fortsat fra side 57

indbyggere. Tværs gennem

kommunen går både

jernbane og motorvej, der

forbinder Vestdanmark med

København, og brandvæsenet

skal tage højde for

de store mængder af både

mennesker og farligt gods,

der dagligt passerer her.

Samtidig er Sorø Brandvæsen

med i det faste

beredskab omkring Storebæltsforbindelsen,

og i

tilfælde af større hændelser

i tunnel eller på broen skal

Sorø stille med holdleder og

seks brandmænd.

Alle brandmænd i Sorø

har fået specialuddannelse

i på brand- og redningsskolen

i Korsør i forhold til

indsats i tunnel, to gange

om året er alle på genopfriskningsøvelse

skolen, og

når Storebæltsforbindelsen

hvert efterår holder den

store øvelse den nat, hvor

man går fra sommertid til

vintertid, er Sorø ligeledes

med.

afVenter 2010

Den nye Sorø Kommune

står stadig på standby i forhold

til en endelig afklaring

om den fremtidige brandslukningsstruktur,

Indtil nu

er det kun indsatsleder-

vagten, der er samlet.

Sorø Brandvæsen slukker

nu og i fremtiden i de

gamle Sorø og Stenlille

Kommuner, mens Falck

i Ruds Vedby frem til

udgangen af 2009 har

kontrakt på at slukke i den

gamle Dianalund kommune

– samt i den gamle Høng

Kommune, der nu er en del

af Kalundborg Kommune.

Kontrakten kan kun opsiges

“i utide”, hvis både Sorø

og Kalundborg kommuner

er enige, og i Kalundborg

har politikerne udskudt en

beslutning.

Hvem, der skal slukke

i den tidligere Dianalund

Kommune fra 2010 (eller

forinden, hvis kontrakten

med Falck alligevel opsiges

58 BRANDVÆSEN

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Somme tider får udtrykket “i lys lue” en særlig betydning. Her en indsats fra Sorø Brandvæsen.

før tid), vil afhænge af et

udbud, hvor formentlig

både Falck og Sorø Brandvæsen

byder ind.

I Sorø består materiellet

af to A-sprøjter, to tankvogne,

en slangetender, to

pionervogne og et bådberedskab,

mens brandstationen

i Ruds Vedby har

en A-sprøjte, en tankvogn

og en slangetender. Der er

taget en principbeslutning

om indkøb af en drejestige

til stationen i Sorø, men

købet er endnu ikke sat på

budgettet.

Det samlede budget

for Redningsberedskabet

i Sorø Kommune er på

4,9 mio. kr.


ingen politisk beslutning

om beredskabet

i Kalundborg

Raffinaderi, store virksomheder, små-øer og under 50.000 indbyggere

af erik Weinreich

Ud over sin 5-tårnede middelalderkirke

er Kalundborg

kendt for nogle få, meget

store virksomheder, så som

landets største kraftværk,

Asnæsværket, og landets

største raffinaderi, Statoil,

der begge nyder godt af

dybvandshavnen, der aldrig

fryser til. Også et kæmpe fabriksanlæg

for NovoNordisk

og Novozymes præger byen.

NovoNordisk er verdens

største insulinproducent, og

Novozymes er tilsvarende

verdens største producent af

enzymer.

Den slags sætter naturligvis

sit præg på rednings-

beredskabet.

Ikke mindst raffinaderiet

udgør en særlig risiko, hvor

det er ekstra vigtigt med

en så kort reaktionstid som

muligt. Derfor har raffinaderiet

selv to kombi slukningskøretøjer

med fastmonterede

sprøjter på taget til en hurtig

førsteindsats med skum og

vand. Desuden er samtlige

120 skifteholdsmedarbejdere

uddannet i brandslukning på

Esbjerg Brandskole, hvor de

hvert andet år er til genopfriskning-kursus,

lige som

raffinaderiet hvert år selv

arrangerer brandtræning for

alle skiftehold, samt en stor

alarmeringsøvelse i samarbejde

med Kalundborg

Brandvæsen og Falck.

Skulle der opstå en situation

på raffinaderiet, over-

tager den kommunale indsatsleder

ansvaret, når han

ankommer. Indsatslederen

kan derimod ikke disponere

over raffinaderiets slukningskøretøjer

uden for raffinaderiet,

men mon ikke man ville

kunne finde en løsning her

og nu, hvis der blev brug for

dem på Asnæsnærket, der er

nærmeste nabo, mener beredskabschef

Gert Jürgensen.

