F. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - Guldborgsund Kommune

4. marts 2013 J.nr.: NMK-41-00007 (tidl. NKN-261-00248) Ref.: MACWA
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
Afgørelse i sag om Guldborgsund Kommunes afgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til
lokalplan 123 Asfaltfabrik ved Nr. Alslev
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 16, stk. 1 1 , jf. planlovens
§ 58, stk. 1, nr. 4 2 .
Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse
om ikke at miljøvurdere forslag til lokalplan 123.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3 .
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
1
Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer med senere
ændringer.
2
Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer
3 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Guldborgsund Kommune sendte forslag til lokalplan 123 ”Asfaltfabrik ved Nr. Alslev” og kommuneplantillæg
nr. 1 til Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 i offentlig høring i 8 uger i januar 2010.
Kommunen annoncerede samtidig sin afgørelse om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget.
Afgørelsen er ved skrivelser af 16. og 22. februar 2010 påklaget til Naturklagenævnet af beboere og
en landmand fra nærområdet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 4 .
Lokalplan 123 og tillæg nr. 1 til Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 er endeligt vedtaget den 20.
maj 2010.
Klager 1 har gjort gældende, at den foretagne screening går for let henover miljøhensynene. Klager
1 anfører, at der ønskes en nærmere undersøgelse af:
− Støj, herunder støj fra øget trafikmængde i området, trafikstøj om natten, støj fra fabrikken
og vibrationer – lavfrekvente.
− Støv, herunder ved af- og pålæsning samt støv ved produktion.
− Lugtgener
− Emissioner (PAH – stoffer)
− Forurening af jorden
− Truede arter i forhold til Skjoldmosen
− Kystnære zone
Klager 2 anfører, at kommunen har oplyst, at røggas fra tørretromler og tromleblandere vil blive
filtreret, hvorefter afkast fra filtre vil blive ledt direkte til en skorsten sammen med afsug fra varmeelevator
og blandetårn og dermed blive kilde til henholdsvis luftforurening og forurening af tilstødende
jordarealer ved partikelnedfald. Klager anfører, at skorstenens store højde ikke betyder at forurening
undgås, men at den blot spredes yderligere.
Klager anfører i den sammenhæng en frygt for fremtidige begrænsninger i anvendelsen af de nærliggende
arealer til fødevareproduktion.
Klager anfører videre, at de store byggehøjder er bekymrende. Klager bemærker, at en gennemførelse
af lokalplanen vil kræve en ændring af kommuneplanrammen for området. Klager anfører, at en
udvidelse fra den nuværende maksimale bygningshøjde på 8,5 m til 22 m, samt mulighed for opførelsen
af en skorsten på 32 m er en voldsom udvidelse. Klager bemærker, at en sådan udvidelse vil
åbne op for fremtidigt byggeri i samme højde og dermed i høj grad påvirke lokalområdet visuelt.
Klager anfører afslutningsvist, at lokalplanforslaget rummer mulighed for opstilling af knuser til
knusning af genbrugsasfalt, hvilket klager bemærker uvægerligt vil medføre udvikling af tjæreholdigt
støv, der vil spredes i lokalområdet. Klager bemærker, at det påtænkte beplantningsbælte på 15 m
sandsynligvis vil vise sig at være utilstrækkeligt særligt i den første årrække efter etableringen samt i
vinterhalvåret, hvor der ikke er løv på beplantningen.
4
Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af
22. december 2010
2

Sagens oplysninger
Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og er et kystnært byzoneareal. Mod nord grænser lokalplanområdet
op mod marker og et areal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lokalplanområdet
støder mod syd op til Nørre Alslevs erhvervsområde. Sydvest for lokalplanområdet
ligger byen Ravnse, der er karakteriseret ved både bygninger til beboelse og erhverv.
Formålet med lokalplanen angives i § 1 at være at udlægge området til erhvervsformål, herunder
med mulighed for anlæggelse af en asfaltfabrik med tilhørende anlæg og oplag.
