20.000 liter koncentreret syre - Foreningen af Kommunale ...

NR. 7 • august 2007 

BRANDVÆSEN 

udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

20.000 liter koncentreret syre 

Miljøet var truet, og træernes blade blev brune, da næsten 

20.000 liter koncentreret salpetersyre løb ud på jorden tæt 

ved Limfjorden. Regningen for oprydning bliver ekstra stor, 

fordi to slamsugere blev ødelagt. 

side 14-16

BRANDVÆSEN 

NR. 7 • august 2007 • 5. ÅRgaNg 

IssN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Ole Nedahl, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN september 2007 er 20. august 2007. 

2 

BRANDVÆSEN 

Indhold 

LedeR: VeLKommeN tiL åRsmødet – og juBiLæet 

Af Peter Staunstrup, formand for FKB .......................................................... side 3 

dRejestigeN FRa odeNse på Visit i thoRshaVN ................................... side 4 

deVis FoRLæNget FRist FoR RisiKoBaseRede pLaNeR ........................... side 5 

RetteLse: Rigtige tempeRatuReR .......................................................... side 5 

LaRs hViid eFteR ti åR i BestyReLseN: tRoVæRdig FoReNiNg ............... side 6 

Kæmpe daNsK-tysK øVeLse i tiNgLeV 

Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................ side 9 

iNteRcoN: FRa psyKoLogisK KRisehjæLp tiL KatastRoFeR 

Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................ side 10 

samaRBejde meLLem tiNgLeV og hamBoRg ........................................ side 10 

i gRøFteN med 31 toNs saLtsyRe ........................................................ side 12 

BLød taNK VaR eN oVeRRasKeLse ........................................................ side 13 

syResiKKeR sLamsugeR ødeLagt aF saLpeteRsyRe ............................. side 14 

– BeRedsKaBet BuRde KuNNe KRæVe sKiLtNiNg .................................. side 15 

200.000 toNs ammuNitioN Ved chRistiaNsø 

Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm .................................................. side 18 

BoRNhoLm FåR Nyt gasReNse udstyR 


KRigsgas aFReNses i FRaLaNdsViNd 


gasFaReN eR støRst i østeRsøeN 


BRaNdmaNdsKoNKuRReNceR i hoRNsLet ............................................ side 22 

dm FoR BRaNdmæNd i BoNBoN-LaNd .................................................. side 47 

paLcom: Ny teKNoLogi og stoRsKæRm giVeR oVeRBLiK ...................... side 48 

paLcom: FiNgeR iNFoRmeReR BedRe eNd muNdeN ............................... side 49 

et museKLiK tiL digitaLe sKRåBiLLedeR................................................ side 50 

BeRedsKaBets Radio heddeR siNe ....................................................... side 52 

hædeRsBeVisNiNg oVeRRaKt i gReNå .................................................. side 52 

Kæmpepumpe KLaReR 20.000 LiteR VaNd i miNuttet .......................... side 53 

KommuNepoRtRætteR 

Ringsted klarer selv 96 % af alle udrykninger ............................................. side 54 

Sorø skal have plan for 10.000 liter vand i minuttet .................................... side 57 

Kalundborg: Ingen beslutning om beredskabet ............................................ side 59 

Faxe er landkommune med tre Seveso virksomheder .................................. side 61 

Stevns: Fælles øvelser for frivillige og Falck-brandmænd ............................... side 64 

hVem sæLgeR ........................................................................................ side 66

Leder 

VeLkoMMen 

tiL åRsMødet 

– og jubiLæet 

Den 12. september 1882 stiftede fremsynede mænd Dansk Brandinspektørforening – sikkert 

som en konsekvens af loven fra 1873 om brandvæsenet i købstæderne. 

Den 12. april 1957 stiftedes Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark, der i lyset af erfaringerne 

fra 2. verdenskrig og i skyggen af den kolde krig kom til som en personalegruppe, der 

havde ansvaret for den krigsmæssige beskyttelse af borgerne. 

Nye tider og nye udfordringer førte til et tæt samarbejde mellem de lokale brandvæsener 

og de kommunale civilforsvar, så de som en følge heraf blev lagt sammen til et integreret, 

enstrenget beredskab for borgerne, og som en naturlig konsekvens heraf blev også de to 

førnævnte foreninger i 1994 lagt sammen til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. 

Og som det tydeligt står i vores vedtægter, er FKB en videreførelse af begge foreninger. 

Vi fejrer derfor i år et dobbelt jubilæum: 125 år og 50 år. 

Det gør vi midt i voldsomme ændringer i hele vores virke og ansvar – ændret trusselsbillede, 

hvor de uvarslede hændelser er i fokus, strukturreform, risikobaseret dimensionering, hvor 

de centralt fastsatte regler reduceres, og det lokale demokrati får overdraget ansvaret for det 

lokale beredskab, nyt beredskabsforlig, klimaændringer, nyt landsdækkende radiokommunikationssystem 

o.s.v. – så Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har udfordringer nok at 

tage fat på. 

En del af disse udfordringer skal behandles på årsmødet i Viborg, hvor vi sammen med gode 

kolleger skal forsøge at skue lidt ind i fremtiden – både på det overordnede plan ved foredragsdelen 

og på de lidt mere jordnære områder på Brandpunkterne. 

Hvis det til tider kan være svært at holde fokus med alle de forskellige udfordringer og 

problemstillinger, der beskæftiger os i denne omskiftelige tid, gør det godt at tænke på missionen 

for os kommunale brandfolk: Gør dette tiltag tilværelsen mere sikker for den enkelte 

borger, institution eller virksomhed i vores kommune? 

Jeg håber, at vi sammen får nogle gode og indholdsrige dage i Viborg – både socialt og 

fagligt. 

Velkommen til FKBs jubilæums årsmøde i Viborg. 

Peter Staunstrup 

Formand for FKB 

Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefer 

BRANDVÆSEN 

3

Under fuld udrykning skred redningsliften i et sving og væltede om på siden. Selve liften fik så alvorlige tryk, at Odense Brandvæsen har 

bestilt en ny. Foto: 112-Odense. 

Frem og tilbage er lige langt 

beretningen om den berejste drejestige fra odense, der kom på visit i thorshavn 

Af erik Weinreich 

Har I en drejestige, som vi 

må låne? 

Thorshavn Brandvæsen 

var i bekneb, efter at deres 

Bronto Skylift var væltet 

4 BRANDVÆSEN 

og ødelagt under indsats, 

mens brandmændene stod 

i kurven i 14 meters højde. 

Undergrunden var ganske 

enkelt skredet under støttebenene 

på liften. De to 

brandmænd slap med brud 

på arme og ben, men liften 

blev totalskadet. 

Nu klagede brandchefen 

i Thorshavn sin nød til sin 

kollega i Odense. 

Odense Brandvæsen 

havde både redningslift og 

drejestige, og sidstnævnte 

kunne godt udlånes i nogle 

måneder, indtil en ny lift kunne 

leveres. Gik det helt galt, 

ville Odense kunne hente 

stigehjælp fra Svendborg og 

Middelfart brandvæsener. 

Der blev handlet mere end 

hurtigt. 

Befragter Blue Water 

skaffede plads på færgen. 

Drejestigen blev kørt til 

Hirtshals, og ved ankomsten 

til Thorshavn fredag den 

22. juni blev den straks kørt 

til synshallen og påsat færøske 

nummerplader. 

Men ak. Allerede den følgende 

mandag den 25. juni 

væltede Odense redningslift 

under en udrykning og blev 

skadet, så den ikke bliver 

til lift igen. Nu manglede 

Odense en erstatning. 

Hele øvelsen gentog sig 

nu i modsat retning, og 

Odense fik sin drejestige 

tilbage fra Færøerne. 

Alt dette på mindre end 

én uge og så hurtigt, at alle 

aftaler endnu kun var mundtlige 

pr. telefon. 

Odense Brandvæsen fik 

sin drejestige tilbage med 

en duft, som var den blevet 

fragtet hjem i samme lastrum 

som 1.000 fulde fiskekasser. 

Og brandvæsenet 

i Thorshavn har nu lånt 

en redningslift direkte hos 

Bronto, indtil en ny er byg- 

get op.

Delvis forlænget frist 

for risikobaserede planer 

planforslagene skal gøres færdige nu, mens de endelige 

planer kan vente til 2008 


I juli er det strømmet ind med 

planforslag til Beredskabsstyrelsen, 

så det den 1. august var 

op mod 80% af kommunerne, 

der havde indsendt deres forslag 

til planer for risikobaseret 

dimensionering til vurdering 

og udtalelse i styrelsen. Behandlingen 

af de mange planer 

tager tid, og ikke mindst 

vil det efterfølgende kunne 

knibe for mange kommuner 

med at få planerne igennem 

kommunalbestyrelser sammen 

med styrelsens kommentarer. 

Derfor har Forsvarsministeriet 

givet en delvis forlænget frist. 

I hver kommune skal 

planforslaget først godkendes 

i beredskabskommissionen og 

derpå indsendes til Beredskabsstyrelsen, 

der især skal 

vurdere, om der er overensstemmelse 

mellem risikoprofilen 

og den foreslåede dimensionering 

af beredskabet. 

Når planforslaget sammen 

med styrelsens kommentarer 

efterfølgende er godkendt i 

kommunalbestyrelsen, skal 

den endelige og godkendte 

plan atter sendes til styrelsen. 

Forlængelsen af fristen betyder, 

at den sidste del – godkendelse 

i kommunalbestyrelsen 

– kan vente næsten et år, så 

den endelige udgave først skal 

være indsendt 30. juni 2008. 

Samtidig forlænges den 

nuværende dimensioneringsbekendtgørelse 

til denne 

dato. De nye planer træder 

dog i kraft, når de i deres 

endelige form er indsendt til 

Beredskabsstyrelsen. 

Styrelsen skal dog stadig 

have kommunernes første 

forslag til planer for risikobaseret 

dimensionering den 

31. august i år. Det vil sige de 

planforslag, der er godkendt 

i beredskabskommissionerne, 

og det kan blive et problem 

i enkelte kommuner, fortæller 

fuldmægtig Søren Jesper 

Smith fra Beredskabsstyrelsen. 

Nøglebokse & Systemer 

Komplet og uafhængigt SKAFOR-GODKENDT 

Nøgle– og adgangskontrolsystem 

Alle adgange og lokationer - mobile OG stationære 

Markedets Sikreste & Intelligente nøglebokse 

Brugt af KBH. BRANDVÆSEN 

Besøg Birepo på 

Brandpunkterne i 

Viborg på Stand nr. T-3 

& 

Sikring & Sikkerhed messen i Odense 

d. 25-27 September 2007 på stand C3554 

Rettelse 

de rigtige 

temperaturer 

Det gav en helt forkert 

mening, da et gradtegn 

ved en fejl blev ”oversat” 

til et nul i sidste nummers 

omtale af åndedrætsbeskyttelse. 

Sidste afsnit i 

Finn Olsens artikel skulle 

retteligen være: 

Endelig skal man være 

opmærksom på, at de svag- 

este dele af brandmandens 

beskyttelsesudstyr i dag er 

åndedrætsbeskyttelsen. 

Da jeg forlod standardiseringsarbejdet 

i 1999, 

var der ingen krav i de 

gældende standarder om, 

at røgdykkermaske og 

trykluftapparat skulle prøves 

ved mere end 50° C, 

hvorimod alt brandmandens 

øvrige personlige 

udstyr skal kunne klare 

250° C i fem minutter 

uden at skade brugeren. 

Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion 

www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733 

BRANDVÆSEN 5

FKB ER EN tRoVÆRDIg 

og StÆRK FoRENINg 

Lars hviid trækker sig efter ti år i bestyrelsen. han glæder sig til 

en ny bachelor-uddannelse for brand og redning 


– Inden for de givne, økonomiske 

rammer har vi fået en 

rigtig god brandmandsuddannelse, 

og især glæder det 

mig her på falderebet, at indsatslederne 

får styrket deres 

uddannelse væsentligt. 

Ordene kommer fra 

Lars Hviid, beredskabschef 

i Tønder, der til FKBs årsmøde 

i Viborg ikke ønsker genvalg 

til bestyrelsen. Med en anciennitet 

på ti år er han den, 

der har siddet der længst, og 

nu giver han plads for nye 

kræfter. 

I alle årene har han især 

interesseret sig for uddannelse 

og personale, og selv om 

ambitionsniveauet naturligt 

altid bør ligge højere end 

det opnåelige, skal man også 

forholde sig til de realistiske 

muligheder, og i det lys er 

det sket store fremskridt. 

Det gælder også uddannelse 

af frivillige, som kan 

blive en stor gevinst for de 

kommuner, der vil gøre brug 

af dem – samt helt nyt: en 

kommende bachelor-uddannelse 

inden for brand og 

redning på CVU Øresund. 

Den er endnu i sin helt 

spæde start med indledende 

drøftelser mellem CVU 

Øresund, Beredskabsstyrelsen 

og FKB. Der er ikke engang 

lavet et projekt på den eller 

ansøgning til Undervisnings- 

ministeriet, men det forhin- 

drer ikke Lars Hviid i at hilse 

den velkommen. Den vil være 

et stort skridt i den rigtige 

retning, understreger han. 

Mere redning 

For ti år siden gjaldt uddannelsen 

først og fremmest 

6 BRANDVÆSEN 

brandvæsen med slukning 

af ildebrand, mens redning 

stort set var ladt i stikken. Det 

har ændret sig væsentligt, og 

i dag lægger uddannelsen 

stor vægt på indsats i forhold 

til redning og miljø. 

Det er en positiv ændring, 

der skal ses i forhold til, at 

der ikke er ændret ved beredskabets 

opgaver – bortset fra, 

at frigørelse af fastklemte nu 

officielt er blevet beredskabets 

ansvar. 

Redning drejer sig ikke 

alene om sammenstyrtninger, 

jordskred og håndtering 

af tilskadekomne. Det gælder 

lige så meget ledelsen af 

redningsopgaver. 

LederuddanneLsen 

I forbindelse med, at Staten 

for år tilbage nedlagde etatsuddannelsen, 

blev den nye 

chef- og lederuddannelse 

introduceret, men tiden var 

slet ikke moden, og chef- og 

lederuddannelsen, som den 

i sin tid var tænkt, er vel stille 

og roligt afgået ved døden, 

uden at mange bemærkede 

det. 

Det er en skam, men hele 

den kommunale struktur 

har ændret sig, og kravene 

til den samlede forvaltning, 

også ved beredskabet, er stadigt 

stigende, og jeg tror og 

håber, at tiden nu er moden 

til en væsentlig overbygning 

på de traditionelle pligtige 

uddannelser, og det er her, 

bachelor uddannelsen kommer 

ind. 

en for aLLe – aLLe for en 

– Mit fingeraftryk i bestyrelsen? 

Lars Hviid: – En uddannelse 

har en sidste holdbarhedsdato! 

Når en ny uddannelse 

er udviklet og implementeret, 

er det allerede ved at være 

sidste salgsdag. Det er vigtigt 

løbende at følge hele uddannelsessystemet 

i forhold til 

virkeligheden i et samfund, der 

bliver mere og mere sårbart. 

– Nej. Jeg har lagt min 

energi på det uddannelsesmæssige 

område, men det 

er som en del af bestyrelsen. 

Når man sidder i bestyrelsen 

for FKB, arbejder man for et 

godt beredskab i Danmark, 

og så er det vigtigt ikke at 

sidde der for at fremme personlige 

eller lokale interesser, 

siger Lars Hviid. 

- Vi drøfter betingelser 

igennem og holder den linie, 

alle er enige om. Hele be- 

styrelsen kan jo ikke påtage 

sig af alle opgaver, når vi 

i perioder er repræsenteret 

i over 100 arbejdsgrupper. Så 

må vi hver især yde i forhold 

til det aftalte. 

– Samtidig er det uhyre 

vigtigt, at man har et bag- 

land på sin daglige arbejdsplads, 

der er klar over, at det 

ikke kun bestyrelsesmedlemmet, 

der får ekstra arbejde. 

Det gør baglandet også. Her 

har mit personale bakket 100% 

op om mit arbejde i FKB, og 

det har min arbejdsgiver, 

Tønder Kommune, også. 

– Alle i bestyrelsen har den 

opbakning i dag, men det 

er set før, at opbakningen 

manglede, så den pågældende 

måtte stoppe. 

Vi er bLeVet troVærdige 

– Det er ingen hemmelighed, 

at der for nogle år siden var 

en drøftelse i forbindelse 

med formandsskiftet, og hvor 

det kom til en afstemning. 

Jeg var dengang en af de oprørske 

og uenig med flertallet 

i den gamle bestyrelse. 

– Det var på tide at diskutere 

den helt overordnede 

linie og drøfte de signaler 

og holdninger, vi sendte ud, 

og dermed vores indflydelse 

– eller mangel på samme. 

– Lige efter generalforsamlingen 

var det nødvendigt at 

se på arbejdsform og samarbejde 

i bestyrelsen, og jeg er 

utrolig glad for, at vi fra starten 

– trods kampvalg – kunne 

finde fælles fodslag. Derved 

fremtræder bestyrelsen utrolig 

stærk. Vi har en forening 

med en god indflydelse de 

rigtige steder, og man lytter 

til os. Jeg synes ligeledes, vi 

har gode arbejdsrelationer 

i forhold til Falck. 

– Samtidig skulle linien 

i bladet ændres fuldstændig, 

og i dag fremtræder vi som 

en meget troværdig forening.

8 

BRANDVÆSEN

Kæmpe daNsK-tysK 

øVeLse i tiNgLeV 

tre timers koncentreret indsats med masser af specialkøretøjer og mange detaljer. 

Holdes i tilknytning til den 4. intercon i Hamborg 

Af olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg brandvæsen, medlem af komiteen for den 4. intercon 

Foto fra en tidligere øvelse/udstilling i tilknytning til Intercon. 

Den måske største dansk- 

tyske fuldskala rednings- 

øvelse nogensinde finder 

sted i tilknytning til årets 

store Intercon kongres i 

Hamborg i september. Øvelsen 

er planlagt til lørdag den 

15. september på Beredskabs- 

styrelsens Tekniske Skole 

i Tinglev. 

Netop skolens 13 hektar 

store område, hvor også ruinbyen 

ligger, giver de perfekte 

muligheder for en øvelse af 

denne størrelse. Brandskolen 

i Hamborg råder ikke til- 

svarende øvelsesområde. 

I Tinglev vil deltagerne 

møde et scenarie med 

brandbekæmpelse, rednings- 

og pioneropgaver, samt 

miljø- og ambulanceopgaver 

i forbindelse med vente- og 

rensepladsudfordringer. Et 

flystyrt er også planlagt, og 

der loves rigtig mange detaljer, 

der ikke offentliggøres 

på forhånd. Målet er, at alle 

indsatsstyrker har flere opgaver 

på det store øvelsesområde. 

Storøvelsen, der foregår 

med alle styrker indsat koncentreret 

i tre timer, skal bl.a. 

træne samarbejde mellem 

store danske og tyske indsatsstyrker 

fra kommunale og 

statslige brand-, rednings- og 

ambulancevæsener og andre 

statslige organisationer. 

Fra Danmark deltager 

Beredskabsstyrelsen Syd- 

jylland i Haderslev med flere 

enheder og specialmateriel. 

Beredskabsstyrelsens ledelse- 

og kommunikationsmodul 

(LKM) fra Næstved og redningskranvogn 

fra Thisted, 

plus et hold redningshunde 

fra den frivillige indsatsstyrke 

deltager. 

Man håber endvidere, at 

flyvevåbnet deltager med en 

redningshelikopter. 

25 køretøjer 

fra HaMborg 

Fra tysk side deltager Hamborg 

Brandvæsen (Berufsfeuerwehr 

und Freiwillige Feuerwehr 

Hamburg) og flere 

enheder fra Slesvig-Holsten. 

Alene Hamborg Brandvæsen 

kommer med ca. 25 køretøjer, 

heriblandt en række 

specielkøretøjer som kommandobus, 

ventepladsbil, 

ambulancebus, infektionsambulance, 

svær pionervogn, 

redningslift, samt måle- og 

sporeudstyr. 

Enkelte køretøjer står i 

første- eller andenudrykning i 

Hamborg og vil kun blive indsat 

i øvelsen i forhold til det 

hjemlige udrykningsbehov. 

Brandskolen i Hamborg 

har tilmeldt 150 mand som 

deltagere i øvelsen. 

busser Med gæster 

Storøvelsen er planlagt til at 

begynde ved 12-tiden, alt 

afhængig af, hvornår de deltagende 

styrker når frem. 

Det er også det tidspunkt, 

hvor gæster er tilsagt. For 

gæster på den 4. Intercon 

tilbydes bustransport fra og 

tilbage til Hamborg. De skal 

i givet fald regne med en hel- 

dagstur, ikke mindst fordi de 

efter øvelsen sammen med 

politiske gæster får lejlighed 

for en rundvisning på øvelses- 

området og gennemgang af 

de mange specialkøretøjer. 

Der vil under øvelsen 

være indrettet specielle zoner 

til gæster, presse og andre 

tilskuere. 

BRANDVÆSEN 

9

10 

Første internationale kongres med 

psykologisk krisehjælp 

den 4. internationale Brand-, Rednings-, ambulance- og sygehus-Kongres i hamborg 

Af olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg brandvæsen, medlem af komiteen for den 4. intercon 

På den første Intercon kongres i 2002 var terrorangrebet den 11. september året før naturligvis på 

dagsordenen. Igen i år bliver der indlæg fra New York. 

Intercon er en stor, international 

kongres og udstilling for 

brand, redning, ambulancer 

og sygehuse. Den finder 

sted hvert andet år. Den 4. 

Intercon holdes i Hamborg 

den 13.-15. september, hvor 

man for første gang også vil 

sætte fokus på psykologisk 

krisehjælp og akutsjælehjælp 

– ved siden af adskillige andre 

aktuelle emner. 

SAmARBEjDE mEllEm tINglEV 

og HAmBoRg BRANDSKolE 

Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole i Tinglev og Hamborgs 

Brandskole (Akademie für 

Rettungsdienst und 

BRANDVÆSEN 

Ikke mindst kriser og katastrofer 

på verdensplan har 

fået stor opmærksomhed 

på kongressen. Her kommer 

foredragsholdere fra New 

York City Fire Department, 

The London Fire Brigade, 

Pentagon i USA, Den russiske 

terrorbekæmpelsesorganisation 

Emercom og fra NATOs 

katastrofe koordinerings- 

center. 

