Adapteret EFQM excellencemodel - Bülow management

2.1 Definition
Der findes en række forskellige definitioner af økonomistyring, hvilket
afspejler forskelle mellem teoretikernes fokusområder og udvikling over tid.
Ifølge Dahlgaard-Park (2008, p. 4) viser flere litteraturstudier dog specielt to
fællestræk blandt definitionerne; der er for det første fokus på den måde
organisationens deltagere agerer på og for det andet effekten af denne
ageren på organisationens resultater. Med andre ord er der tale om et fokus
på produktivitet (måden hvorpå deltagerne agerer) og effektivitet (effekten på
resultater). Anthony (2007, p. 7) bryder disse to fællestræk ned til seks
primære aktiviteter i forbindelse med økonomistyringsprocessen, nemlig at
Planlægge aktiviteter, Koordinere aktiviteter, Kommunikere information,
Evaluere information, Beslutte aktiviteter og Påvirke menneskers adfærd.
Disse primære aktiviteter kan i tilpasset form genfindes hos de fleste
teoretikere inden for området (Dahlgaard-Park, 2008, p. 4).
I dette paper anvendes følgende definition på økonomistyring:
“Management control is the process by which managers influence other
members of the organization to implement the organization’s strategies.”
(Anthony, 2007, p. 6).
Ovenstående definition placerer økonomistyringen i spændingsfeltet mellem
strategiformulering og operationel opgavestyring (Anthony, 2007), hvor
nøgleordene er implementering af strategier gennem påvirkning af
mennesker. Økonomistyringen har til formål at sikre, at den operationelle
opgavestyring eksekveres i overensstemmelse med de strategiske
beslutninger på alle niveauer af organisationen.
2.2 Tilgange
I forlængelse af forskellene i definitionen af økonomistyring findes der også
forskelle i teoretikernes tilgang til økonomistyringsprocessen. I et
litteraturstudie af Dahlgaard-Park (2008), der blandt andet bygger på
Merchant & Simon (1986), identificeres seks forskellige tilgange inden for
økonomistyring. Tilgangen har blandt andet betydning for hvilke af de
førnævnte primære aktiviteter, der prioriteres højest i forsøget på at nå
målet: organisatorisk effektivitet og produktivitet. Målet er så at sige det
samme uanset tilgang, det er midlerne, der er forskellige.
Dahlgaard-Park (2008, pp 5) identificerer seks forskellige tilgange:
Bureauktratisk/mekanisk tilgang, Kybernetisk tilgang, Principal-Agent-tilgang,
Human Ressource-tilgang, Contingency tilgang og Kulturel tilgang.
Enhver problemstilling kan analyseres ud fra hver af disse tilgange, og valg af
tilgang vil være afgørende for analysens udfald. Morgan (2006) argumenterer
som følge heraf for, at de bedste ledere er dem, der er bevidste om
tilgangenes styrker og svagheder og er i stand til konstruktivt at kombinere
tilgangene. Disse ledere vil i højere grad være i stand til at se et mere
komplet billede af en problemstilling og se flere effektive løsningsmuligheder
end en fastlåst leder, der kun benytter én bestemt tilgang.
Bülow Management: Økonomistyring og Excellence 2