Lokalplanen udlægger området til større industri (miljøklasse 4-6) samt store virksomheder med
behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport jf. lokalplanes § 3.1.
Lokalplanens § 6 indeholder bestemmelser om bebyggelsens placering og omfang. Bestemmelsens §
6.1 har følgende ordlyd:
”Lokalplanområdet er opdelt i to byggefelter: Byggefelt A for selve fabriksanlægget og byggefelt B for det
øvrige areal. Se kortbilag 2”
Bestemmelsens § 6.2.1, der gælder for byggefelt A har denne ordlyd:
”Ingen bygningsdel må overstige 22 m over naturligt terræn. Undtaget herfra er skorsten der må bygges op til
32 meter over naturligt terræn”
Der er i lokalplanens § 8 fastsat bestemmelser om ubebyggede arealer og hegning, herunder følgende
bestemmelser i 8.1 og 8.3:
”Som betingelse for ibrugtagen af bebyggelsen skal der etableres et beplantningsbælte i en bredde af mindst
15 meter i alle skel – dog med plads til indgang i det sydelige skel, som vist på Kortbilag 2.”
”Beplantningsbæltet øst, nord og vest skal være ubrudt i hele skellets længde, som vist på kortbilag 2”
Lokalplanens § 8.4 bestemmer, at arealer skal befæstes efter Guldborgsund Kommunes miljømyndigheds
anvisning.
Lokalplanområdet var omfattet af kommuneplanens rammeområde NALS E4, der fastlagde områdets
anvendelse til erhvervsområde og fastsatte en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.
Kommunen har samtidig med den endelig vedtagelse af lokalplan 123 vedtaget kommuneplantillæg
nr. 1 til Guldborgsund kommuneplan 2009-2021. Den nye kommuneplanramme NALS E12 fastsætter
en maksimal bygningshøjde på 22 m og giver desuden mulighed for opførelse af skorsten i 32 m.
Kommunen har forud for vedtagelsen af lokalplanforslaget foretaget miljøscreening af dette i henhold
til miljøvurderingsloven. Kommunen har heri vurderet en række miljøparametre herunder biologisk
mangfoldighed, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, støj, lys og skygge, ressourceanvendelse,
kulturarv, befolkning, menneskers sundhed, materielle goder.
3

Under emnet ”luft” i screeningsskemaet fremgår følgende:
”Emissioner (partikler, luftarter, trafikos): PAH-stoffer vil kunne forekomme i luften, men kan begrænses/forebygges
ved filtrering og/eller efterbrænding”
”Lugt: Lugt vil kunne forekomme, men kan begrænses/forebygges ved filtrering og/eller efterbrænding”
”Støv: Oplag og håndtering af mel kan give støvproblemer. Støv kan begrænses ved passende inddækning
(lagerbygning o.l.)”
Under emnet ”støj, lys og skygge” fremgår bl.a. følgende:
”Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj: Vil forekomme lokalt inden for virksomhedens
eget skel og ellers mest inden for erhvervsområdet. Boliger vil sjældent være berørt, da de ligger langt fra
virksomheden.
Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende: Der forekommer allerede i dag en del tung trafik i området.
Selv om trafikmængden øges vil det sandsynligvis ikke medføre en væsentlig ændring for omkringboende.
Dog kan øget trafik om natten (kl. 22.00 til 7.00) måske virke generende for omkringboende”
Under emnet ”Planens karakteristika” konstateres, at de væsentligste afledte miljøproblemer vil være
lugt, støj og støv.
Under emnet ”Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt” fremgår bl.a. følgende:
”Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet: Indenfor erhvervsområdet vil der kunne
forekomme påvirkninger (støj, støv og lugt) af og til. Støj vil være den mest forekommende. Påvirkninger vil
sandsynligvis ikke være væsentlige udenfor erhvervsområdet, da virksomheden ligger langt fra boliger (mere
end 300 m.) Kun en øget trafikstøj på offentlig vej, vil muligvis kunne påvirke boligområder/boliger”
Kommunen har på baggrund af screeningen vurderet, at planen ikke vil få en væsentlig indvirkning
på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes.
