Adapteret EFQM excellencemodel - Bülow management

More documents

Recommendations

Info

metoden et billede på en TQM-kultur, hvor den enkelte organisations kendetegn nødvendigvis må indarbejdes og respekteres som grundlag for diagnosticering og kulturel ændring frem mod TQM. Dahlgaard-Park (2008) har analyseret EEM som en potentielt holistisk økonomistyringsmodel. EEM vurderes af Dahlgaard-Park (2008) til at være en potentielt god holistisk økonomistyringsmodel, hvis de nævnte uoverensstemmelser rettes. Dermed anbefaler Dahlgaard-Park (2008) en adaption af modellen, hvor der lægges større vægt på den kulturelle tilgang i alle indsatskriterierne, hvilket både vil føre til større konsistens mellem kriterierne og en bedre udnyttelse af den kybernetiske tilgang ved øget fokus på mere de mere uhåndgribelige aspekter af virksomhedsdrift. En tilpasset Excellence-styringsmodel vil dermed potentielt kunne være et hjælpemiddel til effektiv implementering af TQM. 4.3 Byggebranchen og TQM I relation til entreprenørbranchens udfordringer med lav produktivitet på grund af bl.a. byggesvigt og Lock-In, der som beskrevet i kapitel 3 sandsynligvis udspringer af en fastlåst og snæver definition af byggeprojekter, er det interessant at sammenligne den mere dynamiske projektdefinition med definitionen af TQM. TQM-grundelementerne kan implicit eller eksplicit kan genfindes i den dynamiske definition af byggeri. Dette er i form af eksternt og internt kundefokus, viden om nuværende status og fremtidige kundeforventninger, løbende forbedringer og tilpasninger i relation til omskiftelige behov og derigennem alle i produktionssystemets deltagelse ved hjælp af en stærk ledelsesindsats. TQM kan derfor ses som en relevant ledelsesfilosofi og et relevant mål for byggebranchen, som det også fremhæves af flere forfattere (Bertelsen & Koskela, 2004; Ballard & Howell, 2004). Denne holdning efterprøves i næste kapitel. 5. Caseinterviews På baggrund af de tidligere afsnits argumentation vil det være relevant at udarbejde en adapteret EEM, der kan hjælpe til implementering af TQM i en bygge-/entreprenørvirksomhed. Disse holdninger forsøges i dette kapitel valideret og uddybet ved hjælp af interviews af projektleder og projektchef og observationer i en entreprenør-virksomhed. På baggrund af disse interviews kan følgende siges om den eksisterende kvalitetskultur i casevirksomheden – der ikke vurderes som værende atypisk for branchen: 1. Elementerne i kvalitetsledelse er stort set gået byggebranchen forbi. I kvalitetsevolutionen er branchen kvalitetsindsats mest at betegne som quality assurance. Bülow Management: Økonomistyring og Excellence 8
2. Man tænker primært på sit eget fagområde, sin egen lille økonomi, og på kunden i anden række. Det gælder både ledere og medarbejdere. Kvalitet defineres oftere ud fra kontrakter og faglig stolthed end kundebehov. 3. Der er ikke fokus på flow mellem fagene i byggeprocessen. Man optimerer egen økonomi – ikke projektets økonomi. Det er problematisk på grund af den store afhængighed i værdikæden. 4. Der mangler struktur på styringen og læring – der tages mange beslutninger der ikke er baseret på fakta. 5. Lederne servicerer medarbejderne, mere end de stiller krav eller er rollemodeller for kvalitet. Medarbejderne kunne involveres mere konstruktivt. 6. Der kan gøres mere for at forebygge byggesvigt – nu er fokus i nogen grad på at udbedre fejl eller fraskrive sig ansvar. 7. Der er et kæmpe økonomisk potentiale i at mindske byggesvigt og styre projekterne mere effektivt. Disse ovenstående punkter bekræftes i høj grad af konklusionerne i analyser af TQM i Storbritanniens byggebranche (Shammaz-Toma et al., 1998; Haupt, 2004) såvel som den danske byggebranche (Byggepolitisk Task Force, 2000; Bertelsen, 2004). Det kan nævnes, at projektchefen i interviewet afslørede, at det er virksomhedens erklærede mål at ville være en excellent virksomhed i 2015. Det vil sige, at der fra top-ledelsen er opbakning til TQM-indsatser. Opsummerende på interviews og observationer i casevirksomheden kan det konkluderes at projektchefen og projektlederen i casevirksomheden anerkender behovet for en systematik, der kan forbedre deres styring i retning af at imødekomme den dynamiske definition af byggeprojekter. De anerkender kompleksiteten i deres styringsopgave, og de anerkender, at der er stort potentiale i ledelse i retning af kundefokus, samarbejde og læring – med andre ord TQM. De anerkender dog også, at der er væsentlige kulturelle barrierer, som skal overkommes, for at få succes med indsatsen. I næste kapitel præsenteres et forslag til et framework i form af en model og en metode, som kan danne grundlag for systematisering af projektlederens indsats og skabe grobund for implementering af TQM i byggeprojekterne. 6. Adapteret Excellence-Model I dette kapitel vil en til formålet udviklet model og metode blive beskrevet med udgangspunkt i adaption af EFQM Excellence-Modellen (EEM). Ifølge Delgado-Hernandez (2008) er en model svaret på spørgsmålet ”Hvad er”, mens en metode er svaret på spørgsmålet ”Hvordan”. Kombineres model og metode opstår et framework. Ud fra den definition vil det følgende TQMværktøj kunne kategoriseres som et framework. Formålet beskrives først, hvorefter metoden beskrives. Derefter følger en beskrivelse af og argumentation for indholdet i modellen. Kapitlet afsluttes med en uddybning Bülow Management: Økonomistyring og Excellence 9
Page 1 and 2: Total Quality Management i økonomi
Page 3 and 4: Hvis de bedste ledere er dem, der e
Page 5 and 6: konflikter på grund af den mistill
Page 7: Figur 1: : EFQM Excellence Excellen
Page 11 and 12: justering i andre trin. Det bør og
Page 13 and 14: målopfyldelse (over/under mål), s
Page 15 and 16: hans profil, ENTJ. Denne profil er
Page 17 and 18: Byggebranchen i Danmark har store u
Page 19: Byggepolitisk Task Force 2000, ‘B

Adapteret EFQM excellencemodel - Bülow management

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?