Forsikring 6-2012 - DFL

arbejdstid 

Nr. 6 - Oktober 2012 Tema 

Forsikring 

Medlemsblad for dFL – foreningen for ansatte i forsikring 

I Topdanmarks alarmcentral banker 

pulsen hele døgnet tema side 4-17 

Fokus på timebanken: Læs her, 

hvis du har spørgsmål side 12-15 

De ”gule” organisationer 

– fristelser og uvidenhed side 18 

Sådan bruger du hjemmesiden 

Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik – se side 20-21

INDHOLD 

de ”gule” er ikke 

fagforeninger 

Har du også set og hørt 

reklamer fra alternative 

faglige organisationer? Her 

får du svaret på, hvorfor du 

skal være medlem af DFL og 

ikke falde for et af discounttilbuddene 

– side 18 

2 | Forsikring nr. 6 2012 

timebank 

selskaberne skal have indført et 

timebank-system senest 1. januar 

2013, men hvem omfatter det og 

hvad vil det betyde? DFL’s faglige 

konsulenter giver spørgsmål og svar 

på side 12-17 

tema om arbejdstid 

Hvad er arbejdstid og hvordan fungerer livet for medarbejdere, der 

arbejder på anderledes tidspunkter? Side 4-17 

teMasider – arbejdstid 

Arbejdstiden er ikke din egen 4 

Alarmcentralen: Pulsen banker hele døgnet 6 

grænseløs arbejdstid: Med arbejdet i lommen 8 

Workforce Management giver styr på 

tropperne 10 

Timebank: Hvad spørges der om? 12 

Timebank: Bank til tiden? 14 

Timebank: Tilfreds med timebanken 15 

Hvis døgnet havde 30 timer 16 

Øvrige artikLer 

”De gule”: Fristelser og uvidenhed 18 

styr på web: regionale arrangementer 20 

interview med Christian sagild: 

Forsikring er en modstandsdygtig branche 22 

iNFOsider 

Begrebet ’arbejdstid’ er i 

stadig forandring. Computere 

i hjemmet, smartphones og 

tablets betyder, at du kan 

arbejde uanset tid og sted. 

Oktober 2012 

Forsikring 

Medlemsblad for dFL – foreningen for ansatte i forsikring 

Nr. 6 - Oktober 2012 Tema 

I Topdanmarks alarmcentral banker 

pulsen hele døgnet tema side 4-17 

Fokus på timebanken: Læs her, 

hvis du har spørgsmål side 12-15 

De ”gule” organisationer 

– fristelser og uvidenhed side 18 

Sådan bruger du hjemmesiden 

Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik – se side 20-21 

EU kommer ind på livet af os (iMD2) 25 

kort nyt 4-5 og 25-28 

nyt fra DFL Ungdom 26-27 

DFL støtter langtidsledige 27 

nyt fra personaleforeningerne 29 

sjov til pausen 31 

Halen viser, hvordan du har det Bagsiden 

Web: 

sådan tilmelder du dig 

regionale arrangementer og 

kurser - side 20-21 

arbejdstid

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, 

Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. 

Produktion: Horisont gruppen a/s. 

Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. 

Forsikring udkommer 8 gange om året. 

Oplag: 9.700. issn 1904-4836. 

sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k 

Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 

E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk 

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. 

Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk 

Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk 

sekretariatschef: søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk 

Det unge pust 

For DFL, er det vigtigt at vi får de unge i tale. De 

unge er det potentiale vi skal bygge fremtiden på 

og derfor er det vigtigt at have aktive unge, der 

får mulighed for at komme til orde – unge, som 

vil dele deres tanker om, hvad de forventer og 

ønsker sig af deres fagforening. Derfor er vi i høj 

grad interesseret i aktive unge i DFL. 

i DFL, hvor vores ”unge” er alle medlemmer 

under 35 år, lytter vi og har den største respekt 

for jeres synspunkter. Det er ikke mindst kommet 

til udtryk i vores overenskomster, hvor hensynet 

til unges interesser vejer tungt – både omkring 

pension, barsel, muligheden for orlov og meget 

andet. 

Men for at kunne gøre det endnu bedre, må 

vi til stadighed være i dialog med jer om, hvad i 

synes og hvad i ønsker. Formålet er at få indsigt i, 

hvad i som unge har af udfordringer, hvad i synes 

om DFL’s tilbud og services, og ikke mindst hvad i 

har af krav til den kommende overenskomst. 

Disse muligheder for at komme til orde har du 

altid – det har alle medlemmer af DFL, uanset alder 

– men som ung kan du også markere dig ved 

de aktiviteter, som vores ungdomsforum tilbyder. 

Hen over året afholdes arrangementer, som har 

faglig og/eller social vinkel, og op til overenskomstforhandlinger 

vil der ofte være deltagelse af 

formandskabet, som ønsker at høre ungdommens 

holdninger og forslag. 

så kære unge, jeg kan kun opfordre til, at i alle 

støtter op om arbejdet i DFL’s ungdomsforum. 

Det vil give mange gode oplevelser og et nyttigt 

netværk til unge i eget og andre selskaber – og til 

politikerne i DFL. 

For dem, som har interesse for det faglige arbejde, 

kan jeg kun opfordre til at stille op som tillidsrepræsentanter 

i selskaberne. DFL arbejder på 

at udbygge uddannelsen af tillidsrepræsentanter, 

således at den giver nyttige kompetencer omkring 

håndtering af vanskelige samtaler, konfliktløsning 

og meget mere – alt sammen noget, som der 

vil være god brug for og glæde af i den videre 

karriere. 

Med venlig hilsen 

Mette Bergmann, Landsformand for DFL 

LeDer 

redaktionen består af følgende medlemmer: 

Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. 

søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent 

Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. 

trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. 

suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg 

og HB-medlem. 

Lotte kronholm sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i gjensidige personaleforening og 

HB-medlem. 

kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i nordea Liv 

og Pension. 

skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk 

redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2012 

er afsluttet den 8. oktober 2012 

Vi vil mere 

www.dfl.dk | 3

Tema ArbejDSTID 

Arbejdstiden er 

ikke din egen 

Temaet i dette nummer af Forsikring er arbejdstid. Behovene for at arbejde er forskellige og ønskerne mange, men mulighederne er 

også gode for at finde netop den form, placering og længde, der passer ind i ens livsfase, behov og ønsker. 

Lone Clausen, næstformand i DFL. 

Krisen giver flere syge på jobbet 

i krisetider skruer mange danskere ned for såvel antallet af sygedage som 

for kritikken af deres chefen, viser en undersøgelse i nyhedsbrevet DeFacto. 

Den viser ikke overraskende, at 10 pct. af alle danskere har prøvet at gå 

syge på arbejde. stort set lige så mange har afholdt sig fra at kritisere uacceptable 

forhold på jobbet, selvom de mente at noget bør laves om. 

især dem, der frygter at blive afskediget, ændrer deres adfærd. således 

sagde 35 pct. af de adspurgte, at der er nogen eller en stor risiko for at 

blive afskediget inden for det næste år, og at de derfor har skruet ned for 

kritikken af ledelsen. 30 pct. af dem er også gået syge på arbejde. 


Af Lone Clausen, næstformand for DFL 

selv om DFL’s overenskomst i høj grad har til 

hensigt at fastlægge retningslinjer for, hvad arbejdsgiverne 

kan tillade sig over for medarbejderne, 

og at sikre økonomisk kompensation, 

hvis det er ud over hvad man lige kan forvente 

at folk stiller op til, så skal den naturligvis også 

opfylde andre krav. 

Et af dem er arbejdsgivernes ønske om at 

kunne få ”butikken passet” på de tidspunkter, 

som selskabet vil kunne servicere kunderne 

på. Her er det bestemt ikke altid sikkert, at 

medarbejdernes og arbejdsgivernes interesser 

er forenelige. 

Lige præcis på det punkt er vi som medarbejdere 

underlagt selskabernes ledelsesret. 

Hvis ikke vi kan nå til enighed om arbejdstiden 

gennem en aftale, er det selskabet der inden 

for nogle aftalte rammer, bestemmer arbejdstidens 

placering og længde. 

Hvad er arbejdstid? 

Definitionen på arbejdstid i vores overenskomst 

er følgende: 

”Arbejdstid er det tidsrum, hvori medarbej- 

deren er på arbejde og står til arbejdsgiverens 

rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse 

eller sine opgaver i overensstemmelse med 

national lovgivning og/eller praksis. Hvileperioden 

er det tidsrum, der ikke er arbejdstid.” 

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må 

ikke overstige 48 timer, inklusive overarbejde, 

hen over en 13 ugers periode. Daglig arbejdstid 

skal placeres mellem kl. 07.00 og 18.00 

på hverdage, og så skal arbejdstiden udgøre 

mindst 5 og højst 10 timer. 

aftaler holder 

På initiativ fra medarbejderen kan selskab og 

medarbejder aftale en anden placering og 

længde af den daglige arbejdstid. 

Med aftalen om indførelse af et Timebank 

system, som er en del af den seneste aftale 

om overenskomst, bliver arbejdstid endnu 

mere fleksibel for medarbejderne. når systemet 

er indført, bliver det muligt at spare 

timer op til brug på et senere tidspunkt, og 

at arbejde meget i nogle perioder og bruge 

den opsparede tid til at arbejde mindre i andre 

perioder – hvis det er, hvad man ønsker. 

Men igen skal det være med arbejdsgivers 

Digitale problemer – også blandt unge 

selv om den yngre del af befolkningen er storforbrugere af internettet, så viser det sig, at hver 

tredje dansker mellem 18 og 35 alligevel har svært ved at finde ud af at bruge det offentliges 

tilbud om digital selvbetjening. 

Det er konklusionen i rapporten 'iT i Praksis', som er udarbejdet af rambøll og Dansk iT. 

»Vi tror, at de unge har nemt ved det, fordi de er mest på nettet. Men de er mere på de sociale 

medier og bruger mobiltelefoner og andre mobile enheder. De er ikke som de lidt ældre, 

der sætter sig ved pc'en derhjemme og klarer forretninger med banken og det offentlige. De 

unge ordner tingene, mens de er på farten,« vurderer direktør Ejvind Jørgensen fra rambøll. 

Han opfordrer derfor den offentlige sektor til at sætte gang i kampagner, som skal få de unge 

med, når det gælder brugen af digital selvbetjening. 

Målet er, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, fremover 

skal ske via digital selvbetjening.

accept, og der skal jo også være noget 

arbejde at udføre. 

det grænseløse arbejde 

Der er mange former for arbejdstid. Der er 

arbejde der skal passes i døgndrift, så man må 

arbejde i holddrift og der er arbejde, der kræver 

at man arbejder aften eller tidlig morgen 

og derfor må arbejde i forskudt tid. Paletten 

spænder vidt. og hvornår er det almindelig 

arbejdstid? 

Faste arbejdstider er for mange et fortidigt 

fænomen. Arbejdet består i stedet af en række 

opgaver, der skal løses. Det kan både være 

en fordel og en ulempe for familielivet og for 

arbejdsmiljøet. 

Arbejdstiderne er blevet langt mere fleksible 

og varierende, og det er i højere grad den 

ansattes eget ansvar, hvornår og hvor arbejdet 

finder sted. Udfordringen er også at kunne 

slukke ned og holde fri, for det har vi brug 

for, hvis vi skal være skarpe og effektive til 

arbejdet. 

det globale samfund sover aldrig 

Teknologiske fremskridt inden for kommunikation 

med internet, smartphones og tablets har 

for mange gjort den faste kontorplads overflødig. 

De behøver kun deres bærbare computer 

eller enhed, og så en form for opkobling på 

Alm. brand bank er en dårlig forretning 

regnskabet fra Alm. Brand-koncernen viste igen, at forsikringen er en glimrende forretning, 

mens bankdelen koster selskabet penge. selskabet opjusterer årsforventningen 

fra 525 til 575 mio. kr. på koncernniveau. 

"Dykker man lidt ned i tallene er der imidlertid tale om, at skadesforsikringsdriften 

opjusteres med 100 mio. kr., mens banken nedjusteres med 60 mio. kr., og endelig er 

der en lille opjustering af posten ’øvrige’ med 10 mio. kr.", skriver Aktieugebrevet. 

Ugebrevet vurderer, at det er åbenlyst, at selskabet med en markedsværdi på cirka 

2,5 mia. kr. ved kurs 14,5 ville stå meget stærkere uden banken, da forsikringen inklusive 

livsforsikring står til at tjene lidt over 600 mio. kr. før skat i 2012. 

nettet – enten via kabel, wifi eller mobilnettet 

– for at være i kontakt med virksomheden. 

Arbejdet kan derfor lige så godt foregå i 

bilen, toget, på en cafe eller naturligvis hjemmefra 

- eller for den sags skyld på et helt andet 

kontinent. Det giver hidtil usete muligheder 

for, at den enkelte medarbejder selv kan tilrettelægge 

sin arbejdstid. 

For nogle brancher, f.eks. alarmselskaberne 

under DFL, er det globale samfund i fulde 

omdrejninger 24 timer i døgnet, syv dage om 

ugen. når dagen slutter i Danmark starter den 

på den anden side af kloden. 

vi har forskellige behov 

Den fleksible arbejdstid har i mange tilfælde 

været et plus for ansatte, der har oplevet 

ubalance mellem arbejde og privatliv. Fleksibiliteten 

i arbejdstiden kan eksempelvis bruges 

til at holde eftermiddagene fri, så familien kan 

være sammen, mens børnene er vågne. og så 

kan man tage fat på arbejdet igen om aftenen. 

På den måde kan det grænseløse arbejde 

virke positivt i forhold til stress og trivsel på 

arbejdet. 

