Jydske Dragonregiment. Kampvogne og fodfolk 1953 – 1970.

More documents

Recommendations

Info

Samarbejde mellem kampvogne og fodfolk Kaptajnløjtnant J. P. Jensen April 1954 Den fulde udnyttelse af kampvognenes ildkraft, bevægelighed og chokvirkning under de langt udgående manøvrer fås kun, når panserfodfolket er i stand til at følge kampvognenes tempo ved hjælp af pansrede, terraingående mandskabsvogne. Der vil dog altid være situationer, hvor man ikke har disse mandskabsvogne til rådighed eller hvor deres anvendelse ikke er praktisk mulig. Kampvognene må så arbejde sammen med afsiddet panserfodfolk eller - i visse situationer - med almindeligt fodfolk. Principperne for samarbejdet og dettes formål ændrer sig ikke af den grund. Fodfolket beskytter kampvognene mod fjendtlige panserværnsskytter, rydder minefelter og spærringer og renser vundet terrain, medens kampvognene bekæmper fjendens kampvogne og automatiske våben. Fremgangsmåderne er derimod naturligt nok anderlededes, når to styrker med vidt forskellig fremrykningshastighed og terraingående egenskaber skal sættes ind sammen fra start til mål. Teknikken for dette samarbejde kan opsummeres i fem forskellige angrebsmetoder. Det afhænger af situationen, hvilken metode man vil anvende, og der vil i visse tilfælde kunne blive tale om en kombination af to eller flere af disse metoder. 1. Kampvognene støtter til at begynde med fodfolket med ild fra dækkede stillinger og rykker derefter frem og stormer målet sammen med fodfolket. Kampvognene indtager kropskjulte stillinger i nærheden af udgangslinien og holder herfra målet under ild, medens fodfolket rykker frem. Når fodfolket er ved at nå ind på stormafstand, rykker kampvognene hurtigt frem, hvorefter støtteilden forlægges, og kampvogne og fodfolk angriber målet samtidigt. Metoden kan anvendes, når angrebsmålet er let genkendeligt og der findes gode skudfelter for kampvognene. Der opnås som regel overraskelse, og kampvognene og deres ild er for hånden i det øjeblik, hvor det endelige angreb sættes ind. 2. Kampvognene støtter til at begynde med fra dækkede stillinger og rykker derefter frem gennem fodfolket og anfører stormen på målet. Kampvognene må passere udgangslinien på et sådant tidspunkt, at de kan gå frem foran fodfolket før dette er nået til stormlinien, eller lige som denne er nået. Fjendens panserværnsskytter holdes nede af kampvognenes og fodfolkets ild samt af artilleriet, hvis ild da lægges som luftsprængninger med tidsindstillet ammunition over målet under selve stormen. Så snart kampvognene er fremme ved målet, forlægges støtteilden, hvorefter fodfolket stormer frem bag kampvognene. 6
Denne angrebsmåde anvendes for det meste i tilfælde, hvor artilleriet er i stand til at støtte med temperbare granater eller granater med radiobrandrør, og hvor fjenden befinder sig i ikke overdækkede stillinger og kun har få kampvogne til støtte. Der kan som regel opnås betydelig fart, overraskelse og chokvirkning, og kampvognene er under stormen fremme, hvor de kan gøre sig bedst gældende. 3. Kampvogne og fodfolk angriber målet fra forskellige retninger. Fodfolk og kampvogne rykker frem ad forskellige veje og stormer målet samtidigt. På grund af kampvognenes større fremrykningshastighed begynder fodfolket som regel sit angreb først støttet af kampvognes ild, hvorefter kampvognene passerer udgangslinien på et sådant tidspunkt, at de når frem til målet samtidig med fodfolket. Hvis terrainet og fjendens dispositioner er af en sådan karakter, at der findes to eller flere fremrykningslinier, vil metoden ofte vise sig fordelagtig. Der kan som regel opnås overraskelse, og det er i mange tilfælde en fordel at kunne tage fjenden under ild fra to sider. Der kræves omhyggelig planlægning, og de to angreb må samordnes nøje for at undgå forvirring. 4. Kampvogne og fodfolk angriber sammen. Kampvognene og fodfolket følges fra udgangslinie til mål. Fodfolket kan gå mellem kampvognene, lidt foran dem eller lidt bag dem. Kampvognene må afpasse deres fart efter fodfolket, og det vil i mange tilfælde være nødvendigt, at kampvognene rykker frem i spring. Den langsomme fremrykning gør kampvognene mere sårbare over for fjendens panserværnskanoner, overraskelsesmomentet går tabt og fjenden får mere tid til at forstærke sin spærreild. På den anden side kan der opnås størst muligt samarbejde og gensidig støtte. Hvis øjenforbindelse er vanskelig, og der kun findes korte skudfelter, som f. eks. i skov, bebyggede områder eller i røg eller mørke, må denne metode som regel anvendes. Fodfolket kan undertiden transporteres på kampvognene, indtil fjendens ild tvinger det til at sidde af. Man opnår herved større fremrykningshastighed, men fodfolket er betydeligt mere udsat, og det bliver vanskeligere for kampvognsbesætningerne at bruge deres våben. 5. Kampvognene støtter fodfolket med ild fra stillinger omkring udgangslinien. Denne metode er betydeligt mindre effektiv end de øvrige, idet man her kun udnytter kampvognenes ildkraft. Den anvendes i tilfælde, hvor naturlige eller kunstige kampvognshindringer gør det umuligt for kampvognene at rykke frem til angrebsmålet. 7
Page 1 and 2: Jydske Dragonregiment. Kampvogne og
Page 3 and 4: Forord. Formålet med dette hæfte
Page 5: Samarbejdet mellem kampvogne og fod
Page 9 and 10: Hvilken af de fem grundlæggende an
Page 11 and 12: Føreren for maskingeværdelingen m
Page 13 and 14: KAFOK Generalmajor Axel Storck Janu
Page 15 and 16: KAFOK Kaptajn H. Høngsmark (NIN) J
Page 17 and 18: En melding tilgik eskadronen, der s
Page 19 and 20: HOLD FAST for nu går det løs Kapt
Page 21 and 22: I almindelighed kunne man se det pa
Page 23 and 24: En OPKESK er en stor enhed, der kr
Page 25 and 26: Ved 5-tiden er vi fremme i det angi
Page 27 and 28: Urviserne passerer 2400, og vi glid
Page 29 and 30: Ny opgave til eskadronen: Et let ko
Page 31 and 32: Oversigt over forkortelser. ACT …
Page 33 and 34: Eskadron. Centurion kampvogne. Cent

Jydske Dragonregiment. Kampvogne og fodfolk 1953 – 1970.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?