Friesia III, 5

- 343-
de blandede med Peber og andre stærke Krydderier. Afkoget var berusende
og virkede stærkt vomiterende paa Dr. F r i e d e n b e r g s.
Den Blanding af Raahed og Idyl, der lyser gennem de ældre Beskrivelser
af Nordøst-Asiens F olkestammer, har imidlertid næppe
stor Gyldighed i Nutiden. P e t e r F re u c h e n besøgte i 1937 disse
fjerne Egne og giver ret indgaaende Beskrivelser af Befolkningen.
Korjakerne lever nu mere spredt end før og tæller kun 15.-20.000.
Man har taget Motorslæder i Brug ("Jernrensdyr") og endog
Cykler! To Korjaker sidder nu som Deputerede i den øverste Sovjet
i Moskva. Den ene studerer østerlandske Sprog ved Leningrads Universitet.
F r e u c h e n har meddelt Forf., at han nok saa Fluesvampe
i Kamtchatka, men intet har hørt eller set til, at de blev spist. ­
Samtidig rammer F r e u c h e n en Pæl gennem Paastanden om, at
Angakokkerne (Aandemanerne) paa Grønland skulde bringe sig i
Ekstase ved Nydelse af Svampe. Ved Thule - og muligvis paa hele
Grønland - findes overhovedet ikke Fluesvampe, og Eskimoer kender
næppe til Gifte af nogen Art.
c) M y k o log i s k - k e m i s k e K i l d er.
E l i a s F r i e s "Sveriges åtliga och giftiga Svampar" (1861) er
den første vigtige mykologiske Kilde, man naturligt søger til i denne
Sag. Men tilsyneladende kender F r i e s kun S t e Il e r's, O dm
a n n's og L a n g s d o r f's Beretninger og kolporterer dem videre
uden særlig Vurdering.
Det samme kan med temmelig stor Sikkerhed siges om alle de
Beskrivelser, der efter F r i e s forekommer paa Dansk om Rød Fluesvamp.
De bygger alle paa F r i e s og i bedste Fald paa hans sparsomme
Kilder. Det gælder saaledes S e ve r i n P e t e r s e n: Det
højere Svampeflor (1895, S.141-142), F e r d i n a n d s e n & Wi ng
e: Mykologisk Ekskursionsflora (1. Udg. 1928, S. 22), N. F a b r it
i u s B u c h w a l d: Spise- og Giftsvampe (1937, S. 84), C. M u n d t:
Danmarks spiselige Svampe (6. Udg. 1943, S. 22), K. B j ø r n e k æ r :
Svampe (1943, S.13) samt muligvis endnu flere. R o s t r u p: Den
danske Flora II (1925) har ignoreret Fænomenet.
Et detaljeret og interessant Bidrag giver li". C. S c h li b e l e r ,
Prof. ved Kristiania Universitet, i sit Standardværk "Viridarium
Norvegicum" (1886, S.224-226).
Ud fra en Række Kilder, der er fælles med nærværende Afhandlings,
gøres omhyggeligt Rede for Rød Fluesvamps mulige