Download PDF - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 10, 2011 

Hård 

kamp om 

kunder 

De store banker konkurrerer på flere 

niveauer for at trække kunder til 

Læs side 12

26 nyt job ændrede 

mit køLeskab 

46 

der Har 

været sjovere 

i banken 

tema: 

støj på 

jobbet 

32 

12 kampen om kunderne 

Bankerne skyder med fordelagtige renter, flotte applikationer 

og kreative filialer for at lokke kunder til 

4-11 nyHeder 

7 Leder 

38-39 gLobaLt 

44 bankHistorie 

54 3 fede 

50-51 det juridiske Hjørne 

54-55 arrangementer for seniorer 

56-57 finansjob – nyt om job og karriere 

58 nyt fra it-kLubben 

indhold 

18 en arbejdspLads fyLdt med vindere 

Danske Banks afdeling i Nærum ligger helt i top, når det gælder den sociale 

kapital 

22 det moderne røveris anatomi 

Se opskriften på, hvordan cyberbankrøvere beriger sig ved at sælge 

kreditkortoplysninger 

26 nyt job ændrede mit køLeskab 

Annemette Rønnows liv tog en drejning, da hun skiftede job 

til Merkur Andelskasse 

30 farveL tiL bankbogen 

Et lille stykke finansiel kulturhistorie lakker mod enden 

32 tema: støj på jobbet 

Det kniber med at have en stille dag på kontoret, når man arbejder 

i storrum 

40 rådgivere tiL eksamen 

Kompetencerne hos 1.300 kundevendte rådgivere i Nykredit testes 

42 sådan bLiver din overenskomst tiL 

Læs om processen, der skal munde ud i en ny overenskomst 1. april 2012 

46 der Har været sjovere i banken 

Der var både alvorsord og stand up komik på dagsordenen til forbundets 

medlemsmøde i Kolding 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10 november 2011. Næste nummer fredag 2. december • Udgiver: Finans forbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten 

Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), 

sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, 

telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. november. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets 

holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium. 

Finans november 2011 

3

4 Finans november 2011 

Nyheder 

142 

fyringsrunder 

på tre år 

Siden efteråret 2008 har FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) 

registreret 142 større og mindre afskedigelsesrunder. 

Cirka 4.000 medarbejdere er blevet afskediget på grund af krisen, 

skriver FA på sin hjemmeside. 

Mange sjusker med deres økonomi 

Mange får alt for sjældent taget et tjek på deres privatøkonomi. Og 

det kan koste dem dyrt, både her og nu, og når de går på pension. 

23 procent af de adspurgte i en undersøgelse blandt 1.056 danskere 

over 18 år, som Epinion har foretaget for Nykredit, har aldrig fået 

en bankrådgiver eller revisor til at gennemgå deres privatøkonomi for 

om fem år er der færre banker i Danmark. 

Hvis du spørger mig, om der er 50 banker, 

så siger jeg ja. Men hvis du spørger mig, 

om det så er for mange, vil jeg også svare: 

Ja, formentlig. Men det er rent gætværk“. 

PETER STRAARUP, ORDFøRENDE DIREKTøR I DANSKE BANK, 

TIL BERLINGSKE BUSINESS 

procent 

færre filialer 

på fem år 

De danske pengeinstitutter flytter længere væk fra kunderne. I hvert 

fald rent fysisk bliver afstanden større i disse år for mange danskere. 

Fra 2006 til 2010 er hver femte filial forsvundet. Helt præcist havde 

pengeinstitutterne 1.598 filialer i 2010 mod 2.000 i 2006 – et fald på 

402 filialer eller 20,1 procent. Det viser den netop udkomne Nordisk 

Bankstatistik 2010, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) 

har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger 

fra de øvrige nordiske lande. 

Dermed er Danmark gået fra at være det land i Norden, der havde 

flest filialer, til at være nummer tre. De andre nordiske lande har også 

oplevet et fald i antallet af filialer, men kun den kriseramte islandske 

finanssektor oplever et tilsvarende fald. Samlet set er 8,8 procent af 

filialerne nedlagt på de fire år. /JSI 

sig. Alene pensionsopsparingen har 28 procent aldrig fået tjekket med 

professionel hjælp for at få mest muligt ud af deres indskud. 

Ifølge undersøgelsen bruger halvdelen af danskerne under en time 

om måneden på selv at gå deres husholdningsøkonomi igennem.

Efter fine lønstigninger i de senere år går Finansforbundets medlemmer nu tilbage i realløn 

For første gang i årtier er finanssektorens ansatte i disse måneder ramt 

af reallønstilbagegang. Det sker dog efter et første halvår i 2011 med 

pæne lønstigninger, og samlet bliver der trods alt tale om en mindre 

reallønsfremgang for hele året. 

Det er efter udløbet af den treårige overenskomst fra 2008 den 1. 

juli i år, at Finansforbundets medlemmer er gået ind i en periode, hvor 

den står på tilbagegang i reallønnen. Den nye overenskomst giver en 

lønstigning på 1,07 procent, og det er slet ikke nok til at holde trit med 

inflationen. Den ligger i øjeblikket på 2,5 procent. 

I de foregående år har medlemmerne af Finansforbundet fået en 

rimelig reallønsstigning. Set i perioden 2001-2010 er finanssektoren i 

Danmark gået frem med 27,2 procent i realløn. Det er højere end i 

Sydbanks meddelelse om, at man ville afskedige 89 medarbejdere 

tirsdag den 11. oktober, blev modtaget med panderynker i Sydbank 

Kreds – den faglige organisation i Sydbank, som er en del af Finansforbundet. 

”Vi må naturligvis forholde os realistisk til udviklingen i banken 

med et faldende aktivitetsniveau, et ændret betjeningskoncept – kasselukninger 

og indskrænkning af kasseåbningstider – og den teknologiske 

udvikling med kundernes øgede anvendelse af selvbetjeningsmulighederne 

i netbanken og mobilbanken. Men selv i erkendelsen af 

dette forekommer antallet af afskedigede at være meget højt“, siger 

Harry Max Friedrichsen, der er formand for Sydbank Kreds, til Nyhedsbrevet 

Finans. 

De afskedigede er bredt fordelt geografisk i filialer over det meste 

Priserne 

stiger nu mere 

end lønnen 

det øvrige samfund, men samtidig den laveste reallønsfremgang, hvis 

man ser i forhold til de øvrige nordiske lande, viser en statistik fra 

Finanssektorens Arbejdsgivere. 

I Norge er de i samme periode gået frem med hele 37,5 procent, 

mens svenske finansansatte har fået 30,2 procent mere. Finske 

finansansatte må ”nøjes“ med godt et procentpoint mere i reallønsfremgang 

end danske finansansatte – 28,4 procent. 

Der er ikke tal for alle år for Island. De seneste to år er de gået 

tilbage med samlet over 12 procent. Men før krisen satte ind, var lønstigningerne 

historisk høje. Alene i 2007 havde islandske finansansatte 

en rekordstor reallønsfremgang på 9,8 procent./JSI 

Sydbank fyrer mange kvinder over 50 

af landet og i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa. Hvad angår køn, er 

der stor overvægt af kvinder, og mange er over 50 år. 

”Jeg må konstatere, at langt de fleste afskedigede er kvinder. Det 

hænger sammen med, at mange kundemedarbejdere på grund af 

indskrænkning af kasseåbningstider er iblandt, og det er typisk et 

kvindejob“, siger Harry Max Friedrichsen, der påpeger, at der i vid udstrækning 

er taget hensyn til sociale kriterier, så eksempelvis langvarigt 

syge ikke afskediges, eller ægtefæller ikke begge afskediges. 

Sydbank Kreds har i forhandlingerne med ledelsen valgt at gå efter 

gode vilkår og et værdigt forløb for de afskedigede, og det mener 

Harry Max Friedrichsen, at man har opnået. Afskedigelserne giver 

Sydbank en besparelse på 50 millioner kroner om året./CJO 


nyheder 

5

nyheder 

CHokerede ansatte 

i fjordbank mors 

Fredag 30. september blev der sat punktum i sagen om salget af Fjordbank 

Mors, som krakkede søndag den 26. juni. Det skete, efter at Jyske Bank indgik 

en aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage hovedsædet og filialerne på 

Mors af Fjordbank Mors af 2011. Med købet overtager Jyske Bank 47.000 

kunder med et samlet udlån på 2,7 milliarder kroner og et samlet indlån på 

3,7 milliarder kroner og 35 medarbejdere. Udmeldingen har chokeret de 150 

medarbejdere i Fjordbank Mors. 

”Folk er voldsomt rystede over, at det kun er hver fjerde medarbejder, der 

følger med i handlen. I afviklingen af banken har både medarbejdere og kunder 

været meget loyale og blevet i stort omfang. Så det rammer hårdt. Vi var godt 

klar over, at der ville ryge nogle medarbejdere ved en overtagelse af bankens 

aktiviteter, men at det bliver så mange, kommer som et chok. Vi så gerne, at 

der havde været 100 medarbejdere med over i stedet for“, siger fællestillidsmand 

Johannes Veje fra Fjordbank Mors af 2011 til Nyhedsbrevet Finans. 

De overtagne aktiviteter lægges sammen med Jyske Banks eksisterende 

afdeling i Nykøbing Mors, hvis 12 mand store afdeling rykker ind i det gamle 

Fjordbank Mors’ hovedsæde i Algade 2. Her skal de sammen med 35 nye 

kolleger betjene kunderne i Jyske Bank i Nykøbing Mors. 

Tidligere er en del filialer solgt fra til andre pengeinstitutter. Før krakket 

købte Sparekassen Kronjylland filialen i Århus. Efter krakket overtog Sparbank 

filialerne på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev, mens Sparekassen Thy erhvervede 

sig filialerne i Thisted og Struer. /BV 

Lokal bank vil redde liv 

Lollands Bank har inden for den seneste måneds tid markeret, at den mener 

det der med at tage et socialt ansvar alvorligt. Ved alle fem filialer i Nakskov, 

Søllested, Rødbyhavn, Maribo og Nykøbing F har banken placeret en hjertestarter 

i umiddelbar nærhed af kontantautomaterne. Det oplyser arbejdsmiljørepræsentant 

Søren Trzeciak til Finans. Hjertestarterne, der koster omkring 

30.000 kroner stykket, er tilgængelige alle døgnets timer for såvel medarbejdere, 

kunder som andre forbipasserende. 


”i et studie af udskiftninger 

af direktører i banksektoren 

fandt vi over en periode fra 2000 

til 2009 kun to eksempler på, at en 

bestyrelse i et dansk pengeinstitut 

har skilt sig af med en direktør efter 

decideret ’uenighed om strategien’. 

Det antyder, at bankdirektører 

mange steder er meget magtfulde i 

forhold til bestyrelserne. en så lille 

udskiftning er i hvert fald usædvanlig, 

i forhold til hvad man ser 

i andre børsnoterede selskaber“. 

KEN L. BECHMANN, PROFESSOR VED COPENHAGEN BUSINESS 

SCHOOL, TIL UGEBREVET A4 

Fremgang for 

dansk finansmetropol 

Copenhagen Finance IT Region (CFIR), som Finansrådet 

og en række organisationer (blandt andre Finansforbundet) 

og uddannelsessteder i marts 2009 

lancerede for at få sat mere fokus på København 

som finansmetropol, er rykket fra nummer 46 frem 

til nummer 34 på den seneste rangliste, som Global 

Financial Centres Index har udgivet over 75 finansit-regioner. 

Indekset består af to dele. Den ene er 

fem objektive kriterier for konkurrenceevne – menneskelige 

ressourcer, erhvervsklima, infrastruktur, 

markedsadgang og generel konkurrenceevne. Den 

anden del er en spørgeskemaundersøgelse blandt 

næsten 1.900 finanseksperter, der vurderer de 

centre, de kender. øverst på listen ligger London for 

tiende undersøgelse i træk.

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

Vi er midt i en turbulent tid. Både virksomheder og ansatte oplever en nervøs finanssektor, og ingen 

kan forudse, hvordan sektoren ser ud om bare to år. Omkring 5.000 stillinger er forsvundet – hovedparten ved 

massefyringer. Det har sendt stressbølger ind over arbejdspladserne, hvor færre må løbe hurtigere. Kredsene 

og forbundet kæmper en brav kamp for at bistå både dem, der rammes af fyring, og dem, som bliver tilbage. 

Det er helt åbenlyst, at det faglige arbejde er vigtigere end nogensinde. Og sværere end nogensinde. Men det 

er også nu, vi som fagforening har muligheden for at vise vores værd. Der er behov for et stærkt forbund, stærke 

kredse og lige så stærke tillidsmænd. Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores 

hjerte. Derfor er det så vigtigt, at vi får valgt de tillidsmænd, vi har ret til, og at tillidsmændene har den fornødne 

tid til at udføre deres arbejde. 

Desværre og helt uforståeligt er det faglige arbejde under pres fra arbejdsgiverne. Det er en glidebane for den 

højt besungne danske model, hvis arbejdsgiverne stækker tillidsmandsarbejdet ved at forsøge at indskrænke 

den tid, tillidsmanden må bruge på hvervet, og ved at skære ned på antallet af tillidsmænd. Den danske model 

bygger på dialog, samarbejde og forhandling, og det siger sig selv, at den treenighed tager tid. Ikke mindst i 

svære tider som dem, vi gennemlever lige nu, er tillidsmanden på overarbejde. Det er en fatal fejltagelse, hvis 

arbejdsgiverne vil amputere det tillidsmandssystem, der i årevis har fungeret så glimrende. 

Og det er vel at mærke begge parter, der har nydt godt af tillidsmændenes store arbejde. Tillidsmandens rolle 

som bindeled mellem ledelse og ansatte er helt uvurderlig for de ansatte, men så sandelig også for ledelsen. 

I stedet for at forsøge at indskrænke tillidsmændenes rettigheder burde arbejdsgiverne takke tillidsmændene 

for deres store indsats. Finansforbundet støtter sine tillidsmænd fra start til slut og opfordrer til, at alle arbejdspladser, 

der har ret til det, vælger en tillidsmand. Det er afgørende, at vi matcher ledelsen, så der er en tillidsmand 

på alle pladser. Det giver grobund for det samarbejde, Finansforbundet ser som den eneste vej frem – 

ikke mindst i svære tider, hvor store og svære beslutninger skal træffes. n 

leder 

Vores tillidsmænd er rygsøjlen 

i Finansforbundet, og medlemmerne 

vores hjerte 

fagLigt arbejde 

vigtigere end 

nogensinde 


7

nyheder 

eu og finansforbundet 

enige om wHistLebLowere 

Forbundets flerårige kamp for at få indført en whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt 

kan indberette uregelmæssigheder i deres virksomhed til myndighederne, bærer nu frugt 

EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag 

den 20. oktober sit forslag til en ændring af 

MiFID-lovgivningen, som blandt andet indeholder 

en formulering om, at medlemslandene 

skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte 

anonymt kan indberette lovbrud i 

deres virksomheder til myndighederne. Forslaget 

pålægger i det hele taget landene en 

grundlæggende pligt til at beskytte whistleblowere. 

EU’s ønske om at indføre whistleblowerordninger 

vækker begejstring hos Finansforbundet, 

som både nationalt og internationalt i 

de seneste år har været fortaler for ordninger, 

hvor finansansatte kan fortælle om uregelmæssigheder 

uden at risikere at miste deres 

job. 

”Det er meget glædeligt, at EU-Kommissionen 

har lyttet til vores og UNI Finance’ krav 

om at etablere eksterne whistleblowersystemer. 

Mange virksomheder har i dag interne 

whistleblowerordninger. Men de er ganske 

værdiløse, hvis det er ledelsen, der er problemet. 

Hvis whistleblowing skal give mening og 


effekt, så er det helt nødvendigt, at medarbejderne 

kan indberette til en uafhængig og 

ekstern myndighed”, siger Finansforbundets 

næstformand, Michael Budolfsen. Finansforbundet 

forelagde for over et år siden forslaget 

om en whistleblowerordning for Finanstilsynet. 

Og på UNI Finance’ (paraplyorganisation 

for finansforbund fra hele verden) verdenskongres 

i Lissabon i marts fremlagde Finansforbundet 

en handlingsplan for et fælles europæisk 

whistleblowersystem, som endte med 

at blive vedtaget. 

Michael Budolfsen er overbevist om, at det 

lobbyarbejde, som Finansforbundet og UNI Finance 

har udøvet i forhold til EU, har været 

med til at gøre en forskel. 

”Det handler selvfølgelig også om, at det 

er indlysende fornuftigt at indføre et system, 

hvor medarbejdere omkostningsfrit kan indberette 

uredelig adfærd i deres virksomheder. 

En whistleblowerordning kunne have gjort en 

forskel i nogle af de bankkrak, som den danske 

finanssektor har oplevet gennem de seneste 

år. Hvis medarbejderne eksempelvis var 

ny formand for FtF-A 

Knud Grøngaard fra Danske Kreds, der er mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbundet, 

er nu valgt til endnu en betydningsfuld post som formand for arbejdsløshedskassen FTF-A. 

”Det er en post, jeg er både glad for og stolt over. FTF-A er simpelt hen Danmarks bedste 

a-kasse, og gennem den kan vi hjælpe og støtte vores medlemmer, hvis de skulle blive afskediget”. 

Knud Grøngaard fremhæver især FTF-A’s rådgivning, der sammen med Finansforbundets 

arbejdsmarkedskonsulenter kan sikre, at Finansforbundets medlemmer får den bedste service. 

Det var en enig hovedbestyrelse i FTF-A, der bakkede op om Knud Grøngaards kandidatur, 

ligesom han havde fået Finansforbundets hovedbestyrelses fulde opbakning til at stille op. Knud 

Grøngaard afløser Finansforbundets formand, Kent Petersen, på posten. 

utrygge i Roskilde Bank, ville der ikke have 

været meget ved, at de kunne ringe til Niels 

Valentin Hansen. Derimod vil det være helt 

naturligt og meget nødvendigt, hvis der bliver 

etableret en whistleblower-ordning, hvor der 

er en helt grundlæggende rettighed til anonymitet, 

siger Michael Budolfsen. 

Finanstilsynet har taget positivt imod forslaget 

om en whistleblowerordning, og i øjeblikket 

undersøges det, hvordan ordningen 

kan skrues sammen uden at karambolere med 

eksisterende retsprincipper. 

”Vi synes, det er positivt, hvis man får 

nogle effektive whistleblowerordninger. 

Hvordan de skal være udformet, vil de kommende 

år vise, men som udgangspunkt er vi 

positive”, sige Julie Galbo, vicedirektør i Finanstilsynet, 

til Finanswatch. 

EU-Kommissionens forslag til ændring af 

MiFID-lovgivningen handler i øvrigt om at øge 

investorbeskyttelsen og at skabe mere gennemsigtighed 

på kapitalmarkederne. /CJO 

Knud GrønGaard

Jeg bryder gerne konventionerne. 

Det ved Greens Erhvervsinformation, 

så de brugte mig til at åbne folks øjne. 

Kærlig hilsen 

Brevet 

Greens Erhvervsinformation satte gang i følelserne hos en lang række 

salgs- og marketingchefer med en direct mail, der gik lige til stregen. 

Og sådan fi k de slået fast, hvor vigtig god datakvalitet er. 