Gefahrenabwehr der Landesfeuerwehrschule 

Hamburg) 

har aftalt et fast samarbejde 

med gensidig udveksling. 

I sidste ende altsammen noget, 

der vedrører beskyttelse 

af civile. 

Det er også et emne, som 

skolechef Henning Jensen fra 

Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole i Tinglev kommer ind 

på. Blandt indlægsholderne 

kan også nævnes beredskabschef 

Peter Staunstrup, 

Odense, og chef for Brand- 

og Redningsafdelingen i 

udVeksLing af 

erfaring og personaLe 

Aftalen omfatter udveksling 

af såvel erfaringer som 

Københavns Brandvæsen, 

Niels Ole Blirup. 

De mange foredrag og workshops 

spænder meget bredt. 

Bl.a. kan nævnes identifikation 

af sårede, pandemier, 

oversvømmelser, beskyttelse 

mod kemiske og biologiske 

angreb, indsatser under store 

demonstrationer, redning til 

søs. store olieudslip og digital 

kommunikation. 

nyeste fra HaMborg 

På den tilhørende udstilling 

af materiel inden for brand 

og redning vil man kunne 

se noget af det nyeste fra 

Hamborg Brandvæsen, så 

som måle- og sporeudstyr, 

fjern-infrarøde måleinstrumenter,ventepladskapaciteter 

til +500 personer og et 

mobilt laboratorium. 

Intercon arrangeres af Hamborg 

Brandvæsens Brandskole 

(Feuerwehr Hamburg - Akademie 

für Rettungsdienst und 

Gefahrenabwehr), Institut 

for Akutmedicin (Institut für 

Notfallmedizin LBK Hamburg 

GmbH) og Hamborg Messe 

og Congress (HMC). 

Se: www.internationalerkongress.eu 

personale, samt mulighed 

for benyttelse af hinandens 

øvelsesområder.

AVK brandhaner med 

kugleafspærring 

AVK INTERNATIONAL A/S 

Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten 

Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 

www.avk.dk • sales@avk.dk 

Ann_Hydrant_Aug_2.indd 1 13-07-2007 11:29:18 

BRANDVÆSEN 

11

i grøften med 

31 tons saltsyre 

Minimalt udslip, men det lille hul i den ene glasfibertank viste sig vanskelig at tætne 


Virkeligheden svarede fuldstændig 

til scenariet i den 

risikobaserede dimensionering, 

blot var virkelighedens 

udslip meget mindre. 

Derfor havde beredskabet 

i Middelfart heller ingen problemer 

med at håndtere en 

ulykke på den fynske motorvej, 

hvor en tankvogn med 

hænger, tilsammen læsset 

med 31 tons koncentreret 

saltsyre, kørte i grøften som 

følge af et eksploderet dæk. 

Den største overraskelse 

ved indsatsen var den tid, det 

hele tog, fortæller beredskabsinspektør 

Per Møller 

12 BRANDVÆSEN 

Jensen, der var indsatsleder. 

Der går uhyre meget tid med 

at fremskaffe det rigtige materiel 

i form af kraner m.v. 

Ulykken skete lidt før kl. 19 

mandag den 16. juli, og der 

skulle gå næsten 12 timer, 

før der var ryddet helt op, og 

motorvejen atter var farbar 

i begge retninger. 

Heldigvis kom chaufføren 

intet til, da forvognen endte 

på taget, mens hængeren 

lagde sig på siden. 

sVært at Lukke Lækage 

Tanken på forvognen var 

uskadt, mens hængeren 

syReuHeLd 

Til ald held var klarede glasfibertankene turen i grøften med kun minimale skader. 

havde fået en mindre lækage, 

der viste sig vanskeligere at 

stoppe end forudset. 

Der var tale om glasfibertanke, 

der var spændt fast 

med meget kraftige stropper, 

og en oppustelig gummiprop 

kunne ikke stoppe hullet 

i tanken. Glasfiberen gav 

ganske enkelt efter og udvidede 

blot hullet, efterhånden 

som proppen blev pumpet op. 

Forsøg med bandager 

omkring proppen hjalp heller 

ikke, og først, da man lagde 

bandager omkring hele tanken, 

lykkedes det at stoppe 

lækagen. 

Efterfølgende blev saltsyren 

fra hængeren pumpet 

over i en anden tankvogn. 

Forvognen gav en anden 

udfordring, idet den ikke 

kunne tømmes, før den var 

vendt om på hjulene, og det 

krævede en stor BMS kran. 

Ved ulykken blev motorvejen 

lukket i begge retninger, 

men da vinden bar væk 

fra det modsatte spor på 

motorvejen, blev der hurtigt 

genåbnet for trafikken her. 

Den første del af redningsarbejdet 

foregik i 

kemikaliedragter med fuldt 

åndedrætsværn på grund af

de kraftige syredampe, men 

senere, da kranfolkene skulle 

sætte stropper omkring for 

at kunne rejse hænger og 

forvogn op, blev dragterne 

erstattet af to overtryksventilatorer, 

der sørgede for frisk 

luft, så sikkerhedsafstanden, 

der var sat til 50 meter, 

kunne fjernes. 

eget beredskab 

Hele arbejdet foregik i nært 

samarbejde med IAT Kemi 

i Esbjerg, der ejer den væltede 

tankvogn, og som har 

stor erfaring i håndtering af 

syrer. 

Firmaet var hurtigt 

fremme ikke alene med to 

tomme tankvogne, men 

også med en servicevogn 

og kompetente folk med 

fuld kemikaliebeskyttelse og 

åndedrætsværn. 

Det var en positiv overraskelse, 

roser Per Møller 

Jensen. De vidste, hvad de 

havde med at gøre. 

Han havde ligeledes stor 

gavn af den kommunale 

miljøvagt fra det lokale fælleskommunale 

samarbejde, 

og på et tidspunkt blev også 

Beredskabsstyrelsen inddraget, 

fordi noget hydraulikolie 

begyndte at koge voldsomt 

ved kontakt med saltsyre. 

Ingen forventede en reaktion 

her, og Beredskabsstyrelsen 

kunne da også berolige med, 

at det blot var vand i hydraulikolien, 

der reagerede på 

syren. 

Ulykken skete blot 175 

meter fra en vandværksboring, 

og en bæk kort derfra 

syReuHeLd 

Det tunge grej i form af en stor BMS-kran blev tilkaldt for at få forvognen op på vejen – stadig fuldt lastet. 

førte ud i en put-and-take 

fiskesø. Ingen af delene blev 

berørt, formentlig fordi 

det samlede udslip viste sig 

kun at være 300 liter saltsyre 

og ikke 1.000 liter, som 

Per Møller Jensen frygtede. 

Det nøjagtige udslip er 

beregnet ud fra, hvad der 

blev påfyldt tankvognen 

ved start, og den præcise 

mængde, der blev målt 

oppumpet i de to tilkaldte 

tankvogne. 

BløD tANK VAR EN oVERRASKElSE 

iat Kemi er certificeret og har egen indsatsvogn 


IAT Kemi i Esbjerg har egen 

indsatsvogn til at at yde 

hurtig service til firmaets 

55-60 tankvogne, der er 

specielt udstyret til professionel 

transport af farligt gods. 

Indsatsvognen medbringer 

alt muligt sikkerhedsudstyr. 

Alligevel var der ikke taget 

højde for det hele i forbind- 

else med ulykken ved 

Middelfart. Selv om glas- 

fibertanken med saltsyre var 

godkendt efter ADR konventionens 

krav og dermed opfyldte 

lovens bestemmelser, 

viste den sig at være ekstrem 

blød, så lækagen ikke kunne 

lukkes med en oppustelig 

gummiprop. 

Dette var en overraskelse 

for direktør Jørgen Sørensen, 

der ellers gør meget ud af 

sikkerheden for virksomheden, 

der både ISO-certificeret, 

bedømt efter den 

europæiske SQAS-standard 

og medlem af den europæiske 

sammenslutning af kemiproducenter. 

Der var da også ros til 

Esbjerg-firmaet for en hurtig 

indsats. Ved ulykken var 

Hans Petersen fra firmaets 

ledelse tilfældigt på Fyn, og 

indsatsvognen kørte ved 

Kolding. Begge blev straks 

dirigeret til ulykkestedet. 

I en sådan situation er der 

i indsatsvognen en klar 

bemandingsplan for, hvem 

der gør hvad, fortæller 

Jørgen Sørensen. 

BRANDVÆSEN 13

seLV syReFast mateRiaL 

KoNceNtReRet saLpeteR 

kostbar oprydning forhindrede syren i at løbe ud i vandløb med forbindelse til eu habitat-o 


Meldingen til Falcks vagtcentral 

mandag den 9. juli lød på 

et mindre syreudslip på en 

gård ved Fjerritslev ikke langt 

fra Limfjorden, så der blev 

slået en reduceret udrykning, 

dvs. holdleder plus tre mand 

samt indsatsleder Jens Aage 

Bruun til det, der nok skulle 

blive den største og dyreste 

indsats i mange år for beredskabet 

i Jammerbugt Kommune. 

Inden beredskabet ni dage 

senere kunne melde færdigt 

arbejde, var der brugt 

næsten 500 mandetimer, og 

den samlede regning alene 

for oprydning kan let blive 

et par mio. kr. Med i dette 

beløb er skader for mindst 

1,3 mio. kr. alene på en 


spritny slamsuger, der var 

bygget netop til at behandle 

syre. 

soppede i syre 

Onsdagen forinden havde 

gårdejeren modtaget 

23.356 kg koncentreret 

sal-petersyre (farenummer 

2031). Syren, der kom fra 

Tyskland, var pumpet over 

i en tidligere mælketank i 

rustfrit stål, hvorfra det efter 

et par dage var begyndt at 

løbe ud ved foringen til det 

ene dome-dæksel. Pludselig 

var det gået stærkt, og 

her mandag formiddag var 

mindst tre fjerdedele løbet 

ud. Det viste sig senere, 

at kun 3,5 tons var tilbage 

i tanken. 

syReuHeLd 

Nej, det er ikke regnvand. Det er en del af de næsten 20.000 liter salpetersyre, der løb ud på jorden. 

Foto: Michael Timm. 

Syren skulle have været 

brugt til forsøg med at 

neutralisere ph-værdien i en 

5.000 kubikmeter store gylletank. 

Gylle er basisk, og ved 

at tilsætte syre håbede man 

at kunne nedsætte lugtgenerne. 

Nu lå syren i stedet på 

jorden, så man på et 1.000 

kvadratmeter stort område 

soppede i den. 

kVæLende og giftig røg 

Fra gårdens side var man 

tilsyneladende slet ikke klar 

over syrens farlighed, og 

beredskabet var da også blot 

tilkaldt for at hjælpe med 

at pumpe syren op i gylletanken. 

En slamsuger var 

allerede tilkaldt, og beredskabet 

skulle hjælpe med koble 

slangen på syretanken, der 

stod i et muret hus ved siden 

af gylletanken 

Jens Aage Bruun sendte nu 

bud efter Karsten Christensen 

fra den kommunale miljøforvaltning, 

og de var enige i, at 

syren hurtigst muligt skulle 

pumpes op i gyllen. 

Det holdt dog ikke længe, 

for den stærkt ætsende syre 

Orange, nitrøse gasser væltede ud af den første slamsuger, der slet 

ikke var beregnet til den kraftige syre. Foto: Michael Timm.

e KuNNe iKKe modstå 

syRe 

mråde ved Limfjorden 

angreb øjeblikkelig slamsugeren, 

så en tyk, orange og 

ildelugtende røg, fyldt med 

nitrøse gasser, væltede ud. 

Pumpningen blev øjeblikkelig 

indstillet, mens beboerne 

i området blev advaret. 

Aalborg Kloakservice 

havde netop fået en helt ny 

slamsuger, specielt indrettet 

til at suge og transportere 

syrer fra fx galvaniseringsanstalter. 

Det var bilens 

allerførste tur, men heller 

ikke den kunne klare den 

koncentrerede salpetersyre, 

der på mindre end et minut 

ætsede sig ind flere steder, så 

det sydede ved koblingerne, 

og så haner senere faldt af, 

selv om den blev skyllet godt 

igennem i vand. 

Medvirkende til skaderne 

er muligvis misforståelser 

omkring syrens art og koncentration, 

og i hvert fald 

var der ingen mærkninger 

af nogen art på gården. 

Aalborg Kloakservice er ellers 

vant til at håndtere og 

flytte syre, først og fremmest 

saltsyre. 

Næste tilkald blev Bered- 

skabsstyrelsen Nordjylland 

Også den anden slamsuger brød sammen på trods af, at den var 

specielt beregnet til syre. Foto: Michael Timm. 

i Thisted, der sendte to 

kemikaliedykkere i fuld 

beskyttelsesdragt og fuldt 

åndedrætsværn ind i huset 

for at kontrollere, at der ikke 

løb mere syre ud af tanken. 

Det gjorde der ikke. 

Derefter var udfordringen 

at suge syre-søerne fra jorden 

op i gylletanken, men det gik 

heller ikke uden problemer. 

Beredskabsstyrelsens pumper 

er ganske vist syrefaste og 

klarede opgaven fortrindeligt 

– bortset fra, at pumperne 

blev belastet af, at der under 

opsugningen kom jord med. 

Det kunne pumperne ikke 

klare, så 2-3 pumper gik 

i stykker. 

På skift arbejdede 12 kemi- 

kaliedykkere med at suge syren 

op, og først et halvt døgn 

efter anmeldelsen – da var 

klokken to om natten – blev 

dette arbejde indstillet. 

syReuHeLd 

HeLd i uHeLd 

Ikke langt fra syreudslippet 

førte et lille vandløb ned til 

Vejlerne i Limfjorden, der er 

et EU habitatområde for beskyttelse 

af fugle. Til alt held 

hældede terrænet væk fra 

bækken, så syren ikke nåede 

så langt. 

Ligeledes var det heldigt, 

at den kraftige venstenvind 

fortyndede de stærke dampe, 

så man 50 meter væk kunne 

færdes uden åndedrætsbeskyttelse 

op mod vinden, 

og at vinden førte dampene 

mod øde områder. 

Heldet var også med, så 

hverken mennesker eller dyr 

kom noget til. I de store stald- 

anlæg tæt ved uheldsstedet 

var der 1.200 søer med smågrise. 

Ejeren bor ikke selv på 

gården, og de udenlandske 

Beredskabsstyrelsens folk 

i kemikaliedragter brød hul 

i muren ind til ståltanken. 

Senere blev hele huset revet 

ned, fordi store syremængder 

var trængt ned i jorden under 

huset. Foto: Michael Timm. 

landbrugsmedhjælpere, der 

Fortsætter side 16 

BRANDVÆSEN 

15

16 

Fortsat fra side 15 

boede i stuehuset, var ikke 

involveret i syre-arbejdet. 

Næste fase i oprydningen 

var at fjerne den gennem- 

vædede jord. Det foregik 

med minigravere, der 

– Fejl, at beredskabet ikke kan kræve skiltning 

skiltekrav gælder kun ved transport og arbejdsmiljø 


Det lokale beredskab har 

ingen beføjelser til at kræve 

mærkning eller skiltning af 

oplag af nogen slags, hvad 

enten det er miljøfarlige eller 

giftige stoffer, således heller 

ikke i Fjerritslev. 

Beredskabet har heller 

ingen myndighed til at kræve 

en faretavle sat uden på en 

bygning, så man, inden man 

går ind, kan se, hvad der 

opbevares i bygningen. 

Krav til mærkning af farlige 

stoffer gælder kun 

BRANDVÆSEN 

æltede tør jord i syre-mudderet, 

inden det blev læsset 

på en lastbil med syrefast 

lad. Formentlig den eneste 

vognmand i området, der 

måtte køre med syreholdige 

materialer på åbent lad. 

Gravearbejdet foregik hele 

i forbindelse med transport 

og i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. 

Dette er en stor mangel, 

konstaterer beredskabsinspektør 

Michael Timm fra 

Beredskab Jammerbugt. Hans 

største beføjelse er, at han 

kan ønske, at ejeren opsætter 

et advarende skilt. 

Mærkningsreglerne forsvinder 

i det øjeblik, et stof 

er læsset af lastbilen, men de 

samme regler som for mærkning 

under transport burde 

syReuHeLd 

Beredskabsstyrelsens pumper kunne afværge-pumpe fra denne sø med syrerester, hvor PH-værdien 

blev målt til 2,5. Det var her huset med ståltanken stod, og hvorfra syren trængte ned i jorden. 

Foto: Michael Timm. 

tiden med vinden i ryggen 

og med største forsigtighed, 

fordi der fra det kun fire år 

gamle staldanlæg 100 meter 

væk fører adskillige rør under 

jorden og frem til gylletanken. 

Disse rør måtte naturligvis 

ikke beskadiges. 

gælde også for oplag, siger 

han. Det ville lette enhver 

form for redningsarbejde, at 

redningsfolkene straks kunne 

se koderne på, hvad der 

bliver opbevaret. 

Oplevelsen har endvidere 

skærpet Michael Timms 

interesse for at lave særlige 

beredskabsplaner for større 

virksomheder, herunder store 

landbrug. ”Svinefabrikker” 

som denne er ikke nødvendigvis 

bemandet døgnet 

rundt, og hvem kan så 

Samlet 18 læs med hver 

30 tons jord blev kørt til en 

jordrenseplads. Sidste læs 

blev kørt på ugedagen efter 

anmeldelsen, og da var ikke 

alene jorden væk. Også hele 

det hus, hvori tanken havde 

stået, var revet ned og fjernet, 

fordi syren havde bredt 

sig til langt under huset. 

Fakta 

Miljø- og 

byggegodkendelse 

Miljømyndigheder skal godkende 

større oplag af syrer, 

og bygningerne m.m. skal 

godkendes til formålet af 

byggemyndighederene. 

Flere landbrug eksperimenterer 

med tilsætning af 

syre til gylle for at mindske 

lugtgener fra gyllen, men 

de bruger svovlsyre, der er 

mindre aggressiv end salpetersyne. 

Til gengæld kan 

svovlsyre i visse sammenhænge 

lugte som rådne æg. 

fortælle, hvad der måtte 

være af både dyr, syre, NPKgødning 

og lignende. 

– Måske kan landboforeningerne 

sammen med FKB 

lave en skabelon til en beredskabsplan 

for store landbrug. 

Så har beredskabet mulighed 

for at have en handleplan 

klar, når vi kommer ud, på 

samme måde som ved store 

industrier, foreslår han.

BRANDVÆSEN 

17

18 

200.000 tons ammunition 

sydvest for christiansø 

bornholmske fiskere får stadig giftgas fra 2. verdenskrig i nettet 

Af jørgen Hornskov eriksen, sektionschef beredskabsstyrelsen bornholm 

Efter krigsafslutningen i 1945 

skulle russerne af med de 

store mængder krigsgas, der 

blev fundet i specielt den 

russiske zone. Hvornår, helt 

præcist, de første sejladser 

og dumpninger fandt sted, er 

ikke helt klart, men i ”Bornholms 

Social-Demokrat” fra 

den 25. juli 1947 meldes om 

observation af tyske dampere, 

der lossede store kasser, 

ca. 4 x 1 m, i området. 

I den efterfølgende tid 

drev mange kasser med 

bomber i land på Bornholms 

strande, og Marinedistriktet 

sørgede for desarmering og 

uskadeliggørelse. 

I en artikel den 26. august 

1947 fortalte en russisk kontrolofficer 

på det tyske skib 

”Elbing VIII”, at der skulle 

dumpes ca. 200.000 tons 

ammunition i feltet sydøst for 

Christiansø. 

Der var tale om skibe fra 

både russisk og engelsk zone, 

og trafikken foregik regelmæssigt 

fra nordtyske havne. 

Samtidig kunne man læse, at 

en tysk sømand fra ”Elbing 

VIII”, der var indlagt på Nexø 

Sygehus med forbrændinger 

og forgiftninger, var død. 

3. januar 1949 fortalte 

”Bornholms Social-Demokrat”, 

at der på den svenske 

sydøstkyst var ilanddrevet 

beholdere og bomber med 

sennepsgas og mindre beholdere 

med cyankalium. 

Orlogskaptajn Brammer 

fra Det bornholmskeMarinedistrikt 

afviste, 

at bomberne 

kunne drive 

omkring i flere år 

efter nedsænkningen. 

Derimod var der næppe 

BRANDVÆSEN 

tvivl om, at giftgassen og 

bomberne vil være farlige for 

fiskerne i de første 10-20 år, 

måske 50 år, hvis de kom op 

med garnene. 

Denne forudsigelse skulle 

vise sig at være rammende 

for, hvad det er, der fiskes op 

fra dybet, selv i dag. 

Cf fik ansVaret 

I marts 1973 skrev Bornholms 

Tidende følgende: 

– CF-gasberedskabet måtte 

i funktion. Den 1. marts 

1973 overtog Civilforsvaret 

det såkaldte gasberedskab på 

Bornholm, og allerede lørdagen 

efter blev Hasle kutteren 

”Bob” renset. Besætningen 

opdagede først, at der var 

tale om sennepsgas, da de 

mærkede forbrændingerne. 

Der var da fisket omkring 100 

kasser, uden at der var opdaget 

ammunitionsrester eller 

lignende. Der var her tale om 

gasklumper, der til forveksling 

lignede klumper af ler. 

– Fiskerne blev straks sendt 

til behandling på sygehuset 

og forventede ikke at kunne 

komme på fiskeri den første 

måneds tid. Dette vil selvfølgelig 

have store økonomiske 

konsekvenser, idet der 

forventes et tab på 10.000- 

15.000 kr. om ugen i den 

periode. 

faren Lurer stadig 

I dag, 60 år efter de første 

dumpninger, er sennepsgassen 

lige så farlig som 

den gang. Antallet af gas 

fangster har gennem årene 

været meget svingende, bl.a. 

afhængig af, hvor fisken stod 

i havet. Skulle der fiskes med 

flydetrawl, var faren ikke så 

stor, men i de perioder, hvor 

der skulle bruges bundtrawl 

med tunge kæder, var der til 

tider rigtig mange fangster. 

