Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark: <strong>Forsikring</strong> er en modstandsdygtig branche 22 | <strong>Forsikring</strong> nr. 6 <strong>2012</strong>
Ja, der er fortsat tale om krise i samfundet, for set fra chefstolen i et forsikringsselskab er der ganske enkelt sket en reduktion i mængden af ”forsikringsbare værdier” i samfundet på ca. 2 pct. årligt de seneste år – eller sagt kort: forsikringsmarkedet skrumper ind. Skal vi blive ved med at tale om ”krise”, når selskaberne i forsikringsbranchen fremlægger det ene rekordregnskab efter det andet? Det spurgte vi Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark, om. Han afblæser ikke krisen, men betegner forsikringsbranchen som ”modstandsdygtig”. Men hvad betyder krisen så for selskaberne i forsikringsbranchen? Det spurgte <strong>Forsikring</strong> koncernchefen for Topdanmark, Christian sagild, om: ”<strong>Forsikring</strong>sbranchen er meget modstandsdygtig over for kriser, hvilket ganske enkelt skyldes forretningsmodellen, der er afgørende forskellig fra bankernes. i en bank låner man kunderne penge for senere at få dem tilbage med fortjeneste. Men man ved ikke, om man får dem tilbage, og i krisetider sker det ikke sjældent, at kunderne ikke kan betale. Modsat i forsikring, hvor man starter med at modtage kundernes penge, investerer dem og først udbetaler til kunderne igen, hvis de får en skade”, forklarer Christian sagild og understreger, at det er en meget robust forretningsmodel, som ikke er særlig krisefølsom. Det ses ikke mindst af, at ingen forsikringsselskaber i Europa har været ude i problemer under krisen. skaderne bliver dyrere for branchen Hvis det hen ad vejen viser sig, at præmieindbetalingerne ikke dækker udbetalingerne tilstrækkeligt ind, så sætter man præmierne op. krisen betyder dog, at samfundets værdier mindskes – tingene bliver mindre værd – og så mindskes værdien af det, som forsikres. ”skader bliver også dyrere for selskaberne på grund af dagens meget lave rente. Det skyldes, at vi ikke kan forrente hensættelserne til dækning af skader så højt, og dermed skal vi bruge en større andel af præmiepengene til at betale for kundernes skader. Hvor lav må Combined ratio blive? ”Et forsikringsselskab er en virksomhed med tre vigtige parter: Ledelsen, medarbejderne og ejerkredsen (aktionærerne). Alle har interesse i, at virksomheden tjener penge og konsoliderer sig, og i Topdanmark har målet i mange år været en dækningsgrad på 10 pct. som led i at nå dette mål arbejder vi for at nå en Combined ratio på omkring 91 pct., hvilket er på linje med hvad branchens øvrige selskaber arbejder mod,” forklarer Christian sagild. Combined ratio er forholdet mellem på den ene side erstatninger og omkostninger, og på den anden side kundernes præmieindbetalinger. En Combined ratio på 100 betyder, at det går lige op, og at selskabet dermed ikke tjener penge på forsikringsforretningen. Men hvor lav kan Combined ratio blive? konkurrenterne står klar ”Hvis et selskab har succes med at få Combined ratio rigtig lav, så vil andre selskaber hurtigt få øje på det og gå ind med mere attraktive priser. Derfor er dette forhold helt og holdent styret af konkurrencen på markedet – og den er hård,” understreger Christian sagild. ”selskaberne i Danmark er utroligt effektive, for vi ligger med en omkostningsprocent på omkring 15-20, hvor man i udlandet ofte ligger på omkring 30. Effektiviteten skyldes ikke mindst, at vi er velorganiserede og gode til at udnytte teknologi. Hvis du er kunde hos Topdanmark kender vi hele dit kundeforhold, og kan tage hensyn til det i vores prissætning og kundeservice. i udlandet vil det ofte være forskellige afdelinger, der sælger dine forskellige forsikringer, og det kan give manglende overblik over kundeforholdet.” ifølge Christian sagild er det lave omkostningsniveau i Danmark en hovedårsag til, at udenlandske selskaber ikke går ind i markedet, www.dfl.dk | 23 »
![Fra: Helle Hjorth Bentz [mailto:hebe@ftf.dk] , Sendt: 26 ... - DFL](https://img.yumpu.com/18527838/1/184x260/fra-helle-hjorth-bentz-mailtohebeftfdk-sendt-26-dfl.jpg?quality=85)
Change language