Forsikring 6-2012 - DFL

More documents

Recommendations

Info

» for de kan ikke konkurrere på priserne, når deres omkostninger er højere. Forsikringer skal sælges – de købes ikke Udnyttelse af teknologi er fremtidens løsen, mener Christian sagild: ”Til forskel fra bankverdenen, hvor kunderne typisk henvender sig med ønske om at købe ydelser, så skal forsikringer sælges. Bankerne har også haft succes med at lade kunderne betjene sig selv via computere og mobile enheder, hvor vi i forsikring har vægt på kundeservice via telefon. Jo, der bliver større vægt på digitale platforme hen ad vejen, men jeg vil ikke byde nogen at møde en automat, når de har kælderen fuld af vand! Forsikringsprodukter kræver kontakt mellem mennesker.” når der ikke sker et større salg af forsikring via digitale systemer, skyldes det i høj grad at branchen er så effektiv. Der er ikke rigtig mulighed for at give de store online-rabatter, som kunderne vil forvente, fordi online-systemerne ikke byder på væsentlig lavere omkostninger for selskaberne.” Medarbejderne tager bolden ”Medarbejdernes opgave over for kunderne er at ’tage bolden’ og skabe tillid til, at selskabet står klar til at hjælpe og støtte. Det bruger Topdanmark mange ressourcer på at uddanne medarbejderne til, bl.a. ved at medarbejderne gennemlytter telefonsamtaler og vurderer, om noget kan gøres bedre. Vi gennemfører også ca. 60.000 målinger hos kunderne om, hvordan de synes at vi har klaret tingene, og ser på, hvordan scoren udvikler sig. Det hjælper os med at sætte ind de rigtige steder,” siger Christian sagild. ”Jeg tror på, at de kommende år vil byde på en rolig tilpasning til nye typer systemer, herunder digitalisering af en del af kontakten og kundeservicen, men det bliver en rolig proces som vores medarbejdere vil kunne tilpasse sig. Vi tager elever ind hvert år og jeg vil mene 24 | Forsikring nr. 6 2012 at mange af de kompetencer, der kræves i fremtiden, kan fås via de forsikringsmæssige uddannelser.” Christian sagild kan derfor heller ikke se, at der i Topdanmark vil ske et større skift til ansættelse af medarbejdere med anden uddannelsesmæssig baggrund, herunder personer med universitetsuddannelser. Men der vil altid være funktioner, som kræver andre uddannelsesmæssige kompetencer. godt samarbejde i Topdanmark vejer hensynet til medarbejderne tungt. Da krisen påvirkede selskabet mest indførte man ”intelligent ansættelsesstop”, fremfor en større opsigelsesrunde. i den forbindelse nævner Christian sagild, at der er et usædvanligt godt samarbejde mellem selskabet og DFL’s personaleforening, hvor Charlotte Hougaard sidder som formand og i øvrigt også som medlem af ”Medarbejdernes opgave over for kunderne er at ’tage bolden’ og skabe tillid til, at selskabet står klar til at hjælpe og støtte. selskabsbestyrelsen. Det giver jævnlig kontakt, men endnu vigtigere for samarbejdet er det, at personaleforeningen repræsenterer medarbejderne i mange udvalg og arbejdsgrupper i selskabet. ”Ledelsen har fået gennemført mange store organisationsændringer de senere år, og de er sket på en god måde på baggrund af dialogen mellem selskabet og personaleforeningen. Der er meget få sager, som vi ikke gennem positiv dialog kan finde en fornuftig løsning på. i det hele taget er personaleforeningens repræsentanter gode til at kommunikere på en måde, hvor de ikke optræder som talerør for ledelsen.” Christian sagild understreger, at der gøres et stort arbejde i selskabet for at sikre en god medarbejderkultur, med åbne kommunikationskanaler mellem medarbejdere og ledelse. Han deltager blandt andet på personaleforeningens seminar for de tillidsvalgte i selskabet, hvor han svarer på deres mange spørgsmål. Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark, roser samarbejdet med DFL’s personaleforening. Og så lige det med solpanelerne… ”Ja, det kan betale sig for selskabet! Vi har 5000 kvadratmeter solceller på taget, og de kan dække ca. 15 til 20 pct. af selskabets strømforbrug på årsbasis. Vi er som virksomhed tilmed dårligere stillet end private husstande, da vi ikke som dem kan sælge overskudsstrøm tilbage til elnettet. Alligevel er investeringen i solceller en god forretning,” understreger han. Han forklarer, at Topdanmark er en forretning, så et krav om at ledelse eller medarbejdere skulle til at køre elbiler, ville være at blande sig i medarbejdernes adfærd. og det beskæftiger selskabet sig ikke med. Heller ikke på sundhedsfronten, hvor der er et utal af tilbud, men ingen løftede pegefingre. som Topdanmark medarbejder får man tilbud om sundhedstjek, ernæringsrigtig kost og støtte til motion, og det benytter mange sig af. nyt er det, at man som del af sundhedsforsikringen har adgang til anonym stressrådgivning, men det er så nyt, at selskabet endnu ikke ved om tilbuddet benyttes. På vej ud af hovedindgangen måtte jeg bane mig vej gennem en stor flok sportsklædte medarbejdere, der stod klar til en løbetur efter arbejdstid. De var der helt klart for deres egen skyld – hvilket blot understregede Christian sagilds budskaber. Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen
KORT NyT Nu kommer eU ind på livet af os Meget af det, der sker på EUplan, har ikke den store indvirkning på vores daglige arbejdsliv i forsikringsbranchen. Men nu skal vi spidse ørerne, for med insurance Mediation Directive 2 (iMD2) kan lovgivningen fra EU få betydning for alle, der arbejder med salg af forsikringer. Der er gode tanker bag iMD2, som har til hensigt at sikre beskyttelse af forsikringskunderne. iMD2 skal sikre, at kunderne kan gennemskue hvad en forsikringssælger eller virksomhed har ud af at sælge et givent forsikringsprodukt. Der er krav til sælgernes kompetencer, som kan betyde, at mange skal på skolebænken igen. om ikke andet, så for at erhverve beviser på den rigtige viden. i DFL er vi ikke positive over for alt, der er foreslået i iMD2, selv om der er meget godt i direktivet. DFL vil arbejde for beskyttelse af medarbejdernes privatliv, så de ikke tvinges til at fremlægge detaljer om deres løn og bonusforhold. krav om uddannelse og certificering skal være rimelige og det skal være klart, at det er selskaberne og ikke den enkelte medarbejder, som har ansvaret for uddannelse og certificering. Direktivet foreslår også sanktioner – bøder – hvor DFL vil arbejde på at sikre, at hvis en medarbejder ellers følger selskabets regler, så er det selskabet og ikke medarbejderen, der i givet fald straffes. På plussiden er, at iMD2 indeholder regler omkring ’sladreordninger’ – whistleblowing – som gør, at man som medarbejder beskyttes, hvis man rapporterer om ulovligheder i virksomheden. DFL kræver, at beskyttelsen er så god, at de ansatte også tør slå alarm. Lang proces omkring eU-direktiver Et EU direktiv er en EU lov, som – når den bliver vedtaget – gælder i alle EU-landene, og ligger over vores eventuelle lokale love på området. iMD2 er endnu blot et udkast, men er på vej gennem den lange proces, som før eller senere fører til vedtagelse. Undervejs er der dog mulighed for at påvirke indholdet, og det er, hvad DFL gennem medlemskabet af nFU og Uni arbejder med. Det kan forventes, at forslaget i 2013 er færdigbehandlet og – forhåbentlig – tilpasset vores ønsker, og så går der fra ét til tre år før reglerne skal være indført i Danmark. Whistleblowing i praksis: Det kan betale sig at sladre Mens de fleste i det danske erhvervsliv – herunder forsikringsselskaberne – stadig kun snakker om whistleblowerordninger, hvor man anonymt kan anmelde mistanke om ulovlige forhold, så har det andre steder fungeret i årevis. og øjensynlig kan man visse steder opnå en ordentlig jackpot, hvis man sladrer om en tilstrækkelig stor sag. Det skete for bankmanden Bradley Birkenfeld i UsA, som godt nok måtte en tur i fængsel i 40 måneder for at have medvirket til skattesvindel, men som efterfølgende fik et solidt plaster på såret i form af 600 millioner kroner – 104 mio. dollar – for sin afsløring af skattesagen og bidrag til, at svindlerne blev dømt. sagen var da også stor, for det samlede beløb, som det amerikanske skattevæsen kunne lægge deres hånd på, efter at Bradley havde afsløret, at de mange penge var gemt på schweiziske bankkonti, var ikke mindre end 5 milliarder dollars. i skattevæsenet betragtes resultatet som en stor succes for det program, der netop giver mulighed for at belønne whistleblowers. og så er Bradley selv jo nok også meget godt tilfreds med, at pensionen i den grad er på plads. Nyt HD brobygningsforløb INfOsIDe Forsikringsakademiet kan slå fast, at brobygningsforløbet fra forsikringsuddannelserne til HD-studiet er en succes: Den 15. september startede 19 deltagere på det andet HD Brobygningsforløb, mens hele 40 gennemførte og bestod første hold. HD Brobygningsforløbet tilbydes i samarbejde med Aalborg Universitet og har til formål at give forsikringsbranchens medarbejdere adgang til det offentlige uddannelsessystem. og tallene underbygger, at Brobygningsforløbet dækker et reelt behov i branchen for at uddanne sig i mere end blot forsikringsfag. Af de 40, som gennemførte og bestod det første Brobygningsforløb, starter 27 dette efterår på HD 2. del i organisation og ledelse og to starter på MBA studiet. Brobygningsforløbet udbydes af Forsikringsakademiet med undervisere fra Aalborg Universitet. Forløbet tager ca. syv måneder og afsluttes med en realkompetenceprøve. når denne er bestået, har man adgang til HD 2. del på Aalborg Universitet og skal dermed ikke tage HD 1. del. Har man derudover også erfaring med ledelse og strategi, kan en bestået realkompetenceprøve også give adgang til at læse MBA på Aalborg Universitet. www.dfl.dk | 25
Page 1 and 2: arbejdstid Nr. 6 - Oktober 2012 Tem
Page 3 and 4: Udgivet af: Danske Forsikringsfunkt
Page 5 and 6: accept, og der skal jo også være
Page 7 and 8: Vinnie Larsen (til venstre) og Pia
Page 9 and 10: "Jo mere ustrukturerede folk er, de
Page 11 and 12: var ikke problemfrit. Tryg var i fo
Page 13 and 14: du måtte gå og tænke over i forb
Page 15 and 16: gere sigt at opspare timer til at s
Page 17 and 18: de sender i fjernsynet, når jeg no
Page 19 and 20: noget halter. Det betaler du også
Page 21 and 22: Hvis du har specielle ønsker i til
Page 23: Ja, der er fortsat tale om krise i
Page 27 and 28: NyT FRA DFL uNGDOM UNI-Europa Youth
Page 29 and 30: NyT FRA PERSONALEFORENINGERNE GF Fo
Page 31 and 32: NyT FRA PERSONALEFORENINGERNE Thist

Forsikring 6-2012 - DFL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?