Friesia III, 5

- 397-
t r ø f f e l, der ifølge F e r d i n a n d s e n & W i n g e's ekskursionsflora
(1943) er fundet paa 3 lokaliteter. I Sverige angives baade denne art og
den nærstaaende R. r o s e o l u s at være hyppige (se f . ek s. I n g e l s t r om :
Svampflora 1940), og følgelig var det at vente, at ogsaa sidstnævnte forekommer
i Danmark. En saadan forekomst er nu paavist, idet undertegnede
den 13. oktober 1947 i Tisvilde hegn gjorde 2 fund paa henholdsvis ca. 10
og ca. 25 eksemplarer og den 11. oktober sammen med fil. lic. O. A n ­
d e r s s o n, Lund, gjorde yderligere 6 fund paa fra 1-30 individer i samme
skov. De 8 fund fordeler sig paa 4 vidt adskilte lokaliteter i omraadet,
men alle er de fra sandede sk ovveje med sparsom bev oksning under fyr
og gran.
Artens habitus og voksemaade er ganske overordentlig lig R. l u t e ­
o l u s. Den kendes fra denne art ved sit ved gnidning stærkt rødmende
peridie og ved sit meget sparsomme væv af myceliestrænge; hyppigst ses
kun 2-3 svage str æn ge strækkende sig over selve frugtlegemet. Mikroskopisk
afviger arten fra R. l u t e o l u s ved lidt større sporer (7,5-9,0 X
3-3,5Il ) og lidt bredere septae (70-120 Il brede). Begge arter udvikler
ved modenhed en meget kraftig, ubehagelig lu gt, der kan opfanges paa
flere meters afstand.
Et passende dansk navn vil være R ø d m e n d e S k æ g t r ø f f e 1.
København, oktober 1947. M o r t e n L a n g e.
E t sjældent Voksested for P leurotus corticatus var. pantoleuens.
I Mørket bag nogle Bogkasser under en Reol f andt en ung Pige i Guderup
paa Als den 29. Oktober 1947 en smuk, hvid Svamp - som et Svanehoved
paa en lang, krummet Hals. Den voksede ud af Fyrretræsgulvet, der muligvis
var begyndt at gaa i Forraadnelse (Huset er bygget i 1904) .
Ved første Øjekast mindede Svampen slaaende om L a n g e's Akvarel
af Pleurotus l i g n a t il i s Fr. (Fl. Ag. Dan., Tab. 62F). Ja, selv
efter en nøjere makroskopisk Undersøgelse kunde den svare til Beskrivelsen
af denne Art. Ikke engang den friske Melduft manglede. Den ovale
Hat var blot større en d sædvanlig (7 X 9 cm), og Stokken endnu længere
en d paa L a n ge's Billede (ca . 15cm ). Men den mikro sk opisk e Undersøgelse
(ved Professor N . F a b r i t i u s B u c h w a l d ) godtgjorde, at
Sp orerne var alt fo r store, gennemsnitlig 11,4 X 4,1 Il; endvidere va r Lame
llerne noget nedløbende og blev ved Tør r in g gule. Disse Egenskaber
i Forbin delse med den store Sporestørrelse viste, at der kun kunde være
Tale om et Eksemplar af Pleurotus corticatus (var. p a n t o »
l e u c u s), der paa Grund af Væksten i Mørket var blevet stærkt etioleret.
Den 25. September 1936 fandt jeg den samme smukke, hvide Variet et af
P l e u r o t u s c o r t i c a t u s paa en gammel Poppel ved Vemmenæs paa
Taasinge. Men her voks ede den i fuldt Dagslys og havde derfor samme
F or m som et normalt E ksemplar af Hovedarten. (F l. Ag. Dan ., Tab. 62 H ).
Danebod H øjskole, November 1947. F r e d e T e r k e l s e n.
Nyt da nsk Fi ndested for Melan ogaster variegatus Tul. Den 25. Juni 1947
opdagede jeg tilfældigt i min Have ved Helleruplunds Alle et Frugtlegeme
af en Svamp paa 6-7 cm i Diameter af en mørk, først okkergul, senere
rødbrun Farve og af Form og Udseende som en Kartoffel. Ved nærmere
Undersøgelse viste Svampen, der havde ligget med Halvdelen over og Halvdelen
under J orden, sig at være 2 sammenhængende Frugtlegemer, temmelig
t unge i Forhold til deres Størrelse og med en sødlig, aromatisk Duft.
J eg ansaa det for overvejende sandsynligt, at det var en Basidietrøffel,
men da alle her i Landet voksende Arter af Hymenogastraceerne
(sml. F e r d i n a n d s e n & W i n g e, 1943) er saa overordentlig sjældne,
at de enkelte Arter kun er fundet 2-3 forskellige Steder i Landet, maatte
jeg være noget betænkelig ved min Bestemmelse. Jeg sendte derfor Svampen
til Po stmester J. P. J e n s e n, som bestemte den til at være M e l a -