Men de frie rammer kan være vanskelige at 

håndtere, og det er ikke alt arbejde man selv 

kan bestemme planlægningen af – for det er 

jo ikke alt arbejde, der kan udføres om aftenen 

i stedet for om eftermiddagen. i mange 

Støtte af miljøindsats 

ArbejDSTID 

Tema 

situationer forventer selskabernes kunder 

tilgængelighed og service, og så skal vi heller 

ikke glemme de kollegiale hensyn i forhold til 

bemanding. 

de skæve tidspunkter 

En anden udfordring med at arbejde på 

”skæve” tidspunkter er samfundets indretning. 

Blandt andet muligheden for at få passet sine 

børn på de tidspunkter hvor man arbejder. 

Børneinstitutionerne i Danmark er meget Foto: Polfoto lidt 

fleksible, lukker ofte på klokkeslettet 17.00 

og har ikke åbent i weekender. Det kan alt 

sammen være markante problemer i forhold 

til fleksibilitet og ønskerne om at arbejde på 

anderledes tidspunkter. 

Men der sker også tilpasninger, blandt andet 

i kraft af den nye lukkelov, som nu giver forretningerne 

mulighed for at holde åbent på sene 

tidspunkter og dage, der ellers var lukkedage. 

næsten alle regler om lukketid blev, som 

bekendt, ophævet den 1. oktober. 

Jeg håber, med de fleksible muligheder der 

ligger i overenskomsten med arbejdsgiverne, 

at man på lokalt plan og for den enkelte 

medarbejder kan aftale sig til løsninger, der 

tilgodeser alle. ikke mindst løsninger, som i 

størst mulig udstrækning kan imødekomme 

medarbejderens ønsker om arbejdstid – men 

samtidig sikre, at opgaverne løses. 

Miljømærkning Danmark lancerede i dag et nyt netværkssamarbejde 

for private virksomheder, der vil forbedre 

miljøindsatsen i forbindelse med deres indkøb. 

seks store virksomheder, herunder if skadesforsikring og 

nykredit, er de første medlemmer af det nye netværk. De 

vil markere, at der er forretningsmæssig fornuft i at stille miljøkrav, når man køber 

varer og ydelser. 

som eksempel vil alene en omlægning af indkøbet af toiletpapir til svanemærkede 

produkter i de seks virksomheder betyde, at der årligt kan spares 16.000 kWh 

energi. Mere om miljømærket på www.ecolabel.dk 

www.dfl.dk | 5


Pulsen banker 

hele døgnet 

Verden går ikke i stå, fordi uret viser 18 her i Danmark og den typiske danske arbejdstid dermed er slut. I mange 

selskaber arbejdes der døgnet rundt, året rundt, og her står der medarbejdere klar til at servicere kunderne, uanset 

klokkeslæt. Ja, vi taler naturligvis om alarmcentralerne, hvor pulsen banker 24-timer i døgnet. 


skifteholdsarbejde er meget udbredt i Danmark, 

hvor 17 pct. af den erhvervsaktive del 

af befolkningen arbejder på denne måde, 

svarende til ca. 446.930 personer. 

Af denne næsten halve million arbejder de 

23 i Døgnservice i Topdanmark. 

En dag i marts måned blev medarbejderne 

fra Døgnservice kaldt sammen til møde og 

blev orienteret om, at fra den 1. oktober 2012 

skulle de alle arbejde på skiftehold. Afdelingen 

består af i alt 29 personer, og hidtil har det 

været sådan, at nogle har arbejdet på skiftehold 

og andre kun på daghold. nu skal alle, 

på nær de seks personer der betjener receptionen, 

på vagthold. 

”Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver med de nye arbejdstider, og 

lige nu ønsker jeg bare at komme i gang” 

Forsikring har mødt Pia Jørgensen og Vinnie 

Larsen til en snak om, hvorfor man vælger et 

job med skiftende arbejdstider. Vi talte også 

om hvad man gør, når man pludselig bliver 

pålagt skiftende arbejdstider. 

en stor omvæltning 

Pia, der har været 22 år i Topdanmark, heraf 

de sidste 4½ år i Døgnservice, var i første omgang 

bestemt ikke begejstret ved tanken: ”Åh 

nej, endnu en ny vagtplan”. Herefter tænkte 

hun, at det trods alt ikke ville berøre hende 

så voldsomt, da hun i forvejen var vant til 

skiftende arbejdstider. Hun kan lide de skæve 

arbejdstider, og valgte netop af den grund at 

søge til Døgnservice: 

”Min mand er fornylig gået på pension, og 

med et job i Døgnservice kunne jeg få mere 

frihed og dermed mere tid sammen med ham”. 

Derfor ærgrer det hende også, nu hvor den 

endelige vagtplan er på plads, at hun får en del 

flere dagvagter, end hun har været vant til. 

Vores anden deltager, Vinnie, tilhørte den 

gruppe, der har arbejdet på dagholdet. Hun 

føler, at den nye vagtplan bliver trukket ned 

over hovedet på hende: ”Det er svært at 

forestille sig, hvordan det bliver med de nye 

arbejdstider, og lige nu ønsker jeg bare at 

komme i gang”. 

Vinnie er tilmed tillidsrepræsentant. Dog 

ikke for hendes egen afdeling, men hun har et 

godt samarbejde med Marlon, der er tillidsrepræsentant 

for afdelingen. 

to har søgt andre udfordringer 

Den nye vagtplan har været en stor omvæltning 

for alle, og desværre har to valgt at søge 

nye udfordringer. Den ene er fra det gamle 

daghold og den anden fra det gamle vagthold. 

Heldigvis har de fundet andre job internt 

hos Topdanmark. 

Årsagen for medarbejderen på vagtholdet 

var, at hun fik for mange dagvagter, hvor 

hun skulle møde kl. 7.00. Det kunne ikke

Vinnie Larsen (til venstre) og Pia Jørgensen arbejder på anderledes tidspunkter i Topdanmarks alarmcentral 

hænge sammen med privatlivet i relation 

til aflevering af barn i institution. i den nye 

afdeling har hun fleks og skal tidligst møde 

kl. 8.00. Den anden medarbejder kunne ikke 

forlige sig med de skiftende arbejdstider, 

som den nye vagtplan giver, og valgte af 

den grund at søge nye udfordringer i en 

anden afdeling. 

kræver tilvænning 

”Det kræver noget tilvænning i starten med de 

skiftende arbejdstider. Både fordi at kroppen 

skal vænne sig til det, men også fordi det er 

alle typer spørgsmål, kunderne ringer med i 

løbet af en nattevagt”, fortæller Pia. 

”Herudover skal man også vænne sig til, 

at man sidder alene. På nattevagterne fra 

mandag til torsdag er der kun én på vagt. i 

starten hørte jeg mærkelige lyde, og følte mig 

ret alene i det kæmpestore hus. Men det vænner 

man sig nu hurtigt til, ligesom man også 

ret hurtig bliver god til at hjælpe kunderne 

med alverdens spørgsmål. Jeg synes i det hele 

taget, at vi er gode til at finde brugbare løsninger 

sammen med kunderne.” 

andre typer kunder 

”En anden ting man også skal vænne sig til, 

når man er på nattevagt er, at det kan være 

andre typer af kunder, der ringer. nogle af 

dem er nattemennesker og lever deres liv om 

natten, og så er der selvfølgelig også dem, 

der først og fremmest har et kontaktbehov”, 

afslører Pia. 

For Vinnies vedkommende har hun svært 

ved at forestille sig, hvordan det vil blive, men 

er spændt på det: ”Jeg har altid arbejdet på 

daghold og er spændt på, hvordan min krop 

vil reagere på de nye arbejdstider. Herudover 

er jeg også spændt på, hvordan jeg vil have 

det med at sidde alene.” 

”En anden ting er transporten hertil. Jeg har 

kun min cykel, og desværre ligger Topdanmarks 

hus her på Borupvang lidt afsides i forhold 

til offentlig transport, så jeg tror ikke det 

bliver så rart, at skulle cykle til eller fra arbejde 

en mørk vinteraften”. 

Forskellige forventninger 

kort tid efter at afdelingen var blevet orienteret 

om, at medarbejderne i fremtiden 

skulle på vagthold, blev der nedsat en 

arbejdsgruppe, der skulle lave et forslag til 

en vagtplan. 

Her var alle velkomne til at komme med input, 

og heldigvis er langt de fleste blevet tilfredse 

med den nye vagtplan. selvom Pia synes, at der 

er for mange dagvagter, er hun alligevel glad for, 

at der fremover bliver lidt færre weekendvagter 

og ikke alle vagter bliver på 12 timer: 

”Tidligere har vi arbejdet hver anden weekend 

og det har været lange vagter både lørdag og 

søndag. Fremover skal vi arbejde 10 weekender 

på 23 uger, men da der både er lange vagter 

på 12 timer og kortere vagter på 5 timer, 

så har vi valgt, at vi kombinerer disse, så vi den 

ene dag møde 7-19 og den anden 12-17”. 

Lære kollegaerne at kende 

Pia har dog også nogle andre spekulationer: 

”Jeg håber, at jeg kommer til at lære mine 

kolleger bedre at kende. Tidligere havde vi fra 

skifteholdet en fast makker. Fremover bliver 

det mere blandet, hvem man kommer på 

vagt sammen med. Det er vigtigt, at ens kemi 

passer godt sammen med den, man er på vagt 

med, men omvendt er det også rigtig vigtigt, 

at man får talt om det, hvis der er noget, man 

synes er forkert”, slutter Pia. 

Fra Vinnie lyder det som afrunding på vores 

snak om arbejdstid: ”Jeg glæder mig til, at der 

bliver flere dage i træk med nogenlunde ens 

arbejdstider. og som sagt tidligere, så glæder 

jeg mig bare til at komme i gang, så jeg kan 

finde ud af, hvordan det egentlig er med 

skiftende arbejdstider”. 

Tekst og foto: Trine Zappe 

ArbejDSTID 

Tema 

www.dfl.dk | 7


Med arbejdet 

i lommen 

Det grænseløse arbejde er hverdag i forsikringsbranchen, og det bliver mere udbredt i 

fremtiden. For smartphonen lægger arbejdet i lommen på dig, så det er med dig overalt. 

En sms bipper ind på din smartphone. Det er 

fredag aften - Disneysjov flimrer hen over tossekassen, 

og Matador-mixen lokker i skålen. 

”Har du set min mail?”, lyder det fra en 

utålmodig kunde. 

selv hvis du ikke svarer på mailen eller 

sms’en, så er du lige hevet tilbage på arbejde, 

selvom det kun er få sekunder. Mentalt forsvinder 

Timon og Pumba fra dit sind. selv når du 

gemmer dig blandt Disneys fantasifigurer, kan 

det grænseløse arbejde nå dig. Det er virkeligt, 

og det bliver værre i fremtiden. Eller også bliver 

det bedre. Det kommer an på, hvordan du 

har det med en dagligdag, der er overladt til 

din egen styring og et lettere anarki, som altid 

vil have små overraskelser til dig. 

ikke lykkeligere mennesker 

Forskningschef Carsten Beck fra institut for 

fremtidsforskning ser det som en udvikling, 

der kun lige er begyndt, og som vil påvirke 

vores tilværelse betydeligt. 

”Jeg tror ikke, at vi bliver lykkeligere mennesker 

af det grænseløse arbejde. Vi får heller 

ikke et bedre arbejdsliv, men et anderledes 

arbejdsliv. Det giver en stor fleksibilitet for 

mange, der langt bedre kan få hverdagen til at 

hænge sammen”, fortæller Carsten Beck. 

Det er ikke længere et problem at gå tidligt 

for at hente børnene eller nå en aftale i byen. 

Vi ordner resten hjemme. og de fleste ser det 

faktisk som en fordel at kunne løse arbejdsopgaver 

hjemmefra. Flere undersøgelser viser, at 


der er omkring to ud af tre, der ser det som en 

fordel, selv at kunne planlægge både hvor og 

hvornår arbejdet foregår. Men for den sidste 

tredjedel kan det give problemer. 

”Mange mennesker har ikke deres identitet 

gennem deres arbejde. De har den gennem 

deres fritid og familie. For dem er det rigtige liv 

et andet sted. De vil føle, at det er forstyrrende, 

at de aldrig har rigtig fri”, siger Carsten Beck. 

Han tror, at vi generelt vil få en bedre 

livskvalitet, men mener at det vil være meget 

individuelt, hvem der får fordel af det grænseløse 

arbejde. 

”Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere 

har de med det grænseløse arbejde. De 

mennesker, der har det godt med at passe ind 

i kasser og få udstukket rammer, er dem, der 

får problemer”, siger han. 

arbejdet er i lommen 

De kan få større problemer i fremtiden. Den 

bærbare er gennem flere år kommet med 

hjem fra arbejde og har sammen med mobiltelefonen 

dannet en mobil arbejdsplads. Den 

har nu fået en ny og mere aggressiv lillebror, 

der vil udvikle sig i de kommende år. 

”smartphones er blevet omdrejningspunktet 

for vores liv. Den vil også blive det for vores 

arbejdsliv”, siger Carsten Beck. 

Fra 2011 til 2012 steg andelen af danske 

hjem med en smartphone fra en tredjedel til 

halvdelen. i løbet af få år vil den have udkonkurreret 

den gamle mobiltelefon. 

Med smartphonen rykker arbejdet helt tæt på 

din krop. Den fungerer som en trojansk hest, 

der snart vil have næsten alt fra dit arbejde 

i sin mave. skærmene bliver større og mere 

brugervenlige. Underholdnings app’s vil løbende 

blive suppleret med nye arbejdsrettede 

app’s, der er rettet mod at udvikle den til et 

lommekontor. 

den grænseløse fritid 

Men det grænseløse arbejde stiller ikke bare 

krav til de ansatte. Modsat mærker arbejdsgiverne 

også den grænseløse fritid snige sig ind. 