De sidste 40 år har antallet 

af gasrens svinget lige fra nul 

i 1967 og en i 2006 til 22 

i 2003 og hele 101 i 1991. 

Undertiden blev der lavet 

en ordning, hvor fiskerne 

kunne få en kulance betaling 

for den fisk, der blev destrueret. 

Egentlig erstatning har 

der aldrig været tale om, ej 

heller har erstatning for tabt 

arbejdsfortjeneste været på 

tale. 

I 1970 indførtes en førstehjælpsspand, 

der skulle 

være på alle både, der fiskede 

i Østersøen omkring Bornholm. 

Spanden indeholdt 

bl.a. almindelige forbindssager 

samt en væske til 

neutralisering af sennepsgas 

på huden og til rengøring 

af huden. Samtidig blev alle 

fiskere, specielt de, der kom 

ude fra, gjort bekendt med 

de farer, der lurede på bunden 

af Østersøen. 

Dumpningsfeltet har i alle 

årene været forbudt område, 

men det har vist sig, at der 

ikke kun er ammunition i det 

ca. 100 m dybe hul, men 

også på kanterne omkring 

dette, samt i nogle linier fra 

den tyske kyst til dumpningsområdet. 

Dette skyldes til 

dels, at det var ret tidsrøvende 

at dumpe de meget tunge 

kasser, hvorfor man begyndte 

udsmidningen nogen tid før, 

man nåede feltet. 

Civilforsvaret (nu: Beredskabsstyrelsen 

Bornholm) og 

Bornholms Værns Ingeniørelement 

deltes om gasrensningen 

i de første mange 

år. Dette ændredes ved det 

forsvarsforlig, der medførte, 

at ingeniørelementet blev 

nedlagt i 2006. Herefter har 

alene Beredskabsstyrelsen 

Bornholm stået for al gasrens 

på Bornholm. 

Efter 50 år på havets bund 

er mange gasbomber stadig 

farlige.

BoRNHolm FåR 

Nyt gASRENSE-uDStyR 

som en del af beredskabsforliget afsættes penge til udskiftning af nedslidt materiel 


Gasklumper med flydende indhold uden brandrør nøddumpes ikke, men anbringes i gasdepot. 

I mange år bestod gasrensmateriellet 

først og fremmest 

af en automobilsprøjte og en 

påhængsvogn med beskyttel- 

sesdragter og andet udstyr, 

og først i 1992 fik den bornholmske 

CF-kolonne en lukket 

specialcontainer til mandskabstransport, 

indendørs omklædning 

og forsynet med mikrobølgeovn 

m.m. til forplejning. 

Samtidig opbyggede 

CF-kolonnen med hjælp fra 

lokale firmaer og kasernens 

autoværksted en gasrensecontainer, 

der opfyldte alle 

de krav, der i tidens løb var 

fremkommet fra gasrenserne. 

Fra udstyret kan nævnes: 

Seks trykluftapparater, 

2000 liter ferskvandstank, en 

ni meter trykluftmast til antenner 

og fire 1000 W projektører, 

samt tre transportable 

teleskopmaster med 500 W 

projektører. 

En 380 volt højtrykspumpe 

til havvand bruges til 

bruser og til spuling af kutter 

og kaj. Dertil en højtrykshedvandsrenser, 

afspærrings- 

materiel m.v. 

Den personlige mundering 

består af otte kemikaliebeskyttelsesdragter,førstehjælpskasse, 

rensemidler, 

kompressor, trykluftslanger, 

DS-2 sprøjter (DS-2 er rense- 

og neutraliseringsvæske til 

sennepsgas) og sporeudstyr. 

I over 30 år har bemandingen 

været en brandmester, 

en delingsfører og fire 

menige, der alle er gasuddannet. 

penge tiL nyt MaterieL 

Dette koncept har holdt indtil 

nu, men gascontaineren 

er slidt op, og vi glæder os 

derfor over, at der i det nye 

beredskabsforlig er afsat 

midler til indkøb og opbygning 

af et nyt renseberedskab. 

Gennem længere tid har 

vi arbejdet med tegninger 

og forslag til udskiftning 

af det gamle materiel. Forhåbentlig 

vil vi allerede i år 

kunne begynde et projekt- 

arbejde om opbygningen 

af to nye rensecontainere, 

samt indkøb af en containertrækker. 

Behovet for at rense gas 

har været meget svingende 

i årenes løb, og intet tyder 

på, at det bliver mindre 

fremover. Når der fiskes med 

bundtrawl med tunge kæder, 

slæbes trawlet hen over 

havbunden og samler alt op, 

som det møder på sin vej, 

herunder også den gasammunition, 

der måtte ligge 

på havets bund uden for 

dumpningsfeltet. 

udVidet 

renseberedskab 

Principielt kan det nye 

materiel ikke mere end det 

gamle. 

Dette er dog alligevel en 

underdrivelse, idet vi med 

det nye koncept vil være 

i stand til at kunne rense 

i næsten alle tænkelige situationer, 

så som ved forurening 

i forbindelse med fugleinfluenza, 

idet det materiel, vi har 

fået tildelt hertil, kan placeres 

i den nye rensepakning. 

Vi har hele tiden kunnet 

foretage områderensning 

og rensning af køretøjer og 

materiel efter såvel biologisk 

som nuclear forurening, men 

vores rensemateriel har været 

placeret på forskellige trailere 

og køretøjer. 

Det nye koncept vil blandt 

andet give mulighed for at 

samle en stor del af vores 

rensemateriel i containere, 

hvilket vil give en mere effektiv 

transport og indsats. 

Vi håber hermed at kunne 

lave en løsning, der kan 

danne skole for en kommende 

produktion af rensemateriel-containere 

til samtlige 

afdelinger. 

BRANDVÆSEN 19

20 

Bornholmske fiskere er fortrolige med rensning af kuttere for sennepsgas. Her er Beredskabsstyrelsen rykket ud med rense-containeren 

”GasCon” og den store generator ”ElCon”. 

ReNseR FoR KRigsgas 

i FRaLaNdsViNd 

en gasledning fra Rusland vil øge antallet af renseopgaver for beredskabsstyrelsen 

bornholm 


Når en kutter opdager, at 

den har fisket gasrester, 

meldes det til Bornholms 

Marinedistrikt, der afsender 

et minørhold. Holdet skal 

typebestemme gas-ammunitionen, 

hvorvidt den er med 

brandrør og dermed kan 

eksplodere, eller der kun er 

tale om en gasklump. 

Er der brandrør i klumpen, 

sejles den til nøddumpningsfeltet, 

hvor man lader gasklumpen 

forsvinde i dybet igen. Er 

der tale om en ”ren” gasklump, 

bringes den i land til opbevaring 

i gasdepotet i Vestermarie. 

BRANDVÆSEN 

Med på denne første 

opgave er som regel også 

en repræsentant fra Fiskeriinspektionen, 

der afgør, hvor 

meget fangst, der skal kastes 

over bord på grund af forurening 

med krigsgas. Beslutningen 

danner grundlag for, 

hvor stor en kulancebetaling, 

båden kan få. 

Ud fra minørholdets oplysninger 

bliver Beredskabsstyrelsen 

Bornholm tilkaldt til 

en gasrens. Stedet for denne 

afhænger af i hvilken havn, 

der er fralandsvind, idet der 

kun renses med rensevæsken 

DS-2, når vinden blæser ud 

over havet. 

Ved ankomst til rensekajen 

iværksættes opstilling af 

materiel og køretøjer 

beskytteLsesdragter 

Principperne for gasrens 

illustreres af nedenstående 

skitse, der indikerer, at der 

er tale om en opdeling i to 

områder: Et ydre, hvor man 

kan bevæge sig uden beskyttelsespåklædning, 

og et 

indre, hvor alt personel som 

minimum skal være iklædt 

beskyttelsesdragt og enten 

gasmaske eller røgdykkerapparat. 

Kutterens besætning kan 

i de fleste tilfælde få lov til at 

blive om bord. Det kræver 

blot, at de på intet tidspunkt 

under selve rensningen åbner 

vinduer eller døre. Da rensningen 

til tider kan tage op 

til ti timer, tilrådes det dog, 

at besætningen går i land. 

renseHoLdet 

skaL renses 

Når kutteren ankommer, 

viser minørholdlederen, hvor 

der er forurenet, og hvor

omben har ligget. Herefter 

afleverer minørholdet deres 

beskyttelsespåklædning 

til renseholdet, og fiskerne 

afleverer gummitøj samt 

evt. redskaber, der er forurenet. 

Herefter kan 

renseholdet gå i gang med 

at tømme kutteren for fiskekasser 

og lignende, hvor- 

efter trawlet trækkes på 

land. 

Renseholdet er opdelt 

i et kajhold og et kutterhold, 

hver på to mand, der nu 

går i gang med at sprøjte 

rensevæske, DS-2, på alt, 

der måtte være forurenet. 

Efter en halv time kan man 

så påbegynde rensning med 

hedvandsrenser for at fjerne 

affaldsprodukterne, og endelig 

afsluttes med spuling 

med rigelige mængder af 

havvand. 

Samtidig foregår der en 

rensning af beskyttelses- 

påklædningen og gummitøjet 

i et kar med calciumhypoclorit 

opløsning. 

Til slut, når renseholdslederen 

har godkendt det 

rensede, skal renseholdets 

personel i karret og renses, 

for endelig til slut at blive 

skyllet i bruseren. 

Når alt materiel og grej 

er renset, pakkes sammen, 

og kutterens besætning 

får besked på, at båden er 

frigivet og kan fiske igen, 

men at trawlet skal slæbes 

i mindst en time for at fjerne 

de sidste rester af DS-2 fra 

garnet. 

Efter hjemkomst forestår 

en større renovering 

af sprøjter, Røgdykkerapparater 

og dragter, der 

skal kontrolleres for slid og 

utætheder. 

Nu kan der så endelig 

meldes tilbage til Bornholms 

Marinedistrikt, at Beredskabsstyrelse 

Bornholm er 

klar til nye opgaver. 

Såfremt den meget omtalte 

gasledning fra Rusland 

skal graves ned i Østersøen, 

er der al mulig grund til at 

tro, at der vil komme endda 

rigtig mange gasrens i årene 

fremover. 

gasfaren er størst i østersøen 

Al suspekt ammunition gendumpes. sennepsgas i mange år endnu 


Det er sket, at der er dukket 

nysegas og sennepsgas op 

andre steder i landet, men 

det er yderst sjældent. 

I disse tilfælde har marinedistrikterne 

haft ansvaret for 

destruktion, og enkelte gange 

er den nærmeste afdeling 

fra Beredskabstyrelsen blevet 

tilkaldt, hvis der har været tale 

om rensning. Proceduren er 

så, at man behandler situationen 

som en ”almindelig” rensning 

for en kemisk forurening, 

idet der normalt ikke er tale 

om forurenede fiskefartøjer, 

men om i landrevne bomberester 

eller lignende. 

I et enkelt tilfælde har vi fra 

Bornholm haft en gasrenser 

sendt over til rensning af en 

kutter med forurening med nysegas, 

der ikke er særligt farligt, 

men blot skal ”vaskes” grundigt. 

proCedurer i andre 

østersøLande 

Der fandtes ikke tidligere 

noget formaliseret gasrenseberedskab 

i de andre 

østersølande, men for en del 

år siden påbegyndtes en uddannelse 

ved BRSB af personel 

fra polske myndigheder, 

hvorunder dette sorterede. 

Der har gennem årene også 

været en del svenskere. Der 

findes, så vidt vides, stadig 

ikke noget egentligt beredskab 

i Sverige. Vi har da også for en 

del år siden haft en meget stor 

svensk trawler ved kaj i Nexø 

til en større gasrens, idet man 

ikke turde sejle til Sverige for at 

blive renset. 

Hos BRSB har vi ikke noget 

overblik over, hvad man 

helt præcist gør i de andre 

østersølande, hvis og når 

man fisker sennepsgas, og 

hvilke procedurer der er med 

hensyn til bortskaffelse af 

opfisket ammunition. 

Det dumpede materiale i 

Skagerrak er placeret på dybder 

nær de 800 m, hvorfor der ikke 

opfiskes noget materiale herfra. 

ekspLosioner 

Risikoen for eksplosioner er 

meget lille. Så vidt vides, er der 

til dato ikke registreret nogen 

eksplosion hverken i feltet ved 

Christiansø eller andre steder. 

Det må dog stadig anses 

for sandsynligt, at de gamle 

brandrør af bakelit, der ret ofte 

ses ved opfisket ammunition, 

og som stadig er helt intakte, er 

fuldt aktive. Derfor er det også 

en almindelig procedure, at al 

suspekt ammunition gendumpes 

fra kutteren for at minimere 

faren for personskade. 

Mange år endnu 

Alt tyder på, at den fortsatte 

nedbrydning af de sidste 

Pilkington Service 

Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 

nyt dataprogram: SPECTRUM 

nyt energiglas: Optitherm S3 

alt CE-mærket 

ses på www.pilkington.dk 

eksisterende bombehylstre 

i havet vil fortsætte. Nedbrydningen 

af det bindemateriale, 

der holder sammen 

på bombens indhold, fortsætter 

ligeledes, og der vil til 

stadighed være mængder af 

klumper, der har en så hård 

overflade, at der fortsat kan 

være flydende sennepsgas 

i dens midte. Med hensyn til 

ammunitionen vil den med 

tiden udvaskes i havet. 

Hvor lang tid denne nedbrydning 

vil vare, vil det nok 

være meget svært at sige noget 

om. Når man ser tilstanden 

af de bomberester, der 

til stadighed fiske op, er mit 

skøn, at der kan gå mange år 

endnu. Måske helt op til 20- 

30 år eller mere, inden man 

kan sige, at problemet er væk. 

A member of NSG Group 

BRANDVÆSEN 

21

Brandmandskonkurrencer 

for 18. gang 

næste år udtages hold til brandmands-oL i tjekkiet i 2009 

af erik Weinreich 

Der var både fart over feltet og tørt græs, da 11 hold konkurrerede på livet løs i Hornslet. Her er 

hjemmeholdet i fuld sving. Foto: Jesper Grønnemark. 

Hornslet i Syddjurs Kommune 

var vært for de XVIII Nationale 

Brandmandskonkurrencer, 

der blev afviklet fra den 

8.-10. juni på Hornslet 

Stadion med deltagelse af et 

norsk og ti danske hold. 

Selv om hovedformålet 

er konkurrencer, er der også 

sat tid af til den sociale 

dimension. Fredag aften var 

der kammeratskabsaften på 

Falcks Brand- og redningsstation 

i Hornslet, og lørdag 

aften var der festmiddag 

med underholdning 

i Hornslet Hallen, hvor der 

blev uddelt diplomer, medaljer 

og pokaler. 

Konkurrencerne foregår 

efter internationale regler 

lige som i de fleste andre 

europæiske lande, og 


jævnligt udsendes invitationer 

til deltagelse i hinandens 

konkurrencer. 

Hvert hold består af ti 

mand (m/k), der skal gennemføre 

et tørt slukningsangreb 

fra et ”åbent vandsted” 

med ”vand” på to C-rør. 

Angrebet udføres af ni mand, 

mens der skal otte mand til 

det 400 meter lange forhindringsstafetløb 

med tre 

indlagte forhindringer. 

Musik og 

VeteranbrandbiLer 

Træning og tilvending til 

materiellet foregik lørdag 

formmiddag, hvor der ligeledes 

var arrangeret åbent 

hus med slukningsdemonstrationer 

på Falckstation- 

en. Konkurrencerne blev 

afviklet om eftermiddagen 

efter en festlig by- og 

indmarch med Hornslet 

Tamburkorps i spidsen og 

afsluttet med en kortege 

af både ældre og moderne 

brand- og redningskøre- 

tøjer. 

åben for aLLe 

Efter reglerne for Dansk CTIF 

Brandmandskonkurrenceforening 

kan alle i beredskabet 

deltage, hvorfor deltagerne 

opdeles i flere klasser med 

medaljer i hver klasse. 

I klassen for frivillige og 

deltidsbrandmænd uden 

alderspoint gik guld, sølv og 

bronze til Herning Brand- 

væsen, Billund-Grindsted 

Brandkorpsforening og 

Slagelse Brandvæsen. 

Klassen for frivillige og 

deltidsbrandmænd med 

alderspoint blev vundet af 

Falck Hornslet Brandvæsen, 

Hobro Brandvæsen og 

Frederikshavn Brandvæsen. 

I klassen for erhvervsbrandvæsener 

uden alderspoint 

fik Beredskabsstyrelsen 

Sydjylland guld, og i samme 

klasse med alderspoint gik 

guld til Viborg Brandvæsen. 

Pokalen for hurtigste 

slangeudlægning uden strafpoint 

gik til Viborg Brandvæsen 

med 48,5 sekunder, 

og pokalen for hurtigste 

stafetløb uden strafpoint gik 

til Herning Brandvæsen med 

65 sek. 

næste år i tønder 

Hvert fjerde år arrangeres 

egentlige brandmands- 

olympiader hvor Danmark 

også deltager. Sidste gang 

i Kroatien 2005. Næste olympiade 

bliver i 2009 i Tjekkiet, 

og den danske delegation 

hertil skal udtages ved de 

danske CTIF konkurrencer 

i Tønder den anden weekend 

i juni næste år. 

Der er altid plads til mange 

flere deltagende hold og 

Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening 

opfordrer 

derfor brandvæsener/beredskaber 

til at melde sig ind 

i foreningen og stille hold 

allerede nu. Man hjælper 

gerne nye hold i gang med 

råd og vejledning, fortæller 

tidligere beredskabschef 

i Billund, Poul Laustsen, der 

er formand for Dansk CTIFs 

Brandmandskonkurrenceforening. 

Se: www.ctif.dk

pRogRAm 

jubilæums årsmøde 

i Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer 

den 22.–24. august 2007 i Viborg

Velkommen til Viborg 

Alle deltagere i årsmødet i Foreningen af kommunale beredskabschefer bydes 

hjerteligt velkommen til Viborg by og Viborg kommune 

Som borgmester i den nye 

Viborg Kommune – og som 

formand for Kommunens 

beredskabskommission – er jeg 

glad for at kunne byde alle 

deltagere i årsmødet i Foreningen 

af Kommunale Bered- 

skabschefer hjerteligt velkommen 

til Viborg By og Viborg 

Kommune. 

Den nye Viborg Kommune 

blev dannet den 1. januar 2007 

ved sammenlægning af kommunerne 

Bjerringbro, Fjends, 

Karup, Møldrup, Tjele og 

Viborg samt Hvam-området fra 

den tidligere Aalestrup 

Kommune. Det er blevet til 

Danmarks 9. største kommune 

med over 90.000 indbyggere 

og 47.000 arbejds-pladser 

fordelt på mere end 1.400 km 2 

– arealmæssigt landets næststørste 

kommune. 

Midt i kommunen ligger 

Viborg by, som er regionshovedstad 

for Region Midtjylland 

og lokomotiv for et af Jyllands 

stærkeste vækstområder. Viborg 

er en af Danmarks ældste byer 

og blev grundlagt nogle årtier 

før år 1000. Allerede i oldtiden 

var stedet et helligt samlingssted: 

”Wii” betyder helligt, 

og ”borg” kommer af ordet 

”bjerg” – deraf navnet Viborg. 

Med kommunesammenlægningen 

blev også fem 

kommunale beredskaber og et 

entrepriseberedskab sammenlagt, 

så også på beredskabsområdet 

står en ny, fælles enhed 

i år sin prøve. En prøve som 

jeg er sikker på, at den nye 

beredskabsenhed vil bestå med 

kryds og slange! Jeg kender 

nemlig brandfolket som folk 

med en stærk korpsånd, hvor 

fællesskab og sammenhold 

vægtes højt. 

ViLje, Vækst 

og VeLfærd 

Visionen for Viborg Kommune 

bærer overskriften: Vilje, vækst 

og velfærd. I visionen slår vi 

bl.a. fast, at Viborg skal være en 

foregangskommune, der gennem 

nytænkning, dialog og et 

levende demokrati går nye veje 

og skaber unikke resultater. 

Og vi har gode muligheder 

for at leve op til visionen, for 

Viborg Kommune har allerede 

et dynamisk er-hvervs- og 

handelsliv, spændende og 

kreative uddannelser, 

et sprudlende 

kultur- 

Fkbs åRsMøde 2007 

Borgmester Johannes Stensgaard byder velkommen til FKB og 

ledsagere. 

liv, en enestående natur og en 

markant historie. 

opLeVeLser, kuLtur 

og natur 

Der er masser af gode oplevelser 

at hente på Viborg-egnen. 

Kommunen er blandt andet 

hjemsted for håndbold og 

fodbold på absolut eliteniveau 

og et kraftcenter for dansk 

børnekultur. Vi har 

et rigt 

kultur- og handelsliv, og lige 

uden for døren ligger de 

smukke, istidsskabte landskaber 

klar til en rask gå- eller cykeltur. 

Beredskabschefernes led- 

sagere får mulighed for at 

opleve to unikke eksempler på 

Viborg-egnens varie-rede natur 

og kultur: Danmarks største 

hede ved Kongenshus og verdens 

største kalkgrube i Mønsted. 

Selve årsmødet holdes 

i Stadionhallerne og i Ting- 

hallen, som ligger midt i et af 

Viborgs kulturelle kraft-centre, 

der også rummer fodbold- 

stadion, håndboldcollege, kreative 

uddannelser, kollegieby, 

egnsteater for børn, biografer, 

billedskole og meget mere. 

Jeg håber, at både deltagere 

og ledsagere får nogle dejlige 

og spændende dage i Viborg 

og på Viborg-egnen og ønsker 

alle rigtig god fornøjelse med 

årsmødet. 

Velkommen til Viborg! 

joHannes stensgaard 

Borgmester

alphaBASE 

TAGwriter 

alphaSCOUT 

alphaTAG 

Se årets varmeste nyheder 

på Brandpunkt I-19 

Kom til FKB’s Årsmøde d. 22. - 24. august i Viborg og få demonstreret den revolutionerende alpha-serie 

til trykflaskeapparater, hvor fokus er på personlig overvågning og telemetri. 