Asnæsværket råder for

øvrigt selv over en gammel

automobilsprøjte til egen

førsteindsats.

strukturen

Må Vente

Som noget helt naturligt

indgår de nævnte store arbejdspladser

med scenarier

i den risikobaserede dimensionering.

Fx er en brand

i en heater på raffinaderiet

det største blandt ca. 40

scenarier og noget, der vil

kræve masser af materiel og

mandskab.

I den modsatte ende af

scenarierne er en ukompliceret

bilbrand.

Blandt de særlige risici

i området kan også nævnes

oplag på Novo-fabriksanlægget

af ammoniak, samt

Kalundborg Havn, der i godsmængde

er en af de største

i landet.

Selve den risikobaserede

dimensionering er stort set

færdig og afventer nu den

politiske beslutning om

serviceniveau. Endnu mere

afventende er den frem-

tidige struktur for det kommunale

redningsberedskab,

idet der ikke er taget politisk

stilling til, om og i givet

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

fald hvad, der skal ændres

i opbygningen fra før

kommunesammenlæg-

ningen.

Ny Kalundborg er en

sammenlægning af fem

kommuner, nemlig Bjergsted,

Hvidebæk, Gørlev, Høng

og Kalundborg tilsammen

49.500 indbyggere. Brandslukningen

i Kalundborg,

Hvidebæk og Gørlev vare-

tages af Kalundborg Brand

og Redning. Bjergsted dækkes

af Falck i Snertinge og

Høng af Falck i Ruds Vedby,

der ligger i nabokommunen

Sorø.

Kontrakten med sidstnævnte

udløber med

udgangen af 2009, og det

er blandt andet den, der er

medvirkende til, at politikerne

endnu ikke har besluttet

sig for fremtiden.

En enkel ændring er der

dog sket i form af en fælles

indsatsledervagt for hele

Kalundborg Kommune. Vagten

er indtil videre fordelt på

fem indsatsledere.

eftersyn af

ø-beredskabet

I oplægget til risikobaseret

dimensionering er udgangspunktet

samme niveau, som

i dag.

På materielsiden vil

det sige to slukningstog

i Kalundborg, et i Gørlev, et

i Snertinge og et i Ruds Vedby.

Kalundborg har desuden

en forureningsvogn, en båd

til olieforurening på Kalundborg

Fjord, en redningsvogn,

en 32 meter stigelift, samt

otte kemikaliedragter. Dertil

højderedningsudstyr, som

Fortsætter side 60

BRANDVÆSEN

59


60

Med 14 km fra brandstationen i Kalundborg til et brændende hus på Kelleklintevej nåede ilden at få godt fat, inden førsteindsatsen

nåede frem. Hændelsen er fra den 17. august 2006. Foto: Jens Nielsen.

Fortsat fra side 59

brandfolkene har fået særlig

uddannelse i at bruge.

Beredskabet i Kalundborg

har desuden en redningsgruppe

på 13-14 aktive frivillige

med en redningsvogn

og en stor lastbil til flytning

af containere. De frivillige,

hvoraf to har uddannelse

som brandmænd, har bl.a.

ansvaret for indkvartering

og forplejning – og er også

i aktion, når vejret viser tænder.

Sidst ved stormfloden

den 1. november, hvor de

var ude med sandsække for

at beskytte bygninger mod

indtrængende vand.

Med til Kalundborg

Kommune hører øerne

Sejerø (400 indbyggere) og

Nexelø (25 indbyggere) samt

halvøen Reersø, der alle har

eget materiel. Hidtil har

BRANDVÆSEN

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

dette ikke været vægtet særlig

højt, og det er noget af

det, som Gert Jürgensen

skal have set nærmere på.

Eksempelvis består Reersøs

materiel af en minisprøjte

i form af en varevogn med en

slange og en vinde. Halvøen

udgør i sig selv en særlig

risiko på grund af sine mange

stråtækte huse, der ligger

meget tæt.

Fra alle brandstationer er

der i princippet tilkald og

fem minutters udkørsel, men

i praksis er der i Kalundborg

i dagtimerne øjeblikkelig udrykning

med en sprøjte, fordi

man har i alt 12 mand ansat

på fuld tid. Dertil kommer

16 deltidsansatte fordelt

på to hold. Samme antal er

tilknyttet brandstationen

i Gørlev og nogenlunde

tilsvarende styrke på de to

Falck-stationer.

175 kr. pr. indbygger

Det samlede redningsberedskab

i Kalundborg – inklusiv

brandsyn og administration

– koster med en pris på 175

kr. pr. indbygger under

landsgennemsnittet, men en

mindre forhøjelse er tænkelig,

bebuder Gert Jürgensen.

