Jydske Dragonregiment. Kampvogne og fodfolk 1953 – 1970.

Samarbejde mellem kampvogne og fodfolk
Kaptajnløjtnant J. P. Jensen
April 1954
Den fulde udnyttelse af kampvognenes ildkraft, bevægelighed og chokvirkning under
de langt udgående manøvrer fås kun, når panserfodfolket er i stand til at følge
kampvognenes tempo ved hjælp af pansrede, terraingående mandskabsvogne. Der vil
dog altid være situationer, hvor man ikke har disse mandskabsvogne til rådighed eller
hvor deres anvendelse ikke er praktisk mulig. Kampvognene må så arbejde sammen
med afsiddet panserfodfolk eller - i visse situationer - med almindeligt fodfolk.
Principperne for samarbejdet og dettes formål ændrer sig ikke af den grund.
Fodfolket beskytter kampvognene mod fjendtlige panserværnsskytter, rydder
minefelter og spærringer og renser vundet terrain, medens kampvognene bekæmper
fjendens kampvogne og automatiske våben. Fremgangsmåderne er derimod naturligt
nok anderlededes, når to styrker med vidt forskellig fremrykningshastighed og
terraingående egenskaber skal sættes ind sammen fra start til mål. Teknikken for dette
samarbejde kan opsummeres i fem forskellige angrebsmetoder. Det afhænger af
situationen, hvilken metode man vil anvende, og der vil i visse tilfælde kunne blive
tale om en kombination af to eller flere af disse metoder.
1. Kampvognene støtter til at begynde med fodfolket med ild fra dækkede stillinger
og rykker derefter frem og stormer målet sammen med fodfolket.
Kampvognene indtager kropskjulte stillinger i nærheden af udgangslinien og holder
herfra målet under ild, medens fodfolket rykker frem. Når fodfolket er ved at nå ind
på stormafstand, rykker kampvognene hurtigt frem, hvorefter støtteilden forlægges,
og kampvogne og fodfolk angriber målet samtidigt. Metoden kan anvendes, når
angrebsmålet er let genkendeligt og der findes gode skudfelter for kampvognene. Der
opnås som regel overraskelse, og kampvognene og deres ild er for hånden i det
øjeblik, hvor det endelige angreb sættes ind.
2. Kampvognene støtter til at begynde med fra dækkede stillinger og rykker derefter
frem gennem fodfolket og anfører stormen på målet.
Kampvognene må passere udgangslinien på et sådant tidspunkt, at de kan gå frem
foran fodfolket før dette er nået til stormlinien, eller lige som denne er nået. Fjendens
panserværnsskytter holdes nede af kampvognenes og fodfolkets ild samt af artilleriet,
hvis ild da lægges som luftsprængninger med tidsindstillet ammunition over
målet under selve stormen. Så snart kampvognene er fremme ved målet, forlægges
støtteilden, hvorefter fodfolket stormer frem bag kampvognene.
6