Friesia III, 5

- 401-
fremkaldte ingen Forgiftningssymptomer. Ritmester Brandt tilsendte mig
efter Opfordring nogle Dage senere et Par Eksemplarer af Netstokket
Indigo-Rørhat, om hvis Identitet der ikke kunde være Tvivl.
København, Oktober 1948. N. F a b r i t i u s B u c h w a Id.
Dødsfald som Følge af Svampeforgiftning? I "Aalborg Stiftstidende"
for 16. og 19. September 1945 findes et Par Artikler om en Svampeforgiftning
af tre lettiske Flygtninge fra Røde Kors-Lejren paa Kong Frederiks
Vej, Hasseris, Aalborg. De tre Letlændere havde medio September
1945 samlet Svampe paa "Bejsebakken" (Naale- og Løvskov), tilberedt
og spist dem og blev syge ca. 1% Døgn efter Svampemaaltidet. De indlagdes
paa Aalborg Amtssygehus, hvor den ene af dem, en 64-aarig Mand,
nogle Dage senere afgik ved Døden, medens de to andre Letter hurtig
kom sig. I Artiklen oplyses det endvidere, at Patienterne havde faaet
forevist Tavler med Billeder af Svampe og paa disse havde "udpeget de
Svampe, de havde spist, som Teglrød Trevlehat og Giftig
R ø r h a t, men disse to Svampe er i Almindelighed ikke livsfarlige (sic!)".
Hvis disse Oplysninger virkelig var rigtige, forelaa der her det første
Tilfælde i Danmark paa en Forgiftning med paafølgende Dødsfald efter
Nydelsen af de to ovenfor nævnte Svampearter. For at skaffe mig nærmere
Oplysninger i Sagen tilskrev jeg Overlægen ved 'den medicinske Afdeling
paa Aalborg Amtssygehus, Dr, med. E r i k S c h i ø t t, som elskværdigst
har imødekommet min Anmodning.
De foreviste Svampetavler var de schweiziske Svampetavler, udgivet
af Medicinalfirmaet "F. Hoffmann - La Roche & Co.", Basel, med Tekst
af Professor M a u r i c e R o c h, hvoraf der foreligger en Udgave med
dansk Oversættelse af Teksten. Medens Farvetavlerne er fortrinlige, lader
Oversættelsen en Del tilbage at ønske; man sporer saaledes mange Steder,
at den ikke er foretaget af en Mykolog.
Efter den ene af Patienternes Oplysninger mentes der i den paagældende
Svamperet at have været følgende 5 Arter: Teglrød Trævlehat,
Honningsvamp, Giftig Rørhat, Velsmagende Mælkehat og Hvidgraa Melsvamp.
Af Tavlernes Tekst fremgaar det, at Teglrød [Teglstensrød]
Trævlehat er I n o c y b e P a t o u i Il a r d i i Bres. (Syn. LIateraria Rick.)
og Giftig Rørhat Satans-Rørhat (Boletus satanas Lenz).
Begge disse to Arter er, som det vil være kendt, meget giftige Svampe,
der i Udlandet har foraarsaget Dødsfald, og for saa vidt er der ikke noget
mærkværdigt ved, at de paagældende Letlændere skulde være blevet forgiftede
- hvis de virkelig havde spist disse Svampe. Imidlertid maa man
efter min Mening stille sig yderst tvivlende dels m. H. t., om der i det
hele taget har foreligget en virkelig Svampeforgiftning, dels m. H. t.
Rigtigheden af de bestemte Svampearter.
Hvad det første Punkt angaar, oplyser Overlæge S c h i ø t t, at der
ikke foreligger større Sikkerhed for Svampefcrgiftning, end at alle 3 Letlændere
blev syge samtidig, nemlig ca. 1% Døgn efter Svampemaaltidet,
og at Symptomerne (Mavetilfælde og Kredsløbskollaps) tydede paa en
Forgiftning.
M. H. t. det andet Punkt taler den geografiske Udbredelse i Danmark
af Teglstensrød Trævlehat og Satans-Rørhat meget stærkt imod, at Letlænderne
virkelig har fundet disse to Svampearter. Teglstensrød Trævlehat
er saaledes med Sikkerhed kun fundet af Overlærer F. H. M ø Il e r
nogle faa Steder paa Lolland og Falster, samt ogsaa en enkelt Gang
paa Sjælland (M ø Il e r 1922) . Efter Møller skal den af S e v. P e t e r s e TI
beskrevne I TI o C y b e s a m b u c i n a Fr. var. a e s t i val i s var. n., der
er samlet i Sorø Sønderskov, være identisk med L P a t o u i Il a r d i i
(se Fl. Ag. Dan. III, S. 81). Andre danske Mykologer synes ikke af Selvsyn
at kende denne Trævlehat. Satans-Rørhat er ligeledes væsentligt kun
kendt fra Lolland og Falster, hvor Overlærer M ø Il e r fandt den første
26