Kalundborg er trods alt en

kommune i kraftig udvikling

og med mange tunge virksomheder.

Der bruges således halvandet

årsværk til brandsyn og

byggeteknisk behandling, og

i forbindelse med kommunesammenlægning

og arbejdet

med risikobaseret dimensionering

har det været svært

at nå det hele. Han er derfor

ganske klar over, at en næse

fra Beredskabsstyrelsen er på

vej til kommunalbestyrelsen

i Kalundborg, fordi ikke alle

brandsyn er nået i 2006.

Det skal to nye administrative

medarbejdere, som

Gert Jürgensen har søgt

om fra 2008 rette op på. Så

skulle der også gerne blive

overskud til at opruste på det

forebyggende arbejde.

I dag holder Kalundborg

Brand og Redning kurser i

elementær brandbekæmpelse

og førstehjælp, men der er

ikke ressuorcer til opsøgende

arbejde.

Ellers glæder han sig over

de nye muligheder i den byggetekniske

sagsbehandling.

Blot sikkerhedsniveauet kan

holdes, er der mange muligheder

for alternative løsninger.

Som udgangspunkt er

der i dag intet, der ikke kan

lade sig gøre, når man tager

de funktionsmæssige briller

på, siger Jürgensen.


Landkommune med tre

seveso-virksomheder

Faxe brandvæsen har højderedning, hollandsk frigørelse, 30.000 folkedansere

og overvejer eget bådberedskab for at spare tid

af erik Weinreich

Allerede i 2002 slog Haslev,

Faxe og Rønnede kommuner

deres beredskaber

sammen, og lykkeligvis var

det de samme tre kommuner,

der i 2007 fusionerede

til Faxe Kommune. Ved

kommunesammenlæg-

ningen var hele organisationen

Faxe Brandvæsen

således for længst på plads

med brandstationer i Faxe

og Haslev.

Begge er Falck-stationer

med deltidsansatte brandfolk

og tre kommunalt ansatte

indsatsledere ved hver

station. Generelt mener

beredskabskommissionen,

at førsteindsatsen bliver

mere effektiv, hvis indsatslederen

kan være på skadestedet

først til at danne sig et

overblik over situationen, og

det kan bedst lade sig gøre

med to indsatsledervagter.

Med få undtagelser er

førsteindsatsen indsatsleder,

holdleder og seks mand,

fortæller viceberedskabschef

Per Aasbjerg, der p.t.

er konstitueret som beredskabschef.

Undtaget kan være, hvis

politiet direkte anbefaler

reduceret udrykning til

fx. en afbrænding eller en

mindre olieforurening, som

kan klares af 2-3 mand i en

tankvogn.

Indtil videre køres med

fuld bemanding til automatiske

brandalarmer, men

senere, når arbejdet med

den risikobaserede dimensionering

er på plads, vil

man se nærmere på, om der

kan ske en reducering her.

frigøreLse efter

HoLLandsk ModeL

Frigørelse ved færdselsulykker

har længe været en

del af udfordringerne for

beredskabet i Faxe, der

bruger den hollandske model

med 1+1+5 mand. Det

er den, der undervises efter

i Tinglev, og hvor alle har

helt faste opgaver på skadestedet.

Det fungerer rigtig

godt, når alle er fortrolige

med, hvem der gør hvad,

fortæller Per Aasbjerg, der

på folkenes vegne ofte får

ros for indsatsen fra ambulancefolk.

Der køres til alle færdselsulykker,

og med Sydmotorvejen

skærende gennem

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

kommunen er det desværre

med ”god succes”, siger

Per Aasbjerg. På årsplan

bliver det til 10-15 frigør-

elser, og som en udløber af

risikoanalysen ved den risikobaserede

dimensionering

er det tanken til efteråret

at lave en behovsanalyse

for at se, hvilket materiel

og værktøj, det kunne være

nyttigt at anskaffe til svær

frigørelse.

MaterieL

Begge brandstationer råder

over et slukningstog, der

i Haslev består af en automobilsprøjte,

en tankvogn

og en lifttender. Sidstnævnte

blev anskaffet som

et forsøg, men den bruges

ikke, da man ikke i kom-

munen har boliger over

3. sal. Derfor anbefaler

Per Aasbjerg, at tenderen

udskiftes med en tankvogn,

så slukningstoget svarer til

det, der kører ud fra Faxe.

Med næsten 30 km

kyststrækning er der også

behov for et bådberedskab.