Vi har selvfølgelig også seneste nyt inden for Gallet brandhjelme, termiske kameraer, instrumenter, 

Steitz brandmandsstøvler samt faldsikrings- og redningsudstyr.


program for Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefers 

årsmøde 2007 i tinghallen i Viborg 

onsdag den 22. august 

kL. 13.00 

foreningen af koMMunaLe beredskabsCHefers 

årsMøde åbnes 

Ved Stadionhallen af Foreningens formand, beredskabschef 

Peter Staunstrup, Odense. 

Derefter byder borgmester Johannes Stensgaard deltag-ere og 

gæster velkommen til Viborg. 

Viborg Domkirke stammer tilbage fra begyndelsen af 1100-tallet. 

kL. 13.30 

brandpunkter besøges 

kL. 14.00 

rydningen af ungdoMsHuset jagtVej 69 

i købenHaVn 

Chefpolitiinspektør Per Larsen og vicebrandchef Søren Vincent 

Brydholm vil komme med et spændende indlæg, der belyser, 

hvorledes planlægningen op til rydningen af Ungdomshuset 

foregik, herunder den logistik, der er nødvendig i forbindelse 

med en aktion med flere tusind mand indsat i flere døgn. 

Ligeledes havde Københavns Kommune iværksat store dele 

af sin beredskabsplan som følge af de uroligheder, der fulgte 

i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69. 

kL. 15.15 


kL. 17.00 

brandpunkter og årsMøde sekretariatet Lukker 

kL. 19.00 

kaMMeratskabsaften på ekserCerpLadsen i Viborg 

På grund af udefra kommende omstændigheder er det ikke 

muligt at gennemføre besøget hos Helicopter Wing Karup. 

Kammeratskabsaftenen er derfor flyttet til Eksercerpladsen 

i Viborg, der ligger umiddelbart nord for Tinghallen. 

Her vil der være opstillet telt, og der vil således være mulighed 

for at stille sulten og slukke tørsten ved en spændende grill 

menu, mens vi bliver underholdt af dæmpet, levende musik. 

Der er således lagt op til et festligt gensyn med kolleger og 

venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen, 

og så den gode brandmandsstemning er tilstede, når årsmødet 

fortsætter næste dag. 

Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del af 

arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor 

hensigtsmæssig påklædning anbefales. 

torsdag den 23. august 

kL. 09.30 

brandpunkter åbner 

kL. 10.20 

nyt fra forsVarsMinisteriet 

Afdelingschef Bjørn Bisserup, Forsvarsministeriet, vil indlede 

dagen med ministeriets syn på fremtiden for dansk redningsberedskab, 

efter at der er indgået et nyt beredskabsforlig. 

kL. 10.55 


kL. 11.55 

nyt fra beredskabsstyreLsen 

Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med

et indlæg om nyt fra Styrelsen, herunder ikke mindst de faglige 

konsekvenser for redningsberedskabet af det nye beredskabsforlig. 

kL. 12.30 

frokost 

kL. 13.15 


kL. 13.45 

brandforebyggeLse i norge 

I de sidste par år har vi hørt om beredskabsfaglige tiltag hos 

vores svenske kolleger. I år er turen kommet til Norge, hvor 

brandchef Ingar Gjesmo vil komme med et indlæg om, hvorledes 

man i Norge varetager den brandforebyggende indsats. 

kL. 14.15 


kL. 15.00 

nyt radiokoMMunikationsnet i norge 

Norge er i fuld gang med implementere et nyt radiokommunikationsnet 

(Nødnett) til beredskabet. Brandchef Guttorm 

Liebe, Skien Kommune, har givet tilsagn om at komme med en 

orientering om status på Nødnettets implementering i Norge, 

herunder ikke mindst hvorledes der er taget hånd om arkitekturen 

og økonomien i det nye radiokommunikationsnet. 

kL. 15.20 

”Last news – tetra i danMark” 

Økonomistyrelsen vil ved kontorchef Jeppe Juul-Andersen 

komme med et indlæg om det sidste nye vedr. SINE-projektet, 

herunder processen med implementering af Sine i det danske 

beredskab. Efterfølgende vil Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation 

A/S, der skal levere det nye kommunikationsnet, 

give en orientering om det nye nets funktionalitet m.v. 


kL. 15.50 


kL. 16.30 

brandpunkter Lukker 

kL. 18.30 

festaften i tingHaLLen 

fredag den 25. august 

kL. 09.00 

brandpunkterne besøges 

kL. 10.00 

tingHaLLen 

Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

for foreningens A-medlemmer 

kL. 12.00 

brandpunkter Lukker 

kL. 12.00 

frokost 

Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til 

at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entré. 

Den store afslappelse finder man ved Hald Sø.


program for ledsagere 

onsdag den 22. august 

kL. 19.00 

der inViteres tiL kaMMeratskabsaften 

I år henlagt til Eksercerpladsen i Viborg, der er beliggende 

umiddelbart nord for Tinghallen. 

torsdag den 23. august 

kL. 10.00 

afgang fra tingHaLLen, HVorfra Vi Med bus kører 

Mod Mønsted kaLkgruber 

Ved ankomsten til kalkgruberne bliver vi mødt af guider, som vil 

vise rundt i de endeløse labyrinter af minegange. Turen rundt 

byder på huler så 

store som domkirker 

og smalle gange, 

hvor en voksen mand 

ikke kan gå oprejst. 

En verden af oplevelser, 

der fortæller om 

geologi, flagermus og 

lange arbejdsdage, før 

kalken var under åben 

himmel. To km ud 

af de 60 km minegange 

er oplyst, og 

undervejs vil vi møde 

rislende bække og 

underjordiske søer. 

Mønsted Kalkgruber 

er Nordeuropas største 

overvintringssted 

for flagermus. Godt 

10.000 flagermus går 

i dvale i minerne. 

Undervejs på den 

guidede rundtur bliver 

vi præsenteret for 

et multimedie show, 

hvor kalken og grubernes 

historie spejler 

sig i vandet. 

En storslået oplevelse møder gæsterne 

nede i de år gamle kalkgruber. 

Inden alle får lidt tid på egen hånd, bydes der på smagsprøver 

af den ost, som Mønsted Kalkgruber har på lager. I gruberne 

er der altid 200 tons ost fra mejeriet i Taulov. Osten ledsages af 

et glas vin og lidt snacks, og efterfølgende er det tid at komme 

over jorden, hvor der vil være lejlighed til at tilbringe lidt tid på 

egen hånd. 

kL. 12.30 

kører bussen Mod kongensHus kro og HoteL, 

HVor der bydes på frokost 

Kongenshus Kro og Hotel er et hus, som oser af historie og 

nostalgi. Samtidig har økologi og slow food solidt fodfæste 

i køkkenet. 

Efter en dejlig frokost vender bussen hjem mod Viborg med 

forventelig ankomst til Tinghallen kl. 14.30. 

fredag den 24. august 

kL. 10.00 

Ledsagere, b-MedLeMMer og gæster, der ikke kan 

deLtage i foreningens generaLforsaMLing, 

inViteres tiL et spændende besøg Hos Viborg 

HåndboLdkLub 

Her vil vi få en orientering om 

klubben, som i kvinderækken 

rangerer som en af Europas 

bedste. 

Turen begynder ved Tinghallen 

kl. 10.00 og slutter samme sted 

kl. 11.50. 

kL. 12.00 

frokost i tingHaLLen 

Viborg Håndboldklub har hjertet 

med ... 

Hedelandskabet ved Kongenshus byder på en natur, man i dag 

kun møder få steder i Danmark.

www.aktivpartner.dk 

www.aktivpartner.dk 

Digital alarmering 

-et fornuftigt supplement til TETRA 

Digital 112-alarmering har mange fordele : 

• Hurtig personsøgning til grupper eller enkeltpersoner 

i klar tekst 

• Enkel overførsel af data fra personsøger til navigation 

• Op til 2 måneders standby-tid 

Mød os på FKB’s Årsmøde 

Stand I31 og oplev... 

• 

DIGITAL ALARMERING 

- Swissphone digital alarmering 

- Tekstmodtager og infrastruktur 

• NAVIGATION 

- SimaTech navigation 

- Multifunktions navigation 

• 112 PRINTSERVER 

- Skadestedsvisning på farveprint 

- Visning via luftfoto 

- Grafisk køreanvisning 

- Ruteberegning m. køretid og afstand 

• MANDSKABSREGISTRERING 

- Overskueligt “mødt” tastatur 

- Disponering af køretøjer 

• INDSATS INFO · SYSTEM 

• LAIPAC OVERFALDSALARM 

- Kompakt GSM / GPRS-enhed 

Vi ses... 

Besøg også : 

www.112printserver.dk 

og se i “realtime” 

hvordan en printserver 

virker... 


Digital 

112 alarm 

mørkedal telecom a/s 

Tåstruphøj 14 · 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12 · www.morkedal.dk 

Digital 

112 alarm 

Hurtig opfattelse og 

orientering er nøglen til 

den effektive indsats. 

Digital 112 alarmering 

giver overblik til al indsats 

personel når alarmen går. 

Klar tekst til alle personsøgere, 

grafisk melding 

til storskærm og præcis 

udskrift på garageprinter. 

Visuel orientering og 

klar grafisk angivelse er 

vejen til effektiv skadestedslokalisering. 

“Mødt” tastaturet 

med fingertouchscreen 

giver hurtigt overblik og 

kontrol. 

Salg & Service i Danmark

Viborg Domkirke har været byens vartegn i op mod 900 år. 

The VIKING advantage 


Når hvert liv tæller... 

VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. 

Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner 

til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter 

opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og 

flammebeskyttelse som f.eks. EN469 og NFPA. 

Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer 

det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. 

Kontakt os for yderligere information 

eller se vores sortiment 

på www.VIKINGsafetyshop.com. 

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark 

Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S 

www.VIKING-life.com 

Vi ses på stand 

138 +139 

på Årsmødet 

Brandvæsen_H130xB185.indd 1 06/07/07 12:44:04

Fkbs åRsMøde 2007

Navnet Viborg hentyder ikke 

til en borg, som det ellers 

ville være naturligt, men til 

et bjerg. Navnet kan spores 

tilbage til Wibiærgh eller på 

latin Wibergis, hvor den første 

stavelse “Vi” på olddansk 

betyder helligdom, og hvor 

den sidste del betyder bjerg 

eller bakke, altså et højtliggende 

sted. 

Viborg kendes tilbage til 

800-tallet og er en af Danmarks 

ældste byer. Allerede 

for 1000 år siden var Viborg 

et vigtigt samlingssted 

i Jylland med eget tingsted, 

der helt frem til 1600 tallet 

var med til at udpege og 

hylde de danske konger. 

Det beskrev den engelfødte 

munk Ælnoth i 1120 

således: 

– Der samles hyppigt 

store skarer fra hele Jylland, 

dels for at forhandle om de 

fælles anliggender, dels for 

at drøfte, hvorvidt lovene 

er retfærdige eller endnu 

gyldige, og tillige give dem 

fasthed. Og hvad der er 

blevet fastlagt med enigt 

samtykke af den forsamlede 

mængde, kan ikke ustraffet 


Vi-bjerg og ikke Vi-borg 

Lidt historiske noter fra Viborg 


Viborgs imponerende domkirke er kun 131 år gammel. 

Brandvarme nyheder 

Brandpunkterne ved årsmødet er Skandinaviens største 

udstilling med brand- og redningsmateriel. I år udstiller 54 

virksomheder inde som ude, og kun de fysiske rammer har 

sat begrænsninger for, at udstillingen ikke er større. FKB har 

måttet sige nej til flere, der ønskede at være med. 

Brandpunkterne viser det sidste nye inden for såvel tungt 

materiel som software til computere, og de henvender sig til 

alle med interesse for beredskab. 

Fredag formiddag den 24. august er udstillingen åben for 

alle interesserede, og FKB opfordrer kraftigt til, at både kommunale 

og andre beredsskaber sender medarbejdere, der 

her kan følge det sidste nye inden for den brandteknologiske 

udvikling. 

Alle er således velkomne til her at hente inspiration til en 

styrkelse af netop deres ansvarsområde i beredskabet. 

sættes ud af kraft i nogen 

egn af Jylland. 

Ikke længe efter – i 1130 

– begyndte byggeriet af 

Viborg Domkirke, der dog 

ikke har kunnet klare tre 

større, ødelæggende brande 

i 1561, 1567 og sidst 

i 1726. En istandsættelse 

var for kostbar, så til sidst 

blev kirken reven ned og 

genopbygget meget lig den 

oprindelige kirke. 

Den nuværende domkirke 

er således en rekonstruktion, 

der blev indviet i 1876. 

Som så mange andre 

købstæder i middelalderen 

var Viborg ikke nogen stor 

by. I 1672 var byen den 

tredjestørste i Jylland med 

blot 2.696 indbyggere, og 

i 1834 var indbyggertallet 

kun steget til 3.419. 

Sin første kloak fik Viborg 

i 1881, og for mindre end 

100 år siden – i 1912 gav 

byrådet tilladelse til de første 

vandklosetter. 

Geologisk har Viborg en 

så spændende placering, at 

der fra 1939 til 1958 blev 

der boret efter olie – desværre 

uden resultat. 

Tinghallen i Viborg, hvor FKBs årsmøde skal holdes i år, blev 

indviet i 1969. Senere er den udvidet med bl.a. er nyt scenetårn, 

så Tinghallen Kongres- & Musikhus i dag er en flot ramme om 

kongresser, konferencer og store kulturarrangementer.

Under en indsats kan du trække på egne erfaringer – og på vores. 

Information, kommunikation og bevægelsesfrihed er nøgleelementer 

i den ultimative personlige beskyttelse. Kombinationen af den nye 

Dräger FPS 7000 helmaske og det nye Dräger PSS 7000 trykluftapparat 

er et modulært system med enestående fordele: 

· Ergonomisk design 

· Nem at bruge Dräger PSS 7000 

· Fuldt integreret tilbehør 

· Enkel pleje og vedligeholdelse 

Helmaske Dräger FPS 7000 og trykluftapparat Dräger PSS 7000: 

Sikkerhed er mere end blot åndedrætsværn! 

Besøg os på FKB’s Årsmøde i Viborg og lad os vise dig vores 

Dräger PSS 7000 nyheder. 

Dräger FPS 7000 

Dräger FPS 7000 

www.draeger.dk 

Mere end 100 års erfaring med personligt 

beskyttelsesudstyr. Dräger Safety kalder 

det ”Pioneering Solutions” – jeg kalder det 

pålidelighed. 

PIONEERING SOLUTIONS >> 

Gasmåleteknik 

Personbeskyttelse 

Dykkerteknik 

Systemløsninger 

Serviceydelser

abC brandteknik 

Sortevej 40, 8543 Hornslet 

brandpunkt: t-12 

albatros international 

CLotHing a/s 

Krømlingevej 10, 

4700 Næstved 

brandpunkt: i-36 

atLas CopCo a/s 

Naverland 22, 

2600 Glostrup 

brandpunkt: u-9 

autoteC aps 

Yderholmsvej 35, 

2680 Solrød Strand 


aVk internationaL 

Bizonvej 1, Skovby, 

8464 Galten 


beredskabsforbundet 

Hedelykken 10, 

2640 Hedehusene 


beredskabsstyreLsens 

tekniske skoLe 

Nørremarken 21, 

6360 Tinglev 

brandpunkt: i-5 + i-6 

bfi optiLas a/s 

Langebjergvænget 8 B, 

4000 Roskilde 


birepo aps 

Håndværkerbyen 17, 

2670 Greve 


bLoMinfo a/s 

Masnedøgade 20, 

2100 København Ø 


bronto skyLift ab 

Effektvägen 14, 

19637 Kungsängen 

Sverige 


dansk beredskabskoMMunikation 

a/s 

Sydvestvej 15, 

2600 Glostrup 


dansk brand- og sikringsteknisk 

institut 

Jernholmen 12, 

2650 Hvidovre 


dansk essenteCH 

Kildebakkegårds Allé 10, 

2870 Dyssegård 


dansk industri og 

skadeserViCe aps 

Frederik Winthersvej 5, 

8700 Horsens 


dansk uniforM 

– 112 MaterieL 

Industrivej 19, 6840 Oksbøl 

brandpunkt i-25 

dräger safety 

danMark a/s 

Generatorvej 6B, 

2730 Herlev 


duoteC a/s 

Herstedøstervej 19, 

2600 Glostrup 


faLCk danMark a/s 

Trindsøvej 4-10, 

8100 Århus 

brandpunkt: t-5 + t-6 

ferno norden a/s 

Stensmosevej 24 E, 

2620 Albertslund 


fyns kran udstyr a/s 

Egeskovvej 3, 

2665 Vallensbæk strand 


gear teaM.dk 

Æblehaven 26, 

3400 Hillerød 



årets Brandp 

gf brand, redning 

og Vagt 

Klerkevænget 20, 

8700 Hatting 


Hauberg teCHnique 

Finlandsgade 29 A, 

4690 Haslev 

brandpunkt u-1 + u-2 

HMk ringe 

karosseri a/s 

Nordbakken 7, 5750 Ringe 


Hydropower a/s 

Lammefjordsvej 2, 

6715 Esbjerg N 

brandpunkt i-9 

iCM sikkerHeds- 

MaterieL a/s 

Hammervej 1-3, 

2970 Hørsholm 


iHM a/s 

Vandtårnsvej 87, 

2860 Søborg 


innoVatiVe business 

software a/s 

Gammel Torv 8, 

1457 København 


intergrapH 

danMark a/s 

Hørkær 12a 2. tv, 

2730 Herlev 


iss daMage ControL 

Vævervej 40, 7490 Aulum 


LadaC produCts 

Egernvænget 104, 

2980 Kokkedal 


LaerdaL danMark 

Njalsgade 19D, 5, 

2300 København S 


Ld HandeL og MiLjø 

Ferrarivej 16B, 7100 Vejle 


Linde brandMaterieL 

– 112 

Materiel Industrivej 51A, 

4000 Roskilde 


Lindpro a/s 

Bredskifte Alle 7, 

8210 Århus V 


LMr radiosysteMer 

Egevej 4, 6200 Åbenrå 


Lotek a/s 

Rønsdam 10, 

6400 Sønderborg 

brandpunkt: 

i-12+i-13+i-20+i-21 

MørkedaL teLeCoM a/s 

Tåstruphøj 14, 

4300 Holbæk 


noVenCo 

Industrivej 22, 

4700 Næstved 


poLygon a/s 

Rypevang 5, 3450 Allerød 


proCurator safety a/s 

Hørskrænten 14, 1.sal, 

2630 Taastrup 


resCue trading 

Skovbyvej 7, 6500 Vojens 

brandpunkt. i-10 

resq a/s 

Korskildeeng 6, 

2670 Greve 


sawo a/s 

Schwartzgade 7, 

4690 Haslev 

brandpunkt: u-4 + u-5

unkter 2007 

sCania danMark 

Generatorvej 12, 

2730 Herlev 


sieMens a/s 

Borupvang 3, 

2750 Ballerup 


siCoM a/s 

Kollens Møllevej 30, 

8464 Galten 


skadeserViCe 

danMark 

Rebslagervej 1, 

9000 Ålborg 


ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 


stenneVad a/s 

Lillebæltsvej 1, 

6715 Esbjerg N 


Viking a/s 

Skovmarken 11, 

3450 Allerød 

brandpunkt: i-38 + i-39 

ZeniteL denMark a/s 

Park Allé 350A, 

2603 Brøndby 


wenaas 112/ 

kwintet Corporate 

wear ab 

Box 1102, 50111 Borås, 

Sverige 


Indgang indendørs 

Indgang indendørs 

udstilling 

indgang indendørs udstilling 

FKB 

BAR 

I8 

I9 

I1 

I2 

I3 

I10 

I4 

I11 

I5 

I6 

I12 

I13 

I7 

I14 

I15 

Foyer 

FKB 

BAR 

I16 

I17 

I18 

I19 

I20 

I21 

I22 

I23 

I8 

I9 

I10 

I11 

I12 

I13 

I14 

I15 

Foyer 

I24 

I25 

I26 

I27 

I28 

I29 

I30 

I16 

I17 

I18 

I19 

I20 

I21 

I22 

I23 

I24 

I25 

I26 

I27 

I28 

I29 

I30 

I31 

I32 I33 I34 

I31 

I32 I33 I34 

I35 

I36 

I37 

I38 

I39 

I40 

I41 

I35 

I36 

I37 

I38 

I39 

I40 

I41 


teltindretning 

t-1 

t-2 

t-3 

t-4 

t-5 

t-6 

åbning 

åbning 

Udendørs udstilling + telt 

Udendørs udstilling + telt 

udendørs udstilling 

+ telt 

t-12 

t-11 

t-10 

t-9 

t-8 

t-7


Find vej til tinghallen 

Sådan finder du lettest Tinghallen 

i forhold til, hvor du 

kommer fra: 

fra aaLborg 

Til venstre i 2. lyskryds, derefter 

til højre i 1. rundkørsel, 

og ligeud i 1. rundkørsel. 

fra årHus/VejLe 

Til højre i 4. lyskryds, der- 

Holstebro 

Vejle/Århus 

Indre 

Ringvej 

Centrum 

Tingvej 

Tinghallen 

De røde prikker på kortet er lyskryds. 

efter til venstre i 1. lyskryds, 

og ligeud i 1. rundkørsel. 

fra HoLstebro 

Til venstre i 1. lyskryds, derefter 

til højre i 1. lyskryds, og 

til venstre i 1. lyskryds. 

fra randers 

Til højre i 1. lyskryds, derefter 

3. vej i 1. rundkørsel. 

Skive 

Ålborg 

Viborg 

Centrum 

Randers

Når skaden er sket... 


Døgnvagt 

70 15 38 00 

Skadeservice 

i særklasse! 

- så er alt i orden!

Viborg ligger ganske praktisk 

placeret midt i kommunen, 

så meget praktisk 

er alt specialmateriellet hos 

Viborg Brandvæsen placeret 

på Viborg Brandstation. 

Herfra kan det så rekvireres 

til kommunens fem andre 

brandstationer i Karup, 

Ørum, Stoholm, Møldrup og 

Bjerringbro. 