De tider, hvor private telefonsamtaler næsten 

var ukendte på danske arbejdspladser, 

er forbi. Facebook er på alle 

smartphones, du kan ordne dine 

indkøb, og banken har aldrig 

lukket for dine 3,5 tommer i 

lommen. 

”Det er klart, at hvis medarbejderne 

bruger to timer 

på Facebook hver dag, så må 

arbejdsgiverne lave politikker for 

det. Men på den lange bane er 

slaget tabt”, siger Carsten Beck. 

smartphones giver måske mulighed 

for at have arbejdet på sig hele tiden, 

men den betyder samtidig, 

at medarbejderne 

altid har adspredelse

"Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere har de med det grænseløse 

arbejde. De mennesker, der har det godt med at passe ind i kasser 

og få udstukket rammer, er dem, der får problemer." 

og underholdning blot en fingerbevægelse 

borte. 

ifølge fremtidsforskeren stiller det nye krav 

til organisationerne. Urets visere vil træde i 

baggrunden til fordel for kvalitetsmålinger og 

mere konkrete vurderinger af medarbejdernes 

indsats. 

”Arbejdsgiverne må acceptere, at de ikke 

længere kan se på arbejdstiden, men mere må 

kigge på de resultater medarbejderne leverer”, 

forklarer Carsten Beck. 

Denne artikel er skrevet i journalistens stue 

og blev færdig efter midnat en søndag aften. 

Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist 

www.dfl.dk | 9


Styr på 

tropperne 

En del af medarbejderne i Tryg Forsikring får lagt skema som i skolen. Workforce Management er blevet en del af 

dagligdagen for mange af de ansatte. 

klokken er lidt i 10 tirsdag formiddag. Forsikringsrådgiver 

Lone Andersen sætter sig ned og 

gør sig klar til at tage mod opkald den næste 

time i Tryg Forsikrings callcenter i Lyngby. 

Det er ligesom i skolen med klart afgrænsede 

tidspunkter, hvor skemaet dog her siger ’svare 

på telefonopkald om bestående kunders forsikringer 

på ting som villa, indbo eller biler’. 

”Telefontiderne låser os. kunderne skal kunne 

nå os. Vi kan ikke selv bestemme, om vi taler 

i telefon eller laver administrative opgaver”, 

forklarer Lone Andersen. 

Hun er som de andre medarbejdere underlagt 

det nye Workforce Management-bemandingssystem. 

i systemet bliver medarbejderne 

analyseret i forhold til, hvor mange kunder 

de taler med og deres fravær. Antallet af 

medarbejdere i call centeret bliver så tilpasset 

arbejdsmængden og systemet sprøjter et 

skema ud efter at medarbejderne er kommet 

med deres ønsker til, hvordan deres arbejdsdag 

skal se ud. De bliver typisk sat til at tale 

med kunder i en time eller halvanden, mens 

det administrative arbejde, hvor de behandler 

sagerne, så ligger på andre tidspunkter. 

”Det kræver tilvænning, og i begyndelsen 

var det svært at se idéen med det”, fortæller 

Lone Andersen. 

Men det er ikke akkordarbejde, hvor det 


gælder om at få så mange kunder gennem telefonen. 

Det drejer sig stadig om at give kunderne 

så god en oplevelse i telefonen som muligt. 

”Vi har ikke krav om et bestemt antal opkald, 

men om en god samtale”, siger Lone Andersen. 

disciplin og overvågning 

systemet blev indført i januar 2011 og i maj 

måned samme år var det i brug inden for hele 

kundeservice området. Formålet med Workforce 

Management systemet er at effektivisere 

processerne og sørge for, at kunderne får en 

god service, fortæller kundeservicedirektør i 

Tryg, Bjarte Lyssand. Men det betyder også, at 

ledelsen i Tryg på nogle områder kræver stor 

disciplin af de ansatte. 

”Hvis en medarbejder er sat til at tage mod 

opkald fra klokken 11.00, så er det 11.00 og 

ikke 11.15 eller 11.30”, siger Bjarte Lyssand. 

For systemet kræver, at der er det korrekte 

antal medarbejdere ved telefonerne. 

”Tryg har et moderne callcenter. Det er 

vigtigt, at kunderne får svar hurtigt, så vi ikke 

spilder deres tid”, forklarer Bjarte Lyssand. 

Det kræver, at medarbejderne overholder 

skemaet. Hvis overholdelsen af skemaet er 

på mere end 90 procents præcision, så er 

niveauet tilfredsstillende. Men medarbejderne 

er faktisk ofte oppe på omkring 95 procent. 

”Tidligere lagde lederne vagtplaner i excelark, 

men det var for uprofessionelt og statisk. 

Workforce management er mere dynamisk og 

tager mere hensyn til medarbejderne og deres 

præferencer”, siger Bjarte Lyssand. 

Løbende justering af systemet 

systemet udvikler sig hele tiden. Tryg har 

tre medarbejdere, der står for at opdatere 

det. Det vil sige, at de analyserer, hvornår 

kunderne oftest ringer og sørger for at justere 

systemet ind, så det tager højde for de travle 

perioder. Eksempelvis ringer kunderne oftere 

om mandagen og fredagen, og i januar og 

juni. Mange kunder ringer også i eller omkring 

frokost, så systemet sørger for, at der er flere 

medarbejdere klar ved telefonerne på de 

tidspunkter. De tre kigger også efter mønstre 

i, hvornår medarbejdere er syge eller kommer 

for sent, så der også kan tages højde for disse 

situationer. 

Det kan lyde som et futuristisk overvågningssamfund 

i firmaformat. Bjarte Lyssand 

erkender, at det også kræver en anden 

arbejdskultur, hvor man accepterer de mere 

faste rammer. 

indkøringsproblemer 

implementeringen af Workforce Management

var ikke problemfrit. Tryg var i forhandlinger 

med DFL for at sikre, at systemet overholdt 

aftalerne i overenskomsten, fortæller næstformand 

i personaleforeningen i Tryg, suzanne 

Foverskov. 

”Vi holdt møder løbende, mens systemet 

blev indført. At indføre et så stort og krævende 

system er noget, der tager tid, for folk skal 

lære det. og de små fejl, der altid er i et 

sådant system i en opstartsfase, skal tilrettes”, 

fortæller suzanne Foverskov, og nævner som 

eksempel, at Trygs bygninger er så store, at 

det fra de fjerneste hjørner tager omkring syv 

minutter at komme til kantinen. Det er systemet 

også nødt til at tage hensyn til. 

”Alene gåturen til og fra kantinen gjorde det 

svært at nå frem og tilbage til frokost for disse 

medarbejdere. Det kan også give problemer, 

når bonus bliver beregnet ud fra hvor meget 

man sidder klar ved telefonen. så der måtte 

tilpasninger til”, siger suzanne Foverskov. 

suzanne Foverskov fortæller også, at medarbejdernes 

ferieplanlægning ikke kan planlægges 

så langt frem i tiden som tidligere. Før 

Workforce Management systemet blev indført 

kunne medarbejderne meget tidligt få at vide, 

hvilke uger de skulle have ferie næste sommer. 

nu ligger der en begrænsning på, at man kun 

kan se et par måneder frem. så man har måttet 

ty til et skufferegnskab udenom systemet, 

» 

ArbejDSTID 

Tema 

Workforce Management systemet hos Tryg skal 

blandt andet tage hensyn til de lange afstande 

i Trygs bygninger, forklarer Suzanne Foverskov, 

næstformand i Trygs personaleforening. 

hvor den nærmeste leder har styr på, hvornår 

medarbejderne kan købe ferierejsen. 

Fleksibiliteten er der stadig 

”Vi kunne have implementeret det på en bedre 

måde. Der var ting, vi burde have opdaget, men 

det er nyt for alle”, erkender Bjarte Lyssand. 

Han forsvarer alligevel processen og mener, 

at ledelsen var meget lydhør over for medarbejderne. 

Efter en pilotperiode på fire måneder, 

lavede de en undersøgelse, hvor de gav 

medarbejderne mulighed for at komme med 

deres kommentarer. Disse blev inddraget i den 

videre indarbejdning af systemet. Blandt andet 

derfor mener Bjarte Lyssand, at Workforce 

Management har givet medarbejderne større 

medbestemmelse på deres hverdag. 

selvom det låser medarbejderne mere i 

forhold til telefontiderne og at planlægningen 

af møde- og gåtider sker et godt stykke frem 

og derfor er stift, så har det også fordele, synes 

Lone Andersen. 

”Man kan godt få plads til at hente børnene 

i børnehaven eller bytte med kollegerne. så 

det bliver en form for fælles ansvar. Det er 

også et spørgsmål om at have en dialog med 

ledelsen”, siger hun. 

så telefontiden tirsdag klokken 10 kan godt 

blive onsdag klokken 14, hvis Lone snakker 

med kollegerne eller ledelsen. 

Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist 

Foto: Lars H. Knudsen 

www.dfl.dk | 11


Fokus på timebanken 

Vores kolleger i bankverdenen har 

den allerede – timebanken – mens vi 

i forsikringsbranchen skal have den 

senest den 1. januar 2013. Men hvad 

er det vi skal have, og hvad giver den 

af muligheder? 

Timebanken er det bedste sted, du kan spare 

op. Den giver ganske enkelt mulighed for en 

forrentning, som er stort set umulig at opnå 

i nogen anden type bank, i hvert fald i disse 

tider. Men hvordan hænger det nu sammen, 

Kan jeg individuelt aftale et højere maksimum end 300 

? 

timer for timebanken? 

svar: Ja, selskab og medarbejder kan lave en sådan aftale, når medarbejderen 

har et særligt behov. Aftalen skal godkendes af personaleforeningen. 

Må jeg systematisk bede om udbetaling fra timebanken 

? 

hver måned? 

svar: Ja – man kan frit bede om at få timer udbetalt fra timebanken. 

Jeg vil gerne holde 5 fridage med timer fra timebanken. 

? 

Hvor langt varsel skal jeg give? 

svar: Du skal tage hensyn til selskabets drift på samme måde, som du 

kender, når du indtil nu har villet afholde omsorgsdage. Det vil sige, at 

du normalt skal give en uges varsel. 


for man sparer jo timer op og ikke kroner, og 

der er heller ikke en indbygget forrentning i 

aftalen om timebank-systemet? 

Der kan være mange spørgsmål omkring 

en så stor og kompleks ting, som timebanken 

er. Forsikring har derfor spurgt DFL’s 

faglige konsulenter, Bent Halfdan Pedersen 

og Torben nylén, om hvad DFL’s personaleforeninger, 

tillidsvalgte og medlemmer 

spørger om i forbindelse med de kommende 

timebank-systemer. 

nå ja, og så lige svaret på spørgsmålet 

om forrentningen, som skyldes at timerne i 

timebanken jo altid opgøres til ”dagskurs”, 

uanset hvornår de er optjent. Hvis man har 

fået lønjusteringer eller måske flyttet lønklasse 

fra timerne er optjent og til de eventuelt udbetales, 

så bliver de jo hurtigt mere værd. Hvis 

man ender med at skulle have tvangsudbetalt 

timer fra banken er der virkelig bonus, for så 

lægges der 50 pct. oven i værdien af timerne 

på udbetalingstidspunktet. 

og oven i det hele, så får man nu også pension 

af udbetalingerne. Værsgo! 

Hvad spørger de dog om? 

Her kommer en stribe spørgsmål og svar, som 

sikkert også vil give dig svar på meget af det, 

? 

Hvornår skal timebanken senest indføres? 

svar: Timebanken skal senest træde i kraft den 1. januar 2013. 

? 

Kan min arbejdsgiver nægte mig at afholde 5 fridage med 

timer fra timebanken, hvis jeg varsler det en uge før? 

? 

Jeg er ekspeditionssekretær i et større forsikringsselskab. Bliver 

jeg omfattet af timebanken? 

svar: når du overholder varslet på en uge, så kan din arbejdsgiver 

kun nægte dig at afholde fridagene under de samme betingelser som 

gælder for aflysning af aftalt ferie. Det vil sige, at der skal være tale om 

væsentlige upåregnelige driftsmæssige forstyrrelser, som f.eks. skybrud, 

svar: Det vil afhænge af de lokale forhandlinger mellem ledelsen og 

personaleforeningen. Ekspeditionssekretærer og specialister er kun omfattet 

af timebanken, hvis det aftales i det enkelte selskab. 

naturkatastrofer m.v. 

? 

Kan jeg skylde i banken og altså have minustimer? 

svar: Det kommer an på de lokale forhold i dit selskab. Hvis du 

har haft denne mulighed i din hidtidige fleksaftale, så vil du også have 

mulighed for at kunne skylde timer i den nye timebank. 

Bliver alle mine omsorgs- og seniorfridage lagt ind i time- 

? 

banken? 

svar: Ja – hvis du er omfattet af timebanken vil alle de omsorgs- og seniorfridage, 

som du hvert år får tildelt pr. 1. januar indgå i timebanken. 

Skal alle mine omsorgs- og seniordage afholdes i det kalen- 

? 

derår, hvor jeg har fået dem? 

svar: nej – for fremtiden bestemmer du selv, hvor du vil holde dine 

dage – og timer. 

? 

Indgår min ferie i timebanken? 

svar: nej – dine feriedage indgår ikke i timebanken.

du måtte gå og tænke over i forbindelse med 

den kommende timebank. 

Hvis du, efter at have læst spørgsmål 

og svar nedenfor, har spørgsmål omkring 

timebank-systemet, så send dit spørgsmål 

til mailadressen: overenskomst@dfl.dk eller 

læg det som kommentar på hjemmesiden: 

Der er et indlæg på overenskomstbloggen 

(findes under ’DFL blogger’ i nyhedscenter), 

som du kan kommentere på. Husk, at du 

skal være logget ind på hjemmesiden, for at 

kunne kommentere. 

Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen 

Får jeg pension af alle mine udbetalinger fra timebanken? 

? 

svar: Ja – du vil få pension af alle dine kontante udbetalinger fra 

timebanken. 

Jeg kan ikke få lov at holde 2 ugers sommerferie i juli 

? 

måned. Kan jeg så bare kræve 2 ugers frihed med timer fra 

timebanken – hvis jeg overholder mit varsel? 

svar: nej – det er ikke hensigten, at du kan få tilsidesat ferieplanlægningen 

ved at varsle afholdelse af timer fra timebanken. Her vil selskabet 

kunne sige nej, hvis det - på grund af dine kollegers ferie - vil give for 

store driftmæssige problemer. 

Hvis selskabet vil gennemtvinge udbetaling fra timebanken 

? 

– får jeg så et tillæg til timerne? 

svar: Ja – hvis arbejdsgiveren undtagelsesvist vil udbetale nogle af dine 

timer, så skal du have den aktuelle timeløn med et tillæg på 50 pct. 

samt pension af din timeløn (uden tillæg). 

Hvis jeg har 4 timers overarbejde på en lørdag – hvor man- 

? 

ge timer bliver så lagt ind i timebanken? 

svar: når du arbejder over på en lørdag skal du have et overarbejdstillæg 

på 100 pct., og du vil således få sat 8 timer ind i timebanken. 

Jeg vil gerne rejse 1 måned til USA til næste efterår, og jeg 

? 

har timer nok i timebanken. Hvor tidligt skal jeg varsle det 

overfor min arbejdsgiver? 

Torben Nylén (til venstre) og Bent Halfdan Pedersen, faglige konsulenter 

i DFL, besvarer personaleforeningerne spørgsmål til timebanken 

ved et møde. 

svar: når du vil holde mere end 9 fridage, 

så skal du give mindst 2 måneders 

varsel. 

ArbejDSTID 

Tema 

? 

Hvis jeg bliver opsagt og fritstillet – kan min arbejdsgiver så 

betragte alle mine timebankstimer som afviklet? 

svar: nej – din arbejdsgiver kan ikke ”tage” dine timer under en 

fritstilling – så timerne fra timebanken er her bedre beskyttet end din 

almindelige ferie. 

? 

Jeg arbejder på skiftehold, skal min genebetaling for skiftehold 

ind i timebanken? 

svar: nej. 

? 

Hvis jeg skal til læge i arbejdstiden, skal tiden så trækkes på 

timebanken? 

svar: Det vil afhænge af personalepolitikken og de lokale aftaler mellem 

personaleforeningen og ledelsen i det enkelte selskab. Det kan 

derfor variere fra selskab til selskab. 

? 

Hvis man har sæsonbestemte arbejdstider, altså forskellig 

dagsnorm på forskellige tider af året, hvad får man så af timer, 

når omsorgsdagene skal i timebanken 1. januar? 

svar: omsorgsdagene indgår med den gennemsnitlige dagsnorm for 

hele året. Det vil normalt være 7,11 time pr. dag. 

www.dfl.dk | 13


bank til tiden? 

En af de større nye ting i den nye overenskomst er, at der fra den 1. januar 2013 skal være et fungerende timebanksystem 

i selskaberne. Vi har spurgt nogle af DFL’s medlemmer, om de glæder sig til at få en ’bank til tiden’? 

som tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem 

i personaleforeningen i nordea Liv og Pension 

har jeg talt nogle af vores medlemmer og 

forsøgt at belyse, hvad de mener om det kommende 

timebank.-system. 

svarene tyder på, at de fleste faktisk har 

glemt hvad det er – ude af øje, ude af sind. 

Alle – mig bekendt – er fortsat med de 

eksisterende flexaftaler, som i nordea Liv og 

Pension giver mulighed for at have +/- 25 

timer på saldoen. Den kommende timebank 

giver umiddelbart samme mulighed, idet 

man dog kan spare sammen op til 300 timer 

på sin timebankkonto. Der kan endda aftales 

endnu højere loft end de 300 timer, idet en 

sådan aftale med arbejdsgiveren dog skal 

godkendes af den lokale personaleforening. 

Denne mulighed er åbnet for dem, der 

måske vil spare timer op til en længere rejse 

eller orlov. 

den fremtidige fleksaftale 

Timebanken bliver vores fremtidige flexaftale 

og tiden efter 1. januar 2013 vil vise, hvordan 

det kommer til at fungere i praksis. Men mon 

ikke, at det kommer til at fungere på omtrent 

samme måde som vores flexaftale gør i dag: 

At jeg på min arbejdscomputer kan se hvor 

mange timer jeg har på min ”konto”, og at 

jeg akkumulerer tid, hvis jeg er på arbejde 

mere end min normtid, mens jeg bruger af saldoen 

på min konto, hvis jeg arbejder mindre 

end min normtid. 

Da jeg gik rundt til nogle medlemmer 

og kolleger i nordea Liv og Pension 

var deres første reaktion ved at høre 

ordet ”timebank”, at den kunne de 


egentlig godt tænke sig at få forklaret én gang 

til. og det måtte jeg så gøre. 

Flere medlemmer er af den overbevisning, 

at selskaberne kan risikere at blive hårdt ramt, 

når en medarbejder beslutter sig for at holde 

ferie i måske 7-8 uger for timer, sparet op i 

timebanken. 

det tager tid at spare op 

Et hurtigt regnestykke fortæller, at vil man 

spare 300 ekstra timer op i timebanken skal 

man arbejde én time ekstra hver eneste dag 

i ca. 1½ år, da der er omkring 225 arbejdsdage 

på et år. Helt så simpel er 

timebank-systemet dog ikke, 

for der sættes ekstra timer i 

banken, hvis man arbejder 

over eller arbejder weekend 

og helligdage. og så skal 

også omsorgs- og eventuelle 

seniorfridage sættes i banken. 

Forfølg dine drømme 

En kollega udtrykte sig meget 

smukt og poetisk omkring 

timebanken. Hun mente 

at timebanken åbner for, at man kan forfølge 

sine drømme. Måske har man en drøm om 

at tage til et eksotisk sted – Australien, Costa 

rica, UsA eller måske på rundtur i Europa. En 

sådan tur tager sagtens én måned eller mere. 

Med den normale ferie må man hjem efter 

højst 5 uger og har så ikke mere ferie det år. 

Med timebanken kan man spare op til en 

sådan tur, og alligevel have mulighed for mere 

ferie i løbet af året. 

om timebanken bliver helt uoverskuelig 

eller ganske simpel, og om den vil åbne for 

ens drømme, er det endnu for 

tidligt at spå om. For mig er timebanken 

muligheden 

for over læn-

gere sigt at 

opspare timer til 

at supplere min ferie. 

Eller mulighed for at få opsparede timer 

udbetalt, hvis jeg har brug for pengene. 

Noget for alle 

som andre håber også jeg, at overgangen 

til timebanken ikke bliver præget 

af spekulationer, bekymringer og besværligheder. 

Den skal helst være som 

min normale bank: bare fungere – og 

helst således at både arbejdsgiverne og 

medarbejderne føler, at de får noget ud 

af timebank-aftalen. 

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen 

ArbejDSTID 

Tilfreds med 

timebanken 

Tema 

Mens selskaberne i forsikringsbranchen skal indføre et timebank-system 

senest ved årsskiftet, 

så har bankverdenen haft det længe. 

selv om et timebank-system er nyt i DFL’s overenskomst og i forsikringsverdenen, så har andre 

brancher længe haft noget tilsvarende – eksempelvis vores kolleger i bankerne. Forsikring har talt 

med en medarbejder i en af de store banker, som har haft et timebank-system i flere år for vi var 

nysgerrige efter at vide, hvordan en timebank fungerer i praksis for medarbejderne. 

konklusionen er, at den fungerer fint, men at det sandsynligvis kun er få medarbejdere, der 

bruger den til at spare op til at få fri i længere perioder. Flertallet bruger den som et udvidet flekssystem, 

hvor der i ny og næ lægges timer i så der er lidt at trække på den dag, der bliver brug for 

en fridag. 

Men lad os give ordet til ’Bente fra Banken’, som hun foretrak at blive kaldt: 

Er du glad for at have en timebank? 

”Ja det er jeg. Jeg synes at det fjerner noget stress fra hverdagen ved f.eks. at man kan flekse ind 

og ud, så tiden passer med et tog eller andet. så kan man hente børn, gå til sport eller hvad man 

ellers har lyst til. Man behøver heller ikke at trippe i toget om morgenen, hvis der er forsinkelser. 

Det giver plads til ens privatliv, hvis man ønsker at benytte sig af timebanken.” 

Hvad bruger du den til? 

”Jeg bruger kun delen, som omhandler min fleks. Jeg opsparer ikke mange timer til f. eks ekstra 

ferie, men bruger min fleksdel af timebanken til bl.a. at gå tidligt nogle dage og senere andre, hvor 

det passer ind i mit privatliv.” 

Hvad er det bedste ved en timebank? 

”Den giver mulighed for en større opsparing af timer til f.eks. en længere ferie –nogen kan jo godt 

lide at tage en tur til Thailand i måske 1-2 måneder – og så er det jo en genial opfindelse.” 

Og det mest besværlige eller upraktiske? 

”registreringen! Men jeg bruger jo kun fleksdelen, og den er til at have med at gøre. Der er en del 

koder i vores system, men man lærer hurtigt dem, man bruger mest.” 

Er der noget du savner i systemet? 

”næ, jeg er godt tilfreds.” 


www.dfl.dk | 15


Hvad nu, hvis døgnet 

havde 30 timer? 

Forestil dig, at du pludselig fik 6 timer foræret – hver dag! Skulle de bruges på arbejde, på 

familien, på underholdning eller på at passe og pleje dig selv og dine interesser? 

Forsikringsfunktionærers selvværd afhænger 

nok for en stor dels vedkommende af de gode 

præstationer på arbejdet, og mange arbejder 

måske mere end man kan forvente – om 

aftenen, i weekender og på ferier – for at overholde 

de mange deadlines på jobbet. 

Du kan ofte planlægger din arbejdstid og 

styre dit arbejde selv, men når friheden har en 

bagside, for når du kender opgaver og mål, 

så afsætter du sikkert også tiden til at nå hvad 

du skal – og så kan døgnet hurtigt have for få 

timer. 

Det giver mindre tid til at få hvilet ud, og 

til at være sammen med familie og venner. 

Arbejder du på flextid, så kommer der ofte alt 

for mange timer på kontoen. 

Man hvad nu hvis… 

så hvad ville du gøre, hvis døgnet pludselig 

havde 30 timer? Ville du bruge mere tid på 

arbejdet, eller ville du holde mere fri? Prøv at 

tænke den tanke og se, hvad der dukker op 

af ideer og muligheder. Måske kan det tilmed 

inspirere dig til at bruge de nuværende 24 

timer anderledes? 

Personligt ville jeg bruge de ekstra seks timer 


til at stå senere op, nyde min morgen og tage 

en kop kaffe med min kæreste, inden vi skal i 

gang med dagens gøremål. Efter arbejde ville 

jeg løbe eller gå en tur i naturen og virkelig 

nyde den, dens liv og dufte, mens det er lyst. 

nu, hvor jeg har brugt to af de ekstra timer, 

så kunne jeg også tænke mig, at have god tid 

til at gøre noget særligt ud af aftensmaden- 

sådan lidt slowfood agtigt – og vi ville være 

færdige med at spise og rydde op i god tid inden 

tv-nyhederne. i dag foregår det ofte med 

tallerkenen på skødet og en hurtigt opvarmet 

rest. og så er der tilmed tid tilbage til at se en 

spændende film og læse i en god bog, inden 

sovetid. 

se, det ville virkelig give livet mere kulør! 

Lisbet engholm, produktrådgiver privat 

i tryg: Læse flere bøger 

”Jeg ville gå en tur på en time hver dag når 

jeg kom hjem fra arbejde eller gå i haven og 

stresse af. Tage en lille lur. Læse nogle flere 

bøger. Lave noget frivilligt arbejde. strikke og 

male. Være mere sammen med min familie.” 

”Ville nok også blive hængende længere 

oppe om aften og se nogle af de udsendelser

de sender i fjernsynet, når jeg normalt sover, 

fordi de lyder tit mere interessante. og jeg 

ville ikke have dårlig samvittighed over de ting 

jeg ikke når, for jeg ville nå det hele.” 

Christine raun, projektleder i tryg: 

gøre det, som gør mig glad 

”Hvis jeg havde seks timer mere til rådighed 

hver dag, ville jeg bruge tid på at mærke efter, 

hvad jeg virkelig har lyst til at gøre, som gør 

mig glad - og så gøre det.” 

Carina Conte, proceskonsulent i tryg: 

bruges til familie og venner 

”Hvis jeg fik ekstra seks timer i døgnet, ville 

jeg klart bruge dem på familien og vennerne, 

som jeg synes man godt kan have lidt dårlig 

samvittighed over for, når dagligdagen bare 

kører med sine 24 timer.” 

”Jeg ville nok også bruge lidt af tiden på at 

gøre noget som jeg godt kan lide, udover 

mit arbejde, naturligvis: Male! Jeg elsker at 

fordybe mig i noget kreativt, at overføre, 

bringe mine kreative tanker og ideer til et 

lærred. Det er noget der giver en indre ro 

for mig, og jeg tror at det er vigtigt, at man 

også tænker på at gøre noget, som man 

bare har lyst til at gøre alene for sig selv 

engang i mellem.” 

Forskellen? 

Får du nogensinde nok timer i døgnet? 

Eller er du bare en af de heldige, der nyder 

weekenderne og ferierne med familien, og 

får nået dit arbejde inden for den normale 

arbejdstid? så kan du jo glæde dig over, 

at de 24 timer vi har i døgnet, bare passer 

godt til dig og dit liv. 

