Skolebørn med særlige behov

CASE Historien om Thomas
Thomas havde fået en knallert. Som 16-årig kørte han en efterårsdag ud foran en bil.
Han slog hovedet og kom til observation for hjernerystelse på sygehuset. Dagen efter
blev han udskrevet med besked om at tage det roligt den næste uge. Alt så ud til at
være ok.
Forældrene blev senere bekymrede, da Thomas virkede meget træt, opgivende og trist og
var begyndt at pjække fra 1.g. De henvendte sig til gymnasiet. Lærerne var parate til at smide
ham ud på grund af en lav fremmødeprocent. De var ikke klar over, hvilke problemer Thomas
havde fået efter hjerneskaden og kunne derfor heller ikke hjælpe og støtte ham.
Forældrene henvendte sig til egen læge, som ikke kunne se, der skulle være noget galt.
Thomas måtte efter kort tid opgive gymnasiet. Han gik hjemme og havde vendt rundt på
døgnet, hvilket var til stor gene for resten af familien. Han brugte al sin tid foran computeren
og TV, og der var ikke længere kontakt til kammeraterne.
Forældrene tog kontakt til det lokale Hjerneskadesamråd for børn og unge. Neuropsykologen
undersøgte Thomas og fandt, at Thomas havde svært ved: planlægning, overblik, struktur,
tid, hukommelse og at tage initiativ.
Da neuropædagogen første gang kom i hjemmet, fandt hun en sløv og overvægtig ung
mand, der havde opgivet ævred.
I samarbejde med Thomas og forældrene blev det foranstaltet, at Thomas:
• startede i 10. kl. på nedsat tid i starten
• fik ændret døgnrytmen