I praksis fungerer det ved,

at Faxe Kommune betaler

en del af omkostningerne

til redningsbåden i Stevns

Kommune, der bemandes af

frivillige.

Ordningen fungerer

udmærket, men alligevel

overvejes det at købe egen

redningsbåd. Det vil kunne

spare 10-12 minutter i responstiden.

ønsker Mere

forebyggeLse

Per Aasbjerg er glad for,

at beredskabet i Faxe sorterer

direkte under borgmesteren

og også bliver her

fremover, også selv om der

kan ske organisationsmæssige

ændringer i forbindelse

med den risikobaserede

Fortsætter side 62

BRANDVÆSEN

61


62 BRANDVÆSEN

Greve Kommune

Beredskabsinspektør

Derfor søger vi en beredskabsinspektør, som skal

stå for udvikling af Redningsberedskabets interne

forretningsgange og organisation på uddannelsesområdet.

Den rette ansøger har udover sin faglige

baggrund en naturlig interesse for anvendelse af IT i

såvel undervisningssammenhæng som i operativ

sammenhæng. Hertil kommer interesse for anvendelse

af moderne kommunikationsmidler til understøtning

af den operative indsats.

De primære arbejdsopgaver vil være:

• Uddannelsesplanlægning, herunder årlige uddannelsesplaner

samt anden uddannelses-, øvelses-,

og kursusvirksomhed.

• Udvikling af nye uddannelses- og kursustilbud.

• Koordinering af anvendelse af instruktører.

• Formand for uddannelsesudvalg.

• Koordinering af de praktiske opgaver for de frivillige,

herunder beredskabsdepot og garager.

• Deltagelse i uddannelsen af frivillige og øvelser.

• Implementering af IT- i indsatslederbil, situationsrum

(GIS) og i undervisningssammenhæng.

• Implementering af moderne kommunikationsløsninger.

• Deltagelse i Redningsberedskabets indsatsledervagt.

• Deltagelse i redningsberedskabets øvrige opgaver,

herunder brandsyn og beredskabsplanlægning.

Vi forventer, at du

• har en bred beredskabsfaglig baggrund og er uddannet

brandteknisk byggesagsbehandler og indsatsleder.

• har erfaring i undervisning og administration fra

tidligere stilling.

• kan honorere de tidsmæssige udrykningskrav forbundet

med at fungere som indsatsleder

• er villig til at deltage i uddannelse og øvelser, også

uden for normal arbejdstid.

• kan samarbejde bredt , er serviceorienteret og

fleksibel.

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Greve Redningsberedskab overtager ansvaret for driften og uddannelsen af 50 frivillige

i redningsberedskabet samt mandskabet på Støttepunktet i Greve med virkning fra den

1.januar 2008.

Vi tilbyder:

Et spændende og afvekslende job med høj grad af

selvstændighed i et fagligt udviklingsorienteret

miljø. Vi arbejder som et team samtidig med, at hver

enkelt har sine primære ansvarsområder.

Ansættelse:

Vil ske jfr. beredskabsoverenskomsten med aflønning

på grundløn, trin 37. Herudover vil der i henhold

til princippet om ny løn kunne forhandles kvalifikationsløn,

samt evt. funktionsløn, afhængig af

særlige kvalifikationer og ansvar.

Deltagelse i indsatsledervagten honoreres i henhold

til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger:

Kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jan

Funk Nielsen eller viceberedskabschef Ole Qvist på

telefon 43 95 0100. Der er udarbejdet ”Beredskabskoncept

2008 til 2011 for Greve Redningsberedskab”

som kan fås ved henvendelse til sekretær Lis

Foldager på 43 95 0100.

Ansøgning:

Bilagt dokumentation for uddannelse, straffeattest

og tidligere beskæftigelse sendes til Greve Redningsberedskab,

Lunikvej 6-8, 2670 Greve eller via

mail til lfo@greve.dk og skal være os i hænde senest

den 24. august 2007, kl. 12. Samtaler forventes

afholdt i uge 36.

Greve Redningsberedskab er et kommunalt redningsberedskab,

der varetager alle kommunale

beredskabsmæssige forpligtigelser (delvis entrering

med Falck) i Greve Kommune. Greve Redningsberedskab

har en stor frivillig stab, og er samtidig

Støttepunktskommune. Vi lægger stor vægt på forebyggelse

samt en høj grad af service over kommunens

borgere, virksomheder og foreninger. Greve

Kommune er en vækstkommune og er moderne

erhvervskommune som satser på at være et godt og

trygt sted at bo med plads til fortsat boligudvikling.

