Handlingsplan for øget gennemførelse - Skive Handelsskole

More documents

Recommendations

Info

1.b. Resultater - Frafald I alt 67 unge eller 17% af de 356 har afbrudt deres uddannelsesforløb. Unge, der stopper uddannelse for at starte et behandlings- eller afklaringsforløb, herunder produktionshøjskole, tæller som afbrudte forløb. Unge, der afbryder uddannelsen og overgår til kontanthjælp eller fuldtidsarbejde, tæller også som afbrudt. Unge, der gennemfører en uddannelse og overgår til kontanthjælp, tæller ikke som afbrudte forløb. De unge kan have svært ved at finde en læreplads pga. den nuværende situation på arbejdsmarkedet, men de har gennemført EUD, hvilket var dette projekts formål. Unge, der har valgt at skifte til en anden uddannelse, tæller ikke som afbrudte. Unge, der flytter til en anden kommune og fortsætter uddannelse der, tæller ikke som afbrudte, hvis vi aftalte med modtagerkommune, at eleven kunne fortsætte sit uddannelsesforløb der. - Fastholdelse Ud fra de ovennævnte betragtninger kan vi konstatere, at det er lykkedes at fastholde 83% af de unge, der har indgået i projektet, i uddannelse (jf. bilag). 2. Refleksioner over elever, det med projektet er lykkedes at fastholde I vores arbejde har vi set en del unge med psykiatriske diagnoser, men unge med mere diffust psykisk ubehag har også andraget en stor del. Vi har valgt at præsentere tre forskellige problematikker, som har været meget synlige blandt de frafaldstruede unge på EUD: unge med lavt selvværd, eksistentielle og/eller affektive problemer, unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer, unge med misbrug. 2.a. unge med lavt selvværd, eksistentielle problemer, affektive problemer. Arbejdet med disse unge har i høj grad drejet sig om at opbygge selvværd og tro på egne mestringskompetencer. På forhånd havde man gjort sig overvejelser om, at ”kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge” 4 . Det er også vores erfaring, at de unge profiterer af en relation til en professionel, som anerkender de små skridt, de tager. Vi har dialog med de unge om det, der er svært, men også om deres ressourcer. Via samtaler forstår de unge, de kan bruge deres kompetencer til at løse forskellige opgaver. Det kan eksempelvis være en ung, der via ungdomsuddannelse får en bedre faglighed, hvorved selvtilliden vokser. Denne tro på at kunne noget, kan eleven tage med sig, når pgl. skal søge læreplads, men også i de sociale relationer. I denne gruppe ser vi også stille og pligtopfyldende unge, der ser ’tjekkede’ ud; som fungerer socialt og får udmærkede karakterer. For disse unge er det af og til mindre ting så som en dårlig karakter eller et skænderi, der får verden til at falde sammen. Vi ser en del psykosomatiske symptomer så som hoved- og mavepine. Mange af disse unge har brug for snak om eksistentielle spørgsmål og coaching ift. at finde deres plads i livet, som hele mennesker med ressourcer OG udviklingspunkter. Det kan være ud fra en konkret problemstilling som eksamensangst eller noget mere diffust som tristhed, den unge ikke forstår. De unge finder ud af, at problemerne ikke går væk af sig selv, men også, at problemerne ikke bliver værre af at blive sagt højt. Fx siger en ung ved samtaleforløbets afslutning: ”før havde jeg lisom ondt indeni, men nu har jeg lært at beskrive mine følelser, og så har jeg det ikke sådan mere”. Samtidig har vi dialogen med de unge om, hvad de fremover kan have brug for hjælp til. Også her er en god relation til den unge værdifuld: unge vender tilbage til os for lige at få et råd eller en kort snak, og arbejder så selv videre. En overvejende del af deltagerne i vores projekt har været piger – selvom erhvervsskolerne har mange hold, hvor drengene er i overtal. De drenge, der har været med i projektet, beskriver ved forløbets start, at de ønsker at være uafhængige og at bevare det ’seje’ selvbillede. At sætte ord på, hvad der gør ondt, er svært og uvant. Imidlertid har også drenge, der har gennemført et samtaletilbud, givet udtryk for lettelse, og enkelte drenge har opfordret kammerater til at starte samtaleforløb. Vi mener derfor, det er vigtigt, lærerne på erhvervsskolerne går i dialog med eleverne – også drenge – om livet og om, hvad der 4 Op. cit. 2