ET BREV BETYDER MERE 

Faktisk i en grad så direct mailen trak 49 % respons. Heraf bad 37 % 

om et møde. Se hvor mange gange kampagnen tjente sig ind m.m. 

på www.etbrevbetydermere.dk

nyheder 

stor usikkerhed blandt 

Max Bank-ansatte 

Max Banks 220 medarbejdere har været igennem hele følelsesregistret, 

efter at Sparekassen Sjælland har overtaget den 

kuldsejlede bank. Meldingen kom som et chok for medarbejderne, 

som ikke ved, om de er købt eller solgt. 

fællestillidsmand Ketty olsen er Glad for, at det er 

spareKassen sjælland, der har overtaGet max BanK. 

Foto: Stig Stasig 

nordea forventer 

få fyringer 

Den frivillige fratrædelsesordning, som alle ansatte i Nordea i 

Danmark har kunnet søge i forbindelse med bankens udmelding 

om, at op mod 650 stillinger skal nedlægges inden udgangen 

af 2012, er populær. Til FinansWatch oplyser Nordeas 

landechef i Danmark, Michael Rasmussen, at man kun forventer 

få fyringer. 

”Jeg tror, tallet vil være lille, men jeg kan ikke afvise, at der 

vil være nogle steder, hvor vi ikke kan få det til at passe. Vi gør 

alt for at lave nogle attraktive pakker, som vi også har sat 

mange penge af til i regnskabet“, siger Michael Rasmussen. 


”Det kom som et chok for os. Ikke engang vores nærmeste 

ledere vidste noget“, siger Ketty Olsen, fællestillidsmand i Max 

Bank, til beskeden om, at Max Bank måtte kaste håndklædet i 

ringen. De sunde dele blev i weekenden 8.-9. oktober solgt 

til Sparekassen Sjælland, mens omkring 150 store og dårlige 

engagementer måtte overdrages til Finansiel Stabilitet. 

Ifølge aftalen med Finansiel Stabilitet overtager Sparekassen 

Sjælland ni filialer og 125 medarbejdere. Tilbage sidder 

220 medarbejdere fra Max Bank, som endnu ikke ved, om de 

er købt eller solgt. 

”Det er klart, at usikkerheden er stor. Ingen ved endnu, 

hvor de havner. Vi går ud fra, at Sparekassen Sjælland beholder 

medarbejderne i de afdelinger, den overtager, men der er 

jo også tre steder, hvor filialer lapper over hinanden. Og så er 

der medarbejderne i hovedsædet, som selvfølgelig føler sig 

meget udsatte“, siger Ketty Olsen til Nyhedsbrevet Finans, 

som glæder sig over, at det er Sparekassen Sjælland, der har 

overtaget banken. 

”Havde det været et af de helt store pengeinstitutter, tror 

jeg, flere job ville have været i fare, samtidig med at det ville 

være sværere at bevare sit særpræg som mindre pengeinstitut“, 

siger Ketty Olsen. 

Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, hvilke 

medarbejdere der bliver overdraget til henholdsvis Sparekassen 

Sjælland og Finansiel Stabilitet./ ET + BV 

overens- 

komstkrav 

er udvekslet 

Mandag den 24. oktober udvekslede Finansforbundet og FA (Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening) krav til de forestående overenskomstforhandlinger. 

Finansforbundet har sendt 74 krav til FA, mens arbejdsgiverforeningen 

har afleveret 57 krav til forbundet. Frem til jul arbejdes der i fem tekniske 

arbejdsgrupper, hvorefter selve forhandlingerne indledes den 11. januar 

2012. Den nye overenskomst skal træde i kraft 1. april 2012. 

læs mere om processen mod en ny overensKomst på side 42.

Edward Bousa kender værdien af at 

holde sig ajour med erhvervsnyhederne 

og køber gerne dagens avis på vej til 

arbejde. Men han ved også, at der skal 

mere detaljeret 

viden til, når 

det kommer til 

investeringsbeslutninger. 

Bag kulissen 

Når Edward Bousa vurderer en aktie, 

besøger han så ofte som muligt virksomheden 

og mødes med ledelsen. ”Vi 

besluttede for nogle år siden at investere 

i et amerikansk olieselskab, selvom 

det øvrige marked solgte kraftigt ud af 

Knowledge at work 

MØD VORES MAND I 

BOSTON 

aktien. Aktiekursen var faldet sideløbende 

med den globale efterspørgsel 

på olie. Men vores analyser viste, at 

faldet kunne være midlertidigt, da bl.a. 

Indien og Kina 

Når du investerer gennem 

Danske Invest, trækker du på lokale 

investeringseksperter fra 

hele verden. Edward Bousa er 

en af dem. 

har et stærkt 

stigende 

energiforbrug”. 

Derfor mødtes 

Edward Bousa 

med ledelsen 

for at få et dybere indblik i selskabets 

fremtidige indtjenings-muligheder. 

Kurven knækkede 

Selskabet havde tidligere gjort store 

oliefund i Østafrika, og på møderne 

fremgik det, at nye undersøgelser 

også tegnede lovende. Edward Bousa 

blev overbevist om, at aktien var en 

god investering. ”Det er gennem mine 

møder med selskaberne, jeg for alvor 

kan bruge mine 25 års erfaring til at 

vurdere en akties potentiale”. Efterfølgende 

har kursen da også mere end 

indhentet de forudgående fald. 

Få del i vores viden 

Danske Invest er din adgangsbillet til 

lokale porteføljerådgivere verden over. 

Mød fl ere profi ler på danskeinvest.dk

KonKurrence 

12 Finans november 2011

ampen 

om kunderne 

Kunderne forventer i dag langt mere service i deres pengeinstitut end tidligere, 

og med noget nær stilstand på boligmarkedet er kampen om kunderne spidset 

til. Det har fået bankerne til at skyde med fordelagtige renter, flotte 

applikationer og kreative filialer for at lokke kunderne over i forretningen 

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium 

Butik eller bank? En førstegangskunde i Jyske Bank kan måske 

ved første øjekast blive i tvivl, når vedkommende træder ind 

på bankens digitale måtte, hvor lyd oppefra og lys under fødderne 

giver associationer til alt muligt andet end bankkonti, 

forsikringsforhold og investeringspapirer. Den lange bankdisk 

er reduceret til en ”Pengebar“ med en enkelt kasserer ved 

skansen. Der er øer med limegrønne skærme, og bogreoler og 

lænestole står mellem de store runde borde, hvor rådgiverne 

sidder. 

”Det afspejler det, som Jyske Bank er, nemlig at vi skal gøre 

en forskel for vores kunder. Hvis alle banker er ens, så er det 

jo lige meget, hvor man er kunde henne, så kan man kun høre 

det i ord“, siger Lone Jensen. 

Hun er forretningsarkitekt i Jyske Bank og har været med 

til at udtænke Jyske Forskelle. Et koncept, der så småt startede 

op i 1996, og som i dag er fuldt udbygget i alle Jyske 

Bank-filialer. Med inspirerende indretning, præsentationsvideoer 

og en kop kaffe i hånden lægger banken kimen til en 

rådgivning, hvor kundens behov bliver mødt. 

Og det er tilsyneladende lykkedes – Jyske Bank oplevede 

ifølge Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for 

private kunder, stor kundefremgang, lige efter at 

anden version af Jyske Forskelle kom frem i 2006. 

Det er blot et eksempel på, hvordan pengeinstitutterne 

kæmper for at få 

kunderne over til netop deres 

virksomhed. Mens Jyske Bank 

blandt andet kæler for kundens sanseoplevelser, investerer 

andre massivt i udvikling af netbank og applikationer til mobilen. 

For når bankerne bejler til kunderne, skal de både gå på 

arme og ben. Kunden skal finde en personlig kontakt i rådgiveren, 

filialen bør mediere oplevelser, mens nettet og mobilen 

er kanaler, hvor selvbetjening og evig tilstedeværelse er 

nøgle ordene til succes. 

det skal være mere individuelt 

Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank er enige om, at god rådgivning 

er vejen til succes. Foruden at banken må sikre sig, at 

rådgiverne er up to date med den nye regulering og de nye 

regler, så skal de også give kunden tryghed i en verden med 

økonomiske tømmermænd. 

I Nykredit har de med et koncept, de kalder ”kunden overalt”, 

opsat syv ”servicedyder“, som rådgiverne skal arbejde 

med. Det handler for eksempel om, hvor hurtigt de ansatte 

skal tage telefonen, tale med kunderne og vende tilbage på 

spørgsmål. I Nykredit vil man gerne signalere, at banken har et 

kompetent korps af rådgivere, og derfor arbejder man løbende 

med at afholde kurser og uddanne om nye reguleringstiltag 

som for eksempel certificeringsreglerne. 

”Vores undersøgelser viser, at der, hvor kunderne skifter 

pengeinstitut, typisk er i en situation, hvor der skal træffes 

store beslutninger, og kunderne er i tæt kontakt med banken, 

som for eksempel ved huslån eller investeringer“, pointerer 

vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. En konklusion, som 


13

KonKurrence 

➼ 

også Jyske Bank og Danske Bank er enige i. Men store beslutninger 

bliver som regel taget ved et huskøb, og dem er der 

ikke mange af i dag. Danske Bank og Nykredit oplever, at kunder 

skifter i mindre grad end før. Det er derfor nødvendigt at 

tage sig endnu bedre af de kunder, der allerede er, og udvide 

deres aktiviteter i banken. 

Danske Bank har for eksempel valgt at pleje den bestående 

kundemasse ved at invitere dem ind til et møde, hvor bankens 

rådgivere regner deres økonomi igennem, fortæller chef for 

privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby. 

”Kunderne efterspørger i højere grad overblik over deres 

økonomi og ønsker at få regnet tingene igennem af os. Vi 

tager derfor en dialog med kunderne om deres økonomi – om 

der er noget, der kan forbedres. I nogle tilfælde vil det så også 

være en fordel for dem at flytte flere aktiviteter over til vores 

bank“. 

Det er på grund af den økonomiske uro, at kunderne 

bekymrer sig mere om deres egen privatøkonomi, og det har 

naturligvis ført til et behov for en mere personlig rådgivning. 

I Jyske Bank beder de derfor kunderne om at svare på, hvilke 

ønsker de har for deres liv, inden de kommer ind til et møde. 

”Vi forsøger at bygge vores rådgivning op omkring kundernes 

behov. Noget, som alle pengeinstitutter har lært under 

finanskrisen, er, at der ikke så meget mere er brug for hurtige 

produkter og salg. Kunderne er back to basis – de gamle 

dyder. De vil have, at der bliver taget udgangspunkt i dem“, 

siger Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder 

i Jyske Bank. 

ingen service – ingen kunder 

Det står klart, at bankforretning i dag ikke blot er en konkurrence 

om tal og procenter, men også et spørgsmål om lækkerhed, 

eller som den britiske kommentator Chris Skinner for 

nylig sagde på en finans-it konference: ”Det har flyttet sig fra 

at være transaktionsbaseret til at være oplevelsesbaseret“. 

Da Jyske Bank lavede en revision af Jyske Forskelle i 2006, 

havde banken derfor ladet sig inspirere af andre virksomheder 

som Apple og Build-A-Bear. Nykredit og Danske Bank har 

kæmpet målrettet på udvikling af netbank og mobilapplikation. 

For andet år i træk kunne Nykredit således høste frugten 

af sit arbejde, da netbanken blev kåret som den bedste af 

Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Det gjorde den ikke 

mindst på grund af Forbrugsoverblik, som er et lagkagediagram, 

der giver kunden overblik over sine udgifter. 

”Hvis vi skal være ærlige, så er økonomi ikke noget, som 

folk går rundt og tænker på hele tiden. Grunden til, at kun- 


derne gerne vil have god service, er, at de slipper for at have 

en masse bekymringer om deres økonomi, og der kan vi som 

bank hjælpe dem ved at skabe et overblik over deres forbrug“, 

siger Thomas Egede Kragh, der er underdirektør for Digitale 

Kanaler i Nykredit. 

Også Danske Bank kunne i sidste måned fejre arbejdet med 

Danske Mobilbank, da den blev hædret som App of the Year 

af Danish App Awards. Lanceringen af Danske Mobilbank tilbage 

i september 2010 står som et eksempel på, at oplevelseskulturen 

har ramt banksektoren. Banken havde på blot fire 

måneder fået næsten 80.000 mobilbankkunder. 

”Vi arbejder meget med mobilapplikationer, dels for de 

yngre kunder, vi har i banken, men også for at tiltrække nye 

unge kunder. Vi har for eksempel oplevet, at vi har fået nye 

kunder, fordi de bestilte en af vores applikationer og dermed 

kom ind den vej“, siger Henrik Kjølby. 

Danske Bank er også begyndt at bruge NemID til at godkende 

lån over netbanken, og det skridt mener Bjarne Jepsen, 

salgschef i Capgemini, en virksomhed, der levere forretnings- 

og it-løsninger til blandt andet banker, er vejen frem. 

”Det er den vej, man er nødsaget til at gå. Brugerne går 

meget op i, at de kanaler, hvor de klarer deres almindelige 

transaktioner, skal være nemme og logiske at bruge. Så jo 

mere bankerne kan automatisere den del, des stærkere står 

de“, siger han. 

Umiddelbart efter succesen med Danske Mobilbank

spurgte man brugerne, hvad de syntes om applikationen. Det 

blev gjort på Facebook, og dermed var diskussionen i åbent 

forum. 

”Hver enkelt kundetilfredshedsundersøgelse gransker vi 

meget nøje for at se, hvor vi kan blive bedre, og for at se, hvilke 

områder vi kan styrke. Vi tror, det er vejen frem. Der, hvor man 

kan differentiere sig i forhold til andre banker, er at give kunderne 

god rådgivning og god service. Det er meget billigere at 

beholde en god kunde end at hente en ny kunde“, siger Mik Kristensen, 

vicedirektør i Nykredit. 

Det ligger i tråd med en undersøgelse, som Capgemini lavede 

i foråret, baseret på spørgsmål til 14.000 kunder og 50 bankledere 

verden over, inklusive Danmark. Det viste sig, at det, der 

får kunder til at forlade banken, er service og brugervenlighed. 

Derefter kommer prisen. 

en anden virkelighed 

Men det er ikke ensbetydende med, at prisen ikke er en faktor, 

der kan få selv den mest loyale kunde til at skifte side. En række 

pengeinstitutter tilbyder i dag høje renter for de kunder, der er 

opkøb af kunder i krakkede banker 

villige til at binde deres penge på indlånsbogen, mens andre 

pengeinstitutter lokker med fordelagtige udlån. 

”Det er en anden konkurrence, vi oplever i dag. Hvis man kigger 

på det brede marked, er der en generel priskonkurrence. 

De, der har brug for likviditet, tilbyder høje indlånsrenter, og så 

er der andre, der tilbyder gode rentesatser på udvalgte udlånsprodukter. 

Så vi ser, at der er en andel af kunderne, der flytter 

pengeinstitut på grund af prisen“, siger Claus Bo Pedersen, der 

er funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank. 

Men mange kunder opsiger ikke nødvendigvis deres konti i 

det gamle pengeinstitut, når de indleder et forhold med et nyt. 

Særligt de pengestærke kunder er begyndt at åbne flere bankkonti 

for ikke at have mere end netto 750.000 kroner stående 

i en enkelt bank, fortæller Henrik Kjølby i Danske Bank: 

”Vi kan godt mærke, der er kommet et opbrud i markedet. 

Helt naturligt er der flere kunder, der skal finde et nyt pengeinstitut, 

og så er der også de kunder, som har mere end 

750.000, som placerer pengene i flere banker. Det gør jo, at der 

kommer en ny, interessant kunde, man kan interessere sig for, 

og så er det jo, at konkurrencen går i gang“. n 

Opkøb af krakkede pengeinstituter kan også være en effektiv måde at vokse på. 491.600 kunder er i alt kommet over til andre 

pengeinstitutter, som har overtaget de 10 banker, der er krakket siden 2008. Her er en oversigt over, hvilke pengeinstitutter 

der har købt sig til kunderne. 

Nordea: 132.500 (84.500 fra Fionia Bank og 

48.000 fra Roskilde Bank) 

Bank Nordik: 92.000 (fra Amagerbanken) 

Spar Lolland: 87.000 (fra Eik Bank) 

Jyske Bank: 47.000 (fra Fjordbank Mors) 

Sparekassen Sjælland: 35.000 (fra Max Bank) 

Spar Nord: 30.000 (fra Roskilde Bank) 

Arbejdernes Landsbank: 16.000 (fra Roskilde Bank) 

Nordjyske Bank: 15.000 (fra Løkken Sparekasse) 

Sparekassen Kronjylland: 11.000 (fra Fjordbank Mors) 

Sparbank: 8.500 (7.000 fra Fjordbank Mors og 

1.500 fra Ebh Bank) 

Sparekassen Thy: 7.500 (5.000 fra Fjordbank Mors og 

2.500 fra Ebh Bank) 

Sparekassen Himmerland: 7.000 (fra Ebh Bank) 

Sparekassen Vendsyssel: 2.300 (fra Ebh Bank) 

Nørresundby Bank: 800 (fra Ebh Bank) 

i alt 479.600 

(Kilde: Pengeinstitutternes egne tal og pressemeddelelser) 


➼ 

15

KonKurrence 

➼ 

man kan godt Lide 

taL, der vokser 

Kundefremgang bliver med jævne mellemrum nævnt i medierne, og det efterlader 

et indtryk af, at den danske banksektor ikke oplever andet end fremgang. Tæller 

man sammen, er der omkring dobbelt så mange kunder, som der er danskere. 

Spørgsmålet er, om nogen glemmer at fortælle om tab af kunder 

Af Mette Tolling@finansforbundet.dk 

Oxymoron er det græske ord for en selvmodsigelse, hvor der 

som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt. I tilfældet 

bankkunder ligger selvmodsigelsen i deres antal. For der er 

nemlig langt flere kunder, end der er danskere. 

Antal af kunder, eller hvor stor kundefremgangen har 

været, er per definition ”følsomme oplysninger“. Ikke engang i 

Finansrådet har de så meget som et cirkatal på, hvor mange 

kunder der er i den danske banksektor. Gisningerne ligger fra 

alt mellem 8 og 15 millioner, hvilket fortæller, at når det 

gælder kundefremgang, er tale sølv, mens tavshed er guld ved 

kundetab. 

”Der er et paradoks i, at hvis du tæller sammen, hvor 

mange kunder der er, så summer det op til en hel del flere 

mennesker, end vi er herhjemme. Det bunder blandt andet i, at 

der er mange, der har flere bankforbindelser, men alligevel er 

der en tendens til, at man godt kan lide tal, der vokser“, siger 

Christian Hede, bankanalytiker i Jyske Bank, til Magasinet 

Finans. 

Der er heller ikke nogen tal, der peger i retning af, at kundemobiliteten 

er særlig stor. Tal fra både Forbrugerrådet og 

Penge- og Pensionspanelet viser, at det kun er omkring fem til 

seks procent af kunderne, der skifter pengeinstitut om året. 

Med andre ord er finanssektoren præget af meget lav mobilitet 

blandt kunder sammenlignet med andre sektorer. 

hvor kommer de fra? 

Men forklaringen på de tvetydige tal er også, at der ikke er en 

klar definition på, hvad en kunde er. I Danske Bank diskuterer 

de for eksempel tit, hvor grænsen går. 

”Vi taler tit om, hvad en kunde er. Er det for eksempel, når 

de har en NEMkonto i banken, eller når de har lån. Mange kunder 

har jo spredt deres konti i mere end en bank“, siger chef 

for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby. 