ArbejDSTID 

Hvad kunne du bruge seks ekstra timer 

i døgnet til? 

klik ind på DFL’s hjemmeside, hvor du har mulighed 

for at lægge en kommentar om, hvad 

du kunne bruge ekstra seks timer i døgnet til. 

Måske kan din kommentar hjælpe en kollega 

til at bruge sin tid anderledes? 

Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen 

Tema 

www.dfl.dk | 17

Hvorfor dog vælge en gul? 

Fristelser og uvidenhed 

I bund og grund er det svært at se andet end to faktorer der gør, at nogle vælger en ”gul” faglig organisation frem for den, 

der forhandler overenskomsten og har fingeren på pulsen i deres selskab: Fristende reklamer og uvidenhed om, hvad man 

(ikke) får for pengene. Medlemsfremgangen i DFL viser dog, at rigtig mange har forstået, hvad det drejer sig om. 

Jamen, hvis man vil spare penge 

på et medlemskab af en faglig 

organisation, hvorfor så ikke bare 

nøjes med at være medlem af en 

a-kasse? 

Hvorfor så smide penge efter 

en alternativ faglig organisation, 

som ikke har overenskomst med 

virksomheden, ikke har kontakt til 

ledelse og Hr-funktion og ikke er 

til stede lokalt, hvor den står klar 

til at støtte og hjælpe, fungere 

som bisidder og kæmper til det 

sidste for at bevare arbejdspladser 

– eller i det mindste for at sikre 


afskedigede medlemmer af DFL 

det bedst mulige afsæt for at 

komme videre? 

Det er ikke svært at finde gode 

spørgsmål, men måske sværere 

at finde gode svar. For er man 

ude efter ret til dagpenge ved 

ledighed, så skal man blot være 

medlem af en a-kasse, og hvis det 

ikke er nok, så kan man jo oven i 

tegne en forsikring mod at miste 

sin indkomst. 

Fristelser og uvidenhed 

Derfor ser det også ud til, at 

valget af en ’alternativ’ faglig 

organisation ofte skyldes at man 

ganske enkelt er uvidende om, 

hvad man får hos dem. Måske har 

man ladet sig friste af en reklame 

om, at familien kan spare 10.000 

kroner årligt ved at skifte, men 

glemmer at sætte sig ind i, hvad 

man egentlig mister af sikkerhed 

og muligheder. 

Du bruger sikkert ikke din faglige 

organisation hver dag, men 

hvis du ser på DFL, så arbejder vi 

hver dag for dig – dels centralt 

med at vurdere og påvirke lovgiv- 

ning, som har indflydelse på din 

hverdag, og forhandle den overenskomst 

med arbejdsgiverne, 

som regulerer din løn og dine 

arbejdsforhold. Ja, det betaler du 

noget for. 

Vi arbejder aktivt for at sikre 

branchen og dig et bedre 

arbejdsmiljø, ikke mindst et 

bedre psykisk arbejdsmiljø. DFL’s 

tillidsrepræsentanter er til stede i 

selskaberne, hvor de er klar til at 

rådgive og støtte, men også pejle 

situationen omkring i kontorerne 

og tage det op med ledelsen, hvis

noget halter. Det betaler du også 

noget for. 

kender branchen 

oven i det, så har vi selv en forsikringsmæssig 

baggrund som gør, 

at vi kan forstå dine problemer og 

virkelig gøre noget for dig. Det betaler 

du ikke for, men det vil være 

værdifuldt den dag, hvor tingene 

brænder på for dig. 

Lad os lige slå fast, at de gule 

ikke er fagforeninger. De har ingen 

særlig relation til dit fag og det vil 

være et rent tilfælde, hvis du får 

kontakt til en rådgiver som har 

baggrund fra forsikringsbranchen. 

De gule organisationer kan 

heller ikke benytte det fagretslige 

system, som fagforeninger med 

en hovedaftale og overenskomst 

har mulighed for, men må ty til de 

civile domstole. Hvordan vil din 

private situation være, hvis din sag 

skal gennem en årelang behandling 

i en civil domstol før du måske 

får tilkendt en erstatning? 

dFL er ikke dyr 

rent kontingentmæssigt ligger DFL 

i den billige ende, for her betaler 

du kun 225 kr. om måneden, svarende 

til 2.700 kr. om året. Du kan 

stadig spare lidt ved at vælge en 

gul organisation, men du får heller 

ikke det samme for pengene. 

For hovedparten af dem, der er 

’kunde’ i de gule organisationer er 

situationen den, at de er dækket 

af en kollektiv overenskomst, som 

organisationen ikke har indflydelse 

på – den forhandles jo af DFL. 

Ud over din løn forhandler vi 

også din pension, så vi kan sikre 

dig et godt grundlag for at du kan 

nyde din pensionisttilværelse. Vi 

har også forhandlet sociale afsnit 

ind i overenskomsten, som f.eks. 

attraktive barselsvilkår, ret til fri 

ved børns sygdom og pasning af 

døende – for blot at nævne nogle 

få eksempler. Det er også DFL’s 

indsats som har gjort, at du har fri 

fredag efter kr. Himmelfartsdag. 

Du har også en rigtig god forsikringsordning 

med Forenede gruppeliv, 

forhandlet af DFL, der vil 

sikre dig og din familie i tilfælde af 

død og invaliditet. Den har tilmed 

en forsikring for dig og dine børn 

som træder til ved kritisk sygdom. 

Denne forsikring har du automatisk 

som ansat i selskaberne under 

DFL’s overenskomst. og det er DFL 

som har sikret, at du har den. 

og sidst, men ikke mindst tager 

vi i DFL aktivt del i udvikling af faget 

i form af branchens uddannelser 

og efter- og videreuddannelse 

for vores medlemmer. 

dyrt at vælge billigt 

i DFL tror vi på kvalitet, koblet med 

en dybtgående faglighed. Det vil vi 

ikke gå på kompromis med, for det 

er vores faste overbevisning, at kun 

på den måde vil du få de trygge 

rammer, den sikkerhed og støtte, 

som du skal have. Vi har ikke 

megen sympati for organisationer, 

som kalder sig faglige, men i bund 

og grund er en udvidet retshjælpsforsikring 

uden fagligt indhold. 

kommer du ud i en situation, 

hvor du får en advarsel eller afskediges, 

så har du brug for støtte 

her og nu – og fra en person som 

forstår din situation og har viden, 

erfaring og værktøjer til at hjælpe 

dig effektivt. Du kan ikke være 

tjent med andet – og slet for blot 

at spare måske 7-800 kr. om året i 

kontingent. 

DFL giver værdi for dine kontingentkroner! 

Tekst: Lone Clausen, redaktionen 

HAR DU KØREKORT? 

DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DE FLESTE 

KAN SIGE JA TIL. MEN BETYDER DET 

OGSÅ, AT DU ER GOD TIL AT KØRE BIL? 

På Forsikringsakademiet har vi sat en værdi på 

din uddannelse, i form af en universel certificering, 

baseret på en fælles referenceramme. 

Certifikaterne er din personlige dokumentation 

for, at du har opnået en given kompetence og det 

betyder, at du med stolthed kan fremvise et 

gyldigt kørekort, som opfylder de standarder som 

kunder, og arbejdsgivere efterspørger. 

LÆS MEGET MERE OM DE 

NYE CERTIFIKATER PÅ: 

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK 

FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET 

ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00 

OG HØR NÆRMERE. 

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER 

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 

2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00 

6203_94x240_annonce.indd 1 25/05/12 11.23 

www.dfl.dk | 19

www Ny HjeMMeSIDe 

Fokus på hjemmesiden: 

Sådan fungerer 

tilmelding til DFL’s regionale 

arrangementer 

DFL’s medlemmer har taget rigtig godt imod arrangementssystemet på den nye hjemmeside, 

som styrer til- og afmelding til de regionale arrangementer. 

Det tager vel altid lidt tid at skulle vænne sig 

til nye måder at gøre tingene på, men vi tør 

godt sige, at DFL’s medlemmer har fået rigtig 

god glæde af det nye arrangementssystem, 

som er en del af hjemmesiden. At påstanden 

holder ses tydeligt af, at systemet nu har håndteret 

en stribe arrangementer med hundreder 

af tilmeldinger uden at give brugerne de store 

problemer. Antallet af mails og telefonopkald 

om hjælp og vejledning har været meget lille, 

og tilmeldingerne til arrangementerne tikker 

hurtigt ind, når der via hjemmesiden og emailnyhedsbreve 

informeres om arrangementerne. 

i det følgende er en tjekliste til, hvordan man 

til- og afmelder sig et arrangement samt svar 

på de spørgsmål, som vi oftest får fra medlemmerne. 

Hvem kan deltage og hvad koster det? 

Alle medlemmer af DFL kan deltage på alle 

regionale arrangementer, ligegyldigt hvor i 

landet de foregår. Men man skal altså være 

medlem af DFL, så det er ikke muligt at tilmelde 

eller medbringe gæster. 

Det er gratis at deltage i regionale arrangementer, 

men al transport er for egen regning. 

information om arrangementer 

De regionale arrangementer annonceres via 

email-informationsbrevet Regional Info 

og er altid placeret på hjemmesiden under 


Arrangementer (klik på Se alle. Hvis du 

ikke står på hjemmesidens forside, så klik 

på MEDLEMSSERVICE menuen, og under 

MEDLEMSFORDELE derefter på Regionale 

arrangementer). Endelig informeres der om 

dem i medlemsbladet Forsikring, der udkommer 

seks gange om året. 

Tip: se hurtigt alle aktuelle regionale arrangementer: 

klik på den gule boks på forsiden 

af hjemmesiden, som hedder REGIONALE 

ARRANGEMENTER 

sådan tilmelder du dig 

Tilmelding kan kun ske via hjemmesiden – 

dfl.dk – og du skal være logget ind, for at 

kunne tilmelde dig. Hvis der er tvivl om, hvordan 

du logger ind, så klik på Hjælp til login 

øverst i den mørkeblå bjælke på hjemmesiden. 

når du er logget ind, så find arrangementet 

ved at klikke på Se alle, der står ved siden af 

ordet ARRANGEMENTER – se også tippet 

ovenfor. Foretag en filtrering og klik herefter 

på det arrangement, du er interesseret i. 

nederst på arrangementets side er en grå box, 

hvor overskriften er TILMELDING TIL AR- 

RANGEMENT. i boxen finder du dine stamdata 

samt en knap, hvor der står Tilmeld > 

klik på den for at tilmelde dig arrangementet. 

Tjek dog lige først, at dine stamdata er i 

orden – specielt din email-adresse – og hvis 

ikke, så klik på linket Ret mine stamdata 

for at foretage rettelser. Der kræves en korrekt 

email-adresse for at du kan tilmelde dig et 

arrangement. 

når du har tilmeldt dig et arrangement 

sendes der automatisk en bekræftelsesemail til 

din email-adresse. Udskriv denne og medbring 

den til arrangementet, da den fungerer som 

adgangsbevis til de regionale arrangementer.

Hvis du har specielle ønsker 

i tilmeldingsfeltet er der et felt til Bemærkninger. 

i dette felt kan du oplyse arrangøren 

af det regionale arrangement om forhold der 

bedes tages højde for, eksempelvis hvis du er 

kørestolsbruger, vegetar eller lignende. 

Bemærk, at der ikke kan tages hensyn til 

ønsker om andres deltagelse, f.eks. at du kun 

vil deltage hvis et givet andet medlem også 

kan deltage. 

sådan fungerer ventelisten 

Da der er et begrænset antal pladser på de 

regionale arrangementer, gælder først-til-mølle 

princippet. Får du ikke en plads i første omgang, 

kan du vælge at komme på ventelisten. 

når et medlem afmelder sin plads, sendes 

der automatisk en e-mail til alle, der er på 

ventelisten. Herefter gælder først-til-mølle 

princippet for tilmelding, så man skal være 

hurtig. Der kan dog komme flere afmeldinger, 

og derfor blive flere chancer for at 

komme med. 

sådan afmelder du dig 

Hvis du alligevel ikke kan komme til et arrangement, 

som du er blevet tilmeldt, så skal du 

huske at afmelde dig igen, så et andet medlem 

kan få din plads. 

Afmelding kræver blot et par klik på hjemmesiden, 

når du er logget ind. På forsiden under 

MINE ARRANGEMENTER (lidt nede på siden 

i orange boks) klikker du på det arrangement, 

som du er tilmeldt. 

når du er inde på selve arrangementet, så 

klik på Afmeld mig fra arrangementet/ 

kurset-knappen. Du modtager herefter en 

email som bekræfter, at du er afmeldt arrangementet. 

Du kan også vælge at afmelde dig ved at 

klikke på linket Hvis du ikke længere ønsker 

at deltage… der er i den email, som du 

fik som bekræftelse, da du tilmeldte dig. 

se, hvilke arrangementer du er tilmeldt 

Log ind på hjemmesiden og rul lidt ned på 

forsiden. Her finder du den ovenfor nævnte 

orange boks under overskriften MINE AR- 

RANGEMENTER, hvor du finder en liste over 

de arrangementer, du er tilmeldt. 

Hvis du er tilmeldt flere end der kan stå i boksen, 

så klik på Se alle for at se en liste over alt, 

hvad du er tilmeldt. 

Ny HjeMMeSIDe 

www 

Du kan også se dine tilmeldinger via Min 

side, hvor du klikker på fanen Mine arrangementer. 

Husk at møde op 

Det er vigtigt, at du møder op til de arrangementer, 

du er tilmeldt. Der er bestilt mad og 

drikkevarer til dig, og hvis du udebliver uden 

at afmelde dig spærrer du pladsen for et andet 

medlem, som ellers kunne have fået glæde af 

din plads. 

