Adapteret EFQM excellencemodel - Bülow management

More documents

Recommendations

Info

Den første definition, som præger en stor del af byggebranchens projektstyringslitteratur og som er den fremherskende i branchens tankesæt, er transformationsbaseret, og kan formuleres på følgende måde (Bertelsen, 2001): Et byggeprojekt er en produktion udført på byggepladsen, hvor en serie af operationer, udført af de enkelte fag, fører til det færdige byggeri. I forlængelse af denne transformationsbaserede definition bliver forudsætningen for succesfuldt byggeri projektplanlægningen og styring af de enkelte operationer i overensstemmelse med foruddefinerede aftaler og kontrakter. Denne definition udtrykker kun i ringe grad den førnævnte kompleksitet og afhængighed mellem de udførende parter, og fokus bliver rettet mod langtidsplaner og kontraktstyring. En alternativ og mere dynamisk definition, der i højere grad indkapsler den nævnte kompleksitet og afhængighed, kan formuleres på følgende måde (Bertelsen, 2004): Et byggeprojekt er en unik proces, der finder sted på et midlertidigt produktionssted, som et sammenspil mellem en kompleks og dynamisk kunde/bygherre på den ene side og et komplekst og dynamisk produktionssystem på den anden side. I forlængelse heraf bliver forudsætningen for et succesfuldt byggeri at levere værdi til en kunde gennem håndtering af kompleksitet og omskiftelige behov i byggeprocessen. Både kunden/bygherren og det samlede produktionssystem (rådgivere, entreprenører, myndigheder, underentreprenører etc.) er komplekse og dynamiske enheder med omskiftelige behov. Når der nævnes behov, bliver det relevant at fokusere på værdi og behovsopfyldelse. Byggeriet ses i denne definition som en proces, hvilket åbner op for fokus på flow og helhedstænkning. At et byggeri ydermere er en unik proces bringer styringsopgavens kompleksitet op på niveau med styring af forskning, softwareudvikling og produktdesign (Ballard & Howell, 2004). 3.1.1 Konsekvens af definitioner Henholdsvist den transaktionsbaserede og den dynamiske definition af byggeprojekter stiller væsentligt forskellige krav til alle involverede parter i byggeriet, og selve styringsopgaven i et byggeprojekt er ligeledes meget forskellig. Den transaktionsbaserede definition lægger op til en Principal-Agent-tilgang til styring, hvor det handler om at opstille og overvåge kontrakter for de overlap, der finder sted imellem de forskellige fag og aktører på byggeprojektet. Aktørerne, der er bundet sammen i en kæde af principalagent forhold, vil primært fokusere på at indgå kontrakter, der maksimerer egen nytte, og minimerer andres opportunistiske adfærd. Implicit i den transaktionsbaserede definition ligger der med andre ord en masse potentielle Bülow Management: Økonomistyring og Excellence 4
konflikter på grund af den mistillid, som opfattelsen af andre mennesker som værende opportunistiske og nyttemaksimerende kan skabe. Den dynamiske definition af byggeprojekter er bredere end den transaktionsbaserede, og indeholder elementer af både den kybernetiske tilgang, med fokus på proces, systemer og tilpasning, og den kulturelle tilgang, med fokus på behov, kompleksitet og interaktion. Kompleksitet og dynamik gør byggeprocessen ”nær-kaotisk” eller uforudsigelig (Bertelsen, 2001), og nøgleordene for styringsopgaven bliver dermed samarbejde og læring i stedet for den transaktionsbaserede fokusering på kontrakt og kontrol (Bertelsen & Koskela, 2004). Både den transaktionsbaserede og den dynamiske definition af byggeprojekter bidrager med værdi, og hver især præsenterer de givetvis en del af virkeligheden. Det store spørgsmål er så hvilken definition, der med størst effekt kan forbedre byggebranchens effektivitet og produktivitet. Jævnfør ovenstående argumentation tyder noget på, at en dynamisk og helhedsorienteret definition er bedst egnet til det formål (Bertelsen & Koskela, 2004; Ballard & Howell, 2004). Givet at den dynamiske definition er bedre gearet til at håndtere entreprenørbranchens udfordringer, bliver det relevant at finde frem til en helstøbt virksomhedsfilosofi, som kan understøtte den nye definition. Dette er baggrunden for næste kapitel. 4. TQM og EFQM Excellence Total Quality Management (TQM) er ”a corporate culture characterized by increased customer satisfaction through continuous improvements, in which all employees in the firm actively participate” (Dahlgaard et al., 2002). TQM er altså en virksomhedskultur, hvor alle er engagerede i at tilfredsstille kundens behov gennem løbende forbedringer. Kvalitet har mange definitioner, men i TQM-sammenhæng er kvalitet i sidste ende lig med at opfylde eller overgå kundens behov (Dahlgaard et al., 2002). TQM har 5 grundelementer, som alle er vigtige forudsætninger for at leve op til TQM-definitionen, der indledte dette kapitel: 1. Lederskab 2. Fokus på kunden (ekstern og intern) 3. Fokus på fakta 4. Løbende forbedring 5. Alles deltagelse Kanji & Yui (1997) og Dahlgaard et al. (2002) illustrerer disse fem elementer som en pyramide, hvor ledelse er fundamentet, der bærer de fire andre elementer. 4.1 Vigtigheden af TQM-kultur Betragtes TQM som en virksomhedskultur og en ledelsesfilosofi, som ovenstående definitioner og argumenter ligger op til, stiller det betydelige krav til en organisation, som ønsker at drage nytte af TQM. Flere forfattere Bülow Management: Økonomistyring og Excellence 5
Page 1 and 2: Total Quality Management i økonomi
Page 3: Hvis de bedste ledere er dem, der e
Page 7 and 8: Figur 1: : EFQM Excellence Excellen
Page 9 and 10: 2. Man tænker primært på sit ege
Page 11 and 12: justering i andre trin. Det bør og
Page 13 and 14: målopfyldelse (over/under mål), s
Page 15 and 16: hans profil, ENTJ. Denne profil er
Page 17 and 18: Byggebranchen i Danmark har store u
Page 19: Byggepolitisk Task Force 2000, ‘B

Adapteret EFQM excellencemodel - Bülow management

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?