Det var navnlig under de guldrandede år før krisen, hvor 

der var vældigt mange meldinger om kundefremgangen, fortæller 

bankanalytiker Bjarne Jensen til Magasinet Finans: 


”Det er rigtigt, at bankerne gerne fortæller om kundefremgang, 

men ikke nedgang. Vi sad for et par år tilbage med en 

betydelig forundring over, hvor alle de mennesker kom fra. Så 

når de fortæller, at der er kommet flere kunder, glemmer de 

måske at trække de kunder fra, som forlader dem“. 

Men tiderne har skiftet. Forbruget er dalende, og boligmarkedet 

lider, og det har bremset op for kundemobiliteten, 

oplever de i Nykredit. 

”Hvis der er mange, der flytter, og mange, der låner eller 

omlægger lån, så er kunderne hyppigere i tæt kontakt med 

banken. Før finanskrisen oplevede vi, at der var en større tilgang 

af kunder, end der er lige nu, hvor aktiviteten blandt 

privatkunder i markedet er mere stille. Selv om det er min vurdering, 

at danske bankkunder stiller større krav nu end tidligere, 

så tror jeg ikke, at antallet af kunder, der skifter bank 

lige nu, er stigende, da der ikke sker så meget i markedet“, 

siger vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. 

ikke alle ønsker flere kunder 

Det samme oplever Danske Bank, som også fortæller, at der 

ikke er lige så meget aktivitet på udlånssiden som før. Kunder 

vil hellere spare op, end de vil låne penge. Men det betyder 

ikke, at de, der gerne vil have et lån i banken, bare kan få det, 

for pengeinstitutterne er også blevet mere påpasselige med 

at give lån til de rette. 

”Vi vil stadig gerne have nye kunder og jagter dem også, 

men vi er måske blevet mere selektive til fordel for de gode 

kunder“, siger Henrik Kjølby. 

I dag handler det for mange pengeinstitutter om at holde 

sammen på forretningen. Derfor er der også en del, som ikke 

er særligt interesserede i nye kunder. For dem, der har kapitalen, 

handler det mere om at få fat på de gode kunder. 

”I takt med at tiderne er strammet til de sidste år, er der 

kommet mere fokus på, hvor gode de her kunder er. Før tjente 

man penge på alle kunder, men det gør man ikke mere. Så der er 

blevet mere rift om de gode kunder“, siger Christian Hede. n

GrønlandsBANKEN har 

hovedsæde i Nuuk og 

afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, 

Sisimiut og Ilulissat, og vi er det 

førende grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” 

bank med mange og store 

erhvervsengagementer og en betydelig 

privatkundekreds. Det er BANKENs 

politik at være teknologisk i front, hvilket 

sikres i samarbejde med Bankernes EDB 

Central, PBS etc.. 

GrønlandsBANKENs balance er på godt 

4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente 

medarbejdere. GrønlandsBANKENs 

aktier er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere om os på 

www.banken.gl 

Er du vores nye 

produktionsgruppeleder ? 

Til GrønlandsBANKEN´s hovedkontor i Nuuk søger vi en ny kollega, der vil 

være med til at arbejde for vores vision – at blive Grønlands bedste virksomhed? 

Stillingen som gruppeleder for produktionsgruppen er nyoprettet og ønskes besat snarest 

muligt. 

Som gruppeleder vil du få det daglige ansvar for 6 medarbejdere og i et tæt samarbejde 

med erhvervskundechefen og filiallederen opbygge relevante procedurer der sikrer en høj 

og anmærkningsfri kvalitet i den daglige dokumenthåndtering. 

Med din erfaring og coachende ledelsesstil, er du endvidere med til at udvikle og 

understøtte afdelingens medarbejdere og det faglige niveau. 

Din baggrund 

Du har god erfaring fra lignende stilling og har du kendskab til BEC´s systemer er dette en 

fordel, men ingen betingelse. 

Dine kompetencer 

Alsidig bankuddannelse og erfaring med ledelse 

Solid erfaring i dokumenthåndtering 

Struktureret og systematisk 

Evne og lyst til at motiverer dine nye kollegaer og lære fra dig 

Selvstændig og serviceminded med godt humør 

Vi tilbyder 

En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med 

afsæt i vores værdier – engageret – rummelig - ordentlig og kompetent. 

Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange 

nye udfordringer. 

Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. 

Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening. 

For stillingen gælder 

Banken stiller bolig til rådighed, betaler til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter 

gældende regler. 

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ansættelse sker efter overenskomst 

mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. 

Ansøgning 

Yderligere oplysning om stillingen fås hos: privatkundedirektør Peter Petersen, på telefon 

+299 34 77 32 (pp@banken.gl) eller HR chef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 34 78 04 

(plo@banken.gl) 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til 

plo@banken.gl snarest muligt. 

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at 

arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie 

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

Bonus på Bundlinien 

En arbejdsplads 

fyldt med 

vindere 

Høj social kapital giver et lavere sygefravær. Det viser en undersøgelse i 

Danske Bank, der systematisk tager temperaturen på relationerne i hver afdeling. 

Mød chef og medarbejder i Nærum, hvor den sociale kapital ligger helt i top 

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig 

Giv masser af frihed under ansvar. Mød op på jobbet med et 

positivt sind. Og sæt medarbejdernes erfaringer i spil. 

Det er filialdirektør Henrik Rasmussens opskrift på, hvordan 

den sociale kapital kommer over gennemsnittet. 

Opskriften virker i en grad, så afdelingen i Nærum bliver 

brugt som rollemodel i koncernen, der har fået øjnene op for, 

at her foregår noget, som er så unikt, at det skal deles med 

resten af Danske Bank. 

Spørgsmålet er, om vi her har at gøre med en slags finanssektorens 

superchef. Det mener den storsmilende direktør nu 

ikke, der er tale om. Men han er klar over, at han gør tingene 

på sin helt egen måde. 

”En af de ting, som nok er anderledes her end mange andre 

steder, er, at jeg aldrig kommunikerer med mine medarbejdere 

på mail. Vi er 12 medarbejdere, og selvfølgelig er det nemmere 

at sende en mail end at gå op på etagen ovenover. Men 

en mail kan ikke udtrykke den begejstring, som jeg har, når jeg 

direkte fortæller medarbejderne, at de er verdens bedste. Det 

giver lige det ekstra, når du står over for folk, og jeg gør det, 

så ofte der er mulighed for det“. 

Henrik Rasmussen kalder sig selv ”sådan en lidt langmodig 

type“, der sjældent lader sig hidse op. Han er bevidst om, at 

hans egen attitude har stor betydning for medarbejdernes 


trivsel, og gik en overgang med et armbånd, der skulle minde 

ham om at have et positivt syn på selv de største udfordringer. 

røntgenblik på afdelingen 

”Mit livssyn er vigtigt for hele afdelingen. Jeg siger for eksempel 

ofte til medarbejderne, at vi gerne vil være nummer et. På 

den måde skaber vi en vinderkultur, som faktisk virker, for vi 

bliver hele tiden nummer et i de målinger, der er på regionsbasis“, 

siger Henrik Rasmussen, der også er bevidst om hele 

tiden at involvere medarbejderne for at justere arbejdsgangene 

og give medindflydelse. 

”Vi har møder, hvor vi i fællesskab tager et røntgenblik på 

afdelingen. Som leder kan jeg nemlig overse ting, som er indlysende 

for medarbejderne. For eksempel har det resulteret i, 

at vi har flyttet den indgående telefon væk fra rådgiverne. Det 

har givet mere ro til salgsarbejdet. En flytning af kopimaskinen 

er et andet eksempel, som sparer tid i dagligdagen. Måske 

lyder det som banale justeringer, men det er med til at gøre 

arbejdspladsen bedre“. 

Nicolai Westh-Jensen er privat rådgiver på tredje år i 

Nærum. Han peger på den store frihed i jobbet som et stort 

gode.

”Jeg er en del af teamet på seks rådgivere, og vi er fuldstændig 

selvstyrende. Så længe vi performer, har vi frihed til 

at arbejde, som vi gerne vil. Det betyder, at jeg selv planlægger 

min tid. Jeg arbejder en aften, hvis det passer mig, og 

andre gange tager jeg en fridag“, siger Nicolai Westh-Jensen, 

der mener, at den arbejdsform også stiller krav til samarbejdet. 

”Vi fokuserer meget på, at alle er med på holdet. Det er 

nødvendigt, hvis vi skal være de bedste. Vi har en omsorg for 

hinanden og er gode til at udnytte hinandens forskellighed. I 

sidste ende er vores resultater holdets succes og ikke den 

enkeltes“, siger han og tilføjer, at teamet til gengæld får stor 

anerkendelse fra ledelsen. 

lederen er barometer for social kapital 

Netop anerkendelse er helt central for arbejdet med social 

kapital i Danske Bank. 

”Vi måler på anerkendelse, tillid, troværdighed, retfærdighed, 

respekt og samarbejde, fordi undersøgelser fra hele ver- 

filialdireKtør henriK 

rasmussen (øverste Billede 

til venstre) Gør en 

dyd ud af at tale direKte 

med sine medarBejdere 

fremfor at sKrive mails 

til dem. 

den viser, at den høje sociale kapital giver overvældende 

resultater på både produktivitet og trivsel. Skridtet har ikke 

været så stort for os, fordi vi i forvejen gennemfører målinger 

på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt de 21.000 

medarbejdere“, siger senior arbejdsmiljøkonsulent Anne Gram. 

Lederens faglige og personlige lederegenskaber er det helt 

centrale barometer for den enkelte afdelings sociale kapital. 

”Hvis lederen får en høj faglig og personlig score, er der 

også altid en høj grad af social kapital i afdelingen. En ekstra 

undersøgelse blandt 4.500 medarbejdere viser desuden, at 

der er en klar sammenhæng mellem høj social kapital og lavt 

sygefravær“, siger Anne Gram, der forventer, at der fremover 

vil komme nye vinkler på målingerne. 

”Social kapital findes på mange planer i en organisation. 

Vores hypotese er, at høj social kapital også i sidste ende smitter 

af på relationerne til kunderne. Det ville være interessant 

at måle på, om der med en høj social kapital også følger mere 

tilfredse kunder“. n 


➼ 

19

Bonus på Bundlinien 

➼ 

Få den sociale kapital til at 

blomstre 

Selvom der er fokus på nedskæringer, kan den sociale kapital i 

organisationen sagtens vokse og give værdi på bundlinjen 

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist 

Du kender den sociale kapital fra din egen familie. Du ved 

præcis, hvornår din søster skal have en hjælpende hånd, 

du høster selv ros for middagen, selvom den ikke blev perfekt, 

og alle er overbærende over for teenageren, der skovler halvdelen 

af desserten over på sin egen tallerken. 

Danskerne er eksperter i social kapital både privat og på 

job. Det er en ressource, som skaber masser af værdi, der kan 

være med til at vende de røde tal på bundlinjen til sorte. 

Det skete for eksempel på en stor it-virksomhed, der på 

grund af den finansielle krise stod over for en større besparelse 

og risiko for fyringer. Ledelsen kunne have sat sig for 

lukkede døre for at lægge en strategi ud af krisen. I stedet 

bad den medarbejderne om i fællesskab at hjælpe med at 

se mulighederne for besparelser. 

”Typisk ville ledelsen lukke sig om sig selv for at lave en 

slagplan. Men ved at vise åbenhed, tillid og sætte medarbejdernes 

fællesskab i spil lykkedes det faktisk at finde besparelser 

på ti procent mere end målet – vel at mærke uden afskedigelser. 

Dermed blev de røde tal pludselig vendt til sorte“, 

siger professor i arbejdsmiljø Peter Hasle, Det Nationale Center 

for Arbejdsmiljø, der også er medforfatter til bogen 

”Ledelse med social kapital“. 

interesse eller negativ kontrol 

Han mener, at alle virksomheder i en vis grad har social kapital, 

men at den bevidst skal dyrkes, hvis den skal få værdi på 

bundlinjen. 

”Lederen får for eksempel den sociale kapital til at blomstre, 

når han viser sin anerkendelse. En åben dør og ”I kan altid 

komme til mig“ giver ikke medarbejderne en følelse af, at 

deres arbejde er vigtigt. Men hvis lederen kommer til medarbejderen 

og viser ægte interesse for arbejdet, lytter og tager 

ansvar for at rydde barrierer af vejen, så opfatter medarbej- 


deren det positivt“, siger Peter Hasle og tilføjer, at interessen 

skal balanceres, så den ikke kammer over og føles som negativ 

kontrol, der trækker den sociale kapital i den forkerte retning. 

Et andet overset ledelsesværktøj er begrebet retfærdighed. 

”Hvis du som leder forholder dig til det, kan du virkelig 

højne den sociale kapital. Selvfølgelig kan alle beslutninger i 

organisationen ikke træffes ved rundbordet. Ledelsen 

bestemmer og skal indimellem træffe ubehagelige beslutninger. 

Men hvis de forklares, kan processen opleves gennemsigtig, 

og beslutningerne som retfærdige“. 

”Jo højere social kapital der er i organisationen, jo mindre 

tilbøjelige er medarbejderne til at tolke beslutninger som 

uretfærdige. Det er præcis som i familien. Hvis din onkel skejer 

ud, har du glemt det dagen efter, fordi du jo i bund og grund 

har tillid til, at han er et godt menneske, som vil familien det 

godt“. n 

som at Have 

overskud på kontoen 

Social kapital er som en konto, hvor penge er erstattet af 

relationer mellem mennesker – positive og negative. 

Når du som leder eller medarbejder viser tillid, respekt, 

troværdighed, hjælpsomhed, retfærdighed eller omsorg, 

vokser kapitalen – mens det tærer på kapitalen, når 

utryghed, usikkerhed og mistro fylder dagligdagen. 

Social kapital findes både mellem medarbejdere og ledelse, 

mellem medarbejdere, mellem afdelinger og i forhold til 

kunder.

En investeringspartner med indsigt i højrentelande 

Med et gennemsnitligt afkast på 10,7 %* ) 

pr. år over en ti års periode har Sydinvest 

HøjrenteLande vist, at det kan betale sig 

at investere i højrentelandenes økonomier. 

På globalt sigt er den offentlige gæld steget 

de seneste ti år. Men der er stor forskel på, 

hvor gældsplagede landene er. De offentlige 

finanser i højrentelandene er generelt i god 

form, og gælden i landene er faldet, mens 

gældsbyrden på de modne markeder modsat 

er steget markant. 

Stor tiltro til økonomier 

Mange af højrentelandene har de seneste 

ti år forbedret sig på afgørende punkter 

som budgetunderskud, gældsniveau og 

politisk stabilitet. Som konsekvens er der 

nu meget større tiltro til deres økonomiske 

formåen. Det er den væsentligste grund til, 

at Sydinvest HøjrenteLande har kunnet 

præstere de høje afkast i perioden og 

grunden til, at man fortsat kan forvente en 

god udvikling på obligationsmarkederne 

i høj rentelandene. 

På trods af de gode offentlige finanser kan 

højrentelandene ikke flygte fra det faktum, 

at de er en del af en stadig mere global 

verdensøkonomi. Derfor kan højrentelande- 

obligationer også blive ramt af frygt på finansmarkederne, 

hvilket kan føre til kursfald. 

Husk at tale med din rådgiver 

Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet 

investering med en investeringshorisont 

på minimum 5 år. Med muligheden for 

et højt afkast følger også risikoen for negativt 

afkast. Du bør derfor læse vores brochure, 

Central Investorinformation og prospekt og 

spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. 

Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, 

tidshorisont og investeringens størrelse 

i forhold til din samlede opsparing. 

Offentlig gæld i % af BNP 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Modne markeder Emerging Markets 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

Mere information 

Bestil vores brochure, Central 

Investorinformation og prospekt 

gratis på tlf. 74 37 33 00 eller på 

www.opsparing.nu 

2007 

2008 

2009 

2010 

* ) Pr. 1/10-2011. Der er tale om afkast siden 1. oktober 2001 med 

gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen 

garanti for fremtidige afkast. 

2011


den moderne 

røvers anatomi 

Den moderne bankrøver har skiftet strømpen over hovedet ud med en latte 

og en laptop med internetforbindelse. Cyberbankrøveren handler på sites, 

der mest af alt minder om en mellemting mellem Facebook og eBay. Og så er 

cyberbankrøverne styret af et besynderligt æreskodeks, som i ét tilfælde 

førte til cybermafiaens fald 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel 

Denne artikel vil give dig den mest værdifulde bankrådgivning, 

du nogensinde har fået. 

I fem nemme trin vil artiklen her forklare dig, hvordan du 

kan tjene formuer på andre folks kreditkortoplysninger. 

Det er selvfølgelig ikke den slags bankrådgivning, som du 

får i en bank. Hvis du vælger at følge disse nemme trin til 

rigdom, så vil du faktisk blive bankernes fjende nummer et: 

Cyberbankrøveren. 

Det første, du skal vide, er, at det hele er nemmere, end du 

tror. Det vigtigste værktøj i din nye karriere som cyberbankrøver 

er en almindelig computer med internet-forbindelse. 

Derefter går du på almindelige hjemmesider som eBay. Her 

kan du købe en maskine, der koder kreditkort. En populær 

model er MSR-206, der i et handy format snildt passer i en 

skrivebordsskuffe. Mens du er på eBay, bør du også købe et 

stak ukodede kreditkort, så du har et kanvas for de kreditkortoplysninger, 

som nu skal skaffes. 

Her er der så en god og en dårlig nyhed: 

Den gode nyhed er, at der er masser af kreditkortoplysninger 

i omløb, og salget af dem er struktureret på hjemmesider 

næsten magen til eBay eller dba.dk. 

Den dårlige nyhed er, at for at komme ind på de hjemmesider 

skal du være certificeret kriminel. Du skal nu indhente 

anbefalinger fra andre cyberkriminelle, der så at sige står inde 

for din kriminelle natur. 

Jeg må på nuværende tidspunkt beklageligvis tilstå, at 

Deres skribent er sprunget over, hvor gærdet er lavest: Jeg 

har forsømt at blive certificeret kriminel. 

Men det skal ikke stoppe denne guide til krukken med guld 

for enden af den digitale regnbue. Turen gennem cyberbankrøverens 

underverden er gjort mulig af en af de mest utrolige 

stykker politiefterforskning i flere år. 

fBi-agentens hemmelige mission 

I 2005 fik FBI-agent Keith Mularski opgaven at følge det 

fø rende netværk for videresalg af kreditkortoplysninger, Dark 

Market. På daværende tidspunkt var Dark Market ved at blive 

det dominerende netværk. Det fungerede som en Facebook 

for identitetstyveri, men kunne udveksle venner og oplysninger 

og købe og sælge stjålne kreditkort. 

Keith Mularski fik et Dark Market-pseudonym, Master 

Splyntr, inspireret af navnet på en tegneseriefigur fra Teenage 

Mutant Ninja Turtles. Tålmodigt oparbejdede han over flere år 

et renomme blandt Dark Markets brugere. 

Han blev med andre ord certificeret kriminel, så han kunne 

følge, hvad der foregik på sitet. Normalt prøver FBI af sikkerhedshensyn 

at holde navnene på deres agenter, der infiltrerer 

kriminelle miljøer, hemmelige. Men FBI valgte at bringe ham i 

vidneskranken, og hans vidneudsagn har givet et unikt indblik 

i cyberbankrøvernes verden. 