Husk derfor at afmelde dig, hvis du bliver 

forhindret i at deltage. 

Hvis du har spørgsmål til et arrangement 

Alle regionale arrangementer arrangeres af regionerne 

i DFL. Du bedes derfor kontakte den 

ansvarlige for netop det arrangement, som du 

har spørgsmål til. Du finder en kontaktperson 

med navn og e-mail under hvert arrangement. 


www.dfl.dk | 21

Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark: 

Forsikring er en 

modstandsdygtig 

branche 

22 | Forsikring nr. 6 2012

Ja, der er fortsat tale om krise i samfundet, for 

set fra chefstolen i et forsikringsselskab er der 

ganske enkelt sket en reduktion i mængden 

af ”forsikringsbare værdier” i samfundet på 

ca. 2 pct. årligt de seneste år – eller sagt kort: 

forsikringsmarkedet skrumper ind. 

Skal vi blive ved med at tale om ”krise”, når selskaberne i forsikringsbranchen 

fremlægger det ene rekordregnskab efter det andet? Det spurgte vi Christian 

Sagild, koncernchef for Topdanmark, om. Han afblæser ikke krisen, men betegner 

forsikringsbranchen som ”modstandsdygtig”. 

Men hvad betyder krisen så for selskaberne i 

forsikringsbranchen? Det spurgte Forsikring 

koncernchefen for Topdanmark, Christian 

sagild, om: 

”Forsikringsbranchen er meget modstandsdygtig 

over for kriser, hvilket ganske enkelt 

skyldes forretningsmodellen, der er afgørende 

forskellig fra bankernes. i en bank låner man 

kunderne penge for senere at få dem tilbage 

med fortjeneste. Men man ved ikke, om 

man får dem tilbage, og i krisetider sker det 

ikke sjældent, at kunderne ikke kan betale. 

Modsat i forsikring, hvor man starter med at 

modtage kundernes penge, investerer dem 

og først udbetaler til kunderne igen, hvis de 

får en skade”, forklarer Christian sagild og 

understreger, at det er en meget robust forretningsmodel, 

som ikke er særlig krisefølsom. 

Det ses ikke mindst af, at ingen forsikringsselskaber 

i Europa har været ude i problemer 

under krisen. 

skaderne bliver dyrere for branchen 

Hvis det hen ad vejen viser sig, at præmieindbetalingerne 

ikke dækker udbetalingerne 

tilstrækkeligt ind, så sætter man præmierne 

op. krisen betyder dog, at samfundets værdier 

mindskes – tingene bliver mindre værd – og så 

mindskes værdien af det, som forsikres. 

”skader bliver også dyrere for selskaberne 

på grund af dagens meget lave rente. Det 

skyldes, at vi ikke kan forrente hensættelserne 

til dækning af skader så højt, og dermed skal vi 

bruge en større andel af præmiepengene til at 

betale for kundernes skader. 

Hvor lav må Combined ratio blive? 

”Et forsikringsselskab er en virksomhed med 

tre vigtige parter: Ledelsen, medarbejderne 

og ejerkredsen (aktionærerne). Alle har 

interesse i, at virksomheden tjener penge og 

konsoliderer sig, og i Topdanmark har målet 

i mange år været en dækningsgrad på 10 

pct. som led i at nå dette mål arbejder vi 

for at nå en Combined ratio på omkring 91 

pct., hvilket er på linje med hvad branchens 

øvrige selskaber arbejder mod,” forklarer 

Christian sagild. 

Combined ratio er forholdet mellem på den 

ene side erstatninger og omkostninger, og på 

den anden side kundernes præmieindbetalinger. 

En Combined ratio på 100 betyder, at det 

går lige op, og at selskabet dermed ikke tjener 

penge på forsikringsforretningen. Men hvor 

lav kan Combined ratio blive? 

konkurrenterne står klar 

”Hvis et selskab har succes med at få Combined 

ratio rigtig lav, så vil andre selskaber 

hurtigt få øje på det og gå ind med mere 

attraktive priser. Derfor er dette forhold helt og 

holdent styret af konkurrencen på markedet – 

og den er hård,” understreger Christian sagild. 

”selskaberne i Danmark er utroligt effektive, 

for vi ligger med en omkostningsprocent på 

omkring 15-20, hvor man i udlandet ofte 

ligger på omkring 30. Effektiviteten skyldes 

ikke mindst, at vi er velorganiserede og gode 

til at udnytte teknologi. Hvis du er kunde hos 

Topdanmark kender vi hele dit kundeforhold, 

og kan tage hensyn til det i vores prissætning 

og kundeservice. i udlandet vil det ofte være 

forskellige afdelinger, der sælger dine forskellige 

forsikringer, og det kan give manglende 

overblik over kundeforholdet.” 

ifølge Christian sagild er det lave omkostningsniveau 

i Danmark en hovedårsag til, at 

udenlandske selskaber ikke går ind i markedet, 

www.dfl.dk | 23 

»

» 

for de kan ikke konkurrere på priserne, når 

deres omkostninger er højere. 

Forsikringer skal sælges – de købes ikke 

Udnyttelse af teknologi er fremtidens løsen, 

mener Christian sagild: 

”Til forskel fra bankverdenen, hvor kunderne 

typisk henvender sig med ønske om at købe 

ydelser, så skal forsikringer sælges. Bankerne 

har også haft succes med at lade kunderne 

betjene sig selv via computere og mobile 

enheder, hvor vi i forsikring har vægt på kundeservice 

via telefon. Jo, der bliver større vægt 

på digitale platforme hen ad vejen, men jeg vil 

ikke byde nogen at møde en automat, når de 

har kælderen fuld af vand! Forsikringsprodukter 

kræver kontakt mellem mennesker.” 

når der ikke sker et større salg af forsikring 

via digitale systemer, skyldes det i høj grad at 

branchen er så effektiv. Der er ikke rigtig mulighed 

for at give de store online-rabatter, som 

kunderne vil forvente, fordi online-systemerne 

ikke byder på væsentlig lavere omkostninger 

for selskaberne.” 

Medarbejderne tager bolden 

”Medarbejdernes opgave over for kunderne er 

at ’tage bolden’ og skabe tillid til, at selskabet 

står klar til at hjælpe og støtte. Det bruger 

Topdanmark mange ressourcer på at uddanne 

medarbejderne til, bl.a. ved at medarbejderne 

gennemlytter telefonsamtaler og vurderer, om 

noget kan gøres bedre. Vi gennemfører også 

ca. 60.000 målinger hos kunderne om, hvordan 

de synes at vi har klaret tingene, og ser 

på, hvordan scoren udvikler sig. Det hjælper 

os med at sætte ind de rigtige steder,” siger 

Christian sagild. 

”Jeg tror på, at de kommende år vil byde på 

en rolig tilpasning til nye typer systemer, herunder 

digitalisering af en del af kontakten og 

kundeservicen, men det bliver en rolig proces 

som vores medarbejdere vil kunne tilpasse sig. 

Vi tager elever ind hvert år og jeg vil mene 


at mange af de kompetencer, der kræves i 

fremtiden, kan fås via de forsikringsmæssige 

uddannelser.” 

Christian sagild kan derfor heller ikke se, at 

der i Topdanmark vil ske et større skift til ansættelse 

af medarbejdere med anden uddannelsesmæssig 

baggrund, herunder personer 

med universitetsuddannelser. Men der vil altid 

være funktioner, som kræver andre uddannelsesmæssige 

kompetencer. 

godt samarbejde 

i Topdanmark vejer hensynet til medarbejderne 

tungt. Da krisen påvirkede selskabet 

mest indførte man ”intelligent ansættelsesstop”, 

fremfor en større opsigelsesrunde. 

i den forbindelse nævner Christian sagild, 

at der er et usædvanligt godt samarbejde 

mellem selskabet og DFL’s personaleforening, 

hvor Charlotte Hougaard sidder som 

formand og i øvrigt også som medlem af 

”Medarbejdernes opgave over for kunderne er at ’tage bolden’ og skabe tillid 

til, at selskabet står klar til at hjælpe og støtte. 

selskabsbestyrelsen. Det giver jævnlig kontakt, 

men endnu vigtigere for samarbejdet 

er det, at personaleforeningen repræsenterer 

medarbejderne i mange udvalg og arbejdsgrupper 

i selskabet. 

”Ledelsen har fået gennemført mange store 

organisationsændringer de senere år, og de er 

sket på en god måde på baggrund af dialogen 

mellem selskabet og personaleforeningen. 

Der er meget få sager, som vi ikke gennem 

positiv dialog kan finde en fornuftig løsning 

på. i det hele taget er personaleforeningens 

repræsentanter gode til at kommunikere på en 

måde, hvor de ikke optræder som talerør for 

ledelsen.” 

Christian sagild understreger, at der gøres 

et stort arbejde i selskabet for at sikre en 

god medarbejderkultur, med åbne kommunikationskanaler 

mellem medarbejdere og 

ledelse. Han deltager blandt andet på personaleforeningens 

seminar for de tillidsvalgte 

i selskabet, hvor han svarer på deres mange 

spørgsmål. 

Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark, 

roser samarbejdet med DFL’s personaleforening. 

Og så lige det med solpanelerne… 

”Ja, det kan betale sig for selskabet! Vi har 

5000 kvadratmeter solceller på taget, og 

de kan dække ca. 15 til 20 pct. af selskabets 

strømforbrug på årsbasis. Vi er som virksomhed 

tilmed dårligere stillet end private 

husstande, da vi ikke som dem kan sælge 

overskudsstrøm tilbage til elnettet. Alligevel 

er investeringen i solceller en god forretning,” 

understreger han. 

Han forklarer, at Topdanmark er en forretning, 

så et krav om at ledelse eller medarbejdere 

skulle til at køre elbiler, ville være at 

blande sig i medarbejdernes adfærd. og det 

beskæftiger selskabet sig ikke med. 

Heller ikke på sundhedsfronten, hvor der 

er et utal af tilbud, men ingen løftede pegefingre. 

som Topdanmark medarbejder får man 

tilbud om sundhedstjek, ernæringsrigtig kost 

og støtte til motion, og det benytter mange 

sig af. nyt er det, at man som del af sundhedsforsikringen 

har adgang til anonym stressrådgivning, 

men det er så nyt, at selskabet endnu 

ikke ved om tilbuddet benyttes. 

På vej ud af hovedindgangen måtte jeg bane 

mig vej gennem en stor flok sportsklædte 

medarbejdere, der stod klar til en løbetur efter 

arbejdstid. De var der helt klart for deres egen 

skyld – hvilket blot understregede Christian 

sagilds budskaber. 

Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen

KORT NyT 

Nu kommer eU ind 

på livet af os 

Meget af det, der sker på EUplan, 

har ikke den store indvirkning 

på vores daglige arbejdsliv i 

forsikringsbranchen. Men nu skal 

vi spidse ørerne, for med insurance 

Mediation Directive 2 (iMD2) kan lovgivningen 

fra EU få betydning for alle, der arbejder med 

salg af forsikringer. 

Der er gode tanker bag iMD2, som har til hensigt at 

sikre beskyttelse af forsikringskunderne. iMD2 skal sikre, 

at kunderne kan gennemskue hvad en forsikringssælger 

eller virksomhed har ud af at sælge et givent forsikringsprodukt. 

Der er krav til sælgernes kompetencer, som kan 

betyde, at mange skal på skolebænken igen. om ikke 

andet, så for at erhverve beviser på den rigtige viden. 

i DFL er vi ikke positive over for alt, der er foreslået i 

iMD2, selv om der er meget godt i direktivet. DFL vil 

arbejde for beskyttelse af medarbejdernes privatliv, så 

de ikke tvinges til at fremlægge detaljer om deres løn 

og bonusforhold. krav om uddannelse og certificering 

skal være rimelige og det skal være klart, at det er 

selskaberne og ikke den enkelte medarbejder, som har 

ansvaret for uddannelse og certificering. Direktivet 

foreslår også sanktioner – bøder – hvor DFL vil arbejde 

på at sikre, at hvis en medarbejder ellers følger selskabets 

regler, så er det selskabet og ikke medarbejderen, der i 

givet fald straffes. 

På plussiden er, at iMD2 indeholder regler omkring 

’sladreordninger’ – whistleblowing – som gør, at man 

som medarbejder beskyttes, hvis man rapporterer om 

ulovligheder i virksomheden. DFL kræver, at beskyttelsen 

er så god, at de ansatte også tør slå alarm. 

Lang proces omkring eU-direktiver 

Et EU direktiv er en EU lov, som – når den bliver vedtaget 

– gælder i alle EU-landene, og ligger over vores 

eventuelle lokale love på området. iMD2 er endnu blot 

et udkast, men er på vej gennem den lange proces, som 

før eller senere fører til vedtagelse. Undervejs er der dog 

mulighed for at påvirke indholdet, og det er, hvad DFL 

gennem medlemskabet af nFU og Uni arbejder med. 

Det kan forventes, at forslaget i 2013 er færdigbehandlet 

og – forhåbentlig – tilpasset vores ønsker, og så går der 

fra ét til tre år før reglerne skal være indført i Danmark. 

Whistleblowing i praksis: 

Det kan betale sig at sladre 

Mens de fleste i det 

danske erhvervsliv 

– herunder forsikringsselskaberne 

– stadig kun snakker 

om whistleblowerordninger, 

hvor man 

anonymt kan anmelde 

mistanke om ulovlige 

forhold, så har det 

andre steder fungeret i 

årevis. og øjensynlig kan man visse steder opnå en ordentlig jackpot, hvis man 

sladrer om en tilstrækkelig stor sag. 