er svært, før de afbryder uddannelsen. Vi har set lærere blive forbavsede, når mandlige elever på vores opfordring fortæller, hvad de tumler med. Der kan ligge et stort stykke motivationsarbejde i at få unge til at tage imod hjælp, og når de først har indvilliget heri, kan processen gå relativt let. Derimod oplever vi, at unge, der ikke selv ønsker at arbejde med deres problematik, ikke er stabile i deres aftaler med os og nogle af dem vælger også at afbryde uddannelsen. 2.b. unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer At leve med ADHD er virkelighed for en del unge på EUD. I forhold til at tage en ungdomsuddannelse kan det give forskellige udfordringer så som ringe sociale kompetencer, ringe koncentrationsevne og manglende struktur. Vi har erfaret, at det kan være konstruktivt at tilbyde disse unge hjælp til at skabe struktur i hverdagen. Det kan have form af dagsskemaer. En ung, der får hjælp til at strukturere sin fritid, så der bliver tid og ro til at få læst lektier, fungerer bedre i skolen og får øget sin motivation for uddannelsen. En ung, der dagligt får en sms med påmindelse om at tage Ritalin, får bedre betingelser for at cope med sin ADHD og dermed reduceres de barrierer, der holder pgl. tilbage fra gennemførelsen. I nogle tilfælde har en særlig indsats fra skolens side betydet, at en ung med ADHD kunne fastholdes i ungdomsuddannelse. En skole lod en elev få et særligt tilrettelagt forløb med henblik på at blive indsluset i uddannelse på almindelige vilkår. Vi møder også unge, der har tanker om, at ADHD kunne være årsag til deres problemer med bl.a. manglende koncentration, overblik og struktur. Disse unge har også fået hjælp til at skabe struktur i hverdagen, hvis det vurderedes relevant. I samtalerne med disse unge har det imidlertid i nogle tilfælde vist sig, at de under deres opvækst har oplevet omsorgssvigt. De har haft gavn af samtaletilbud, hvor de hjælpes til indsigt i deres opvæksts betydning for deres symptomer. I nogle tilfælde har det været muligt til at støtte eller coache de unge til at sætte sig udviklingsmål, hvorved den unge er blevet i stand til i større grad selv at tage ansvar for sin hverdag, så de ikke længere oplever symptomerne som plagsomme. Andre unge har haft gavn af at arbejde med at finde forbilleder eller gode relationer til andre voksne, som kan lære dem de kompetencer, de efterlyser. Enkelte unge har fået støtte til at komme i kontakt med et udredningstilbud, og vi har set unge finde ro i at få en afklaring – uanset om de diagnosticeres eller ej. I enkelte tilfælde har det resulteret i et større differentialdiagnostisk stykke arbejde, hvor eleven får et eksternt behandlingstilbud rettet mod konkrete psykiatriske lidelser. 2.c. misbrug Vores erfaring er, at unge med misbrugsproblematikker kan være svære at fastholde. Der er forskellige grunde til dette. Unge har fortalt, at hvis de ikke har penge til stoffer, går de ikke i skole før de har ’lavet’ pengene. Andre er bange for at møde pushere, de har et udestående med. Atter andre mister fornemmelsen for struktur og for, ’hvornår det er tid at gå i skole’, og bliver apatiske, handlingslammede, når de er påvirkede af stoffer. For nogle unge har ringe erkendelse af misbrugets omfang holdt dem tilbage fra at modtage hjælp. Andre har været åbne om, at de havde et misbrug men ikke været motiverede for at stoppe misbruget. Atter andre har store personlige og sociale problemer. De har haft brug for tid og hjælp til at løse de bagvedliggende problemer, før de kunne magte en ungdomsuddannelse. For elever med misbrug har det ofte været konstruktivt at arbejde med at lære sine kritiske situationer at kende: at mærke efter, hvornår man er i en situation/sindsstemning, man kan have tendens til at håndtere med fx at ryge hash, og lære nye handlemuligheder. De unge, der hos os har oplevet en god sparringspartner, har i noget omfang benyttet denne mulighed. 3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud Vi opdeler denne gruppe i tre kategorier: de umotiverede, de syge og de fejlmatchede 3.a. de umotiverede 3
Page 1 and 2: Handlingsplan for øget gennemføre
Page 3 and 4: 1. Opnåede resultater i 2011 og m
Page 5 and 6: forbindelse med regeringens tanker
Page 7 and 8: En enkelt fra hvert af Turboholdene
Page 9 and 10: 4. Særlige indsatsområder i 2012
Page 11 and 12: Ekstra indsatsområder med medfinan
Page 13 and 14: Regnskab for ekstra indsatsområde
Page 16 and 17: Afrapportering projekt ”ondt i li
Page 20 and 21: Af og til møder vi unge, der ikke
Page 22 and 23: 6. Anbefalinger i fastholdelsesarbe
Page 24 and 25: BILAG II - Den direkte vej fra grun
Page 26 and 27: • Oplæg om privatbudget + udarbe
Page 28 and 29: BILAG III - Frisk start på læring
Page 30 and 31: Frugtordningen har imidlertid hele
Page 32 and 33: 74,0 72,0 70,0 68,0 66,0 64,0 62,0
Page 34 and 35: Frafaldet uden omvalg på HG1 er st
Page 36: Forudsætningen om, at vi kunne ”

Handlingsplan for øget gennemførelse - Skive Handelsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?