John Kristensen

More documents

Recommendations

Info

Høje forventninger til sygeplejeforskning At være ansat i en stilling som forskningssygeplejerske er ikke en given størrelse. InTryk har mødt to forskningssygeplejersker, som arbejder meget forskelligt og hvis tilgang til forskning heller ikke er ens. Men engagementet i arbejdet og visionen om forskningens betydning for deres fag – det har de til fælles. Den gamle“ Lene Seibæk Lene Seibæk er den første forskningssygeplejerske, Skejby Sygehus fik. Hun flyttede fra Århus Amtssygehus til Skejby Sygehus sammen med Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y i 1996. På Y5 fungerede hun i en årrække som specialeansvarlig sygeplejerske for de gynækologiske kræftpatienter, hvor hun udviklede en større og større interesse for rehabilitering. Interessen udmøntede sig i, at hun i 2001 begyndte på et forskningsprojekt om rehabilitering af kvinder opereret for livmoderhalskræft. Projektet viste, at en del af de kirurgiske kræftpatienter har lige så meget brug for en rehabiliterende intervention som de patienter, der er blevet behandlet med stråling eller kemoterapi. „De kirurgiske kræftpatienter bliver anset for at være ,de heldige‘ kræftpatienter. Men de skal også leve videre. Projektet afdækkede et stort behov for, at personalet drager omsorg for denne patientgruppe og forbereder dem på livet efter kræft“ fortæller Lene Seibæk. Rehabilitering er ifølge Lene Seibæk et område, der ikke er særligt godt belyst, men det har efterhånden fået mere opmærksomhed også fra det faglige miljø. Og Lene Seibæk selv er personligt blevet belønnet for sin indsats: Hun blev i oktober kåret til Årets Kræftsygeplejerske af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd. Lene Seibæk afsluttede sit forskningsprojekt i 2004, og resultaterne er nu under implementering i afdelingen, og har desuden affødt en ny undersøgelse, som Lene nu arbejder med. Efterfølgende blev hun tilbudt at fortsætte i en forskningsstilling med det krav, at hun undervejs tog en masteruddannelse. Hun sagde ja tak til tilbuddet. Naturlig udvikling „Det er en naturlig måde at udvikle mig fagligt på, og jeg er meget glad for muligheden for fortsat at forske og dygtiggøre mig. Det har da betydet, at jeg har været længere tid her, end jeg nogen sinde har været på andre afdelinger,“ siger Lene Seibæk. De seneste år har været udfordrende, spændende og til tider stressende. Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen „Jeg føler det som om, jeg startede egen virksomhed. Det har på godt og ondt været en proces, hvor jeg i høj grad skulle tilrettelægge mit eget arbejde og være min egen arbejdsgiver. Bare en ting som at opbygge netværk er også en stor og langvarig opgave. Samlet vil jeg sige det har været lærerigt og meget, meget spændende!“ Lene Seibæk fremhæver især sine kolleger som en daglig opmuntring: „Folk har været fantastiske. Kollegerne har altid været imødekommende, og jeg husker ikke én afvisning. Spørgsmål har der været masser af – og den kritik jeg har fået har været konstruktiv og aldrig personlig.“ Lene Seibæk indgår som en del af normeringen inklusive vagter på Y5 halvdelen af sin arbejdstid, mens hun arbejder med sin forskning i den anden halvdel. Den inddeling fungerer meget fint. God kombination „Det er dejligt at have kombination af at arbejde selvstændigt og så have de tætte samarbejdsrelationer på afdelingen i det kliniske arbejde. Jeg synes også, det er vigtigt at være på afdelingen på lige fod med de øvrige sygeplejersker. Det giver et godt grundlag for at forstå eventuelle barrierer i forbindelse med implementering af nye tiltag,“ siger hun. Lene Seibæk har store forventninger til betydningen af sygeplejeforskningen: „Den kan betyde meget, hvis man vil anvende den viden, der kommer ud af den. Det er kombinationen af behandling og omsorg, der skaber det gode patientforløb, og sygeplejerskeforskningen kan hjælpe med at dokumentere dette.“
