Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

mærke, føle, lugte, smage, se og gøre, ikke spillet nogen særlig
rolle, når talen har været om ændring af undervisningen, lærerollen
og lærerorganiseringen. Det faglige indhold har ikke været
udgangspunktet, snarere ønsket om at afprøve nye (individualiserende)
koncepter.
Der er med andre ord brug for en nøjere granskning af det kropslige,
sanselige, det taktile i erhvervsuddannelserne. Dette skal vel
og mærke ikke forstås som et forsøg på at velsigne enhver form
for praksis eller praksisnærhed. Praksis i praktikdelen kan naturligvis
støde ind en række barrierer i form af ensidighed i arbejdet,
dårlig kvalitet, lav moral, mangel på positive rollemodeller osv. Og
praksisnær undervisning i skoledelen skal naturligvis udvælges
med didaktisk omhu.
Men med den centrale rolle, som praksisnærhed har fået i lov 6 ,
understeges behovet for en nøjere granskning yderligere. Praksisnærhed
og praksisnær undervisning fremhæves ganske meget i
lovændringen,(lov 6 ).
Dermed er der også brug for at videre- og nyudvikle evalueringsformer,
der kan begribe og fortælle noget meningsfuldt om praksisnær
undervisning. Og det må netop inddrage evalueringsformer, der
begriber det kropslige og sanselige. Der er en risiko for sløring og
utydelighed, når æbler og pærer blandes sammen i evalueringen
- når det kræver en forfatters ordforråd og fantasi at sætte ord på
kropslighed og lærerprocesser.
Problemstilling 3: Holdninger og erhvervspædagogik
Denne problemstilling hører hjemme i pædagogikbenet, og handler
om at forbinde erhvervskundskaben og didaktikken med pædagogikken.
Den handler om læreren som rollemodel. Læreren i
erhvervsuddannelserne skal forholde sig til, hvilke tanker, der ligger
bag love og bekendtgørelser. Hvilke tanker der ligger bag skolens
værdigrundlag, og hvilke konsekvenser der bliver resultatet heraf.
Pædagogik handler også om, hvad dannelse er for en størrelse,
og hvilke dannelsesformer der er resultatet af forskellige former
for undervisning. Hvilket menneskesyn præger uddannelsestænkningen,
skolen, kollegerne, undervisningen? Hvad betyder mit
eget menneskesyn for mit syn på eleverne og kollegerne og min
undervisning? Hvad er et undervisningsfag? Hvordan er erhvervspædagogikken
udviklet i Danmark? Hvilke historiske rødder har
erhvervsuddannelserne? Hvad har præget erhvervsuddannelsernes
udvikling?
Hvilke filosofiske og pædagogiske tanker har præget og præger
den måde, vi forstår elever og kolleger på, den måde vi forstår
dannelse på, den måde vi forstår undervisning på? Hvem var, og
kan det virkelig passe, at folk som Aristoteles, Platon, Comenius,
Rousseau, Kant, Grundtvig og Dewey betyder noget for den måde,
vi forstår og bedriver undervisning på i dag? Hvad ligger der bag
reformerne og den til enhver tid siddende ministers tanker om erhvervsuddannelse?
Hvorfor kan paroler som ansvar for egen læring
og eleven som sin egen didaktiker poppe op, og hvad er konsekvensen
af at indrette undervisning efter dem?
Pædagogik handler om alt det, der ligger bag love, bekendtgørel-
0 DEL