Kommunens bemærkninger
Angående klagepunktet om forurening oplyser kommunen bl.a.:
”I miljøgodkendelsen vil der blive sat krav til, at røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator
og blandetårn renses i filtre og afkast føres til skorsten. Skorstenens højde på 32 m er med til at grænseværdien
for spredning af luftformige stoffer til luften overholdes. Desuden skal egenfiller, cement, kalk, flyveaske,
filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til
rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Opbevaring af bitumen (tjærestof) vil ligeledes ske i silo, hvor
fortrængningsluft kondenseres og tjæreholdige stoffer trækkes ud og genbruges i produktionen.
Samtidigt skal fabrikken overholde grænseværdier for emissioner af stoffer til luften samt spredningen af disse.
Herunder tjæreholdige stoffer (også kaldet PAH’ere). Til opvarmning i produktionen anvendes enten fyringsgasolie
eller fuelolie. De anvendte grænseværdier for emissioner til luften anvendes for alle asfaltfabrikker i Dan-
4

mark, idet Miljøministeriet har indført standardvilkår for driften af asfaltfabrikker. De nationale grænseværdier
for udslip fra asfaltfabrikker sikrer, at landbrugsområder ikke bliver mødt med restriktioner på afgrødevalg.”
Kommunen oplyser videre, at asfaltfabrikker typisk er placeret i erhvervsområder, der grænser op til
landbrugsjord. Kommunen bemærker, at det ikke har været muligt at finde eksempler på påvirkninger
fra asfaltfabrikker eller lignende produktioner, der har medført begrænsninger i forhold til afgrødevalg
på tilstødende marker. Det er kommunens vurdering, at det meste af fabrikkens forurening vil
ske på fabrikkens egen areal. Kommunen anfører, at det er vurderet, at det ikke er nødvendigt med
nærmere undersøgelser i forhold til afgrødevalg på tilstødende landbrugsjord eller lignende dyrkede
arealer.
Bygningshøjde
I forhold til klagepunktet om bygningshøjde henviser kommunen til, at der i lokalplanen er medtaget
en visualisering set fra nærmeste nabo til den planlagte fabrik. Kommunen anfører, at denne visualisering
giver et klart billede af byggeriets volumen set i forhold til omgivelserne. Kommunen har
under henvisning til, at lokalplanen indeholder bestemmelser om et 15 m bredt plantebælte rundt om
fabrikken, samt bestemmelser om, at skorstenen skal males så den fremstår med mat overflade og i
himmelblå nuancer i et camouflerende mønster vurderet, at yderligere vurdering af de visuelle konsekvenser
ikke har været nødvendig.
Kommunen bemærker, at lokalplanen og kommuneplantillægget alene gælder for virksomhedens
ejendom, og således ikke ændrer ved planlægningen for de tilstødende arealer.
Knusning af genbrugsasfalt
Kommunen oplyser at knusning på asfaltfabrikker normalt foregår 2 til 3 gange om året. Hver gang
af ca. 1 uges varighed. Kommunen oplyser videre, at knusning normalt foretages uden for sommerperioden
(maj til august). Kommunen bemærker at knusning giver lidt støv, da genbrugsasfalt,
skærver og lignende knuses til passende ”småstensstørrelse”. Kommunen anfører, at det meste støv
bliver på fabrikkens areal, men at der kan være risiko for støvflugt i blæsende vejr. Det er dog kommunens
vurdering, at støvflugt let kan begrænses ved sprinkling og opfejning samt læskærme og
lignende. Kommunen bemærker, at det samme gør sig gældende i forhold til oplag. Kommunen
anfører, at beplantningsbæltet på sigt vil skabe bedre læforhold. Kommunen bemærker afslutningsvist,
at det er vurderet, at tjæreholdigt støv fra den tidsbegrænsede knusning uden for fabrikkens
areal vil være meget begrænset, og samtidig kan reguleres gennem virksomhedens miljøgodkendelse,
hvorfor kommunen ikke har yderligere bemærkninger end dem, der fremgår af screeningsskemaet.
