Download PDF - Finansforbundet

diGitaliserinG
farveL
tiL BAnkBogen
Det er et stykke danmarkshistorie, der forsvinder,
når bankbogen efter 200 år bliver udfaset i de kommende år
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten
De fleste danskere har haft en, alle kender den – bankbogen.
Et fysisk bevis på opsparingen i pengeinstituttet, men også
et lille stykke finansielt kulturhistorie, der nu endegyldigt er
på vej ud af kundernes hænder. Når Nordea den 1. november
som det første store pengeinstitut udfaser bankbøgerne, er
det første gang i 200 år, at kunderne står uden dem.
Da de første sparekasser opstår i begyndelsen af det
19. århundrede, har man såkaldte indlånsbeviser. Det er et
stykke papir, hvor banken skriver, hvor mange penge en person
har i indlån. Hvis personen indsætter flere penge, bliver
det skrevet på indlånsbeviset. Men det er kun et stykke papir
og ikke en bog, som vi kender i dag.
”Deciderede bankbøger dukker først op i Danmark midt i
1800-tallet. Det var ikke gratis, men noget, kunderne skulle
betale for“, fortæller Brian Wiborg, der er museumsinspektør
på Dansk Pengemuseum i Horsens.
Bankbøgerne har bankens navn på forsiden, og de første
mange sider har bankens vedtægter, love og regler skrevet
ind. Bagerst er der nogle sider, hvor det er muligt at skrive
posterne ind i hånden. Men der er kun brug for få sider.
”Dengang havde de ikke en lønkonto, så det var sjældent,
at der blev sat penge ind. Der kunne godt gå mellem to og fem
år, mellem folk satte penge ind“, forklarer Brian Wiborg.
Det er dog en omstændelig proces at bruge bankbogen. Alt
foregår i hånden. Der skal underskrifter fra en bankassistent,
kassereren og kunden selv, før penge kan blive sat ind eller
hævet.
Bankbogen bliver gennem det 20. århundrede en fast del
af familien Danmarks tilværelse. Næsten alle har dette fysiske
bevis for deres opsparede formue. Børnene har den i hænderne
sammen med sparegrisen, når de overskydende lommepenge
et par gange om året placeres bag bankens eller sparekassens
beskyttende mure. For de voksne er bankbogen et centrum
30 Finans november 2011
for opsparingen til alt fra folkevognsbobler til de næsten
uopnåelige topmoderne fjernsynsapparater.
I 1961 betyder en lovændring, at nye automatiske kassemaskiner
bliver tilladt, og den moderne bankbog, som vi kender
i dag, bliver til. Det betyder også, at det ikke længere er
nødvendigt med de mange underskrifter. Det er nok med en
signatur fra en enkelt ansat i bankbogen.
Den forsvinder senere, og siden har netbanken for alvor
fjernet behovet for bankbogen. Som så meget andet i den
finansielle sektor opgiver bankbogen sin fysiske form og vil
i løbet af få år sandsynligvis kun eksistere i digital form i
Danmark.
Bankbogen død i nordea
Nordea var 1. november den første større bank, der afskaffede
bankbogen.
”Vi har set et kraftigt fald af kunder, der har bankbøger.
Samtidig har vi et system, der understøtter bankbøgerne, og
driftsudgifterne til at vedligeholde systemet står ikke mål med
brugen af bankbøger“, siger leder af Nordeas privatkundeafdeling
Ken Adrian.
Det var kun få titusinde, der brugte bankbøgerne i Nordea.
I månederne op til 1. november har mange løbende skiftet
bankbogen ud med et hævekort.
”Kunderne bliver meget hurtigt glade for hævekortet, fordi
det er lettere, og mange undrer sig over, hvorfor de ikke har
skiftet før“, siger Ken Adrian.
Hos Danske Bank er der ingen konkrete planer om at
afskaffe bankbøgerne, men det er ikke et produkt, banken
aktivt tilbyder sine kunder. Så brugen er faldende.
Jyske Bank har heller ingen konkrete planer om at afskaffe
bankbøgerne nu, men forventer, at det i de kommende år vil
ende med en afskaffelse af bankbogen. n