Den følgende gennemgang af, hvordan cyberbankrøvernes 

hjemmesider fungerer, hvordan de låner opbygning og struktur 

fra helt almindelige sociale websites som 

eBay og Facebook, er gjort mulig af FBI-agent Keith Mularskis 

arbejde – et arbejde, der for mindre end et år siden førte 

til fængselsstraffe for knap 70 cyberbankrøvere i England, 

Canada, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, USA og Rusland. 


it-Kriminalitet 

➼ 

23

it-Kriminalitet 

➼ 

Det er et område, som i dag er mere aktuelt end nogensinde 

før. I forsommeren fik Sony stjålet kreditoplysninger på 77 

millioner af Playstations brugere. Kort efter fik amerikanske 

Citigroup stjålet kreditkortoplysninger for 360.000 af deres 

kunder. 

Phishers, hackers og andre cyberkriminelle er med andre 

ord den moderne variant af bankrøveren med strømpen over 

ansigtet. Dagens bankrøvere foretager tusinder af bankrøverier 

fra kaffebarer, hvor de sidder tilbagelænet og tjekker 

sociale websites, der essentielt er Facebook for kriminelle. 

certificeret kriminel 

De sociale websites, der faciliterer cyberbankrøvere, opererer 

ud fra en balancegang, der udefra kan virke lidt besynderlig. 

Alle skal være certificerede kriminelle. Men derefter bruger 

hjemmesiderne utrolige mængder energi på at sikre, at handlen 

mellem de kriminelle foregår redeligt. Keith Mularski, der 

afslørede mekanismerne bag Dark Market, erkender, at der er 

en slags omvendt æreskodeks på spil blandt cyberbankrøverne. 

“Det var en gruppe, der stolede på hinanden. Det hele var 

bygget op omkring en ærlighed blandt tyvene, hvis man kan 

sige det“, sagde han, da FBI fremlagde resultaterne af deres 

efterforskning. 

Selv om der måSke nok er ære 

blandt tyve, Så er de, når alt 

kommer til alt, Stadig tyve“. 

FBI efter afsløringen af Dark Market 

På en hjemmeside, der den dag i dag fungerer, er den slags 

omvendte æreskodeks stadig på spil. Der skelnes strengt mellem 

de cyberkriminelle, der nok handler med stjålne varer, og 

så de cyberkriminelle, der ikke holder sig tilbage for at snyde 

andre cyberkriminelle, de såkaldte “rippers“. “Snydere! Bedragere! 

Slyngler! Ingen forretning med dem“, som en hjemmeside, 

der sælger stjålne kreditoplysninger, skriver med store 

bogstaver. 

Men når man først har fået referencer fra to andre kriminelle 

og derefter er i stand til at komme ind på de kriminelles 

Facebook, så skal ens redelighed og troværdighed derfor 

testes. Man skal sende en stak kreditkortoplysninger til to 


eksaminatorer, der vurderer kvaliteten af tyvekosterne. Det 

er den samme peer to peer-anmeldelse, som kendes fra eBay. 

De to eksaminatorer giver dig en karakter, som, hvis den er 

god nok, gør dig i stand til at handle med andre. 

Derefter er du klar til at handle kreditkortoplysninger. 

Oplysninger om almindelige kreditkort er grupperet i kategorier 

som “American Standard, “European Premium“ og koster 

typisk 20 dollars per kort, derefter bliver det dyrere, jo højere 

kreditgrænsen går. Et corporate kreditkort koster omkring 60 

dollars. 

cyberkriminalitet på fBi’s server 

Tilbage i 2006 var to dominerende hjemmesider i et kæmpe 

slag om, hvem der skulle dominere handlen med stjålne kreditkort 

– akkurat som Pepsi og Coca-Cola kæmper om markedsdele, 

så kæmpede hjemmesiderne for cyberbankrøvere, 

Dark Markets og Carders Market, om herredømmet. Keith 

Mularski havde på daværende tidspunkt fået opbygget et 

solidt renomme ved at få en hjemmeside til at kalde ham en 

af verdens dygtigste hackere. Og han endte med at blive så 

betroet af grundlæggeren af Dark Markets, en brite, der gik 

under navnet Jilsi, at da Dark Markets var under hackerangreb 

fra konkurrenten, tilbyder Keith Mularski, at Dark Markets kan 

operere fra hans servere. 

En lørdag aften i 2006, hvor Keith Mularski sidder hjemme 

i familiens sofa og arbejder lidt fra en bærbar computer, bliver 

en af verdens førende sites for cyberkriminelle overført til 

Pittsburg – der hvor FBI’s afdeling for cyberkriminalitet holder 

til. 

Grunden til, at FBI på den måde fuldstændig kunne overtage 

netværket, hænger ifølge Keith Mularski sammen med 

den falske sikkerhed, som deres interne review-processer og 

eksaminatorer gav de cyberkriminelle. 

“De gjorde ekstremt meget ud af sikkerhed, og de følte sig 

sikre på hjemmesiden“, sagde Keith Mularski efter at have 

optrevlet netværket. 

I stedet for at overtage sitet og lukke det ned holder 

Mularski sitet i live i flere år. Det betyder reelt, at et af verdens 

største fora for udveksling af kriminelle oplysninger i flere år 

blev styret fra FBI’s servere i Pittsburg. FBI knoklede i flere år 

med at infiltrere miljøet. 

Det er det arbejde, der gør, at vi i dag ved, hvordan den nye 

type cyberbankrøver arbejder. For selv om Mularski og hans 

kolleger selvfølgelig endte med at lukke Dark Markets, så er 

der i dag flere andre sites, der opererer ud fra de samme principper. 

citigroup hacket 

Måden, som kreditkortoplysningerne bliver opsnappet på, er 

skræmmende banal. I nogle forretninger, når der bliver foretaget 

en transaktion med et kreditkort, bliver kortets oplysnin-

ger samtidig kopieret. Oplysningerne bliver sendt med en sms 

til cyberbankrøveren, som så kan sælge dem videre. 

Den anden og mest effektive måde at få mange kreditkortoplysninger 

på er ved at hacke sig til dem (mange af bannerreklamerne 

på de cyberkriminelle hjemmesider er for 

begynderkurser i hackning). På den måde mistede Citigroup 

oplysninger på 360.000 af deres kunder, og Sony mistede 

oplysninger på 77 millioner af deres kunder – angiveligt vil det 

koste Sony op mod en milliard kroner at udbedre skaderne 

efter cyberangrebet. 

En grund til, at stjålne kreditkort er relativt billige – mellem 

20 og 60 dollars – er, at der er så mange i omløb. Desuden 

virker de kun én gang. Og ikke alle kort virker. 

Samtidig kræver det sidste trin i guiden til cyberrigdomme 

faktisk en del fodarbejde. Oftest er det for risikabelt for 

cyberkriminelle at købe ting på nettet med deres stjålne kort. 

Derfor har de ofte et helt personale, der køber luksusgenstande 

som luksustasker, kameraer og andre mærkevarer i 

butikker. De bliver derefter solgt videre gennem eBay eller 

andre sites. På den måde ender cyberbankrøvere essentielt 

med at drive mindre virksomheder for at få realiseret gevinsterne 

fra de stjålne kreditkort. 

Og på den måde ender jobbet som cyberbankrøver nærmest 

med at være lige så hårdt arbejde som almindeligt lønarbejde. 

dyrt tab af tillid 

For banker og virksomheder er cybersikkerhed i dag en af de 

mest centrale sikkerhedsområder i deres forretning. Som tilfældet 

med Playstations tab af over 77 millioner kunders 

oplysninger viser, så medfører tyveriet et tab af tillid, der 

koster mange penge at genoprette. 

For bankerne er tabet i form af de beløb, som de må dække, 

sådan set det mindste. De taber årligt omkring 15 milliarder 

kroner på cybersvindel. Det er selvsagt et betragteligt beløb. 

Men det er småpenge i forhold til de beløb, som er i omløb. 

Det anslås, at der årligt er 800 milliarder dollars i omløb mellem 

verdens kreditkort og banker. For bankerne er det centrale, 

at kunderne har tillid til, at bankerne kan holde styr på 

den datastruktur, som styrer alle pengestrømme, lige fra 

udbetaling af løn til betalinger af dagligvarer i supermarkeder. 

Ifølge konsulenthuset Celent er det noget, som banker 

globalt set vil bruge 383 milliarder dollars på at sikre og forbedre 

i 2011. 

Hvis vi nu skal runde vores guide til cyberrigdomme af, så 

er der måske et par overordnede konklusioner, det er værd at 

have in mente, før man skifter karriere til cyberbankrøver: Der 

er ingen tvivl om, at bankerne fremover vil skulle håndtere 

flere cyberkriminelle – fænomenet er stadig i sin barndom. 

Men som guiden her også forhåbentligt har illustreret, så er 

det hårdt arbejde at tjene penge som cyberbankrøver. Og når 

alt kommer til alt – selv med peer review og sociale websites 

– så følges det med en vis risiko at gøre forretning med kriminelle. 

Som FBI formulerede det oven på afsløringen af Dark 

Market: “Selv om der måske nok er ære blandt tyve, så er de, 

når alt kommer til alt, stadig tyve“. 

Med cyberbankrøvernes egne ord lyder det sådan på et 

site: “De er de værste slyngler i branchen. Fortæl alle, du 

kender, at du ikke skal gøre forretning med de her gutter. De 

blanker dig af!“. n 


25

portræt 

nyt job ændrede 

mit køLeskab 

Som nyuddannet ejendomsmægler havde Annemette Rønnow fuld fart 

på. Ambitionen var at eje ti mæglerbutikker. Så blev det for meget. I dag 

arbejder hun i Merkur Andelskasse, hvilket blandt andet har gjort hende 

meget bevidst om, hvilken mad hun spiser 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus 

”Jeg har fået cowboybukser. Det har jeg aldrig haft før og 

T-shirts med lange ærmer. Jeg har altid gået i skjorter eller 

toppe med en habitjakke over. Og tænkt, T-shirts med lange 

ærmer – det går bare ikke. Nu har jeg mange af dem i alle 

mulige farver“, fortæller 31-årige Annemette Rønnow, som 

sidste år forlod et job i Danske Banks kundelinje til fordel for 

Merkur Andelskasses administrationsafdeling i Aalborg. 

I Merkur fik Annemette 24 gode kolleger, der er lige så forskellige 

som tøjet i Annemettes klædeskab. Fordommene om, 

at de alle sammen render rundt i islandske sweatre, passer 

langtfra. Et slips er ikke til at opdrive, men ellers spænder de 

vidt også rent politisk, hvor de breder sig over hele paletten 

fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. 

Det var lidt af en tilfældighed, at Annemette overhovedet 

havnede i Merkur. Da hun tog guideskoleuddannelse og rendte 

rundt som guide på Kreta, havde hun aldrig hørt om Merkur. 

Heller ikke, da hun som nyuddannet ejendomsmægler drønede 

land og rige rundt for at sælge boliger. Drømmen var at eje 

ti mæglerbutikker. Og det kunne kun gå for langsomt. Drevet 

af energi og ambitioner startede hun i 2005 ud med at sælge 


udenlandske boliger i ni lande. Arbejdet slugte al hendes 

tid. Familiefødselsdage, barnedåb og veninderne blev sat på 

standby. Og en kæreste var der slet ikke tid til. 

passion for boliger 

Ikke før Annemette godt mættet af spænding og fart søgte et 

job, hun aldrig havde forestillet sig, hun skulle søge. Men en 

hel dag foran computeren i Danske Banks kundelinje med faste 

arbejdstider fra 8 til 16, løn med pension og forretningsgange 

for alt var lige, hvad hun havde brug for. Og så blev der tid til 

familien, vennerne og kæresten Thomas, som hun i foråret 

blev gift med. Thomas arbejder også i den finansielle sektor og 

har ifølge Annemette også hjulpet hende med at komme ned 

på jorden igen, som hun siger. Han opfordrede hende blandt 

andet til at investere i et joggingsæt, eller hjemmesæt, som 

hun kalder det. 

Efter at have fået pusten tilbage, brændte jorden igen 

under Annemette. Passionen for boliger, som Annemette deler 

med sin far, der hver påske hev familien med til åbent husarrangementer 

i danske sommerhusområder, spøgte stadig i 

➼


27

portræt 

➼ 

Det er meget materialistisk at 

tænke, at du bliver lykke ligere af 

at blive selvstændig ejendomsmægler, 

eje ti butikker og køre 

rundt i store biler frem for at 

have et arbejde og en fritid med 

dine venner“. 

baghovedet. Da muligheden bød sig, søgte hun derfor et 

weekendjob i Danske Banks boligservice i Høje-Taastrup. Det 

betød ingenting, at jobbet indebar en masse transport frem 

og tilbage og otte ugers arbejde uden en eneste fridag. Det 

var jo sjovt at arbejde med boliger igen. Beruset af to måneders 

boligsus faldt hun over Merkur. 

”Da jeg læste om banken, tænkte jeg, hvorfor har jeg aldrig 

set reklamer for den før. Den er helt anderledes. Har et særskilt 

værdigrundlag, går op i det enkelte individ, frihed mellem 

mennesker. Alle sådan nogle ting, som jeg troede, verden gik 

for hurtig til at bevare. Så jeg søgte jobbet, vel vidende at jeg 

ikke var kvalificeret, og jeg fik et fint afslag“. 

mit køleskab har ændret sig 

Et halvt år senere ringede Merkur med et boligrelateret job. 

Efter at have tygget på en månedlig lønnedgang på 4.500 

kroner og en ny arbejdsplads sagde Annemette ja. Og lige 

siden har der blæst nye vinde i Annemettes liv. Banken med 

det melodiske vindspil i entredøren, et piblende springvand og 

gule, lilla og blå vægge har gjort stort indtryk på Annemette. 

Hun elsker at blive taget med på råd og roser banken for at 

give medarbejderne mere end smør på brødet. 

Hun fremhæver blandt andet det årlige virksomhedsbesøg 

og den ugentlige kulturskole om tirsdagen, hvor medarbejderne 

i en time får forskellige input til den verden og de dilemmaer, 

de beskæftiger sig med i banken. Udefrakommende 

personer fortæller om alt fra børnearbejde i Indien til en kyllings 

liv, fra den bliver født, til den bliver slagtet. Kulturskolen 

har betydet meget for indholdet i indkøbskurven. 


”Mit køleskab har ændret sig. Jeg kunne godt lide mad før. 

Men det var fuldstændigt lige meget, hvor det kom fra. Det 

interesserede mig overhovedet ikke. Jeg skulle bare spise det. 

I dag tænker jeg mere over, hvor maden kommer fra. At frugt 

og grøntsager ikke er sprøjtet med alt muligt, og at kødet er 

fra dyr, der har haft det godt. Og så støtter jeg mere det 

lokale, også selvom det ikke er 100 procent økologisk. Så 

dedikeret er jeg ikke endnu. Men jeg er blevet mere påvirkelig 

over for ting og har fået et andet syn på verden og på, at 

tingene kan gøres anderledes“. 

farvel til skjorter og goddag til joggingbukser 

Der er en del andre end Annemette, der i de seneste år har 

fået øjnene op for Merkur. Siden finanskrisen har banken årligt 

fået 2.000 nye kunder. Når kunderne først er gået ind ad 

døren til banken, er det sjældent, at de går ud ad den igen. 

Mange ser en ære i at være i banken og føler, at de med en 

konto i banken får mulighed for at gøre en forskel i samfundet. 

På det personlige plan har banken også gjort en forskel for 

Annemette. Når hun i dag kigger ind i klædeskabet, overvejer 

hun, om hun skal give de ubrugte habitjakker og skjorter væk 

til genbrug. Hun kan ikke se sig selv være andre steder end 

Merkur foreløbigt. Og så er hun blevet klogere på sig selv. 

”Det er meget materialistisk at tænke, at du bliver lykkeligere 

af at blive selvstændig ejendomsmægler, eje ti butikker 

og køre rundt i store biler frem for at have et arbejde og en 

fritid med dine venner. I dag har jeg det rigtig godt med at 

have en base, en kæreste og en fritid til at dyrke mine venner. 

Og min gamle bil fra 1997, den kører udmærket“. n 

fakta: 

merkur andeLskasse 

Merkur, som selv kalder sig for Danmarks almennyttige 

pengeinstitut, har siden 1982 arbejdet med finansiering af 

sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Merkur fungerer 

på samme måde som andre danske pengeinstitutter og 

har alle serviceydelser. Størsteparten af det samlede udlån 

sker til samfundsgavnlige projekter på baggrund af økonomiske 

såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. 

Den resterende del af udlånet er til private lån, især boliglån. 

Merkur har i dag mere end 18.000 kunder og 73 

medarbejdere fordelt på fire afdelinger i Ålborg, Århus, 

Odense og København.

diGitaliserinG 

farveL 

tiL BAnkBogen 

Det er et stykke danmarkshistorie, der forsvinder, 

når bankbogen efter 200 år bliver udfaset i de kommende år 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten 

De fleste danskere har haft en, alle kender den – bankbogen. 

Et fysisk bevis på opsparingen i pengeinstituttet, men også 

et lille stykke finansielt kulturhistorie, der nu endegyldigt er 

på vej ud af kundernes hænder. Når Nordea den 1. november 

som det første store pengeinstitut udfaser bankbøgerne, er 

det første gang i 200 år, at kunderne står uden dem. 

Da de første sparekasser opstår i begyndelsen af det 

19. århundrede, har man såkaldte indlånsbeviser. Det er et 

stykke papir, hvor banken skriver, hvor mange penge en person 

har i indlån. Hvis personen indsætter flere penge, bliver 

det skrevet på indlånsbeviset. Men det er kun et stykke papir 

og ikke en bog, som vi kender i dag. 

”Deciderede bankbøger dukker først op i Danmark midt i 

1800-tallet. Det var ikke gratis, men noget, kunderne skulle 

betale for“, fortæller Brian Wiborg, der er museumsinspektør 

på Dansk Pengemuseum i Horsens. 

Bankbøgerne har bankens navn på forsiden, og de første 

mange sider har bankens vedtægter, love og regler skrevet 

ind. Bagerst er der nogle sider, hvor det er muligt at skrive 

posterne ind i hånden. Men der er kun brug for få sider. 

”Dengang havde de ikke en lønkonto, så det var sjældent, 

at der blev sat penge ind. Der kunne godt gå mellem to og fem 

år, mellem folk satte penge ind“, forklarer Brian Wiborg. 

Det er dog en omstændelig proces at bruge bankbogen. Alt 

foregår i hånden. Der skal underskrifter fra en bankassistent, 

kassereren og kunden selv, før penge kan blive sat ind eller 

hævet. 

Bankbogen bliver gennem det 20. århundrede en fast del 

af familien Danmarks tilværelse. Næsten alle har dette fysiske 

bevis for deres opsparede formue. Børnene har den i hænderne 

sammen med sparegrisen, når de overskydende lommepenge 

et par gange om året placeres bag bankens eller sparekassens 

beskyttende mure. For de voksne er bankbogen et centrum 


for opsparingen til alt fra folkevognsbobler til de næsten 

uopnåelige topmoderne fjernsynsapparater. 

I 1961 betyder en lovændring, at nye automatiske kassemaskiner 

bliver tilladt, og den moderne bankbog, som vi kender 

i dag, bliver til. Det betyder også, at det ikke længere er 

nødvendigt med de mange underskrifter. Det er nok med en 

signatur fra en enkelt ansat i bankbogen. 