Øget trafikmængde i området
Kommunen anfører, at fabrikken har oplyst, at der i gennemsnit vil være til- og frakørsel af ca. 35
lastbiler i døgnet. Kommunen har vurderet, at dette ikke er en væsentlig forøgelse af trafikmængden
i området, hvorfor forholdet ikke er belyst nærmere.
Trafik støj om natten
Kommunen anfører, at trafikstøj om natten kun vil have betydning for kørsel inde på fabrikkens
grund og vil kun kunne tillades, hvis kørslen kan holdes inden for de støjgrænser, der vil blive fastsat
i miljøgodkendelsen. Kommunen bemærker videre, at fabrikken ligger i god afstand fra boliger og
5

deres opholdsarealer, hvorfor kommunen ikke har haft andre bemærkninger end dem, der fremgår af
screeningsskemaet, og heller ikke har vurderet, at en nærmere undersøgelse var nødvendig.
Støj fra fabrikken
Kommunen bemærker, at asfaltfabrikker ikke er mere støjende end andre produktionsvirksomheder,
og at støjen vil blive reguleret i miljøgodkendelsen. Kommunen har på baggrund heraf samt fabrikkens
beliggenhed i forhold til boliger vurderet, at en nærmere undersøgelse ikke var nødvendig, og
har ikke yderligere bemærkninger end dem, der fremgår af screeningsskemaet.
Vibrationer – lavfrekvente
Kommunen oplyser, at asfaltfabrikker af den konkrete størrelse ikke har tunge og bevægende maskinanlæg,
der typisk er årsag til vibrationer og lavfrekvent støj. Kommunen anfører, at der kan
stilles krav i en miljøgodkendelse til undersøgelse af sådanne gener, såfremt det mod forventning
skulle forekomme.
Støv ved af- og pålæsning samt ved produktion
Kommunen anfører, at boligområder og opholdsarealer grundet afstanden til fabrikken sjældent vil
blive berørt af støv. Kommunen anfører videre, at støvforekomster vil kunne reguleres i fabrikkens
miljøgodkendelse. Kommunen bemærker, at fabrikken har oplyst, at særlige støvende oplag vil blive
oplagret i siloer. Kommunen anfører, at støv fra af- og pålæsning samt produktion hovedsageligt vil
være begrænset til fabrikkens areal.
Lugtgener
Kommunen bemærker, at lugt kan forekomme ved påfyldning af asfalt på lastbiler og bitumenpåfyldninger
i siloer. Det oplyses, at fortrængningsluften er den væsentligste kilde til lugt. Lugt fra produktionen
angives at være begrænset da produktionen foregår i et delvist lukket system. Kommunen
anfører, at fabrikken har oplyst, at fortrængningsluften fra bitumentanke vil blive kondenseret og
ledt til et filter inden udledning gennem skorstenen. Kommunen har vurderet, at lugtgener for boliger
ikke er så væsentlige, at det kræver en nærmere undersøgelse.
Emissioner: PAH-stoffer
Kommunen oplyser, at de fleste PAH-stoffer vil være bundet til asfalten og hovedsageligt fremkomme
fra brugen af bitumen i produktionen. Kommunen anfører, at det meste spild vil forekomme på
fabrikkens areal ved knusning af asfalt, påfyldning af asfalt, påfyldning af bitumen, spild fra produktion
og lignende. Kommunen anfører videre, at da afkast fra bitumentanke og udsugning fra produktionen
alle føres til filtre og renses til opfyldelse af Miljøstyrelsens godkendelsesbekendtgørelses
standardvilkår for emission af PAH-stoffer på 0,002 mg/Nm forinden, det føres ud gennem skorstenen,
er det vurderet, at det ikke er nødvendigt med yderligere undersøgelser af PAH-stoffers påvirkning
af omgivelserne. Kommunen bemærker, at en tilstrækkelig høj skorsten vil sikre en stor spredning
af stoffer i luften.
