Download PDF - Finansforbundet

More documents

Recommendations

Info

Bonus på Bundlinien ➼ Få den sociale kapital til at blomstre Selvom der er fokus på nedskæringer, kan den sociale kapital i organisationen sagtens vokse og give værdi på bundlinjen Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Du kender den sociale kapital fra din egen familie. Du ved præcis, hvornår din søster skal have en hjælpende hånd, du høster selv ros for middagen, selvom den ikke blev perfekt, og alle er overbærende over for teenageren, der skovler halvdelen af desserten over på sin egen tallerken. Danskerne er eksperter i social kapital både privat og på job. Det er en ressource, som skaber masser af værdi, der kan være med til at vende de røde tal på bundlinjen til sorte. Det skete for eksempel på en stor it-virksomhed, der på grund af den finansielle krise stod over for en større besparelse og risiko for fyringer. Ledelsen kunne have sat sig for lukkede døre for at lægge en strategi ud af krisen. I stedet bad den medarbejderne om i fællesskab at hjælpe med at se mulighederne for besparelser. ”Typisk ville ledelsen lukke sig om sig selv for at lave en slagplan. Men ved at vise åbenhed, tillid og sætte medarbejdernes fællesskab i spil lykkedes det faktisk at finde besparelser på ti procent mere end målet – vel at mærke uden afskedigelser. Dermed blev de røde tal pludselig vendt til sorte“, siger professor i arbejdsmiljø Peter Hasle, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, der også er medforfatter til bogen ”Ledelse med social kapital“. interesse eller negativ kontrol Han mener, at alle virksomheder i en vis grad har social kapital, men at den bevidst skal dyrkes, hvis den skal få værdi på bundlinjen. ”Lederen får for eksempel den sociale kapital til at blomstre, når han viser sin anerkendelse. En åben dør og ”I kan altid komme til mig“ giver ikke medarbejderne en følelse af, at deres arbejde er vigtigt. Men hvis lederen kommer til medarbejderen og viser ægte interesse for arbejdet, lytter og tager ansvar for at rydde barrierer af vejen, så opfatter medarbej- 20 Finans november 2011 deren det positivt“, siger Peter Hasle og tilføjer, at interessen skal balanceres, så den ikke kammer over og føles som negativ kontrol, der trækker den sociale kapital i den forkerte retning. Et andet overset ledelsesværktøj er begrebet retfærdighed. ”Hvis du som leder forholder dig til det, kan du virkelig højne den sociale kapital. Selvfølgelig kan alle beslutninger i organisationen ikke træffes ved rundbordet. Ledelsen bestemmer og skal indimellem træffe ubehagelige beslutninger. Men hvis de forklares, kan processen opleves gennemsigtig, og beslutningerne som retfærdige“. ”Jo højere social kapital der er i organisationen, jo mindre tilbøjelige er medarbejderne til at tolke beslutninger som uretfærdige. Det er præcis som i familien. Hvis din onkel skejer ud, har du glemt det dagen efter, fordi du jo i bund og grund har tillid til, at han er et godt menneske, som vil familien det godt“. n som at Have overskud på kontoen Social kapital er som en konto, hvor penge er erstattet af relationer mellem mennesker – positive og negative. Når du som leder eller medarbejder viser tillid, respekt, troværdighed, hjælpsomhed, retfærdighed eller omsorg, vokser kapitalen – mens det tærer på kapitalen, når utryghed, usikkerhed og mistro fylder dagligdagen. Social kapital findes både mellem medarbejdere og ledelse, mellem medarbejdere, mellem afdelinger og i forhold til kunder.
En investeringspartner med indsigt i højrentelande Med et gennemsnitligt afkast på 10,7 %* ) pr. år over en ti års periode har Sydinvest HøjrenteLande vist, at det kan betale sig at investere i højrentelandenes økonomier. På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelandene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gældsbyrden på de modne markeder modsat er steget markant. Stor tiltro til økonomier Mange af højrentelandene har de seneste ti år forbedret sig på afgørende punkter som budgetunderskud, gældsniveau og politisk stabilitet. Som konsekvens er der nu meget større tiltro til deres økonomiske formåen. Det er den væsentligste grund til, at Sydinvest HøjrenteLande har kunnet præstere de høje afkast i perioden og grunden til, at man fortsat kan forvente en god udvikling på obligationsmarkederne i høj rentelandene. På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene ikke flygte fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelande- obligationer også blive ramt af frygt på finansmarkederne, hvilket kan føre til kursfald. Husk at tale med din rådgiver Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing. Offentlig gæld i % af BNP 120 100 80 60 40 20 Modne markeder Emerging Markets 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00 eller på www.opsparing.nu 2007 2008 2009 2010 * ) Pr. 1/10-2011. Der er tale om afkast siden 1. oktober 2001 med gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 2011
Page 1: Finansforbundets magasin nr. 10, 20
Page 4 and 5: 4 Finans november 2011 Nyheder 142
Page 6 and 7: nyheder CHokerede ansatte i fjordba
Page 8 and 9: nyheder eu og finansforbundet enige
Page 10 and 11: nyheder stor usikkerhed blandt Max
Page 12 and 13: KonKurrence 12 Finans november 2011
Page 14 and 15: KonKurrence ➼ også Jyske Bank og
Page 16 and 17: KonKurrence ➼ man kan godt Lide t
Page 18 and 19: Bonus på Bundlinien En arbejdsplad
Page 22 and 23: 22 Finans november 2011
Page 24 and 25: it-Kriminalitet ➼ Det er et områ
Page 26 and 27: portræt nyt job ændrede mit køLe
Page 28: portræt ➼ Det er meget materiali
Page 31 and 32: Finans november 2011 31
Page 33 and 34: ingen stille dage på kontoret Call
Page 35 and 36: som at være til cocktailparty Uans
Page 37 and 38: leander dreyer, valutaanalyti- Ker,
Page 39 and 40: står euroen tiL at redde? Banker g
Page 41 and 42: Uddannelse, test og mundtlig eksame
Page 43 and 44: September 2011-oktober 2011: Hovedk
Page 45 and 46: temamØDe for akaDemikere Dansk Øk
Page 47 and 48: ”mænd, der vil strippe for Kære
Page 49 and 50: kom på studietur til new york Har
Page 51 and 52: HviS en arbejdSgiver mener, at en m
Page 53 and 54: 12. JANUAR … serverer vi finansny
Page 55 and 56: seniorgruppe: region syddanmark - s
Page 57 and 58: CHefens køn er ikke så vigtigt Sp
Page 59 and 60: “ Søg job hos os, hvis du også

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?