Download PDF - Finansforbundet

ger samtidig kopieret. Oplysningerne bliver sendt med en sms
til cyberbankrøveren, som så kan sælge dem videre.
Den anden og mest effektive måde at få mange kreditkortoplysninger
på er ved at hacke sig til dem (mange af bannerreklamerne
på de cyberkriminelle hjemmesider er for
begynderkurser i hackning). På den måde mistede Citigroup
oplysninger på 360.000 af deres kunder, og Sony mistede
oplysninger på 77 millioner af deres kunder – angiveligt vil det
koste Sony op mod en milliard kroner at udbedre skaderne
efter cyberangrebet.
En grund til, at stjålne kreditkort er relativt billige – mellem
20 og 60 dollars – er, at der er så mange i omløb. Desuden
virker de kun én gang. Og ikke alle kort virker.
Samtidig kræver det sidste trin i guiden til cyberrigdomme
faktisk en del fodarbejde. Oftest er det for risikabelt for
cyberkriminelle at købe ting på nettet med deres stjålne kort.
Derfor har de ofte et helt personale, der køber luksusgenstande
som luksustasker, kameraer og andre mærkevarer i
butikker. De bliver derefter solgt videre gennem eBay eller
andre sites. På den måde ender cyberbankrøvere essentielt
med at drive mindre virksomheder for at få realiseret gevinsterne
fra de stjålne kreditkort.
Og på den måde ender jobbet som cyberbankrøver nærmest
med at være lige så hårdt arbejde som almindeligt lønarbejde.
dyrt tab af tillid
For banker og virksomheder er cybersikkerhed i dag en af de
mest centrale sikkerhedsområder i deres forretning. Som tilfældet
med Playstations tab af over 77 millioner kunders
oplysninger viser, så medfører tyveriet et tab af tillid, der
koster mange penge at genoprette.
For bankerne er tabet i form af de beløb, som de må dække,
sådan set det mindste. De taber årligt omkring 15 milliarder
kroner på cybersvindel. Det er selvsagt et betragteligt beløb.
Men det er småpenge i forhold til de beløb, som er i omløb.
Det anslås, at der årligt er 800 milliarder dollars i omløb mellem
verdens kreditkort og banker. For bankerne er det centrale,
at kunderne har tillid til, at bankerne kan holde styr på
den datastruktur, som styrer alle pengestrømme, lige fra
udbetaling af løn til betalinger af dagligvarer i supermarkeder.
Ifølge konsulenthuset Celent er det noget, som banker
globalt set vil bruge 383 milliarder dollars på at sikre og forbedre
i 2011.
Hvis vi nu skal runde vores guide til cyberrigdomme af, så
er der måske et par overordnede konklusioner, det er værd at
have in mente, før man skifter karriere til cyberbankrøver: Der
er ingen tvivl om, at bankerne fremover vil skulle håndtere
flere cyberkriminelle – fænomenet er stadig i sin barndom.
Men som guiden her også forhåbentligt har illustreret, så er
det hårdt arbejde at tjene penge som cyberbankrøver. Og når
alt kommer til alt – selv med peer review og sociale websites
– så følges det med en vis risiko at gøre forretning med kriminelle.
Som FBI formulerede det oven på afsløringen af Dark
Market: “Selv om der måske nok er ære blandt tyve, så er de,
når alt kommer til alt, stadig tyve“.
Med cyberbankrøvernes egne ord lyder det sådan på et
site: “De er de værste slyngler i branchen. Fortæl alle, du
kender, at du ikke skal gøre forretning med de her gutter. De
blanker dig af!“. n
Finans november 2011
25