Friesia III, 5

- 338-
Hofrat, Dr. G. H. v. L a n g s d o r f fortæller i en Afhandling
1809 (S. 249-256), at han under sit Ophold i Kamtchatka har studeret
de berusende Virkninger hos en Varietet af Rød Fluesvamp*).
Korjakerne sluger som Regel Svampene i tørret Tilstand, da det
siges, at Tygning af dem foraarsager Mavebesværligheder. Det hænder
dog ogsaa, at man koger dem 'og spiser dem i Suppe eller Sauce,
eller man bløder dem op i Saft fra afpressede Bær - som Regel
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) ). S t e Il e r opgiver Dueurt (Epilobium)
- altsaa i en Slags Vin. Een stor eller to mindre Fluesvampe
er nok til at skaffe sig en glad Dag!
Vz- 2 Timer efter Nydelsen begynder den narkotiske Virkning
med Muskelkontraktioner, Svimlen for øjnene, Rus, Opkastninger og
Søvn. Arten af Rusen kendetegnes ved konvulsiviske Bevægelser;
den berusede føler sig let til Bens og foretager de mærkværdigste
Pantomimer. Vil han gaa over en Stok eller et Halmstraa, laver han
Spring, som om det var over en Træstamme. Hos en snaksom Person
løber Munden løbsk, en danselysten danser, den musikalske synger
i et Væk.
I denne Tilstand er den berusede i Stand til at løfte tunge Byrder.
"Et Øjenvidne har bekræftet, at en Person bar en Melsæk paa 120
Pund 15 Verst (16 km). Samme havde næppe paa et andet Tidspunkt
været i Stand til uden Besvær at løfte den samme 'Byrde."
Korjakerne har (stadig iflg. L a n g s d o r f) fra Arilds Tid været
klar over, at Urinen efter Nydelse af Fluesvampen indeholder
narkotiske Kræfter i mere koncentreret Form end Svampene selv.
Det er ikke ualmindeligt at "spæde Rusen op" med en Kop af nævnte
Væske. Drukkenbolte opbevarer den som en kostelig Likør. Saaledes
kan Nydelsen af blot et Par Svampe holde Rusen vedlige hele Uger
og forplante sig gennem indtil 5 Personer fra den samme Svamp. (I
det flg. vil dette Forhold blive benævnt kollektiv Beruselse eller
Kædedrikkeri) .
Den russiske Brændevin udgør dog en Konkurrent til Svampene.
* ) L a n g s d o r f hjembragte 4 tørrede Eksemplarer, og det er ham
magtpaaliggende, at der findes Forskelle mellem den tyske og den
kamtchatiske Svamp. Den sidste har en navleformet, ophøjet Hat,
og Stokken synes fortykket mod Basis. Lamellerne er ikke hvide,
men gullige. Det sidste lader sig dog ikke sige med Sikkerhed »før
den levende Svamp paany kan iagttages i Kamtchatka. Indtil da vil
vi betragte den som en særlig Varietet: Amanita muscaria {J. Camtschatica«.
- Hos L e n z (1874) fortælles dog, at Langsdorf's hjembragte
Fluesvampe er undersøgt af K l o t z s c h, og at denne fandt,
at de ikke var forskellige fra den europæiske Form (L e n z, S. 53).