Efter kommunesammenlægningen 

har redningsberedskabet 

samlet 117 ansatte, 

hvoraf de 25 er ansat på fuld 

tid. Alle er uddannet i brand 

og redning, også de med- 

arbejdere, der tager sig af 


Alle specialkøretøjer kører ud fra Viborg Brandstation. På budgettet for 2009 er bl.a. indkøb af en ny drejestige. 

ViBoRg haR seKs 

BRaNdstatioNeR med 

i aLt 117 aNsatte 

brandvæsenet har serviceopgaver for den kommunale sundhedssektor 

kommunens hjælpemiddeldepot. 

Ud over opgaverne inden 

for brand og redning har 

brandvæsenet i Viborg en 

hel del opgaver for kommunen, 

ikke mindst inden 

for sundhedsområdet. Det 

gælder service og rengøring 

af hjemmeplejens biler, 

nøgleservice for hjemme- 

plejen, udskiftning og 

omkodning af låse og kørsel 

med engangsartikler for 

hjemmeplejen. 

Selve hjælpemiddel- 

depotet ligger på brand- 

stationen i Viborg, der


også råder over en kørestolsløfter 

til brug, når kørestolsbrugere 

skal op og ned ad 

trapper. 

Endvidere tager brandfolkene 

sig af afdækning ved 

tyveri eller vandskader på 

kommunale bygninger, lige 

som de har slukkereftersyn 

samme steder. 

Ud over de uddannede 

brandmænd har det kommunale 

beredskab kontrakt med 

en halv snes frivillige, der har 

ansvar inden for indkvartering 

og forplejning. 

EIS/EOC Beredskabsplan 

- Vejen til den operative beredskabsplan 

Dynamisk overblik over: 

- Instrukser og Planer. 

- Nøgle- og kontaktpersoner. 

- Beredskabsmateriel og Ressourcer. 

- Risikoobjekter og Sårbare områder. 

Og meget, meget mere … 

Mød os på FKB´s årsmøde, Brandpunkt 35 

Dansk Essentech, Tlf. 39 69 68 20 - Mobil 40 207 112 - E-mail: danessentech@mail.dk - www.incidentmaster.dk


Brandcorpsets historie 

hovedtræk fra Viborg Brandvæsens 163-årige historie 

Helt tilbage i 1844 oprettede 

Viborg Byråd et Brandcorps, 

og når alarmen lød, var der 

mødepligt for 224 mænd. 

Det var dog først i 1887, at 

brandinspektøren fik af byrådet 

tilladelse til at ansætte et 

fastlønnet brandmandsskab 

på 12 mand. 

I 1906 underskrev Jydsk 

Telefon og byrådet en kontrakt 

om et alarmeringssystem, der 

dog kun omfattede telefonforbindelse 

til de ledende 

personer i brandkorpset. 

Byens første automobilsprøjte 

blev præsenteret i 

1923, hvor den afløste den 

gamle, hestetrukne motorsprøjte. 

I 1928 blev 17 landsogne 

i Viborgs nærmeste omegn 

enige om at etablere et ”zonebrandvæsen”. 

I 1935, hvor slukningspligten 

omfattede 19 kommuner, 

indkøbtes en ny automobilsprøjte, 

der var i drift frem 

til 1973, hvor den blev solgt 

til Ford med tilbagekøbsret. 

Denne ret benyttede 

brandvæsenet sig af i 1985. 

Den blev totalt renoveret på 

brandvæsenets eget værksted, 

og i 1993 blev den påny 

registreret til brandslukning. 

Den bliver nu benyttet ved 

særligt festlige lejligheder. 

De enkelte medlemmer 

af brandkorpset fik i 1968 

en bærbar radiomodtager, 

der var koblet på et selvstændigt 

radioanlæg på brandstationen. 

Ved kommunalreformen 

i 1970 indgik Viborg Brandvæsen 

overenskomst om sluk- 

ning i Karup og Tjele Kom- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

muner samt i dele af Fjends 

og Møldrup Kommuner. 

I 1993 var slukningsområdet 

over 930 kvadratkilometer 

med flere end 60.300 

indbyggere. 

Viborg Brandvæsen overtog 

i 1998 driften af Viborg 

Kommunes hjælpemiddeldepot, 

der er placeret i en 

bygning på Viborg Brandstation, 

der tidligere har været 

anvendt som garagebygning 

for civilforsvarets køretøjer. 

Allerede i 2001 var Viborg 

Brandvæsen klar med en ny 

beredskabsplan for Viborg 

Kommune, hvor hovedvægten 

var lagt på håndteringen 

af de risici, der kan opstå i 

dagligdagen. 

I årene 2001-2003 blev 

der gennemførst en omfattende 

modernisering af 

Viborg Brandvæsen har 

investeret i eget værksted til 

servicering af røgdykkerudstyr. 

brandstationens faciliteter, 

blandt andet radioværksted, 

røgdykkerværksted, pulverslukkerværksted 

og slangevaskerum. 

Endelig den 1. januar 2007 

blev Viborg Brandvæsen 

udvidet med fem stationer 

i Møldrup, Ørum, Karup, 

Bjerringbro og Stoholm.

GENERATORER TIL ALLE FORMÅL 

Distriktschef Frank Christiansen 

Atlas Copco Kompressorteknik A/S 

Naverland 22 

2600 Glostrup 

Telefon: 43 45 46 11 

Mobil: 40 57 04 16 

Fra 12 - 1000 kVA 

Fkbs åRsMøde 2007

koMMunesAMMenLægning 

koMMunepoRtRætteR 


Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

årsrapport 

Note 2006 2005 

indtægter 

Kontingenter, 2006 356.550 369.905 

Udbytte, aktiebeholdning 41.647 25.451 

Renteindtægter, bankkonti 9.053 2.593 

1 Nettoindtægt ved årsmøde 208.184 286.941 

Resultat i Tidsskriftet Brandvæsen, jf. separat årsrapport 207.196 200.818 

i alt 822.630 885.708 

oMkostninger 

Møder og rejser 284.646 216.158 

Revision og bogholderiassistance 19.600 19.250 

Repræsentation og gaver 11.316 4.035 

Porto og kontorhold 20.623 8.212 

Kontingenter 6.869 8.005 

Kredsene 37.186 5.758 

PR-virksomhed 17.542 9.904 

Konstruktion og vedligeholdelse af hjemmeside 0 27.100 

Gebyrer m.v. 131 818 

Kursregulering, aktier 33.318 25.196 

i alt 431.231 324.436 

Indtægter i alt 822.630 885.708 

Omkostninger i alt -431.231 -324.436 

resuLtat 391.399 561.272 

aktiVer 31.12.06 31.12.05 

Bankbeholdning: 

Nordea, Nærum: Checkkonto nr. 8895 838 765 512.713 198.295 

BG Bank: Konto nr. 601-9110 160.888 158.709 

Aktiebeholdning: Uni-Invest Direct, 9.255 stk. til kursværdi 906.990 940.308 

(Kostpris pr. 31.12.06, udgør DKK 965.504) 

Mellemregning, Dansk Brandinspektør-forenings Hæderslegat 2.500 2.500 

2 Indestående i Tidsskriftet Brandvæ-sen 300.273 93.077 

3 Tilgodehavender 650.044 609.791 

aktiver i alt 2.533.408 2.002.680 

passiVer 

Egenkapital pr. 31.12.05 1.982.745 1.421.473 

Bundet til vedtægtsmæssige formål 146.698 142.554 

Overført resultat 390.499 418.718 

Egenkapital pr. 31.12.06 2.519.942 1.982.745 

Skyldige omkostninger 13.466 19.935 

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 13.466 19.935 

passiver i alt 2.533.408 2.002.680

Klar til højderedning 

Viborg Brandvæsen har 

investeret i både materiel til 

højderedning og uddannelse 

af brandfolk til at bruge det. 

Udstyret kan bruges i alt 

fra superhøje vindmøller til 

Mønsted Kalkgruber og er 

beregnet til at fire folk ned 

fra op til 100 meters højde. 

Nedfiringen sker med 0,8 

Frigørelsesprogram 

Det supersmarte klippeanvisningsprogram, der 

er blevet rost til skyerne. Med næsten alle bilmærker og 

med 1 års gratis opdatering. 

PC med software installeret 

bliver leveret køreklar. 

NU OGSÅ MED 

Beredskabsstyrelsens 

Informationssystem om 

FARLIGE STOFFER lagt på 

PC som opslagsværk! 

www.lmr.eu 

meter i sekundet, uanset 

personens vægt. 

Nyt på materiel-ønskesedlen 

er svært udstyr til 

frigørelse af fastklemte ved 

færdselsulykker. 




Uddannelse i højderedning skal 

holdes ved lige ved jævnlige 

øvelser. 

Asus PC, 

Crash Software og 

installering 

12.996,- 

ekskl. moms 

De to redningsflåder står til daglig på brandstationen i Kirke 

Hyllinge, parat til to samtidige indsatser – 

LMR 

eller 

Radiosystemer 

måske begge til 

A/S 

samme eftersøgning. 

Egevej 4 

6200 Aabenraa 

 

SERVICE 

ASUS - R2Hv Ultra-Mobile PC7” skærm med touch, men 12V lader og 220V lader, BlueTooth, Wireless og indbygget GPS antenne. 

Telefon 7010 6555 

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, 

Odense, Århus og København 

LMR reparerer alle mærker: 

Niros Icom CeoTronics 

Motorola Kenwood RING OG HØR 

Swissphone SAVOX 

NÆRMERE 

Mød os på Brandpunkt 

– lidt mere radio ... 

i Viborg 22. - 24. august 2007 

Vi kommer med nogle fantastiske nyheder 

til meget favorable priser :-)

F.c.d. Fonden 

årsrapport 




indtægter 2006 2005 

Udbytte, investeringsbeviser 16.546 22.411 

i alt 16.546 22.411 

oMkostninger 

Bankgebyr m.v. -1.139 -1.340 

Kursreguleringer, investeringsbe-viser -25.670 0 

Regnskabsmæssig assistance -4.000 -4.125 

Resultat før uddelinger -14.263 16.946 

Uddeling af legat: 

Projekt brandsikre børn -40.000 0 

Studietur om festivalsikkerhed 0 -14.000 

årets resuLtat -54.263 2.946 

aktiVer 31.12.06 31.12.05 


Danske Bank: Indlån nr. 040886 211 211 

Indlån nr. 654264 96.784 84.859 

Investeringsbeviser: 

BG Invest Afdeling Fonde, 4.015 stk. 393.069 418.739 

(anskaff.sum pr. 31.12.06 udgør DKK 418.739) 

Periodeafgrænsningsposter 4.500 5.018 

aktiver i alt 494.564 508.827 

passiVer 

Fondens grundkapital: Saldo pr. 01.01.06 413.947 

Kursreg. investerings-beviser -25.670 388.277 413.947 

Fri fondskapital: Disp. til uddeling pr. 01.01.06 94.880 

Årets resultat excl. kursregulering og udlodninger 11.407 

Uddeling af legater i 2006 -40.000 66.287 94.880 

fondens grundkapital herefter 454.564 508.827 

Skyldigt legat 40.000 0 

passiver i alt 494.564 508.827


Fkbs koMMunepoRtRætteR 

åRsMøde 2007 

dansk Brandinspektørforenings hæderslegat 

årsrapport 

indtægter 2006 2005 

Renteindtægter, bankbeholdning 476 247 

Udbytte, aktiebeholdning 11.362 6.944 

i alt 11.838 7.191 

oMkostninger 

Netbankgebyr m.v. -218 -10 

disponibelt beløb til mulige hædersbelønninger i 2006 11.620 7.181 

aktiVer 31.12.06 31.12.05 


Nordea, Nærum: Indlån nr. 5495 868 038 101.288 93.760 

Aktiebeholdning (kostpris): Uni-Invest Direct, 2.525 stk. til kostpris 256.540 265.181 

(Kostpris pr. 31.12.06, DKK 265.181) 

aktiver i alt 357.828 358.941 

passiVer 

Legatets grundkapital: Saldo pr. 31.12.05 349.260 347.110 

Disponibelt til hæders-belønninger 7.181 

Udlodning til hædersbe-lønninger i 2006 4.092 

Ikke uddelt beløb for 2006 3.089 

Tilfalder efter fundatsens § 5 grundkapitalen 3.089 2.150 

Kursregulering af båndlagte investe-ringsbeviser -8.641 0 

Legatets grundkapital herefter 343.708 349.260 

Mellemregning, Foreningen af kommunale beredskabschefer 2.500 2.500 

Disponibelt beløb henlagt til mulige udbetalinger af hædersbevisninger i 2007 11.620 7.181 

passiver i alt 357.828 358.941 

Professionelt udstyr for gasdetektering 

Udsnit af de instrumenter, der med fordel kan anvendes af 

brandvæsenet og personale ved det lokale beredskab. 

DUOTEC leverer stationært og transportabelt 

måleudstyr for måling eksplosive 

og sundhedsfarlige gasser som f.eks. 

kulilte, svovlbrinte, ammoniak og clor. 

De håndholdte instrumenter fås til måling 

af op til 5 gasser samtidig, er yderst 

brugervenligte, vandtætte, robuste og 

kompakte og er alle ATEX godkendte. 

25 års erfaring med rådgivning, salg 

og service indenfor gasdetektering. 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup. Tlf.:43459188 Fax: 43432330. WWW.DUOTEC.DK, Email: info@duotec.dk 

44447747#7367



Fkbs åRsMøde 2007

Efter selve DM-konkurrencerne demonstrerede konkurrenceholdet fra Slagelse, hvordan man får kontrol over en brændende gasledning, 

der er gået amok. 

dm for Brandmænd blev 

til dm for vandmænd 

Vinderen forærede præmien til børneafdelingen på skejby sygehus 


Der er noget at se på for publikum, og konkurrencerne er derfor 

glimrende til at skabe kontakt til publikum. 

De mange brandmænd, der 

den 16. juni kom fra hele 

landet til BonBon-Land for at 

kæmpe om DM for Brandmænd, 

blev nærmest forvandlet 

til vandmænd. Regnen 

fossede ned fra himlen. 

Samlet vinder blev Odder 

Brandvæsen, der som præmie 

fik lov at vælge, hvem 

der skulle modtage 100 

billetter til BonBon-Land, og 

valget faldt på børneafdelingen 

på Skejby Sygehus. 

Det er første gang, Odder 

har vundet konkurrencen, og 

de stødte dermed de sidste 

to års vindere, Frederikshavn, 

fra tronen. 

I alt konkurreredes i tre 

discipliner: Udlægning af 

brandslanger med slange 

kærre og nedskydning af 

mål - Bucket Brigade, hvor 

vandkar i tre meters højde 

skal fyldes via mandekæder 

på stige – og gennemløb af 

handlebane på tid. Der var 

pokaler til vinderen i hver 

disciplin. 

I udlægning af brandslanger 

vandt Frederikshavn 

Brandvæsen foran Slagelse 

Brandvæsen. I Bucket Brigade 

vandt Odder Brandvæsen 

foran Frederikshavn Brandvæsen, 

og i gennemløb af 

handlebane var det igen 

Odder Brandvæsen, der 

vandt, denne gang foran 

Slagelse Brandvæsen. 

Det er tredje gang, DM for 

Brandmænd afvikles i Bon- 

Bon-Land, der er valgt som 

et godt sted at komme i kontakt 

med børnefamilier og 

over for dem gøre reklame 

for god brandsikkerhed. 

BRANDVÆSEN 47

tegn ambulancevejen på 

skærmen med din finger 

et system, hvor alle kan se de samme overbliksbilleder og real-time 

videotransmissioner fra hændelsesstedet på samme tid, blev afprøvet ved tall ships’ 

Races 2007 i århus den 5.-8. juli 

Af søren dam nielsen 

Man kunne ikke se det i menneskemylderet 

eller gennem 

masteskoven af sejlskibe. Men 

gæster til Tall Ship’s Race 

2007 gik rundt i to enestående 

begivenheder på en gang. 

Der var skibene. Og så var 

der PalComs Major Incident 

Overview prototype. Et kommunikations- 

og koordinationsværktøj, 

som hjalp med 

at overvåge hændelserne på 

havnearealerne. 

– Det er et fantastisk 

system. Selv de vildeste 

ideer, vi fik i udviklingsfasen 

til, hvad vi gerne ville have 

systemet til at kunne, var ikke 

vilde nok til, hvad eksisterende 

teknologi allerede kunne, 

fortæller beredskabschef i 

Århus, Jakob Andersen. 

– Det er det at have en 

stor skærm, der viser et landskab 

i 3D, kunne vende og 

dreje billedet, indsætte fotos, 


modtage videoklip, og tracke 

nøglepersoner og biler. Det 

er også, at man kan tegne, 

Både køretøjer og personer kan udstyres med en GPS og sender, 

så man centralt kan følge deres positioner. Eksempelvis kunne 

beredskabschef Jakob Andersens bevægelser nøje følges i kommandocentralen, 

uanset hvor han befandt sig blandt de formentlig 

500.000 besøgende på Århus Havn. 

Foto: Tony Holmstrøm Larsen. 

På skærmen er de enkelte skibe angivet med størrelse, og de skibe, der var forsynet med AIS (Automatic 

Identification System), kunne hele tiden følges, hvis de flyttede sig i havnebassinet, fortalte 

Lektor Preben Holst Mogensen. Foto: Tony Holmstrøm Larsen. 

diskutere og skrive ud, der 

gør det fantastisk, siger han. 

aLt saMLet i 3d 

De fire dages havnefest blev 

kun brugt til en test af systemet, 

der endnu ikke er 

færdigudviklet, så beredskab 

og politi havde gamle papirkort 

liggende parat, hvis alt gik galt. 

PalCom prototypens 

vigtigste element er en stor 

skærm, der står i kommandocentralen. 

Ved Tall 

Ships’ Races viser skærmen 

et oversigtsbillede af Århus 

Havn. Det viser positionen på 

de store sejlskibe, deres navn 

og længde, og det viser, hvor 

nøglepersoner, for eksempel 

Jakob Andersen, befinder sig. 

Det viser også, hvor politibiler, 

redningskøretøjer og i 

dette tilfælde en redningsbåd 

er placeret. Hvis der sker en 

ulykke, kan kommandocentralen 

enkelt og let dirigere 

de rigtige køretøjer hen til 

ulykkesstedet ad den hurtigste 

eller sikreste rute. 

Skærmen får simpelthen 

informationer om, hvor Jakob 

Andersen, andre nøglepersoner 

og materiel er henne via GPS. 

Seks kameraer placeret på 

positioner, som politiet har 

udvalgt, leverer hele tiden real 

time videooptagelser af biltrafikken 

i bestemte kryds eller af 

tilskuerne til en koncert. 

rute sendes 

tiL køretøjerne 

– Hvis vi har to vandtankvogne, 

vi vil dirigere hen til 

ulykkesstedet, så trækker 

vi simpelthen en streg på 

skærmen med fingeren.

Derefter guides køretøjerne 

via egne skærme derover ad 

den vej, vi har specificeret, 

forklarer Jakob Andersen. 

– I går var der to biler, 

der stødte sammen. Et stort 

område blev blokeret. Da 

kunne vi stå ved skærmen og 

diskutere alternative ruter for 

trafikken, siger Preben Holst 

Mogensen, der er lektor på 

Datalogisk Institut ved Århus 

Universitet, projektleder på 

prototypen og vice-koordinator 

for hele PalCom projektet. 

Politi, beredskab og sundhedsfagligt 

personale ude på 

pladsen samarbejder med 

kommandocentret. I princippet 

vil alle vogne være udrustet 

med både skærm og kamera, 

så eksempelvis indsatslederen i 

marken kan være med til at tegne 

en rute – og følge diskussionen 

i kommandocentralen, og 

kommandocenteret kan kigge 

med på hændelserne gennem 

indsatslederens kamera. 

– Det kan føre til en rigtig 

god briefing af en ny indsatsleder. 

I stedet for at skitsere 

situationen på et stykke 

papir, som oven i købet bliver 

vådt, så får han et foto eller 

en direkte videosekvens at se, 

siger Jakob Andersen. 

fast inVentar i freMtiden 

PalComs skærme vil i fremtiden 

blive fast inventar på 

Finger informerer bedre end munden 

antropolog fra Lancaster universitet i storbritannien har afdækket fingerens 

store betydning for arbejdsmetoderne i beredskab og politi. denne viden bruges 

i palcom 

Af søren dam nielsen 

Politiet og Beredskabet peger 

og gestikulerer meget, når de 

forklarer. Og disse håndtegn 

har stor betydning for, om 

modparten forstår budskabet. 

Det har antropologen 

Monica Buscher fra Lancaster 

Universitet fundet ud af. 

politistationer, brandstationer 

og sygehuse, håber og tror 

Preben Holst Mogensen. 

– Det vigtigste er, at man 

taler om det samme, og man 

kan se det samme, uanset 

hvor man står, tilføjer Erika 

Christensen, præhospitals- 

og AMK-leder og fortsætter: 

– Det geniale ved systemet 

er blandingen af overblik og 

real time levende billeder. For 

læger giver det mulighed for 

at se, hvordan patienterne 

har det, tale med dem undervejs, 

og beslutte, at den 

ene skal til et traumecenter, 

den anden til et sygehus. 

Det er langt bedre at se det, 

end at høre det gennem en 

mobiltelefon. 

på Markedet i 10’erne 

Beredskab, politi og traumecenter 

i Århus har samarbejdet 

med datalogerne fra 

Århus Universitet med at 

udvikle systemet gennem de 

seneste tre år. Det indgår i et 

større EU-forskningsprojekt, 

hvor PalCom udvikler en 

række IT-prototyper på så 

uensartede felter som landskabsarkitektur, 

graviditet, 

rehabilitering af børn med 

Downs syndrom, genoptræing 

efter håndkirurgi og altså 

større hændelser. 

– Det unikke ved projektet 

er samspillet mellem 

Dette faktum kan være et 

problem, hvis man kun har 

radiokontakt med hinanden. 

Netop denne barriere 

nedbryder PalComs system, 

hvor alle muligheder ligger 

åbne for at pege, tegne og 

fortælle. 

IT-eksperterne fra universitetet 

og de parter, som har forstand 

på det praktiske. Med testen 

her har vi fået mange ting 

frem i lyset, og det går den 

rigtige vej. Danmark står i forvejen 

stærkt med vores skadestedsledelsesstruktur. 