En kommune i udvikling, med en attraktiv kystlinie,

gode tilbud og med et indbyggertal på 48.000.

Fortsat fra side 61

dimensionering og i forbindelse

med, at kommunen

skal have ny beredskabschef.

I den forbindelse håber

Per Aasbjerg på, at der

bliver ressourcer til mere

forebyggelse. Den nuværende

normering hedder tre

fuldtidsansatte, der alle skal

være indsatslederuddannet

og alle skal gå brandsyn

m.m. Nu skulle der også

gerne blive mulighed for

flere kampagner, brandøvelser,

kontakt til private

boligselskaber og måske tid

til at være med til at planlægge

trafikforhold for at

nedbringe antallet af uheld.

Det gælder om at finde

det rigtige niveau i forhold

til et budget på netto 6,5

mio. kr. til beredskabet,

svarende til 188 kr. pr.

indbygger. Heri er dog indeholdt

pension til en tidligere

beredskabschef.

30.000 tiL stæVne

Der kaldes ofte på Faxes

næsten 25 frivillige i beredskabet,

selv om det er

sjældent, at de fire, der er

funktionsuddannet i brandtjeneste,

gør brug af netop

den kvalifikation. Dertil er

der for få lange indsatser,

og de bor for langt væk til

at være med ved alarmeringer.

Til gengæld er der masser

af løse arrangementer med

brug for samaritter vagt

som live koncerter med

3-4.000 deltagere, campingtræf

for 6.000 og

stævner for måske 30.000

folkedansere. Når Tøserundens

7.500 deltagere cykler

fra Køge, står de frivillige

parat med sandwich og

kaffe til dem, og ved det

store 4H dyrskue på

Bregentved bliver feltkom-

furet ivrigt brugt.

Derudover er det de

frivillige, der i givet fald skal

stå for indkvartering, hvor

det krigsmæssige antal på

1.750 nu er skåret ned til

300, der er det antal, som


man går ud fra, vil søge

mad og husly, hvis en snestorm

skulle standse toget

netop i Faxe Kommune.

3 x seVeso

Faxe er en udpræget landkommune

med 34.500

indbyggere. Alligevel rummer

den i øjeblikket hele

to Seveso-virksomheder, og

en tredje er på vej. Selv om

alle placeringer er ”fornuftige”,

kræver de ekstra i

forhold til beredskabsplanlægningen.

Brenntak Nordic i Høsten

mellem Haslev og Faxe er en

kemikalievirksomhed, der

som den eneste i Danmark

fylder ammoniak på flasker,

og selv om Haslev Brandvæsen

selv har to kemikaliedragter,

vil Beredskabsstyrelsen

Sjælland i Næstved

blive tilkaldt ved ulykker

her. Køretiden fra Næstved

er omkring en halv time, og

assistance herfra bruges 3-4

gange om året.

Danish Agro, der er en

fusion mellem tre andelsgrovvarefirmaer,

har i

udkanten af Karise et meget

stort oplag af 34,5 % ammoniumnitrat,

dvs. almindelig

kunstgødning, der

bliver til livsfarligt sprængstof

ved en højere koncentration.

Den tredje virksomhed

i den farlige afdeling, er

endnu i planlægnings-fasen.

Etableringen vil ske i et nært

samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen

og kommunens

planafdeling.

Disse tre risikovirksomheder

indgår naturligt i de

56 scenarier, som indgår

i planen for den risikobaserede

dimensionering.

Højderedning

og HøjLagre

Den lille landkommune er

desuden hjemsted for Faxe

Kalkbrud, der er en af Nordeuropas

største, åbne miner.

Tæt på bruddet har Faxe

Bryggeri vandboringer, og

begge dele giver anledning

til scenarier, fx i forhold til

forurening i kalkbruddet

med risiko for vandkvaliteten.

Kalkbruddet har 25-30

meter høje kanter, hvilket

stiller krav om udstyr til og

uddannelse i højderedning,

og så skal man desuden

tage højde for, at kalken

i regnvejr bliver glat som

sæbe og stiller ekstra store

krav til gode dæk.

Nævnes kan også fire

højlagre, mange stråtækte

bygninger, samt en af

Danmarks største campingpladser,

der ligger på en

landtange, hvortil eneste

adgang går gennem en

nåletræs- og lyngplantage.

uændret niVeau

Forslaget til beredskabs-

plan ifølge den risikobaserede

dimensionering har

været i beredskabskommissionen

og er sendt til

Beredskabsstyrelsen. Den

forventes at kunne fore-

lægges byrådet her i august.

