Handlingsplan for øget gennemførelse - Skive Handelsskole

Af og til møder vi unge, der ikke selv har valgt en uddannelse. Nogle af dem er pålagt uddannelsespligt
og starter på EUD uden at have lyst at gå i skole. Vi hører unge sige ”skole har aldrig rigtigt været mig” eller
”jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til”. I disse tilfælde har dygtige lærere og studievejledere gjort
en forskel ved at lytte til den unge og i fællesskab med den unge fundet den rette uddannelse. For andre
unge har det været en god løsning at arrangere et højskole- eller produktionsskoleophold, hvor vedkommende
kunne blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg.
Atter andre har haft brug for hjælp til at skabe orden i uafklarede forhold såsom økonomi, bolig, operationer
– før de igen kunne koncentrere sig om uddannelse. Et sådant forebyggende arbejde har efter
vores erfaring stor værdi ift. fastholdelse (se også afsnit 4).
3.b. de syge
Vi har mødt unge, der har været så stressede over uddannelsens krav og de krav, de stiller til sig selv –
at de er blevet syge. Vi møder unge, som allerede ved uddannelsesstart havde en psykiatrisk diagnose.
Nogle af disse unge har reageret med psykoselignende symptomer, når de bliver stressede.
Problematikken har været forstærket af, at de unge var opsatte på at gennemføre EUD og ikke modtagelige
for velmenende råd om, at det måske ikke var sundt at presse sig selv så meget på nuværende
tidspunkt. Nogle tidligere psykiatriske patienter var meget angste for at blive syge igen, og de var ikke
klar til at erkende alvoren af deres symptomer. Den gode kontakt og relation til disse unge har været af
stor værdi for at arbejde med den unges erkendelse af egen situation. I nogle af disse tilfælde har det
derfor været konstruktivt, når den unge vælger at stoppe EUD og starte et adækvat behandlingstilbud,
fordi den unge så har kunnet vende tilbage til EUD med et forbedret helbred.
3.c. de fejlmatchede
Blandt de unge, der har haft svært ved at gennemføre EUD, er også unge, der kognitivt ikke mestrer
uddannelsens krav. Gennem samtaler er det blevet tydeligt, at disse unge ønsker at være ’som alle andre’,
der tager en uddannelse på ordinære vilkår. Jo større diskrepans mellem ønsket og virkeligheden,
jo mere triste bliver de, fraværet vokser, og vi ser alvorlige symptomer på mistrivsel, fx spiseforstyrrelser
eller anden selvskade.
Vi mener, skolerne bør gå i dialog med de unge om denne situation. Det kan være konstruktivt at tage
udgangspunkt i den unges motivation for at tage en uddannelse, men også nødvendigt at konfrontere
den unge med, at han/hun er i en situation, der er for svær at mestre. Her har coaching til at sætte sig
mere realistiske mål og finde nye veje til at nå disse mål været konstruktivt. En parathed fra uddannelsesinstitutionernes
eller det kommunale systems side til at bevillige sådanne særlige forløb har været
konstruktiv både i forhold til fastholdelse og den unges helbred.
4. Særlige indsatsområder
I projektbeskrivelsen er forhold så som økonomi og bolig nævnt som indsatsområder, der kunne inddrages,
hvis det vurderes som en forudsætning for uddannelse. Man forventede ved projektstart, at en
”kvalificeret kontakt” til en voksen, der kunne ”tage konkrete tiltag til hjælp” var nødvendig for at fastholde
unge i uddannelse 5 .
Arbejdsopgaverne i projektet har derfor spændt bredt. Unge har fået hjælp til at søge forsørgelse, kontakte
sagsbehandlere, lave budgetter mm. Ved at rydde disse udfordringer af vejen, kan de unge bruge
deres overskud på skolearbejdet. Mange unge har haft brug for, at vi sammen laver en plan for, hvordan
de gradvist kan tage større og større ansvar for eget liv, herunder uddannelsesforløbet.
Vi vil uddybe to indsatsområder, som vi har oplevet væsentlige; nemlig morgenvækning og netværksgrupper.
4.a. morgenvækning
Nogle elever har brug for, at der bliver ringet til dem om morgenen. Det kan være unge, der mangler
struktur i forhold til sengetider eller ikke hører vækkeuret. Andre unge har brug for en snak for at kun-
5 Op. cit.
4