Det skete for bankmanden Bradley Birkenfeld i UsA, som godt nok måtte en 

tur i fængsel i 40 måneder for at have medvirket til skattesvindel, men som 

efterfølgende fik et solidt plaster på såret i form af 600 millioner kroner – 104 

mio. dollar – for sin afsløring af skattesagen og bidrag til, at svindlerne blev 

dømt. 

sagen var da også stor, for det samlede beløb, som det amerikanske skattevæsen 

kunne lægge deres hånd på, efter at Bradley havde afsløret, at de 

mange penge var gemt på schweiziske bankkonti, var ikke mindre end 5 milliarder 

dollars. 

i skattevæsenet betragtes resultatet som en stor succes for det program, der 

netop giver mulighed for at belønne whistleblowers. og så er Bradley selv jo 

nok også meget godt tilfreds med, at pensionen i den grad er på plads. 

Nyt HD brobygningsforløb 

INfOsIDe 

Forsikringsakademiet kan slå fast, at brobygningsforløbet fra forsikringsuddannelserne 

til HD-studiet er en succes: Den 15. september startede 19 deltagere 

på det andet HD Brobygningsforløb, mens hele 40 gennemførte og bestod 

første hold. HD Brobygningsforløbet tilbydes i samarbejde med Aalborg Universitet 

og har til formål at give forsikringsbranchens medarbejdere adgang til 

det offentlige uddannelsessystem. 

og tallene underbygger, at Brobygningsforløbet dækker et reelt behov i 

branchen for at uddanne sig i mere end blot forsikringsfag. Af de 40, som gennemførte 

og bestod det første Brobygningsforløb, starter 27 dette efterår på 

HD 2. del i organisation og ledelse og to starter på MBA studiet. 

Brobygningsforløbet udbydes af Forsikringsakademiet med undervisere 

fra Aalborg Universitet. Forløbet tager ca. syv måneder og afsluttes med en 

realkompetenceprøve. når denne er bestået, har man adgang til HD 2. del på 

Aalborg Universitet og skal dermed ikke tage HD 1. del. 

Har man derudover også erfaring med ledelse og strategi, kan en bestået 

realkompetenceprøve også give adgang til at læse MBA på Aalborg Universitet. 

www.dfl.dk | 25

INfOsIDe 

NyT FRA DFL uNGDOM 

DFL Ungdom på UNI-Europe Youth Summer School: 

Viden og netværk under Italiens sol 

At tage på sommerskole kan bestemt være noget man gør af lyst – lyst til at blive klogere og netværke med ligesindede. 

At det tilmed foregår i Italien, gør det jo bare endnu mere attraktivt. 

Jeg har altid kun hørt om sommerskole – oftest i amerikanske film - som 

noget, der bestemt ikke var fornøjeligt: nærmest noget for dumme 

børn, der ikke kunne komme videre i livet, hvis ikke de tog sig sammen 

og lærte tingene. 

Heldigvis var det ikke hvad jeg skulle af sted til, for dette års sommerskole 

for unge europæiske tillidsvalgte, Uni-Europe Youth summer 

school, blev holdt i italien. Her var vejret fantastisk, hvilket gjorde det 

svært at holde koncentrationen på tidspunkter, hvor airconditioneringen 

ikke virkede efter hensigten og gjorde lokalet ekstremt koldt eller ekstremt 

varmt. Men det er vel bare italien, som vi kender det. 

varmt som i en sauna 

Jeg ankom til Bologna lufthavn og vidste blot, at jeg skulle tage et tog 

videre til en by, ca. 1 times togkørsel væk. Efter kyndig vejledning fra 

turistinformationen fandt jeg bussen, der kører til togstationen. Ved et 

lykketræf mødte jeg en, som syntes at jeg så tilpas fortvivlet og tilstrækkelig 

”ikke-italiensk” ud, at hun godt turde spørge, om jeg også skulle 

på sommerskole. så havde jeg i det mindste en at fare vild sammen 

med. 

Halvanden time senere tjekker vi ind på hotellet efter en 35 graders 

saunavarm togtur. Heldigvis havde hotellet et pool-område, som vi 

skyndte os hen til, for at blive lidt kølet ned. Der var stadig nogle timer 

til, at vi skulle møde de øvrige sommerskoledeltagere, som kom fra ni 

forskellige europæiske lande. 

afpudsning af det engelske 

Et af sommerskolens vigtige formål var at hjælpe os med at skabe et 

netværk for nye tillidsrepræsentanter samt lære os forhandlingsteknik, 

samarbejde på tværs af organisationer samt præsentations- og kommunikationsteknik. 

En sidegevinst var at vi alle fik pudset vores engelskkundskaber af, for 

hele kurset foregik naturligt nok på engelsk, for at alle deltagerene fra ni 

forskellige lande kunne forstå hinanden. selv var jeg den eneste dansktalende 

person. 

Der gik dog kun en halv dag, hvorefter jeg helt glemte hvor pinligt jeg 

synes det var at tale dansk-engelsk, og får involveret mig i debatter om 

både arbejdstid, lønpolitikker og ledelsesstil. 

stilen er forskellig 

Det viste sig hurtigt, at klimaet for det faglige arbejde er meget forskelligt 

i selv de nordiske lande, når de ses i forhold til resten af Europa. 

Historierne fra de andre lande om, hvordan fagforeninger nærmest 


bekriger ledelsen får mig til at tænke tilbage på, hvordan jeg har læst i 

historiebøgerne, at det fungerede under Danmarks egen industrialisering. 

Vi er kommet langt siden – og i forhold til mange andre steder i 

Europa – og i dag tror jeg meget på den dialogbaserede kommunikation, 

hvor strejke eller lignende er den absolut sidste og yderste 

konsekvens. 

krævende præsentation 

På sommerskolens sidste dag skulle vi gennemføre en præsentation 

af noget, der betyder noget for os. Den skulle være på tid, og måtte 

maksimalt afvige med 10–15 sekunder. Det var meget sværere end 

jeg havde troet det muligt – og så skulle den jo holdes på engelsk. På 

trods af, at vi havde det meste af en uge at forberede os, var alle både 

nervøse og spændte. Men præsentationerne gik alligevel rigtig godt og 

for de få, der havde problemer undervejs, lod vi andre som om, at de 

gjorde det rigtig godt. 

så med i bagagen hjem fra sommerskolen havde jeg, foruden nyttige 

faglige teknikker, nu også gode kontakter til faglige aktive unge i andre 

lande, og også til en række organisationer – både nogle, der ligner DFL 

og DFLU, og til andre der bestemt ikke har mange lighedspunkter. Jeg 

fik også øget min sociale kompetence, er blevet mere sikker på mig selv, 

specielt hvis jeg skal tale engelsk. 

og sidst men ikke mindst, så havde jeg haft en fantastisk tur. De mennesker 

jeg mødte har jeg fortsat kontakt til. 

Alt i alt, vil jeg varmt anbefale Uni-Europe Youth summer school til 

enhver ny tillidsrepræsentant under 35 år – eller måske vinterskolen, 

som også skulle være en mulighed. Måske afholdes den på et fantastisk 

italiensk skisportssted. 

Tekst og foto: Kim Faurdal, redaktionen

NyT FRA DFL uNGDOM 

UNI-Europa Youth Nordic Area Meeting 

Gang i det internationale 

ungdomsarbejde 

Fagforbundet Hk i norge inviterede i år til et nordisk møde i det 

internationale ungdomsarbejde. i Hk’s bygning ved regeringskvarteret 

i oslo kunne vi fra mødelokalets vinduer se de stadig 

ødelagte vinduer i regeringsbygningen fra dengang for lidt over 

et år siden, da navnet ’Anders Breivik’ gik verden rundt. Hvorom 

alting er, stod de mange ødelagte vinduer i skarp kontrast til 

resten af oslo. 

De fleste af deltagerne var naturligt nok fra norge, men ud 

over de seks deltagere fra Danmark var også sverige, Finland og 

island godt repræsenteret. 

Det nordiske ungdomsmøde er stedet, hvor de nordiske lande 

kan danne fælles front og fremsætte fælles ønsker til den større 

Uni Youth organisation, de såkaldte ”motions”. Alle kan fremsætte 

motions, men de bliver selvsagt taget mere seriøst, når et 

helt område går sammen om dem. 

Forarbejdet til de motions der blev behandlet på det nordiske 

møde, har som udgangspunkt mere end et enkelt land i ryggen. 

Dog skal det nævnes at processen endnu ikke er færdig, for først 

når et motion er færdigudformet, stiller man som fagforening sin 

støtte til det. og det sker først senere, når de er pudset helt af. 

imellem vores arbejde med motions, havde norge arrangeret 

en række aktiviteter. Der var et foredrag med en af norges 

førende eksperter inden for nationalistisk højreekstremisme, 

Henrik Lunde. Et meget spændende foredrag, med meget stof 

til eftertanke, specielt set i lyset af norges egen forfærdelige 

højreekstremistiske sag. 

Den nordiske gruppe besøgte også stortinget, som er det 

norske Folketing. Det blev nogle spændende timer, hvor vi fik 

indblik i hvad de i norge har af udfordringer, og hvordan de 

forsøger at takle dem. Alt sammen med et særligt fokus på 

ungdommen. 

Alt i alt en givtig tur til oslo. Hvor vi besluttede at arbejde 

videre på nogle af forslagene til motions, mens andre blev kasseret. 

REGIONALE ARRANGEMENTER 

FAGLIGT 

DFL støtter langtidsledige 

INfOsIDe 

Hellere dø af grin end af stress! 

Foredrag med virksomhedskonsulent gunnar Ørskov. Afholdes i 

Aabenraa den 24. oktober kl. 18.00. 

Tilmeldingsfrist er 16. oktober. 

Da landbolivet blev en by i provinsen 

Foredrag med professor Johs. nørregaard Frandsen. Afholdes i Højslev 

(tæt på skive) den 25. oktober kl. 18.00. 

Tilmeldingsfrist er 19. oktober 

Christiansborg, før og nu 

Foredrag med Hans Engell. Afholdes 

i København Ø den 29. oktober kl. 

17.30. 

Tilmeldingsfrist er 22. oktober. 

Forsikringssvindel 

Foredrag om efterforskning omkring forsikringssvindel. Afholdes i 

Rønne den 8. november kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 1. november. 

Ved redaktionens slutning var der stadig ledige pladser på ovennævnte 

arrangementer. Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk 

under Arrangementer. 

DFL iværksætter et projekt for at få langtidsledige medlemmer tilbage i 

arbejde så hurtig som muligt, da de står til at miste retten til dagpenge 

om meget kort tid. 

som konsekvens af regeringens dagpengereform, der har afkortet dagpengeperioden, 

har DFL et antal langtidsledige medlemmer, som vil miste 

deres forsørgelsesgrundlag på grund af bortfald af dagpenge. De første 

står allerede til at miste retten til dagpenge inden udgangen af 2012. 

selv om der er tale om relativt få DFL-medlemmer, der vil risikere at blive 

ramt af dagpengeperiodens afkortning, så kan det blive en økonomisk 

katastrofe for dem. DFL har derfor besluttet at kontakte disse medlemmer 

og tilbyde dem valget mellem et jobsøgningsforløb via FTF-A eller et 

jobsøgningsforløb via et eksternt konsulentfirma. 

Der er i første omgang tale om en aktivitet over for de medlemmer af 

både DFL og FTF-A, som rammes af dagpengestoppet frem til 1. april 

2013. også herefter vil der løbende være medlemmer, som kan komme til 

at stå i den triste situation, ikke længere at være dagpengeberettiget, og 

DFL vil løbende tage stilling til, hvordan de kan hjælpes. 

www.dfl.dk | 27

INfOsIDe 

KORT NyT 

Lej feriebolig i 2013 

Udlejningen af Finanssektorens ferieboliger for uge 1 til og med 21 i 2013 starter 

den 7. november 2012 klokken 10.00 og foregår via nettet. reservationer er baseret 

på ’først til mølle’ princippet, så det er klogt at være hurtig. 

Ud over den dejlige ferielejlighed i Berlin er der nu indgået aftale med Lalandia 

som betyder, at du kan leje feriehus der til meget attraktiv pris. 

klik dig ind på dfl.dk/indhold/ferieboliger og læs mere. 

Den danske model findes 

på Facebook 

DFL er bare én af mange fagforeninger, som anser ”den danske model”, som den 

bedste måde at regulere arbejdsmarkedet på i dag og i fremtiden. Flere fagforeninger 

har været i medierne med støtte til ”den danske model”, men FoA – et 

fagforbund for offentligt ansatte – har ligefrem oprettet en Facebook side for den 

danske model. siden er ikke uden humor, for man kan komme i tvivl om, hvorvidt 

der er tale om en fanside for danske fotomodeller, men nærmere læsning bringer 

dog flere faglige budskaber end modelfotos. Men kig og døm selv ved at søge på 

”den danske model” i Facebook eller gå ind her: facebook.com/DenDanskeModel 


Ingen effekt af 

motionen, hvis du 

arbejder ved skærmen 

stillesiddende adfærd er i sig selv en risikofaktor med 

negativ indflydelse på helbredet, uanset om man dyrker 

motion eller ej, siger rapport om danskernes alt for stillesiddende 

hverdag. 

selv om du cykler langt til arbejde og knokler i træningscentret 

et par gange om ugen, kan du alligevel 

have forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme 

og diabetes. Anbefalingerne om en halv times motion 

om dagen er ikke nok, viser en stor rapport fra Vidensråd 

for Forebyggelse. 

i dag har 40 procent af danskerne stillesiddende 

arbejde, og antallet er stigende. Men stillesiddende 

adfærd hænger ikke nødvendigvis sammen med, om 

man i øvrigt er fysisk aktiv. Men derfor bør man alligevel 

gå i fitnesscentret, for der er stadig en sundhedsmæssig 

positiv effekt ved at træne. 

Derimod kan der vindes meget ved at sætte ind i 

arbejdstiden. Undersøgelser viser, at hvis man blot 

afbryder den stillesiddende adfærd med nogle få minutter 

to til tre gange i timen, så får man en positiv effekt 

sammenlignet med at sidde helt stille. 