PalCom 

vil cementere vores stærke 

– Hvis politi og brandvæsen 

selv skal forklare, hvordan 

de arbejder, så begynder de 

normalt at komme med meget 

rationelle forklaringer. 

– Men arbejdet går i virkeligheden 

i høj grad ud på 

at vise hinanden noget. I den 

position i forhold til udlandet, 

spår Jakob Andersen. 

Der går dog en rum tid, 

inden PalComs prototype 

kommer på prøve i virkeligheden. 

En af forhindringerne 

hedder båndbredde mindst 

som 3G. 

sammenhæng kan en finger 

give rigere information end 

munden. Dette udnytter Pal- 

Coms prototype optimalt, og 

det er netop målet med det: 

At gøre systemet så intuitivt 

som muligt, forklarer Monica 

Buscher. 

BRANDVÆSEN 

49

et museklik til digitale 

skråbilleder 

kæmpe billeddatabase over alle større byer giver nye muligheder 

Af jesper Rye Rasmussen, blominfo A/s 

Et lille kortudsnit øverst til venstre placerer skråbilledet af Koldinghus i forhold til slotssøen. 

Med en ny teknik kan man i 

dag måle højder og afstande 

på fotos bygninger, der er 

fotograferet fra luften i en 

skrå vinkel. Teknikken kan 

desuden arbejde sammen 

med GIS-programmer 

(Geografiske Informations 

Systemer) med oplysninger 

om fx. vandledninger, 

brandhaner, nødudgange og 

meget andet. 

De såkaldte ”digitale skråbilleder” 

optages fra fly 


i høj opløsning og fra mange 

vinkler, så en bygning eller et 

andet objekt typisk vil kunne 

ses på mellem 12 og 18 billeder. 

Det giver et virkelighedstro 

3D indtryk af bygningsfacader, 

og selv om billederne 

er optaget fra 1.000 meters 

højde, kan man zoome ind 

på detaljer. Billedopløsningen 

er 15 cm pr. pixel. 

inteLLigente biLLeder 

Systemet, der hedder 

Pictometry, er mere end 

et billedbibliotek. Ud over 

at kunne måle afstande, 

bygningshøjder og arealer, 

kan man søge på koordinater 

(eksempelvis adressesøgninger), 

tegne linjer og cirkler, 

tilføje tekster og symboler 

– eller ved hjælp af linkfaciliteter 

knytte eksterne data til 

en given lokalitet. 

Alligevel er systemet let 

at anvende. Efter 20 minutters 

instruktion kan brugeren 

finde billeder i databasen og 

benytte de mange værktøjer. 

Med et museklik kan man 

skifte fra et kort til et billede 

af et område, se området fra 

siden eller lodret ned, zoome 

ind på detaljer eller panorere 

i billedet. 

det store oVerbLik 

Ved brand og andre større 

ulykker kan man med systemet 

få et godt overblik 

over området og bl.a. lettere

vurdere adgangsmulighederne 

til skadestedet, fordi de 

mange billeder er optaget fra 

mange forskellige positioner 

og vinkler. Skråbillederne gør 

det muligt at se vinduerne i 

facaderne og dermed analysere 

forskellige flugtveje. 

Måling af bygningshøjder 

og afstande mellem bygninger 

kan bidrage til beslutning 

om, hvilket materiel, der 

skal indsættes i aktionen. 

Indsatslederen kan også på 

billederne se, hvilket tagmateriale, 

der er på en bygning 

og tilpasse slukningsarbejdet 

efter dette. 

Tilsvarende anvendelse kan 

tænkes i forbindelse med andre 

rednings- og evakueringssituationer, 

til beredskabsplanlægning 

og til øvelsesformål. 

Politi og brandvæsen 

i USA benytter i stigende 

omfang Pictometry. Nogle 

af de mest kendte eksempler 

er terrorangrebet på World 

Trade Center i New York 

og følgerne efter orkanen 

Katrina, som bl.a. ramte New 

Orleans og Mississippi. 

16 dage efter, de to fly 

ramte WTC, blev området fotograferet 

af Pictometry med 

henblik på at levere såvel 

højopløselige ortofotos som 

digitale skråbilleder. 72 timer 

efter fotomissionen blev 

de geo-refererede billeder 

leveret til kommandocenteret. 

Billederne blev benyttet 

dels til at vurdere skader på 

nabobygninger og området 

generelt, dels som grundlag 

for vurdering af forsikringsspørgsmål 

og til genopbygningsarbejdet. 

Tilsvarende er systemet 

anvendt i forbindelse med 

orkanen Katrina, hvor sammen- 

Med funktionen ”Walking Man” kan man måle den korteste afstand mellem to punkter via en række 

mellempunkter. Billederne skifter i takt med, at musemarkøren bevæges fra det ene punkt til det andet. 

ligning af ”før/efter-billeder” 

var en stor hjælp såvel i selve 

situationen og genopbygningsarbejdet, 

som i den efterfølgende 

udvikling af beredskabsplaner 

for håndtering af eventuelle 

fremtidige katastrofer. 

HeLe europa 

Hele Hovedstadsregionen 

og byer med mindst 20.000 

indbyggere er omfattet af 

Pictometry-dækningen i Danmark. 

Fotograferingen, der 

begyndte i 2006, er overstået, 

og billeddatabasen vil blive 

opdateret hvert andet år. 

For 1.500 kr. pr. kvadratkilometer 

kan en kommune 

erhverve både billeder og 

software til at måle arealer og 

afstande, og der er mulighed 

for at bestille fotografering af 

mindre områder også, sådan 

som Kolding fx. har gjort 

med fire mindre byområder, 

og som Middelfart har gjort 

med Hindsgavl. 

Danmark indgår samtidig 

i en europæisk database med 

over 900 byer med mere end 

50.000 indbyggere fotograferes. 

Den aktuelle billeddatabase 

er nok det største samlede 

enkeltprojekt indenfor flyvefotografering 

og kortlægning, 

der er gennemført i 

Europa til dato. Flere end 12 

fly er på vingerne for at løse 

opgaven, og de samlede datamængder 

til billeddatabasen 

er beregnet at fylde mere 

end 300 terrabytes. 

deLVis tiLgængeLig 

I Europa er det den norske 

koncern Blom, der har 

etableret Pictometry-databasen. 

Microsoft har købt 

brugsret til den og benytter 

billederne i Windows Live 

Local, der er en Internet- 

baseret kortservice på linie 

med Google Earth. 

Flere danske byer kan 

allerede ses på Local Live og 

flere vil komme til i de kommende 

måneder. Microsoft 

viser kun en begrænset del 

af billederne, og ikke alle de 

avancerede funktioner med 

eksempelvis måling i billederne 

vil være frit tilgængelige 

på internettet. 

Link: www.local.live.com 

BRANDVÆSEN 

51

52 

Radioen hedder siNe 

dansk Beredskabskommunikation vandt konkurrencen om det landsdækkende 

radionet til beredskaberne 


Kontrakten omkring etablering 

af et dansk radionet 

til beredskabet blev underskrevet 

den 29. juni mellem 

Økonomistyrelsen og Dansk 

Beredskabskommunikation/ 

TetraNet. Selskabet ejes af 

amerikanske Motorola og 

belgiske Zenitel. 

Alle dele af det danske 

beredskab skal benytte det 

nye radionet, og i erkendelse 

heraf har den anden deltager 

i konkurrencen om at 

blive leverandør, det danske 

TetraStar, der ejes af Damm- 

Gruppen i Sønderborg, 

besluttet at nedlægge det 

mastenet, som man allerede 

har opbygget. TetraStar har 

ingen forventninger til at 

Hædersbevisning overrakt i grenå 

hurtig indgriben reddede en kvinde i kulde- og druknedøden 

Af ole nedahl, bestyrelsesmedlem i Fkb 

Onsdag den 3. januar var en 

kold dag. Temperaturen var 

omkring 3-5 grader. Det var 

ved at være mørkt. Ib Gunner 

Jørgensen og hans kone var 

– som så ofte før – ude at gå 

tur på Skakkesholm Strand 

i Grenå. Som gammel fisker 

skal han jo helst ud og lugte 

saltvand hver dag. 

På afstand så de, at en 

kvinde var på vej ud i vandet 

med alt tøjet på. Ib Gunner 

Jørgensen og hans kone fornemmede, 

at noget var galt og 

skyndte sig hen til stedet. Der 

var ingen tvivl, et menneske var 

ved at gøre noget rigtig dumt! 

Resolut smed Ib tøjet 

– dog ikke de lange underbukser, 

man er jo et pænt 

menneske – satte efter 

BRANDVÆSEN 

kunne tjene penge på sit 

radionet, når størstedelen af 

kundegrundlaget – beredskabet 

– bliver tvangskunder hos 

konkurrenten. 

Det nye radionet er døbt 

SINE (SIkkerheds NEttet). 

Kontrakten, der gælder for 

ti år, lyder på 1,6 mia kr. og 

er kun en del af det kostbare 

radionet. Andre dele 

af udbuddet er undervejs, 

og ingen har endnu styr på, 

hvad nettet vil koste i drift. 

Ifølge Økonomistyrelsen 

skal det nye radionet, der er 

baseret på tetra teknologien, 

omfatte følgende: 

• Gruppeopkald og alminde- 

lige, individuelle opkald 

• Mulighed for kommunikation 

Hædersbevisningen blev på FKBs vegne overrakt af bestyrelsesmedlem 

Ole Nedahl. Sammen med hædersbevisningen fik Ib Gunner Jørgensen, 

der havde følgeskab af sin hustru, en check på 2.500 kr. 

kvinden, der efterhånden var 

nået så langt ud, at man ikke 

kunne bunde. Da Ib nåede 

ud til hende, havde hun 

mistet bevidstheden. Ib fik 

på tværs af beredskaberne 

• God lydkvalitet uden bag- 

grundsstøj 

• Dataoverførsel via IP teknologi 

• Prioritering af opkald 

• Dynamisk indlæggelse af 

grupper 

• Sikring mod aflytning 

• Overblik over mandskabets 

position via GPS 

• Alarmkald 

Det er dog ikke alle krav, der 

kan opfyldes fra starten. Visse 

dele er endnu ikke udviklet, 

mens der er problemer med 

andre dele volder problemer. 

først på LoLLand 

Lolland og Guldborgsund Kommuner 

bliver de første kommu- 

hende bjærget ind til stranden. 

Her blev der givet førstehjælp, 

og hun blev holdt 

i live, til brandvæsenet nåede 

frem og kunne overtage det 

ner, hvor SINE bliver implementeret. 

Alle dele af beredskabet 

– inklusiv kystredning og politi 

– i dette område bliver en del 

af det pilotprojekt, der skal 

indkøre den nye teknologi. 

Herefter skal SINE rulles 

ud region for region i resten 

af landet, og for hver region 

vil nettet blive afprøvet. 

Pilotdriften på Lolland og 

Falster skal begynde i foråret 

2008, og inden årets udgang 

skal SINE være i drift i hele 

region Sjælland. 

I foråret 2009 skal SINE 

sættes i drift i Region Hovedstaden, 

Region Syddanmark 

og Region Midtjylland, og 

i efteråret kommer turen til 

Region Nordjylland. 

videre arbejde. Efterfølgende 

overtog ambulance og læge. 

Kvinden overlevede og lever 

i dag i bedste velgående. 

For den dåd, som blev 

udført ikke uden fare for sig 

selv, men som også var en 

velovervejet handling, blev 

Ib Gunner Jørgensen den 

19. juni tildelt en hædersbevisning 

fra Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefer. 

Hædersbevisningen blev 

overrakt på Beredskabsgården 

i Grenå i overværelse af 

Nord- og Syddjurs kommuners 

beredskabskommission. 

Formanden for beredskabskommissionen, 

Norddjurs’ 

borgmester Torben Jensen, 

takkede på kommunens 

vegne for veludført dåd.

Raffinaderi lånte kæmpe pumpe i Holland 

33.000 kubikmeter råolie tømt ud af tank efter opdagelse af råolie på taget 


Beredskabet i Kalundborg fik 

afprøvet sin procedure omkring 

Statoil raffinaderiet, da 

der den 11. juli blev opdaget 

olie oven på en tank med 

33.000 kubikmeter råolie. 

Olien kan være trængt op nedefra 

gennem en læk i taget, 

der flyder på olien, men den 

præcise årsag kendes ikke. 

For raffinaderiet er det en 

normal procedure at pumpe 

olie fra en tank til en anden, 

og det blev da også klaret 

på to og en halv dag – blot 

under større sikkerhedsprocedurer 

end normalt. 

Råolie er forholdvis letantændelig, 

og eksempelvis et 

lyn ville kunne antænde olien 

på taget. For at sikre sig, 

at man under en eventuel 

Der er tryk på, når pumpen leverer 20.000 liter vand i minuttet. 

Pumpen er en del af beredskabet ved hollandske raffinaderier. 

brand ville have tilstrækkelig 

slukningskapacitet, lånte 

raffinaderiet en særlig 

pumpe-container på nogle 

hollandske raffinaderier. Der 

er tale om meget svært 

materiel med en pumpe, der 

kan levere 20.000 liter vand 

i minuttet. Den blev stillet 

op sammen med en boosterpumpe 

og en vandkanon, 

lige som der blev udlagt 

600 meter 12 tommer slanger 

ned til Kalundborg Fjord. 

Heldigvis kom det ikke i brug. 

Samtidig etablerede raffinaderiet 

ekstra beredskab 

på stedet, lige som politiet 

afspærrede den nærliggende 

Asnæsvej. 

Proceduren gik glat og 

helt “efter bogen”, fortæller 

Dan Juul Andersen, der er 

chef for helse, miljø, sikkerhed 

og kvalitet på Statoil 

raffinaderiet. 

BRANDVÆSEN 

53


Kalundborg 

Sorø 



Ringsted 

Landkommuner med 

seveso-virksomheder 

Faxe 

Det moderne samfund er dybt afhængig af energi fra 

både naturgas og råolie, mens planterne henter 

energi fra kunstgødning. Lagre af alle dele 

finder man i kommuner i et bælte tværs 

over Sjælland, og alle lagre kræver særlig 

Stevns 

opmærksomhed fra de lokale beredskaber. 

Vi ser nærmere på udfordringer og løsninger 

i Kalundborg, Sorø, Ringsted, Faxe og Stevns 

kommuner. 

Ringsted klarer 96% af 

alle udrykninger selv 

140 kr. pr. indbygger til brand og Redning, der nu formentlig sendes i udbud 


Den kunne knibe med at 

få beredskabsplanen for 

Ringsted godkendt i byrådet 

inden udgangen af august, så 

den forlængede frist kommer 

ganske tilpas. Selve planen 

er færdig for et par måneder 

siden og er godkendt i beredskabskommissionen, 

så det er 

kun den formelle afslutning 

i beredskabskommission og 

byrådet, der mangler. 

Risikoanalysen er lavet 

på baggrund af de senere 

års hændelser, samt tillagt, 

hvad beredskabschef 

Søren Hansen har kunnet 

forestille sig af andre ting. 

Resultatet er omkring 50 

scenarier, hvor de større er 

afsporing af et passagertog, 

brand i en skole, i en større 

gård og i en rideskole. 

Ellers starter scenarierne 

i det små med det, der kendes 

fra dagligdagen, så som 

bilbrand, oliespild, brand i 

container, transformerbrand, 

Brandmandskabet i Ringsted kommer jævnligt på øvelse på Korsør 

Brandskole. Foto: Brand & Redning. 

forurening på vandløb, frigørelse 

ved færdselsuheld og 

overreven gasledning. Den 

slags, som et vagthold sagtens 

kan magte, og som dækker 

87 % af alle udrykninger. 

Et vagthold består her af 

holdleder plus seks mand, 

og hvis vagtholdet suppleres 

af 2-3 mand fra det vagtfrie 

mandskab, kan 96 % klares 

selv. 

Til de sidste hændelser 

hentes hjælp fra naboerne 

eller niveau 3 – det vil sige 

Beredskabsstyrelsen afdeling 

i Næstved. 

rideskoLen 

Det gælder også scenariet 

med brand i en rideskole, der 

formentlig vil være meget 

mandskabskrævende. Det 

er ikke sikkert, at holdleder 

plus ti mand er nok i forbindelse 

med dyreredning. På 

den anden side forventer 

Søren Hansen, at både 

naboer og dyretransporter 

inddrages i forbindelse med 

nødopstalding. 

– Vores forpligtelse gælder 

redning og evakuering af 

mennesker, og selv om det 

ikke er vores ansvar at finde 

nødopstalding, er det klart, 

at vi går ind i samarbejde 

med dyrlægen, siger 

Søren Hansen. 

Brandfolkene er nok lidt 

mere fortrolige med kommunens 

mange svinefarme. Kort 

tid før den risikobaserede 

dimensionering skulle præsenteres 

for beredskabskommissionen, 

klarede Ringsted 

Brandvæsen med eget mandskab 

en større brand i Ortved

ved Ringsted. Heri indgik en 

del dyreredning og transport 

af dyr til en anden bygning 

på samme gård. 

Mandskabet var her 

1+1+10 i førsteudrykningen 

og 1+5 i andenudrykningen, 

suppleret med en vandtankvogn 

fra Roskilde Brandvæsen, 

der var den nabo 

med den korteste kørevej til 

brandstedet. 

Når der er tale om levende 

dyr, aftaler man naturligvis 

altid med ejeren, så vidt det 

er muligt. 

eVaLuering 

Anderledes er det på det 

store Danish Crown slagteri, 

der er en af kommunens største 

arbejdspladser, og som 

har store ammoniaktanke. 

Hele scenariet her skal nu 

gennemgås nøje i forhold 

storbranden på slagteriet 

i Skive. 

I mindst 25 år har Ringsted 

Brandvæsen evalueret alle 

større brande i kommunen 

som en naturlig del af indsatsen, 

og disse evalueringer 

bruges til løbende beslutninger 

om justeringer af 

beredskabet. 

– Vi mødes altid om, hvad 

der kan gøres bedre næste 

gang, og der er ikke meget 

i risikoidentifikationen, som vi 

ikke kender fra brandsyn og 

allerede har afdækket i kommunens 

risikoprofil, understreger 

Søren Hansen. 

sVært at finde foLk 

Ringsted Brandvæsen, der 

blev grundlagt i 1905, har 

to automobilsprøjter, to 

tankvogne, en 18 meter 

påhængsstige og en pionervogn, 

der blandt andet 

bruges til miljøopgaver, 

redning og følgeskader. 

Derudover har man besluttet 

at fastholde slangetenderen 

i beredskab ved brande på 

landet, hvor der kan være lidt 

længere til brandhaner og 

branddamme. Dette bliver 

der ikke ændret på i frem- 

tiden, lyder beslutningen. 

Beredskabskommissionen 

har også besluttet at fasthol- 

de et vagthold på 1+6, samt 

tre indsatsledere til at skiftes 

om vagten. 

Alle brandfolk er deltidsansatte 

med fem minutters 

tilkald, og selv om situationen 

i Ringsted ikke er kaotisk 

endnu, mærker Søren Hansen 

også det generelle problem 

med at rekruttere brandfolk, 

og måske har beslutningen 

i byrådet om evt. udbud 

også en betydning. 

Ud af de 18 brandmænd 

er de fire ikke funktionsuddannede 

endnu, og det er 

vanskeligt at skaffe flere folk. 

Kommunerne har svært 

ved at hamle op med det 

generelle arbejdsmarked i en 

tid, hvor man betaler 200 kr. 

i timen til ufaglærte i byggeriet. 

100 Mennesker 

på skoLe 

Også de frivillige har behov 

for en større styrke. Byrådet 

har i sin tid givet grønt lys for 

en forøgelse af styrken fra de 

nuværende 15 til 40, som er 

målet. Beredskabets frivillige 

tager sig af forplejning og 

indkvartering og skulle tidligere 

kunne indkvartere, hvad 

der svarer til 5 % af kom- 

munens borgere. Det nye 

og mere realistiske tal 

er 1 %, der svarer til de 



Her er Ringsted Brand og Redning rykket ud til brand i et foderpilleanlæg. Foto: Brand & Redning. 

mennesker, der kan være i en 

togstamme. 

Den situation oplevede 

man i decemberstormen 

1999, hvor et tog strandede 

på Ringsted Station, og hvor 

man bl.a. indkvarterede 100 

mennesker på Dagmarskolen. 

Beredskabet har desuden 

fem fuldtidsansatte, der ud 

over Søren Hansen selv, er 

to beredskabsinspektører, 

en kontorassistent og en 

brandmester med ansvar for 

drift og vedligehold af brandstationen, 

der ligger centralt 

midt i byen. 

biLLigt beredskab 

Ved kommunesammenlægningen 

blev Ringsted ikke 

lagt sammen med andre, 

og for Ringsted Brand og 

Redning kom der tværtimod 

en beskæring, idet nabokommunen 

Suså, som man hidtil 

havde dækket slukningsmæssigt, 

blev lagt sammen 

med Næstved og nu dækker 

herfra. 

Alligevel har Ringsteds 

32.000 borgere et billigt 

beredskab. Nettoudgiften til 

brandvæsen, redning, katastrofeberedskab, 

130 årlige 

brandsyn, byggesagsbehandling, 

service og frivillige 

er omkring 4,5 mio. kr. om 

året, og heri er medregnet 

lønudgifter til de i alt fem 

fuldtidsansatte. Det svarer til 

140 kr. pr. indbygger, der er 

en hel del under landsgennemsnittet. 

udbud spøger 

Alligevel har byrådet i Ringsted 

besluttet at lave et udbud 

omkring beredskabet for på 

den måde at tjekke prisen. 

Ud over, at Falck formentlig 

vil byde ved et sådant udbud, 

kunne det tænkes, at Roskilde 

Brandvæsen og andre naboberedskaber 

vil være med, og 

desuden får beredskabschef 

Søren Hansen selv mulighed 

for på beredskabets egne 

vegne at komme med et bud. 

I beslutningen om udbudet 

ligger således ikke en 

beslutning om privatisering, 

hedder det. 

BRANDVÆSEN 

55



Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til forebyggende 

afdeling med tiltrædelse snarest muligt 

Søger du spændende udfordringer på jobbet, i et team af gode kollegaer på en god arbejdsplads 

og mener du, at du kan matche efterfølgende, så er du den vi søger, send en ansøgning allerede 

i dag! 

