Friesia III, 5

- 346-
atropinets og Toksinets kemiske Sammensætning er ukendt; de angriber
begge Centralnervesystemet.
Den danske Farmakolog K n u d O. M ø Il e r opgiver saa sent som
1945, at Hallucinationerne maa skyldes hidtil ukendte Stoffer.
Samme Forfatter oplyser, at der i Mexico findes en nærbeslægtet
Art af Amanita muscaria, nemlig Nomacail, der i betydeligt Omfang
anvendes som Rusgift. Han nævner en Række interessante Symptomer:
Pralen, Vrøvlen, Samtale med imaginære Personer. Alle Sanser
er overfølsomme. Den mindste Berøring er ubehagelig, et Lommeurs
svage Tikken høres kraftigt og generende, alt lugter generende,
alt opfattes større, end det er, o. s. v.
Ogsaa den svejtsiske Farmakolog M. R o c h er tilbøjelig til at
tro, at Forgiftningen "kan skyldes andet end Muscarin. Han beretter
om. 4 italienske Arbejdere, der efter et Svampemaaltid bestaaende
af Rød Fluesvamp hørtes hyle og danse i deres Hytte, som de var
besatte. En Time "eft er faldt de i dyb Søvn og genoptog alle Dagen
efter deres Arbejde.
M 6 r n e r (1919) mener, at Forgiftningen er et Resultat af en
Samvirken mellem Muscarin og øvrige Stoffer, først og fremmest
Toksinet. Han yder tilmed et enestaaende Bidrag til Belysning af
denne Afhandlings Emne i Form af det e n e s t e E k s e m p e l
p a a d e n r ø d e F l u e s v a m p s A n ven d e l s e s o m K a m ps
t i m u l a n s i N o r d e n! Desvær r e daterer dette Eksempel sig
ikke fra Vikingetiden, men fra Krigen 1814 (S. 52) :
"Enligt iakttagelsen av en officer vid Varmlands regemente skall
allmån flugsvamp åven i ett långt senere tidsskede hava kommit till
anvåndning i syfte att skapa ett got stridshum6r. Vid en stridsframryckning
under kriget år 1814 formårkte han några av månnen vara
gripna av ursinne, bl. a. "tuggande fradga". Orsaken hårtill befanns,
vid efterforskning, vara den nyss anforda."
G r ø n supplerer disse spredte Undersøgelser med den Antagelse,
at tørrede Svampe slet ikke indeholder Muscarin. En Bekræftelse paa
denne Antagelse vilde have en vis Betydning for vore Sammenligninger
mellem de nordøst-sibiriske Folk og Nordboerne i Fortid og
nyere Tid.
F ø l g e s l u t n i n g e r:
Ved de paaviselige Tilfælde af Beruselse med stærk Lighed med
Bersærkergang, især blandt Korjakerne, er der muligvis som antydet
af baade K e n n a n og L a n d s d e Il Tale om Nydelse af en Va-