Læs som PDF - Folkeskolen

Nicolaj kan godt lide at give boksebolden på gangen
nogle slag en gang imellem i frikvartererne. Det hjælper
på vreden, synes han. Det var Nicolaj, der spurgte sin
lærer om hjælp til at styre vreden.
Han bor på et opholdssted og har en kontaktperson,
som han er glad for.
»Jeg kan godt blive vred på de andre,
men min kontaktperson skal ikke blive flov
over mig«.
Nicolaj forklarer, at når vreden kommer
over ham, mærker han puls og temperatur
stige.
»Det hele kommer op at køre, og jeg har
svært ved at lytte, hvis nogle så siger stop.
Men kurset har hjulpet mig på vej. Jeg har
lært at slappe af og tænke over, hvad der
kan gå galt, hvis man slår. Man kan komme
i ungdomsfængsel, og så har man en plettet
straffeattest«.
Netop fremtidsudsigterne betyder noget
for Nicolaj. Han har fritidsjob som servicemedarbejder
i SuperBest nu, og så har han
talt med en malermester, der måske kan
skaffe ham en læreplads, når han er færdig
med skolen.
at tænke på fremtiden
»På kurset spillede vi rollespil og fortalte
hinanden om, hvorfor vi var der. Hvordan vi
havde det, når vi blev vrede. Vi skulle skrive
ned, hvad der gjorde os vrede. På en skala
fra 1 til 7. Og skrive, om vi så kunne gøre
noget andet end at slå, når vi blev vrede.
Læreren legede, at han var tyv og havde
stjålet, og så skulle vi fortælle, hvordan man
følte det. Om man så fik et adrenalinsus. Og
hvordan det var at være vred. Det bedste, vi
lærte, var at tænke på fremtiden. Hvad det
kan komme til at betyde for os, hvis vi bliver
så vrede«, siger Nicolaj.
Han fortæller, at kurset sluttede med, at
alle fik et diplom overrakt. Alle fire drenge
på kurset gennemførte.
»På diplomet står: Tillykke, du har bestået
kursus om temperament. Flot klaret. Og
så er det underskrevet af ungdomsskolens
leder. Det betød noget at få det. Så ved man,
at man kan klare noget. At man kan være en
smule stolt«.
hl@dlf.org
Rødovre Kommune har besluttet, at alle folkeskoler
skal have lærere, der er uddannet i vredeshåndtering.
På ungdomsskolen har de kørt pilotprojekt med
Diamantforløbet om vrede.
kursus i
vredeshåndtering
til alle skoler
TeksT Helle lauritSen
foTo KlauS HolSting
Første kursus i vredeshåndtering på ungdomsskolen
i Rødovre var en succes. Næste
kursus er i gang, og derefter skal alle folkeskoler
i kommunen fra august i år have en
eller flere uddannede lærere og pædagoger,
der kan undervise eleverne i vredeshåndtering.
Det er en politisk beslutning, og en
gruppe skal på kursus i maj. Et kursusmateriale
til elever fra mellemtrinnet og op er
udarbejdet.
På ungdomsskolen møder de mange vrede
unge. Eleverne her er sårbare, fagligt svage,
måske på vej ud i misbrug eller en kriminel
løbebane. Vreden kan være afledt af tristhed,
angst, frygt, usikkerhed, ensomhed eller afmagt.
»Vi ser de unge som nogle, der gør det, de
er bedst til. At være vrede. Så har vi set på,
De unges vrede har forskellige udtryk. Tegninger hjælper dem med at sætte ord på følelserne.
Copyright © Rødovre Ungdomsskole
hvordan vi bedst kan arbejde med det. De
skubber jo andre mennesker væk, og deres
manglende styr på temperamentet betyder,
at de risikerer at komme i fængsel for vold.
Samtidig koster det samfundet mange penge.
Som lærer bliver man også bange, når man
møder deres vrede«, forklarer de to afdelingsledere
Camilla Obel, der er læreruddannet,
og Mathias Lisby, der er uddannet
psykolog.
Derfor tog de kontakt til Kriminalforsorgen,
da Nicolaj kom med sit ønske om at lære
at styre sin vrede. I fængslerne arbejder man
med Anger Management, og dette arbejde er
baggrunden for kurset til først de fire unge
mænd på ungdomsskolen og nu en gruppe af
unge kvinder. Kurserne er på otte møder af to
timers varighed.
Det Kriminalpræventive Råd støtter projektet
økonomisk.
»Da vi tog kontakt til de unges forældre for
at få deres tilladelse til de unges deltagelse
i projektet, var vi spændte på reaktionerne.
folkeskolen / 05 / 2013 / 41