Anbefalingerne er derfor: Let dig fra kontorstolen i 

løbet af arbejdsdagen. Du kan nemlig ikke kompensere 

for de mange stillesiddende timer ved at træne hårdt et 

par gange om ugen.

NyT FRA PERSONALEFORENINGERNE 

GF Forsikring 

reduktion i ledelsen og flere medarbejdere 

Der har været en større organisationsændring i gF Forsikring, som 

medførte en reduktion af antallet af medlemmer af direktionen og af 

afdelingsledelsen. Herudover er flere chefer og teamledere blevet omplaceret. 

Der er taget godt imod ændringen i det meste af organisationen. 

De øvrige medarbejdere har ikke været berørt af ændringen, men kan 

derimod se frem til nye kolleger, da der skal ansættes flere i selskabet. 

Nordea 

i nordea Liv & Pension ser vi frem til den årlige generalforsamling, 

der afholdes mandag den 26. november. stedet vil som vanligt 

være Bryggeri skovlyst. Vi ser frem til en god debat med stor 

deltagelse fra mange af vores medlemmer. ikke mindst glæder vi 

os til årsberetningen fra formanden Connie Borgen og til vores 

gæstetalere. 

PFA 

Nyt tilbud til gravide 

PFA har fra 1. september indgået et projektsamarbejde med Jean Vennestrøm, 

der er graviditets-coach og PhD i grundbiologi. Formålet med 

projektet er dels, at hjælpe gravide medarbejdere til at få større trivsel 

gennem graviditeten og en lettere fødsel. Dels at undersøge forskellige 

redskaber, som kan bidrage til en optimal graviditet med færre graviditetsproblemer 

og sygdomme. 

Projektet strækker sig over tre år og finansieres delvist 

af fondsmidler fra bl.a. Falck Health Care. 

gratis personlig graviditets-coach 

kort fortalt tilbydes gravide medarbejdere en 

gratis personlig graviditets-coach, som via samtaler 

og rådgivning fokuserer på fire områder, der 

har betydning for en vellykket graviditetsperiode: 

Arbejde, sundhed, Hjemmet og Psyke. 

graviditetsforløbet foregår i PFA og strækker sig 

gennem hele graviditeten frem til barselsorloven. 

Forløbet indeholder bl.a. seks møder af 45 

minutters varighed samt to timers telefonrådgivning 

fordelt i perioden. Møderne foregår 

i arbejdstiden, og PFA betaler tiden. 

INfOsIDe 

engagement - erfaring - ekspertise 

Er du uddannet ingeniør 

og super skarp til kunder? 

Ønsker du at udvikle et bredt kompetencefelt i en 

meget afvekslende hverdag? 

Til vores kunde søger vi en eksamineret skadekonsulent 

til en stilling med udviklingsmuligheder i en 

langsigtet ansættelse, hvor trivsel og tryghed 

vægtes højt. 

Der er tale om en international Loss Adjuster 

virksomhed i hastig vækst, som har brug for en 

rutineret skadekonsulent til property. Du vil indgå 

i et team af meget dygtige medarbejdere, der 

servicerer et bredt udsnit af forsikringskunder med 

hovedvægten på erhvervsområdet. 

Lyder det som en stilling for dig? 

Så læs mere på www.centrum-personale.dk under 

”Ledige Stillinger”. Eller kontakt Tine Nissen Kornum 

på telefon: 33 24 40 80 

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til 

forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. 

Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har 

solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering 

på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til 

sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau. 

LØSNINGER 

Sudoko løsning fra side 31 

....den lette ....den mellem ....og den svære 

695 238 741 

182 974 653 

437 165 982 

524 697 138 

369 481 527 

871 352 496 

946 813 275 

718 529 364 

253 746 819 

187 426 395 

362 759 481 

459 831 726 

691 345 278 

834 267 519 

275 918 643 

543 182 967 

928 673 154 

716 594 832 

SUDCL_126 

786 921 345 

594 738 612 

321 645 897 

SUDCL_4 

152 893 476 

643 257 981 

978 416 523 

869 572 134 

437 169 258 

215 384 769 

SUDCL_129 

www.dfl.dk | 29

INfOsIDe 


Alm. Brand 

Overenskomster stemt hjem 

Alle lokalaftaler i Alm. Brand er nu forhandlet på plads og 

særoverenskomsterne er stemt hjem. 

Personaleforeningen har været i fuld gang med at arrangere 

generalforsamling, som blev afholdt den 6. oktober i københavn. 

For første gang skulle vi holde generalforsamlingen 

samme dag som Alm. Brand Bank – hvilket medførte, at vi 

var sammen med banken om dagens sociale arrangementer. 

sponsor for ”træd til” 

i august måned var Alm. Brand hovedsponsor for cykelløbet 

”Træd til”, hvor Alm. Brand i samarbejde med kræftens 

Bekæmpelse havde arrangeret cykelløb i flere danske byer. 

Mange ansatte i Alm. Brand deltog sammen med deres 

familier. 

Danica 

afskedsreception for gitte jensen 

Den 1. december 2012 

har gitte Jensen fra Danica 

valgt at gå på pension. gitte 

Jensen har de seneste 29 år 

været formand for personaleforeningen 

i Danica Pension. 

i den anledning holdes der 

reception den 8. november 

fra klokken 14.30-16.30 i 

Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Lyngby. 

jubilæer 

Tom Jensen 25 år 

Brian Christensen 25 år 

Mette Eisholt 25 år 

Liv Larsen 25 år 

Annette Hall Jensen 25 år 

Pia Almtoft 25 år 

Liselotte narvi 25 år 

Hanne Lorenzen 25 år 

Marianne Vilstrup 40 år 

susanne Larsen 40 år 

tillykke til eleverne 

Jacob, Mette og Caroline har nu afsluttet deres elevtid, 

og det er meget positivt, at de har fået tilbudt at 

fortsætte som forsikringsmedarbejdere i selskabet. 


SEB 

jubilæer 

Pia Duvald Friis 25 år 

rundvisning 

Den 26.september inviterede personaleforeningen medlemmerne på en 

guidet rundvisning på københavns rådhus. Efter rundvisningen blev de 

berømte rådhuspandekager serveret for deltagerne. 

Topdanmark 

jubilæer 

Birgit sejer Poulsen 40 år 

Lene Hansen 25 år 

Anne-grethe Christensen 25 år 

top OL 

Topdanmark havde inviteret deres medarbejdere fra de kundevendte afdelinger 

til en aktiv og hyggelig søndag. For medarbejderne på sjælland foregik det 

søndag den 2. september ved Bagsværd sø, og for medarbejderen på Fyn og i 

Jylland var det søndagen efter, nemlig den 9. september ved Brabrand sø ved 

Aarhus. Begge steder blev det en hyggelig og festlig dag, hvor medarbejderne 

havde deres familier med og hyggede sig med mange forskellige aktiviteter. 

sundhedstjek til alle medarbejdere 

Topdanmark tilbyder igen i år et sundhedstjek til alle sine medarbejdere. i år 

tilbydes der to forskellige typer test til at få målt sin kondition. En såkaldt max 

test med en hård cykeltest, eller en normal test med let anstrengende cykeltest. 

Medlemsmøde medlemmerne i Liv 

onsdag den 24. oktober har personaleforeningen inviteret medlemmerne fra liv 

og pensionsafdelingerne til et medlemsmøde. 

Fælles dag for tillidsrepræsentanter og ledere 

onsdag den 14. november afholder Hr og personaleforeningen igen en fælles 

dag for alle tillidsrepræsentanter og deres ledere. På dagsorden er punkter som 

samarbejdet i Topdanmark, gennemgang af lokalaftaler og den nye timebanksaftale 

og ikke mindst er der afsat tid til, at den enkelte leder og tillidsrepræsentant 

kan få afholdt den årlige Tr/leder samtale. 

velkommen til 23 nye elever 

Personaleforeningen var med mandag den 3. september, da Topdanmark bød 

velkommen til 23 nye elever. 

Det er glædeligt, at Topdanmark igen i år har valgt at ansætte elever. Faktisk 

står selskabet for knap 25% af det samlede elevoptag i forsikringsbranchen. 

Der er i alt ansat 104 elever i hele branchen. Til sammenligning kan nævnes, at 

bankerne kun har optaget 54 elever i alt på landsplan.


Thisted Forsikring 

sponsor for lokal håndboldklub 

Thisted Forsikring er blevet hovedsponsor for den lokale 

håndboldklub Mors- Thy håndbold. 

Tryg 

jubilæum 

karin Chrøis 25 år 

Finn E. Jensen 25 år 

inge Tang 40 år 

SjOV TIL PAuSEN 

Sudoku ....en let 

www.pibfeatures.com126 

© 

9 5 3 8 1 

6 3 

4 7 6 5 9 

2 4 7 

8 

9 

7 

7 

4 

8 

3 

3 

7 

8 

5 

1 

2 

4 

3 

5 

4 

2 

2 

1 

6 

4 

9 

SUDCL_ 

Sudoku ....en mellem 


© 

1 2 

5 9 4 

8 3 1 7 

6 9 1 8 

5 

7 

7 

2 

4 2 

6 

8 

6 

1 9 

6 

3 

SUDCL_ 

....og en svær 

INfOsIDe 

Sønderjysk Forsikring 

Medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse 

som noget helt nyt er der ved seneste valg til selskabsbestyrelsen i 

sønderjysk Forsikring blevet indvalgt to medarbejderrepræsentanter. 

Foruden en af selskabets assurandører blev Christian Jürgensen, formand 

for personaleforeningen i sønderjysk Forsikring valgt ind: ”Det har været 

et stort ønske fra medarbejderne i mange år, så det er dejligt, at det 

endelig er lykkes”, siger Christian. 

Åbning af nyt skadecenter 

sønderjysk Forsikring har åbnet et nyt skadecenter på Møllebakken i 

sønderborg. Der er pladsmangel på hovedkontoret, og selskabet har 

derfor valgt at samle alt vedrørende skade på en separat adresse. 


© 

2 1 3 4 

7 8 

3 2 4 

1 5 3 4 

6 4 

6 

3 

8 

9 

5 

5 7 

2 

8 

4 

6 

www.dfl.dk | 31 

SUDCL_

Afsender: 

DFL 

Applebys Plads 7 

1411 københavn k 

Ændringer vedr. abonnementet 

ring venligst 3312 4242 Magasinpost SMP 

Id nr: 42842 

Vis din sindstilstand med en fiks 

og klædelig robot-kattehale, som 

aftaster dine hjernebølger og logrer, 

hvis du er glad. Fås også som 

katteører… 

Halen viser, hvordan du har det 

Troede du, at science-fiction filmenes historier 

om at styre rumskibe og våben med 

tankens kraft alene, eller at kunne læse folks 

tanker med eller mod deres vilje var ren … 

science-fiction? 

så tro om igen, for der sker en rivende 

udvikling omkring aflæsning af hjernebølger 

og hvad det kan bruges til. Firmaet Emotiv 

har skabt et EEg-headset, der bare sættes på 

hovedet og stikkes i computerens UsB-stik, 

så kan du kontrollere spil og meget andet 

med hjernen – siger de. 

Langt mere nyttig er robot-kattehalen 

shippo fra neuroWear, der er opkaldt 

efter en populær japansk tegneseriefigur. 

shippo-halen aflæser via et headset dine 

hjernebølger og vil så vise om du er glad, 

Den glade logren varsler ilde 

Forsikring har spurgt Peter kirkegaard, ansvarlig for arbejdsmiljø i DFL, 

om hans syn på hjernestyrede logrende kattehaler på arbejdspladserne: 

”Til tider kan adfærden ude på kontorerne måske være direkte dyrisk, 

men logrende kattehaler og vrikkende robotører kan jo starte en regulær 

lavine af problemer - for hvor stopper denne udvikling: skal ledelsen 

til at have horn i panden, som støder til, når de bliver vrede? 

og det kan blive endnu værre, for hvis du er glad og vrikker veloplagt 

bange, rolig, oprørt og lignende. og den 

gør det på bedste kattevis ved at svaje, vifte 

eller gemme sig mellem benene. neuroWear 

producerer i øvrigt allerede et sæt store katteører, 

necomimi, der vender og drejer sig, 

styret af dine hjernebølger. 

Det lyder skørt og vil nok også se ret 

idiotisk ud, hvis vi begynder at rende rundt 

med hjerne-styrede kattehaler og ører, men 

det tog jo også tid at vænne sig til de små 

bluetooth-headset i ørene… 

og shippo robothalen kan, sammen med 

robotørerne, måske revolutionere arbejdsmiljøarbejdet 

ude i selskaberne: Hvis alle 

medarbejdere udstyres med hale eller ører 

kan man jo nemt se, hvem der er glade og 

hvem der ikke har det så godt. 

Men så kunne man jo egentlig bare springe 

halen over, og lade hjerne-informationen gå 

via trådløst netværk direkte til Hr-afdelingen. 

så kunne de rykke ud, når der blinkede en 

rød sTrEss-advarsel på deres skærm. På den 

anden side kan de så nok også se det, hvis 

man ikke yder optimalt eller ligefrem sidder 

og sover ved skrivebordet. 

Men bliv nu ikke overrasket, hvis din teenagedatter 

om et års tid ønsker sig en shippohale 

til sin fødselsdag, for det skal nok gå 

hen og blive et hit – leder du lidt på nettet 

kan du finde en video, som viser hvordan 

halen fungerer. 

Tekst: Lars H. Knudsen 

med halen, så bliver der sikkert skruet 

op for antallet af telefoner og opgaver 

på dit bord. Først når du stikker halen 

mellem benene, har du jo fået nok om 

(robot-) ørerne!”

Forsikring 6-2012 - DFL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?