Forurening af jorden
Kommunen oplyser, at man som følge af bemærkningerne til emnet vand i screeningsskemaet har
optaget bestemmelser i lokalplanen om, at arealer skal befæstes efter Guldborgsund Kommunes
miljømyndigheds anvisning. Kommunen anfører, at der herudover kan stilles mere specifikke krav i
miljøgodkendelsen om procedure mv. som yderligere sikrer jorden mod forurening.
6

Truede arter i forhold til Skjoldmosen:
Kommunen oplyser, at der ikke er kendskab, at der på fabrikkens matrikel er levesteder for bilag IVarter
eller rødlistede arter.
De kystnære dele af byzonerne
Kommunen anfører, at lokalplanområdet er klassificeret som kystnær byzone, og er ikke beliggende i
kystnærhedszonen, som kun gælder for landzone og sommerhusområder. Kommunen anfører, at
lokalplanens redegørelsesdel indeholder visualiseringer, som viser hvordan byggeriets påvirkning af
kystlandskabet vil kunne forventes at være. Kommunen anfører videre, at der ligeledes i redegørelsesdelen
er anført en begrundelse for den forøgede højde.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
I henhold til miljøvurderingslovens § 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler,
der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til.
Lokalplanforslag 123 er udarbejdet i henhold til planloven. Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 5 , kan
der til Natur- og Miljøklagenævnet alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes
afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om der burde være udarbejdet en miljøvurdering
i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanen.
Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om planforslagets indhold er hensigtsmæssigt. Endvidere
fastlægger miljøvurderingsloven ikke grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske,
økonomiske eller andre grunde, men stiller alene krav til procedurerne og indholdet af grundlaget for
beslutningerne forud for vedtagelse af planer omfattet af loven.
I miljøvurderingslovens § 3 er det fastsat, hvilke planer og programmer der skal udarbejdes en
miljøvurdering for. Visse planer og programmer kræver alene udarbejdelse af en miljøvurdering, hvis
den pågældende myndighed på baggrund af en screening vurderer, at planen eller programmet kan
få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 3, stk. 2, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1. Efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, skal der ved en screening tages hensyn til kriterierne
i lovens bilag 2.
Bilag 2 handler om planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan
blive berørt. Kriterierne omfatter bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (i
forhold til det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt), værdien og
sårbarheden af det område, som kan blive berørt, og indvirkning på områder eller landskaber, som
har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.
Forslag til lokalplan 123 skal muliggøre opførelsen af en asfalt fabrik med tilhørende aktiviteter.
Guldborgsund Kommune har foretaget en faglig vurdering af planforslagets miljøkonsekvenser og på
baggrund heraf truffet afgørelse om, at planforslaget ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter
planforslaget ikke indebærer en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en
miljøvurdering.
5 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer
7

Der kan på denne baggrund ikke gives medhold i klagen. Guldborgsund Kommunes afgørelse om ikke
at udarbejde en miljøvurdering af forslag til lokalplan 123 står derfor ved magt.
Det bemærkes, at der ikke med afgørelsen er taget stilling til overensstemmelse med planloven i
øvrigt, men alene forholdet til miljøvurderingsloven.
Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.
Gorm Møller
Ankechef
/
Mark Christian Walters
Fuldmægtig
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
Guldborgsund Kommune, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F, kommunen@guldborgsund.dk
Beboerne i Ravnse ved Poul Erik Christiansen, pe_ch@email.dk
Finn Hansen, ravnsoegaard@hotmail.com
Munck Gruppen A/S, mail@munck-asfalt.dk
8