Har du lyst til udfordringer og mulighed for personlig udvikling, så er Beredskabscenter Aalborg et 

godt valg. 

Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til vores Forebyggende Afdeling, med 

tiltræden hurtigst muligt og gerne 1. oktober 2007 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 37 timer 

pr. uge. 

I jobbet som Beredskabsinspektør skal du primært virke med forebyggende arbejde og vil blive en del af Forebyggende 

Afdeling. Afdelingen varetager lovmæssig sagsbehandling i Aalborg Kommune, er konsulenter for andre 

kommuner, har et tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere og Teknisk Forvaltning og varetager desuden opgaver 

indenfor taktisk forebyggelse m.m. 

Dine primære arbejdsområder vil være: 

• Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning. 

• Eftersyn af brandfarlige bygninger, oplag, installationer m.v. 

• Behandling af driftsmæssige forhold herunder funktionsbaserede driftsvilkår. 

• Rådgivning og vejledning om beredskabsmæssige forhold til myndigheder, virksomheder og borgere i Aalborg Kommune. 

Herudover skal du indgå i indsatsledervagten og skal derfor have bopæl i Aalborg, eller tæt herpå, eller alternativt 

være villig til at opholde dig på hovedstationen ved vagttjeneste. 

Vi forventer, at du som minimum har gennemgået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk byggesagsbehand- 

ling, har en byggeteknisk baggrund og kan arbejde selvstændigt med byggesagsbehandling i relation til BR kap. 6 og 

herunder særligt de funktionskrav, som behandles efter Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Information om brandteknisk 

dimensionering”. 

Det vil være en fordel at du har en uddannelse som f.eks. Master i brand eller tilsvarende relevant uddannelse eller 

vil være villig til at tage en sådan uddannelse, hvilket du i givet fald honoreres for. Erfaring fra tidligere ansættelse 

ved et redningsberedskab vil være en fordel, men ikke et ultimativt krav. 

Derudover søger vi en medarbejder med humoristisk sans og gode kollegiale egenskaber og som positivt vil bidrage 

til samarbejdet og styrke vor fælles kultur. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer efter Ny Løn. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jørgen Pedersen på tlf. 99 31 72 00 

eller afdelingsleder Hermann Riekehr på tlf. 99 31 72 10. 

Ansøgning vedlagt relevante oplysninger mærkes ”Jobansøgning - beredskabsinspektør” og sendes til: 

Beredskabscenter Aalborg 

Thomas Boss Gade 6 

Postboks 529 

9000 Aalborg 

Ansøgningsfrist den 20. september 2007. 

Beredskabscenter Aalborg er en moderne og spændende offentlig virksomhed med mange forskelligartede opgaver. Vi servicerer kommunens 

borgere først og fremmest som Redningsberedskab, men også som servicevirksomhed med indtægtsdækkede opgaver. I Forebyggende Afdeling 

er der pt. 9 ansatte og hele virksomheden omfatter 157 fuldtidsansatte og 42 på deltid, herudover 105 frivillige, alle fordelt på tre afdelinger og et 

stabssekretariat. Beredskabscenter Aalborg består af en hovedstation, hvor Beredskabsforvaltningen ligger og tre lokalstationer som dækker 

beredskabet for kommunens 195.000 indbyggere. Se mere på www.aalborgkommune.dk/beredskab

Det største scenarie i Sorøs 

risikoanalyse er en brand i naturgaslageret 

i Stenlille. Her, 

dybt nede i undergrunden, 

opbevarer DONG 1,2 mia. 

kubikmeter naturgas, og den 

værst tænkelige hændelse 

vil være en ukontrolleret 

brand, hvor gassen vælter op 

gennem gasrørene, uden at 

man kan lukke på nogen af 

sikkerhedsventilerne. 

I sådan et tilfælde skal 

der bruges mindst 10.000 

liter vand i minuttet til at 

slukke branden, fortæller 

beredskabschef Sven Urban 

Hansen. 

I forbindelse med etableringen 

af lageret, der er 

baseret på naturens egne 

geologiske lag, er der lavet 

indsatsplaner og mødeplaner 

med tilkald af hjælp fra 

omkringliggende byen og 

Beredskabsstyrelsen. 

En del af det meget 

slukningsvand vil kunne 

hentes ved en branddam i 

nærheden og fra naturlige 

forekomster i området, 

men der er også planer for, 

hvordan Beredskabskorpset 

i yderste tilfælde vil skulle 

udlægge 45 km A-slanger til 

vandforsyning. 

Naturgaslageret er helt 

naturligt en Seveso-virksomhed, 

der er omfattet 

af Risikobekendtgørelsen, 



Naturgaslager kræver 

plan for 10.000 liter 

vand i minuttet 

brandslukning i en del af sorø kommune sendes i udbud 


Sorø Brandvæsens nye redningsbåd er driftsklar, og den første tredjedel af brandmændene er 

færdiguddannet i søredning ifølge den officielle branchevejledning for redning i mindre søer. Inden for 

den kommende måned vil alle have gennemgået uddannelsen. Båden er en Brig Rib 500 og medbringer 

bl.a. en “Jason Cradle”, hvormed man kan rulle en person fra vandet og ind over rælingen. 

og hele sikkerheden omkring 

lageret har i forbindelse 

med Sorøs risikoanalyse 

kun givet anledning til 

en gennemgang af de 

eksisterende planer og har 

således ikke belastet arbejdet 

med den risikobaserede 

dimensionering, siger 

Sven Urban Hansen. 

Et andet scenarie ved- 

rører de store skovarealer 

ved Sorø, og baseret på 

tidligere hændelser har 

Sorø Brandvæsen for længst 

anskaffet to tankvogne for 

at kunne skaffe vand nok 

ti slukning af større bundbrande 

i skoven. 

Skovene er for det meste 

ejet af Sorø Akademi, der 

ligeledes er nævnt i risikoanalysen. 

Arbejdet med den risikobaserede 

dimensionering 

er godkendt i beredskabskommissionen 

i juni og 

ventes endeligt godkendt af 

byrådet ultimo 2007. 

Med i 

tunneLberedskab 

Sorø Kommune er en sammenlægning 

af Dianalund, 

Sorø og Stenlille kommuner 

med tilsammen 29.000 


BRANDVÆSEN 

57


indbyggere. Tværs gennem 

kommunen går både 

jernbane og motorvej, der 

forbinder Vestdanmark med 

København, og brandvæsenet 

skal tage højde for 

de store mængder af både 

mennesker og farligt gods, 

der dagligt passerer her. 

Samtidig er Sorø Brandvæsen 

med i det faste 

beredskab omkring Storebæltsforbindelsen, 

og i 

tilfælde af større hændelser 

i tunnel eller på broen skal 

Sorø stille med holdleder og 

seks brandmænd. 

Alle brandmænd i Sorø 

har fået specialuddannelse 

i på brand- og redningsskolen 

i Korsør i forhold til 

indsats i tunnel, to gange 

om året er alle på genopfriskningsøvelse 

skolen, og 

når Storebæltsforbindelsen 

hvert efterår holder den 

store øvelse den nat, hvor 

man går fra sommertid til 

vintertid, er Sorø ligeledes 

med. 

afVenter 2010 

Den nye Sorø Kommune 

står stadig på standby i forhold 

til en endelig afklaring 

om den fremtidige brandslukningsstruktur, 

Indtil nu 

er det kun indsatsleder- 

vagten, der er samlet. 

Sorø Brandvæsen slukker 

nu og i fremtiden i de 

gamle Sorø og Stenlille 

Kommuner, mens Falck 

i Ruds Vedby frem til 

udgangen af 2009 har 

kontrakt på at slukke i den 

gamle Dianalund kommune 

– samt i den gamle Høng 

Kommune, der nu er en del 

af Kalundborg Kommune. 

Kontrakten kan kun opsiges 

“i utide”, hvis både Sorø 

og Kalundborg kommuner 

er enige, og i Kalundborg 

har politikerne udskudt en 

beslutning. 

Hvem, der skal slukke 

i den tidligere Dianalund 

Kommune fra 2010 (eller 

forinden, hvis kontrakten 

med Falck alligevel opsiges 




Somme tider får udtrykket “i lys lue” en særlig betydning. Her en indsats fra Sorø Brandvæsen. 

før tid), vil afhænge af et 

udbud, hvor formentlig 

både Falck og Sorø Brandvæsen 

byder ind. 

I Sorø består materiellet 

af to A-sprøjter, to tankvogne, 

en slangetender, to 

pionervogne og et bådberedskab, 

mens brandstationen 

i Ruds Vedby har 

en A-sprøjte, en tankvogn 

og en slangetender. Der er 

taget en principbeslutning 

om indkøb af en drejestige 

til stationen i Sorø, men 

købet er endnu ikke sat på 

budgettet. 

Det samlede budget 

for Redningsberedskabet 

i Sorø Kommune er på 

4,9 mio. kr.

ingen politisk beslutning 

om beredskabet 

i Kalundborg 

Raffinaderi, store virksomheder, små-øer og under 50.000 indbyggere 


Ud over sin 5-tårnede middelalderkirke 

er Kalundborg 

kendt for nogle få, meget 

store virksomheder, så som 

landets største kraftværk, 

Asnæsværket, og landets 

største raffinaderi, Statoil, 

der begge nyder godt af 

dybvandshavnen, der aldrig 

fryser til. Også et kæmpe fabriksanlæg 

for NovoNordisk 

og Novozymes præger byen. 

NovoNordisk er verdens 

største insulinproducent, og 

Novozymes er tilsvarende 

verdens største producent af 

enzymer. 

Den slags sætter naturligvis 

sit præg på rednings- 

beredskabet. 

Ikke mindst raffinaderiet 

udgør en særlig risiko, hvor 

det er ekstra vigtigt med 

en så kort reaktionstid som 

muligt. Derfor har raffinaderiet 

selv to kombi slukningskøretøjer 

med fastmonterede 

sprøjter på taget til en hurtig 

førsteindsats med skum og 

vand. Desuden er samtlige 

120 skifteholdsmedarbejdere 

uddannet i brandslukning på 

Esbjerg Brandskole, hvor de 

hvert andet år er til genopfriskning-kursus, 

lige som 

raffinaderiet hvert år selv 

arrangerer brandtræning for 

alle skiftehold, samt en stor 

alarmeringsøvelse i samarbejde 

med Kalundborg 

Brandvæsen og Falck. 

Skulle der opstå en situation 

på raffinaderiet, over- 

tager den kommunale indsatsleder 

ansvaret, når han 

ankommer. Indsatslederen 

kan derimod ikke disponere 

over raffinaderiets slukningskøretøjer 

uden for raffinaderiet, 

men mon ikke man ville 

kunne finde en løsning her 

og nu, hvis der blev brug for 

dem på Asnæsnærket, der er 

nærmeste nabo, mener beredskabschef 

Gert Jürgensen. 

Asnæsværket råder for 

øvrigt selv over en gammel 

automobilsprøjte til egen 

førsteindsats. 

strukturen 

Må Vente 

Som noget helt naturligt 

indgår de nævnte store arbejdspladser 

med scenarier 

i den risikobaserede dimensionering. 

Fx er en brand 

i en heater på raffinaderiet 

det største blandt ca. 40 

scenarier og noget, der vil 

kræve masser af materiel og 

mandskab. 

I den modsatte ende af 

scenarierne er en ukompliceret 

bilbrand. 

Blandt de særlige risici 

i området kan også nævnes 

oplag på Novo-fabriksanlægget 

af ammoniak, samt 

Kalundborg Havn, der i godsmængde 

er en af de største 

i landet. 

Selve den risikobaserede 

dimensionering er stort set 

færdig og afventer nu den 

politiske beslutning om 

serviceniveau. Endnu mere 

afventende er den frem- 

tidige struktur for det kommunale 

redningsberedskab, 

idet der ikke er taget politisk 

stilling til, om og i givet 



fald hvad, der skal ændres 

i opbygningen fra før 

kommunesammenlæg- 

ningen. 

Ny Kalundborg er en 

sammenlægning af fem 

kommuner, nemlig Bjergsted, 

Hvidebæk, Gørlev, Høng 

og Kalundborg tilsammen 

49.500 indbyggere. Brandslukningen 

i Kalundborg, 

Hvidebæk og Gørlev vare- 

tages af Kalundborg Brand 

og Redning. Bjergsted dækkes 

af Falck i Snertinge og 

Høng af Falck i Ruds Vedby, 

der ligger i nabokommunen 

Sorø. 

Kontrakten med sidstnævnte 

udløber med 

udgangen af 2009, og det 

er blandt andet den, der er 

medvirkende til, at politikerne 

endnu ikke har besluttet 

sig for fremtiden. 

En enkel ændring er der 

dog sket i form af en fælles 

indsatsledervagt for hele 

Kalundborg Kommune. Vagten 

er indtil videre fordelt på 

fem indsatsledere. 

eftersyn af 

ø-beredskabet 

I oplægget til risikobaseret 

dimensionering er udgangspunktet 

samme niveau, som 

i dag. 

På materielsiden vil 

det sige to slukningstog 

i Kalundborg, et i Gørlev, et 

i Snertinge og et i Ruds Vedby. 

Kalundborg har desuden 

en forureningsvogn, en båd 

til olieforurening på Kalundborg 

Fjord, en redningsvogn, 

en 32 meter stigelift, samt 

otte kemikaliedragter. Dertil 

højderedningsudstyr, som 


BRANDVÆSEN 

59

60 

Med 14 km fra brandstationen i Kalundborg til et brændende hus på Kelleklintevej nåede ilden at få godt fat, inden førsteindsatsen 

nåede frem. Hændelsen er fra den 17. august 2006. Foto: Jens Nielsen. 


brandfolkene har fået særlig 

uddannelse i at bruge. 

Beredskabet i Kalundborg 

har desuden en redningsgruppe 

på 13-14 aktive frivillige 

med en redningsvogn 

og en stor lastbil til flytning 

af containere. De frivillige, 

hvoraf to har uddannelse 

som brandmænd, har bl.a. 

ansvaret for indkvartering 

og forplejning – og er også 

i aktion, når vejret viser tænder. 

Sidst ved stormfloden 

den 1. november, hvor de 

var ude med sandsække for 

at beskytte bygninger mod 

indtrængende vand. 

Med til Kalundborg 

Kommune hører øerne 

Sejerø (400 indbyggere) og 

Nexelø (25 indbyggere) samt 

halvøen Reersø, der alle har 

eget materiel. Hidtil har 

BRANDVÆSEN 



dette ikke været vægtet særlig 

højt, og det er noget af 

det, som Gert Jürgensen 

skal have set nærmere på. 

Eksempelvis består Reersøs 

materiel af en minisprøjte 

i form af en varevogn med en 

slange og en vinde. Halvøen 

udgør i sig selv en særlig 

risiko på grund af sine mange 

stråtækte huse, der ligger 

meget tæt. 

Fra alle brandstationer er 

der i princippet tilkald og 

fem minutters udkørsel, men 

i praksis er der i Kalundborg 

i dagtimerne øjeblikkelig udrykning 

med en sprøjte, fordi 

man har i alt 12 mand ansat 

på fuld tid. Dertil kommer 

16 deltidsansatte fordelt 

på to hold. Samme antal er 

tilknyttet brandstationen 

i Gørlev og nogenlunde 

tilsvarende styrke på de to 

Falck-stationer. 

175 kr. pr. indbygger 

Det samlede redningsberedskab 

i Kalundborg – inklusiv 

brandsyn og administration 

– koster med en pris på 175 

kr. pr. indbygger under 

landsgennemsnittet, men en 

mindre forhøjelse er tænkelig, 

bebuder Gert Jürgensen. 

Kalundborg er trods alt en 

kommune i kraftig udvikling 

og med mange tunge virksomheder. 

Der bruges således halvandet 

årsværk til brandsyn og 

byggeteknisk behandling, og 

i forbindelse med kommunesammenlægning 

og arbejdet 

med risikobaseret dimensionering 

har det været svært 

at nå det hele. Han er derfor 

ganske klar over, at en næse 

fra Beredskabsstyrelsen er på 

vej til kommunalbestyrelsen 

i Kalundborg, fordi ikke alle 

brandsyn er nået i 2006. 

Det skal to nye administrative 

medarbejdere, som 

Gert Jürgensen har søgt 

om fra 2008 rette op på. Så 

skulle der også gerne blive 

overskud til at opruste på det 

forebyggende arbejde. 

I dag holder Kalundborg 

Brand og Redning kurser i 

elementær brandbekæmpelse 

og førstehjælp, men der er 

ikke ressuorcer til opsøgende 

arbejde. 

Ellers glæder han sig over 

de nye muligheder i den byggetekniske 

sagsbehandling. 

Blot sikkerhedsniveauet kan 

holdes, er der mange muligheder 

for alternative løsninger. 

Som udgangspunkt er 

der i dag intet, der ikke kan 

lade sig gøre, når man tager 

de funktionsmæssige briller 

på, siger Jürgensen.

Landkommune med tre 

seveso-virksomheder 

Faxe brandvæsen har højderedning, hollandsk frigørelse, 30.000 folkedansere 

og overvejer eget bådberedskab for at spare tid 


Allerede i 2002 slog Haslev, 

Faxe og Rønnede kommuner 

deres beredskaber 

sammen, og lykkeligvis var 

det de samme tre kommuner, 

der i 2007 fusionerede 

til Faxe Kommune. Ved 

kommunesammenlæg- 

ningen var hele organisationen 

Faxe Brandvæsen 

således for længst på plads 

med brandstationer i Faxe 

og Haslev. 

Begge er Falck-stationer 

med deltidsansatte brandfolk 

og tre kommunalt ansatte 

indsatsledere ved hver 

station. Generelt mener 

beredskabskommissionen, 

at førsteindsatsen bliver 

mere effektiv, hvis indsatslederen 

kan være på skadestedet 

først til at danne sig et 

overblik over situationen, og 

det kan bedst lade sig gøre 

med to indsatsledervagter. 

Med få undtagelser er 

førsteindsatsen indsatsleder, 

holdleder og seks mand, 

fortæller viceberedskabschef 

Per Aasbjerg, der p.t. 

er konstitueret som beredskabschef. 

Undtaget kan være, hvis 

politiet direkte anbefaler 

reduceret udrykning til 

fx. en afbrænding eller en 

mindre olieforurening, som 

kan klares af 2-3 mand i en 

tankvogn. 

Indtil videre køres med 

fuld bemanding til automatiske 

brandalarmer, men 

senere, når arbejdet med 

den risikobaserede dimensionering 

er på plads, vil 

man se nærmere på, om der 

kan ske en reducering her. 

frigøreLse efter 

HoLLandsk ModeL 

Frigørelse ved færdselsulykker 

har længe været en 

del af udfordringerne for 

beredskabet i Faxe, der 

bruger den hollandske model 

med 1+1+5 mand. Det 

er den, der undervises efter 

i Tinglev, og hvor alle har 

helt faste opgaver på skadestedet. 

Det fungerer rigtig 

godt, når alle er fortrolige 

med, hvem der gør hvad, 

fortæller Per Aasbjerg, der 

på folkenes vegne ofte får 

ros for indsatsen fra ambulancefolk. 

Der køres til alle færdselsulykker, 

og med Sydmotorvejen 

skærende gennem 



kommunen er det desværre 

med ”god succes”, siger 

Per Aasbjerg. På årsplan 

bliver det til 10-15 frigør- 

elser, og som en udløber af 

risikoanalysen ved den risikobaserede 

dimensionering 

er det tanken til efteråret 

at lave en behovsanalyse 

for at se, hvilket materiel 

og værktøj, det kunne være 

nyttigt at anskaffe til svær 

frigørelse. 

MaterieL 

Begge brandstationer råder 

over et slukningstog, der 

i Haslev består af en automobilsprøjte, 

en tankvogn 

og en lifttender. Sidstnævnte 

blev anskaffet som 

et forsøg, men den bruges 

ikke, da man ikke i kom- 

munen har boliger over 

3. sal. Derfor anbefaler 

Per Aasbjerg, at tenderen 

udskiftes med en tankvogn, 

så slukningstoget svarer til 

det, der kører ud fra Faxe. 

Med næsten 30 km 

kyststrækning er der også 

behov for et bådberedskab. 

I praksis fungerer det ved, 

at Faxe Kommune betaler 

en del af omkostningerne 

til redningsbåden i Stevns 

Kommune, der bemandes af 

frivillige. 

Ordningen fungerer 

udmærket, men alligevel 

overvejes det at købe egen 

redningsbåd. Det vil kunne 

spare 10-12 minutter i responstiden. 

ønsker Mere 

forebyggeLse 

Per Aasbjerg er glad for, 

at beredskabet i Faxe sorterer 

direkte under borgmesteren 

og også bliver her 

fremover, også selv om der 

kan ske organisationsmæssige 

ændringer i forbindelse 

med den risikobaserede 


BRANDVÆSEN 

61


Greve Kommune 

Beredskabsinspektør 

Derfor søger vi en beredskabsinspektør, som skal 

stå for udvikling af Redningsberedskabets interne 

forretningsgange og organisation på uddannelsesområdet. 

Den rette ansøger har udover sin faglige 

baggrund en naturlig interesse for anvendelse af IT i 

såvel undervisningssammenhæng som i operativ 

sammenhæng. Hertil kommer interesse for anvendelse 

af moderne kommunikationsmidler til understøtning 

af den operative indsats. 

De primære arbejdsopgaver vil være: 

• Uddannelsesplanlægning, herunder årlige uddannelsesplaner 

samt anden uddannelses-, øvelses-, 

og kursusvirksomhed. 

• Udvikling af nye uddannelses- og kursustilbud. 

• Koordinering af anvendelse af instruktører. 

• Formand for uddannelsesudvalg. 

• Koordinering af de praktiske opgaver for de frivillige, 

herunder beredskabsdepot og garager. 

• Deltagelse i uddannelsen af frivillige og øvelser. 

• Implementering af IT- i indsatslederbil, situationsrum 

(GIS) og i undervisningssammenhæng. 

• Implementering af moderne kommunikationsløsninger. 

• Deltagelse i Redningsberedskabets indsatsledervagt. 

• Deltagelse i redningsberedskabets øvrige opgaver, 

herunder brandsyn og beredskabsplanlægning. 

