Handlingsplan for øget gennemførelse - Skive Handelsskole

6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet
I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har forskellige strategier
til at fastholde elever med ”ondt i livet”. En af projektets styrker er, at vi har bevæget os mellem tre
forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de forskellige steder og således haft en videndelingfunktion.
Vi vil fremhæve tre perspektiver:
6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge
Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at lægge mærke til
elevers trivsel, har succes med fastholdelse – og med at fremme elevernes trivsel. I afdelinger med gode
relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever
tilbagefald af deres symptomer.
Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven, og at denne
lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for støtte til uddannelsesforløbet.
Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og videregiver det til lærerne på hovedforløbene,
kan man fortsat støtte elevens udvikling bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag
ift., håndtering af elever, der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal
være et fælles ansvar!
Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i form af mentorkorps
og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde overblik over tiltagene og henvise
eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv, når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende
selv tager ejerskab for processen. Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever,
der ikke ønsker at indvie sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog
eller elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet hurtigst muligt,
og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre uddannelsen. Er man gået i gang
med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud.
Det er frustrerende for de unge, som ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb.
6.b. aftabuisering af psykiske problemer
Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad der er svært.
Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde eleverne frem for at gøre brug af
vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende
til at fungere i undervisningen. I disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at
fremme undervisernes viden om og anerkendelse af elever med psykiske problemer – jf. afsnit 2a har vi
oplevet lærere blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation.
Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og samtidig have en
social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte til at cope med deres personlige
og sociale problematikker samtidig med, at man giver dem en faglig uddannelse.
Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en kultur på en
uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil rummeligheden overfor elever med
disse typer problemer også øges.
6.c. Samarbejde – en afgørende faktor for fastholdelse.
I Skive er der et unikt samarbejde omkring frafaldstruede unge. Der prioriteres en bred ungeindsats, så
vi har kunnet trække på bl.a. integrationsmedarbejder, uu-vejledere, sagsbehandlere og misbrugskonsulenter
i vores arbejde med de unge.
Det har været en tryghed for de sårbare unge at kende nogen ”i kommunen”, de kan gå til, når de har
det svært. Vi kunne ønske, at dette ”efterværn” også styrkes i samarbejdet med andre kommuner, da
EUD i Skive har elever fra et stort opland. Vores anbefaling er, at man laver visitationsmuligheder til
støtte- eller samtaletilbud for sårbare unge, der har brug for støtte til praktiske og personlige udfordringer.
Det er et vigtigt indsatsområde, hvis man skal ’samle de unge op’ mellem uddannelsesforløbene.
Nogle af de udsatte unge har et meget skrøbeligt socialt netværk og/eller kan have brug for hjælp til at
bruge de ressourcer, der evt. ligger i netværkene.
6