Download PDF - Finansforbundet

som at være til
cocktailparty
Uanset om man er typen, der kan fokusere og arbejde i støj, eller typen,
der let bliver forstyrret, registrerer og tolker hjernen konstant lydene
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist
At arbejde i et storrum kan sammenlignes med at være til
cocktailparty. Nogle vil måske mene, at det ene er festligere
end det andet, men når det handler om støjen, der vibrerer
omkring de tilstedeværende i begge situationer, håndterer
hjernen den på samme måde.
”Når hjernen opfatter støj, prøver den at få en mening ud af
lydene og vurdere, om det er ensbetydende med noget godt
og rart eller noget, der kan være farligt. Den lytter hele tiden.
Ved et cocktailparty kan man opleve, at man står opslugt af en
samtale og ikke synes, at man hører, hvad der ellers tales om i
rummet, før nogen i nærheden pludselig nævner ens navn i en
sammenhæng – så retter man sin fulde opmærksomhed derhen,
fordi man altså alligevel hører det og hele tiden har lyttet
uden at være bevidst om det”, forklarer overlæge og hjerneforsker
Troels Kjær fra Rigshospitalet.
Hørelsen kan altså ikke slås fra, selv om nogle er i stand til
at fokusere så kraftigt på deres arbejde, at de kan opleve det,
som om de sidder i en lydtæt boble og udefra opleves som
svære at etablere kontakt med. Deres opmærksomhed og
hørelse synes at kunne slå til og fra, at vælge ud og være
selektiv. Troels Kjær sammenligner det med at tage en lommelygte
med ud i en mørk skov – opmærksomheden retter
sig mod, hvor lyskeglen gør det muligt at se noget. På samme
måde kan hørelsen zoome ind på udvalgte dele, men det hindrer
ikke, at hjernen tager hele lydtæppet ind:
”Når man sidder i et storrum, er lydbilledet kaotisk – som
et flimrende tv for hjernen at forholde sig til, og den prøver at
få et klart billede frem. Langt hen ad vejen ser det ud til, at
man kan vænne sig til det. Vi ser det også blandt unge i dag,
de skal helst have fjernsynet kørende og samtidig håndtere
Facebook og sende sms’er. Men det ændrer ikke på, at støjen
har direkte adgang til hjernen”, siger Troels Kjær.
Hjernen bliver udmattet af sine forsøg på at tolke lydene.
Hvor meget vi hver især reagerer på det, er individuelt. Forskningen
har ikke kunnet give noget entydigt svar på, hvor
meget støj der skal til og hvor længe, før den enkelte udsættes
for helbredsrisici som forhøjet blodtryk og forhøjet stresshormon,
men mange studier har vist, at mennesker med
arbejde i storrum har lidt højere blodtryk og mere stresshormon
i blodet end andre.
”Hvis man sidder i storrum, synes jeg som udgangspunkt, at
man skal passe på sig selv og holde pauser fra rummet, for
eksempel ved at sætte sig og arbejde i mindre rum et par
timer om dagen, hvor det er muligt. For støj påvirker os, det er
der ingen tvivl om”, fastslår hjerneforskeren.. n
fakta om støj på arbejdet
› Støjbelastninger over 75-80 decibel indebærer
risiko for høreskader, og det er påkrævet at bære
høreværn, hvis støjniveauet på arbejdspladsen i
gennemsnit er 85 decibel eller mere.
› Jævn støj i et storrum svarer til cirka 70 decibel,
som det blev målt i Jyske Bank af Arbejdsmedicinsk
Klinik.
› Selv svag støj kan forstyrre koncentrationskrævende
arbejde.
› Selv svag støj kan være psykisk belastende.
› Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet
blodtryk, og det kan belaste og skade organismen
over længere tid.
› Hvis du er uoplagt, træt, irritabel, rastløs og/eller
har koncentrationsbesvær, kan det være støjen i
storrummet, der påvirker dig. Søvnproblemer efter
en arbejdsdag i storrum kan også være et signal om,
at støjen belaster dig.
Finans november 2011
➼
35