Friesia III, 5
Friesia III, 5
Friesia III, 5
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- 345 -<br />
selv været klare over, at de ved visse ydre Paavirkninger fik Kæmpekræfter<br />
og Ufølsomhed. Disse Paavirkninger kan have været selve<br />
Spændingen før eller under Kampen. Bersærkerne henføres derfor til<br />
Hystero-epileptikernes Gruppe, af paranoid Type, men samtidig primitive,<br />
moralsk lavtstaaende Undermaalsindivider, i Klasse med Nutidens<br />
Forbrydere!<br />
S c h li b e l e r's og G r ø n's nøgterne Bidrag staar i nogen Modstrid<br />
til et Indlæg af Dr. V i l h. B e r g s øe i "Nationaltidende" for<br />
9. September 1887. B e r g s ø e refererer tilsyneladende L a n g s d o r f<br />
og fortsætter :<br />
" At vore gamle Bersærker skulde have været forfaldne til Fluesvampetygning,<br />
og at denne skulde have fremkaldt den saakaldte<br />
"Ber sær kergang", er et moderne tysk Paahit, uden Spor af anden<br />
videnskabelig Begrundelse end Ligheden i de ydre Fænomener. Vore<br />
gamle Sagaer omtaler ikke et saadant Berusningsmiddel, og hvad<br />
Tyskernes Kendskab til de nordiske Bersærker angaar, faar man et<br />
fyldigt Indtryk ved følgende Linier af en lærd Bersærkolog: "Von<br />
diesen Berserken wird behauptet, dass es im Alterthum Riesen gewesen<br />
seien, deren Wohnsitz in Norwegen war, und die da zuweilen<br />
in Wuth geriethen."<br />
Man maa beklage, at B e r g s ø e ikke opgiver Navne paa nogle<br />
af de tyske "Bersærkologer". Om noget "moderne tysk Paahit" kan<br />
der overhovedet ikke være Tale, da det er de gode nordiske Mænd,<br />
O d m a n n, F r i e s og S c h li b e l e r, der varmt gaar ind for<br />
Ideen - O d m a n n, som omtalt, allerede i 1784. Tilbage staar kun,<br />
at B e r g s ø e's Stolthed, Bersærkerne, jo var dybt foragtede, samt<br />
at den tyske "Bersærkolog" næppe bør dadles for, at hans Vaas dog<br />
kun "wird behauptet".<br />
. Ingen anden af de giftige Bladhatte (Agar icaceer) er blevet undersøgt<br />
saa tidligt og saa grundigt som Rød Fluesvamp*) . Dens giftige<br />
Bestanddele er tre Alkaloider, Muscarin, Cholin og et Svampeatropin<br />
(Musearidin) samt et Toksin. Alkaloiderne kan fuldstændig<br />
udtrækkes af Svampen med Alkohol, og ved Restens Behandling<br />
med Vand gaar Toksinet i Opløsning. Indtagelse af Muscarin i ren<br />
Tilstand fremkalder imidlertid nok Symptomer paa Beruselse, men<br />
ingenlunde de voldsomme Hallucinationer, der hidtil er blevet beskrevet.<br />
Cholinet har lignende Virkninger som Muscarin. Svampe-<br />
* ) !flg. R am sbo ttom (S. 21 ) skal Giftstofferne især væ re koncentreret i<br />
Hatten. Endvidere skal Mængden af Gift varie re i fo rskellig e Egne.