Den forsvinder senere, og siden har netbanken for alvor 

fjernet behovet for bankbogen. Som så meget andet i den 

finansielle sektor opgiver bankbogen sin fysiske form og vil 

i løbet af få år sandsynligvis kun eksistere i digital form i 

Danmark. 

Bankbogen død i nordea 

Nordea var 1. november den første større bank, der afskaffede 

bankbogen. 

”Vi har set et kraftigt fald af kunder, der har bankbøger. 

Samtidig har vi et system, der understøtter bankbøgerne, og 

driftsudgifterne til at vedligeholde systemet står ikke mål med 

brugen af bankbøger“, siger leder af Nordeas privatkundeafdeling 

Ken Adrian. 

Det var kun få titusinde, der brugte bankbøgerne i Nordea. 

I månederne op til 1. november har mange løbende skiftet 

bankbogen ud med et hævekort. 

”Kunderne bliver meget hurtigt glade for hævekortet, fordi 

det er lettere, og mange undrer sig over, hvorfor de ikke har 

skiftet før“, siger Ken Adrian. 

Hos Danske Bank er der ingen konkrete planer om at 

afskaffe bankbøgerne, men det er ikke et produkt, banken 

aktivt tilbyder sine kunder. Så brugen er faldende. 

Jyske Bank har heller ingen konkrete planer om at afskaffe 

bankbøgerne nu, men forventer, at det i de kommende år vil 

ende med en afskaffelse af bankbogen. n


31

tema 

STøJ PÅ 

JOBBET 


ingen 

stille 

dage på 

kontoret 

Callcentret hos Nets i Ballerup fik for to år siden 

en anmærkning af Arbejdstilsynet for støjniveauet. 

Siden er meget gjort, men ligesom i resten af 

sektoren plager støj mange af de ansatte i 

virksomhedens storrum 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Jasper Carlberg 

t 

o halvspiste kagemænd med masser af farvestrålende slik 

frister på et bord midt i callcentret hos Nets, hvor en af de 

omkring 30 ansatte har fødselsdag. Stemningen i det store 

lokale, der har vinduer ud til store grønne arealer, virker behagelig på 

førstegangsbesøgende, men efter nogle minutters ophold i rummet er 

det også tydeligt, at lydniveauet er pænt højt. Det bliver det uvilkårligt, 

når stort set alle de tilstedeværende er iført headset og midt i 

samtaler med kunder. 

”Da jeg begyndte, skulle jeg vænne mig til støjen. Det var en stor 

omvæltning, jeg kom fra et tomandskontor og kunne i begyndelsen 

godt mærke, at jeg blev meget træt i hovedet i forhold til tidligere“, 

siger den 35-årige kundekonsulent Mette Kristensen, der har arbejdet 

fire år i callcentret hos PBS – som sidste år fusionerede med den tilsvarende 

norske virksomhed og blev til Nets. 

Rundt om i virksomheden kan man finde ansatte, der sidder med 

høretelefoner og lytter til musik – enkelte bruger også egentlige høreværn 

– når de skal koncentrere sig i storrummene. Et sted er der sat 

skilte op om at undgå støj, og der har været forskellige tiltag i forhold 

til at dæmpe støjen med hensynsfuld adfærd kollegerne imellem, for 

eksempel ved at sætte mobiltelefoner på lydløs. 

”Men støj kan ikke undgås, når man sidder i storrum som her, for 

støjdæmpning er ikke tænkt tilstrækkeligt ind i arkitekturen og indretningen. 

Og hvis der bliver for mange regler om adfærd, er der også 

➼ 

Finans november 2011 33

tema 

STøJ PÅ 

JOBBET 

➼ 

nogle, der reagerer og synes, at det er ved at blive lidt for 

trist, som i et gravkammer“, konstaterer arbejdsmiljørepræsentant 

og tillidsmand it-konsulent Rie Christensen, der 

drømmer om helt andre kontormiljøer med plads til både 

interaktion med kolleger og koncentration. 

I dag er virkeligheden, at der er 220 centimeter mellem de 

dobbelte rækker af skriveborde – den enkelte sidder altså 

med skrivebordet direkte mod kollegaen overfor, med kollegaer 

ved siden af sig og med ryggen mod kolleger. Og det 

giver gener. En nylig gennemført arbejdspladsvurdering blandt 

de op mod 900 ansatte hos Nets viser, at langt over halvdelen 

anser støj for et problem i et eller andet omfang, oplyser tillidsmanden. 

I finanssektoren generelt er tallet også højt. For to år siden 

viste en stor undersøgelse fra FTF, at næsten hver anden 

ansatte føler sig udsat for støj eller forstyrrende lyde på jobbet. 

Berlinmuren 

Da Mette Kristensen blev ansat, lå callcentret i nederste 

etage, blandt medarbejderne omtalt som kælderen, selv om 

den ene væg har vinduer i fuld højde og udsigt til en grøn gård. 

I dette callcenter blev der gennemført lydmålinger efter alle 

kunstens regler og opsat lyddæmpende plader på væggene, 

lyddæmpning i loftet og skillevægge mellem bordene, og alt i 

alt gav det en rigtig god lyddæmpning. Det er Rie Christensen 

og HR-businesspartner og arbejdsmiljøkonsulent Troels Rylander 

enige om – de sidder i øvrigt begge i storrum. 

Men medarbejderne i callcentret, som anses for at være de 

mest støjbelastede, ville hellere en etage op, hvor de nu sidder, 

i et større, lysere – men dårligere lyddæmpet rum. Det medførte 

en anmærkning for støjniveauet fra Arbejdstilsynet for 

to år siden, og siden er også loftet her blevet ekstra lydisoleret, 

og der er skillevægge mellem skrivebordene. Skillevæg- 


selv om mette Kristensen 

indimellem må tysse på 

KolleGerne, har hun vænnet 

siG til lydniveauet. 

tre gode råd: 

› Hold pauser fra støjen, arbejd eventuelt nogle 

timer i et mindre kontor, eller arbejd indimellem 

hjemme, hvis det er muligt. 

› Tag emnet op på arbejdspladsen. Måske kan 

lyddæmpningen forbedres. 

› Snak med dine kolleger om, hvordan støjen 

eventuelt kan dæmpes ved adfærd – aftal for 

eksempel, at mobiltelefoner skal være lydløse. 

gene er 110 centimeter høje, selv om Troels Rylander godt 

ville have haft dem lidt højere: 

”Det er medarbejdernes ønske, at de skal kunne se og tale 

med dem, de sidder over for. Men det ville have bedre effekt, 

hvis skillevæggene var lidt højere“, siger arbejdsmiljøkonsulenten, 

mens tillidsmanden konstaterer, at det indimellem er 

svært at forene medarbejdernes ønske om mindre støj og 

samvær med kollegerne. 

træt i hovedet 

Professionelle akustikere har været konsulteret, men meldingen 

har været, at eneste mulighed for yderligere lyddæmpning 

er at hænge plader ned fra loftet eller dele rummet op, 

fortæller Troels Rylander. Imidlertid kan ingen af delene lade 

sig gøre, for plader fra loftet kolliderer med ventilationskravene, 

og medarbejderne er stærkt imod en rumopdeling. Som 

et forsøg blev rummet delt op med en lydisolerende væg, og 

den fik hurtigt øgenavnet ”Berlinmuren“ af nogle af de ansatte. 

Mette Kristensen er godt tilfreds med, at væggen hurtig 

forsvandt igen, for hun vægter det sociale og muligheden for 

at sparre med kollegerne: 

”Væggen betød, at jeg pludselig ikke kunne se mange af 

dem, jeg arbejder sammen med. Det duede slet ikke. Egentlig 

tror jeg også, at det gav mere støj, for det skabte mere trafik i 

rummet, når vi for eksempel skulle tjekke, om en af kollegerne 

var til stede bag skillevæggen“. 

Selv om hun indimellem må tysse på kolleger, har hun vænnet 

sig til lydniveauet. Hun synes, at man kollegerne imellem 

er gode til at respektere, når nogen skal koncentrere sig, og 

hun oplever ikke længere, at støjen gør hende træt i hovedet. 

En af Mette Kristensens kolleger, der plejer at opholde sig i 

den mest støjende ende af lokalet, kunne dog mærke en 

væsentlig forskel, da han en tid arbejdede i den anden ende af 

rummet, hvor støjen er svagere, fortæller Rie Christensen. 

”Han kunne mærke, at han var mindre træt, når han kom 

hjem. Jeg synes, det er tankevækkende, at man hver dag går 

på arbejde i så meget støj, at det bliver normen at komme 

hjem med et træt hoved“. n

som at være til 

cocktailparty 

Uanset om man er typen, der kan fokusere og arbejde i støj, eller typen, 

der let bliver forstyrret, registrerer og tolker hjernen konstant lydene 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

At arbejde i et storrum kan sammenlignes med at være til 

cocktailparty. Nogle vil måske mene, at det ene er festligere 

end det andet, men når det handler om støjen, der vibrerer 

omkring de tilstedeværende i begge situationer, håndterer 

hjernen den på samme måde. 

”Når hjernen opfatter støj, prøver den at få en mening ud af 

lydene og vurdere, om det er ensbetydende med noget godt 

og rart eller noget, der kan være farligt. Den lytter hele tiden. 

Ved et cocktailparty kan man opleve, at man står opslugt af en 

samtale og ikke synes, at man hører, hvad der ellers tales om i 

rummet, før nogen i nærheden pludselig nævner ens navn i en 

sammenhæng – så retter man sin fulde opmærksomhed derhen, 

fordi man altså alligevel hører det og hele tiden har lyttet 

uden at være bevidst om det”, forklarer overlæge og hjerneforsker 

Troels Kjær fra Rigshospitalet. 

Hørelsen kan altså ikke slås fra, selv om nogle er i stand til 

at fokusere så kraftigt på deres arbejde, at de kan opleve det, 

som om de sidder i en lydtæt boble og udefra opleves som 

svære at etablere kontakt med. Deres opmærksomhed og 

hørelse synes at kunne slå til og fra, at vælge ud og være 

selektiv. Troels Kjær sammenligner det med at tage en lommelygte 

med ud i en mørk skov – opmærksomheden retter 

sig mod, hvor lyskeglen gør det muligt at se noget. På samme 

måde kan hørelsen zoome ind på udvalgte dele, men det hindrer 

ikke, at hjernen tager hele lydtæppet ind: 

”Når man sidder i et storrum, er lydbilledet kaotisk – som 

et flimrende tv for hjernen at forholde sig til, og den prøver at 

få et klart billede frem. Langt hen ad vejen ser det ud til, at 

man kan vænne sig til det. Vi ser det også blandt unge i dag, 

de skal helst have fjernsynet kørende og samtidig håndtere 

Facebook og sende sms’er. Men det ændrer ikke på, at støjen 

har direkte adgang til hjernen”, siger Troels Kjær. 

Hjernen bliver udmattet af sine forsøg på at tolke lydene. 

Hvor meget vi hver især reagerer på det, er individuelt. Forskningen 

har ikke kunnet give noget entydigt svar på, hvor 

meget støj der skal til og hvor længe, før den enkelte udsættes 

for helbredsrisici som forhøjet blodtryk og forhøjet stresshormon, 

men mange studier har vist, at mennesker med 

arbejde i storrum har lidt højere blodtryk og mere stresshormon 

i blodet end andre. 

”Hvis man sidder i storrum, synes jeg som udgangspunkt, at 

man skal passe på sig selv og holde pauser fra rummet, for 

eksempel ved at sætte sig og arbejde i mindre rum et par 

timer om dagen, hvor det er muligt. For støj påvirker os, det er 

der ingen tvivl om”, fastslår hjerneforskeren.. n 

fakta om støj på arbejdet 

› Støjbelastninger over 75-80 decibel indebærer 

risiko for høreskader, og det er påkrævet at bære 

høreværn, hvis støjniveauet på arbejdspladsen i 

gennemsnit er 85 decibel eller mere. 

› Jævn støj i et storrum svarer til cirka 70 decibel, 

som det blev målt i Jyske Bank af Arbejdsmedicinsk 

Klinik. 

› Selv svag støj kan forstyrre koncentrationskrævende 

arbejde. 

› Selv svag støj kan være psykisk belastende. 

› Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet 

blodtryk, og det kan belaste og skade organismen 

over længere tid. 

› Hvis du er uoplagt, træt, irritabel, rastløs og/eller 

har koncentrationsbesvær, kan det være støjen i 

storrummet, der påvirker dig. Søvnproblemer efter 

en arbejdsdag i storrum kan også være et signal om, 

at støjen belaster dig. 


➼ 

35

➼ 

tema 

STøJ PÅ 

JOBBET 

støjen irriterer 

– og giver et sus 

Det kan være svært at koncentrere sig og virke irriterende, men der er også 

energi i støjen, synes valutaanalytiker Leander Dreyer, der sidder i storkontor i 

Jyske Bank og sidste år deltog i en undersøgelse, der målte støjniveauet 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Anders Brohus 

20-30 sider materiale skal valutaanalytiker Leander Dreyer 

ofte igennem, før han er klar til at samle trådene og gøre det, 

han er ansat til: analysere og skrive en rapport. Det kan indimellem 

knibe at holde koncentrationen, for han sidder i Jyske 

Banks hovedkontor i Silkeborg, hvor omkring 200 medarbejdere 

fra afdelingen Jyske Markets er samlet i ét stort kontorlandskab. 

”Det giver lidt problemer indimellem at komme igennem så 

meget materiale i et lokale, hvor der hele tiden foregår andre 

ting. På den anden side er støjen også en del af miljøet, som 

jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i storrummet, 

når der sker udsving på finansmarkedet, og vi skal kunne 

sparre hurtigt med hinanden på tværs. Når kollegerne nede i 

den anden ende rejser sig og står og taler koncentreret sammen, 

kan jeg hurtigt bevæge mig hen til dem og få en opdatering. 

Det ville jeg gå glip af, hvis jeg sad i kontor for mig selv”, 

siger Leander Dreyer, der sidder ved langbord med otte kolleger. 

”Der er stor forskel på, hvor meget støj man kan tåle, så 

hvis nogen har svært ved at sidde, hvor der bliver talt hen 

over dem, eller gerne vil have en bestemt plads, prøver vi at 

finde ud af det”, siger Leander Dreyer, der selv tidligere har 

siddet ud til gangarealet, hvor en lind strøm passerede tæt 

forbi ham i løbet af arbejdsdagen: 

”Mange af dem rørte lige mit bord, prikkede på det, når de 

rundede det. Ikke fordi de ville mig noget, det var bare en hurtig 

berøring. Det var en irritationsfaktor, og jeg tror mest, det 


er uroen i storrummet, der generer. Når folk hele tiden passerer 

bordet, er det jo ikke, fordi det støjer enormt, men det 

forstyrrer”. 

Blæses igennem efter arbejdstid 

Leander Dreyer har arbejdet i lokalet i snart fire år og skulle i 

begyndelsen vænne sig til at lukke af for indtryk fra lokalet, 

selv om han kom fra et andet storrum i Jyske Bank i Århus, dog 

kun med 30-40 medarbejdere. 

”Man kan mærke, at vi er rigtig mange herinde. Det giver 

en særlig stemning, men når der har været knald på og meget 

støj, kan jeg stadig godt mærke, at jeg er træt i hovedet og 

måske mere irritabel, når jeg kommer hjem til familien. Så er 

det om at komme en tur ud at løbe eller ud med kajakken, så 

hovedet bliver blæst igennem”. 

Grundlæggende betragter Leander Dreyer ikke støjen i 

lokalet som det store problem, men det er alligevel kommet til 

at fylde lidt mere, efter at han skiftede fra kunderådgiver til 

valutaanalytiker, og hans arbejdsopgaver ændrede sig: 

”Men jeg har mulighed for at trække ind i et kontor for mig 

selv eller arbejde hjemme, hvis jeg har brug for ro”, siger Leander 

Dreyer, som oplever, at medarbejderklager over støj bliver 

taget alvorligt i banken. Blandt andet tages våben som 

planter og skillevægge i brug for at skabe mere afskærmede 

miljøer for dem, der plages af støj og uro. 

HR-konsulent i banken Tina Dejbjerg fortæller, at man altid 

tænker støjdæmpning med, hvis der sker ændringer i lokalet.

leander dreyer, 

valutaanalyti- 

Ker, jysKe BanK 

Der er også gulvtæpper overalt, og lofterne virker lyddæmpende. 

savner miljøet 

Leander Dreyer oplever sig selv som tolerant over for 

støj, og han udviste heller ingen fysiske symptomer på, at 

arbejdsmiljøet påvirkede ham i negativ retning, da han 

sidste år var en af otte medarbejdere i banken, der blev 

testet i en støjundersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik 

stod for. 

Omvendt viste målinger af hans daværende kollega 

funktionsleder Jacob Larsen lidt forhøjet blodtryk – som 

kan være reaktion på langvarig støjpåvirkning. I dag arbejder 

han for Vestas og sidder i et lidt mindre storrum: 

”Jeg tror ikke, at mit blodtryk har noget med støjen at 

gøre, og det ville ikke afholde mig fra at søge job i et tilsvarende 

miljø igen. I mit nuværende job taler jeg mest 

med nogen, der sidder i andre bygninger, og jeg savner 

faktisk stemningen og interaktionen i banklokalet”, siger 

han. 

Undersøgelsen viste, at støjniveauet i Jyske Markets 

på en stille arbejdsdag lå omkring 70 decibel, svarende til 

det, der kaldes jævn støj. 

Fremhævet citat: 

”På den anden side er støjen også en del af miljøet, 

som jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i 

storrummet, når der sker udsving på finansmarkedet”. n 


gloBalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel 

kan det bLive værre? 

Kursen på bankaktier falder og falder, og markedsanalytikere 

begynder at spekulere over, 

om vi nærmer os situationen i 2008, hvor 

bankchefer som Dick Fuld, tidligere chef for 

Lehman Brothers, lige op til konkursen erklærede, 

at deres virksomheder var bundsolide. 

Med andre ord, om vi er på vej ind i nye tilbageslag, 

som vi kun lige aner begyndelsen af. 

Det er eksponeringen over for eurozonens 

gældsplagede økonomier, der bekymrer. Én 

ting er Grækenland. Kurserne på førende europæiske 

banker, der er stærkt eksponerede her, 

er faldet dramatisk, samtidig med at prisen for 

at forsikre gæld til dem er steget voldsomt. 

Men har markederne for alvor taget højde 

for, hvad der sker, hvis flere eurolande må opgive 

at betale deres gæld? 

Financial Times citerer ratingbureauet Fitch 

for, at BNP Paribas, Société Générale og Crédit 

Agricole har italienske, spanske, græske, portugisiske 

og irske statsobligationer for 53 milliarder 

euro. Hertil kommer den højeksplosive 

cocktail af gensidig afhængighed, som vi lærte 

at kende, da Lehman krakkede. 


Det er meget en- 

kelt: europæerne 

er ikke små børn. 

Befolkningen består 

af voksne, modne mennesker, som må tage 

en beslutning. træffer de den forkerte be- 

slutning, må de tage følgerne. et europa i 

opløsning – jeg siger bare: Held og lykke“. 

Joschka Fischer, tidligere udenrigsminister og vicekansler i Tyskland) 

besæt waLL street 

Folkelige protester bliver der flere og flere af, 

og for mange af dem er den finansielle sektor 

en af de primære skydeskiver. I New York i en 

sådan grad, at bevægelsen kalder sig ”Besæt 

Wall Street”. 

