2012-06 - Tranegårdsskolen

snekæder på og dermed mere
solidt hen ad de glatte snedækkede
veje. Vi krydsede det sted,
hvor vi sad fast sidst og forsatte
spændte mod indlandsisen, der
kunne ses i horisonten.
En føhnvind havde ramt området,
hvilket tydeligt kunne mærkes, da
vi steg ud af bussen og gik det
sidste stykke hen til gletsjeren.
Det var varmere end normalt, og
vinden var kraftigere, men koldt
var det dog stadigvæk.
Gletsjeren havde en klar turkis
farve, som stod i flot kontrast til de
rødlige sten nærved. Mens vi stod
og kiggede, kælvede den 100 meter
derfra, hvilket nærmest sendte
vores geografilærer i ekstase!
Guiden kaldte os tilbage, og vi
satte endnu en gang kursen mod
indlandsisen. Efter knapt en halv
times forløb, stoppede bussen
blot få hundrede meter fra vores
mål. Vi tog bagagen på ryggen
og fulgte trop efter guiden mod to
store, orange telte, der ensomt i
ødemarken dominerede det hvide
område.
Guiden introducerede os for lokaliteterne
og pligterne, der skulle
udføres. Vi fik udleveret både
soveposer og nogle grønne telte,
som vi med besvær fik slået op.
Derefter fik vi udleveret den slags
specielle galocher med lange,
spidse pigge, som skulle sidde
nede under støvlerne, også kaldet
steigeisen, og så gik turen ellers
indad mod indlandsisen. Guiden
viste os, hvordan man bedst
muligt kom fremad;
Godt nede i
knæene
med benene plantet langt fra hinanden,
for piggene under støvlerne
kunne nemt træde igennem
både snestøvle –og fod. ”John
Wayne-style”, kaldte han det.
Et utroligt syn mødte os, for
mange af os havde troet, at indlandsisen
bare var en flad pandekage
af is, men sådan var det
slet ikke. Isen var formet som et
frossent hav i oprør med bakker,
som bølgede af sted så langt øjet
rakte. På vejen opdagede vi et
par mere eller mindre tætte igloer
- i ren Anders And-stil - bygget af
bl.a. danske piloter, som hvert år
træner overlevelse på isen, hvor
man netop skal lære at bygge en
iglo.
Nogle af os fik så den idé, at vi
ville overnatte i igloerne, men
selvom mange i starten var friske
på idéen, var der kun plads til 6
plus én lærer. Knapt tre timer senere
vendte de fleste tilbage til
lejren, imens nogle af os andre
stoppede på vejen for at lappe
de igloer sammen, som vi skulle
sove i senere.
Da vi kom tilbage, fik vi frysetørret
aftensmad i poser blandet med
lunkent vand, som desværre i
nogle tilfælde ikke var tilstrækkeligt
opvarmet, men sultne som
vi var, spiste vi alligevel maden,
mens vi sad i køkkenteltene.
Efterfølgende sagde vi godnat og
lagde os til at sove. Nogle i telt,
mens andre af os, begav sig af
sted mod igloerne. Vi gik i mørke
ud over indlandsisen med lys fra
nogle få mobiltelefoner og et par
lommelygter med meget sløve
batterier som den eneste lyskilde.
Da vi endelig havde fundet
vej,
lagde vi os på vores tynde underlag
og mærkede den massive is
lige under os. Vi fornemmede stilheden
og af og til blev vi ramt af
de kolde vindpust fra de små hul-
ler i igloen. Der gik et sug igennem
os. Vi var på indlandsisen i
iglo. Hvor var det vildt!
søndag d. 25. marts
Vi vågnede alle efter en lang og
hård nat. Nogle i iglo, andre i telt.
Klokken var seks om morgenen,
da vi samlet sad i de store køkkentelte
og fik en dejlig morgenmad.
Efter maden begyndte nedpakningen.
Teltene skulle pakkes
sammen, og alt skulle bæres op
til bussen et stykke derfra. I dag
stod den på aktivitetsdag. Bussen
satte i gang og kørte tilbage til
fjorden, hvor de forskellige aktiviteter
fandt sted.
Skiftevis prøvede alle de fire aktiviteter,
vi havde planlagt: hundeslæde,
snescooter, isfiskning
og hundepiskning (som dog ikke
gik ud over hunde, derimod sodavandsflasker,
og når det gav bagslag,
os selv): Alt sammen for at
få indblik i den grønlandske kultur
og levevis.
Vi vendte snuden hjemad og fik
rensdyrkød til aftensmad. Så
skulle vi pakke, for næste morgen,
gik rejsen mod Iluissat,
Grønlands 3. største by med ca.
5000 indbyggere og den berømte
isfjord, Kangia.
mandag d. 26. marts
Vi blev vækket tidligt om morgenen,
for allerede ved syv-tiden
var der afgang til lufthavnen. Ikke
alle havde fået pakket deres ting,
så der opstod vildt tumult i den
smalle gang på vandrehjemmet.
Planen var, at flyet skulle lette fra
8.25, men…. Så let skulle
det selvfølgelig
ikke
15
Isfjorden ved Kangerlussuaq.
Fjerneste punkt er ca. 75 km væk!