Anbefalingerne går stort

set på et uændret niveau

– bortset fra lidt forbedringer

på materielsiden.

– Man kan altid gøre

ting bedre, have visioner

og drømme. Samtidig er

der et vist antal kroner til

rådighed, og så gælder det

om, at de to skæringslinier

krydser et tilfredsstillende

sted.

– Det synes jeg, vi har

fundet – vel vidende, at

der er nogle ubekendte,

som vi ikke styr på endnu.

Således har vi ikke over-

blik over, hvilke typer

opgaver, vi får, når vi skal

overtage redningsopgaverne

næste sommer, siger

Per Aasbjerg.

Radio- og kommunikationsudstyr til brand, redning og beredskab

NIROS Communications er specialister i professionelle radioog

kommunikationsløsninger til brand-, rednings- og beredskabstjenester.

Hos NIROS er du sikret kompetent rådgivning

og en af markedets bredeste produktpaletter:

• TETRA terminaler

• Analoge terminaler

• Pagers

• Switches

• PC applikationer

• Professionel rådgivning

og support

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

NIROS Communications A/S • Hirsemarken 5 • DK-3520 Farum • Telefon +45 44 99 28 00 • www.niros.com

NIROS Communications har arbejdet med skadestedskommunikation siden 1966, og vores mange års erfaring kommer

vores kunder til gode i både produkter, rådgivning og support.

BRANDVÆSEN

63


64

Fælles øvelser for frivillige

beredskabet i stevns kommune kører på sin fjerde resultatkontrakt

af erik Weinreich

Stevns Brandvæsen er under

kraftig fornyelse med opnormering

af hjælpe-

stationen i Haarlev til fuldgyldig

beredskabsstation

samtidig med, at den i løbet

af efteråret flytter til bedre

og nyrenoverede bygninger.

Også beredskabsstationen

i Store Heddinge skal have

nye lokaler.

På materielsiden skal

Store Heddinge have en

ny 5.000 liter automobilsprøjte

og en ny 8.000 liter

tankvogn. Begge chassis

kommer til landet i oktober,

hvorefter de skal opbygges.

I forvejen har stationen en

8.000 liter tankvogn og en

18 meter efterløbsstige.

Sidstnævnte bruges dog

sjældent, men den har den

rette størrelse til at komme

ind i gården på Gjorslev og

Vallø slotte.

Stevns Kommune er en

sammenlægning af landkommunerne

Vallø og

Stevns med i alt 22.000

indbyggere. Før sammenlægningen

blev brandslukningen

varetaget via fælles

Falck-kontrakt med Køge

Kommune, og fra januar

i år har kommunen egen

kontrakt med Falck.

faste opgaVer

tiL friViLLige

Samtidig råder beredskabschef

Niels Mørup over

44 frivillige, hvoraf 15 indgår

på vagtholdet, der

kan tilkaldes med en ”gammel”

københavnersprøjte

(M15) fra 1989 og med to

vandtankvogne på 12.000

og 14.000 liter. Desuden er

det de frivillige, der kører til

frigørelse ved færdselsulykker,

samt 12-14 gange om

året alarmeres til kystnær

søredning med rednings-

BRANDVÆSEN

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Når der på vandet ud for Stevns går ild i en llle motorbåd, eller en sejlbåd får motorstop, går der

ikke mange minutter, før de frivillige er på vej med ”Elverpigen”.

båden Elverpigen. 14 af de

frivillige har “speedbåds-

kørekort”.

De frivillige har en god

og bred uddannelse, roser

Niels Mørup. De er således

også uddannet til brand og

indgår som en integreret del

af Stevns Brandvæsen, idet

de kan kaldes ud direkte af

indsatslederen med en bipper

– lige som deltidsbrandmændene.

Det er en stor fordel

for alle parter, at de frivillige

seks gange om året

er sammen med de deltidsansatte

Falck-brandmænd

på øvelser og i det hele

taget bruges jævnligt. De

lærer hinanden at kende,

og de frivillige har jo meldt

sig, fordi de gerne vil være

med. De får da også jævnligt

ros fra ambulancebehandlere

i forbindelse med

frigørelse – og så skader det

ikke, at frivillige trods alt er

en billig fornøjelse for det

kommunale beredskab.

resuLtatkontrakt

De frivillige vil også fremover

have en fremtrædende

rolle i Stevns Brandvæsen,

og Niels Mørup har fået

beredskabskommissionens

opbakning og tildelt

ressourcer til et forbedret

udkald efter samme princip

som deltidsbrandfolk og

direkte fra vagtcentralen.