Protestbevægelsen er bred, og vreden er 

næret af indtjeningen på Wall Street i kølvandet 

på de store bankredninger i 2008 i en tid med en 

arbejdsløshedsprocent på over ni og mange 

konkurser. Selv angiver bevægelsen, at overskriften 

er kamp mod uretfærdigheder i det 

økonomiske system, og den bliver bakket op 

over en bred front fra fagforeninger til berømte 

skuespillere. I bevægelsens manifest kan man 

læse: ”… vi er de 99 procent, som ikke længere 

vil tolerere den ene procents grådighed og korruption. 

Vi benytter os af den revolutionære 

taktik fra Det Arabiske Forår til at nå vore mål ...” 

Bevægelsen udgiver sin egen avis, ”The Occupied 

Wall Street Journal”, og kan desuden 

følges på hjemmesiden www.occupywallst.org. 

Der er relaterede bevægelser i flere andre 

finansielle centre i USA som Los Angeles, Chicago 

og Boston. 

verdens største 

ejendoms seLskab 

I forsøget på at vende den nødlidende irske 

økonomi er den irske stat blevet indehaver af 

verdens største ejendomsselskab. National Asset 

Management Agency eller NAMA hedder 

selskabet, som skal afvikle de største og dårligste 

primært ejendomslån fra de irske banker. De 

mest giftige lån, som irerne kalder dem, har 

NAMA købt fra bankerne. Og NAMAs værdisætning 

af lånene afspejler meget godt, hvor 

meget flere af de irske banker var om sig, da 

den keltiske tiger red derudaf med tocifrede 

vækstrater, og alt kunne lade sig gøre. I de to 

banker, som bliver vurderet som de mest giftige, 

har NAMA betalt helt ned til 30 procent af 

lånets oprindelige værdi. Et bevis på en ekstrem 

dårlig og helt igennem urealistisk værdisætning, 

der var i bankerne, og som har efterladt landet i 

et økonomisk morads, som NAMA nu forsøger 

at rede ud. Hvad NAMA ikke reder ud, er de 

udenlandske bankers dårlige lån i Irland. Det tab 

må de selv stå for, og det har ført til. at flere 

udenlandske banker i landet, herunder Danske 

Bank, har slanket deres forretning betydeligt. 

/BV

står euroen 

tiL at redde? 

Banker går med til at nedskrive 

værdien af deres græske 

statsgældsbeviser med 50 procent 

i den redningsplan, som EU’s 

topledere vedtog 26. oktober 

Ifølge The Economist har Europas politikere fejlet på 

to afgørende områder: Kollektivt er de besatte 

af kortsigtede sparekure, der gør det underliggende 

problem værre – det bliver endnu sværere for 

gældsplagede lande at få vendt den onde spiral og 

få gang i den økonomiske vækst, der skal til for at 

komme ud af gældsfælden. Og de har forsømt at 

fortælle deres vælgere, hvor alvorligt problemet er. 

Tyskerne tror stadig, at det handler om dovne og 

overforbrugende grækere og italienere. Merkel 

har ikke gjort sine landsmænd klart, at det handler 

om landets egne banker og valget mellem en dyr 

løsning eller en kurs mod fælles ruin 

Men sent onsdag den 26. oktober blev EU's topledere 

enige om en redningsplan, der skal hjælpe 

Grækenland ud af gældskrisen og redde euroens 

fremtid. Det betød, at verdensøkonomien torsdag 

den 27. vågnede op til en dag, hvor usikkerheden 

om Europas økonomi var mindre end de foregående 

dage. /ET + CJO 

redningspLanens Hovedtræk er: 

› Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte 

milliarder euro (60 milliarder kroner) 

› De 17 eurolande styrker og formaliserer deres 

samarbejde. 

› EU overvejer en begrænset traktatændring, der 

blandt andet skal gøre det nemmere at straffe 

lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav. 

› Banker går med til at nedskrive værdien af deres 

græske statsgældsbeviser med 50 procent. 

Værdi: Omkring 100 milliarder euro. 

› Eurolandenes redningsfond, EFSF, skal bruges 

på en anden måde, så de oprindeligt 440 milliarder 

euro får en effekt svarende til over 1000 

milliarder. 

› Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene 

som en begrænset forsikringsordning for investorer 

i andre svage euroøkonomier og måske i 

samarbejde med Kina og Den Internationale 

Valutafond. 

› Større europæiske banker skal leve op til et nyt 

krav om at have ni procent i kernekapital. 

› Der bliver behov for at tilføre bankerne ny 

kapital for i alt omkring 106 milliarder euro 

(790 milliarder kroner), som skal komme fra 

enten private investorer, statskasser eller EFSF. 

› Eurolandene forpligter sig til at garantere 

finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre 

vækst og beskæftigelse. 

› Der er særligt fokus på Italien, hvis premierminister, 

Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats 

for at forhindre, at den italienske økonomi følger 

efter den græske.. 


39

certificerinG 

rådgivere 

tiL eksamen 

Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremtidens 

konkurrenceparametre i den finansielle sektor, mener Nykredit. Derfor har de 

igangsat en omfattende certificering med test af alle koncernens cirka 1.300 

kundevendte rådgivere, der rækker langt videre end lovens krav om certificering 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Casper Balslev 


Uddannelse, test og mundtlig eksamen med ekstern censor. 

Umiddelbart minder det mere om et sceneri fra Handelshøjskolen, 

ikke desto mindre er det, hvad Nykredits cirka 1.300 

kundevendte rådgivere skal igennem for at leve op til Nykredits 

omfattende certificeringsprogram, som koncernen lancerede 

i september i år. 

Certificeringen er i tråd med den for nylig indførte lov om 

trafiklysordningen af investeringsprodukter og tilhørende 

certificering for investeringsrådgivere i finanssektoren – en 

lov, der skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor kan bevise, 

at de har et tilstrækkeligt kendskab til de investeringsprodukter, 

de anbefaler kunderne. 

Nykredits certificeringsprogram dækker dog flere fagområder 

end den offentlige certificering og er bredere i sin 

opbygning. Det betyder blandt andet, at forløbet både indeholder 

en kompetenceafklaring, uddannelse, skriftlige prøver 

og mundtlig eksamen. Og det er der god mening i, mener 

underdirektør i HR i Nykredit Annette Schmith. 

”Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremtidens 

konkurrenceparametre i den finansielle sektor. Vi vil 

gerne være en attraktiv og krævende arbejdsplads, og med et 

struktureret certificeringsforløb sikrer vi Nykredits kundevendte 

medarbejdere en endnu bedre uddannelse og en kontinuerlig 

udvikling. Dermed sikres kunderne den højeste kvalitet 

i rådgivningen, og medarbejderne opnår endnu større tryghed 

i rådgivningssituationen, ved at branchens bedste kompetencer 

er til stede”. 

skaber tillid hos kunderne 

I første omgang har koncernen fokuseret på specialisterne, 

mens privat- og erhvervskunderådgivere skal påbegynde certificeringen 

i løbet af 2012. En af dem, der er kommet ud på 

den anden side af det grønne bord, er senior formuekonsulent 

Johnny Kirkeby. 

Forløbet startede for Johnny Kirkebys vedkommende med 

fire elektroniske test i fagene investering, skat, pension og 

bolig. Heraf bestod han tre af testene, men missede pensionsdelen 

på grund af nogle nye regler i arveloven. Derfor deltog 

han i et halvdagskursus i netop arveloven, hvorefter han tog 

pensionstesten igen med succes. Afslutningsvis har han været 

en tur omkring det grønne bord med en ekstern censor fra 

Finanssektoren Uddannelsescenter, hvor han ud fra en kundecase 

skulle vise sit rådgivningspotentiale. Resultatet var 

et flot tital, og selvom programmet var omfattende, så har 

det været en god måde at få afdækket og udfyldt hullerne 

på, mener Johnny Kirkeby. 

”jeG har siddet otte år på sKoleBænKen, mens jeG har 

været ansat i den finansielle seKtor, så det at taGe 

test oG Gå til eKsamen er iKKe noGet, som jeG er 

fremmed over for“, siGer senior formueKonsulent 

johnny KirKeBy 

”Det var nogle skrappe spørgsmål, der var i testene, og nogle 

af dem kom også ud i afkrogene af, hvad du støder på i hverdagen, 

men det har været en god måde at få udfyldt de huller, 

som alle jo mere eller mindre har. Det har også givet mig en 

bekræftelse af, at jeg opfylder de krav, der er, for at give den 

rigtige rådgivning, og jo mere kompetent jeg er på mit fagområde, 

jo større tillid har kunderne jo også til mig“, siger Johnny 

Kirkeby, der godt kan huske, hvordan det var, da krisen brød 

ud, og kunderne stillede spørgsmålstegn ved de ting, som rådgiverne 

sagde. 

”Det skabte jo også usikkerhed hos vores kunder, når medierne 

fortalte om endnu en bank, der havde solgt komplicerede 

produkter, som kunden havde mistet mange penge på, og 

hvor investeringsrådgiveren måske ikke helt vidste, hvad han 

havde solgt. Med certificeringen får vi som rådgivere både 

større indsigt og et stykke papir på, at vi rent faktisk ved, hvad 

vi taler om“. 

Johnny skal ligesom resten af Nykredits certificerede medarbejdere 

igennem en recertificering om tre år, og det er ikke 

noget, han frygter. 

”Jeg har siddet otte år på skolebænken, mens jeg har været 

ansat i den finansielle sektor. Først en toårig bankskole, dernæst 

en toårig finansdiplomuddannelse, efterfulgt af en fireårig 

HD i finansiering, så det at tage test og gå til eksamen er 

ikke noget, som jeg er fremmed over for. Egentlig virker det 

ganske naturligt for mig at få testet, at mine kompetencer 

også svarer til de krav, der er“. 

som at sidde over for en kunde 

Men det er ikke alle medarbejdere, der ligesom Johnny er vant 

til at gå til eksamen – derfor har det været vigtigt for Nykredit 

at understrege, at certificeringen ikke handler om at skille 

fårene fra bukkene. 

”Formålet er jo ikke at få nogen ned med nakken. Hvis man 

dumper en test, så sætter vedkommende sig ned med sin 

leder og finder ud af, hvad man mangler, og så får man det via 

kurser eller lignende. Jo bedre rustet medarbejderne er, jo 

større jobsikkerhed har de jo også. Den her måde at kompetenceudvikle 

på er også meget gennemsigtig. Vi viser gennem 

testene, at det er de krav, vi har, og hvis du ikke kan opfylde 

alle de krav, så giver vi dig muligheden for at erhverve den 

nødvendige viden, og det er en fordel for medarbejderne“, 

siger Annette Schmith, der påpeger, at for de medarbejdere, 

der har brug for forberedelse til den mundtlige eksamen, er 

der vejledning at få via en video på koncernens intranet. 

For Johnny Kirkeby var eksamen at sammenligne med et 

kundemøde. 

”Egentlig er du som rådgiver til eksamen, hver gang du 

sætter dig over for en kunde. Og det var også den oplevelse, 

jeg havde, da jeg satte mig ved bordet – som et kundemøde, 

som jeg var godt forberedt på“. n 


41

ammerne 

sådan bLiver din 

overenskomst tiL 

Forud for indgåelsen af en ny overenskomst mellem Finansforbundet 

og FA, som efter planen skal træde i kraft 1. april 2012, har ansatte 

og tillidsmænd i forbundet lagt tusindvis af arbejdstimer i 

forberedelsen til forhandlingerne. Finans giver dig her et overblik 

over processen 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

November 2010-februar 2011: 

forberedelserNe starter 


Februar 2011-april 2011: 

MedleMsundersøgelse 

Maj 2011-august 2011: 

227 krav til ny overenskoMst

September 2011-oktober 2011: 

Hovedkrav vedtageS 

November 2011-december 2011: 

Forståelse aF hiNaNdeNs krav 

Januar-februar 2012: 

Der forhanDles 

Marts-april 2012: 

Forlig eller saMMenbrud 


43

arKivet 

arKivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto: Scanpix 

gøgL og brændevin 

Ungdommens uhæmmede brug af udbetalte lønninger i 1890’erne gav anledning 

til løftede øjenbryn blandt sparekassefolk. Noget måtte gøres 

Cirka 250.000 mennesker levede i 1890’erne i Danmark som 

tyende på landet. Disse karle og piger oplevede væsentlige lønstigninger 

i denne periode. Lønnen blev udbetalt på skiftedagene 

1. november og 1. maj, og det var et problem for mange. 

For uden for den firlængede gårds trygge rammer lurede mangen 

en fristelse. Ofte var der netop på denne dag marked i byen, 

og her kunne et ungt menneskes pose med penge hurtigt blive 

lettet til fordel for gøgl og brændevin. 

Det faldt mange ældre medborgere for brystet, at de unge 

mennesker kunne være så letsindige. De så alt for mange 

eksempler på, at når unge mennesker stiftede familie og gerne 

ville have foden under eget bord, så ejede de ikke en krone. Derfor 

måtte de sætte sig hårdt i gæld, og det gjorde den efterfølgende 

tilværelse usikker. Gik tingene skævt, varede det ikke 

længe, før en ung familie måtte ty til det offentlige for at få 

hjælp. Den slags brød ingen sig om. 

I dele af sparekassebevægelsen var der dengang en stærk 

fornuftspræget vilje til aktivt at modvirke fattigdom ved at agitere 

for de åbenlyse fordele, der fulgte, ved hele tiden at lægge 

lidt til side. Men hvordan fik man de unge til at spare sin løn op 

og undgå, at de hældte pengene ud på ligegyldigt gøgl? 

Første udfordring var, hvordan man fik ungdommen i tale. 

Man havde gode erfaringer med børn, som man let kunne 

komme i kontakt med på skolerne. Men tyendet var ”gemt” ude 

på gårdene hver for sig uden noget fælles referencepunkt ud 

over deres vilkår. 

I omegnen af Århus fandt en kreds af sparekasser sammen 

om at holde åbent på selve skiftedagen. Så kunne tyendet nå at 

indsætte lønnen, inden man faldt i fristelse. I flere sogne gik man 


et skridt videre og sendte sparekassernes medarbejdere ud på 

gårdene omkring skiftedagene og opfordrede tyendet til at indsætte 

deres løn i sparekassen. Nogle af dem modtog endda 

pengene på stedet og hjembragte dem til sparekassens trygge 

pengekiste. 

Disse idéer spredte sig til andre dele af landet, og i Sparekassetidende 

mindede man hvert halve år om den forestående skiftedag. 

Ikke kun tyendet rettede man sin agitation mod. I aviserne 

indrykkedes annoncer rettet mod husbonden for at få denne til 

at indsætte tyendets løn på en sparekassebog. 

I sparekassebevægelsen var der dog ikke enighed om disse 

metoder. En fløj af modstandere mente, at man overskred en 

grænse for menneskers privatliv, og at det i øvrigt var de unges 

og husbondernes eget ansvar, hvis lønningerne skulle ende i 

sparekassen og ikke på kroen. Denne holdning viste sig i løbet af 

1890’erne at være den dominerende blandt landets godt 500 

sparekasser. Derfor døde sagen ud i sparekasseregi omkring 

1900, og i stedet begyndte man at støtte op om private foreninger, 

tyendespareforeninger. 

Tyendespareforeningerne blev organisatorisk sat i værk af 

landboforeningerne, som herefter fungerede som bagland for 

tyendesagen. Fra sparekasserne var der efterhånden kun 

moralsk opbakning tilbage, ud over at de naturligvis fungerede 

som pengeinstitut for tyendeforeningerne. 

Det vides ikke præcist, hvor succesfuld tyendesagen blev, 

men i 1904 fandtes der i Jylland 37 herredsinddelte tyendespareforeninger, 

og på Fyn syv. Et net var kastet ud for at indfange 

både ungdommens letsind og dens penge. n

temamØDe for akaDemikere 

Dansk Økonomi - 

netop nu 

i starten af november offentliggøres Vismandsrapporten. mød 

en af hovedforfatterne bag den nye vismandsrapport. 

Sekretariatschef i De Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen 

holder et inspirerende foredrag om tilblivelsen af den nye 

rapport og om hovedkonklusionerne i den. Han giver en vurdering 

af konjunkturerne i dansk økonomi netop nu og den 

aktuelle økonomiske politik. Har den nye regering råderum 

til at kickstarte økonomien? 

TV2s finansredaktør Ole Krohn har derefter kritisk lup på 

rapporten, og der lægges op til debat og kommentarer fra 

deltagerne. 

tiD og steD 

Aarhus 

tirsdag d. 8. november 

radisson Blu scandinavia Hotel 

margrethepladsen 1 

8000 aarhus C 

København 

torsdag d. 10. november 

finansforbundet 

applebys plads 5 

1411 københavn k 

arrangementet starter kl. 17.00 og slutter ca. 18.30. Du kan 

netværke over en sandwich fra kl. 16.30. 

arrangementet er gratis og kun for medlemmer af finansforbundet. 

tilmelding er nødvendig, og skal ske senest 3 dage før arrangementet 

på www.finansforbundet.dk/akademiker

medlemsmøde 

der Har været 

sjovere i banken 

”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsorden, og vi må konstatere, at det har 

været sjovere at være bankansat“, sagde næstformand Solveig ørteby, da hun tog 

imod 128 medlemmer på et hotel i Kolding. Alligevel blev der grinet meget den aften 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus 

Aftenen sluttede med stand-up-show med Lasse 

Rimmer. Som hos langt de fleste stand-up’ere er 

afsættet privatlivet, og især jokes under bæltestedet 

spiller en stor rolle: 

”For stand-up er ikke sjovt, hvis det ikke er 

ærligt“, lød det fra scenen på Hotel Comwell i Kolding 

fra en Lasse Rimmer, der snart fylder 40 år, 

mens hans kæreste først bliver 30 om 8 år. 

Det omkringliggende Danmark, finanskrise, 

bankpakker, overenskomst, stress og ny regering 

var ikke på Lasse Rimmers liste. Selv om man skulle 

mene, at der er nok at tage fat på, men det er til 

gengæld den slags brændstof, Finansforbundets 

næstformand, Solveig ørteby, har på programmet. 

”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsorden, 

og vi må konstatere, at det har været sjovere 

at være bankansat end nu, fordi alle bliver berørt“, 

sagde Solveig ørteby. 

”De, der bliver tilbage, kan have dårlig samvittighed 

over, at de slap for en fyreseddel, eller de kan 

spekulere over, hvornår næste fyringsrunde kommer. 

Derfor er der ekstra grund til, at alle passer på 

hinanden“, sagde Solveig ørteby og henviste til, at 

Nordea i forbindelse med annonceringen af de kommende 

fyringer introducerede begrebet ”The New 

Normal“, som betyder, at de gode gamle dage ikke 

kommer igen. 

”Ikke desto mindre skal alle virksomheder opføre 

sig ordentligt og lade være med at afskedige, når 


afskedigelserne ikke er rationelt begrundede“, 

sagde næstformanden og garanterede, at Finansforbundet 

hver eneste gang slås for de bedst tænkelige 

aftaler for dem, der skal afskediges. 

ingen lønfest 

Danmark har fået en ny regering, og Finansforbundet 

glæder sig over, at S-R-SF har taget bankskatten 

af bordet, takket være blandt andet forbundets 

nyttige lobbyarbejde. Desuden bliver multimedieskatten 

afskaffet. 