Vi forventer, at du 

• har en bred beredskabsfaglig baggrund og er uddannet 

brandteknisk byggesagsbehandler og indsatsleder. 

• har erfaring i undervisning og administration fra 

tidligere stilling. 

• kan honorere de tidsmæssige udrykningskrav forbundet 

med at fungere som indsatsleder 

• er villig til at deltage i uddannelse og øvelser, også 

uden for normal arbejdstid. 

• kan samarbejde bredt , er serviceorienteret og 

fleksibel. 



Greve Redningsberedskab overtager ansvaret for driften og uddannelsen af 50 frivillige 

i redningsberedskabet samt mandskabet på Støttepunktet i Greve med virkning fra den 

1.januar 2008. 

Vi tilbyder: 

Et spændende og afvekslende job med høj grad af 

selvstændighed i et fagligt udviklingsorienteret 

miljø. Vi arbejder som et team samtidig med, at hver 

enkelt har sine primære ansvarsområder. 

Ansættelse: 

Vil ske jfr. beredskabsoverenskomsten med aflønning 

på grundløn, trin 37. Herudover vil der i henhold 

til princippet om ny løn kunne forhandles kvalifikationsløn, 

samt evt. funktionsløn, afhængig af 

særlige kvalifikationer og ansvar. 

Deltagelse i indsatsledervagten honoreres i henhold 

til gældende overenskomst. 

Nærmere oplysninger: 

Kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jan 

Funk Nielsen eller viceberedskabschef Ole Qvist på 

telefon 43 95 0100. Der er udarbejdet ”Beredskabskoncept 

2008 til 2011 for Greve Redningsberedskab” 

som kan fås ved henvendelse til sekretær Lis 

Foldager på 43 95 0100. 

Ansøgning: 

Bilagt dokumentation for uddannelse, straffeattest 

og tidligere beskæftigelse sendes til Greve Redningsberedskab, 

Lunikvej 6-8, 2670 Greve eller via 

mail til lfo@greve.dk og skal være os i hænde senest 

den 24. august 2007, kl. 12. Samtaler forventes 

afholdt i uge 36. 

Greve Redningsberedskab er et kommunalt redningsberedskab, 

der varetager alle kommunale 

beredskabsmæssige forpligtigelser (delvis entrering 

med Falck) i Greve Kommune. Greve Redningsberedskab 

har en stor frivillig stab, og er samtidig 

Støttepunktskommune. Vi lægger stor vægt på forebyggelse 

samt en høj grad af service over kommunens 

borgere, virksomheder og foreninger. Greve 

Kommune er en vækstkommune og er moderne 

erhvervskommune som satser på at være et godt og 

trygt sted at bo med plads til fortsat boligudvikling. 

En kommune i udvikling, med en attraktiv kystlinie, 

gode tilbud og med et indbyggertal på 48.000. 


dimensionering og i forbindelse 

med, at kommunen 

skal have ny beredskabschef. 

I den forbindelse håber 

Per Aasbjerg på, at der 

bliver ressourcer til mere 

forebyggelse. Den nuværende 

normering hedder tre 

fuldtidsansatte, der alle skal 

være indsatslederuddannet 

og alle skal gå brandsyn 

m.m. Nu skulle der også 

gerne blive mulighed for 

flere kampagner, brandøvelser, 

kontakt til private 

boligselskaber og måske tid 

til at være med til at planlægge 

trafikforhold for at 

nedbringe antallet af uheld. 

Det gælder om at finde 

det rigtige niveau i forhold 

til et budget på netto 6,5 

mio. kr. til beredskabet, 

svarende til 188 kr. pr. 

indbygger. Heri er dog indeholdt 

pension til en tidligere 

beredskabschef. 

30.000 tiL stæVne 

Der kaldes ofte på Faxes 

næsten 25 frivillige i beredskabet, 

selv om det er 

sjældent, at de fire, der er 

funktionsuddannet i brandtjeneste, 

gør brug af netop 

den kvalifikation. Dertil er 

der for få lange indsatser, 

og de bor for langt væk til 

at være med ved alarmeringer. 

Til gengæld er der masser 

af løse arrangementer med 

brug for samaritter vagt 

som live koncerter med 

3-4.000 deltagere, campingtræf 

for 6.000 og 

stævner for måske 30.000 

folkedansere. Når Tøserundens 

7.500 deltagere cykler 

fra Køge, står de frivillige 

parat med sandwich og 

kaffe til dem, og ved det 

store 4H dyrskue på 

Bregentved bliver feltkom- 

furet ivrigt brugt. 

Derudover er det de 

frivillige, der i givet fald skal 

stå for indkvartering, hvor 

det krigsmæssige antal på 

1.750 nu er skåret ned til 

300, der er det antal, som

man går ud fra, vil søge 

mad og husly, hvis en snestorm 

skulle standse toget 

netop i Faxe Kommune. 

3 x seVeso 

Faxe er en udpræget landkommune 

med 34.500 

indbyggere. Alligevel rummer 

den i øjeblikket hele 

to Seveso-virksomheder, og 

en tredje er på vej. Selv om 

alle placeringer er ”fornuftige”, 

kræver de ekstra i 

forhold til beredskabsplanlægningen. 

Brenntak Nordic i Høsten 

mellem Haslev og Faxe er en 

kemikalievirksomhed, der 

som den eneste i Danmark 

fylder ammoniak på flasker, 

og selv om Haslev Brandvæsen 

selv har to kemikaliedragter, 

vil Beredskabsstyrelsen 

Sjælland i Næstved 

blive tilkaldt ved ulykker 

her. Køretiden fra Næstved 

er omkring en halv time, og 

assistance herfra bruges 3-4 

gange om året. 

Danish Agro, der er en 

fusion mellem tre andelsgrovvarefirmaer, 

har i 

udkanten af Karise et meget 

stort oplag af 34,5 % ammoniumnitrat, 

dvs. almindelig 

kunstgødning, der 

bliver til livsfarligt sprængstof 

ved en højere koncentration. 

Den tredje virksomhed 

i den farlige afdeling, er 

endnu i planlægnings-fasen. 

Etableringen vil ske i et nært 

samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen 

og kommunens 

planafdeling. 

Disse tre risikovirksomheder 

indgår naturligt i de 

56 scenarier, som indgår 

i planen for den risikobaserede 

dimensionering. 

Højderedning 

og HøjLagre 

Den lille landkommune er 

desuden hjemsted for Faxe 

Kalkbrud, der er en af Nordeuropas 

største, åbne miner. 

Tæt på bruddet har Faxe 

Bryggeri vandboringer, og 

begge dele giver anledning 

til scenarier, fx i forhold til 

forurening i kalkbruddet 

med risiko for vandkvaliteten. 

Kalkbruddet har 25-30 

meter høje kanter, hvilket 

stiller krav om udstyr til og 

uddannelse i højderedning, 

og så skal man desuden 

tage højde for, at kalken 

i regnvejr bliver glat som 

sæbe og stiller ekstra store 

krav til gode dæk. 

Nævnes kan også fire 

højlagre, mange stråtækte 

bygninger, samt en af 

Danmarks største campingpladser, 

der ligger på en 

landtange, hvortil eneste 

adgang går gennem en 

nåletræs- og lyngplantage. 

uændret niVeau 

Forslaget til beredskabs- 

plan ifølge den risikobaserede 

dimensionering har 

været i beredskabskommissionen 

og er sendt til 

Beredskabsstyrelsen. Den 

forventes at kunne fore- 

lægges byrådet her i august. 

Anbefalingerne går stort 

set på et uændret niveau 

– bortset fra lidt forbedringer 

på materielsiden. 

– Man kan altid gøre 

ting bedre, have visioner 

og drømme. Samtidig er 

der et vist antal kroner til 

rådighed, og så gælder det 

om, at de to skæringslinier 

krydser et tilfredsstillende 

sted. 

– Det synes jeg, vi har 

fundet – vel vidende, at 

der er nogle ubekendte, 

som vi ikke styr på endnu. 

Således har vi ikke over- 

blik over, hvilke typer 

opgaver, vi får, når vi skal 

overtage redningsopgaverne 

næste sommer, siger 

Per Aasbjerg. 

Radio- og kommunikationsudstyr til brand, redning og beredskab 

NIROS Communications er specialister i professionelle radioog 

kommunikationsløsninger til brand-, rednings- og beredskabstjenester. 

Hos NIROS er du sikret kompetent rådgivning 

og en af markedets bredeste produktpaletter: 

• TETRA terminaler 

• Analoge terminaler 

• Pagers 

• Switches 

• PC applikationer 

• Professionel rådgivning 

og support 



NIROS Communications A/S • Hirsemarken 5 • DK-3520 Farum • Telefon +45 44 99 28 00 • www.niros.com 

NIROS Communications har arbejdet med skadestedskommunikation siden 1966, og vores mange års erfaring kommer 

vores kunder til gode i både produkter, rådgivning og support. 

BRANDVÆSEN 

63

64 

Fælles øvelser for frivillige 

beredskabet i stevns kommune kører på sin fjerde resultatkontrakt 


Stevns Brandvæsen er under 

kraftig fornyelse med opnormering 

af hjælpe- 

stationen i Haarlev til fuldgyldig 

beredskabsstation 

samtidig med, at den i løbet 

af efteråret flytter til bedre 

og nyrenoverede bygninger. 

Også beredskabsstationen 

i Store Heddinge skal have 

nye lokaler. 

På materielsiden skal 

Store Heddinge have en 

ny 5.000 liter automobilsprøjte 

og en ny 8.000 liter 

tankvogn. Begge chassis 

kommer til landet i oktober, 

hvorefter de skal opbygges. 

I forvejen har stationen en 

8.000 liter tankvogn og en 

18 meter efterløbsstige. 

Sidstnævnte bruges dog 

sjældent, men den har den 

rette størrelse til at komme 

ind i gården på Gjorslev og 

Vallø slotte. 

Stevns Kommune er en 

sammenlægning af landkommunerne 

Vallø og 

Stevns med i alt 22.000 

indbyggere. Før sammenlægningen 

blev brandslukningen 

varetaget via fælles 

Falck-kontrakt med Køge 

Kommune, og fra januar 

i år har kommunen egen 

kontrakt med Falck. 

faste opgaVer 

tiL friViLLige 

Samtidig råder beredskabschef 

Niels Mørup over 

44 frivillige, hvoraf 15 indgår 

på vagtholdet, der 

kan tilkaldes med en ”gammel” 

københavnersprøjte 

(M15) fra 1989 og med to 

vandtankvogne på 12.000 

og 14.000 liter. Desuden er 

det de frivillige, der kører til 

frigørelse ved færdselsulykker, 

samt 12-14 gange om 

året alarmeres til kystnær 

søredning med rednings- 

BRANDVÆSEN 



Når der på vandet ud for Stevns går ild i en llle motorbåd, eller en sejlbåd får motorstop, går der 

ikke mange minutter, før de frivillige er på vej med ”Elverpigen”. 

båden Elverpigen. 14 af de 

frivillige har “speedbåds- 

kørekort”. 

De frivillige har en god 

og bred uddannelse, roser 

Niels Mørup. De er således 

også uddannet til brand og 

indgår som en integreret del 

af Stevns Brandvæsen, idet 

de kan kaldes ud direkte af 

indsatslederen med en bipper 

– lige som deltidsbrandmændene. 

Det er en stor fordel 

for alle parter, at de frivillige 

seks gange om året 

er sammen med de deltidsansatte 

Falck-brandmænd 

på øvelser og i det hele 

taget bruges jævnligt. De 

lærer hinanden at kende, 

og de frivillige har jo meldt 

sig, fordi de gerne vil være 

med. De får da også jævnligt 

ros fra ambulancebehandlere 

i forbindelse med 

frigørelse – og så skader det 

ikke, at frivillige trods alt er 

en billig fornøjelse for det 

kommunale beredskab. 

resuLtatkontrakt 

De frivillige vil også fremover 

have en fremtrædende 

rolle i Stevns Brandvæsen, 

og Niels Mørup har fået 

beredskabskommissionens 

opbakning og tildelt 

ressourcer til et forbedret 

udkald efter samme princip 

som deltidsbrandfolk og 

direkte fra vagtcentralen. 

Det fremgår af den risikobaserede 

dimensioniering, 

som er godkendt i beredskabskommissionen 

og som 

Beredskabsstyrelsen finder 

lever op til de krav, der stilles 

efter bekendtgørelse nr. 

765 af 3. august 2005 om 

risikobaseret kommunalt 

redningsberedskab. Herudover 

er beredskabet som 

minimum uændret, men 

på et ligeledes uændret 

budget, så Niels Mørup skal 

finde ressourcer til investeringer 

både på det forebyggende 

og det afhjælpende 

område.

og Falck-brandmænd 

I forvejen skal han tjene 

267.000 kr., inden budgettet 

balancerer. Sidste år 

var indtægterne det dobbelte, 

ikke mindst fra de 

500 deltagere i forskellige 

kurser. 

2007 er fjerde år, hvor 

Niels Mørup arbejder ud 

fra en resultatkontrakt, 

som han betragter som et 

rigtig godt styringsværktøj. 

Kontrakten er en god måde 

at synliggøre beredskabet 

på og de projekter, som der 

arbejdes med. 

Blandt andet tydeliggøres 

den økonomiske fordel ved at 

have frivillige i beredskabet. 

Som nye og indtægts- 

givende opgaver har 

beredskabet i Stevns fået 

kommunens risikoanalyse 

og forsikringsadministration. 

Det betaler kommunen 

et årsværk for. 

Et andet, nyt område er 

sygetransport af visiterede 

borgere til dagcentret. Her 

havde Niels Mørup givet det 

bedste og billigste tilbud, 

og som en følge heraf 

måtte han tage et taxavognmandskursus. 

I det hele taget kan 

ansvarsområdet løbende 

udvikles ikke mindst inden 

for sikkerhed og sundhed, 

hvor kommunens daglige 

leder af sikkerheds- og 

sundhedsarbejdet varetages 

af beredskabsinspektøren. 



Beredskabet på Stevns 

koster netto 4,5 mio. kr. om 

året. Ud over Niels Mørup 

er der to fuldtidsansatte 

medarbejdere og der er 

netop ansat en kontoras- 

sistent på deltid. 

30 Meter ind 

i kLinten 

Ud over at være en typisk 

landkommune har Stevns 

også en lang kyststrækning 

ud mod Østersøen, som er 

meget sårbar over for olieforurening. 

Det gælder ikke 

mindst klinten. 

Blandt særlige risici skal 

nævnes Stevnsfortet, der 

er bygget 30 meter ind 

i undergrunden, og hvor 

Niels Mørup var været involveret 

i planerne for at åbne 

fortet som museum. Her 

skal der tænkes i sikkerhed 

på en anden måde end ud 

fra det almindelige bygningsreglement. 

Som en forpremiere på 

museet har Stevnsfortet 

været åbent hver mandag 

her i sommer, hvor brandfolk 

har været med på 

guidede ture som brandvagter. 

Næste år åbner fortet 

permanent. 

Klinten er også baggrund 

for, at Stevns Brandvæsen 

har udstyr til højderedning. 

BRANDVÆSEN 65

66 

BRANDVÆSEN 

1. adgangskontroL 

l ruko a/s 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

l sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies 

Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. affugtningsanLæg 

Munters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. aLarM- og MeLdeudstyr 

l dansikring 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

l dansk brandteknik a.s. 

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

s fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

l kidde danMark a/s 

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg tlf. 98 38 36 11 

Århus tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg tlf. 74 42 85 55 

Info@kidde-danmark.dk 

www.kidde-danmark.dk 

Lotek a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

Metorion MusiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



s tyCo fire & integrated soLutions 

n (denMark) a/s 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 

4. aspirationssysteMer 

s faLCk teknik 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 


Tlf. 44 77 44 77 







5. beredskabskurser 

Lotek a/s 



6. brandanLæg 

l Lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

7. brandbegrænsende 

bygningsdeLe, bekLædning M.M. 

firesafe as 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 

sCandi suppLy a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations- 

gennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkon - 

struktioner. 

8. brandiMprægnering og 

brandbeskyttende MateriaLer 

ab pLanteserViCe 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61 

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, 

stråtage og juletræer m.m. 

s apoLLo brandMaterieL aps 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

sCandi suppLy a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner 

9. brandLaboratorier 

dfL – danisH fire Laboratories 

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg 

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk 

Danmarks største brandtesthal 

10. brandsiMuLering 

abC brandteknik 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

11. bs- bd- og f-døre saMt jaLousier 

HVeM sæLgeR ... 

deko, Loft+Væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

doorfLex a/s 

www.doorflex.dk 

(BD 30 og BD 60 skydedøre) 

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for 

skydedøre) 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

n jk porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

jsa brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 





12. brandVentiLation 

Lotek a/s 



13. brandVæsenets MaterieL 

og udstyr 

aLbatros internationaL a/s 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 


Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

autoteC aps 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

aVk internationaL a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

bfi optiLas a/s 

Langebjergvænge 8 B. 1. th., 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

info.dk@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD 

dansk uniforM 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

dräger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 


dÜVer brandMaterieL a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ferno norden a/s 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

fyns kran udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 

gkV brandMaterieL 

Gråsten Karosseriværksted ApS 

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars 

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 

www.gkv.dk, fg@gkv.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




iCM sikkerHedsMaterieL a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 

kwintet HejCo aps 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

s Linde brandMaterieL 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

Lotek a/s 



proCurator safety denMark, 

fire & resCue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 

www:procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, 

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt 

i personligt sikkerhedsudstyr 

sawo a/s 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

skoVbo totaL serViCe a/s 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

www.skovbo.com 

Motorsave – Skæremaskiner 

Pumper og Generatorer 

Viking Life-saVing equipMent a/s 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14 

vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

14. dørLukningsanLæg 

og portautoMatik 

dorMa danMark a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


n jk porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 






Salg - montering - service 

Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 


Tlf. 44 77 44 77 







15. ekspLosionsforebyggeLse 

og ekspLosionssikring 

dräger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 


geopaL systeM a/s 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 86 96 00 



16. forureningsbekæMpeLses- 

MaterieL 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


Ld HandeL & MiLjø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. 

Markedets bredeste program. Mulighed for 

levering døgnet rundt. 

øko-safe aps 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ 

olieforurening 

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 

www.okosafe.dk 

17. gnistdetektering og -sLukning 

Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

18. HåndiLdsLukkere, 

saLg og opsætning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


s gLoridan a/s 


Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 

= DS = godkendt værksted 

Lotek a/s 




norit brandserViCe 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 

= DS = godkendt værksted

ednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 


studsgaard brandMaterieL 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


19. inforMationssysteMer 

dansk essenteCH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook 

20. Lofts- og VægbekLædning 

deko, Loft + Væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

iVarsson & Co. a/s 

Ubrændbare og brandsikre byggeplader. 

Brandsikring af stålkonstruktioner. 

Kometvej 36, 6230 Rødekro 

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 

21. MaritiMt sikkerHedsudstyr 

pro-safe refLeCtion a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, både, kompressorer, 

reflekser. 

22. nødbesLag 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

23. radio-/koMMunikationsudstyr 

ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

LMr radiosysteMer a/s 

Egevej 4, 6200 Aabenraa. 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmr.as 


Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- 

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

niros CoMMuniCations a/s 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

radioCoM danMark aps 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 

www.radiocom.dk. 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. 

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine- 

radioer. Flyradioer. 

Scannere. 

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare 

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. 

tp serViCeCenter fyn 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- 

centraler. 

ZeniteL denMark a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

24. rådgiVende firMaer 

danfoss seMCo 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.danfoss-semco.com 

dansprinkLer aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo – ernst nieLsen & Co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

noVenCo 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 


Tlf. 44 77 44 77 







Vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge. 

www.vidaps.com 

25. sikkerHedsbeLysning 

safeexit a/s 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk. 

26. sikringsskiLte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

27. stationære sLukningsanLæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

s brønduM a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 66 64 00 

danfoss seMCo 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 




Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 


dansprinkLer aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo – ernst nieLsen & Co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 



HVeM sæLgeR ... 

s gw sprinkLer a/s 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

L & H rørbyg a/s 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

sieMens a/s, buiLding teCHnoLogies 

Tlf. 44 77 44 77 







28. totaL renoVering 

af sekundærskader 

arepa firenew a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

iss daMage ControL a/s 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt 

på samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

neris skadeserViCe a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

skadeserViCe danMark 

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 

poLygon skadebegrænsning 

Munters fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

29. tV- og VideooVerVågning 

Metorion MusiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



30. tyVerisikring 


Tlf. 44 77 44 77 



31. VagtCentraLer 

ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

innoVatiVe business software a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk, info@innovative.dk 

intergrapH danMark 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 


Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

32. VandfyLdte sLangeVinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


HwaM Venti as 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com, www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

Lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

33. Vandtåge sLukningsanLæg 

danfoss seMCo 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 




Tlf. 36 86 96 00 



noVenCo 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

Vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

s Medlem af dansk 

brandsikrings forening 

l Medlem af 

sikkerhedsbranchen 

n dansk Leverandør 

af ståldøre 

tEgN EN optAgElSE 

uNDER 

“HVEm SÆlgER ...” 

Ring til: 

ekström annonce 

service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN 67

“Vi sikrer, at det altafgørende kald kan 

foretages hver gang“ 

I august og september 

kommer Zenitel til dig 

For demo af TETRA og 

faglig information om dine 

nye muligheder med nettet. 

• Information om teknologien 

• Applikationsmuligheder 

• Demo af de nye terminaler 

• Råd og vejledning om 

implementering 

Mød os på FKB årsmøde og få 

mere information om, hvornår vi 

besøger dig: 

Stand T4 i teltet! 

Eller ring til os for 

en aftale - vi har 

byggeklodserne til SINE 

4343 7411 


Se også 

Roadshow 

kalenderen på 

vores hjemmeside 


Zenitel Denmark A/S, Park Alle 350 A, 2605 Brøndby, telefon +45 43 43 74 11, fax +45 43 43 75 22 

info.denmark@zenitel.com, www.zenitel.dk 

Maskinel magasinpost 

id-nr. 42249 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. 

abonnement 

ring venligst 

på tlf. 75 58 01 43

20.000 liter koncentreret syre - Foreningen af Kommunale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?