Det fremgår af den risikobaserede

dimensioniering,

som er godkendt i beredskabskommissionen

og som

Beredskabsstyrelsen finder

lever op til de krav, der stilles

efter bekendtgørelse nr.

765 af 3. august 2005 om

risikobaseret kommunalt

redningsberedskab. Herudover

er beredskabet som

minimum uændret, men

på et ligeledes uændret

budget, så Niels Mørup skal

finde ressourcer til investeringer

både på det forebyggende

og det afhjælpende

område.


og Falck-brandmænd

I forvejen skal han tjene

267.000 kr., inden budgettet

balancerer. Sidste år

var indtægterne det dobbelte,

ikke mindst fra de

500 deltagere i forskellige

kurser.

2007 er fjerde år, hvor

Niels Mørup arbejder ud

fra en resultatkontrakt,

som han betragter som et

rigtig godt styringsværktøj.

Kontrakten er en god måde

at synliggøre beredskabet

på og de projekter, som der

arbejdes med.

Blandt andet tydeliggøres

den økonomiske fordel ved at

have frivillige i beredskabet.

Som nye og indtægts-

givende opgaver har

beredskabet i Stevns fået

kommunens risikoanalyse

og forsikringsadministration.

Det betaler kommunen

et årsværk for.

Et andet, nyt område er

sygetransport af visiterede

borgere til dagcentret. Her

havde Niels Mørup givet det

bedste og billigste tilbud,

og som en følge heraf

måtte han tage et taxavognmandskursus.

I det hele taget kan

ansvarsområdet løbende

udvikles ikke mindst inden

for sikkerhed og sundhed,

hvor kommunens daglige

leder af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet varetages

af beredskabsinspektøren.

koMMunesAMMenLægning

koMMunepoRtRætteR

Beredskabet på Stevns

koster netto 4,5 mio. kr. om

året. Ud over Niels Mørup

er der to fuldtidsansatte

medarbejdere og der er

netop ansat en kontoras-

sistent på deltid.

30 Meter ind

i kLinten

Ud over at være en typisk

landkommune har Stevns

også en lang kyststrækning

ud mod Østersøen, som er

meget sårbar over for olieforurening.

Det gælder ikke

mindst klinten.

Blandt særlige risici skal

nævnes Stevnsfortet, der

er bygget 30 meter ind

i undergrunden, og hvor

Niels Mørup var været involveret

i planerne for at åbne

fortet som museum. Her

skal der tænkes i sikkerhed

på en anden måde end ud

fra det almindelige bygningsreglement.

Som en forpremiere på

museet har Stevnsfortet

været åbent hver mandag

her i sommer, hvor brandfolk

har været med på

guidede ture som brandvagter.

Næste år åbner fortet

permanent.

Klinten er også baggrund

for, at Stevns Brandvæsen

har udstyr til højderedning.

BRANDVÆSEN 65


66

BRANDVÆSEN

1. adgangskontroL

l ruko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

2. affugtningsanLæg

Munters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. aLarM- og MeLdeudstyr

l dansikring

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

l dansk brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

Metorion MusiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

4. aspirationssysteMer

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

5. beredskabskurser

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. brandanLæg

l Lindpro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

7. brandbegrænsende

bygningsdeLe, bekLædning M.M.

firesafe as

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

sCandi suppLy a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations-

gennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkon -

struktioner.

8. brandiMprægnering og

brandbeskyttende MateriaLer

ab pLanteserViCe

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ,

stråtage og juletræer m.m.

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

sCandi suppLy a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner

9. brandLaboratorier

dfL – danisH fire Laboratories

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

10. brandsiMuLering

abC brandteknik

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

11. bs- bd- og f-døre saMt jaLousier

HVeM sæLgeR ...

deko, Loft+Væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

doorfLex a/s

www.doorflex.dk

(BD 30 og BD 60 skydedøre)

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for

skydedøre)

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

n jk porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

jsa brand

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

12. brandVentiLation

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

13. brandVæsenets MaterieL

og udstyr

aLbatros internationaL a/s

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

autoteC aps

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

aVk internationaL a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

bfi optiLas a/s

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD

dansk uniforM

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

dräger safety danMark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜVer brandMaterieL a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norden a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns kran udstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

gkV brandMaterieL

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

iCM sikkerHedsMaterieL a/s

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

kwintet HejCo aps

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

s Linde brandMaterieL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

proCurator safety denMark,

fire & resCue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer,

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

sawo a/s

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

skoVbo totaL serViCe a/s

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

www.skovbo.com

Motorsave – Skæremaskiner

Pumper og Generatorer

Viking Life-saVing equipMent a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

14. dørLukningsanLæg

og portautoMatik

dorMa danMark a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

n jk porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s Linde brandMaterieL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

l ruko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

15. ekspLosionsforebyggeLse

og ekspLosionssikring

dräger safety danMark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

geopaL systeM a/s

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

16. forureningsbekæMpeLses-

MaterieL

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

Ld HandeL & MiLjø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm.