„Det er kombinationen af behandling og omsorg, der skaber det gode patientforløb, og sygeplejeskeforskning kan hjælpe med at dokumentere dette.“ Lene Seibæk Anne Sophie Ågård Anne Sophie Ågård kom til Skejby Sygehus, Afd I, i august 2005, efter at have arbejdet som intensiv-sygeplejerske på Århus Sygehus i 15 år. Årsagen til jobskiftet var, at der blev slået en forskningsstilling op på Skejby Sygehus, og sådan en gik hun og ventede på. „Det var lige det, jeg ønskede. Jeg havde taget en kandidatgrad i sygepleje for at komme til at arbejde med udvikling og forskning inden for sygeplejen, så det her var en kærkommen chance for mig,“ siger Anne Sophie Ågård. Den første tid på Skejby Sygehus er gået med at følge arbejdet på afdelingen og på det grundlag tænke over gode forskningsprojekter. Og der er mere end nok at sætte sig ind i: „Det handler jo ikke bare om, at jeg skal lave et forskningsprojekt. Opgaven er også at være med til at kvalificere noget af det, der foregår i afdelingen i forvejen. Det er en kæmpe afdeling. Derfor skal der grundige overvejelser og meget bevidst prioritering til, når afdelingen og jeg sammen skal træffe et valg om fremtidig forskning inden for sygeplejen,“ siger Anne Sophie Ågård. Et af de emner hun overvejer er respiratorudtrapning. For patienter, der har ligget længe i respirator, kan overgangen fra at få maskinel hjælp til at trække vejret, til at gøre det selv igen, være meget svær. „Vi skal lære at tage spørgebrillerne på – for nu at sige det på den måde – og forholde os systematisk til praksis. Og det vil på sigt få stor betydning.“ Anne Sophie Ågård Muskulaturen er svækket, og patienterne har brug for en målrettet behandling og støtte i denne proces, der af de fleste opleves som meget krævende og måske ligefrem angstprovokerende. Mange idéer „Den nye“ „Det er et spændende emne. Der er meget psykologi i, og det kræver megen overvågning. At kunne tydeliggøre, hvordan sygeplejen gør en forskel på dette område, er et oplagt projekt,“ siger Anne Sophie Ågård, men hun understreger i samme åndedrag, at det kun er én idé ud af mange. En anden overvejelse er at bygge videre på hendes tidligere forskningsprojekter. De handlede om den rolle, pårørende spiller på en Intensiv Afdeling. Hvor Anne Sophie Ågårds ældre forskningskollega Lene Seibæk arbejder halv tid i vagt-turnus og halv tid med forskning, er det mindre stramt organiseret for Anne Sophie Ågård. I visse perioder kommer hun formentlig til at arbejde meget praktisk, og i andre vil det være forskningen bag skrivebordet, der tager mest tid. „Reglen om halv tid til forskning og halv tid til sygepleje tolker jeg derhen, at forskningen først og fremmest skal være nært knyttet til prakisis. Men det kan være svært at sætte tider på, og det giver ikke mening i mit tilfælde endnu. Det er bedst, at der er en fleksibilitet i den sam- menhæng. Men det er jo så nyt endnu.“ Efter de første måneder er Anne Sophie Ågård begejstret for sit nye arbejde: „Det er spændende at være med til at pege på indsatsområder og patientrelaterede emner, vi kan udforske. Jeg føler mig meget vel modtaget af mine kolleger, og der er stor interesse for funktionen overalt, hvor jeg kommer.“ Arbejde af værdi Og når man ser hendes arbejde i et større perspektiv og beder hende tage de visionære briller på, er Anne Sophie Ågård da heller ikke i tvivl om, at hendes arbejde har værdi og betydning. „Disse forskningsstillinger kan bidrage til at kvalificere det arbejde, der foregår på stuen hos patienten, men de vil også medvirke til at udvikle faget og tydeliggøre den rolle, sygeplejen spiller i et behandlingsforløb. Det er en proces, som vi nu er ved at skubbe i gang, og som vil vare mange år. Vi skal lære at tage ,spørgebrillerne‘ på – for nu at sige det på den måde – og forholde os systematisk til praksis. Og det vil på sigt få stor betydning.“ Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen
Page 1 and 2: Forskning Høje forventninger til s
Page 3 and 4: Hvordan går det på vores arbejdsp
Page 5 and 6: Hvad er et godt samarbejde for dig?
Page 7 and 8: De 14 temaer i Masterplanen • Spe
Page 9: Styrkelse af forskningen Medarbejde
Page 13 and 14: Fleksibilitet betaler sig Det komme
Page 15 and 16: Hjertebanken Igen i dag fik jeg hje
Page 17 and 18: seng) Onsdag Torsdag Kropsbevidsthe
Page 19 and 20: omvæltning for hele familien. For
Page 21 and 22: Nye til patientpjecer Nyt grafisk h
Page 23 and 24: at den færdiguddannede sygeplejers
Page 25 and 26: Uenighed om fartkørsel Medarbejder
Page 27 and 28: kampagnen dagligt havde sit omdrejn
Page 29 and 30: 4 5 4. Sammenlægning blev fejret D
Page 31 and 32: Fejlmedicinering kan være katastro

John Kristensen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?