Til gengæld forventer Solveig ørteby ikke, at 

overenskomstforhandlingerne ender i en kæmpe 

lønfest, og nogle ønsker mere tryghed i ansættelsen, 

men hvad er prisen? spurgte Solveig ørteby og 

svarede: 

”Lønnedgang er ikke løsningen, fordi vi i Danmark 

aldrig kommer til at kunne konkurrere på pris i forhold 

til lande som Polen og Indien. Vi skal konkurrere 

på vores produktivitet, kompetencer og fleksibilitet”, 

sagde næstformanden og sendte en advarsel 

til de 89 kvinder og 39 mænd i salen: 

”I må aldrig nogensinde holde op med at kompetenceudvikle 

jer, og uanset om det bare er sidemandsoplæring, 

er det vigtigt at få papir på det“, 

understregede Solveig ørteby. 

En ung og nyvalgt tillidsmand, Daniel Sørensen 

fra Handelsbanken i Vejle, er glad for at høre, hvad 

Finansforbundet står for: 

”Sådan som Solveig kæmper med hjertet for løn og 

arbejdsvilkår, er det dejligt at være en del af fagforeningen”. 

Hanne Henriksen fra Vestjysk Bank, der har deltaget 

i medlemsmøderne hver eneste gang, hæfter 

sig ved den usikre fremtid for hele sektoren, og at 

overenskomstforhandlingerne tegner til at blive op 

ad bakke. 

underbukserne til sidst 

På scenen efter den gode middag står Lasse Rimmer 

med en mikrofon. Stilen er lige på, selvudleverende 

og med små hint til medarbejderne i bankerne. 

Især kvinder fortjener flere komplimenter, men 

så skal de også blive bedre til at tage imod, når en 

mandlig kollega siger: ”Du ser meget fagligt kompetent 

ud i dag“. 

Ifølge Lasse Rimmer er forskellen på mænd og 

kvinder, at kvinder ser alle de fejl, andre ikke kan se. 

Mænd er anderledes – de synes, at kvinder er lækre 

hele tiden. Men for 3.000 år siden var mænd og 

kvinder ulækre hele tiden – mænd er det stadig. 

Først og fremmest skal man huske at gøre sig 

umage, især i kærlighed gælder, at hvis en mand 

gerne vil have, så skal han sørge for at give først. 

”Mænd, der vil strippe for kæresten, skal bare 

huske at tage strømperne af, inden de smider 

underbukserne“, var tippet til de mænd, der vil gøre 

sig umage. n

”mænd, der vil strippe for 

Kæresten, sKal Bare husKe at 

taGe strømperne af“, saGde 

stand-up’er lasse rimmer 

”virKsomhederne sKal opføre siG ordentliGt oG 

lade være med at afsKediGe, når afsKediGelserne 

iKKe er rationelt BeGrundede“, saGde næstformand 

solveiG ørteBy 


47

finansKroniK 

toBinskAtten 

– ALt eLLer intet 

Af professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Foto: Stig Stasig 

e 

U-Kommissionen fremlagde for nogle uger 

siden et forslag om at indføre en skat 

på alle finansielle transaktioner i EU-landene. 

Mere konkret foreslås en skat på 0,1 procent på 

normale finansielle transaktioner og på 0,01 procent 

på handlen med derivater. Selv om beskatningsprocenten 

er beskeden, vil skatten alligevel 

ifølge Kommissionens beregninger indbringe cirka 

55 milliarder euro eller 410 milliarder kroner årligt. 

Den af Kommissionen foreslåede skat kaldes 

også ofte med en vis tilsnigelse for en Tobinskat, 

fordi den amerikanske økonom James Tobin for over 

30 år siden fremlagde ideen om at indføre en global 

beskatning af handel med valuta for at dæmpe de 

spekulative valutatransaktioner. Først senere er 

ideen udvidet til at gælde alle finansielle transaktioner. 

Netop det globale aspekt er under alle omstændigheder 

meget afgørende for Tobinskatten, for en 

ikke-altomfattende Tobinskat ville sandsynligvis 

blot medføre, at handlen med finansielle produkter 

flyttede fra de beskattede til de ikke-beskattede 

områder. 

Samtidig viser det provenu, som Kommissionen 

regner med at få ind, at selv om beskatningsprocenten 

er beskeden, vil der alligevel være tale om 

meget store beløb, som kan spares, hvis handlen 

flyttes til Tobinskattefrie områder. Det vil oven i 

købet let kunne lade sig gøre, da handlen med finansielle 

produkter som bekendt foregår på en af de 

mindst landegrænseafhængige markedspladser. 

Man kan naturligvis spørge om, hvorfor det 

netop er den finansielle sektor, der skal pålægges 

den særskat, som Tobinskatten vitterlig er. Man må 

formode, at også forslagsstillerne i Kommissionen er 


klar over den finansielle sektors afgørende økonomiske 

betydning, som basalt set består i at være 

formidlingsled med opsparere og lånere, hvis smidighed 

er altafgørende for vækst og jobskabelse. 

Man må tillige formode, at Tobinskatten vil mindske 

denne smidighed, medmindre den gennemføres ens 

overalt. Når forslaget om Tobinskatten alligevel 

kommer nu, er der nok i hvert fald en væsentlig 

grund. 

Grunden er naturligvis, at den finansielle sektor 

er blevet prygelknabe i forbindelse med finanskrisen. 

I den forbindelse er den finansielle sektor nærmest 

blevet udråbt til hovedbagmand bag krisen på 

det finansielle område, som senere slog over i realøkonomien. 

Samtidig er realiteterne naturligvis 

noget mere komplicerede. 

Givetvis var der finansielle virksomheder, der (i 

forkert tiltro til, at fremtiden lignede fortiden) tog 

for store risici før finanskrisen. Det ændrer imidlertid 

ikke ved, at grundlaget for den finansielle krise 

blev lagt i USA med udstedelsen af de såkaldte subprimelån, 

som kun kom til verden efter et hårdt 

politisk pres på de politisk kontrollerede kreditinstitutioner 

Freddie Mac og Fannie Mae. Årsagen var et 

nobelt politisk ønske om, at også amerikanske lavindkomstfamilier 

skulle kunne eje deres egen bolig. 

Konsekvensen var imidlertid et finansielt kollaps, da 

boligprisboblen bristede. 

Den historie er imidlertid glemt. Nu huskes alene 

en såkaldt grådig finansiel sektor. Derfor skal den 

finansielle sektor have en særskat pålagt som tilbagebetaling 

for at være påstået årsag til den finansielle 

krise. Det ændrer ikke ved, at en Tobinskat 

alene er berettiget, hvis den er altomfattende. n 

professor 

peter nedergaard 

Institut for Statskundskab, 

Københavns Universitet 

Peter Nedergaard er samfundsforsker 

og professor 

i komparativ politik. Peter 

Nedergaards forskning fokuserer 

især på komparativ 

politik med særlig henblik 

på europæisk integration 

og international politisk 

økonomi. 

Nedergaard har udgivet et 

væld af fagbøger og fagartikler 

om dansk og 

international politik. 

Peter Nedergaard er uddannet 

cand.scient.pol. fra 

Københavns Universitet i 

1985.

kom på studietur til 

new york 

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? 

Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er 

en ret god idé at melde sig ind? 

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte 

pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt 

betalt. 

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner 

og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New 

Yorks Financial District. 

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

det 

juridiSKe 

hjØrNe Skriv 

Når prinsessen afviser bejlerne i Klods Hans med 

ordene ”duer ikke – væk!“, er det jo bare et eventyr. 

Helt så eventyrligt er det ikke, når en arbejdsgiver 

vælger at afvise en medarbejder, fordi pågældende 

ikke lever op til forventningerne – og da slet ikke, 

hvis der er tale om en decideret bortvisning. 

Når en medarbejder bliver bortvist, indebærer 

det, at medarbejderen skal forlade arbejdspladsen 

med det samme. Nogle gange ledsages medarbejderen 

sågar ud af bygningen, efter at han/hun 

under overvågning har fået lov at rydde deres skrivebord 

for private nipsgenstande. Dette opleves af 

mange som meget ubehageligt, da de føler, at de 

udstilles som svindlere og bedragere over for deres 

(nu tidligere) kollegaer. 

Bortvisninger har også den konsekvens, at lønudbetalingen 

standser straks. Det vil sige, at en 

bortvist medarbejder får løn frem til bortvisningsdagen, 

hvorefter lønnen ophører. 

En bortvisning er den hårdeste og mest indgribende 

sanktion, en arbejdsgiver kan bruge over for 

sine medarbejdere, og kan derfor også kun bringes i 

spil, når en medarbejder har groft misligholdt sit 

ansættelsesforhold. 

Spørgsmålet er, hvad der ligger i ”groft misligholdt“. 


til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare 

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

duer ikke – væk! 

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt 

Vurderingen af, om en medarbejders adfærd kan 

betegnes som en grov misligholdelse og dermed 

berettige en bortvisning, er altid en konkret juridisk 

vurdering af den individuelle sag. Selvom to sager, 

for en umiddelbar betragtning, kan ligne hinanden så 

meget, at deres udfald burde være ens, behøver det 

ikke at være tilfældet. 

Når man vurderer en sag, skal det ske med 

udgangspunkt i medarbejderens stilling og de krav, 

der måtte være til medarbejderens agtelse og 

opførsel (også kaldet dekorumkrav) i stillingen. For 

eksempel vil en sag om en kunderådgiver, der måtte 

have en fritidsbeskæftigelse som luksus-escortpige, 

blive vurderet anderledes end en sag, hvor der 

var tale om en bartender på en natklub, der havde 

tilsvarende fritidsjob. 

Hvis en arbejdsgiver mener, at en medarbejder 

har gjort sig fortjent til en bortvisning, skal han reagere 

meget hurtigt. Gør han ikke det, risikerer han, 

at muligheden for berettiget at bortvise medarbejderen 

bortfalder på grund af passivitet. Det vil sige, 

at medarbejderen for så vidt kan betragte sig for 

tilgivet, hvis der ikke skrides ind over for en misligholdelse, 

umiddelbart efter at den er konstateret af 

arbejdsgiveren. 

Igen er der til en vis grad tale om et elastisk 

begreb, når det skal fastslås, hvornår der er indtrådt 

passivitet. Hvis en arbejdsgiver har behov for at 

undersøge et forhold nærmere, inden han skrider til 

bortvisning, skal han meddele medarbejderen dette 

for at forhindre en passivitetsindsigelse. Hvis der er 

tale om en forhold, der kan undersøges let og hurtigt, 

skal det også ske hurtigt. Går der for lang tid 

med undersøgelserne, kan passivitet indtræde, 

selvom arbejdsgiveren har meddelt, at han iværksætter 

undersøgelser. 

Der er ikke en fast tidsgrænse for, hvornår passivitet 

indtræder, mens retspraksis tyder på, at en 

betænkningstid på mere end tre-fire dage kan være 

problematisk for arbejdsgiveren, afhængig af 

omstændighederne. 

Hvad sker der, hvis det viser sig, at en bortvisning 

ikke er berettiget – altså, at der ikke var tale 

om en grov misligholdelse? 

Hvis en bortvisning viser sig at være uberettiget, 

vil medarbejderen have krav på erstatning, som 

svarer til lønnen, som medarbejderen ville have 

været berettiget til, hvis han var blevet opsagt i stedet 

for bortvist. 

Hvis det viser sig, at begrundelsen for bortvisningen 

end ikke kunne være saglig begrundelse for en 

almindelig opsigelse, kan medarbejderen derudover

HviS en arbejdSgiver mener, at en med 

arbejder Har gjort Sig fortjent til en bortviSning, 

Skal Han reagere meget Hurtigt. 

gør Han ikke det, riSikerer Han, at muligHeden 

for berettiget at bortviSe medarbejderen 

bortfalder på grund af paSSivitet“ 

rejse krav om godtgørelse for usaglig opsigelse. 

Afhængig af alder og anciennitet – og 

begrundelsen for bortvisningen – kan en 

sådan godtgørelse udgøre op til seks måneders 

løn. 

Vores råd: Hvis man som medlem af 

Finansforbundet oplever at blive bortvist, skal 

man straks kontakte sin tillidsmand, kreds 

eller Finansforbundets sekretariat for at få 

vurderet bortvisningen. Man skal være op- 

mærksom på, at fristen for videreførelse af 

en sag om en bortvisning er 4 uger, fra den 

er modtaget. Overskrides fristen, kan Finansforbundet 

ikke videreføre sagen over for 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Derudover 

skal man straks kontakte sin a-kasse 

og sit lokale jobcenter for at melde sig ledig, 

da man tidligst kan være dagpengeberettiget 

fra dette tidspunkt. n 

? 

? pålagt at udføre overarbejde 

Sidste onsdag beordrede min arbejdsgiver min afdeling at 

udføre overarbejde fra klokken 16.00 til klokken 20.00. 

Eftersom mine børn skulle hentes i børnehaven klokken 

16.30, var dette problematisk for mig. Heldigvis lykkedes 

det mig at få min søster til at hente mine børn. Jeg har dog 

efterfølgende tænkt på, om arbejdsgiveren kan beordre 

overarbejde med så kort varsel. 

Med venlig hilsen 

Line Svendsen 

Svar 

Som funktionæransat er man som udgangspunkt forpligtet 

til at udføre pålagt overarbejde. Generelt kan der siges, at jo 

mere nødvendigt det er for arbejdsgiveren, at overarbejdet 

udføres, desto stærkere personlige grunde skal der til for at 

afvise at påtage sig arbejdet. Er det modsat unødvendigt, at 

arbejdet udføres uden for normal arbejdstid, vil vægringen 

ikke kunne karakteriseres som en misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

Som funktionær er det muligt at vægre sig overarbejde, 

som er varslet med så kort varsel, hvis funktionæren af personlige 

grunde er ude af stand til at være på arbejde. Det 

indebærer, at navnlig i situationer, hvor der gives et meget 

kort varsel, vil funktionæren, for eksempel fordi der ikke kan 

arrangeres børnepasning, kunne vægre sig mod at udføre 

arbejdet. 

Eftersom din arbejdsgiver først varslede overarbejdet 

samme dag, er det Finansforbundets vurdering, at du ikke 

var nødt til at udføre arbejdet. Det kræver en konkret 

begrundelse, hvis man ikke er i stand til at udføre beordret 

overarbejde. Du har en konkret begrundelse, og du kunne 

således godt have afvist at udføre arbejdet, hvis du ikke 

havde været i stand til at finde en babysitter. 

Venlig hilsen 

Nimra Khilji, juridisk konsulent 


a jour 

MEDDELELSER 

NyHEDER 

SERVIcETILBUD 

stadig CHanCe for at 

vinde en tur tiL new york 

De fire første vindere af Finansforbundets store 

konkurrence om otte studieturspladser til New York 

er fundet, men der er stadig mulighed for at vinde 

en af de fire sidste pladser. Alt, du skal gøre, er at 

tage fat i en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet, 

og overbevise ham eller hende om, at 

det faktisk er en god idé at melde sig ind. Så deltager 

du i lodtrækningen om en af fire pladser på en 

firedages studietur til New York fra den 27. marts til 

den 30. marts 2012 med alt betalt. Her kan du 

blandt andet komme helt tæt på de institutioner og 

mennesker, der har deres daglige gang og virke i 

New Yorks Financial District. Se hvordan på www. 

finansforbundet.dk/newyork. Her kan du også få 

nogle af de gode argumenter for medlemskab, som 

du måske ikke altid lige tænker over. Konkurrencen 

afsluttes fredag den 2. december, og vinderne bliver 

udtrukket mandag den 5. december. 


Hvem skal være din 

anfører? 

De fleste arbejdspladser i finanssektoren vælger tillidsmænd 

og arbejdsmiljørepræsentanter i den kommende 

tid. Husk også at få valgt nogle gode repræsentanter 

på din arbejdsplads. Læs mere om tillidsmandsvalget, 

og se video med nuværende tillidsmænd på finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. 

mod et bæredygtigt 

europa 

Den økonomiske krise var højt på dagsordenen på 

UNI Europas konference i Toulouse den 3.-4. oktober. 

Det stod klart for de omkring 700 deltagere på 

konferencen, at Europa står ved en korsvej: Europæisk 

sammenbrud eller mere europæisk statsdannelse. 

En bæredygtig fremtid eller et ”race to the 

bottom”, som Finansforbundet formulerede det fra 

talerstolen. 

Konferencen samlede under sloganet ”Union, 

vision, action” omkring 700 deltagere fra 35 europæiske 

lande fra 168 fagforeninger i servicesektoren. 

Konferencen vedtog et handlekraftigt politisk 

program for de næste fire år: 

› For en bæredygtig vækst, som alle får del i 

› For stabile og bæredygtige arbejdspladser uden 

social dumping 

› For samarbejde. 

UNI Europa, der repræsenterer syv millioner medlemmer, 

valgte Frank Bsirske, Ver.di/Tyskland, til 

præsident. Oliver Röethig blev valgt til regional 

sekretær for UNI Europa. 

stor interesse for 

medlemsmøder 

Omkring 2.600 medlemmer af Finansforbundet har 

tilmeldt sig til de 12 møder ”Tilbage til fremtiden” 

over hele landet, hvor forbundets formandskab 

giver et indblik i fremtidens finanssektor, påvirkningerne 

på din arbejdsplads og perspektiverne for den 

kommende overenskomst. 

De fleste møder er i læsende stund afholdt. Sidste 

chance for at deltage i et arrangement, som 

også indeholder en god bid mad, hyggeligt samvær 

med kolleger og underholdning ved enten Lars 

Hjortshøj eller Lasse Rimmer, er mandag den 7. 

november i enten Slagelse eller Roskilde. 

læs mere på finansforbundet.dk/ 

medlemsmøder2011.

12. JANUAR 

… serverer vi finansnyheder 

til din morgenkaffe 

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjemmeside, 

hvor du bl.a. kan få dagens presseklip 

allerede fra kl. 6 om morgenen. 

På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at 

få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele 

online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremuligheder, 

tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller 

vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden 

– døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på 

www. finansforbundet.dk

arrangementer for seniorer 

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. 

seniorgruppe: region syddanmark – ribe 

julefrokost 

Vi mødes også i år i Skads Forsamlingshus til julekomsammen 

med hyggeligt samvær og underholdning ved Syvkanten. 

Tid: Torsdag den 1. december kl. 12.30 

(indtil kl. 16.30). 

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 

Esbjerg ø. 

Pris: 225 kr. for medlemmer og 275 kr. for 

ledsagere. 

Drikkevarer for egen regning. 

Kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430, Nordea. 

Frist: Onsdag den 23. november. 

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, 

men helst på mail. 

E-mail: finansribe@hotmail.dk 

(Bemærk NY mailadresse). 

Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler. 

seniorgruppe: region nordjylland 

julefrokost 

Der vil blive holdt en koncert med kendte kunstnere, inden 

der serveres buffet med den traditionelle julefrokost. 

For at tilfredsstille et ønske fra flere medlemmer vil der 

blive mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker 

ved at sende en mail med oplysning om antal personer og 

navne, og der vil efterfølgende blive sendt en bekræftelse 

med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også 

være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd. 

Sidste frist for bordbestilling er den 28. november. 

Tid: Torsdag den 1. december. 

Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur 

Center, Europaplads 2, Aalborg. 

jeg tilmelder mig arrangementet: 

seniorgruppen region syddanmark 

- ribe 

Julefrokost, 23. november 

seniorgruppen region nordjylland 

Julefrokost, 1. december 

Fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og 

vand inden koncerten, der begynder kl. 11.00. 

Der serveres julebuffet fra kl. 12.30. 

Pris: 125 kr. pr. person. 

Drikkevarer er for egen regning. 

Kontonr: 9002-456 54 45192. 

Frist: Torsdag den 17. november – der kan max. 

deltage 240 personer. 

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse 

af check. 

E-mail: finans.nord@gmail.com. 

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne 

Hvide gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 

Hjørring. Afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 

10 25 eller 29 79 69 29, og I skal melde afbud, hvis I 

bliver forhindret, så pladsen kan tildeles en anden. 

arrangementer i 2012 

Reserver allerede nu følgende datoer: 

7. juni: Forårstur. 

6. september: Efterårstur. 

4. december: Julefrokost. 

Yderligere information vil blive annonceret senere. 

seniorgruppe: region Hovedstaden – bornHolm 

julefrokost 

Julefrokost på Restaurant Bassings/Bokulhus inkl. 2 

genstande og kaffe. 

Tid: Torsdag den 24. november kl. 13. 

Sted: Restaurant Bassings ved Bokulhus, Bokulvej 4, 

3760 Gudhjem. 

Pris: Medlemmer: gratis, ledsagere: 300 kr. 

Kontonr: 0650-4374 119 104. 

Frist: Den 16. november. 

Tilmelding: Leif Petersen; østergade 22, Rønne, 

tlf. 56 95 90 60 eller 30 42 90 54, 

E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com. 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 


seniorgruppen region sjælland 


seniorgruppe region hovedstaden 

- Bornholm 


Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

seniorgruppe region hovedstaden 

Julefrokost, 24. november – i Brøndby 


- sønderjylland 


Bemærkninger: I 2012 overvejes arrangementer med besøg 

på Pastariget – Bornholms Museum – Christiansø. 

seniorgruppe: region Hovedstaden 

julefrokost 

Tidligere medlem af Europa-Parlamentet Freddy Blak 

kommer med sit foredrag ”Mennesker jeg har mødt i EU 

fra Willy Brandt til Nelson Mandela”. Bagefter er der julebuffet 

med l øl/sodavand, og vi slutter af med en kop 

kaffe. 

Tid: Den 24. november kl. 10.30. 

Sted: Brøndby Hallens restaurant. Bus 500E til 

døren. 

Pris: 150,00 kr. Husk at anføre medlemsnr. Dette 

står i adressen på bladet. 

Kontonr: 1551-2561400213. 


Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 

2600 Glostrup, e-mail: kaj0709@gmail.com. 

seniorgruppe: region sjælland 

julefrokost 

Tag med til julefrokost på Osted Kro. Der er gode busforbindelser 

fra Roskilde og Solrød Station til Osted. 

Tid: Torsdag den 24. november kl. 12. 

Sted: Osted Kro, Hovedvejen 151 b, Osted, 

4320 Lejre. 

Pris: Medlemmer: 100 kr., ledsagere: 300 kr. 

Kontonr: Reg. 3191, konto 3191551273. 

Frist: Lørdag den 12. november. 

Tilmelding: Eivid Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup, 

tlf. 46 32 08 26, e-mail: eifa@privat.dk. 

Bemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, 

adresse, tlf.nr. og medlemsnummer. 


- vejle 

Foredrag og julefrokost, 23. november 

seniorgruppen region midtjylland 

– ringkøbing 

Julearrangement, 24. november 

Julekoncert, 15. december

seniorgruppe: region syddanmark – sønderjylland 

julefrokost 

Lidt utraditionel, men spændende julefrokost på Ballebro 

Færgekro. Der er underholdning med Doris Sommerlund. 

Tid: Tirsdag den 29. november. 

Busafgang: 

Kl. 11: Haderslev, HHP 

Kl. 11.35: Aabenraa, Madevej 

Kl. 11: Kruså p-plads ved bankohal 

Kl. 11.20: Gråsten Banegård 

Kl. 11.40: Sønderborg kirkeplads 

Pris: 250 kr. 

Kontonr: Kontant betaling. 

Frist: 14. november. 

Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, 

E-mail: benthach@sport.dk. 

seniorgruppe: region syddanmark – vejle 

foredrag og julefrokost 

Foredrag ved kaptajnløjtnant Boye med titlen: ”Hvorfor 

Stevnsfortet, dagligdag på Stevnsfortet, Stevnsfortet i 

dag”. Derefter julefrokost med overraskelser. 

Tid: Den 23. november kl. 10.30. 

Sted: Der er kaffe på kanden fra kl. 9.30 i DGI- 

huset, Vestre Engvej, 7100 Vejle. 

Pris: 50 kr. for medlemmer, 250 kr. for ledsagere. 

Kontonr: 9402 4800340373. 


Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, 

e-mail: lissyhansen@dlgpost.dk. 

Bemærkninger: Beløbet bedes indbetalt på ovennævnte 

konto med angivelse af navn eller fremsendt i check med 

tilmeldelsesblanket. 

tilbud til unge < 35 år 

seniorgruppe: region syddanmark – fyn 

før-julemøde 

Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som afholdes 

på Næsbyhoved Skov. 

Vi begynder med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af 

guldsmed Claus Antonsen. Claus Antonsens familie har 

haft guldsmedeforretning i Odense siden 1910. Guld- og 

Sølvsmedien har udført adskillige officielle opgaver, blandt 

andet Odense Kommunes borgmesterkæde, og hver påske 

lægger Claus Antonsen et guldæg! Vi kan glæde os til 

et par spændende timer. 

Derefter er vi stolte af at kunne præsentere en musikalsk 

oplevelse. Den norske operasanger Dag Waade kommer 

og underholder med melodier fra forskellige musicals. 

Dag Waade bliver akkompagneret af sin søn, pianisten 

Daniel Waade. 

Ca. kl. 13 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet 

med et glas vin, øl eller vand. 

Derefter slutter dagens program. 

Tid: Fredag den 25. november kl. 9.30. 

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense. 

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere (fælles bopæl) 

250 kr. 

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 - 

5495887725 i Nordea, med angivelse af det 

ved tilmeldingen oplyste nummer. 

Frist: Tirsdag den 22. november. 

Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 

65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 

– H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl 

Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 

78 25. 

E-mail: georg@sydfynsmail.dk. 

seniorgruppe: region midtjylland – ringkøbing 

julearrangement 

Der inviteres til julebuffet og underholdning, som er en 

overraskelse. 

Tid: Den 24. november kl. 12. 

Sted: Holstebro Golfklub, Brandsbjergvej 4, 

7570 Vemb. 

Pris: Medlemmer gratis. 

Frist: 14. november. 

Tilmelding: Peder Arberg, tlf. 97 42 86 56, 

mobil 61 27 86 56, e-mail: arberg@privat.dk. 

Telefontilmelding mellem kl. 9 og 10. 

julekoncert 

Julekoncert i Herning Kongrescenter med Stig Rossen og 

gæstesolist Anna David. 

Tid: 15. december 

Sted: Vi mødes på Mad Donna, østergade 30, 7400 

Herning kl.18, hvor vi spiser en 2 retters 

menu. Kl. 20 starter koncerten. 

Pris: Gratis kun for medlemmer 

Frist: 16. november 

Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf: 97191534, mobil 

25525534 

E-mail: bsc@energimail.dk 

Bemærkninger: På grund af et begrænset antal billetter er 

det først til mølle. 

Smalltalk Som arbejdSredSkab 

Workshop for unge 

hvor og hvornår 

onsdag d. 9. november, kbh. 

onsdag d. 16. november, aalborg 

tirsdag d. 22. november, aarhus 

onsdag d. 23. november, Vejle 

Workshoppen starter kl. 17.00 og slutter kl. 20.30. 

Vi byder på en sandwich undervejs. 

arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet. 

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 5 hverdage før arrangementet 

på www.finansforbundet.dk/ung

finansjoB 

Et godt cv er guld værd 

Når mange kæmper om at få det fede job, der er slået 

op, kan små marginaler afgøre, om du er blandt dem, 

der kommer i betragtning til det. Her kan et godt 

udformet cv, som du vedlægger din ansøgning, være 

guld værd. 

”På mange rekrutteringsbureauer skimmer man 

cv’et, før man læser ansøgningen, og sorterer allerede 

kandidaterne her for at spare tid, når der er 

mange hundrede ansøgninger. Derfor er det vigtigt 

at udarbejde et cv, som er målrettet det job, du 

søger, som er overskueligt – to A4-sider er nok – og 

som er velformuleret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck, 

konsulent i Finansforbundets Job- og Karrierecenter. 

Hun og kollegerne i Job- og Karrierecentret yder 

gratis rådgivning om jobsøgning til medlemmer af 

Finansforbundet. Her følger en guide til udarbejdelse 

af et cv, som Kristine Blom-Hoffbeck anbefaler det, 

velvidende at der også findes andre måder at lave 

cv’er på. 

De fleste cv’er er kronologiske, men i nogle tilfælde 

– for eksempel for yngre ansøgere, som ikke 

har meget arbejdserfaring – kan et kompetence-cv, 

hvor der lægges meget stor vægt på kompetencer, 

være en god idé. 

Som ung kan det være frustrerende ikke at have en 

masse års erfaring på bagen, som kan formuleres i et 

cv. I kompetence-cv’et kan man komme om ved det 

ved at fokusere på, hvad opgaver og andre småerfaringer 

har givet af kompetencer, som man sagtens kan 

bruge i et job, som man ikke har erfaring med. 

Et godt kronologisk cv kan ifølge Kristine Blom- 

Hoffbeck bestå af otte afsnit: 

1. personlige informationer 

Navn, adresse, tlf., e-mail, født, civilstand. 

2. resumé/kernekompetencer 

Dette afsnit er det vigtigste i dit cv. Her skal du i 

stikord eller hele sætninger beskrive, hvad du er 


særlig god til – for eksempel projektledelse eller 

strategiarbejde. Men afsnittet bør ikke fylde mere 

end fire-seks linjer. 

3. erhvervserfaring 

Nævn dine tidligere job med det seneste først, og 

hvis du har meget erhvervserfaring, så udelad 

studiejobbet som postarbejder, hvis ikke det er relevant 

i forhold til det job, du søger. 

4. uddannelse 

Nævn dine uddannelser med den seneste først. 

Eventuelt kan afsnittet her placeres før afsnittet om 

erhvervserfaring. 

5. andet 

– for eksempel kurser, bestyrelsesarbejde eller 

udlandsophold, der kvalificerer dig til det job, du 

søger. 

6. sprog 

Her kan det være en fordel at differentiere dine 

sprogkundskaber. For eksempel: Engelsk: flydende i 

skrift og tale, Tysk: kendskab til, Svensk: kan læse og 

forstå. 

7. it 

Differentier også her. Nøjs ikke med at skrive superbruger 

i Office-pakken, men nævn, at du mestrer 

PowerPoint, Excel og så videre. 

8. fritid 

Her bør man højst skrive en-to linjer, og undlad at 

skrive, at du kan lide at gå en tur i naturen, at løbe og 

at læse bøger. Det skriver næsten alle. En god formulering 

kunne være: ”Forsøger at læse nogle krimier, 

men ender ofte med at se dem i biografen“. Den formulering 

bidrager med noget til dit cv, fordi den ikke 

blot fortæller om din fritid, men også om dig: At du 

har humor og selvironi. Og den skaber identifikation 

hos den, der læser, fordi de fleste af os kender til forskel 

mellem drømme og realiteter. 

”Det kan tage noget tid at lave et godt cv, men 

tiden er godt givet ud. Hvis du synes, det er svært, så 

spørg om hjælp i dit netværk, lån en skabelon, eller 

lær af, hvordan andre – og gerne de dygtigste – gør“, 

siger Kristine Blom-Hoffbeck./ CJO 

Dette er anden artikel i Finansjobs serie om, hvordan du 

lykkes med at få det gode job. Første artikel, ”Tættere 

på drømmejobbet“, på side 64 i Finans nummer 9, oktober, 

handlede om personlig branding. I næste nummer 

kan du læse om den skriftlige ansøgning. 

fem gode råd om dit Cv 

1. Vær unik. Cv’et er mere neutralt end ansøgningen, 

men tænk alligevel over, hvordan du kan skille dig 

ud i bunken. Lav en enkel, farvet bjælke i toppen, 

lav en ramme. Men undgå vilde farver, symboler 

eller skrifttyper. Det er ladet med for mange 

mulige tolkninger. 

2. Gør det let for modtageren at overskue, hvilke 

fortræffeligheder du repræsenterer: Tænk derfor i 

overskuelighed og struktur. 

3. Vær selektiv – hvad skal modtageren vide af det 

meget, du kan? Giv plads til det relevante, og ryd 

ud i erfaringer/skoler, som ikke er vigtige for den, 

der læser. 

4. Det er vigtigt – uanset cv-type – at du fremhæver 

dine kernekompetencer. Det er ikke nok at 

vide, hvad du har lavet, men fremhæv også, hvilke 

resultater du har skabt med det, og kernekompetencer, 

du har gjort brug af, som din nye arbejdsplads 

vil kunne have glæde af. 

5. Skriv aldrig noget, som du ikke kan redegøre for. Og 

lyv aldrig. Men øv dig også lidt på at lade de små 

erfaringer folde ud. Vi har i jantelovens ophavsland 

en tendens til at tale vores erfaringer ned.

CHefens køn er 

ikke så vigtigt 

Spørger man danskerne, om de 

foretrækker en kvindelig eller en 

mandlig chef, er svaret i høj grad, 

at det ikke gør nogen forskel. 

30 procent erklærer sig enige i, at 

de helst vil have en mandlig leder, 

mens kun 22 procent helst ser en 

kvinde ved styrepinden. det viser 

en ny undersøgelse blandt lønmodtagere 

i 29 lande foretaget 

for randstad, et internationalt vikar- 

og rekrutteringsbureau med 

oprindelse i holland, som epn.dk 

refererer. 

til sammenligning svarer 71 procent 

af kinesiske ansatte, at de 

foretrækker en mandlig chef, 

hvilket placerer Kina øverst på listen 

over lande, der ønsker en 

mandlig chef. Spanien er det land, 

hvor flest ønsker en kvindelig 

chef. her svarede 43 procent, at 

de foretrak en kvindelig leder 

frem for en mandlig. 

et godt udseende 

kan give bagsLag 

Kvinder, som ser godt ud, bør ikke 

sætte et foto af sig selv på deres 

cv, når de søger job. de bliver 

nemlig kaldt til færre samtaler 

end dem, der ser mindre godt ud. 

det viser et israelsk forskningsprojekt, 

skriver Berlingske Business 

med henvisning til det britiske 

website People Management. 

Forskerne sendte 5.300 cv’er til 

2.650 ledige stillinger – to til 

hver stilling. Begge cv’er var med 

billede – det ene med en smuk 

kvinde eller mand. det andet med 

en mere almindeligt udseende 

mand eller kvinde. 

Mens de smukke mænd blev 

kaldt oftere til samtale end de 

andre, var de smukke kvinder 

dem, der blev indkaldt til færrest 

samtaler. ifølge forskerne bag kan 

årsagen være, at det oftest er 

kvinder, der behandler jobansøgningerne 

og indkalder til samtaler. 

mobning på 

jobbet er udbredt 

Næsten hver anden kender en kollega eller leder, som har været 

offer for mobning, viser en undersøgelse, som foreningen PID 

(Personalechefer i Danmark) har foretaget. 

Kun 29 procent af virksomhederne i Danmark har en mobbepolitik 

i dag, og det er for lidt, mener foreningen af personalechefer. 

flest kvinder 

forlader sektoren 

Finanskrisen har på to år reduceret antallet af ansatte med 

2.646 – svarende til 5,4 procent. Og det er især kvinderne, 

pengeinstitutterne holder døren for, når de skal skære ned i 

antallet af medarbejdere ved afskedigelser eller ved naturlig 

afgang. Der er blevet næsten 2.000 færre. 

Der er sket et fald fra 25.898 kvinder til 

23.975 – svarende til 7,4 procent. 

Dørene har været langt mindre i brug 

over for de mandlige medarbejdere. Her 

er antallet faldet med 721 

til 22.051 – et fald på 3,2 procent. 

Tendensen er den samme i alle nordiske 

lande. Det viser den netop udkomne 

Nordisk Bankstatistik 2010, som FA 

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har 

publiceret i samarbejde med de finansielle 

arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske 

lande. 

Der er dog stadig en svag overvægt af 

kvinder blandt de finansansatte. 52,1 

procent af de ansatte i Danmark er kvinder. 

Det er den laveste andel af kvinder i 

Norden. Finland topper med hele 74,3 

procent efterfulgt af Island med 65,1./ JSI 

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR 

eR du På 

Rette 

sPoR? 

Vi har nogle gode tilbud, 

der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde 

drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en 

spændende karrierevej. 

Ring eller skriv til Pia 

Hansen på 3266 1374 

ph@finansforbundet.dk og 

reservér tid til en samtale 

med en af vores konsulenter. 


57

årSmøde 2011 

it-klubben 

er mit job på vej til indien? 

kom til it-klubbens årsmøde og deltag i debatten om globalisering 

& outsourcing i den finansielle sektor. 

Som it-medarbejder i den finansielle sektor oplever man den 

globale arbejdsdeling i mange forskellige sammenhænge: 

Samarbejdspartnere, kunder såvel som kollegaer kommer i 

stigende grad fra forskellige verdenshjørner! 

det giver nye muligheder for forretningsudvikling i sektoren, 

og det giver nye muligheder for personlig udvikling for den 

enkelte medarbejder. 

men samtidig stiller det også nye krav til den enkelte virksomhed 

og den enkelte medarbejder. og vi ved, at mange oplever 

en stigende frygt for, hvorvidt deres job på sigt kan erstattes af 

outsourcede arbejdspladser i lavtlønslande. 

• Men i hvilke sammenhænge spiller globalisering og outsourcing 

egentlig en rolle i den finansielle sektor i dag – og 

hvilket omfang har det? 

it -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til 

to spændende eftermiddagsårsmøder, hvor vi retter fokus på 

globalisering & outsourcing i den finansielle sektor. 

der afholdes årsmøder mandag den 21. november hos Finansforbundet 

i københavn og tirsdag den 22. november hos 

bankdata i Fredericia. 

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it 

• Og hvordan kan Finansforbundet bedst muligt understøtte 

vores medlemmer i forhold til at håndtere globaliseringens 

mange nye muligheder og udfordringer? 

Få svarene og deltag i debatten, når it-klubben afholder eftermiddagsårsmøder 

med fokus på globalisering & outsourcing i den 

finansielle sektor! 

på møderne vil it-klubbens formand Frank Asger olsen 

samtidig berette om året der gik og året der kommer hos itklubben.

“ Søg job hos 

os, hvis du 

også tænker 

på mere 

end penge” 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank 

med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. 

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det 

er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, 

værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send 

os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

FSP Pension er med dig i alle livets faser 

Kan man elske nogen for pengenes skyld? 

Vi tror på, at forhold skal passes og plejes gennem årene. Med FSP Pension får du et 

partnerskab, der bygger på fornuft og frihed. Hos os kan du altid få råd og tilpasse din 

pension til dit liv og dine behov, når det gælder opsparing, investering og sikkerhed. 

Sig ja – til et fornuftægteskab med os. 

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Download PDF - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?