Markedets bredeste program. Mulighed for

levering døgnet rundt.

øko-safe aps

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/

olieforurening

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03

www.okosafe.dk

17. gnistdetektering og -sLukning

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

18. HåndiLdsLukkere,

saLg og opsætning

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

l dansk brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gLoridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s Linde brandMaterieL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit brandserViCe

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted


ednings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

studsgaard brandMaterieL

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

19. inforMationssysteMer

dansk essenteCH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

20. Lofts- og VægbekLædning

deko, Loft + Væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

iVarsson & Co. a/s

Ubrændbare og brandsikre byggeplader.

Brandsikring af stålkonstruktioner.

Kometvej 36, 6230 Rødekro

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20

21. MaritiMt sikkerHedsudstyr

pro-safe refLeCtion a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, både, kompressorer,

reflekser.

22. nødbesLag

l ruko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. radio-/koMMunikationsudstyr

ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

LMr radiosysteMer a/s

Egevej 4, 6200 Aabenraa.

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmr.as

MørkedaL teLeCoM a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

niros CoMMuniCations a/s

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

radioCoM danMark aps

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg.

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70

www.radiocom.dk.

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer.

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine-

radioer. Flyradioer.

Scannere.

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways.

tp serViCeCenter fyn

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt-

centraler.

ZeniteL denMark a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

24. rådgiVende firMaer

danfoss seMCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

dansprinkLer aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nieLsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

noVenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

l ruko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

Vid aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge.

www.vidaps.com

25. sikkerHedsbeLysning

safeexit a/s

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk.

26. sikringsskiLte

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gLoridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s Linde brandMaterieL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

27. stationære sLukningsanLæg

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s brønduM a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 66 64 00

danfoss seMCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l dansk brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

dansprinkLer aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nieLsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

HVeM sæLgeR ...

s gw sprinkLer a/s

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H rørbyg a/s

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated soLutions

n (denMark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

28. totaL renoVering

af sekundærskader

arepa firenew a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

iss daMage ControL a/s

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

på samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

neris skadeserViCe a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

skadeserViCe danMark

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00

poLygon skadebegrænsning

Munters fugtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

29. tV- og VideooVerVågning

Metorion MusiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

30. tyVerisikring

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

31. VagtCentraLer

ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

innoVatiVe business software a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk, info@innovative.dk

intergrapH danMark

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

MørkedaL teLeCoM a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

32. VandfyLdte sLangeVinder

s apoLLo brandMaterieL aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s faLCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gLoridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

HwaM Venti as

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com, www.hwamventi.com

s Linde brandMaterieL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

Lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

33. Vandtåge sLukningsanLæg

danfoss seMCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l kidde danMark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

noVenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

Vid aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

s Medlem af dansk

brandsikrings forening

l Medlem af

sikkerhedsbranchen

n dansk Leverandør

af ståldøre

tEgN EN optAgElSE

uNDER

“HVEm SÆlgER ...”

Ring til:

ekström annonce

service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN 67


“Vi sikrer, at det altafgørende kald kan

foretages hver gang“

I august og september

kommer Zenitel til dig

For demo af TETRA og

faglig information om dine

nye muligheder med nettet.

• Information om teknologien

• Applikationsmuligheder

• Demo af de nye terminaler

• Råd og vejledning om

implementering

Mød os på FKB årsmøde og få

mere information om, hvornår vi

besøger dig:

Stand T4 i teltet!

Eller ring til os for

en aftale - vi har

byggeklodserne til SINE

4343 7411

www.zenitel.dk

Se også

Roadshow

kalenderen på

vores hjemmeside

www.zenitel.dk

Zenitel Denmark A/S, Park Alle 350 A, 2605 Brøndby, telefon +45 43 43 74 11, fax +45 43 43 75 22

info.denmark@zenitel.com, www.zenitel.dk

Maskinel magasinpost

id-nr. 42249

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr.

abonnement

ring venligst

på tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines