Læs som PDF - Folkeskolen
Læs som PDF - Folkeskolen
Læs som PDF - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tematiseret<br />
Fra lærerrådet<br />
til ingenting?<br />
lærerne:<br />
1904-1989: Lærerråd<br />
Lærerrådet bestod af alle lærere og skolelederen.<br />
Sammen med ledelsen udgjorde lærerrådet<br />
den tostrengede ledelse. Lærerrådet<br />
besad kompetencen til at indstille elever til<br />
specialundervisning og kunne gå ind i alle relevante<br />
sager. Uenighed kunne afklares ved<br />
afstemning.<br />
Lærerrådsformanden var nærmest medarbejdervalgt<br />
mellemleder. De forskellige lærerkollegier<br />
stillede med en repræsentant til det<br />
kommunale fælleslærerråd, <strong>som</strong> havde stemme<br />
i forhold til kommunalbestyrelserne. Skoleledere<br />
havde rollen <strong>som</strong> »den første blandt<br />
ligemænd«, der repræsenterede lærerne over<br />
for forældrene og arbejdsgiverne.<br />
1980’ernes markante undervisningsminister<br />
Bertel Haarder var ikke tilfreds med det<br />
ledelsesrum, <strong>som</strong> den tostrengede ledelse<br />
efterlod. Han talte om »karkludeledere, der<br />
tørrede op efter lærerrådet«. Inspireret af new<br />
public management-bølgen skulle lærerne til<br />
at agere <strong>som</strong> ansatte i en privat virk<strong>som</strong>hed og<br />
lederen have flere beføjelser.<br />
En lidt ironisk sideeffekt ved overgangen fra<br />
lærerråd til pædagogisk råd var, at Danmarks<br />
Lærerforenings rolle blev langt mere central for<br />
den enkelte skoles pædagogiske udvikling. Tillidsrepræsentanterne,<br />
der før overgangen ikke<br />
nødvendigvis havde nogen stærk stemme på<br />
skolerne, blev rykket ind centralt, og foreningen<br />
fik blandt andet via det nye organ samarbejdsudvalget<br />
en central placering rundt på landets<br />
skoler. Lærerstandens selvopfattelse drejedes<br />
væk fra kald til lønarbejdere.<br />
28 / folkeskolen / 05 / 2013<br />
eleVerne:<br />
Forældrene:<br />
Elevråd<br />
I starten af 1970’erne blev det gjort muligt at etablere elevråd.<br />
Fra 1986 blev elevrådet obligatorisk på alle skoler med<br />
elever over 5. klasse. Rådet skal blandt andet vælge repræsentanter<br />
til skolebestyrelsen.<br />
1990-? Pædagogisk råd<br />
Rådet indføres ved ny styrelseslov for folkeskolen. Pædagogisk råd er rådgivende for skolens<br />
leder, der hermed bliver den, der leder og fordeler arbejdet. Pædagogisk råd må ikke vælge<br />
en formand, men i stedet bare en mødeleder. Alle pædagogiske medarbejdere på skolen skal<br />
deltage, og møderne skal afholdes på et tidspunkt, hvor alle kan – efter skolefritidsordningens<br />
åbningstid. Derudover har alle skoler med over 25 ansatte <strong>som</strong> enhver anden offentlig<br />
arbejdsplads pligt til at oprette et samarbejdsudvalg.<br />
Med skolereformen ser det ud til, at retten til pædagogisk råd forsvinder.<br />
1970-1989: Skolenævn<br />
Forældrene havde relativt megen formel magt i skolenævnet<br />
– blandt andet skulle nævnet godkende time- og fagfordeling.<br />
I hvert skolenævn sad også en politiker fra byrådet. Alle kommunens<br />
skolenævn var repræsenteret i skolekommissionen,<br />
hvor byrådspolitikerne og fælleslærerrådet også sad med.<br />
skolebestyrelse:<br />
1990 – skolebestyrelse<br />
Med folkeskolereformen ser det ud til at blive op til den<br />
enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan sammensætningen<br />
af skolebestyrelsen skal være. Det er dog regeringens<br />
oplæg, at forældrene stadig skal være i flertal, og at<br />
elever og medarbejdere fortsat er repræsenteret. Skolebestyrelsen<br />
mister en række af skolenævnets godkendelseskompetencer,<br />
men får til gengæld kompetencen til at fastsætte<br />
de overordnede principper for skolens virk<strong>som</strong>hed.
Change language