Det stærke image - Kommunikationsforum

Kritik af perspektiv
Socialkonstruktionismen er ikke klart defineret eller afgrænset, og udgøres af en
række relativt nye teorier og forskningsmetoder (Jørgensen & Phillips 1999: 13).
Da det socialkonstruktionistiske udgangspunkt er antiessentialistisk, idet virkelig‐
heden skabes gennem social interaktion, er der varierende meninger om, i hvor
høj grad der eksisterer en bagvedliggende objektiv virkelighed. I et social‐
konstruktionistisk perspektiv er spørgsmålet ikke længere, om det larmer, hvis et
træ vælter i skoven, men ingen hører det. Spørgsmålet bliver nærmere, hvorvidt
det larmer, hvis et træ vælter i skoven og ingen taler om det.
Vivien Burr identificerer da også forholdet til virkeligheden som et af social‐
konstruktionismens største filosofiske problemstillinger (Burr 2003: 81‐82). Pro‐
blemet med det antiessentialistiske udgangspunkt er, at ethvert spørgsmål om
sandhed eller virkelighed opløses i relativisme. Afstanden til denne filosofiske
diskussion virker om muligt endnu større i et praktisk orienteret fag som kom‐
munikation. I socialkonstruktionismen bliver virkeligheden et produkt af øjet, der
ser, og det kan virke absurd at benægte eksistensen af virkeligheden selv (Burr
2003: 82). Vi vil ikke benægte denne problematik. Skal vi vende tilbage til skov‐
metaforen, er det relevante for os dog ikke, hvorvidt træet larmer, eller om træet
i det hele taget eksisterer, hvis ingen hører det. Det interessante er nærmere at
undersøge larmens betydning og de måder larmen opfattes og omtales på, i til‐
fælde hvor lyttere opfatter lyden forskelligt.
Et andet generelt problem for socialkonstruktionistiske teorier er forholdet mel‐
lem individ/agent og struktur. I grove træk er spørgsmålet, hvorvidt individer
skaber samfundet, eller om samfundet skaber individerne. Vivien Burr beskriver,
hvordan begge synspunkter skaber filosofiske problemer for socialkonstruktio‐
nismen (Burr 2003: 182). Det virker problematisk, at samfundet blot skulle bestå
af en samling individer, eller at individer skulle være magtesløse i strukturens
vold. Problemet adresseres af teorien af Goffman, der introduceres senere i ana‐
lysen. Det skal dog nævnes, at vi – som tidligere nævnt – mener, at de sociale
kontekster kan være både en begrænsning og en ressource for de studerende. De
vigtigste sociale kontekster udgøres i dette speciale af universiteterne og de der‐
tilhørende kulturer.
Det socialkonstruktionistiske udgangspunkt tillader os at anskue universiteter
som specifikke kontekster med hver deres kulturelle værdier og antagelser om
universiteters funktion og måder at studere på. Det er netop forskellene mellem
disse, og betydningen for universiteternes kommunikation, der er det interessan‐
te for dette speciale.
11 | Indledende